Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 4,251 til 4,300 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 4251 | "Testamenterede før 1379 en Gaard i Hesleby til Sorø Kloster" (Holbek & Brun) | Holgersdatter, Sophie (I3640)
|
| 4252 | "Testamenterede gården i Thorslundemagle til Roskilde domkirke." (Holbek & Brun) | Gudmundsdatter, Catharine (I5242)
|
| 4253 | "The birth date was listed as 1-06-1933. Ellen's age is 89. Current address for Ellen is 802 Mesa Vista Wy, Auburn, CA 95603-6056. Gary A Kemper, Thyra Kemper, and two other persons are connected to this place." [Kemper-ægteparret senere flyttet til anden adresse] | Brems-Pedersen, Ellen (I20348)
|
| 4254 | "The death of Gerda Susan Keeffe, of 81 Birch Crescent, Rothesay, wife of the late George Richard Keeffe, occurred at the Saint John Regional Hospital, on Sunday May 31, 2009. Born on September 30, 1921, at Bjergby, Denmark, she was the daughter of the late Elias and Kristine (Heilesen) Blok-Andersen. Gerda was predeceased by her beloved husband, George; her parents; and two brothers, Regner Blok-Andersen, and Uffe Blok-Andersen. Gerda was an avid sportswoman particularly golf and curling at Riverside Golf and Country Club. She is survived by three sons, Patrick Niels (Diane)Keeffe, of Ottawa, Ont., Richard (Gail) Keeffe, of Ottawa, Ont., and Robert (Sandra) Keeffe of Grand Bay-Westfield; two sisters-in-law Sharon Blok-Andersen, of Chatham, Ont., and Betty-Anne Blok-Andersen, of Sarnia, Ont.; four grandchildren, Michael (Emily) of Vancouver, Christopher (Naomi) of Japan, Stephen of Ottawa, and Susan of Grand Bay- Westfield, and one great granddaughter Elena Keeffe, of Japan. There will be no visitation, cremation will take place. Mass of Christian Burial will be celebrated on Wednesday June 3, 2009 at Our Lady of Perpetual Church, Rothesay, at 12:30 P.M. Following a reception, private interment will take place in St. Joseph's Cemetery. In lieu of flowers, donations to the charity of your choice would be appreciated." | Andersen, Gerda Blok (I518)
|
| 4255 | "The family of Beth invites you to a celebration of her life on Sat., May 10 from 10:30-noon at the Campanile Center for the Arts. Beth was born on the Blue Lake Resort in Minocqua in 1924, a place she considered home all of her life. She lived in Castro Valley, California for thirty years, but returned to own and manage the resort on Blue Lake Island from 1974 – 1989. The resort is a designated Minocqua Landmark and has been in continuous operation by Beth’s family since 1923. Among her many firsts, Beth was the first college graduate in her family. She was also the family’s first teacher and spent many happy years teaching high school art in Hayward, California. Beth went on to get her Masters Degree in Art and when she retired from education pursued her own work as an artist. Her artwork took many best-of-show and first place ribbons in juried art events in both Minocqua and in Florida, where she wintered. She was most proud of her batik and watercolor work, some of which will be on display as a one-woman show at the Campanile celebration. Beth was also the first person in her family to travel the world. She visited ever inhabited continent during the ten years she took an annual trip abroad, loved this travel, and declared her favorite places to have been Italy, for its art, and South America for its juxtaposition of the ancient and modern worlds. Last, but not least, and perhaps her most impressive accomplishment, Beth was married for 71 years to her partner in this full life, Richard Gourley. Beth was preceded in death by her parents, Ernest and Cleora (nee Grundy) Luedtke; twin sister, Gwen and brother, Don Luedtke. She is survived by her husband, Rick; daughter, Andrèe Graveley; sister, Audrey Despain; grandchildren, Mike (Claire) Graveley, Nicole (Paul) Graveley-Smith and Sarah Graveley; great grandchildren, Ben and Luke Graveley and Amelia and Aron Smith and nieces, Jennifer and Mary Jill. Burial will be at the Evergreen Cemetery in Woodruff, WI." (gengivet i Findagrave.com) | Luedtke, Cleora (I11320)
|
| 4256 | "The Florence Mining News, Florence, Florence County, Wisconsin, Volume VIII, Number 4 [Saturday, January 21, 1888], page 5, column 3 On Monday evening of this week, at the residence of H.A. Hansen, of this city, Herman Sophus Mortensen Nathensen and Miss Aguste Jacobsen, both of Iron Mountain, Mich., were united in marriage by Rev. J.H. Flemming, of this city" (Findagrave.com) | Familie: Heiman Sophus Mortensen / Augusta M. Jacobsen (F6063)
|
| 4257 | "The Salt Lake Tribune 09-09-1999 Our much loved mother, grandmother, Nadine Griffiths Jackson, 85, passed away Sept. 5, 1999 in Salt Lake City. Born Jan 8, 1914 in Montpelier, Idaho to Harry and Karen Fielsted Griffiths. Married Loren D. Jackson, who preceded her in death Aug. 14, 1995. Member of the LDS Church, Survived by Children Philip (Myrna Taylor) Jackson, Coto De Caza, CA; Shannon (Richard) Oldham, Midland, TX, five grandchildren and 15 great-grandchildren. Nadine was a talented artist who saw beauty everywhere. She enjoyed politics and worked on local elections as well as for the State Legislature. Most of all we remember her for her love of laughter and her sense of humour. Happy Trails To You, Mom. Graveside services will be held Friday September 10, 1999 at 11 a.m. at Holladay Memorial Cemetery ..." | Griffiths, Nadine (I17523)
|
| 4258 | "The sound of the crackling of the wood at his funeral pyre was mixed with the gentle music of the breaking of the sea waves on the beach. His ashes, placed in simple earthenware, were returned to the soil of the planet." | Boberg-Ans, Jørn (I8233)
|
| 4259 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I22028)
|
| 4260 | "Theodor Marinus Madsen. Arbejdsmand - I.P. og Bryggergade 8, Hjørring ... Fraskilte efterlevende ægtefælle Thomine Cathrine Marie Berman. Sidste fælles bopæl: Bjergby" | Madsen, Theodor Marinus (I18131)
|
| 4261 | "Theodora "Theo" Edith (Champion) Cooksley died on Oct. 12, 2014, at home in Lyme, on a beautiful sunny day surrounded by her family. A devoted and loving wife, mother, grandmother, and great-grandmother, she will be missed dearly. The traditions she established and the importance of family instilled in her children continue on to the next generations thus honoring her memory. Theo, the only child of Clifford V. and Else (Andersen) Champion of Old Lyme, was born March 31, 1931. She was the 11th generation Champion in Old Lyme, and was proud of her family history. Her childhood was filled with sports, swimming in Rogers Lake, and special friendships that continued throughout her life. An outstanding athlete at Old Lyme High School, she graduated from the University of Bridgeport. She married her high school sweetheart, David "Deke" Cooksley on June 7, 1952, after he came home from serving in the Korean War. Their 62 years of marriage were filled with true love, respect, and friendship. Theo volunteered for many years in the Old Lyme Visiting Nurse Association, Lyme Historical Society, the Auxiliary of the Old Lyme Fire Department, Lyme