Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Notater


Træ:  

Match 4,601 til 4,650 fra 58,040

      «Forrige «1 ... 89 90 91 92 93 94 95 96 97 ... 1161» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
4601 "til Preensberg, nævnt 1376". (Holbek & Brun) von Bülow, Heinrich (I16796)
 
4602 "Til Råbelev, Vandås og Næsbyholm (Vemmenhøg h.) -, blev opdraget i Dragsmark, siden i Bodø kloster, studerede i udlandet før 1555 sammen m. broderen Jens og Christen Mortensen Morsing, opholdt sig navnlig i Frankrig, men også i England, Skotland og Tyskland, tjente derefter fem år i kancelliet og brugtes et par gange til udenlandske sendelser, 1556-1587 forlenet m. Vesterstad, 1560-1562 m. Grimmelstrup og Karleby, 1562-1578 m. Fønje, 1564-1567 m. Sandby len, 1560 skibschef, men tjente i Syvårskrigen som fænrik ved den skånske fane. 1565 lensmand på Herrisvad kloster, alle hans forleninger var beliggende i Skåne, ligesom hans private besiddelser Vandås, Råbelev samt Næsbyholm, som han ved et stort mageskifte med kronen erhvervede sig 1574 mod at afstå hustruens medgift i Sellerup i Jylland, 1577 en kort tid landsdommer i Skåne, var en lærd og dygtig mand, der støttede sin søstersøn den berømte Tyge Brahe, og var den første, som her i landet anlagde et glasmageri og en papirmølle, død 5. jan. 1586 ved Nivå i sin »kane«." (Holbek & Brun)
(Dealjeret biografi i DBL, 1. Udg) 
Bille, Steen til Råbelev, Vandås og Næsbyholm (I4531)
 
4603 "til Randrup (Middelsom H.), var 1443 foged på Aalborghus og medudsteder af et vidne i Aalborg: beseglede 1462 til vitterlighed med Erik Christiernsen (Fasti) og 1476 med Thomes Lange, førende det skrådelte skjold, skrev sig 1486 til Frøstrup (Vester Horne herred) og tog da vidne af Vester Herredsting om sin ejendom i Stakelykke og Søndersig, kaldes 1479 "webner oc knabe paa Troyborg" og var da medudsteder af et vidne af Løherredsting, siges 1505 at have været lensmand på Trøjborg." (Holbek & Brun)
En jysk Adelsslægt, hvis Vaaben, skraadelt af Rødt og Guld, paa Hjelmen to af Guld og Rødt vekselvis delte Vesselhorn, tyder paa høj Ælde. Slægten kan dog ikke forfølges længere tilbage end til Midten af det 15. Aarh., og den uddøde i Mandslinien 1645. Mulig er den en Linie af Slægten Banner-Høg, hvis Vaaben dog var skraadelt af Rødt og Sølv, ligesom ogsaa Hjelmtegnet var et ganske andet." (Holbek & Brun) 
Stygge, Christiern til Randrup (I4830)
 
4604 "Til Rårup, var 1624-28 hofjunker hos kongen og kammerjunker hos prins Christian, takseredes 1625 med sin broder Hans til 297 td. hk., 1628 en kort tid overskænk, 1628-32 prinsens embedsmand på Malmø, 1632 løjtnant ved ritmester Niels Trolles kompagni af rostjenesten, 1632-41 lensmand på Roskildegaard, 1633-43 ritmester ved sjællandske rostjeneste, takseredes 1638 til 214 Td. Hk., 1641-50 lensmand på Tryggevælde, ledsagede 1643 Grev Valdemar til Moskva, 1644 oberstløjtnant, 1645 en af de 3 landkommissærer i Sjælland. 1646 med Flemming Ulfeldt sendt til Bornholm for at holde forhør angående øens overgivelse og annamme den af de svenske, 1648 ridder, 1650 oberst, 1650-55 lensmand over Bratsberg med Gimsø Kloster, 1655-58 på Odensegaard, 1658 kommissær at have indseende med de svenske i Odense len, 1658 og 1660—61 lensmand på Dragsholm, 1660 rigsråd, rigsstaldmester, gehejmeråd." (Holbek & Brun)
"Urne, Sivert, 1603-61, til Raarup (nu Cathrinebjærg), Rigsraad, var Søn af ovennævnte Knud U. (d. 1622) og blev født 14. April 1603. Han blev 1624 Hofjunker hos Kongen og tillige Kammerjunker hos Prins Christian. I 1628 blev han Overskjænk hos Kongen, men fratraadte alt inden Aarets Udgang denne Stilling, fordi han var bleven Prinsens Høvedsmand paa Malmøhus, hvilket han var til 1632. Da fik han Roskildegaard i Forlening, som han 1641 ombyttede med Tryggevælde; dette Len fratraadte han 1650 og fik i Stedet Bratsberg og Gimsø Kloster i Norge, men 1655 kom han atter til Danmark, som Lensmand paa Odensegaard, som han endelig 1658 ombyttede med Dragsholm, og dette Len beholdt han – om end med nogen Afbrydelse i Krigsaarene – til sin Død. Men havde der saaledes været store Len betroet ham, var der ogsaa paa forskjellig Maade lagt Beslag paa hans Tjeneste. 1632 blev han ansat som Lieutenant ved Niels Trolles Kompagni af den sjællandske Rostjeneste, og Aaret efter blev han selv Ritmester i Sjælland, hvilken Post han først fratraadte 1643, da nan skulde ledsage Grev Valdemar Christian til Moskov som dennes Marskal. Han kom dog allerede hjem 1644 og tog strax Del i Krigen med Sverige, nu som Oberstlieutenant. 1645 var han en af de 3 Landkommissærer i Sjælland, ligesom han sammen med Flemming Ulfeldt sendtes til Bornholm, dels for at modtage Landet tilbage fra de svenske, dels for at holde Forhør i Anledning af Øens Overgivelse til Fjenden. Til Hove kaldtes han jævnlig, 1647 skulde han saaledes fungere som Marskal hos en forventet fyrstelig Gjæst og 1649 som Marskal hos Prinsesse Anna Sophie ved den kongelige Barselfest. 1650 var han Oberst ved Rostjenesten. I de senere Svenskekrige synes han kun for saa vidt at have deltaget, som han 1658 beskikkedes til at have Indseende med den svenske Armé for Odense-gaard Lens Vedkommende. I Avg. 1660 optoges han i Rigsraadet. Hvor meget han end tilhørte den gamle Adel, rokkedes hans Stilling dog ikke ved Regeringsforandringen, maaske nærmest fordi hans holstenske Hustru stod i stor Gunst hos Dronningen. Tvært imod, han fik Elefantordenen og blev Rigsstaldmester, et Embede, der ved hans snart paafølgende Død, 16. Febr. 1661 i Landsbyen Vindekilde, atter inddroges. – S. U. var 2 Gange gift, 1. med Helvig Hansdatter Lindenov til Julskov (d. 1646 i Kjøge), 2. med Cathrine Caisdatter Sehested fra Petersdorf (f. 17. Febr. 1625), der siden ægtede Generallieutenant Hans Ahlefeldt (I, 146); hun døde 18. Dec. 1670. ; Thiset)". (DBL, 1. Udg.) 
Urne, Sigvard Knudsen til Raarup, R.E. (I5214)
 
