Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 47,301 til 47,350 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 47301 | Tidligere: Endrupgaard i Endrup ved Fredensborg, Asminderød Sogn | Hannover, Elin (I1479)
|
| 47302 | Tidligere: Lunel, Montpellier, Nimes. | Ben-David, Abraham (I1903)
|
| 47303 | Tidligt erhverv eller tilnavn? Ved søsteren Anne Maries trolovelse . 1795 og 1797 ved børns dåb samt sønnen Rasmus alberts begr: Erich Albertsen Sejlmager. Ved børn dåb 1802 og 1804: Skipper Eric Albertsen Sejlmager. | Albertsen, Erich (I5923)
|
| 47304 | Tidsskriftet Die Nordmark. | Schrøder, Nis Andkier (I12134)
|
| 47305 | tiets Registerblade: Tjenestepige: 01-11-1896: Nygårds Sidevej 4, stuen, hos Forældrene 01-04-1899: Sorøgade 30, 1. sal, hos Professor Evald 02-02-1900: Rosenvængets Allé (Rosenvænget) 25, 1. sal, hos Lillienskjold 30-03-1900: Fredericiagade 4, 4. sal, hos Holm 03-05-1900: Nygårds Sidevej 4, stuen, hos Hjemmet 02-07-1900: Hinrichsensgade 8, 3. sal, hos Brusendorff 03-05-1901: Hammerichsgade 4, kælderen, hos Andersen 02-07-1901: Hinrichsensgade 8, 3. sal, hos Brusendorff 10-02-1902: Nygårds Sidevej 4, stuen, hos Forældrene 02-11-1903: Nordborggade 6, 3. sal, hos Amundsen 02-09-1905: Nordborggade 5, 2. sal, hos Paludan Møller 03-05-1907: Frameldt til Silkeborg 04-05-1909: Kastelsvej 9, 1. sal, hos Baastrup 01-05-1911: Helsingørsgade 10, 1. sal, hos Hjemmet FT 1911, Medhjælp i Huset rodemester Emanuel Pitra Baatrup, Kastelsvej 9 07-11-1911: Willemoesgade 56, 2. sal, hos Saint de Aubain FT 1916, Villemoesgade 56, 2. Sal: Julie Margrethe Schrøder, 8/9 1882 Kbh, U, Tjenestetyende, Husgjerning Hos Cai Ludvig Georg de Sauch-Aubaine (25/10 1843, Thv. Oberst af Rytteriet) og dennes familie. FT 1921: Husfrøken hos samme familie. 01-05-1921:Øster Voldgade 20, 3. sal | Schrøder, Julie Margrethe (I14304)
|
| 47306 | Tiirsdagen den 13 Oct. blev Christen Pedersen og Enke Konen Maren Christens Datter i Vestergaard trolovede. Forlovere vare Thomas Jensøn af Venneberg Sogn og Peder Christensen af Ruberg Sogn. | Familie: Christen Pedersen / Maren Christensdatter (F2336)
|
| 47307 | til 1880. Udtrådt af Sognerådet 1882. | Christensen, Simon Christian (I44)
|
| 47308 | til 1923. Siden Riggermester, Marstal skibsværft. KB ved død: Fhv. Skibfsfører. | Kock, Niels Svane (I11208)
|
| 47309 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I937)
|
| 47310 | til Bollerup (Ingelstad herred), solgte 1340 og 1341 til Holger Pedersen (Krognos), domprovst i Lund, sit gods i Bollerup, dog undtagen hovedgården, som han selv beboede, beseglede 1364 til vitterlighed med Peder Frændesen. | Due, Morten Nielsen til Bollerup (I1043)
|
| 47311 | Til Bondemosegård, nævnt 1477." (Holbek & Brun) | Krumstrup, Claus til Bondemosegaard (I5223)
|
| 47312 | Til Danmark 1888 ifl FT 1911. | Toskill, Martha Aurora (I10068)
|
| 47313 | til Glasow, knape, forsegler 1439 et skøde til vitterlighed. (Holbek & Brun) | Barsebek, Eler til Glasow (I2602)
|
