Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 4,501 til 4,550 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 4501 | "til Kleitrup (Rinds H.), synes, om han i det hele taget har levet, at være død i en yngre alder, g. m. Else el. Anne Stigsdatter Munk (af de Munk'er med Bjelken). - Deres børn optog navnet Munk. (Holbek & Brun) | Munk, Malte Iversen til Kleitrup (I3262)
|
| 4502 | "til Knudstrup (Knutstorp) (ombygget 1551) og Elvedgaard (1555), samt Tange (Gudme herred) (1568) - kom 1529 i Huset hos Erik Banner, nævnes 1536 i recessen, var 1537—39 hofsinde, 1544-55 forlenet med Gladsakse, 1548 marskal på hertug Frederiks rejse til Norge, 1555-67 forlenet med Aalborghus, fik 1559 brev på Han herreds provsti, 1563 DRR og proviantmester, skulle med tre andre rigsråder føre tilsynet i Jylland i kongens fravær, 1565 forlenet med Rödinge len, 1567 med Helsingborg, 1569 tillige med Froste herred og havde desuden Vissenbjerg birk i forlening." (Holbek & Brun) | Brahe, Otte til Knudstrup (I3558)
|
| 4503 | "til Knudstrup (Løve H.), beseglede 1387 til vitterlighed med hr. Claus Flemming, havde 1396 Abrahamstrup og Horns herred i pant af Dronning Margrethe, 1395 forlover ved forliget på Lindholm, 1397 foged på Kalundborg, beseglede 1401 kong Eriks stadsfæstelse af dronning Margrethes testamente, og var da endnu kun væbner, men 1407 ridder, hofmester hos kong Erik." (Holbek & Brun) | Flemming, Hr. Herman til Knudstrup (I4932)
|
| 4504 | "til Knudstrup og Bavelse (Tybjerg H.). Var endnu umyndig 1458, skiftede 1492 med sin svoger Bjørn Andersen, var 1502 i Oslo og afsagde m.fl. dom over hr. Knud Alfsen men var død 1509." (Holbek & Brun) | Flemming, Herman til Knudstrup og Bavelse (I4928)
|
| 4505 | "Til Knudstrup, 1435 væbner og forlover for for kongen ved forliget i Stockholm, opsagde 1439 kong Erik huldskab og troskab, 1440 ridder, 1445-1450 lensmand Kalundborg, 1448 sendebud til kong Carl, 1450 lensmand på Helsingborg, 1451 rigsråd, 1453 med kongen i Norge, skifte holdtes efter ham 1458. Joachim F. (S. 145) var alt 1442 lensmand på Kalundborg (W. Christensen: Unionskongerne og Hansestæderne 37)." (Holbek & Brun) | Flemming, Hr. Joachim til Knudstrup (I4931)
|
| 4506 | "til Kogsbøl - skal have været amtmand i Tønder, fik efter en stor oversvømmelse af den holstenske greve kirken i anflod, som det eneste, der stod tilbage og lagde den derefter under Kogsbøl, købte af Peder Sture seks gårde og tre huse i Møgeltønder birk og af Mads Gjordsen til Solvig hans gårde i Hjerpsted og Nørre Sejerslev, skødede 1436 m. Godske Eriksen (Rosenkrantz) gods til Haderslev kapitel, beseglede 1446 til vitterlighed m. væbneren Steenfeldt og fører skaktavlen." (Holbek & Brun) | Rosenkrantz, Iver Pedersen til Kogsbøl (I5060)
|
| 4507 | "Til Kogsbøl, var 1393 medudsteder af et vidne på Hvidding herredsting og fører skaktavlen, var 1397 tilstede på Urnehoved Landsting, beseglede 1415 til Vitterlighed m. hr. Erik Krummedige, død 1418 da der af Gods i Birkelev blev stiftet årtid for ham, hans hustru og deres sønner." (Holbek & Brun) | Rosenkrantz, Peder Eriksen til Krogsbøl (I5059)
|
| 4508 | "til Kogsbølle (vel 1501): 1505 og 1507 til Vitterlighed med Moderen, 1509 Hofsinde hos Kongen, 1521 Vidne ved Skiftet efter Christopher Qvitzow, 1524 til Vitterlighed med Niels Bild og 1525 ved et Mageskifte med Henning Valkendorf og Laurids Skinkel, fik 1530 af Biskop Joakim Rønnow Gjorslev Slot i Forlening, forseglede Recessen 1536, var 1539 til Stede paa et Landemode i Odense." (Holbek & Brun) | Ulfeldt, Knud Ebbesen til Kogsbølle (I4454)
|
| 4509 | "Til Kogsbølle (Vindinge H.), som han maaske havde arvet med sin Frue Mette Rixtorp." (Holbek & Brun) | Ulfeldt, Anders Jakobsen til Kogsbølle (I3200)
|
| 4510 | "Til Kogsbølle, skriver sig 1414 "i Koxbøle", ligeledes 1421, da han lover sone og fred for sig og alle sine frænder og venner for al den sag, han har haft til Steen Basse, medforseglede 1436 Lave Rudbeks brev, hvori denne giver hr. Steen Basse fuldmagt, til at indløse hans gods i Langeland, skriver sig til "Kobzbøle" og forsegler med Uffeldt-våbnet, 1438 i samme Sag (Anders Ericksz i Kogsbølle), forekommer 1439 måske som kongens køgemester. Død ifølge ligstenen i Kværndrup kirke 1456. G. 1 m. Beate von Stralendorff (Forældre: N. N. v. Stralendorff og N. N. Krummedige; 2 m. Mette Schwerin (Forældre: Palle Schwerin og Ellen Saltensee). NB: de 5 første børn er antageligt af 1. ægteskab. | Ulfeldt, Anders Eriksen (I3192)