4605 "til Raunstrup (Tybjerg herred), hvortil han skrives i 1464, da han var til vitterlighed på Sjællandsfars landsting, mageskiftede samme år Engeldrup i Ringsted herred mod Havbyrd i samme herred, beseglede 1467 hyldingen, nævnes 1468 i det sjællandske landstingsvidne om kong Christierns regering, men hans broder Henriks segl hænger under brevet, var 1469 nærværende for kongen i Ringsted og da ridder, 1470 på retterting i Roskilde, tilsiges 1471 at møde med seks karle i anledning af rustningerne mod hr. Iver Axelsen (Thott), 1472 på retterting i Kalundborg, skrives 1473—77 i Ravnstrup, frasagde 1478 for sig og alle sine børn udaf arv og gæld efter sin broder Blix Daa.
Medbeseglede 1485 sammen med Claus Neb til Højstrup et skøde, 1486 på retterting i Roskilde, medbeseglede 1487 hyldingen i Lund, nævnes 1489, da bisp Niels Skave af Roskilde gav jord til Holmstrup kirke til sjælemesse for hr. Claus Daa, fru Ingeborg af Smidstrup og alle sine søskende (herfor til Vitterlighed Jokum, Sivert og Oluf Daa), medbeseglede 1492 et på Skovkloster udstedt skøde og boede da i Næstved, ligeså i 1494, i hvilket år Herluf Skave af Eskildstorp, hr. Claus og hans børn, Jakob Daa, Severin Daa, Olaf Daa og Birgitte Daa til biskop Niels Skave skøder al den rettighed, som var tilfalden dem efter hr. Niels Skave i Kirke Værløse (Smørum herred), tilskøder samme år til samme sin gård i Uglede, der var tilfalden ham i arv efter hans husfrue Dorothe Herlugsdatter, og som bispen for hans sjæls saligheds skyld skal skøde til S. Lucie alter, medbeseglet af hr. Claus' ovenfor anførte børn, dog nævnes her Joachim som Jakob: 1495 skøder Niels Skave gods til Jomfru Maries og alle helgens alter ved Roskilde domkirke til at holde sjælemesser for sin fader, morbroder, hr. Claus Daa, fru Ingeborg af Smedstrup og andre. Begravet i Herlufmagle Kirke, under en gravsten med årstallet 1486" (Holbek & Brun)
 
Daa, Hr. Claus til Raunstrup (I4628)
 
4606 "Til Raunstrup og Holmegård, var 1519 hofsinde, da hans fader måtte bøde en urimelig stor pengesum for nogle af ham begåede uordener, var 1525 endnu hofsinde og fik da pantebrev på Gyrstinge len, fik 1528 for sig og sin frue livsbrev på Padborg og året efter på Gyrstinge len, 1532-37 lensmand på Skodborg og Hundsbæk, 1535-37 på Næsbyhoved, overværede 1540 i Slagelse skiftet efter hr. Mads Bølle, var 1541 værge for Erik Daas børn, ledsagede 1548 prins Frederik til Norge, 1551 landsdommer i Sjælland og forlenet med Bjæverskov Herred, men frasagde sig året efter landsdommerstillingen, levede endnu 1574 men var død 1575." (Holbek & Brun) Daa, Claus til Raunstrup og Holmegård (I5131)
 
4607 "til Redebas (-1414-1443-), Krakow (-1440-), Bartelshagen (-1441-), Starkow (-1443-) (Ksp. Thelkow, A. Gnoien), Manschenhagen (-1443-) og Toitenwinkel (-1443-). (Pommersk Moltke-linke)
Beseglede 1444 (13. nov.) som råd i Stralsund hertug Barnim af Pommerns pantsætning af landsbyen Ueselitz på Rügen til stralsund-rådmanden Alf Greveroden, 1448 (7. jan.) råd og vidne i Stralsund ved sm. hertugs pantsætning af 100 sundske marks hævelser af landsbyer på Rügen til Marienkrone Kl., vist ham, for hvem Hans v. Plön 1470 stiftede sjælemesser." (Holbek & Brun) 
Moltke, Conrad til Redebas (I5017)
 