Garden Club, and the Old Lyme Congregational Church. She was very involved in her children's activities often chaperoning class trips and dances and assisting in school plays and club activities. Theo's life was always about family, first as a daughter, then as a wife, and finally a mother, grandmother, and great-grandmother. Besides her husband, she leaves behind her children, Kristin C. Magnussen (Jan) of Old Lyme, David C. Cooksley (Cyndy) of South Windsor, Cynthia A. Taylor of Lyme, and Adam C. Cooksley of Old Lyme; six grandsons, Matthew Cooksley (Kristy), Trevor Taylor (Megan), Thor Magnussen, Deke Taylor, Addison Cooksley, and Nicholas Todaro; as well as two great-grandchildren, Gage and Lexi Cooksley. Theodora was predeceased by her parents and son-in-law, Richard A. Taylor. Theodora's wish to remain at home could not have been without the loving care provided by Gina Wagner and Lisa Cooksley. The family also thanks Jennifer, Sabrina, and Liz from the Center for Hospice Care Southeast Connecticut for their wonderful support these past weeks. Burial will be private, and a memorial service will be held later at the convenience of the family. ... (Published by The Day on Oct. 15, 2014). | Champion, Theodora Edith (I20480)
|
| 4262 | "There was no woman like her for piery and benevolence. Particularly, se was a 'woman of virtues'. She carried on the business and saw to her husband and children in a handsome way, as well in Vienna as in Berlin, where they lived later. | Mirels, Pessel (I1871)
|
| 4263 | "Theresia Beck, formerly of Baldwin, MI and Blanchard, MI, passed away on March 24th, 2016 at the age of 94. She was predeceased by her first husband Stefan Fisch and second husband Peter Beck, her sister Elisabeth Agnes, and brother Jacob Schneider. She is survived by her sister Kaethe Sturm and brother Frank Schneider. Theresia was born in Bethausen, Romania and grew up in Ciacova, Romania until 1944. Towards the end of the war her family fled Romania and migrated to Austria where they lived in a refugee camp until their immigration to the United States in 1956. She was married to Stefan from December 1945 until his death in Sept 1952. She worked in St. Clair Shores as a housekeeper, then later at Hudsons in the bakery department. She was married again to Peter in April 1959 until his death in Nov 1990. She lived in Detroit and then Hazel Park prior to her move to Baldwin around 1975. She and Pete enjoyed many quiet years in a small cottage on a lake, and always enjoyed the company of many pets over the years. After Pete passed away, she eventually moved to Blanchard, Michigan to be near family. A graveside funeral services will be held April 1st, 2016 at 12:45 pm at Resurrection Cemetery, 18201 Clinton River Road, Clinton Township, MI. A wake to follow at the home of Gabriele and Bob Halsall." (med portrætfoto) | Schneider, Theresa (I12815)
|
| 4264 | "Thingsig, Harald, f. 27. Sep. 1896 i Hjørring, d. 19. Marts 1925 i Faaborg, S. af Kristen Pedersen T. (se d.). — Ugift. — 1917 Student, privat, 7. Juni 1923 cand.jur. (I), s. A. Sagførerfuldm. i Horsens, 1925 i Faaborg." | Thingsig, Harald (I7128)
|
| 4265 | "Thingsig, Kristen Pedersen, (1916 Navneforandr.), f. 19. Marts 1865 paa Gammel Hvidegaard ved Hjøring; S. af Gaardejer Peder Pedersen og Hustru Marie Frederiksen; g. 20. Maj 1892 i Hjøring m. Vilhelmine Marie Jensine Bruun, f. 3. Okt. 1868 i Hjøring, død 27. Juni 1934 i Kbhvn.; D. af Restauratør Chr. Andersen B. og Hustru Marie Larsen. — Maj 1880-Aug. 1882 paa et Assurancekontor i Hjøring, 1883 Forberedelseseksamen. Kbhvn. Okt. 1883-Apr. 1885 hos Sagf. Skibs-by og Prokurator Willadsen, ib., og Apr. 1885-Aug. 1888, m. Undtagelse af 8 Mdr., da han aftjente Værnepligt, Bogholder ved A. R. Segelckes Spritfabrik, Hjøring. 1890 exam. jur. 28. Juni 1890-14.' Apr. 1893 Fuldm. hos O.sagf. A. Cantor, 14. Apr.-28. Juni 1893 hos Sagf. Peder I. Nielsen, Frederikshavn. 4. Juli 1893 Sagfører, Hjøring. Aug. 1899 meddelt Flytning til Kbhvn.; praktiseret der siden. — 1899 og de følg. Aar Konsulent for Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening og en Række af dennes Underorganisationer. Foreningens Repræsentant i Redaktionen af »Samfundet«. Indførte og indregistrerede i 1908 det siden då benyttede Fællesmærke for danske Frembringelser, hvilket førte til Dannelse af Foreningen »Dansk Arbejde«. Forestod Organisationen af denne Forening." "Kristen kommer 1880 i lære på et assurancekontor i Hjørring. I 1882 rejser han til København, hvor han tager forberedelseseksamen og derpå er 2 år i et sagførerfirma. Fra 1885 til 1888 er han bogholder hos Segelcke spritfabrikker i Hjørring. 1890 bliver han exam.jur. og nedsætter sig i 1893 som sagfører i Hjørring efter den da gældende særordning. Han pådrager sig en meget betydelig gæld, som faderen må redde ham ud af ved i april 1899 at sælge en stor del af GI. Hvidegaards jorder, og i august samme år forlader Kristen Hjørring. Han bor et par år i Slagelse, hvor han er Arbejdsgiverforeningens sekretær for Øerne og sekretær for Tekstilfabrikantforeningen. I 1901 rejser han til København, hvor han nogle år driver "Bureau for Industri og Haandværk". Han får idéen til "Telefonnøglen" og "Reservetelefonen" og udarbejder et "Gefionmærke", som han foreslår som propagandamærke for danske produkter. Idéen bliver accepteret af den i 1908 startede landsforening "Dansk Arbejde", hvor Kristen fra starten bliver forretningsfører mod at overlade foreningen retten til mærket. Foreningen opgiver dog snart mærket og vælger i stedet et enklere mærke med Thorshammeren som motiv. I 1910 gennemfører foreningen et propagandatogt rundt i Danmark med fregatten "Jylland", der præsenterer flere nyheder: ... Umiddelbart efter togtet bliver Kristen afskediget. Han anlægger sag, men selv om retten giver ham medhold, er forholdet til ."Dansk Arbejde" uopretteligt, hvilket han er bitter over til sine dages ende. Resten af sit arbejdsliv er han sagfører. Ved Wilhelmines død i 1934 bor Kristen i Dragør. Han flytter i 1944 ind til datteren Karen Margrethe, som er blevet enke samme år. I 1952 flytter han tilbage til Hjørring, hvor han bor hos datteren "Kis" og svigersønnen Nystrup Nielsen, Søndergade 1. Kristen er en af stifterne af Hjørring Broderlige Skyttelaug, hvor han er æresmedlem i over 60 âr. ... Kristen tager ved navnebevis af 19-9-1916 nyt efternavn, Thingsig. Navnet er taget efter Thingsig Blokker, der ligger VNV for GI. Hvidegaard ved skellet mellem Hjørring og St Hans sogne. Ideen til navnet har Kristen dog allerede i 1896, hvor hans ældste søn får det som mellemnavn. Lokaliteten omtales i 1600-tallet som en fælles hede og mose. Der er i området andre navne, der ender på -sig, der betyder et lavtliggende, vådt jordstykke." (Slægten Hvidegaard) | Thingsig, Christen Pedersen (I7112)
|
| 4266 | "Thlelst, Emmy Margrethe, husmoder, f. Had. 26. 6. 09 (F: gross. Oscar Sørensen og Elna Marie Mette Have), g. Had. 10. 1. 41 m. gross. Laurits Mathiesen Thielst, f. Had. 23. 5. 14, t Odense 23. 10. 66 (F: købm. Oluf Mathiesen T. og Elisabeth Cathrine Bramsen). - Kontorudd., Astrupvej 86a." | Sørensen, Emmy Margrethe (I22130)
