Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 42,351 til 42,400 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 42351 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I15201)
|
| 42352 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I15559)
|
| 42353 | Rossell foreslår hustru: Maria Svensdotter (ikke dokumenteret). Holbek & Brun opregner også en datter om hvem hverken navn eller øvrige data foreligger. | Trolle, Knud (I2784)
|
| 42354 | Roum_019, gravsten afbildet; sammen med ægtefællen. | Høgh, Kristen Sørensen (I11170)
|
| 42355 | Roum_019, gravsten afbildet; sammen med ægtefællen. | Andersen, Erna Valborg (I11164)
|
| 42356 | Roy Alfred Hansen Fars navn: Hansen Mors navn: Rasmussen Death: 16 Nov 1956 Sted for begivenhed: San Mateo, California, United States Birth Date: 31 Mar 1888 Birthplace: Wisconsin. | Hansen, Roy Alfred (I21916)
|
| 42357 | Roy E McCue og Barbara J Newlin. | Familie: Roy Edward McCue / Barbara Joan Peterson (F8213)
|
| 42358 | Royal Canadian Air Force, Eastern Air Command (Dartmouth): radar plotter. | Molson, Hazel Mary (I16564)
|
| 42359 | Royal Councillor of King Eric XII of Sweden. | Magnusson, Nils (I2918)
|
| 42360 | Royal Fleet Auxillary, på tankskibe. Afbildet. Adskillige indrejser i USA. Ved en indrejse med Queen Mary i 1943 er oplyst højde 5' 11" vægt 150 pund, 9 års tjeneste til søs, Able Seaman. | Wheatley, Herbert John Charles (I9250)
|
| 42361 | RUB A 221-222, Sammen med ægtefællen. Rubjerg_078a. Gravsten afbildet (2011). Sammen med ægtefællen. I samme gravsted sønnerne Jens N. Jensen og Tage Jensen. | Nielsen, Karla Jakoba (I20559)
|
| 42362 | RUB A 221-222. Samme gravsted som forældrene og broderen Jens. | Jensen, Tage (I20564)
|
| 42363 | RUB A 221-222. Sammen med ægtefællen. Rubjerg_078a. Gravsten afbildet. Sammen med ægtefællen. I samme gravsted sønnerne Jens N. Jensen og Tage Jensen. | Jensen, Otto (I20562)
|
| 42364 | Ruben Renne af, Hamburg var en velhavende mand og præsident for der jødiske samfund. | Renner, Ruben (I16423)
|
| 42365 | Rubjerg Knude, "01-01-1946 Tiltrådt, Boye Leif Jørgensen, Fyrassistent aspirant". | Jørgensen, Boje Leif (I10273)
|
| 42366 | Rubjerg_078b. Gravsten afbildet (2011). Vignet af plovmand. Alene. Samme gravsted som forældrene og broderen Tage. | Jensen, Jens Nørgaard (I20563)
|
| 42367 | Rubjerg_152a. Gravsten afbildet (2011). Sammen med ægtefællen. | Hansen, Emma (I20567)
|
| 42368 | Rubjerg_152a. Gravsten afbildet (2011). Sammen med ægtefællen. | Nielsen, Jakob Nørgaard (I20557)
|
| 42369 | Rubæk, Inga Elisabeth, fhv. skotøjshandler, Humble plejecenter, Hovedgaden 55, Humble, 92. + 28/1-2014. | Christensen, Inga Elisabeth (I10852)
|
| 42370 | Rud, Jens, –o.1404, Rigsraad, Stamfader for hele den siden saa bekjendte danske Adelsslægt Rud og selv en betydelig og anset Mand, nævnes første Gang 1360 og betegnes da som «unge J. R.»; der har altsaa samtidig levet en gamle J. R., mulig hans Fader, thi selv nævnes han i Slutningen af sin Levetid ofte som gamle Hr. J. R. til Adskillelse fra sin Søn af samme Navn. 1369 forekommer han som Høvedsmand paa Korsør, og Aaret efter sendte Kongen ham med Foræringer til Paven for at udvirke Bandlysning af Kongens oprørske Undersaatter; formodentlig var han alt da Medlem af Kongens Raad, men først 1382 kaldes han Ridder. I Mellemtiden