4608 "til Redebas (1278-) og Langen-Trechow (-1287) (Ksp. Bützow, A. Meklenburg) - nævnes fra 1278 oftere med broderen, senest 1284, må vel være den Ærfardius dictus Moltik, der 1295 bekræfter et af kong Erik i Slangerup udstedt skøde, forekommer endnu 1306 som medbesegler for præsten i Neuburg." (Holbek & Brun) Moltke, Eberhard til Redebas (I4033)
 
4609 "til Rennesnäs og Mygdal — beseglede 1396 forliget på Lindholm om kong Albrechts løsladelse, 1398 forliget i Almarsteg, 1401 i Helsingborg dronning Margrethes gave til kirker og klostre, 1405 hr. Jens Nielsens (Løvenbalks) Orfeide, var 1409 til vitterlighed med hr. Hans Podebusk, levede endnu 1444, da han gav sin datter fru Barbara en gård i Landskrona, og endnu 1447, da han gav gods i Thorup til St. Thomas af Canterburys alter i Lund." (Holbek & Brun) Brahe, Thorkild til Rennesnäs og Mygdal (I3926)
 
4610 "til Rislev og Kjøberup (Tybjerg H.), nævnes 1391, var 1401 med sin Broder Gødeke blandt de Frænder af Jomfru Margrethe Jensdatter, som indgav hende i St. Clare Kloster i Roskilde, solgte 1408 til sin Svoger Peder Tygesen al sin Hustrus Ejendom i Kalkerup, skrev sig 1411 til Kjøberup og solgte da Gods i Vridsløse til Næstved Kloster, skrev sig 1410 til Bislev, pantsatte 1427 Gods i Krummerup til sin Datter Fru Else Bosendals." (Holbek & Brun) Gribsen, Jens til Rislev og Kjøberup (I3233)
 
4611 "til Rohlstorf (Warder S.), tilskødet ham 1474 tilligemed Warder og Palutze (Petluise) af Ditlev Wensin, Godskes Søn, der kalder ham sin Onkel, men da dette var sket uden Samtykke fra Ditlevs da fraværende Brødre, nedlagde disse efter deres Hjemkomst Indsigelse mod Salget; beseglede 1469 Adelsforbundet; var død 1486, da Volf og Henneke (Claus' Sønner), skødede Rohlstorf, »som deres afdøde Broder havde haft«, til Godske Wensin og tilsikrede denne mod eventuelle Krav fra Ottos efterlevende umyndige Sø" (Holbek & Brun) von der Wisch, Otto til Rohlstort (I3485)
 
4612 "til Rosenholm (Øster Lisbjerg h.), opført 1563-1569, og Skaføgård (Sønderhald h.), oprettet 1551 -, efter forældrenes tidlige død (af pest) blev han sammen med to af sine søskende opdraget hos sin morfar i Brandenburg, Jesper Ganz von Putlitz, og siden på Børringe kloster hos sin faster, fru Sophie, Axel Brahes, gik 1534 i skole i Malmø, hvor han læste latin hos reformatoren Frands Wormordsen, blev sammen m. andre adelsbørn holdt som gidsler under Grevens Fejde, indtil den skånske adel havde hyldet greve Christoffer, derefter i skole i Ystad, studerede siden (ca. 1538) ved Kbh.s universitet, 1539 sendt til Wittenberg, 1544 kom han hjem, 1548 deltog i brudetoget til Sachsen, s.å. skrives han til Næsbygård (Tybjerg h.), til 1551 tjente hos kurfyrst Moritz af Sachsen, s.å. dannede han af to bøndergårde i Hvilsager s. Skaføgård.
1552 hofsinde, 1555-1559 lensmand på Koldinghus, 1557 till. på Hønborg, 1559-1563 på Dronningborg, 1563-1596 på Kalø, 1563 (9. juni) rigsråd og siden ofte brugt i diplomatiske sendelser, s.å. m. til at slutte forbundstraktaten m. Lübeck, 1570 deltog i forhandlingerne i Stettin, der afsluttede krigen m. Sverige, deltog i en række forhandlinger om de slesvigske hertugers lenspligt og som afsluttedes m. traktaten af 1579,1573 i Stockholm for at mægle mellem Sverige og Rusland, 1577 forhandlinger i Hamburg m. England angående Ruslandshandelen nord om Norge, 1577 stod fadder ved Christian (4.s) dåb, 1588 medl. af formynderregeringen, 1588-1592 forlenet med Svendstrup, 1592-1596 m. Tureby len, 1559 erhvervede han Holme (Øster Lisbjerg h.), der gennem mageskifter m. kronen i 1560’erne blev til Rosenholm, ombyggede og udvidede Hornslet kirke, hvor en stor del af slægten er begravet, også Skaføgård blev forøget m. en ny hovedbygning og m. gods, takseret jf. oversigt II." (Holbek & Brun) 
Rosenkrantz, Jørgen Ottesen til Rosenholm (I16749)
 