|
| 4511 | "til Kogsbølle, var 1468 blandt de adelsmænd, der på Fyenbo Landsting udstedte vidnesbyrd om Kong Christiern I's regering, 1470 til vitterlighed med Lage Brock, 1472 med Bent Bille, 1474 med Jørgen Rud, var 1482 lensmand på Kærstrup, beseglede 1487 hyldningen, fik 1489 tildømt et Noer, vistnok engstrækninger ved mundingen af Nyborg Fjord, nævnes endnu 1499 til Kogsbølle, havde ved sin død Oregaard i Skovby herred i pant af kronen, angives død 1501, men levede vist 1502." (Holbek & Brun) | Ulfeldt, Ebbe Andersen til Kogsbølle (I3196)
|
| 4512 | "til Kohöft (»antiquus Sifridus Zeestede miles qui habitabat In Kohovede«, »oldo her Sivert«), var 1404 Ridder og da paa Kong Eriks Vegne Formynder for Hertuginde Elisabeth af Sønderjylland, Hertug Gerhard af Holstens Enke, og 1411 Medlover for hende ved Fredsslutningen i Kolding sammen med Hr. Reimer Sested, bekræftede 1416 sammen med Hr. Otto Sested en af Fru Abel Gert von der Herberges Enke til førnævnte Hr. Reimer udstedt Gældskvittering, medbeseglede 1417 Vaabenstilstanden mellem Kong Erik og Hertug Henrik, Hertuginde Elisabeths Søn, blev som dennes Tilhænger sammen med Hr. Otto Sested 1424 stævnet af Kong Erik, var død 1436, overlevet i mere end 30 Aar af sin Enke Catharine, Datter af Claus von der Wisch til Gelting. (Katherina relicta quondam dni Sigfridi Seesteden de Kohoveden), der 1467 til Kapitlet i Slesvig solgte en Rente i Landsbyen Hummelfeld (Kosel S.), bekræftet af Væbneren Reimer Sested." (Holbek & Brun) | Sested, Hr. Sivert til Kohöft (I3476)
|
| 4513 | "til Kokkedal (Han herred), fik 1421 dispensation at ægte fru Johanne Andersdatter (Panter), skønt de vare beslægtede i fjerde led, men ægteskabet kom vist ikke i stand, var 1432 forlover for kongen ved stilstanden i Horsens med de sønderjyske hertuger, fører korsvåbenet og hjelmen dertil, g. m. Kirsten Gyldenstierne der 1465 havde arvet Assendrup efter sin husbond og sin søn Niels Godskesen. NB.: 2. ægteskab er ikke nævnt i DAA 1926 (slægten Gyldenstierne)." (Holbek & Brun) | Stenbrikke, Gotskalk Andersen til Kokkedal (I16688)
|
| 4514 | "til Kovstrup, skrev sig 1490 til Skibstedgaard (Hellum H.), skjødede 1495 med sin Hustru to Gaarde i Gudum til Bispen i Viborg, beseglede 1504 til Vitterlighed en til Fru Margrethe Turesdatter, Mourids Nielsens Efterleverske, udstedt Kvittering, nævnes 1511 blandt Adelen i Børglum Stift, skrives 1515 til Kovstrup, taxeredes 1525 blandt Adelen i Vendsyssel. Jep M. siges af Hans Tolder ikke at være taxeret, men bød Kongen en Hjælp af 6 Gylden og havde ikke uden 1 Td. Korn til Indgæld. [2] (Holbek & Brun) | Munk, Jep af Kovstrup (I3738)
|
| 4515 | "til Kovstrup, var 1376 en af de dommere, som i Børglum Stift skulle granske om det ulovlig indtagne gods, beseglede 1379 til Vitterlighed paa Hillerslev Herredsting med hr. Niels Eisen (Lange), 1387 til vitterlighed med Torkild Pee, gav 1389 Østergaard i Sønderhaa i sjælegave til Sønderhaa præstebord." "På hovedgården Kovstrup i Hassing herred levede i det 14-15. århundrede en adelig slægt Munk, hvis våben var et ved et tretindet mursnit af hvidt og rødt skrådelt skjold, på hjelmen 2 af hvidt og rødt vekselvis delte vesselhorn, altså ganske som slægten Galskyts i D.A.A. 1893 afbildede våben; ikke blot var den altså mulig af samme herkomst som denne slægt, men den stod navnlig slægten Saltensee eller Bratse, der førte et lignende våben, nær. Forøvrigt er slægten kun lidet kendt, endog den først uddøde ved år 1600." (Holbek & Brun) | Munk, Christen af Kovstrup (I3744)
|
| 4516 | "Til Kragerup (Løve H.), Hastrup (Nørvang H.), købt 1420 af bispen i Ribe, og Korsøgaard (Rinds H.), som han købte kort før sin død. - studerede vist 1398 ved universitetet i Prag, var 1402 i Stockholm, var 1408 kun væbner, men 1411 ridder, samme år høvedsmand på Flensborg, som han 1431 efter et kækt forsvar måtte overgive til Holstenerne, fik 1417 tillige Møgeltønder i forlening af Ribe bisp og var da rigsråd og beseglede som sådan forbundet med kongen af Polen. 