synes han at have været Høvedsmand paa Holbæk, men 1387 var han Høvedsmand paa Vordingborg og 1390 paa Jungshoved, som han 1396 afstod mod at faa Møen og Stegehus i Forlening paa 5 Aar. Formodentlig var det derfor ikke ham, men hans Søn af samme Navn, der 1400 var Høvedsmand i Telge. Som Medlem af Raadet forekommer han i en Række vigtige Statsakter; særlig bør fremhæves, at han deltog i Unionsforhandlingerne i Kalmar 1397 og har beseglet Udkastet til Unionstraktaten. I den store Kongevalgsakt s. A. er hans Navn Nr. 2 af den verdslige danske Adels, et talende Vidnesbyrd om den fremragende Stilling, han da indtog. Alt 1391 havde han med sin Hustru, Alhed Clausdatter Grubendal, stiftet Sjælemesser i Sorø Kloster, men døde dog vistnok først ved 1404. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 23 ff.; Thiset.)." (DBL 1. udg) "Hr. Jens Rud, var 1369 høvedsmand på Korsør, 1370 rigsråd og sendebud til paven og deltog i forhandlingerne med Hansestæderne, høvedsmand på Holbæk, beseglede 1377 Kong Olufs håndfæstning, 1382 ridder, 1387 høvedsmand på Vordingborg og deltog i hyldingen på Sjællands Landsting, var samme år nærværende på Falsterbo, da Kong Oluf døde, 1390 høvedsmand på Jungshoved, deltog 1395 i forhandlingerne på Lindholm, 1396 høvedsmand på Møen, deltog 1397 som nr. 2 af den verdslige danske adel i kongevalget i Kalmar og satte sit segl for unionsudkastet, beseglede 1398 forbundet med hærmesteren. Var gift med Alhed Clausdatter Grubendal, der 1391 med sin ægtefælle stiftede sjælemesser i Sorø Kloster, hvor de begge er begravne, tilskødede 1404 som enke bisp Peder af Roskilde al sin arv efter Hans Reimersen." (Holbek & Brun) | Rud, Hr. Jens (I4123)
|
| 42371 | Rud, Otte (Knudsen), 1520-65, til Møgelkjær, var Søn af ovennævnte Knud R. (d. 1554) og blev født 15. Maj 1520 paa sin Fædrenegaard Vedby. I Daaben opkaldtes han efter sin afdøde Farbroder, og blandt Fadderne var foruden bl. a. flere Helgener ogsaa Biskoppen i Roskilde Lage Urne, hvilket forklarer, at da samme Biskop 1529 gav hans Forældre Livsbrev paa Venslev Len, udstraktes denne Forlening til ogsaa at gjælde for Gudsønnens Levetid, og virkelig tiltraadte O. R. dette Len, der ved Reformationen var bleven et Kronlen, 1554 ved Faderens Død, men mistede det rigtignok alt igjen 1558. O. R. fik sin første Undervisning i Sorø Kloster, tjente saa Grev Just af Mansfeld som Smaadreng og kom derefter til Greven af Schwarzburg, der i hans 18. Aar gjorde ham væragtig, hvorefter han deltog i Biskoppen af Ministers Krig mod Gjendøberne. Ved denne Tid (1539) havde han det Uheld at blive sat fast i Hamborg, vel for et begaaet Drab, men da Kong Christian III gik i Forbøn for ham, kom han sagtens derved løs igjen. I alt Fald var han snart efter i sachsisk Tjeneste og deltog først som Rytter, siden som Landsknægt i Krigen mod Brunsvig til 1543, da han drog hjem til sit Fødeland. Her tog han strax Tjeneste blandt Hofsinderne og var som saadan i det store Følge, der 1548 ledsagede Frøken Anna til Meissen. Aaret efter fik han sin første Forlening, Dragsholm, og giftede sig samtidig med den 18-aarige Pernille Oxe, Søster til den siden saa berømte Statsmand Peder O.; i dette Ægteskab blev han Fader til 5 Sønner og 3 Døtre. 