4613 "til Runtoft, nævnes 1443 som amtmand i Lille Tønder, var 1446 råd hos hertug Adolf, da han bekræftede Lutke Schinkels pantebrev på gården Brunsholm, 1447 medlover for hertugens kompromis med Ditmarskerne, medforseglede 1448 Kong Christierns håndfæstning, købte 1450 Ellenberg (lige overfor Kappeln) af Volf Pogwisch, var 1455-57 høvedsmand på Haderslevhus, skænkede til Haderslev kapitel en pligtafgift i Vilstrup, mod at der skulle læses sjælemesser for ham og Hustru Beke, senere forbedret af hans søn Henneke; var 1455 blandt dem, for hvilke priorinden i Preetz aflagde regnskab, købte 1457 Rypel (Rykkebøl) i Uggel (Jørl s.) og tilbyttede sig gods i Ørby ved Haderslev, bekræftede som kong Christierns befuldmægtigede Lybekkernes privilegier og var 1460 nærværende ved forhandlingerne mellem kongen og greverne af Schauenburg i Oldesloe.
Medbeseglede 1461 Staden Hamborgs privilegier, og 1462 privilegierne for Trefoldighedsgildet i Slesvig, overtog 1463 efter Pogwischerne hvervet som verbitter for klostret Bordesholm, købte 1465 Runtoft for 700 rhinske gylden af hr. Eggert Frille, dennes frue Anne Iversdatter Juel og hendes søster Beate hr. Niels Manderups, bekræftede samme år forliget med Sverige, var 1466 en af kongens 6 kautionister ved mødet i Kolding, måtte 1468, for at skaffe sig og sine sønner Claus og Henneke fred, afstå Runtoft til grev Gerhard af Oldenborg, men fik det 1470 tilbage, dog kun som pant. Medbeseglede 1469 Adelsforbundet og 1470 Segeberger Konkordaterne, fik 1476 nyt pantebrev på Runtoft, og vistnok død ikke længe efter, senest 1480, da sønnerne Otto og Volf fik et nyt Pantebrev på Godset. 
von der Wisch, Volf til Runtoft (I3486)
 
4614 "til Rydhave (Ginding h.) og Halkær (Års h.) -,1528 immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg, skrives 1536 til Stensballe, nævnes s.å. i den store reces, var 1537 hofsinde, fik 1542 Tistedgård i pant og 1543 Halkær, som han købte 1544, fik 1551 Rydhave tilskiftet af sine brødre Erik og Folmer, nævnes ved hyldningen 1580." (Holbek & Brun) Rosenkrantz, Niels Axelsen til Rydhave og Halkær (I3770)
 
4615 "til Rydhave (Ginding H.), kaldes 1377 Acho Pudher og beseglede da Kong Olufs Haandfæstning, men 1391 "Agho Hiedils dictus Puther", da han paa Herbobything lod læse et pantebrev af 1377, hvorved Albert Andersen Eberstein pantsatte ham alt sit Gods i "Rythhauuæ". g. m. Cathrine Henriksdatter (Eberstein), der 1422 skrev sig af Langtind (Ginding H.) og da af Bisp Christiern af Ribe fik Skøde paa Rydhave, som Albert Andersen af Tovskov havde givet til Bispedømmet og Vor Frue Kirke i Ribe, og hun havde foreholdt Bispen mod hans Vilje, 1444 tog Hr. Niels Eriksen (Gyldenstierne) til Langtind Tingsvidner, at Fru Karin, hans Husfrues „Oldemoder", skødede Gods i Ginding Herred til Bisp Christiern i Ribe og Rejste Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) af Tim til sin rette Værge og forbandt sig til aldrig at afhænde sit Gods uden hans Raad og Fuldbyrd, saalænge hendes Datterdatter, som nu er Hr. Niels' Hustru, levede, men hendes Søstersøn Erik Nielsen (Rotfeld) af Brovstskov ildede og lastede det Skøde." (Holbek & Brun) Puder, Aage Hediesøn til Rydhave (I3859)
 
4616 "Til Ryegaard, som han 1622 købte af Eiler Gyldenstierne, og Bækkeskov -, kom 6 Aar gl. i Skole hos Præsten i Lunde, 10 Aar gl. i Skole i Malmø, 1605 i Sorø Skole, rejste 1609 udenlands, studerede i Heidelberg, Strasborg, Basel og Genf og berejste Frankrig, England og Holland, 1614—15 Sekretær i Kancelliet, 1615—24 Landsdommer i Sjælland og Lensmand paa Ringsted Kloster, 1624— 26 paa Enkedronningens Slotte Halsted og Nykøbing, takseredes 1625 til 1041½ Td. Hk." (Holbek & Brun)
"Urne, Axel, 1591-1626, til Rygaard, som han 1622 kjøbte af Eiler Gyldenstjerne, var Søn af nedennævnte Knud U (d. 1622) og blev født 25. Avg. 1591 paa Aarsmarke. Han gik i Skole hos Præsten i Lunde, saa i Malmø og sidst i Sorø, hvert Sted i 4 Aar, rejste 1609 udenlands, studerede 1 1/2 Aar i Heidelberg, 1/2 Aar i Strasburg, 1 Aar i Basel og 1/2 Aar i Genf, hvorefter han berejste Frankrig, England og Nederlandene. Efter 1614 at være hjemkommen tjente han som Sekretær i Kancelliet, til han Aaret efter beskikkedes til Landsdommer i Sjælland og som saadan fik Ringsted Kloster i Forlening. Landsdommerstillingen fratraadte han 1624, da Enkedronningen forlenede ham med Halsted Kloster og Nykjøbing Slot, men allerede 15. Dec. 1626 døde han i Kjøbenhavn. Paa sin Sotteseng modtog han Besøg af den udvalgte Prins. 13. Juni 1619 havde han i Kjøge ægtet Birgitte Prebensdatter Gyldenstjerne (f. 12. Avg. 1595 paa Skovsbo, d. 1675), der fødte ham 5 Børn, af hvilke dog de 3 døde før Faderen og det 4. straks efter ham. (T. C. Wegner, Ligpræd. over A. U. (1630). ; Thiset)." (DBL, 1. Udg.) 
Urne, Axel til Bækkeskov og Ryegaard (I5209)
 