|
| 4267 | "Thomas Kristensen Aftægtsmand boende i Brøndum 82 3/4 Aar" | Christensen, Thomas (I20087)
|
| 4268 | "Thomas L. Darre, 48, of Kenosha, passed away unexpectedly on Friday, November 9, 2007 at his residence. Born in Kaukauna, WI, on May 2, 1959, he was the son of Roy and Helen (Kiefer) Darre. Thomas received his education in local schools, a graduate of St. Joseph High School. Thomas was a veteran of the United States Air Force, being honorably discharged in 1979. On August 2, 1980, he married Sueann J. Salituro. They divorced in December 2004, but remained close friends. Thomas had worked as an auto parts manager at Classic Chevrolet, in Waukegan, for 15 years. Most recently he was employed at LeMay Inc., Kenosha, as a service writer. Thomas is survived by his daughter, Mallory S. Darre of Kenosha, his son, Tony R. Darre of Kenosha, his mother, Helen Kiefer of Gurnee, IL, one brother, Peter (April) Darre of Oswego, IL, two sisters, Anne (Gary) Sipsma of Kenosha and Susan Miller of Gurnee, IL, an aunt, Anne "Stir" Kiefer of Gurnee, IL, a grandson, Keller R. Darre, and many other aunts, uncles, nieces, nephews, cousins, and friends. Thomas was preceded in death by his father, Roy C. Darre. Funeral services will be held Tuesday, November 10th, at 10:00 a.m., at the Proko Funeral Home. Burial will take place in Sunset Ridge Memorial Park. ..." (News Sun on Nov. 12, 2007) | Darre, Thomas Lawrence (I13511)
|
| 4269 | "Thomas Raphael Miller of Clarksville Tenn. died of an apparent heart atteack on April 23, 1998, at Clarksville Memorial Hospital in Clarksville Tenn. He was 39. Thomas Miller was born April 23, 1959 at Owatonna, son of Raphael and mary Ellen (Norgaard) Miller. He graduated from Owatonna High School in 1977. He was a retired Chief Mechanist Mate in the Navy, and lead coach for Bridgestone Metelpha USA Inc. He was vice president of the Philippines American Association. Mr. Miller is survived by his parents of Hope; wife Marisa Miller of Clarksville; two daughters, Sheena and Julie Ann Miller of Clarksville; two brothers, Daniel (and Karen) Miller of Medford, Dale (and Dawn) Miller of Owatonna; two sites, Judy Mller of Austin, and Linda (and Jay) Hernandez of Owatonna. A military memorial mass will be held at 10.30 a.m. Saturday June 6, 1998, at Holy Trinity Church in Litomyal. The Rev Hubert Boschert will officiate. Mr Miller was cremated and there will be no visitation. Burial will take place in the church cemetery following the memorial service" (med foto). | Miller, Thomas Raphael (I7579)
|
| 4270 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I8615)
|
| 4271 | "Thommes Olesen iSindahl. 66 Aar 7 Maaneder 3 Uger [betalt] 6" | Olufsen, Thomas (I924)
|
| 4272 | "Thora Marie Hvidemose f. Nielsen. Gift med Portør Kristen Pedersen Hvidemose af Aarhusvej ..." | Nielsen, Thora Marie (I6129)
|
| 4273 | "Thorleif boede i plejehjem i Rønne et par måneder førend han døde, men blev de sidste par dage indlagt i hospitalet, hvor han fik drops for dehydrering. Han blev scannet og man så en tumor i hjernen. Han havde tidligere på året brækket sit venstre ben 2 steder. Han døde i hospitalet. Han var dement." (FamilySearch) | Bay, Thorleif (I21667)
|
| 4274 | "Thorvald Peter Sørensen, Født 15.06.1918 Reservepolitibetjent Adresser: Ryds Brunn Tilknytning til undergrundshæren: Den Danske Brigade, Ordenspolitikommandoet Fra 16.04.1945, Mødt ved Brigaden Modstandsaktivitet: Militærgruppe" (Kildehenvisninger: Rigsarkivet, 0201-089, Navnekartotek: Ordenspolitidetachement, G-107). | Sørensen, Thorvald Peter (I22113)
|
| 4275 | "Thorvald Thøgersen, Fabrikant, Ejlersvej 24, Kolding. Enkemand efter Elise Marie Juhl. s.f.b. Kolding ..." | Thøgersen, Thorvald (I20284)
|
| 4276 | "Thott, Aage Axelsen, –1477, Rigsraad, Søn af nedennævnte Axel Pedersen T. og hans 1. Hustru, omtales som voxen 1421. 1432 og senere betegnes han «af Hjuleberg», en Hovedgaard i Halland, som var kommen til Slægten gjennem hans Moder. Han var Høvedsmand paa Falkenberg maaske 1426, men i alt Fald 1433 og ligeledes i det følgende Aar, i hvilket han under Engelbrechts Indfald i Halland afslog en Storm af en af dennes Underanførere; men da han ikke turde afvente en fornyet Storm, sejlede han bort efter at have stukket Ild paa Slottet. Det er dog tvivlsomt, om han har haft Lenet selvstændig eller blot styret det som Faderens Foged. A. A. har formodentlig tøvet lige saa længe som Faderen med at anerkjende Christoffer af Bajern, og heri maa vel Grunden søges til, at han først 1449 fik Ridderslaget, sikkert ved Christian I’s Kroning. Faderen havde i 1441 faaet Løfte af Kong Christoffer om, at en af hans Sønner maatte beholde Varberg i 6 Aar efter hans Død, og i Henhold hertil traf Sønnerne i 1447 Aftale om, at Brødrene A. og Iver skulde styre Lenet. Men der vides intet fra den følgende Tid om, at Iver har deltaget i Lenets Styrelse, hvorimod A. A. i mange Aar Gang paa Gang nævnes som Lensmand paa Varberg, som han havde i Pant; ligeledes fik han og hans Hustru i 1450 for deres Livstid Pantebrev paa Aarstad og Halmstad Herreder, som han allerede da havde i Værge. A. A. var blevet Rigsraad allerede før 1448; men det er dog især efter dette Aar, at han omtales i offentlige Anliggender. Navnlig træffer man ham i Forholdet til de andre nordiske Riger; saaledes var han i 1449 2 Gange i Norge for at virke for Christian I’s Valg her; 1450 deltog han i Halmstadmødet og var s. A. med Kongen i Norge paa hans Kroningsrejse; ligeledes var han til Møder med Svenskerne i Rønneby 1453 og maaske 1454 og i Vadstena 1455. I 1462 blandede han sig sammen med sine Brødre Oluf og Erik i en Strid om Øsel Bispestol og støttede med væbnet Magt den ene af Kandidaterne til denne. 1466 var han paa ny til Møde med Svenskerne, i Jønkøping, men s. A. fandt der et Møde Sted i Nykøping, der blev af stor Betydning for Forholdet mellem Christian I og Axelssønnerne. A. A. havde i lang Tid selv erhvervet Jordegods lige saa vel i Sverige som i Danmark; hans Hustru Merete var svensk, Datter af Bengt Uddsson af den saakaldte Vinstorpa-Slægt; en af hans Døtre havde allerede i 1455 ægtet den svenske Marsk Thord Carlsson Bonde, der dog blev dræbt Aaret efter, og en anden Datter, Ingeborg, blev (vistnok kort efter Nykøpingmødet) forlovet med den senere saa bekjendte Sten Sture den ældre. A. A. selv er da øjensynlig ogsaa efter Nykøpingmødet blevet mistænkt af Kongen, der synes at have forsøgt at komme ham til Livs ved at begunstige Fremsættelsen af Klager over ham fra Beboerne i hans Len. Forsøget er dog, saa vidt det kan ses, ikke lykkedes; i alt Fald fik A. A. et hædrende Vidnesbyrd af Almuen om sin Styrelse, og i Febr. 1467 forlenede Kongen hans Hustru for hendes Livstid med Hammergaard og Hammerø syd for Kongsbakke. Hr. A. maa saaledes antages endnu paa dette Tidspunkt at have været i Besiddelse af sine Len og betegnes netop i Febr. 1467 udtrykkelig som Høvedsmand paa Varberg; men i Maj s. A. har han aabenbart ikke mere Varberg, uden at det vides, paa hvad Maade han har mistet Lenet. Foreløbig maa han dog antages at have beholdt Aarstad og Halmstad