1423 høvedsmand på Elfsborg, nævnes senere ved et stort antal inden- og udenrigske forhandlinger i kong Erik af Pommerns tid, men måtte dog omsider lige som sin broder bispen gå med til opsigelsen til kongen og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1437 høvedsmand på Koldinghus, samme år til sin død høvedsmand på Ravnsborg samt 1445 på Krogen, angives død 1. januar 1440 eller 28. april 1448, levede dog bevislig 15. juni 1446, men var død 15. november 1447." (Holbek & Brun) "Morten Jensen Gyrstinge *1379 †1446-47 søn af Jens I. Gyrstingen til Aas *1340-60cc †1419.03.23 Roskilde og Karen Henriksdatter Kikebusch begravet Ringsted Kirke. Gift med Ellen Olufsdatter Lunge datter af Oluf Jacobsen Lunge til Skjoldenæs †1389.06.29 og Anne Pedersdatter Jernskæg til Skjoldenæs og Vognstrup †1432+. Skal have studeret i Prag 1398, var 1402 i Stokholm, 1408 væbner, 1411 ridder, 1417 rigsraad, 1427-31 høvedsmand på fæstningen Duborg ved Flensborg. Han skriver sig 1445 til Kragerup i Holbæk amt. Han havde part i herregården Kragerup, hele Hastrup fra 1420 og 1446 skøde på Korsøgaard i Simested. Krusborg i bogen Thyregod Sogn gengiver sagnet om Morten Jensen der myrder birkedommeren i Fuglsang i Thyregod, fordi denne ikke dømmer efter hans sind. Men Hastrup Birk blev først oprettet 110 år efter hans død. Moralen i sagnet rammer en kerne: birkene var herremandsret ikke landets lov og ret. En birk var tilknyttet et gods og skulle sætte herremandens vilje igennem hvis muligt mod bøndernes — et skammeligt kapitel i dansk retshistorie. Morten Gyrstinge kan ikke have opholdt sig meget på Hastrup, for han var som sagt høvedsmand på Duborg og skrev sig til Kragerup, men hans børn arver Hastrup. Børn: Jens Mortensen Gyrstinge †1457+. Folmer Mortensen Gyrstingen †1466.07.18., NN Mortensdatter Gyrstinge, Oluf Mortensen Gyrstinge †1511+. Overtager Hastrup" (Sørensen) | Gyrstinge, Hr. Morten Jensen til Kragerup og Hastrup (I4185)
|
| 4517 | "til Kragerup (Løve herred), mageskiftede 1479 sin part i Kragerup til Oluf Mortensen (Gyrstinge)." (Holbek & Brun) | Bryske, Kirstine Hartvigsdatter til Kragerup (I4672)
|
| 4518 | "Til Kragerup, Elmelunde og Højbygaard (Bara H.), var 1476 lensmand på Oregaard, 1482 på Elmelunde, skrives endnu 1504 til Elmelunde, må vist være død i 1505." (Holbek & Brun) | Ulfeldt, Eggert Andersen til Kragerup (I3189)
|
| 4519 | "til Kragerup, måske den ridder Henrik Jensen, som 1377 besegler kong Olufs håndfæstning, hvis talen da ikke her er om den samtidige hr. Henrik Jensen Saltensee, en hr. Henrik Jensen besegler 1381 til vitterlighed med væbneren Otte Skaacht, og hr. Henrik Jensen af Ledøje (Smørum H.). Oprettede 1395 et præbende i Roskilde domkirke, hvortil han gav sin ejendom i Ledøje, kaldes 1396 kannik i Roskilde, skrev sig 1399 til Kragerup og fører ankeret i sit våben, beseglede 1400 et vidne af Sjællands Landsting og 1401 i Helsingborg kong Eriks stadfæstelse på dronning Margrethes testamente, død 9. april 1402 i Roskilde, 29. november samme år oplod hr. Johannes Eskildsen (Krumpen) af Skovsgaard til biskop Peder i Roskilde gods i Faxe herred, som han havde arvet efter hr. Henrik Jensen, ridder i Ledøje; gift med Johanne, der 1406 som enke gav gods i Sibberup og Ulkestrup til Antvorskov Kloster." (Holbek & Brun) | Neb, Hr. Henrik Jensen til Kragerup (I4186)
|
| 4520 | "til Krapperup og Bollerup, nævnes 1469, var 1482 væbner, men 1483 ridder og 1492 rigsråd, var 1486-1501 lensmand på Varbjerg, 1505 på Laholm, levede endnu 20. juli 1505, var død 19. marts 1507. Hr. Oluf Stigsen, blev 31. december 1500 indskreven i den Helligånds Broderskab i Rom sammen med sin hustru og hendes forældre ("Olaus Stigoti de Hollerop! miles et Anna eius uxor Marianus Nicolai et Anna! eius uxor ac eorum utriusque sexus liberi"). (Lindbæk). [2]"(Holbek & Brun) | Krognos, Oluf Stigsen (I19750)
|
| 4521 | "til Krapperup og Bollerup, var 1436 ridder, mødte 1447 på skiftet efter sin morfader hr. Axel Pedersen, var vistnok 1451 rigsråd. Hr. Stig Olufsen levede 28. februar 1458, men var død 8. november 1460. (Niels Clausens Kopibog i Universitetsbibl. i Upsala, Top. Sml. Perg. Ingelstad H.). [2] Stig Olufsen: juni 1491 holdtes i Lund søskendeskifte efter ham; arvingerne var da Oluf Stigsen, Bent Bille efter hans afd. kone Magdalene Stigsdatter, og deres fælles barn Marine, der havde overlevet moderen, men nu var død; Sten Bille efter hans afd. kone Olyene og deres to fælles, ikke nævnte børn, der havde overlevet moderen, men nu var døde. (Hverringe Ark. Perg. Nr. 40. - F.). " (Holbek & Brun) | Krognos, Hr. Stig Olufsen til Krapperup og Bollerup (I16704)