4617 "Til Rygaard og Engestofte (Musse H.), som han 1529 købte af sin Moders Søsterdatter Fru Elsebe Albrechtsdatter (Grubendal), nævnes 1503 i sin Broders Mester Hans Urnes Testamente, tilskødede 1505 sin Søster Margrethe sin Arvepart i Brolykke efter sine afg. Søskende, Inger, Johanne, Jep og Niels Urne, var 1516 Ridder, 1523 Rigsraad, tilsvor s. A. paany Kong Christiern II. Troskab, men sluttede sig snart efter til Kong Frederik I. 1523—25 Lensmand paa Kalundborg, 1524—37 forlenet med Skælskør By, beseglede 1524 Forbundet mod den lutherske Lære, 1525 Høvedsmand paa Københavns Slot, fik 1528 Ventebrev paa St. Jørgens Hospital udenfor Stege, fik 1533 af sin Svoger, Bisp Joachim Rønnow Stadfæstelse paa den af Bisp Lage Urne ham givne Forlening Borreby, som han alt havde haft i 1528 og beholdt til kort før sin Død, maatte 1534, da Besætningen svigtede ham, overgive Københavns Slot til Grev Christoffer, havde 1534—35 Rugaard i Pant, blev 1535 med flere andre fremragende Adelsmænd fængslet i København af Greven og siden ført til Meklenborg, kom først løs 1536 og mistede da sin Plads i Rigsraadet." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL, 1. Udg.)
 
Urne, Hr. Johan Jørgensen til Rygaard og Engestofte (I5226)
 
4618 "Til Ryygaard, synes endnu at have været ugift 1421." (Holbek & Brun) Lunge, Sophie Folmersdatter til Rygaard (I4224)
 
4619 "Til Rødkilde (Salling H.), var 1462 Medudsteder af et Vidne af Aars Herredsthing og et af hans Søstersøn Oluf Mortensen (Seefeld) erhvervet vidne af Hellum Herredsthing og fører da Stjernen i sit Vaaben, levede endnu 1469 i Jylland, flyttede siden til Fyen, hvor han 1498 pantsatte Gods i Lundløse til Mikkel Brockenhuus." (Holbek & Brun) Hvide, Otte Poulsen af Jylland, til Rødkilde (I5092)
 
4620 "til Rødkilde, beseglede 1510 til vitterlighed med fru Karine, Jørgen Daas, nævnes 1536 i den store reces, takseredes samme år til at stille en hest og fik et par af kronens gårde i Salling herred i forlening." Hvide, Knud Ottesen af Jylland, til Rødkilde (I5094)
 
4621 "Til Røgle (Luggude H.), nævnes 1503, indsattes 1506 med sin Søn Knud til forsvar af det af hans Svoger Niels Olufsen Baad til Harebjerg funderede Alter i Lund." (Holbek & Brun)
 
Giedde, Laurids Thorstensen til Røgle (I5084)
 
4622 "Til Røgle og Spannerup (S. Asbo H.), nævnes 1511, var 1518 ærkebispens foged på Næsbyholm og 1534 et af sendebuddene fra de skånske rigsråder til rådet i Sjælland og kaldes da første Gang Knud Giedde, nævnes 1530 i recessen og skrives samme år til Tommerup (S. Asbo H.), lensmand på Elleholm. Havde været official på Lundegaard." (Holbek & Brun) Giedde, Knud Lauridsen til Røgle og Spannerup (I5080)
 
4623 "Til Røgle, immatr. 1554 ved Universitetet i Rostok, 1565 saaret i Slaget ved Svarteraa." (Holbek & Brun) Grubbe, Jakob til Røgle (I4101)
 
4624 "Til Rønneholm (Haragers H.), nævnes 1541, 1554 forlenet med Hamerø, 1557 landsdommer i Nørre Halland, skulle 1563 tjene til søs, fanget 30. maj samme år med sin admiral Jakob Brockenhuus, var 1565 i København for at udvirke sin og fleres udløsning, men måtte med uforrettet sag vende tilbage, død kort efter i Aabo af pest." (Holbek & Brun) Laxmand, Mads Steensen til Rønneholm (I5255)
 
4625 "til Rønnovsholm (Børglum H.), blev 1592 gjort umyndig af Erik Hardenberg, hos hvem han voksede op." (Hobek & Brun) Bille, Erik til Rønnovsholm (I4519)
 
4626 "til Rønshave og 1548 til Vellinggaard (begge i Holmans herred), takseres 1525 i en rustjenesteliste til at stille to glavind, nævnes 1536 i recessen og var 1550 nærværende på kongens retterting i Odense." (Holbek & Brun) Vind, Henrik til Rønshave (I4744)
 
4627 "Til Sandholt (Sallinge h.), som han havde fået af kong Hans i medgift m. sin frue, men hvori han formentlig har arvet en part fra sin moder, og Arreskov (Sallinge h.) - beseglede 1496 til vitterlighed m. Oluf Jørgensen Oxe, 1503-1512 lensmand på Abrahamstrup, 1504-1512 på Vordingborg, 1504 rigsråd, mødte s.å. på skiftet efter moderen, gav 1508 sm hustru brev på Sandholt og sit øvrige købegods, deltog s.å. i krigen mod Sverige, levede endnu 25. juli 1512, men var død 7. april 1513." (Holbek & Brun) Bille, Torbern til Sandholt (I4427)
 
4628 "til Sandholt, fik 1450 livsbrev på Orebirk efter forældrene." (Holbek & Brun) Frille, Ermegard Eggertsdatter til Sandholt (I4419)
 