| 47314 | til Hald, omtales 1387 som Enke. 1389 fraskrev hun sig al Rettighed til Rolstrup, og 1391 gjorde hun sit Testamente. Gift med den holstenske eller lauenburgske Ridder Gotskalk Skarpenberg (eller Scharffenberg1), Hr. Rejmers Søn, der solgte Hald til Kongen. Han var en af de 12 jydske Herremænd, der i Wismar 25. Januar 1368 forbandt sig med Danmarks Fjender for at styrte deres Konge, selv om dette skulde købes med Fædrelandets Opløsning, og han nævnes som en af de mest frygtede Røverriddere, der i hin urolige Tid paa gammel Vikingevis tumlede paa Søen. Sønnen Henneke Skarpenberg slægtede Faderen paa. For Mordbrand maatte han strække Hals, og hans Gods Bassehauge hjemfaldt til Kronen. En Datter af Henneke Skarpenberg ved Navn Inger blev gift med Herman Flemming. Saaledes Slægtsforbindelse mellem Bugger og Flemminger, i Arvestrid med hvilke sidste Buggerne senere blev dømt fra det Fædrene Gods og derved blev forarmet. (Bondesen). "til Hald, som Gotskalk solgte til kong Valdemar, men købesummen blev først af Dronning Margrethe erlagt til fru Elisabeth og hendes søn Henneke Skarpenberg, var 1387 enke og solgte da gods i Ramten til hr. Jens Andersen (Brok), gjorde 1391 sit testamente og gav da Medelhedegård til Viborg Domkirke, afhændede 1402 Rolstrupgaard til fru Elne hr. Ebbe Strangesens." (Holbek & Brun) | Buggesdatter, Lisbeth til Hald (I4939)
|
| 47315 | til Højris og Hersomgaard, boede 1598 på Thisted bispegård, solgte 1602 Hersomgaard til Peder Munk, men skødet dømtes 1604 magtesløst, mistede den siden ved indførsel, skrev sig 1606 til Langegaard (Skodborg herred), levede 27. marts 1610. (Holbek & Brun) | Lykke, Anne Hansdatter til Højris og Hersomgaard (I6465)
|
| 47316 | Til Hørningsholm (Lynge-Kronborg H.), som hun 1391 solgte til Dronning Margrethe, gav sig 1391 ind i St. Clare Kloster i Roskilde, solgte 1411 to gårde i Tjæreby til Peder Nielsen (Present) og levede endnu 3. maj 1421. | Saltensee, Eline Nielsdatter af Linde, til Hørningsholm (I6824)
|
| 47317 | til Hørningsholm, fik 1374 gods i Lillerød og Vangede i pant af Anders Pedersen af Hvidkilde og 1375 gods i Sveistrup (Sabro H.) af Anders Svendsen af Sveistrup, beseglede 1376 og 1377 Kong Olufs håndfæstninger og 1S76 voldgifttraktaten i København mellem Hertug Albrekt af Meklenborg, Kong Oluf og Dronning Margrethe, udgav selv samme år en forpligtelse til at hjælpe samme hertug til hans ret til Danmarks Rige som Kong Valdemars dattersøn, var 1377 høvedsmand på Skanderborg og blev med andre danske slotshøvedsmænd indstævnet for kejseren, var 1378 Høvedsmand på Søborg og sluttede et forlig med hr. Ludvig Andersen om Øen Hveen og gods i Skåne, som hr. Ludvigs fader hr. Anders Pedersen af Alnerup fik i pant af Kong Christoffer, var død 22. marts 1380, stiftede ved sit testamente et vikarie i Roskilde Domkirke og lagde Hørningsholm dertil. | Saltensee, Erik Nielsen af Linde, til Hørningsholm (I6529)
|
| 47318 | til Iversnæs (nu Wedellsborg, Vends H.), Enggaard (nu Gyldensten, Skovby H.), Jersøre, som han kjøbte af Poul Nielsen, og Frøbjerg (Baag H.), nævnes 1382 som Fuldmægtig for Dronning Margrethe, var 1387 Høvedsmand paa Hindsgavl og nærværende paa Skovby Herredsthing, beseglede s. A. den fynske Adels Hyldingsbrev, kalder sig i Seglet Detlev Schinkel, som altsaa har været hans virkelige Navn, beseglede 1388 sammen med Borkvard Skinkel, var 1390 sammen med Detlev, Hartvig, Reimer og Henneke Ottesen Sested Forlover for Ludeke Tøtink anders geheten Zestede, var 1395 Forlover for Kong Erik ved Forliget paa Lindholm, var Ridder i Fasten 1396, tog s. A, sammen med Johannes Stigsen