Herreder, og han kunde endnu opholde sig paa Hjuleberg, ligesom han i Maj 1469 var tilstede ved et Møde i Kjøbenhavn; men han omtaler ganske vist allerede i Jan. 1468, hvorledes noget af hans Gods er blevet beslaglagt, ligesom hele hans Stilling aabenbart efterhaanden blev ret vanskelig. Til sidst blev Hjuleberg i 1469 ødelagt af Kongen, og øjensynlig i det samme Aar blev alt A. A.s Gods tildømt Kronen. Hr. A. er derefter draget til Sverige; man finder ham saaledes i Stockholm 1470 og helt ovre i Finland 1472. Paa Fredsmødet i Kalmar 1472 fik han imidlertid ligesom alle andre sit eget Gods tilbage, og hvad hans Len angaar, bestemtes, at han foreløbig skulde have Halmstad og Aarstad Herreder og Falkenberg By i Pant igjen, indtil der kunde fældes Dom om, hvorvidt de tilkom ham eller Kongen; ligeledes skulde det paadømmes, hvem af dem der havde Ret til Varberg. Paa Kalmarmødet 1473 lovede de danske Sendebud at skaffe Hr. A. Varberg tilbage, indtil Dommen var fældet; han erklærede vel, at han ikke kunde skille sig fra sine Brødre og Broderbørn, men fik dog endnu s. A. Følgebrev paa Varberg Len. Og da Dommen stadig ikke blev fældet, beholdt Hr. A. Lenene til sin Død, ligesom han i disse sine sidste Aar atter forekommer som Rigsraad. Han døde 1477, vistnok omkring i. Maj, i alt Fald før 2. Juli; hans Hustru og hendes Medarvinger beholdt Aarstad og Halmstad Herreder i Pant, hvorimod Kongen endnu i 1477 indløste Varberg fra Arvingerne. Fru Merete levede endnu 1479, men var død 12. Okt. 1481. Ligesom A. A. øjensynlig har holdt betydelig længere fast ved Erik af Pommern end f. Ex. Broderen Oluf, saaledes viste han omkring Aar 1470 større Troskab mod Christian I end hans yngre Halvbrødre. Er der end adskilligt dunkelt i hans Historie i disse Aar, er saa meget dog klart, at han var den mest danske af de Axelssønner, der levede efter 1464, og han har vistnok saa længe som muligt stræbt at undgaa Bruddet med Kongen. Ogsaa i Styrelsen af sine Len viser han sig i det hele i et heldigt Lys, saa at Befolkningen gjentagne Gange roser ham for hans Forhold over for den. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 420 f.; 1901, S. 566. ; P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 141 ff. ; (William Christensen)." (DBL, 1 Udg.) "til Hjuleberg, som han købte af hr. Oluf Axelsen, nævnes på skiftet 1421, var 1432 høvedsmand på Örebro, 1434 på Falkenbjerg, som da blev belejret af Engelbrechts høvedsmand Henneke Bermann. Afslog et angreb, men afbrændte slottet og indskibede sig med besætningen, afkøbte 1440 sin broder Oluf dennes arv efter sin moder, fru Cathrine, fik 1441 livsbrev på Varbjerg Slot. købte 1446 hovedgården i Kleve (Bahus Len) af Aage Star, deltog i skiftet 1447, rigsråd, var 1 Aug. 1449 kun væbner, men 3 nov. s.å. ridder, s.å. med hr. Eggert Frille sendebud til Norge for at forhandle om kongevalg og 1460 sendebud til mødet i Halmstad, var atter med kongen i Norge, fik s.å. Årstad og Halmstad herreder i pant i sin og sin frues levetid. Drog 1453 sammen med sine brødre misfornøjet til Sverige og mistede derfor sine len Varbjerg, Falkenbjerg og Halmstad, forsonedes dog snart med kong Christiern, var 1454 sendebud til mødet i Rønneby og 1455 til forhandlinger i Vadstena. Fik 1401 Borgunda og Nötetorp på skifte efter sin hustrus fader, sad 1465 med fire andre af sin slægt i rigens råd (Hr. Jens Due, Erik Aagesen, Peder Nielsen og Laurens Axelsen) og nævnes da i forliget mellem kongen og ærkebispen af Uppsala. Var atter s.å. sendebud til svenske forhandlinger, holdt 1466 skifte med hr. Iver og hr. Erik Axelsen og fru Anne Jensdatter m.fl. efter hr. Axel Pedersen, hr. Peder, hr. Kjeld og Anders Axelsen, fik udlagt Vester Vesterstad treding, som medarvingerne forpligtede sig til at holde ham skadesløst, var s.å. nærværende ved foreningen i Jönköping. Var atter 1469 på kant med kongen, der fratog ham hans len og ødelagde Hjulebjerg, fik 1471 lejde til et møde med kongen i Djurshamn, fik 1472 på mødet i Kalmar sine pantelen Halmstad herred og Falkenbjerg tilbage og kort efter tildømt Varbjerg ved en voldgiftskendelse, hvilket bekræftedes 1474 på et nyt møde i Kalmar, gav 1476 kongen kvit for al den ham og hans hustru tilføjede skade, fik 1477 Hammergaard i forlening. Levede 7. juni 1477, men var død 7. Aug. s.å., da enken fik pantebrev på Årstad og Halmstad herreder, hans arvinger forligte sig s.å. med kongen om den Varbjerg og Hjulebjerg tilføjede skade, begr. i Gammelby Kirke." (Holbek & Brun) | Thott, Hr. Aage Axelsen til Hjulebjerg (I3992)
|
| 4277 | "Thyssen, Erik Pontoppidan, f 23 okt 09 i Skern (F: tandlæge Herluf T. og Emilie Vilhelmine Engsig-Karup). - 10 sept 38 i Hellerup sygepl Ida von Essen, f 24 april 12 i Hellerup (F: bankdir Hartvig v. E. og Ingeborg Tange). — St 27 Haslev, cand V 35 laud, dr med 45 (Undersøgelser over den kvantitative Fordeling af Kapillærerne i Ventrikel slimhinden samt over Relationen mellem Kapillær- og Dækcelletætheden i de forskellige Dybder af Fundusslimhinden), speciallæge-aut 49 (kirurgi). — Rsl Amtssgh Farsø marts 35-febr 36, ekstraord turnusbevis, vikar KH (VII) maj 37, Ortopæd Hosp juni 37, fast kand BBH (D) juli 37, assist sst røntgenafd juli 38, Sundby Hosp kir poliklin juni 39, sst patol inst juni 40, 1* assist BBH patol inst nov 41, kand RH fødeafd B april 43, Ortopæd Hosp okt 43, 2’ rskir Finseninst kir afd marts 44, kst 1’ rskir sst aug 44, 2’ rskir BBH (F) juli 45, kst 1’ rskir sst maj - aug 46; till assist læge Dir for Ulykkesforsikr juni 46 - sept 47; 1’ rskir Holbæk Amtssgh okt 47, kst overkir sst febr 48, 1’ rskir BBH (F) marts 49, till assist læge Dir for Ulykkesforsikr maj 49 - juli 53, under orlov afdlæge Hospskib Jutlandia ekstremitetskir afd febr - april 52; 1’ rskir Øresundshosp thoraxkir afd dec 52, under orlov læge ved udveksl af krigsfanger i Nordkorea juni - juli 53; overl Ringsted Bysgh aug 53, overkir sst fra maj 55. — Studieoph Stock holm 47 (kirurgi), Tokio 52 (thorax- og ekstremitetskirurgi). — Lærer kirurgi BBH sygepl underv 46 - 47. — Forf af: disp, 45; tidsskr art om kir emner. — Erindringsmed Jutlandia Eksp 56. (FNTM) (KWSM) (PorK3). — Slægtslitt: E. P. Pontoppidan: Slægten Pontoppidan, 1905; I. W. Hanssen: Nogle Optegnelser om Raadmand i Assens Jørgen Bangs Efterkommere, 1940, tillæg, 1948." (Lægetanden, med foto) | Thyssen, Erik Pontoppidan (I9732)
|
| 4278 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I9733)
|
| 4279 | "Thøger Harboe Thøgersen. Enkemand, pensioneret Lærer, Bredgade 29, Brønderslev ... Afdøde Hustru: Nikoline Marie Søresen. Sidste fælles Bopæl: Klæstrup Skole" | Thøgersen, Thøger Harboe DM (I20276)
|