4629 "til Seedorf (Ksp. Schlamersdorf), beseglede 1454 med sin Broder Claus, solgte 1462 Byerne Pentze og Gerkau med Søerne Pentzer, Danckwerstorp og Kulsee (Ksp. Gleschendorp) for 2500 Mrk. lybsk til Arensbøck Kloster, kaldes da Hinrik van B. Knape, wanhafftich tho dem Zedorpe hr. Detleves van B. sel. dechnis wanne wanafftich tho der Tzyraue sohn og siges, at Godset havde tilhørt hans Forfader Vollerd van B. Lemmeken sohn, nærværende ved Salget var Detlef van B. zu Segeberg og Forlovere vare hans Brødre Detlef og Claus van B. samt Lemeke van B. wanafftich tho der Wydole, Vollerd van B. Lemeken sohn wanner wanafftich tho Pense, Salget blev 1463 stadfæstet af Kongen, deltog s. A. i sine Brødres Salg af Stolpe, beseglede 1469 Privatforbundet i Kiel og 1470 Segeberg-Konkordatet, havde 1477 med Joachim Brockdorff og Emeke Rathlou af Kong Christiern I Lenet i Byen og Godset Lohberg til Fru Elsebe, Claus van Bokwoldes Enkes og hendes Arvingers tro Haand og overleverede det til Forstanderne for Helliggeisthuset i Neustadt, efter at hun havde solgt det hertil, boede siden i Oldenburg." (Holbek & Brun) von Buchwald, Hinrik til Seedorf (I3442)
 
4630 "til Sierau og Hasselburg (Ksp. Altenkrempe), nævnes 1413 morans in Syraue og var da Vidne med Greve Henrik, besegler 1418 sammen med Lemeke von B. Hr. Volrades Søn til Vitterlighed med Henneke Rathlou, kaldes s. A. Detlev van B. Snoten Sone og var Forlover for Lemmeke van B. Volrads Søn, beseglede 1419 Hertug Henriks Gavebrev til Helliggeisthuset i Lybæk, var 1421 Forlover for Ludeke van B. og hans Sønner og kaldes Lange Detleff van B. to der Syrowe, blev 1424 af samme Hertug afæsket en Erklæring om Hertugdømmet Slesvigs Forlehningsforhold, deltog 1425 med sin Broder Lemeke alias dictus Snote i de Bokwolders Trætte med Bispen af Lybæk om jus patr. til Kirken i Ratkau, var s. A. Forlover for Hinrik van B. Ludeken Sone, var 1428 Ridder og nærværende, da Greverne Adolph og Gert pantsatte Tørning til Hr. Hinrik Ahlefeldt, var 1435 Raad hos Hertug Adolph, skulde 1439 med Hinrik van B. have Kong Albrechts Ridderorden, var 1444 sammen med Hinrik van B. Forlover for samme Hertug til Greverne af Hohenstein, og 1445 var han med Scheie Detlev van B. i Kiel Vidne med Hertugen, deltog 1447 i Hertugens Forhandlinger med Ditmarskerne i Lybæk, pantsatte s. A. Byen Loheberg til Hospitalet i Neustadt, var 1448 Hertug Adolfs Raad, besad 1454 Hasselburg, var 1460 kongl. Raad. (Holbek & Brun) von Buchwald, Hr. Detlev til Sierau og Hasselburg (I3440)
 
4631 "Til Skabersø (Bare H.) og Lyngbygaard (Villands H.), som han købte af Axel Bille, 1491 lensmand på Åhus, havde også Slogerup og „Kløorp" i forlening af ærkebisp Jens, solgte 1499 en gård i Lokkerup, købte 1497 af sin svoger Niels Munk gods i Skåne, levede endnu 1503, da han gjorde sit testamente." (Holbek & Brun) Brostrup, Henning til Skabersø og Lyngbygaard (I4488)
 
4632 "til Skabersø og Boserup (Luggude herred), gav 1391 gods til Lund domkirke for sin hustrus fader Peder Eskildsens sjæl, solgte 1401 alt sit arvegods efter Peder Laxmand til dronning Margrethe." (Holbek & Brun) Due, Peder Andersen til Skabersø og Boserup (I4035)
 
4633 "til Skabersø og Tjufstorp (Bare herred), beseglede 1377 tilligemed sin broder Henrik kong Olufs håndfæstning, 1396-1402 landsdommer i Skåne, beseglede 1401 til vitterlighed med hr. Niels Iversen (Rosenkrantz)." (Holbek & Brun) Due, Niels Andersen til Skabersjö (I4038)
 
4634 "til Skabersø og Torup (Bare H.), hvortil han skrives 1445, men 1447 til Togarp, indsattes 1451 med hustru og børn til arvinger til en gård i Malmø, som svogeren Truid Has havde i leje af Roskilde Kapitel, betænkes 1450 i hr. Niels Pedersen Gyldenstiernes testamente." (Holbek & Brun) Ulfstand, Jep Henriksen til Skabersø og Torup (I4471)
 
4635 "til Skabersø, Hikkebjerg og Høgested (Herrestad H.), bortbyttede 1560 Stenholt til kronen mod Bosø Kloster (Froste H.), havde før 1567 sammen med fru Else Ulfstand Rørum len, fik 1574 på sine børns vegne skøde på Høgestad af deres faders søskendebarn fru Gørvel Gyldenstierne, der havde tilbyttet sig den fra kronen mod Asserbo, 1585-1604 forlenet med Helne Kirke." (Holbek & Brun)
"År 1560 gjorde kung Fredrik II en bytesaffär med fru Thale Ulfstand, som tre år tidigare blivit änka efter Povel Laxmand. Thale fick Bosjökloster mot att hon överlämnade en del av sina gods på Själland till kungen. Hon blev den första privata ägaren av slottet som hon sedan ägde i 44 år fram till sin död 1604. Under sin tid vid klostret lät hon om- och tillbygga den östra längan.
Thale var som sagt änka till Povel Laxmand som hon hade tre barn med. Alla barnen dog före henne, bland annat så drunknade hennes tolvårige son Holger i Ringsjön på pingsdagen 1562." (Slottsguiden) 
Ulfstand, Thale Holgersdatter til Skabersø, Hikkebjerg og Høgested (I4467)
 