1551 blev han forflyttet fra Dragsholm til Gulland, men her gav hans Lensstyrelse snart Anledning til en Række Klager, navnlig fra Visby Borgere, der mente, at Slottets Tjenere gjorde Indgreb i deres borgerlige Næring. Kongen gav for saa vidt Klagerne Medhold, som han 1555 udfærdigede nye Privilegier for Borgerne, og da Klagerne vedbleve, nu over at O. R. ikke overholdt disse Privilegier, mistede han endog 1557 efter et Par skarpe Paamindelser Lenet. Selv efter den Tid forfulgtes han med Processer af enkelte af Øens Indvaanere, men ligesom disse Processer ingenlunde faldt ud til hane Skade, saaledes gav ogsaa den menige Almue ham paa Øens Landsting det bedste Vidnesbyrd som Lensmand. Han opnaaede da ogsaa snart anden Forlening, nemlig 1559-62 Odensegaard, 1562 Korsør og 1565 Ranes Gods i Kalø Len. Selv besad han, foruden sin Fædrenearv Møgelkjær, Sæbygaard i Vendsyssel, som han 1560 havde tilbyttet sig fra Kronen. Da Krigen med Sverige udbrød 1563, blev der naturligvis særlig Brug for en fra Ungdommen saa krigserfaren Mand som O. R. I Sept. sendtes han op til Elfsborg som Kommissær hos Daniel Rantzau, og i Nov. udmærkede han sig for Kongens Øjne i Kampen ved Mared ved Halmstad, - og saa blev det dog til Søs, at han gjorde sit Navn udødeligt. Allerede under Opholdet i Halmstad beskikkede Kongen ham til Chef for Orlogsskibet «Byens Løve», og næste Foraar fulgte han med dette Skib Herluf Trolles Flaade. I 2 Dages Slaget 30.-31. Maj i Farvandet mellem Gulland og Øland udmærkede han sig i høj Grad, i det han og Jørgen Brahe den første Dag tappert bistode Herluf Trolles Skib i den ulige Kamp med det store svenske Admiralskib «Mars», kaldet «Makalos», og 7 andre Skibe, og Dagen derpaa var det O. R., der sønderskød Roret paa «Makalos» og kastede sine Dræg om Bord i det store Skib, som han derpaa, understøttet af 2 lybske Skibe, entrede, og det vilde sikkert være blevet taget, om der ikke var stukket Ild i Skibet, som saa sprang i Luften. I en senere Træfning, 14. Avg., blev «Byens Løve» taget af de svenske, men da var O. R., uvist af hvilken Aarsag, ikke om Bord. Formodentlig har Kongen haft Brug andensteds for den uforfærdede Kriger; i Dec. fik han i alt Fald Befaling at møde med sine Heste og Harnisk i Skaane, men alt i Febr. 1565 kom ny Ordre til ham om ogsaa dette Aar at tjene til Søs. Da Herluf Trolle i Maj løb ud, fulgte O. R. ham, nu som Chef paa et tidligere erobret svensk Skib, «Krabat», og i Slaget ved Rødesand 4. Juni, hvor Herluf fik sit Banesaar, var han en af de 5 danske Skibschefer, som udmærkede sig ved trofast at støtte Admiralen. Efter Slaget søgte Flaaden til Kjøbenhavn, hvor Herluf Trolle nedlagde Kommandoen, der blev overdraget til O. R., med Broderen Erik R. som Underadmiral. Ved Efterretningen om sin Eftermands Udnævnelse skal Herluf Trolle have ytret, at han vidste ingen i Danmarks Rige bedre til Admiral end O. R.; han vilde sige god for denne, at han skulde ikke sky sin Fjende, – og dette Skudsmaal gjorde O. R. visselig ikke til Skamme. Med Admiralens Flag vajende paa «Jægermesteren» forlod den forenede dansk-lybske Flaade 2. Juli Kjøbenhavn, og 5 Dage efter traf den den svenske Flaade under Clas Christersson Horn i Farvandet mellem Nydyb og Bornholm, hvor saa det blodigste Søslag i hele denne Krig blev udkæmpet. Skjønt den svenske Flaade talte 13 Skibe flere end de forenede Flaader, angreb O. R. den dog uden Betænkning om Morgenen. O. R. søgte