|
| 4522 | "Til Krenkerup som han 1427-30 købte af sine søstersønner Hr. Mathias og Evert Moltke, 1437 Høvedsmand på Københavns Slot og Kongens Kammermester, 1444-45 Lehnsmand på Nykøbing." (Holbek & Brun) | Gøye, Mogens Axelsen til Krenkerup (I4657)
|
| 4523 | "til Krenkerup, nævnes 1377 i Kong Olufs Håndfæstning, samlede meget Gods på Lolland, købte 1384 Gods her af sin Frænke Fru Arina Knudsdatter af "Sauennsze", beseglede 1387 tilligemed Anders Sivendsen (Mule) til Kjerstrup Skiftebrevet mellem Hr. Jep Olsen Lunges Børn, der kaldte dem deres Frænder, købte 1390 Ellehavegaard, 1392 Krenkerup af Laurids Nielsen Kabel, var 6. Jan. 1397 kun Væbner, men 1398 Ridder, beseglede 1401 Kong Eriks Stadfæstelse på Dronning Margrethes Testamente, nævnes s. A. bl. Hr. Folmer Lunges Forlovere." (Holbek & Brun) | Gøye, Hr. Axel Mogensen til Krenkerup (I3046)
|
| 4524 | "til Krenkerup, Nørregård og Rosenlund (alle i Musse h.), Lungholm og Sædinge (Fuglse h.), Kærstrup, Høgested og Tunbyholm (Ingelstad h.). 1598 (12. maj)-1603 i Sorø skole, udenlands m. broderen Oluf og præceptor Esben Nielsen Halveg, 1604 (8. dec.)-1607 (23. april) i Wittenberg, hjem og atter til udlandet via Nederlandene, 1607 (12. juni) i Geneve, 1607 (13. aug.) i Paris, også i Orleans, hvor han skiltes fra broderen og rejste m. Just Høg til Poitiers, opholdt sig her næsten to år, atter til Paris og hjem over Nederlandene, 1610-1611 sekr. i kancelliet, 1611 fænrik ved kongens livkompagni, deltog i belejringen af Kalmar, såret ved Elfsborg, 1612 sendebud til England, 1613 marskal på en sendefærd til Spanien m. Jakob Ulfeldt, fik s.å. et prælatur og kannikedømme i Århus. Ledsagede 1613 og 1615 kongen udenlands, 1616-1632 lensmand på Vordingborg og Jungshoved, 1617 anvendt som sendebud til den svenske konge, 1620-1630 skoleherre på Herlufsholm, 1620 generalkrigskommissær, 1626-1627 sendebud til England og Frankrig, 1628-1629 til Nederlandene og England, 1629-1642 lensmand på Ålholm og Nykøbing, 1631 skiftekommissær i dronning Sophies bo, 1633 ridder. Købte 1636 Hjelmsø (Tybjerg h.), men solgte 1639 Høgested til fru Mette Grubbe, købte 1641 af sin broder Holger en halvpart i Vemmetofte, men solgte den umiddelbart efter til Karen Krabbe." (Holbek & Brun) | Rosenkrantz, Hr. Palle Axelsen (I3762)
|
| 4525 | "Til Krogen (Hafslo præstegæld), nævnes 1483 i Norge, var 1508 lensmand på Bergenhus, købte 1512 af Gaute Ivarsen (Dal), der kalder ham for sin svoger og hans husfrue Sunniva sin frænke, dennes lod i gårdene Frøsvik og Njos i Sogn, skal 1516 have været ridder. (Holbek & Brun) | Kruckow, Hans Johannessen til Krogen (I2585)
|
| 4526 | "til Krogholm (nu Krageholm, Herrestads hrd.) og Tosterup (Ingelstads Hrd.) — Var 1452 ridder og skiftede da med sin broder og sine halvbrødre Otte og Laurids Knob, 1469 til vitterlighed, 1481 kvitterede han hr. Johan Oxe for sin andel i Tordsøgaard. 1487 var han DRR og beseglede hyldingen." (Holbek & Brun) | Brahe, Hr. Axel til Krageholm (I3563)
|
| 4527 | "til Krogholm og Brødager (Onsø H.), kvitterede 1414 med sin hustru, hendes datter og svigersøn Kong Erik for alt tilgodehavende efter hr. Abraham Brodersen, fik 1419 på skifte efter sine forældre Krogholm, Gunderslevtorp m.m., skiftede 1421 med sin Svoger Hr. Anders Nielsen (Jernskjæg) efter dennes Farbroder bisp Jens, levede 16 Dec. 1439." (Holbek & Brun) | Thott, Bonde Jepsen til Krogholm (I3893)
|
| 4528 | "til Krogholm, Hammar (Villands herred), Vittskövle og Tundbyholm (Ingelstad herred), - nævnes første gang 1499, var 1501 lensmand på Haraldsborg, 1504 ridder og hofsinde, 1505 forlenet med Lykå, 1509 på skifte efter hr. Lave Brock i Kbh., 1514-17 forlenet med Lindholm i Skåne. 1520 med svensk gods i Skåne og Lister, 1523 med Onsø herred og Börringe Kloster, sluttede sig 1523 til Kong Frederik, s. å. DRR og forseglede Håndfæstningen, 1526 forlenet med den beslaglagte part af Vidsköfle, s. å. en af anførerne i krigen mod hr. Søren Norby, 1530 forlenet med Froste herred. 1531 medlem af Kommissionen til Rettens Varetagelse i Skåne, sluttede sig nødtvungent til grev Christopher. 1534 ritmester for adelens rustning i Skåne, 1535 med Hr. Tyge Krabbe Statholder i Skåne under krigen, 1536 forlenet med Everdrup, bar 1537 sceptret ved kong Christians Kroning, 1537 og 1540-41 deltager i forhandlingerne med Sverige, 1538 med kongen i Braunschweig, 1539 på ny statholder i Skåne, 1540 forlenet med Baldringe (Härjestad herred), 1547 til mødet i Varberg, 1548 med hertug Frederik i Norge. | Brahe, Axel Axelsen til Krogholm, Hammar, Vittskövle og Tundbyholm (I16746)