Vidne af Baag Herredsthing, at Gods i Emtekjær hørte til Iversnæs alt i Hr. Anders Stygges Tid og Lyder Krummediges, var 1397 nærværende ved Kongevalget i Kalmar, fik 1398 Pantebrev paa Rugaard, Skovby Herred m. m. for 6000 Mrk., Hindsgavl havde han som Gavepant for 4000 Mrk., Rugaard for 2000 Mrk., var 1399 Forlover ved Forliget i Nykøbing med Hansestæderne, ligeledes ved Forliget i Flensborg med Kong Albrecht og 1411 ved Forliget i Kolding, beseglede 5 Mai 1418 sammen med Claus Skinkel til Vitterlighed med Borkvard Limbek. Bernike Skinkel, skænkede 1417 noget gods i Hundstrup sogn, Sallinge herred til Knudsalteret i Svendborg Vor Frue. [2] | Skinkel, Hr. Berneke til Iversnæs (I3179)
|
| 47319 | til Jersøre (Skam H.) og Nebbe (Holmans H.), deltog 1391 i Salget af Morkjær, beseglede 1394 et paa Oppensten udstedt Vidne og 1395 Forliget paa Lindholm, havde 1396 bemægtiget sig Gods i Veileby Sogn, tilhørende Ribe Kapitel, fik 1399 med sin Broder Iven tildømt Jersøre og var da Ridder, hvilket han antageligt blev 1397 i Anledning af Kroningen i Kalmar, var s. A. Forlover for Henneke Limbek, fik 1400 med Broderen Iven tildømt mere Gods i Skam Herred, maatte 1401 afstaae Nebbe til Kronen, fordi han paa Jerlev Herredsthing havde ihjelslaaet Albret Rytter (Skeel), men Gaarden maa dog, maaske efter nedbrydelse af det faste Slot, være kommen tilbage til ham eller hans Arvinger, var 1405 nærværende ved Orfeiden i Helsingborg angaaende Drabet paa Niels Jensen (Brok) og nævnes der sammen med Claus Limbek blandt den dræbtes Enke, Fru Ide Lagesdatter (Panter)s Frænder, solgte før 1410 en Halvpart i Jersøre, som han arvede efter Skele Otte Skinkel, til Hr. Johan Olsen (Bjørn), var 1410 Forlover for Kongen ved en Dagthingning med Hr. Claus von Thinen om Nordborg, var død 1423. | Limbek, Hartvig Emmekesen til Jersøre (I6461)
|
| 47320 | til Jesper Kølbæk | Jensen, Jesper (I151)
|
| 47321 | Til Kluwensiek i Holsten. | Barsebek, Hr. Henrik Ludvigsen til Kluwensiek (I2590)
|
| 47322 | til Knivholt (1553-1568) (Flade S,. Horns H.), Hvidstedgård (medejer?), Kartofte og Udstrup (medejer), nævnes 1537 som ridemand og 1541 som domsmand, fik 8. marts 1543 sammen med hustruen livsbrev på Kartofte, 1563 proviantmester, oprettede 1565 et hospital i Sæby, havde 1570 en gård samme sted. | Juel, Mogens Mogensen til Knivholt (I3503)
|
| 47323 | Til Krematoriet [Bispebjerg] Borgerlig begravelse. | Salomon, Julius Heiman (I8990)
|
| 47324 | Til kremering 23 Jan 1949. | Boysen, Louis Aage (I12043)
|
| 47325 | til Löddeköping och Vessige i Årstads härad Hallands län, var 1336 Ridder og holdt da med Fru Eslif, Karl Pedersens Efterleverske, Saxe Pedersen af Hammelmose og Niels Aagesen Galen af Eljarød Skifte efter Fru Ingeborg, Hr. Peder Nielsens Efterleverske af Eljarød, om Gods i Hietorp, Karstad og Husøen, havde 1344 opladt Gods til sin Svoger Jens Benedictsen, beseglede 1348 sammen med sin Søn Peder, begge førende det firdelte Skjold, og er altså forskellig fra en anden samtidig Niels Kyrning, der førte tre Søblade og 1364 var Ridder, var 1350 med Hr. Niels Aagesen Galen, Jakob Nielsen, Kannik i Lund, Ivo Markmand, Asser Grubbe, Peder Nielsen, Aage Nielsen og Jakob Karlsen Arving efter Fru Ingeborg af Hammelsmose, Hr. Saxe Pedersens Husfrue. (Holbek & Brun) | Thott, Hr Niels Aagesen Kyrning til Löddeköping og Vessige (I2892)