det svenske Admiralskib «St. Erik», der understøttedes af 2-3 svenske Skibe, medens O. R. fik Undsætning af sin Broder paa «Jomfruen». Under den voldsomme Ild fra begge Brødrenes Skibe faldt den største Del af Besætningen paa «St. Erik» og «F6rgylda Lejonet», medens et tredje svensk Skib, «Gripen», blev skudt i Sænk, men andre svenske Skibe kom til, og da Vinden bar fra «Lejonet», som var kommet i Brand, hen paa «Jomfruen», der ogsaa antændtes, maatte Erik Rud med Besvær drage sit Skib ud af Kampen, saa meget mere som kun Vi o af Besætningen var kampdygtig. Imidlertid rasede Kampen fremdeles omkring «Jægermesteren», der nu havde hele den svenske Flaade om sig, saa vidt muligt var. Forgjæves skikkede O. R. Bud efter Bud til sine Skibschefer om at komme til Hjælp, - dels skortede det dem paa Evne, i det det brændende «Lejonet» til Dels havde isoleret det danske Admiralskib, dels skortede det paa god Vilje. Kun 2 danske Skibe og 2 lybske søgte at undsætte deres Admiral, men uden Held, og efter det heltemodigste Forsvar nødtes derfor O. R., selv saaret, til ved Solnedgang at overgive sit synkefærdige Skib og de tiloversblevne 100 Mand af de 1050, der udgjorde dets oprindelige Besætning, til sin ikke mindre tapre Fjende mod Løfte om ærefuldt Fængsel, et Løfte, der ikke blev holdt. Fangerne bleve nemlig førte til Stockholm, hvor de, lænkede sammen 2 og 2, maatte gaa i det Triumftog, Kong Erik lod anstille. O. R. blev desuden ført til Skara og fremstillet for Kong Erik, der overfusede ham med grove Ord for hans haardnakkede Forsvar, og da O. R. frejdig svarede igjen, hindrede kun Glas Ghristerssons Mellemkomst den forbitrede Konge i at støde den lænkede og værgeløse Fange ned. Efter et 14 Dages Ophold i Stockholm blev O. R. for Pestens Skyld med flere andre Fanger ført til Svartsjø Slot i Mälaren. Men ogsaa her hen naaede Pesten og bortrev hurtig hans Fæller, saa han til sidst selv maatte rede sin Seng, gjøre Ild paa osv. Endelig angreb Smitten ogsaa ham, og n. Okt. 1565 udfriede Døden ham af Fængselet. Først et Par Aar efter naaede Efterretningen om Heltens Død Danmark, hans Enkes Anstrængelser for tidligere at komme i Forbindelse med ham vare spildte. Derimod lykkedes det hende i 1571 efter Fredslutningen at faa hans Lig, der imidlertid havde henstaaet i Svartsjøs Kirke, til Danmark. Det førtes til Dragør af et mindre Orlogsskib og blev her efter kongelig Befaling modtaget af O. R.s gamle, ved Freden tilbagegivne Admiralskib, «Jægermesteren», der førte det ind til Kjøbenhavn. Men da Fru Pernille over hans Grav i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn lod indrette en, som det synes, overjordisk Begravelse «paa Fyrsters og Herrers Vis», blev Kongen fortørnet. Et skarpt Kongebrev til hende (1576) paabød dens Forandring, og da hun nølede med at adlyde, udgik en ikke mindre bestemt Ordre til Kjøbenhavns Universitet og Kirkeværgerne. Fru Pernille, der i sin Enkestand havde opført nye Hovedbygninger baade paa Møgelkjær og paa Sæbygaard og til 1574 havde beholdt Korsør Len og Ranes Gods, var formodentlig alt den Gang selv dødssyg, thi hun døde 26. Okt. 1576. (N. Hemmingsen, Ligpræd. ov. O. R. (1571). ; Vedel Simonsen, De danske Ruder II, 86 ff. ;A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier, 1536-1618 S. 93 ff. (Thiset.). (DBL, 1. Udg.) "til Møgelkjær, fik 1529 af sin gudfader bisp Lage Urne ventebrev på Venslev len, som han virkelig 1554 overtog efter sin faders død, men atter mistede 1558, opdraget i Sorø Kloster, smådreng hos greve Just af Mansfeld, tjente så greven af Schwarzburg og derefter biskoppen af Münster mod gendøberne, sad 1539 fangen i Hamborg for et begået drab, tjente til 1543 som rytter og landsknægt i Sachsen. 