|
| 4529 | "til Krogholm, ridder, fik 1445 med hr. Folmer Knob og Knud Truidsen af fru Mette Jensdatter (Due) skøde på Torsø og al hendes øvrige arv efter sine forældre i Skåne, Blekinge og Lister, betænkes 1447 tilligemed fru Gidsel i sin morbroders testamente, var 1459 værge for Jep Axelsen (Thott)s børn, var 1465 rigsråd, trættede 1466 sammen med hr. Johan Oxe på fru Cecilies vegne med hr. Eskild Gøye om arv efter sin morbroder hr. Jens Grim, fik 1470 Krogholm på skifte med hr. Johan Oxe og Knud Truidsen efter sine forældre, gav 1474 sin søstersøn Oluf Oxe gods i Herrestad osv., gav Fuglsang hovedgård til Maribo Kloster, solgte 1476 en broderlod i „det store Pant" til hr. Johan Oxe, var 1483 nærværende ved hyldingen i Halmstad." (Holbek & Brun) | Thott, Hr. Jens Due til Krogholm (I16673)
|
| 4530 | "til Krogsgaard og Kleitrup, beseglede 1447 til vitterlighed med hr. Niels Pedersen (Gyldenstierne) og 1454 sammen med sin broder til vitterlighed med sin farbroder bisp Jens, var 1479 dennes lensmand på Silkeborg, mødte 1493 på Fjends herredsting." (Holbek & Brun) | Munk, Oluf til Krogsgaard og Kleitrup (I3259)
|
| 4531 | "Til Krogsgaard, beseglede 1440 til vitterlighed med kantor Jep Iversen, ligeledes 1454 og sammen med biskop Jens, gav 1455 en gård i Skads herred til Mariager Kloster, vidnede 1472, at han havde boet 36 år og mere i Krogsgaard, holdt 1479 skifte med sin broder om denne gård." (Holbek & Brun) | Munk, Peder til Krogsgaard (I3265)
|
| 4532 | "til Krummendiek, betegnes af Angelus som Hr. Johans farbroder, maa være født omkring 1425 for at kunne have sønnerne Otto og Hartvig (Volmers S. S.) der 1469 beseglede Ridderskabets Forbundsbrev, er maaske den Volmer om hvem der 1519 ved ved Hertug Frederiks Overdragelse af Borglenet i Itzehoe til Otto Sehested, siges at han har beboet dette og efterfulgtes af Poul Emmiksen Sehested; hans efterslægt siges 1587 kun at blomstre paa Spindesiden." (Holbek & Brun) | von Rantzau, Volmer til Krummendiek (I3408)
|
| 4533 | "til Krønge (Fuglse H.), som dog vistnok kun var en forlening, nævnes 1450, da Christoffer van Hafn til ham pantsatte en gård, beseglede 1472 og 1481 vidner af Lollands Landsting, boede 1483 i Nakskov og levede endnu 1492." (Holbek & Brun) | Bølle, Erik Madsen til Krønge (I4616)
|
| 4534 | "til Kyse (-1370-1391-) (Vallensved S., Ø. Flakkebjerg H.), Eskebjerg (-1376-) (Stubberup S., Bjerge H.), Lykkesholm (1381-1391) og Menstrup (-1387-) (Marvede S., Ø. Flakkebjerg H.). 1369 (21. juli) medlover foran Helsingborg ved Vicke Moltkes (XVIII, 12) overdragelse af borgen sst. til hertug Heinrich af Mecklenburg og hansestæderne, da væbner, nævnt 1370 (24. maj) som ridder i det hanseatiske udkast til et forpligtsbrev for 28 danske råder og slotshøvedsmænd om godkendelsen af overenskomsten af 1369 (30.nov.), skrives her til Kyse, pantsatte o. 1376 Eskebjerg for 600 lybske mark til Eskil Falk, beseglede 1376 (14.-16. aug.) i Korsør som rigsråd kong Olufs stadfæstelse af fredsslutningen af 1370 (24. maj), forpligtede sig 1377 (1. juli) på Danehoffet i Nyborg m. kong Oluf, dronning Margrethe samtlige biskopper, 43 riddere og 88 væbnere i den udfærdigede håndfæstning at opretholde den bestående retstilstand, blev s.å. (12. sept.) i Tangermunde m. andre danske høvedsmænd af kejser Karl IV af Tyskland under frit lejde pålagt at give møde for ham eller en hofdommer, fordi de ulovligt holdt borgene besat, var da høvedsmand på Bjørnholm. Medbeseglede 1378 (2.febr.) gælkeren, hr. Tue Galens pantsætning af gods på Sjælland til hr. Oluf Bjørnsen, vist ham (og ikke XVIII, 12), der 1378 (6. juli) m. Jacob Halvegge, Lars og Jens Rud meddelte kong Oluf, at de havde indført hr. Ture Knudsen i gods i Forlev, bevidnede 1379 (12. maj) i Nykøbing F. broderen Everts modtagelse af pant i gods på Lolland og Langeland, var s.å. (13. dec.) i Slagelse råd hos kong Oluf, da denne fritog Conrad Moltke (XVIII, 19) for at aflægge regnskab for Vordingborg, beseglede s.