|
| 47326 | til Losne, nævnes 1431, var 1434 Norges Riges Raad, nævnes 1434 og 1436 sammen med sin fader, var 1438 en af de tre af det norske Rigsraad indstillede Kandidater til Drostværdigheden, blev 1442 Ridder ved Kroningen i Oslo, nævnes 1450 ved Hyldingen og ved foreningen i Bergen mellem Danmark og Norge, fik samme aar Valders og Romsdalen i Pant. | Losna-Ætten, Hr. Erlend Eindrideson til Losne (I16957)
|
| 47327 | til Lundbygaard, var 1479 på Gudme Herredsting, skrives 1483 "i Lundbygaard", var 1489 på Fyenbo Landsting, 1498 på retterting i Odense, nævnes 23. april 1505 til vitterlighed for Johan Urne ("i Lundbygaard").(Holbek & Brun) | Friis, Jesper af Hesselager, til Lundbygård (I3080)
|
| 47328 | til Løddekøping (Harager H.), betænkes 1283 i sin frænde ærkedegnen Hakon Karlsens testamente, beseglede 1288 til vitterlighed med Peder Withadrson og førte det firdelte skjold, vel en ætling af den Tord Thott, der funderede Bosø Kloster, kaldtes selv ved sin død Tord dictus Thaat, miles, og gav gods til Lund Domkirke. (Holbek & Brun) | Thott, Tord Aagesen til Löddeköping (I2887)
|
| 47329 | Til Mehlbeck og Løgismose (Baag H.) og Runtoft i Angel, fik alt 1340 gods i Jordløse i Fyn i pant af fru Ingeborg, hr. Jens Slets, kaldes 1360 "farbroder" til Witto Iven og Eggert Krummedige, beseglede 1364 sammen med sin broder Erik forliget mellem Grove Claus og hr. Henrik Reventlows arvinger, fik 1377 gods i Tranebüttel i forpagtning af domkapitlet i Slesvig, købte 1380 gods i Vedsted osv. af sine "fættere" Hartvig Brøger og Blix Krummedige og kaldes da "fætter" til Lyder Krummedige, 1393 udstedtes et vidne om at han i sin tid med ære udløste sig af dansk fangenskab. (Holbek & Brun) | Krummedige, Segebod til Mehlbeck og Løgismose (I2984)
|
| 47330 | til Nielstrup (Musse H.), arvede Bøgsted, var 1387 umyndig under hr. Folmer Jakobsens værgemål, men fik på skiftet kun udlagt bøndergods, fik 1388 en hovedgård i Tjæreby i pant af hr. Benedict Biug, deltog 1396 i stiftelsen af slægt-vikariet i Roskilde, nævnes 1401 som forlover for broderen hr. Anders, fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin søstersøn, fuldmagt at skifte med fru Merde i "Ennelungisøø" alt det gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland, beseglede 1421 til vitterlighed med sin "fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 begængelse for Jep Ebbesen (Lunge), beseglede 1435 forliget i Vordingborg, havde samme år været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede forlig først af de beseglende væbnere, var 1438 med at indkalde hertug Christoffer og 1439 at opsige kong Erik huldskab og troskab. Beseglede 1440 i Kolding hertug Adolphs lensbrev, købte 1443 parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen, tilskødende 1447 hr. Torbern Bille, sin kære "svoger", den del i Ordrup, som han arvede efter sin broder hr. Anders, lå 20. december 1450 på sin sotteseng, hvorfor sønnen mødte for ham i en retssag, han havde med hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23. november 1451 og var da rigsråd, var halvbroder til hr. David Hak og fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begravet i Antvorskov, skifte efter ham holdtes 6. juli 1458." (Holbek & Brun) | Lunge, Hr. Ove Jacobsen til Nielsstrup (I3566)