1543 hofsinde i Danmark, deltog 1548 i brudetoget til Meissen, 1549-51 lensmand på Dragsholm, 1551-57 på Gulland, 1559-61 på Odensegård, 1562 på Korsør, 1565 forlenet med Ranes gods i Kalø len, tilbyttede sig 1560 Sæbygaard (Dronninglund herred) af kronen, 1563 kommissær på Elfsborg og udmærkede sig for kongens øjne i krigen; men blev snart efter skibschef, udmærkede sig 1564 i slaget ved Gulland og atter året efter ved Rødesand, Herluf Trolles eftermand som admiral over flåden, blev efter den heltemodigste kamp, selv såret, fangen i slaget ved Bornholm." (Holbek & Brun) | Rud, Otte Knudsen til Møgelkær (I4579)
|
| 42372 | Rudolf Dittmann. Lærer i Ballerum ... Efterlevende Hustru: Maren Sofie f. Andersen, Ballerum Skole. | Dittmann, Rudolf (I18827)
|
| 42373 | Rumpenheim i Hertugdømmet Hessen. Datter af kongelig mundkok Philip Joseph Nikolaus Soyer (1830 -1904) og Karen Marie Albrechtsen (1832 - 1913). Ved datterens vielse 1895 boede familien Niels Juelsgade 8, 2. Sal, København | Soyer, Elisabethe Auguste Friederike (I12737)
|
| 42374 | Ruth Albrecht Gymnasielev ved ank.til Barsebäk med fiskerbåd fra København som flygtning til Sverige 9 Oct 1943. Religion: Protestant. | Friedmann, Ruth (I9292)
|
| 42375 | Ruth Antonia Barfod, Stentevej 3, 3140 Ålsgårde. | Poulsen, Ruth Antonia (I9681)
|
| 42376 | Ruth Ekman, Toldbodgade 38 B, 1253 København K. | Salomon, Ruth (I9016)
|
| 42377 | Ruth Fransisca Abraham, Ovengaden Ovenvandet 30. I politiets registerblade 1894-1911 anf. med børn, men uden ægtefælle. Ved datteren Odas vielse 1910: forældene skilt. | Familie: Martin August Mortensen / Juline Jensine Franziska Jensen (F3618)
|
| 42378 | Ruth Sophie Windmüller nee Hartogsohn was born in Emden, Germany in 1910. Prior to WWII she lived in Hannover, Germany. During the war she was in Auschwitz, Poland. Ruth Sophie was murdered in the Shoah. Eintrag im »Gedenkbuch« des Bundesarchivs: Windmüller, Ruth Sophie, geborene Hartogsohn geboren am 09. Dezember 1910 in Emden / - / Hannover wohnhaft in Minden und Hannover. Deportation: ab Hannover 15. Dezember 1941, Riga, Ghetto 02. November 1943, Auschwitz, Vernichtungslager. Todesdatum: 05. November 1943 Todesort: Auschwitz, Vernichtungslager. | Hartogsohn, Ruth Sophie (I9389)
|
| 42379 | Ruza Frohlich was born in Fiume, Italy in 1896 to Maksimilian and Matilda. She was a clerk and single. Prior to WWII she lived in Zagreb, Yugoslavia. During the war she was in Yugoslavia. | Fröhlich, Ruza (I8641)
|
| 42380 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14948)
|
| 42381 | RYAA MINK ApS stiftes i 1985. Knud Mogensen er medlem af direktionen. 20 Mar 1996: RYAA MINK ApS UNDER TVANGSOPLØSNING | Mogensen, Knud (I17102)
|
| 42382 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I17101)
|
| 42383 | Rydberg, Carl Emil, Redaktionsekretarare f. 00; 38 ans. ved Göteborgs Mogenpost | Rydberg, Carl Emil (I9510)
|