å. (20. dec.) i Holbæk høvedsmanden, hr. Jens Andersens kvittebrev til dronning Margrethe for 115 mark lødigt sølv, 1380 (8. juni) medlover ved broderen Everts panteerhvervelse af gods i Vindinge og Gudme H., fik 1381 (31. juli) af Hartwig Hummersbüttel skøde på gården Lykkesholm, fik 1382 (31. okt.) m. andre riddere og væbnere af Heinrich v. Wardenberg og Paschendag henstand på betalingen af 100 mark sølv, afgav 1386 (28. sept.) i Vordingborg løfte på sørøveren Ludeke Schinkels vegne ved våbenstilstanden ml. Danmark og hansestæderne på den ene side og sørøverne på den anden side, var da høvedsmand på Nyborg Slot, fik 1387 (16. jan.) i Næstved af kong Oluf overdraget borgen Saltø og alt kongens gods i Saltø By m. alle tilliggender på livstid som erstatning for Ringsted By og en hovedgård i Ørslev i Ørslev S., Ringsted H., som han havde overdraget til kongen og dronning Margrethe og indtil da havde i pant, blev da høvedsmand på Saltø, fik s.å. gods i Karlslunde af Ove Steg, skrives atter 1388 (29. sept.) til Kyse, da han medbeseglede Conrad Moltke (XVIII, 19) og hans sønners brev på Grimstrup, o. 1389 (30. april) vidne i Jacob Hegles kvittering for 25 mark til Finkenoge, forekommer senest 1391 (3. dec.) til Kyse, da han m. broderen Henneke solgte Lykkesholm til dronning Margrethe, som var tilfaldet dem efter deres afdøde bror hr. Evert, vist ham, som i 1380’erne stiftede det Moltkeske våbenskjold i Førslev K. (afdækket 1892)." (Holbek & Brun) | Moltke, Hr. Vicke til Kyse (I4029)
|
| 4535 | "Til Laage (Nørvang herred) (1406 og 1429), nævnes 1401, beseglede 1406 i Aalborg med hr. Mogens Munk, 1411 (Nikolaus Andree) til vitterlighed for Lage Urne (segl: S' NICOLAI ANDREE), nævnes 1413 i Anders Stangebergs testamente, 1420, 1429 og 1434 sammen med broderen." (Holbek & Brun) | Skeel, Niels Andersen til Laage (I4771)
|
| 4536 | "Til Laage (Nørvang herred) (1406 og 29), - beseglede 1406 i Aalborg med hr. Mogens Munk, 1417 (Johannes Andree) til vitterlighed for biskop Peder i Ribe, 1420 (Johannes Andree) sammen med broderen for Peder Esgersen Bryning, 1429 (Jes Andresss og Nys Andresss af Laghæ) for Peder Henriksen Prip og 1434, ligeledes med broderen, for Albrecht Barfod." (Holbek & Brun) | Skeel, Jens Andersen til Laage (I4770)
|
| 4537 | "til Langtind og Asdal (Vennebjerg herred), var mødt 1406 på Aalborg retterting sammen med brødrene og moderen, i 1418 på Vendelbo byting i Hjørring, kærede på det gods som retteligt tilfaldt dem efter Niels Godskesen Gyldenstierne, deres stedbroder medbeseglede 1423 (af Asdal) og 1435 forligene i Stockholm og Vordingborg." (Holbek & Brun) | Banner, Jens Eriksen til Langtind og Asda (I3303)
|
| 4538 | "Til Leergrav (1525), Eskjær, Vang og Kjølskegaard (i Forlening af sin Svoger Biskop Stygge Krumpen i Børglum) og i "Vormstrup". (Holbek & Brun) | Høeg, Jacob Eskildsen til Leergrav, Eskjær, Vang og Kjølskegaard (I4789)
|
| 4539 | "til Lensahn (ca. 1460-) (Lensahn S., Kreis Ostholstein) og (Klein) Retwisch (Oldesloe S., Kreis Stormarn) (1460’erne-77). - Nævnes 1464 som kirkepatron i Lensahn, nævnes 1465-80 flere gange som kreditor og kautionist over for kong Christian I, f.eks. 1469 (8. okt.), og her betegnet kongens råd i dennes egenskab af landsherre i Slesvig-Holsten, deltog 1469 og 1470 i oprettelse af statsretslige traktater." (Holbek & Brun) | Rathlou, Mathias til Lensahn og Rethwisch (I3429)
|
| 4540 | "Til Lille Breininge (Falster Nørre h.), beseglede 1425 tilligemed Laurids Falster til Vitterlighed med Hans Grubbendal, nævnes 1425-58." (Holbek & Brun) | Falster, Mathias til Lille Breininge (I6617)
|
| 4541 | "til Ljungby (1575-1601), Tim (1594), Bidstrup og Irup, var 1562-63 i Tyskland og Frankrig, 1568 ved fredsmødet i Roskilde og 1570 sendebud ved fredsforhandlingerne i Stettin, 1570-71 hofjunker, 1571 forlenet med Økloster, 1573 med Vorgaard, 1577 med Fers, 1576-88 med Lunde, 1579 landsdommer i Skåne, 1581-97 forlenet med Villands herred, 1588 statholder i Norge og forlenet med Akershus (-1601), 1594-97 med Hind og Ulvborg herreder, 1601-04 med Lykå (Christianopel), fulgte 1602 som hofmester hertug Hans til Rusland og har efterladt sig en beskrivelse af denne færd." (Holbek & Brun) (Biografi i DBL, 1 Udg.) | Gyldenstierne, Axel Knudsen til Ljungby, Tim, Bidstrup og Irup (I4879)
|