| 4280 | "Tidigast nämnd 1357. Var häradshövding i Selebo hd i Södermanland åtminstone 1365 - 1382 och konungens fogde i Uppsala 1366. blev mellan 16.11 1369 och 1.1 1370 riddare och möjligen redan 1370 eller 1371 och säkert senast 1375 riksråd, vilket han var ännu 1389. Hans sätesgård var Lagnö i Aspö sn, Selebo hd i Södermanland, och han hade landbohemman i detta samt Rönö, Selebo, Åkers och Österrekarne hd i Södermanland och i Dals och Valkebo hd i Östergötland. Senast nämnd i livet 27.6 1390. Dog i Västerås och begravdes 19.2 1393 i Vadstena kloster. Vapen: ulv. - Var 1377 gift med en dotter till Harald Ernilsson (Gren), vars enda kända hustru troligen var dotter av riddaren och riksrådet Torkel Andersson (delad sköld). Staffan Ulfssons änka Iliana Åkesdotter dog mellan 16.3 1423 och 5.8 1424, ägde jord i Björkekinds, Hammarkinds och Memmings hd i Östergötland, Österrekarne hd i Södermanland samt Göinge och Herrestads hd i Skåne och var dotter av riddaren och gälkaren Åke Ingvarsson (båt) och Anna Gerhardsdotter (Snakenborg). Fru Iliana gifte senast 1398 om sig med riddaren Claus Dowt. Claus Dowt, som torde ha dubbats till riddare vid konung Eriks kröning 17.6 1397, begravdes i Vadstena kloster 24.1 1407." (Brandt) | Ulfson, Staffan av Langnes (I4981)
|
| 4281 | "Tidl. maskinmester Hother Høyer, Randers, er død, 87 år. Hother Høyer blev født 18. december 1929 i Hjørring. Efter folkeskolen gik turen til København, hvor han blev uddannet på maskinmesterskolen først i 1950'erne. Hother Høyer var ude at sejle et par år som maskinmester, inden han i 1957 blev gift med Kirsten, og parret bosatte sig i Søborg. Hother Høyer var i nogle år maskinmester på Knippelsbro i København. Parret fik i 1959 sønnen Allan. I begyndelsen af 1960'erne flyttede familien til Randers, da Hother Høyer blev maskinmester på Nestlé. Bopælen var først en lejlighed på Gunhildsvej, og i 1967 blev der bygget hus på Frisenborgvej. Familien blev i 1965 forøget med datteren Helle. Hother Høyer var en vellidt og respekteret kollega på Nestlé, og han gik på efterløn i 1992-93. Herefter brugte han sit fag som frivillig på slæbebåden Jens Ove i Randers Havn. Gennem årene underviste Hother Høyer på ungdomsskolen på Rismølleskolen; bl.a. i metalsløjd og fiskeri. Hother Høyer holdt af at sejle, og parret havde gennem tiderne tre forskellige motorbåde i sejlklubben Fjorden, hvor han var aktiv i bestyrelsen. Han var også en passioneret lystfisker, og gerne fra båden. Ferierne blev tilbragt på sejlture rundt i Danmark, også til København for at besøge sønnen. Hother Høyer holdt meget af at gå i haven, og han var i mange år også aktiv i Sct. Georgs Gildet i Randers. Hother Høyer var en mild mand. Han var yderst afholdt af venner og kolleger og også af eleverne på ungdomsskolen. I 2011 fik Hother Høyer konstateret Alzheimers sygdom, og i 2015 flyttede parret til Egholmsvej. Hother Høyer sov stille ind i hjemmet. Hother Høyer efterlader hustru, to børn, svigerbørn og et barnebarn." (PE, Randers Amtsavis) | Høyer, Hother (I7608)
|
| 4282 | "Tidl. murer og tømrer, Ejner Nørgaard Jacobsen, Sct Cathrine Stiftelsen, Hjørring, er død, 75 år. Han flyttede til Hjørringfor fem-seks år siden. Han havde boet hele sit liv i Skibsby, hvor han var kendt som en slags altmuligmand, der gik ud og arbejdede. Indtil kommunesammenlægningen i 1970 var han den lokale snefoged. Han havde været syg i et års tid. Han overleves af otte børn, der alle bor i Vendsyssel." | Jakobsen, Ejnar Nørgaard (I20690)
|
| 4283 | "Tidl. tømrermester Christian Peter Kjeldsen, Skagensvej 171, Hjørring, er død efter flere måneders sygdom, 92 år. Christian Peter Kjeldsen var født i Vidstrup og lærte her tømrerfaget. I 1921 blev han gift med hustruen, Anna, og ægteparret købte et landbrug i Vellingshøj. Anna Kjeldsen passede landbruget, mens Christian Peter Kjeldsen havde arbejde som tømrer. I 1949 etablerede Christian Peter Kjeldsen sig som tømrermester i Højene. her var beskæftiget tre-fire svende. For en snes år siden overtog sønnen, Søren, tømrerforretningen, og i nogle år arbejdede Christian Peter Kjeldsen for sønnen. Søren Kjeldsen døde for syv år siden, og forretningen drives nu videre af to af Christian Peter Kjeldsens børnebørn. Christian Peter Kjeldsen var meget arbejdsom. Han opkøbte jord ved Skagensvej og opførte mange huse her, som han solgte videre. Foruden at passe sin forretning blev der tid til at være vurderingsmand for kreditforening og brandforsikring. Christian Peter Kjeldsen satte i sin sparsomme fritid pris på at være sammen med sin familie, og han var tilfreds med sin tilværelse, Foruden sin kone efterlader han sig tre børn. Datteren, Edith, bor i Smidstrup, Ella i Frederikshavn og Aksel i Brønderslev." | Kjeldsen, Christian Peder (I18755)
|
| 4284 | "Tidligere arbejdsmand Sigurd Madsen, Hjørring, er død på plejehjemmet Lundgården, Vrå, 72 år. Han kom til Vrå for få år siden, men var meget velset på hjemmet for sin stilfærdige og venlige måde at omgås beboere og personale på. Han var ugift, men en broder, tidligere husmand, Arne madsen, er bosat i Vrå." | Madsen, Sigurd (I18133)
|
| 4285 | "Tidligere landmand Arne Madsen, Mejerigade 13, Vrå, er død på Brønderslev Sygehus efter længere tids sygdom, 70 år. Fra 1943 drev han landbrug i Borup, og for en halv snes år siden flyttede han til Vrå på grund af svigtende helbred. Landbruget var hans store interesse. Han kom meget hos Indre Mission og var vellidt af sine naboer. Han overleves af tre børn. Døtrene Esther og Elly bor på Sejrø og i Frederikshavn. Sønnen Egon bor i Hørmested" (VT 13 May 1982) | Madsen, Arne (I18135)
|
| 4286 | "Tidligere maskinsnedker Andres Simonsen, Rødhalsvej 3, Hjørring, er død uden forudgående sygdom, 78 år. Andreas Simonssen var født i Hjørring, og i 1926 blev han gift med Esther. Ægteparret bosatte sig i København, og de kom til Hjørring i 1972, da Andreas Simonsen blev pensioneret. I sine unge dage i Hjørring var Andreas Simonsen en dygtig fodboldspiller, og han bevarede interessen for sporten. Han fulgte levende med i tidens debattter og var et hjemmets menneske. Foruden sin kone overleves han af en søn, der bor i hjemmet" (VT 3 April 1982) | Simonsen, Andreas (I16001)
|
| 4287 | "Tidligere sognerådsformand i Sct Hans - Sct. Olai Kommune, Jens Nielsen, Søndervang, Krustrup, er efter få dages sygdom død. Han blev 68 år. Jens Nielsen fik dagen før sin fødselsdag, der er den 27. marts, hjertestop og blev indlagt på Hjørring Sygehus, hvor han henlå uden bevidsthed, til døden indtraf. Med Jens Nielsens død er et ualmindelig virksomt liv af sluttet. Som ung gik han ind i arbejdet med at samle ungdommen i Vidstrup Ungdomsforening, og interesseret som han var i afholdsbevægelsen, trådte han ind i Danmarks Afholdsforening, og han forblev trofast over for denne bevægelse hele sit liv. Han drev i en lang årrække Søndergaard i Gårestrup, der blev afhænde ttil en søn, og han købte Søndervang, hvor han boede til sin død. Han blev formand for Hjørringegnens Landboforening, og der var som følge af sin interesse for det landsbrugsfaglige, at han blev auktionsleder på landboauktionen i Hjørring, et hverv han netop havde givet fra sig pr. 1. april efter at have været leder i 30 år. Men han nåede aldrig at kunne deltage i den afskedssammenkomst, der i den anledning var arrangeret for ham. Han meldte sig ind i partiet Venstre og blev indvalgt som medlem af Sct. Hans - Sct. Olai Sogneråd i 1958. Efter at have været menigt medlem i fire år, valgtes han til sognerådsformand i 1962. Han var formand for sognerådet i otte år og udførte på denne post et stort og dygtigt arbejde. Han var jævn og ligefrem af væsen og vandt sig