| 42384 | Ryesgade 49, 4. S Bb Opg. B. Søn af Madsen, Johan Frederik, Lagerarbejder (Arbejdsmand) ogHedevig Clauding Petrea f. Friis, 28. | Madsen, Sigurd Frederik Friis (I20663)
|
| 42385 | Rygning i sengen. Død ved ankomsten til Kommunehospitalet. Bopæl: Nørre Søgade 37 C, bol. 77. | Preis, Ove Johan Valdemar (I9052)
|
| 42386 | Ryttergården plejehjem, Odense. | Lenbroch, Anna Waarsøe (I9947)
|
| 42387 | Rævefarmer. | Boye, Asmus Hansen (I11263)
|
| 42388 | Røgelhede i Hellevad Sogn tilhørte 1465 Clemen Slage, og nævnte Aar toges Tingsvidne af Jerslev Herredsting, at han undte Poul Nielsen i Horsens 1 Gaard i Hvorup og 1 Gaard i V. Hassing for Medgift med hans Søster (Æ. d. A. III. 56). Samme Aar toges Sognevidne af Hallund Kirkegaard om den Lovhævd, Clemen Hansen havde gjort paa Røgelhede og benævnt Sted fra Sted, at han eller hans Forældre aldrig havde det udi deres Haand og Hævd (Æ. d. A. III. 21). 1480 var Clemen Slage i Røgelhede Herredsfoged i Jerslev Herred og regnes af Dyrskjøt for adelig (Ny kgl. Saml. 40, 746). 1483 gav han en Bøgeskov paa I2*/j Svins Olden til sin Sognekirke i Hellevad (Danske Atlas V, 291) og 1489 udstedte han Stadfæstelsesbrev paa det Gods, som hans Forældre havde afhændet til Hundslund Kloster, i Særdeleshed paa en Gaard i Hellevad (Æ. d. A. III. 4). P. Dyrskjøt, der bl. a. ogsaa nedstammede fra Familien Slage (Langebeks Exe., 187) siger, at Clemen Slage solgte sit Gods til Landsdommer Mogens Munk, hvorved hans Medarvinger bleve tvungne til at sælge deres Parter til Sønnen Admiral Peder Munk, fordi de vare gifte i ufri Stand, og Dyrskjøt havde herom et gammelt Skjøde (Jy. S. 1 III 252). (Klitgaard, note 2) | Slage, Clemen Hansen (I963)
|
| 42389 | RØM SV 8 19,20 | Alkjær, Eli (I14652)
|
| 42390 | Rømer: Landmand og kontrolassistent. Som fadder 1956 til nevø: Husmand Viggo Rømer, Tønder. | Rømer, Viggo Christian (I7973)
|
| 42391 | Rønn Christensen arkiv Brovst lokalarkiv: "Maren Christensdatter født 1633. Hun kaldes i Mdt. 1704 "forarmet og fattig" (som så mange andre) og boede i gadehuset til sin død. Begravet 8/3 1724 Far Christen Thomsen Telling, (83,8) matr. 4, 1646, 1651, mor Karen Nielsdatter død. ca. 1666 Christen Thomsens far: Thomas Madsen Telling, matr. 2, 1604, 1638 | Christensdatter, Maren (I16179)
|
| 42392 | Rønnebæksholm, 1547 - 1560 Lyse Kloster, 1565 - 1570 Tønsberg, 1567 - 1570 Provstiet i Odense. | Urne, Axel Knudsen til Søgaard (I5215)
|
| 42393 | Rønnov, Claus, –1486, til Hvidkilde, Marsk. Som hans Forældre nævnes en Marqvard R. og Margrethe eller Anne v. d. Wisch. 1435 medbeseglede han Freden i Vordingborg mellem Kong Erik og Hertug Adolf; 1439 beseglede han derimod Opsigelsesbrevet til Kongen (dog, saa vidt det kan ses, senere end de fleste andre af Brevets Udstedere), og endnu s. A. finder man ham udtrykkelig betegnet som Rigsraad. Ridder er han sandsynligvis blevet ved Kong Christoffers Kroning i Upsala 1441; i alt Fald kaldes han Væbner endnu 1440, men Ridder 1442. Ved Kongens Bryllup 1445 var han Mundskjænk; derimod maa det anses for urigtigt, naar det i et o. 30 Aar yngre Brev, som han rigtignok selv har beseglet, siges, at han var Marsk 1445, thi dette Embede synes han overhovedet ikke at have beklædt under Kong Christoffer; først fra 1449 af kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver. I det hele er det især under Christian I, at man finder hans Navn nævnt, og det ikke blot ved krigerske Foretagender, hvad der jo er rimeligt paa Grund af hans Stilling som Marsk, men ogsaa i andre Anliggender, saaledes meget hyppig ved Underhandlinger med fremmede Magter. 