|
| 47331 | til Rundtoft, købte 1392 af Henrik Split sin søster Elsebes part i Løgismose, nævnes 1397 i vidnet på Urnehoved ting om, at hertuginde Elisabeth pantsatte Slesvig til hertug Gert, var senere formynder for denne hertugs børn, ridder, 1406 drost i Sønderjylland, lensmand på Tønder, indtog 1411 Flensborg fra de danske, men sluttede sig 1413 til disse, kaldes 1417 Justitiarius Jucie og s.å. dansk rigsråd, 1418 sendebud til Slesvig til underhandlinger med hansestæderne, 1419 og 1432 lensmand på Aalholm, 1423 sendebud til Flensborg, 1424 hofmester, 1425 sendebud til Lübeck, mistede 1431 Rundtoft, som holstenerne jævnede med jorden, var 1435 med kong Erik i Stockholm og endnu 1438 til møde i Kalmar. (Holbek & Brun) Yderligere børn: Otte Krummedige. (Holbek & Brun) "Krummedige, Erik, –1439, Hofmester, var en Søn af Segebod K., der ved sit Giftermaal med Cæcilie Pedersdatter Skram havde erhvervet Hovedgaarden Rundtoft i Angel. Denne Gaard gik over til E. K., og da han havde ægtet, som det synes, en Datter af Drosten Johan v. Thienen, tilskjødede denne ham 1397 meget Gods i samme Egn. Hans Godsrigdom og anselige Slægt bragte ham snart frem i første Række blandt den schaumburgske Fyrsteæts Tilhængere; Ridderslaget fik han i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede, maaske under et af Hærtogene imod Ditmarskerne, og da Hertug Gerhard var falden i Kampen imod disse (1404), indtog E. K. den første Plads blandt Formynderne for hans Enke og Børn og kaldes Drost i Sønderjylland. Fra dette Øjeblik af er E. K.s Historie en Menneskealder igjennem uopløselig forbundet med Sønderjyllands og kan her kun antydes i sine Hovedtræk. Vistnok under Paavirkning af ham, der som Medejer af Løgismose i Fyn ogsaa var knyttet til Danmark, valgte Enkehertuginden det Parti i Dronning Margrethe at søge en Støtte imod sin Mands efterlevende Broder, Grev Henrik, der havde forladt sit Bispedømme Osnabrück og krævede sin Part af Holsten og Slesvig, og da Hertuginden havde pantsat Tønder Slot med dets store Underliggende til Dronningen, overdrog denne det som Len til E. K.; ogsaa paa anden Vis spores det, at han har staaet i Gunst hos den danske Dronning. Snart kom dog det Øjeblik, da Enkehertuginden og hendes Raadgivere mærkede, at Margrethe trak Nettet stedse fastere sammen om dem; de brøde saa igjennem og E. K. forrest af alle. Fra dansk Side klagede man over, at han begik Fredsbrud, og fra 1410 var det aaben Kamp, om end stadig afbrudt af Forlig; midt under et saadant erobrede E. K. Byen Flensborg ved et natligt Overfald (1411). Endnu i Danehofsdommen 1413 nævnes han som Hertuginde Elisabeths fornemste Raadgiver og Modstander af den danske Konge. Kort efter skiftede imidlertid E. K. Parti, og sammen med ham gik en hel Række af holstenske Slesvigere over til Kong Erik; de have vel anset videre Modstand for haabløs og i Tide villet slutte sig til Sejerherren; mulig har ogsaa personlig Antipathi imod Grevebiskoppen Henrik spillet en Rolle herved. E. K. selv fik strax den største Indflydelse i den danske Konges Raad; han nævnes senere undertiden med Titelen Hofmester (magister curiæ), og han fremtræder atter og atter som den, der er Eriks mest betroede Mand. Ved alle de følgende Aars talrige Forhandlinger med Holstenerne