venner, ikke blot blandt sognerådsmedlemmerne, men over alt i kommunen og landsdelen. Da kommunesammenlægningen blev gennemført i 1970 ønskede han ikke at genopstille til det nye Hjørring Byråd og gik stilfærdigt og med hæder ud af kommunalpolitik. Ved siden af de her nævnte poster havde Jens Nielsen en række andre tillidsposter. Han var således nogle år i landsbestyrelsen for Dansk Andels Gødning, har været formand for Landvæsennævnet for Hjørrings Retskreds, og var på alle poster den solide arbejdskraft. Et særligt kapitel i hans liv var posten som formand for Foreningen til Folkesangens Fremme, der drev forsamlingsbygningen og Afholdshotellet, Østergade. Det gik ham nær, da et flertal af aktionærer voterede for at sælge komplekset til Hjørring Kommune. Også Andelsbankens kredsbestyrelse var han medlem af. Jens Nielsen overleves af seks børn, tre piger og tre drenge. En søn har Søndergård, en søn er ingeniør i et byggefirma i Herning, og en søn har en gård på Als. En datter er gift med mejeribestyrer Sven H. Grønborg, Brønderslev, en datter er gift med gdr. Peder Bundgård, Vellingshøj, og en datter er sygeplejeelev på Hjørring sygehus." (Vendelboarkivet, uden kilde) | Nielsen, Jens (I7960)
|
| 4288 | "Tiirsdagen ... D. 26 April blev Johan Hansøn Nagel og Sara Jacobsdatter Kullerup viet hjemme i Huset ..." Børn i ægteskabet: Hans Christian Johansen Nagel (c. 1712 - 1769, Bregninge), Jacob Johansen Nagel (17 Jul 1714, Magleby - begr 21 Feb 1769 Ærøskøbing) Claus Peder Johansen Nagel (bap 21 Sep 1716, Magleby) Mette Catarine Johansdatter Nagel (bap 26 Oct 1718, Magleby - begr 11 mar 1769 Ærøskøbing), Martina Maria Møllemarch Johansdatter Nagel (bap 11 Nov 1720, Magleby), Marcus Diderich Nagel (bap11 Mar 1722, Skrøbelev - 18 Apr 1783, Ærøskøbing) Marcus Didrich Johansen Nagel (c. 1722, Nordenbrogård - 23 Apr 1783, Ærøskøbing). | Familie: Johan Hansen Nagel / Sara Jacobsdatter Kullerup (F7265)
|
| 4289 | "til Aabjerg (1543-1568), 1551 til vitterlighed sammen med Erik Rosenkrantz, mageskiftede 1562 med kongen to gårde i Stadager på Falster mod jordegods i Vedersø sogn, havde samme år en strid med Peder Gyldenstierne om skellet mellem Vedersø og Madum, havde 1567 proces med Laurids Rostrup. Var skiftekommisær efter Albert Skeel." (Holbek & Brun) | Juel, Niels Enevoldsen til Aabjerg (I19751)
|
| 4290 | "Til Aagaard (Halvdelen tilskødet ham 1550 efter svigermoderen), Estrup (1540), Vosborg (1550) og Irup (1556) samt Ljungby, holdt 1517 Skifte om sin afdøde faders arvegods sammen med sine yngre brødre, hr. Mogens, Jørgen, Otto, Christopher og Gabriel med deres søster Margrethe i lige deling undtagen Iversnæs og Restrup samt skiftede deres brødre Bents og Frantz' anpart deri. Tog magistergraden, blev sekretær i Christiern II.s kancelli, 1520 forlenet med Ring Kloster, samme år provst i Viborg Domkirke, medbeseglede 1523 Frederik I.s håndfæstning og optoges i Rigsrådet, optog omkring 1525 navnet "von Stern" og kort efter Gyldenstierne, 1526 electus, fik 1529 af bisp Jens opladt Odense Bispestol for 1000 gylden og 500 gylden årlig på livstid samt Kjærstrup på Tåsinge, var 1530 kongens skriver, blev i krigsurolighederne 1531 ansat til et godt bemandet skib med alt tilbehør, samme år anfører på det norske tog, lod 1532 oversætte Luthers lille katekismus til dansk og uddele til præsterne i stiftet, ledsaget af et hyrdebrev. Var 1533 på herredagen i anledning af kongens død, i juli 1534 på forsamlingen i Hjallese, der valgte hertug Christian til konge, 1536 af lensmanden Claus Daa fængslet i Odense, da han gik ud af St. Albani Kirke, siden transporteret til Vordingborg og hans ejendomme konfiskeret på nær Vorgaard, løsladt 1537 mod troskabsløfte til kongen, forlenet 1542-59 med Økloster, 1553-59 med Vorgaard, 1554 med Allingaabro, havde 1556-61 Ørum, fik 1556 skøde på Irup, 1557-68 på Vestervig, var til stede ved Christian III.s begravelse og Frederik II.s kroning, havde 1560 Lunde på Mors." (Holbek & Brun) (Biografi i DBL 1. Udg.) | Gyldenstierne, Knud Henriksen til Aagaard (I4399)
|
| 4291 | "til Aagaard (Skovby H., Haarslev S.), skænkede 1430 Gods til Sortebrødreklostret i Odense, var 1433 paa Fyens Landsting, beseglede 1436 et af Hartvig Heesten udstedt Brev, havde 1439 Gods i Leje af Prædikebrødrene i Villestofte (Odense H.), skrives 1441 og 1447 til Aagaard, som han skal have ejet i 50 Aar, medbeseglede 1444 i Odense af Hr. Alb. Bydelsbak udstedt Gældsbrev og 1446 et i Bogense udstedt Kvittebrev af Hr. Otto Skinkel til Rugaard." (Holbek & Brun) | von Rantzau, Claus til Aagaard (I3143)
|
| 4292 | "Til Aagaard, - gik i skole i Viborg, var i huset hos farbroderen Erik Podebusk, kammerdreng hos kong Christian III.; 1558-59 hofjunker, fik 1563 brev på Vitskøl, 1564 skibsløjtnant under Otte Rud, 1565 chef for skibet „Akhilles", såret 4. juni, deltog 26. juli samme år i slaget ved Øland, 1566-67 forlenet med St. Hans Kloster i Viborg, 1567-92 med Han herred, 1568-79 med Ulvskov (Kjær H.), 1569 chef på „Jomfruen", 1571 admiral over 8 skibe, fik samme år Vilsted sogn og Slet herred i pant (-1592), havde 1574-76 Aastrup, 1574—92 lensmand på Båhus, solgte 1587 til kongen alt sit gods i Båhus len: Lysegaard (Lyse sogn) og Hundebogaard i Askum, Lysekil o.s.v." (Holbek & Brun) "Søn af nedennævnte Knud Henriksen G. (d. 1568), blev født 1. Jan. 1540 paa Gammel Estrup. Efter at have gaaet i Skole i Viborg og derefter en kort Tid at have været i Huset hos Erik Podebusk til Kjørup kom han til Hove som Kammerdreng hos Kong Christian III. 1563 fik han Vitskøl Kloster i Forlening og giftede sig s. A. med Lisbet Brahe, Søster til Tyge B.; Kongen gjorde deres Bryllup paa Kjøbenhavns Slot, men Ægteskabet blev kun af kort Varighed, thi Fru Lisbet døde alt 30. Okt. 1563 i første Barselseng. Under Krigen tjente H. G. med Hæder som Lieutenant hos Søhelten Otte Rud og blev saaret i Slaget 4. Juni 1565. Han havde derefter forskjellige mindre Forleninger: 1566-67 St. Hans Kloster i Viborg, 1567-92 Han Herred, 1568-79 Ulvskov i Kjær Herred, 1571-92 Vilstedgaard, og 1574 ombyttede han Vitskøl Kloster med Aastrup, som han beholdt til 1576; desuden fik han 1574 Baahus, hvor han døde 2. April 1592. Lige til sin Død benyttedes han af og til som Søofficer, og han førte bl. a. 1571 som Admiral en Eskadre, der krydsede under den norske Kyst efter Sørøvere. Efter at have siddet 11 Aar Enkemand havde han 27. Juni 1574 ægtet sin forrige Chefs Datter Mette Rud til Møgelkjær, som da var i Dronningens Jomfrukammer. Hun blev Moder til 4 Børn og døde 2. Maj 1596. (Jens Nielsen, Ligpræd. ov. H. G.; Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 135 ff.; Thiset)" (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg.) | Gyldenstierne, Henrik til Aagaard (I6681)
|