| 4542 | "til Ljungby og Bønned (Falster), der 1546 ejedes af hendes broder Gert Ulfstand, og hvortil hun skrives 1576." (Holbek & Brun) "Regitzes mor Sidsel Ulfstand, datter af rigsråd Jens Ulfstand og født på Glimminge i Skåne, var ca. 20 år yngre end sin mand. Ægteparrets velbevarede arkiv med en skønsom blanding af dokumenter og breve findes på Rigsarkivet. Bl.a. fra dette materiale vurderes det at Sidsel har været en energisk og dygtig kvinde med stor økonomisk sans og mange gøremål. Hun passede de store jordbesiddelser hun selv havde arvet og overtog sin afdøde mands len i Skåne. Hendes syv børn var ikke småbørn længere, og større børn blev sendt til slægtninge til uddannelse og opdragelse. Sønnen Peder født i 1533 kom til Koldinghus hvor han blev undervist og opdraget sammen med prins Frederik. Fru Sidsel fik også ærefulde opgaver ved hoffet, f.eks. at stå for pyntning af de store sale med gobeliner ved de store festligheder. En anden for os nærmest uforståelig opgave hun påtog sig, var at ”stå” for Frederik 2. undertøj. I et brev omtaler hun de ” sorte, silkesyede skjorter” hun syede til ham. Det betyder vist hverken at skjorterne var sorte, eller broderiet var med ”blackwork”, som de engelske på det tidspunkt var, men at der i kanten af flæsen på skjorten var en dekorativ syning i sort silketråd." (Jones) "Ulfstand, Sidsel, -1575, til Bønnet, var Datter af ovennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og Margrethe Trolle og blev o. 1528 gift med Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim (VI, 383), efter hvem hun 27. Juni 1552 blev Enke med 7 Børn, der dog da alt vare ude over den første Barndom. Af sin Ægtefælles Forleninger beholdt hun Villands Herred, ja fik endog 1554 Livsbrev derpaa, saa at hun havde dette vigtige Grænselen gjennem de 7 lange Krigsaar. Det vidner sikkert om en usædvanlig energisk Personlighed, at disse i højeste Grad brydsomme Aar ikke fik hende til at give Slip paa Lenet, skjønt de naturligvis snarere gav Tilsætning end Indtægt til Forrentningen af Pantesummen. Det var en idelig Udskrivning af Skatter, af Mandskab og Vogne til Hæren eller til Befæstningsarbejder, af Provianttilførsel osv., tilmed hos en udpint og meget opsætsig og upaalidelig Almue. Og saa havde hun endda sine egne betydelige og spredt liggende Besiddelser at varetage, af Hovedgaarde saaledes Lyngbygaard i Skaane, Bønnet paa Falster og Tim i Nørrejylland, og at hun med kyndig Omsorg varetog sine økonomiske Forhold frem-gaar noksom af den ret betydelige Del af hendes Brevskaber, der er bevaret til vore Dage. Efterhaanden som Sønnerne bleve myndige, maatte hun dog udlægge dem saa en, saa en anden af Hovedgaardene. Blandt de ovennævnte Brevskaber, der ogsaa vise, hvilken anset Stilling hun indtog blandt sine Standsfæller, findes et Par morsomme Breve til hende fra Kongens Kammerjunker Eggert Ulfeldt, af hvilke ses, at den driftige Frue endda fik Stunder til at røgte sin da endnu ugifte Konges personlige Linnedudstyr. S. U. døde i Begyndelsen af Aaret 1575, før 11. Marts. (Thiset)." (DBL, 1. Udg.) | Ulfstand, Sidsel Jensdatter Ljungby og Bønned (I4011)
|
| 4543 | "Til Ljungstorp (Ljunits H.), hans mødrene våben skal have været et siddende egern i skjoldet og samme mærke mellem to vesselhorn på hjelmen ("von Ekerne"). Sten Pedersen, hans enke "Benedicte de Stubbarp" og søn "Steno Stenssen" bleve 31. december 1500 optagne i den Helligaands broderskab i Rom (Lindbæk)." (Holbek & Brun) | Laxmand, Steen Pedersen til Ljungstorp (I5256)
|
| 4544 | "til Losne, nævnes 1384 som Lagrettesmand, blev formodentlig 1397 Ridder ved Kroningen i Kalmar, beseglede 1401 i Helsingborg Kong Eriks Stadfæstelse af Dronning Margrethes Testamente og var vel da Norges Riges Raad, var 1404 Kongens Kjøgemester og 1404 og 1408 Høvedsmand paa Arkershus, 1411 Forlover for Kongen ved Forliget i Kolding, 1411 og 1438 Høvedsmand paa Tønsberg, 1412 og 1427 Fehide i Bergen, opholdt sig 1416 og 1417 i Danmark, 1419 og 1440 Sysselmand over Ryfylke, 1422 og 1427 paa Sandmøre, 1425 og 1440 paa Agder, forhandlede 1426 med skotske Sendebud, blev 1431 undervejs til et Rigsraadsmøde i Kjøbenhavn fangen af nogle Englændere, beseglede 1434 sammen med sin SønGreven af Ørkenøernes Gjenbrev til Kong Erik, var 1435 en af de tolv Voldgiftsmænd der beskikkedes ved Mødet med de Svenske i Halmstad og 1436 Medlem af det i Kalmar nedsatte, af de tre Erkebisper, en dansk, en norsk og en svensk Rigsraad bestaaende Udvalg til Udarbejdelse af en ny Unionstraktat, sluttede s. A. paa Tønsberg et Forlig med Oprørern Amund Sigurdsen" (Holbek & Brun) | Losna-Ætten, Eindride Erlendson (I16959)