1452 deltog han i Krigen mod Sverige; men 1453 sluttede han og Iver Axelsen Thott en Stilstand i Vadstena med Carl Knutsson og fortsatte s. A. Forhandlingerne i Stockholm, hvorved Stilstanden forlængedes. 1455 var C. R. paa ny tilstede ved Forhandlinger i Vadstena med Kong Carl, og 1457 var han med Kong Christian i Sverige, da denne toges til Konge der. Han var Medlem af Gesandtskaber til Danzig 1458 og til Lybek 1459 og 1462, alle 3 Gange for at underhandle med Polen; 1460 skal han sammen med Grev Gerhard af Oldenborg have været i Rensborg for at virke for Kong Christians Valg i Slesvig og Holsten. I 1464, da Christian maatte forlade Sverige efter sit mislykkede Forsøg paa at dæmpe Kettil Carlsson Vasas Opstand, efterlod han C. R. med flere danske Stormænd som Befalingsmænd paa Stockholm, som de imidlertid endnu s. A. maatte overgive til Carl Knutsson. C. R. deltog derefter 1466 atter i Forhandlinger med Svenskerne baade i Jønkøping og i Nykøping; men 1467 var han paa ny i Sverige som Fjende, udsendt af Kong Christian, der vilde benytte den indre Splid i Landet til at bekæmpe Selvstændighedspartiet. Der udrettedes imidlertid intet; en af C. R. og hans svenske Forbundsfæller paabegyndt Belejring af Stockholm maatte atter ophæves, og efter at have mistet flere Skibe maatte de danske og Ærkebispen Jøns Bengtsson sejle bort igjen. I Foraaret 1471 afsluttede C. R. og flere andre en Stilstand med Rigsforstanderen Sten Sture; s. A. blev han taget til Fange i Slaget paa Brunkebjærg, men ikke et Fjerdingaar efter, i Jan. 1472, løslodes han, i det man sendte ham til Danmark for at aabne ny Underhandlinger, dog med Forpligtelse for ham til at vende tilbage med Svar inden en bestemt Frist. Det synes imidlertid ikke, at han har efterkommet denne Forpligtelse, og i ethvert Fald finder man ham i den følgende Tid stadig paa fri Fod. I Marts 1472 var han paa Kalmar, formodentlig for at bistaa Lensmanden der, Ture Turesson Bjelke, i at forsvare Slottet mod de belejrende Svenskere; men heller ikke her havde han Held med sig, i det Kalmar endnu i samme Maaned maatte kapitulere. Rimeligvis var det først efter Kapitulationen, at han traf Aftale med Kong Carl om et Forligsmøde, der skulde holdes i Kalmar i Juni 1472; men paafaldende nok nævnes han derefter ikke som befuldmægtiget ved et eneste af de store Møder mellem danske og svenske i Aarene 1472-76. Derimod har han i 1474 været i Rom sammen med Christian I, og i 1478 var han med til at afhente den senere Kong Hans’ Brud, Christine af Sachsen, i Warnemünde og føre hende til Danmark. 1483 deltog han i Forhandlingerne med de 2 andre nordiske Riger, som førte til Udstedelsen af Kong Hans’ dansk-norske Haandfæstning i Halmstad og af Kalmarreces, og endnu 1485 var han nærværende ved et Rigsraadsmøde. Efter Aaret 1480 betegnes han næppe mere udtrykkelig som Marsk; men der vides i alt Fald intet om, at nogen anden i hans Levetid er bleven udnævnt til dette Embede. Han døde 1486. Af Danmarks forskjellige Provinser var det især Fyn, hvortil C. R. var knyttet; til Pladsen som den første Mand blandt