og Hansestæderne er det som Regel ham, der fører Ordet; til ham er det, man henvender sig, naar man vil have sat noget igjennem hos Kongen, og fremfor alt i Eriks sønderjyske Politik har han sikkert været den ledende Aand. Det har jo for ham ogsaa været en Kamp for hans hele Velfærd; i Hertugdømmet havde han sine egne Godser, og disse laa endda saa langt imod Syd, at de vare højst udsatte under den hele Strid. En Tid kunde E. K. triumfere; Kong Eriks Politik syntes at lykkes, og det danske Herredømme naaede over næsten hele Sønderjylland; Staden Slesvig blev erobret, og da den ved et Forlig foreløbig overgaves til Hansestædernes Varetægt, betroede disse den til E. K. (1417). Senere gik det anderledes; Skridt for Skridt trængte Holstenerne atter frem, og Kampen endte som bekjendt med, at de gjenerhvervede omtrent hele Sønderjylland. Afgjørende var det især, at de 1431 erobrede Byen Flensborg; selv forsøgte E. K., der ellers mere synes at have været Diplomat end Kriger, nu at undsætte den ved Flensborg anlagte Borg med en Flaade, men det mislykkedes, og den maatte overgive sig; i samme Aar faldt ogsaa hans egen Gaard Rundtoft i Modstandernes Hænder og blev jævnet med Jorden. Saaledes havde E. K. mistet sit oprindelige Hjem. I Danmark havde han dog fundet et nyt; som Kongens Lensmand sad han inde med det rige Aalholm Len paa Laaland, og alt tyder paa, at den tyskfødte Adelsmand nu var ganske indlevet med det danske Aristokrati. Hans sidste Leveaar vise i det mindste, at han følte sig mere som det danske Riges Raad end som Kong Eriks personlige Tilhænger. Med ham i Spidsen søgte Rigsraadet at mægle mellem Kongen og Svenskerne; paa Mødet i Kalmar 1436 var det ham, der i Forening med en lybsk Borgmester fældede en Voldgiftskjendelse, der langtfra var efter Kongens Hjærte, og 2 Aar efter sendtes han til et Møde i samme By, hvor han da var med til at vedtage en ny Unionstraktat, hvis Aand helt igjennem er aristokratisk. Dette er sidste Gang, at E. K. nævnes, og han døde 14. Sept. 1439, saaledes at han ikke har oplevet at se Eriks Afsættelse eller det danske Rigsraads Forbund med den Hertug Adolf, som han saa længe havde bekæmpet. Hans talrige Børn forbleve i Danmark." (Kr. Erslev. DBL 1. udg) | Krummedige, Erik til Rundtoft (I2976)
|
| 47332 | til Sine Andersen. | Andersen, Sine (I10689)
|
| 47333 | til Skjoldemose og 1598 til Lindsted, 1561 forlenet med Dragsmark Kloster efter Palle Grubbe. | Hardenberg, Margrethe Corfitzdatter til Skjoldemose og Lindsted (I4095)
|
| 47334 | til Svendstrup (Torne herred), besegler 1391 til vitterlighed med hr. Anders Pæp og kaldes da Johannes i brevet, men Nicholaus * i seglet, var 1395 endnu kun væbner, men 1402 ridder, levede endnu 1417. - Nicolaus * kan tolkes som Claus, hvilket sandsynliggør at han er far til den N.N. Clausdatter Due som var gift med Vogn Jepsen af Stenshede. var 1400 Ridder (Stevns H. 75) | Due, Hr. Niels Truidsen til Svendstrup (I1035)
|
| 47335 | til Sørum (Sørum, Akershus amt), fik 1373 af hr. Knut Algutsson kvittering for alt regnskab, som denne var ham skyldig på hans faders vegne, og oplod hr. Knut ham sit gods Wæmsø og Mulathorp, kaldes 1381 ridder (!) og nævnes blandt den mest ansete norske adel, da kong Olaf var i Norge, købte 1382 gods i Sundals herred, beseglede 1388 den norske udvælgelse af dronning Margrethe i Oslo og fører stjernen, beseglede 1395 forliget på Lindholm, var 1397 endnu væbner, men fik sagtens ridderslaget ved Kalmar mødet samme år, da han beseglede unionstraktaten, nævnes 1399, foretog 1405 en pilgrimsrejse til Rom, hvor han vistnok døde | Sudreims-Ätten, Hr. Jon Marteinsson til Sudreim (I16972)