4636 "til Skabersø, var enke 1471. Må antages at være datter af Peder Due til Skabersjö, selvom det kun fremgår indirekte." (Holbek & Brun) Due, Kirsten Pedersdatter til Skabersø (I4016)
 
4637 "Til Skafterup og Gunderslevlille (begge i Ø. Flakkebjerg herred), Broby (Alsted herred), mageskiftet 1417 til Sorø Kloster, Ryegaard, som han 1403 solgte til sin broder hr. Folmer, Gjerdrup (V. Flakkebjerg herred), købt 1417 af Jep Jensen (Godow) og Ordrup (Voldborg herred), hvori han 1425 erhvervede part fra Claus Venstermand, beseglede 1382 til vitterlighed med sin fader, var 1388 endnu kun væbner, men 1390 ridder, 1396-97 høvedsmand på Kalmar og kæmpede med fetaliebrødrene, 1397 rigsråd, 1398-1400 høvedsmand på Helsingborg, købte ved 1404 gods i Falkerslev af sin broder Niels, 1412 hofmester, oplod samme år Jens Jepsen (Baad) sin rettighed i Stødby hovedgård, 1415-16 sendebud til kirkemødet i Constanz, deltog 1416-17 i forhandlingerne om Københavns afståelse til kronen, 1419 og 1423 høvedsmand på Ravnsborg og Tranekjær, holdt 1419 skifte med hr. Bonde Due om arv efter sin hustrus bedsteforældre hr. Niels Offesen (Panter) til Asdal og fru Johanne og fik da en tredjedel af Asdal og Skovgaard samt Knivholt og Bøgested, fik samme år Skafterup i pant af hr. Bonde Due, men havde alt 1390 skrevet sig til denne gård, der altså må have tilhørt hans første frue.

Var 1419 med hr. Erik Krummedige og hr. Iven Bryske kongens høvedsmænd i Sønderjylland, hvor de blandt andet befæstede Flensborg, førte 1421-25 en langvarig trætte sammen med Hr. Jørgen Rud mod Hr. Axel Pedersen (Thott) om besiddelsen af Ordrup, var 1424 den første verdslige, som aflagde vidnesbyrd om Sønderjylland, stiftede samme år et alter i Vor Frue Kirke i København for sin, sine husfruers og deres forældres sjæle, til hvilket præsentationsretten skulle være hos den ældste af hans slægt, som hans fædrene våben fører, da beseglede med ham fru Elne Evertsdatter, hr. Jep Lunge af Stadager, Ove Lunge, Jesse Lunge og Oluf Lunge af Næsby, skrev sig 1426 til Basnæs og skødende da en gård i Vindeby til sin svoger Jens Andersen, levede 1427, var død 2. juni 1429." (Holbek & Brun)
Udførig biografi i Dansk Biografisk Leksikon. 
Lunge, Hr. Anders Jacobsen til Skafterup (I6596)
 
4638 "Til Skarholt, trættede 1500 sammen med sine Søskende som Arvinger efter Erik Bille mod Hr. Poul Laxmand om nogle Boder i Malmø, var vist 1510 Foged paa Bahus, solgt 1512 med sin sine Søstres samtykke en Søsterpart i Lyngbygaard til Hr. Jens Holgersen Ulfstand, 1513-22 forlehnet med Gyrstinge Lehn, 1514 Fodermarsk, 1516 forlehnet med Halmstad Herred, 1518-19 Høvedsmand paa Laholm, 1520 forlehnet med Froste Herred, som han vist beholdt til sin død, svoer 1523 gjentagne Gange paa Skaane Landsthing Kong Christiern Lydighed, men sluttede sig desuagtet s. A. til Kong Frederik, kaldes 1523 Jens Skarholt og var Landsdommer i Skaane, død kort før Jul 1530." (Holbek & Brun) Rosensparre, Jens Torbensen til Skarholt (I6668)
 
4639 "til Skarregaard, Mors H., Sejerslev Sogn, nævnes 1406 i Overenskomsten mellem Brødrene og Moderen, var da Kong Eriks Husfoged paa Riberhus under Lensmanden Hr. Peder Nielsen (Gyldenstierne), (Nicolaus Eric B, justitiarius noster) s. A. med Hustruen Sophie, 1410 sammen med Broderen Jens Eriksen, 1426 Medlover for Broderen Erik Eriksen, medforsegler 1426, 1435 og senest 1438.
Stamfader for den Linje af Slægten, der kaldte sig Høeg (De nye Høeger).
Deres Efterkommere antog Navnet Høg, men beholdt Banner-Slægtens Vaaben." (Holbek & Brun) 
Høeg, Niels Eriksen til Skarregaard (I3302)
 
4640 "til Skarsholm og Ellinge (Ods herred), nævnes ligeledes 1369, var 1371 ridder, beseglede 1377 kong Olufs håndfæstning, holdt 1378 skifte med sin hustrus svoger Anders Jensen af Havnelev om Uglerup (Tudse herred) m. m. efter Peder Basse, trættede 1381 med Hartvig Bryske om gods i Skippinge herred, gjorde 1390 mageskifte med Antvorskov Kloster, pantsatte 1399 Bjerregaard m. m. gods i Bjerre herred til hr. Jens Eskildsen, beskyldtes efter sin død for at have ladet et manddrab begå, skal have været udpeget som kongsemne, da Valdemarernes mandsstamme på tronen var uddød." Slægtens sidste mand. (Holbek & Brun) Skarsholm, Hr. Barnim Eriksen Skarsholm og Ellinge (I4075)
 