|
| 4545 | "Til Lundestad (Smålenenes amt) og Lungegaarden ved Bergen, som han opbyggede af det ham 1528 af kongen skænkede Nunnesæter Kloster, samt Moland (Bahus Len), som han købte af hr. Knud Knudsen (Baad)s arvinger, dr. jur., 1521 professor og rektor ved Københavns Universitet, 1522-24 lensmand på Krogen, overbragte 1523 Frederik I. den norske Hylding (67), samme år rigsråd, ridder, 1524 norsk rigsråd og Norges riges kansler, 1524-29 lensmand på Bergenhus, 1525 forlenet med Jæmteland og statholder nordenfjelds, 1530 sendebud til mødet i Varbjerg med de Svenske, blev dræbt 3. januar 1536 i Trondheim på ærkebisp Olafs befaling, "en prægtig mand, veltalende, forstandig og brugelig". Hr. Vincents Vincentsen Lunge (S. 160) var ikke Norges kansler; en af hans døtre blev f. 25 nov. 1532 (P. S. Pap. Hr. Esge Bille 1/1 1533 (Meget omfattende biografi i DBL, 1. Udg) | Lunge, Hr. Vincents Vincentsen til Lundestad (I5119)
|
| 4546 | "til Lupburg, som han havde i pant for 5000 Mrk. ungarsk.- med ham begynder den sikre stamrække." (Holbek & Brun) "Am 17. Juni 1350 bekennt Hans von Parsberg, daß er mit „sein selbes leib einreiten solle ungemahnt in die Stadt Neumarkt an dem kommenden Willibaldstage in allen den Rechten als er dem Ritter Gottfried von Wolfstein gelobt hat." Hans war also dem Wolfsteiner Geld schuldig und konnte nicht zahlen. ... 1379 siegelt Hans von Parsberg, Vogt zu Hersbruck für Konrad Baumgartner, Bürger zu Hersbruck. 1384 klagt Hans der Parsberger gegen Stephan von Wolfstein. 1385 klagt Dietrich von Parsberg gegen das Kloster Waldsassen wegen des von seinem Vorfahren 1297 an dasselbe verkauften Schlosses Liebenstein und beansprucht Entschädigung wurde jedoch mit seiner Klage abgewiesen. 1388 sagte Hans von Parsberg, den die Herzöge von Bayern zu ihrem Pfleger der Feste Luppurg gemacht hatten, der Stadt Regensburg ab und fügte derselben im Bunde mit vielen Rittern großen Schaden zu, namentlich den Kaufleuten, denen sie auf allen Straßen ihre Habe wegnahmen. ... Am 18. November 1398 entscheidet der Landrichter zu Lengenfeld, Altmann Kemenater, einen Streit des Ulrich von Buchfeld mit Margaretha, der Witwe des Hans von Parsberg dahin, daß das Dorf Häcerkofen (Hackenhofen) mit Zehenten, Gericht und Scharwerk zur Feste Parsberg gehören soll. Von seiner Gemahlin Margaretha von Aichberg hatte Hans, der allgemein der „alte Hans" genannt wird, zwölf Kinder, sieben Söhne und fünf Töchter: F r i e d rich (4), W e r n e r (1), Ha n s (2), .Ch r i s t o p h (1), K o n r a d (4), G e o r g (1), H e i n r i c h (4), M a r g a r e t h e , P r a x e d i s , El s b e t h , A n n a und Veron i k a bzw. Osanna." (Spitzner 17f) | Parsberg, Hans til Lupburg (I5006)
|
| 4547 | "til Lyngby (-1420-1443-) (Efverød S., Gærds H.) - skænkede 1420 (10. febr.) som væbner i Lyngby m. sin hustru Bodil Truelsdatters samtykke en gård i Soderton i Lyby S., Frosta H. til Lund Domkapitel til en årtid for Niels Benedictsen og hans døtre Elsif og Gyde, på den betingelse, at de to gårde i Efverød overlodes ham og hustruen, skrives til Lyngby, 1443 (30. nov.) vidne på Lunde Landsting for hr. Niels Jensen, skrives da endnu til Lyngby." (Holbek & Brun) | Moltke, Evert til Lyngby (I4326)
|
| 4548 | "Til Lyngbygaard (Villands H.), var 1364 ridder, pantsatte 1366 sin by Truidstrup (Ramsø H.) til Claus Reimersen, beseglede samme år til vitterlighed med hr. Niels Aagesen (Galen) og 1383 et andet brev, hvorunder hans segl med Galen-våbnet er bevaret, beseglede 1377 kong Olufs håndfæstning, levede endnu 1379." (Holbek & Brun) | Galen, Hr. Torben Pedersen til Lyngbygaard (I4056)
|
| 4549 | "til Lyngbygård - fik 1428 af mormoderen skøde på al hendes ejendom i Lyngbygård, var 1432 vidne ved forliget i Horsens m. Hansestæderne, nævnes på skiftet 1434 m. Bent Bille (se nr. 15), var 1439 på Gotland m. kong Erik og nævnes som kongens tilhænger i stilstanden m. den svenske rigsforstander, besegler 1444 i Kalmar et skøde til vitterlighed." (Holbek & Brun) | Bille, Peder til Lyngbygaard (I4046)
|
| 4550 | "til Lyngbygård, som blev udlagt til ham på skiftet 1465, men som han senere »med liden ret« solgte til Henning Brostrup - faldt i krigen i Sverige 1467." (Holbek & Brun) | Bille, Axel til Lyngbygaard (I4575)
|