|
| 47336 | Til søs 1864, styrmand 1874. Ved datteren Maries dåb 1880: Skibsfører, Møllegade, Marstal. I 1888: Skippergade. | Sejer, Hans Mortensen (I11021)
|
| 47337 | Til Søs 1865 med J. "Fredenshaab" | Boye, Jørgen Christopher (I10619)
|
| 47338 | Til søs 1881. | Østermann, Hans (I10957)
|
| 47339 | Til søs 1900. Styrmand 1907. Atter styrmand ved datteren Magdas dåb 1918. | Christensen, Lars Hansen (I10789)
|
| 47340 | Til søs 1919. FT 1921: Jens Boye, Albertsen 10/11 1876, Marstal Landsogn, Husfader, Skibsfører. Med ægtefælle Martha, Albertsen (5/9 1878, Marstal Landsogn, Husmoder), børnene Albert Rasmussen Albertsen (14/9 1904, Marstal Landsogn, Sømand), Rasmus Karl Albertsen (2/9 1908, Marstal Landsogn), Jens Boye Albertsen (8/10 1909, Marstal Landsogn), Herman Albertsen (15/3 1911, Marstal Landsogn), Marta Kamilla Albertsen (27/2 1913, Marstal Landsogn) og moderen Karen Albertsen (17/2 1853, E, Slægtning). FT 1925: Albertsen, Jens Boye, 10/11 1876, Ommel, Marstal Landsogn, Husfader, Baadfører. Med ægtefælle Albertsen, Martha (5/9 1878, Ommel, Marstal Landsogn, Husmoder), og børnene Albertsen, Albert Rasmussen (14/9 1904, Ommel, Marstal Landsogn, Sømand), Albertsen, Rasmus Karl (2/9 1908, Ommel, Marstal Landsogn, Murerlærling), Albertsen, Jens Boye (8/10 1909, Ommel, Marstal Landsogn, Sømand), Albertsen (Marta Kamilla, 27/2 1913, Ommel, Marstal Landsogn). Ved barns dåb 1934: Styrmand | Albertsen, Albert Rasmussen (I10912)
|
| 47341 | til søs c. 1902. Først letmatros, siden dæksmatros. Skibsofficer 1935. | Schrøder, Gustav Adolf Ernst Theodor (I12143)
|
| 47342 | til Tange (Gudme H.), forseglede i Nyborg håndfæstningen 1377 og 1380 til vitterlighed med de Hummerbüttel'er, forseglede hyldingen 1387 og fører det tværdelte skjold, udstedte 1397 med flere et vidne af Aasum Herredsting. Otte Strangesen fik 1378 Tange i Pant af Marsken Hr. Evert Moltke, der kalder ham sin svend; gården indløstes fra Otte 1391 af hr. Niels Jensen (Rosenkrantz) (Top. Saml. Papir Tange) (Holbek & Brun) | Bild, Otte Strangesen til Tange (I3113)
|
| 47343 | til Torp, var 1416 ridder, skiftede året efter med sin hustrus medarvinger arven efter hendes fader, hvilket brev hans fader har beseglet, pantsatte samme år Skafterup til hr. Anders Jepsen Lunge, hvilket brev ligeledes faderen såvel som hr. Bo Dyre (Due) har beseglet, hvorfor slægtebøgernes beretning om, at hr. Jens Due ingen børn havde, og at Bonde Due var en søn af "Jep Due af et andet slægt", sikkert skyldes en forveksling mellem fætter Bonde Jepsen (Thott), hvis' søn hed Jens Due. - Skal have bortført sin hustru da hendes slægtninge modsatte sig hans frieri, fordi hun var eneste barn og arving til stor rigdom, var død 1421 da Johanne Andersdatter fik dispensation til ægteskab med Gotskalk Andersen. Hr. Bonde D., var død 20. dec. 1421 (Lindbæk). | Due, Hr. Bonde til Torp (I16687)
|