4641 "Til Skarsholm, beskyldtes for at have uddrevet munkene af Knardrup Kloster, kaldes atter 1328 i et vidne af Sjællands Landsting domicellus, nævnes efter ridderne, men forrest blandt væbnerne, var død 1329, da hans enke og hr. Ingvar Hjort havde taget Knardrup Kloster i besiddelse" (Holbek & Brun) Skarsholm, Barnum Eriksen til Skarsholm (I4076)
 
4642 "Til Skarsholm, der 20. juli 1341 gæstedes af kong Valdemar Atterdag, beseglede 1343 forliget i Helsingborg mellem kongerne Valdemar og Magnus, kaldes kun Ericus Barnamson, beseglede 1345 til vitterlighed med Erik Hasenberg, betegnes 1354 som domicellus, men 1355 kun som væbner, var 1359 ridder og vidne med hr. Jakob Basse og 1360 nærværende hos kongen på Kalundborg slot, var 1363 en af forloverne for frøken Ingeborgs medgift, 1364 høvedsmand på Korsør slot, 1365 nærværende ved forliget med de holstenske grever i Kolding, tilskødende 1367 fru Marine af Taastrup sin hustrus mødrene gods i Skåne og i Lejre herred, var død 1369, idet skifte efter ham blev holdt 7. august samme år." (Holbek & Brun)
Yderligere børn: Knud Eriksen Skarsholm (d. aft 1369), Erik Eriksen Skarsholm (d.bef 1402), Inger Eriksdatter Skarsholm (d. aft 1369). 
Skarsholm, Hr. Erik Barnumsen til Skarsholm (I4074)
 
4643 "Til Skarsholm, som hun pantsatte til bispen i Roskilde, 1407 solgte til hr. Hans Podebusk, med hvem hun 1408 afhændede gården til dronningen, solgte 1421 sit gods i Allindemagle til ærkebispen i Lund, der 1424 gav hende samme gods i Leje, skødede 1428 Lyngbygaard (Villands H.) til sin dattersøn Peder Bille, levede 1432." (Holbek & Brun) Skarsholm, Kirstine Eriksdatter til Skarsholm (I4057)
 
4644 "Til Skivehus (Hindborg H.), der blev ham og hans Medarvinger udlagt af Kronen som Vederlag for mistet skaansk Gods, men af ham solgt til Verner Parsberg, og Vallegaard paa Bornholm, som han solgte 1682, 1678—82 Amtmand paa Bornholm, Kancelliraad, Oberst til Hest. købte 1667 en Halvpart i Skivehus af sin Broder Frederik Eiler G. (N.)" (Holbek & Brun) Giedde, Christian til Skivehus (I5072)
 
4645 "til Skjersø (Mols H.), Løgismose og Helsinge (Løve H.), pantsatte 1468 en gård i Espe i Fyn til sin broder Joachim Hardenberg, var 1475 ridder og lensmand på Annisse og mødte da på skiftet efter sin moder, var 1478 nærværende på Fynbo Landsting, døde før sin fader. Hr. Albrecht Engelbrechtsen var død 3. sept. 1479 (P. S. Pap. Claus Bryske)." (Holbek & Brun)
 
Bydelsbak, Hr. Albrecht Engelbrechtsen af Torbenfeld, til Skjersø og Helsinge (I4676)
 
4646 "til Skjoldemose, hvoraf han udkøbte sine brødre, 1557-59 Hofsinde, 1561-64 Lensmand paa Lykaa, der 1564 indtoges af de Svenske, som førte ham fangen til Upsala, hvor han vistnok døde samme Aar." (Holbek & Brun) Hardenberg, Knud til Skjoldemose (I4228)
 
4647 "til Skjoldemose, som han vistnok solgte til sin Broder Knud, Torslundegaard (Bjerre H.) og Ferritslevgaard (Aasum H.), som han pantsatte til Niels Bild, taxeredes 1556—58 til „Selv Skytte", var 1562 i Norge, fik 1567 en meget skarp Irettesættelse for sin Udeblivelse fra Krigen." (holbek & Brun) Hardenberg, Erik til Sjoldemose (I4227)
 
4648 "til Skjoldemose, taxeredes 1525 til at stille to Glavind, tilsiges 1528 at skulle følge Kongen ud af Riget, skrives 1529 af Brunmose, tilsagdes 1537 til Kroningen, taxeres 1539 kun til en Skytte. Corfitz død før 1560 »salig« (R. F. B. 1552—59, f. 187). [2]" (Holbek & Brun) Hardenberg, Corfitz til Skjoldemose (I4225)
 
4649 "til Skjoldenæs (Ringsted H.), hvor han 1364-77 var lensmand, nævnes 1366 blandt vidnerne ved forliget i Kolding, mulig 1377 lensmand på Grimstrup og 1379 på Nykøbing, funderede et St. Lucii Alter i Roskilde Domkirke, var efter en gammel Tradition gift med en Skave, hvem han krystede ihjel, da hun lå i barselseng, idet han havde hende mistænkt for utroskab, eller efter andre med en datter af hr. Erik Valdemarsen." (Holbek & Brun) Jernskæg, Peder Nielsen til Skjoldnæs (I4157)
 
4650 "til Skjoldenæs (Ringsted H.), var 1387 ridder og kong Olufs køgemester og var tilstede på Falsterbo ved kongens død, deltog samme år i hyldingen i Ringsted, 1392 høvedsmand på Vordingborg, deltog 1395 i forhandlingerne på Lindholm og 1397 i Kalmar-mødet, beseglede 1398 forbundet mellem kong Erik og hærmesteren og 1401 kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente, hofmester hos kong Erik." (Holbek & Brun) Rud, Hr. Mikkel Jensen til Skjoldenæs (I4126)
 

      «Forrige «1 ... 89 90 91 92 93 94 95 96 97 ... 1161» Næste»