| 4293 | "Til Aarsmarke (Alslevgaard), Alslev, hvoraf han 1624 udkøbte sin Broder Frederik, Sonnerup (Voldborg H.) købt 1633, og Næs (nu Lindenborg, Hellum H., købt 1637, men atter solgt af hans børn 1650). Kom 1607 paa Herlufsholm, 1609—11 Edelknabe hos Dronning Anna Cathrine, saa Kammerdreng hos Kongen, 1617 gjort værgagtig af Kongen, rejste saa en Tid i Frankrig og Tyskland, 1618—23 Hofjunker, tjente i Krigen i Böhmen og deltog i Slaget ved Prag, var tillige Løjtnant ved Hoffanen og brugtes i Sendelser til Frankrig og andetsteds. 1623—27 Lensmand paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1624 Ritmester for et sjællandsk Komp., taxeredes 1625 til 126 Td. Hk. (dog vist kun af Alslev) (170), 1627—29 Befalingsmand over Christiansstads Len, 1632 Taksationskommissær i Jylland, 1632 til sin Død Lensmand paa Vestervig, s. A. Rigsraad og Marsk, 1633 Ridder (af Elefanten og den væbnede Arm), s. A. i Spidsen for det Gesandtskab, der sendtes til Sachsen for at frie til Prinsesse Magdalene Sibylle, takseredes 1638 til 1548½ Td. Hk. (Alslev, Sonnerup og Næs). Jørgen U. betalte 18 Dec. 1618 en Bøde for at have dræbt Anna Hardenbergs Kusk. (Odense Byfgd.rgsk.) "Urne, Jørgen, 1598-1642, Rigsmarsk, Broder til den ovfr. nævnte Christoffer U., er født 17. Okt. 1598 paa Halsted Kloster. Han kom i sit 9. Aar til Herlufsholm Skole, blev 2 Aar efter Edelknabe hos Dronning Anna Cathrine, dernæst Kammerdreng hos Christian IV og var i denne Egenskab med i Kalmarkrigen og paa Kongens Rejser til England 1614 og til Brunsvig 1615. 16188 blev han Hofjunker, men fik s. A. Forlov til at deltage i Krigen i Bøhmen; han blev Kornet hos Greven af Thurn og var med i Slaget paa det hvide Bjærg 1620, hvorefter han begav sig hjem, blev Lieutenant ved Hoffanen og sendtes flere Gange i de følgende Aar i mindre Ærender til Udlandet, saaledes til Frankrig og Grev Ernst af Mansfeld i Ostfriesland. 1623 fik han Kronborg Len, ægtede 16. Febr. 1624 Margrethe Ottesdatter Marsvin til Dybæk (f. 16. Marts 1606 d. 22. Marts 1650) og blev s. A. Ritmester ved en af Rostjenestens Faner. 1627 var han befuldmægtiget for den sjællandske Adel paa Mødet i Odense i Febr., fik s. A. i Stedet for Kronborg Christiansstad Len, hvilket han beholdt til 1629; i dette Aar var han med Kongen til Mødet i Ulfsbæk. 1632 valgtes han til Rigsmarsk, optoges med det samme i Rigsraadet og fik Vestervig Len; kort efter var han til Møde i Svabsted. Han hørte til dem, som erklærede sig enig rned Christian IV i det heldige i at afskaffe Vornedskabet, og forhandlede 1634 med den sjællandske Adel derom, hvilket dog blev frugtesløst. Derimod var han i de ydre politiske Spørgsmaal ikke saa enig med Kongen; han var i Dec. 1632 en Modstander af Krig med Sverige, og 1641 anbefalede han et venskabeligt Forhold til Nederlandene. Det blev ogsaa forgjæves, at han 1640 gik i Forbøn for Kirstine Munk. 1633 var han bleven Ridder af Elefanten og sendtes umiddelbart efter til Sachsen, hvor han sluttede Aftalen om Prins Christians Ægteskab med Magdalena Sibylla og fejrede Forlovelsen paa Slottet Moritzburg. 1634 var han Kommissær til Forhandling med den franske Gesandt d’Avaux og 1637 til Landdag i Flensborg. Han døde 19. Febr. (M. Matthiæ, Ligpræd. over J. U. (1649). Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 483 f. ; J. A. Fridericia)". (Biografi i DBL, 1. Udg.) | Urne, Jørgen Knudsen til Aarsmarke, R.E. (I5212)
|
| 4294 | "til Aarsmarke (nu Knuthenborg, Musse H.), nævnes 1372 og kaldes da kun de Lalandie, skrives 1389 til Aarsmarke og pantsatte da gods i Havnelev (Stevns H.) til hr. Folmer Jepsen (Lunge), hvilket gods han 1400 solgte til dronning Margrethe, solgte ved 1396 Egebjerg, Læstrup og alt Egebjergs Fang til dronningen, var da ridder, levede 1408." (Holbek & Brun) | Grubendal, Hr. Niels Sivertsen af Aarsmarke, til Aarsmarke (I3911)
|
| 4295 | "til Aarsmarke og Baarup -, var 8 Aar i Huset hos Landsdommer Lage Beck, kom 1605 i Sorø Skole, rejste udenlands med sine to ældre Brødre, 1615—17 Sekretær i Kancelliet, 1617—27 Rentemester og forlenet med et Prælatur i Roskilde, 1619 med et i Viborg, som han 1622 bortbyttede til Niels Krag mod dennes Prælatur i Roskilde, 1622—29 Lensmand paa Svendstrup, fik 1623 Brev paa et Prælatur i Lund efter Lage Urne og 1624 paa et Kannikedømme smst. efter Lage Urne til Sellebjerg, 1624—27 Værge for Ulrik Chr. Gyldenløwe, taxeredes 1625 kun til 252 Td. Hk., mister 1627 sine to Prælaturer i Lund, s. A. Krigskommissær i Laaland og Falster. 1627—29 Lensmand paa Aalholm og Nykøbing, var 1628 en Tid Kommandant paa Femer, mistede 1629 sit Degnedømme i Roskilde, blev s. A. Rigsraad, 1629—42 Lensmand paa Akershus og Statholder i Norge, 1634 Ridder, 1642—45 Lensmand paa Tranekjær, 1643 fungerende Kansler, 1643—46 Krigskommissær, deltog 1645 i Fredsforhandlingerne i Brømsebro, 1645—58 Lensmand paa Dragsholm, 1646 Rigskansler, 1647 forlenet med Odense Provsti, fik 1658 Brev paa Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len." (Holbek & Brun) Urne, Christoffer, 1594-1663, Statholder i Norge, Rigskansler, var Søn af nedennævnte Knud U. til Aarsmarke (d. 1622) og fødtes 26. Okt. 1594. Efter fra 1605 at have været paa Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweits og Frankrig. Ved sin Hjemkomst blev han Sekretær i Kancelliet, indtil han 1617 blev Rentemester, hvilken Stilling han beklædte til 1627. 18. Juli 1624 ægtede han Sophie Lindenov (f. 15. Nov. 1608 d. 4. Sept. 1652), Datter af Hans L. til Gavnø (X, 317) og Lisbet Sophie Rantzau. 1627 forlenedes han, der allerede fra 1622 havde haft Kronens Rest af Svendstrup Len, med Aalholm og fik Tilsynet med Kjøbstæderne paa Laaland-Falster. Men 1629 optoges han i Rigsraadet og forflyttedes samtidig til en større Virkekreds, i det han blev Statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne Stilling beholdt han til 1642, da han i Stedet fik Tranekjær. Ved Begyndelsen af Svenskekrigen blev han en af dem, der fik det højeste Tilsyn med Fyn og Langeland. 1645 var nan en af Fredskommissærerne i Brømsebro og fik s. A. Dragsholm Len; 1646 blev han Rigskansler, i hvilken Stilling han allerede havde fungeret en Tid lang i 1643 under hans Forgænger Just Høgs (VIII, 223) Fraværelse som Gesandt i Osnabrück; samtidig blev Rigskanslerembedet indlemmet i de høje Rigsembeder. Han fulgte 1646 Christian IV til Norge, var s. A. en Modstander af Landkommissærernes stigende Magt og det følgende Aar Medlem af den Kommission, der blev nedsat til at afgive Betænkning om Finansernes Tilstand. Under Forhandlingerne om Frederik III’s Haandfæstning 1648 regnedes han mellem dem, der ikke ønskede Kongens Magt begrænset alt for stærkt; men 1658 ansaas han dog for at høre til den Del af Rigsraadet, der med Mistillid saa hen til Kongens Planer. S. A. fik han Lyse Kloster Len i Norge i Stedet for Dragsholm, indtil han 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. Paa Stændermødet 1660 overgav han 17. Okt. Adelens Fordringer om dens Privilegier til Kongen og bar Kronen ved Arvehyldingen den følgende Dag. Hermed var dog hans politiske Rolle udspillet. Han traadte tilbage som Rigskansler og døde 27. Sept. 1663 paa sin Gaard Nielstrup paa Laaland. Han var i Besiddelse af ikke ringe, især theologisk Dannelse, og ejede et Bibliothek, der var forsynet med historiske og politiske Bøger og med Udgaver af Kirkefædrene. (Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 23 ff. Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 482. ; J. A. Fridericia)". ( i DBL, 1. udg.)"til Aarsmarke og Baarup -, var 8 Aar i Huset hos Landsdommer Lage Beck, kom 1605 i Sorø Skole, rejste udenlands med sine to ældre Brødre, 1615—17 Sekretær i Kancelliet, 1617—27 Rentemester og forlenet med et Prælatur i Roskilde, 1619 med et i Viborg, som han 1622 bortbyttede til Niels Krag mod dennes Prælatur i Roskilde, 1622—29 Lensmand paa Svendstrup, fik 1623 Brev paa et Prælatur i Lund efter Lage Urne og 1624 paa et Kannikedømme smst. efter Lage Urne til Sellebjerg, 1624—27 Værge for Ulrik Chr. Gyldenløwe, taxeredes 1625 kun til 252 Td. Hk., mister 1627 sine to Prælaturer i Lund, s. A. Krigskommissær i Laaland og Falster. 1627—29 Lensmand paa Aalholm og Nykøbing, var 1628 en Tid Kommandant paa Femer, mistede 1629 sit Degnedømme i Roskilde, blev s. A. Rigsraad, 1629—42 Lensmand paa Akershus og Statholder i Norge, 1634 Ridder, 1642—45 Lensmand paa Tranekjær, 1643 fungerende Kansler, 1643—46 Krigskommissær, deltog 1645 i Fredsforhandlingerne i Brømsebro, 1645—58 Lensmand paa Dragsholm, 1646 Rigskansler, 1647 forlenet med Odense Provsti, fik 1658 Brev paa Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len." (Holbek & Brun) Urne, Christoffer, 1594-1663, Statholder i Norge, Rigskansler, var Søn af nedennævnte Knud U. til Aarsmarke (d. 1622) og fødtes 26. Okt. 1594. Efter fra 1605 at have været paa Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweits og Frankrig. Ved sin Hjemkomst blev han Sekretær i Kancelliet, indtil han 1617 blev Rentemester, hvilken Stilling han beklædte til 1627. 18. Juli 1624 ægtede han Sophie Lindenov (f. 15. Nov. 1608 d. 4. Sept. 1652), Datter af Hans L. til Gavnø (X, 317) og Lisbet Sophie Rantzau. 1627 forlenedes han, der allerede fra 1622 havde haft Kronens Rest af Svendstrup Len, med Aalholm og fik Tilsynet med Kjøbstæderne paa Laaland-Falster. Men 1629 optoges han i Rigsraadet og forflyttedes samtidig til en større Virkekreds, i det han blev Statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne Stilling beholdt han til 1642, da han i Stedet fik Tranekjær. Ved Begyndelsen af Svenskekrigen blev han en af dem, der fik det højeste Tilsyn med Fyn og Langeland. 1645 var nan en af Fredskommissærerne i Brømsebro og fik s. A. Dragsholm Len; 1646 blev han Rigskansler, i hvilken Stilling han allerede havde fungeret en Tid lang i 1643 under hans Forgænger Just Høgs (VIII, 223) Fraværelse som Gesandt i Osnabrück; samtidig blev Rigskanslerembedet indlemmet i de høje Rigsembeder. Han fulgte 1646 Christian IV til Norge, var s. A. en Modstander af Landkommissærernes stigende Magt og det følgende Aar Medlem af den Kommission, der blev nedsat til at afgive Betænkning om Finansernes Tilstand. Under Forhandlingerne om Frederik III’s Haandfæstning 1648 regnedes han mellem dem, der ikke ønskede Kongens Magt begrænset alt for stærkt; men 1658 ansaas han dog for at høre til den Del af Rigsraadet, der med Mistillid saa hen til Kongens Planer. S. A. fik han Lyse Kloster Len i Norge i Stedet for Dragsholm, indtil han 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. Paa Stændermødet 1660 overgav han 17. Okt. Adelens Fordringer om dens Privilegier til Kongen og bar Kronen ved Arvehyldingen den følgende Dag. Hermed var dog hans politiske Rolle udspillet. Han traadte tilbage som Rigskansler og døde 27. Sept. 1663 paa sin Gaard Nielstrup paa Laaland. Han var i Besiddelse af ikke ringe, især theologisk Dannelse, og ejede et Bibliothek, der var forsynet med historiske og politiske Bøger og med Udgaver af Kirkefædrene. (Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 23 ff. Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 482. ; J. A. Fridericia)". ( i DBL, 1. udg.) | Urne, Christoffer til Aarsmarke og Baarup (I5210)
|
| 4296 | "Til Aarsmarke, nævnes 1425 som vitterlighedsvidne, har 1446 beseglet de såkaldte Lollands Vilkår, levede endnu 2. juli 1476." (Holbek & Brun) | Grubendal, Albrecht Nielsen af Aarsmarke, til Aarsmarke (I6739)
|
| 4297 | "til Aas (Faxe H.), fæstede 1378 gods af St. Agnete Kloster i Roskilde, var 1392 landsdommer i Sjælland, nævnes 1401 blandt de beseglende i kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente. Det vides ikke med fuld sikkerhed, hvordan Gyrstingeslægten kom i besiddelse af Kragerup, men det synes sandsynligt, at Jens Gyrstinge giftede sig til gården, idet skjoldefrisen i Ringsted St. Bents kirke oplyser, at hans hustru hed Karen Henriksdatter, dvs. formentlig var en datter af hr. Henrik Jensen (Neb) af Kragerup. Hermed stemmer det forhold, at både Morten Jensen og hans broder Odensebispen ejede part i gården. Eneejere var Gyrstingerne imidlertid ikke, idet også Henrik Jensens svoger hr. Hartvig Bryske ejede en part, ifølge et brev 1408 endda halvparten. Denne part splittedes stærkt mellem hans mange børn; i hvert fald to af døtrene fik lod i Kragerup; en ret stor part tilfaldt datteren Kirsten, som 1479 mageskiftede den til Oluf Mortensen mod 7 gårde på Djursland. Ikke desto mindre var hendes søn Jens Rud af Hessel (S. Dyrs hd.) i 1481 i stand til at mageskifte en part af lignende størrelse til Jørgen Rud af Vedby. To af fru Kirstens gårde i Kragerup by, som i mange år havde været pantsat til Peder Rud af Vognserup, endte også hos Jørgen Rud. En langt mindre part, blot en fæstegård, men dertil 9-10 andre sjællandske gårde ejedes af Kirstens søster Abele; hendes mange arvinger inden for slægten overlod 1470 godset til hendes brodersøn Claus Bryske, som på forhånd havde det i pant. [2]" (Holbek & Brun) | Gyrstinge, Jens til Aas (I4182)
|
| 4298 | "til Allinde og Lyngsgaard, kaldtes i sine yngre år Steen Basse eller Basse Bille, senere kun Steen Bille, skrev sig 1469 til Allinde, da han m. sin moder og sine søskende afstod Abrahamstrup til kongen, udkøbte 1472 sin broder Peder af Allinde, skrives 1476-1477 til Krapperup (Luggude h.), var 1485 ridder og deltog 1487 i hyldningen, var 1489 rigsråd og 1490 lensmand på Gladsaxe, han og broderen Bent skiftede året efter m. deres svoger Oluf Stigsen. Blev 1492 brugt på en sendelse til Gotland og var s.å. tilstede på skiftet efter faderen, deltog 1495 og følgende år i forhandlingerne m. Sverige og var da landsdommer i Skåne, var 1497 forlenet m. Vesterstad, som sønnen Claus fik efter ham, skrev sig 1504 til Lyngsgård, mistede året efter Gladsaxe, deltog i de følgende år i de fleste forhandlinger m. Sverige," (Holbek & Brun) | Bille, Hr. Steen Basse til Allinde og Lyngsgaard (I4421)
|
| 4299 | "til Alslev (Faxe H.), nævnes 1328 i et vidne af Sjællands Landsting, er vel den Bo Jensen, som 1345 beseglede til vitterlighed med Jens Mogensen (Grubbe). Skænkede gods til Roskilde Domkirke som han havde arvet efter møntmester Franz, død på hjemvejen fra det hellige land. Hans frue førte en skaktavlet løve i sit våben og kaldes snart Ellen Serlin snart Margrethe Sandberg". (Holbek & Brun) | Grubbe, Bo Jensen til Alslev (I3060)
|
| 4300 | "til Alslev, 1507 bispelig lensmand på Lekkende, fik 1510 noget bøndergods i forlening af Roskilde biskop, var 1513-1516 foged på Tryggevælde, levede 29. juli 1516, da han beseglede til vitterlighed med sin moder, men skal være faldet i Sverige kort efter." (Holbek og Brun) | Grubbe, Laurids til Alslev (I6559)
|