| 47344 | Til Trolholm og Tviskloster, som han købte 1670, sendes 1651 udenlands, underskrev 1661 suverænitetsakten. | Trolle, Børge til Trolholm og Tviskloster (I2767)
|
| 47345 | til Vaanga (Villands herred), var 1364 ridder og solgte da gods i Gjørlykke til Ærkebisp Niels. | Due, Peder Nielsen til Vaanga (I1044)
|
| 47346 | Til Valden (Høgs H.), stadfæstede 1405 med sin broder Peder deres faders til Lund Domkirke for sin og sin hustru Talekes sjæle testamenterede gave, gav 1410 en gård til Alvastra Kloster for sin, sin hustrus og sine forældres sjæle og var da ridder, var 1417 rigsråd og beseglede da som forlover forliget med hertugdømmerne samt 1419 forbundet med kongen af Polen, høvedsmand i Vermeland, levede 1423, skal være falden i Sverige, funderede tilligemed sin broder Poul hospitalet i Landskrone og et kapel i Ry. | Laxmand, Hr Aage til Valden (I2966)
|
| 47347 | til Valden og Knabstrup (Merløse H.), var 1423 hofsinde og ledsagede da kong Erik af Pommern udenlands, solgte 1433 til Peder Oxe gods i Slagelse herred, som han havde arvet efter sin morfader Gotskalk Degn, var 1434 rigsråd, og skulle have været en af de 4 råder, til hvem stridighederne mellem rigerne skulde voldgives på møderne i Stockholm, men kom dog ikke til at udføre dette hverv, var 1435 forlover for kong Erik ved forliget i Vordingborg, beseglede 1439 opsigelsen til kongen, kaldes af fru Lisbet Bryske, "Rige Poul Laxmand". (Holbek & Brun) | Laxmand, Poul Pedersen til Valden og Knabstrup (I2960)
|
| 47348 | til Valden, født på Valden, er vel den Laxmand, der 1466 af Anders Bing fik kvittering for 16 lybske mark, som han var dennes hustrus fader skyldig. (Holbek & Brun) | Laxmand, Peder Poulsen til Valden (I2962)
|
| 47349 | til Valløse (Fers H.), trættede 1469 med Peder Laurensen i St. Jeps Sogn på Bornholm, var 1477 og endnu 1492 forstander for Nonneklosteret i Lund, havde tillige af ærkebisp Jens Birkebjerg Len m. m., var endvidere 1487 og 1491 official på Lundegaard, købte 1483 Solbjerg (Løve h.) og meget mere gods af sin svoger Jens Bille, men gav denne for livstid brugen af Solbjerg. Sluttede 1490 et forlig med sin frænde Per Jul i St. Jeps sogn, fornævnte Peder Laurensens svigersøn, fik samme år gods tilskødet af sin morbroder hr. Niels Aagesen i Maglegaard, fik 1495 af ærkebispen bevilling på; at han og hans broder må nyde deres gods på Bornholm ubevaret af ærkebispen og hans fogeder, så frit som de have deres gods andetsteds i Danmark. Skrev sig 1501 "af Yfved" og har vel da været forstander i Øfveds Kloster, levede 1510, men var død 6. sept. 1511. Han var den sidste mand af sin slægt og arvede sin broder Jep, og var der stor rigdom hos disse folk, hvorfor man også af hans eneste datters skæbne tog anledning til ordsproget: "Det vil ej lykkes, når Per Langs Tokkegods og Niels Brahes Købegods kommer sammen". (Holbek & Brun) | Lang, Peder til Valløse (I19738)
|
| 47350 | Til Vormark (Hesselager S.), var 1470 i Odense medudsteder af et vidne om, at fru Birgitte, Henrik Sandbergs efterleverske, oplod sin søn Ulrik Sandberg Kvelstrup, skrev sig 1472 til Hellerup (Vinding H.) i et Vidne af Salling herredsting, trættede 1484 med bønderne i Lørup, forseglede hyldingen 1487 med det tværdelte skjold og to vesselhorn på hjelmen. Bild Pedersen boede 1498 i Svendborg (D. Selskabs Membr.). [3] | Bild, Bild Pedersen til Vormark og Hellerup (I6460)
|