Datidens fynske Adel havde han kun én Medbejler, nemlig Eggert Frille (V, 450), og det naturligvis kun indtil dennes Fald. Paa Fyn ejede C. R. Hvidkilde, og her havde han vigtige Len: han var Lensmand paa Nyborg i alt Fald 1442-58, og Salling og Sunds Herreder havde han i Pant inden 1459 og har sikkert beholdt dem til sin Død, eftersom hans Søn Marqvard senere havde dem. Af mindre fynske Pantelen havde han Strynø, Turø, Drejø, Hjortø, Skarø, Svendborg By og Rynkebygaard. Men ogsaa uden for Fyn havde han Forleninger, saaledes et jysk Len (i 1439), Sprogø og (i 1452) Laholm; i sine senere Aar, i Slutningen af Christian I’s og Begyndelsen af Hans’ Regering, har han vistnok været Lensmand paa Vordingborg. C. R. var først gift med Kirstine, Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og Anne Mogensdatter Munk; hans Søn af dette Ægteskab, Carl (s. ovfr.), var født o. 1445. Hans anden Hustru, som han ægtede senest 1454, hed Birgitta, en Datter af Christiern Nilsson Vasa og Margrethe Eriksdatter Krummedige og Enke efter Erik Turesson Bjelke; hun nævnes som død i et Brev af 1478, men alligevel som levende i Aaret 1482; i alt Fald levede hun 1472. C. R. kom ved dette Giftermaal i nær Forbindelse med flere af de svenske Stormandsslægter, og en Tid lang erhvervede han Gods i Sverige; hans Hustru fik af Kronen 3 Skiblag i Upland i Pant, som imidlertid senere forholdtes hendes Børn. Et enkelt Sted tillægges der C. R. endnu en Hustru, Mette, hvad der dog næppe er paalideligt. Som det vil ses af det ovenfor anførte, har C. R. ikke høstet mange krigerske Lavrbær i sin Marskstilling; men i hvor høj Grad dette skyldes Forhold, som han ikke kunde være Herre over, vides ikke. Hans hele omfattende Virksomhed baade i Krig og Fred viser i ethvert Fald, at Datiden har vurderet hans Evner meget højt og ikke ment at kunne undvære dem. (Danske Mag. III, 321 ff. ; (William Christensen." (DBL, 1. Udg,) "til Hvidkilde (Sunds H.), beseglede 1435 Fredslutningen i Vordingborg, og 1439 Opsigelsen til Kong Erik af Pommern, s. A. Rigsraad, var 1440 endnu kun Væbner, men 1442 Ridder, 1442-58 Lensmand paa Nyborg, 1445 Skænk ved Kong Christoffers Bryllup, 1449 Rigsmarsk, deltog 1452 i Krigen og 1453 i Vaabenstilstands-forhandlingerne med Sverige, tog ogsaa i de følgende Aar Del i disse Forhandlinger, 1452 Høvedsmand paa Laholm og siges før 1459 at have været "Kammerpræsident", deltog 1458, 1459 og 1462 i Forhandlinger med Polen i Danzig og Lübeck, var 1464 Høvedsmand paa Stockholm, som han maatte overgive til Karl Knutsson, deltog 1466 i Forhandlinger med de Svenske i Jønkøping og Nykøping, blev s. A. af Kongen fritaget for al Tjeneste og Udbud i egen Person, belejrede 1467 forgæves Stockholm, blev 1471 fangen i Slaget paa Brunkebjerg, slap løs i Jan. 1472, ledsagede 1474 Kong Christiern I. paa Rejsen til Rom, hvor Hr. Claus opnaaede forskellige pavelige Begunstigelser for sig og sin Søn, og var 1478 i Warnemünde at modtage Prinsesse Christine af Sachsen, deltog 1483 i Forhandlinger med det norske og svenske Rigsraad, Lensmand paa Vordingborg, havde længe Salling og Sunds Herreder i Pant og flere mindre fynske Pantelen, død 1486, begr. i St. Hans Kloster i Odense." (Holbek & Brun) | Rønnow, Hr. Claus til Hvidkilde (I4540)
|
| 42394 | S 0 011, sammen med ægtefællen. Afbildet i Straarup, Min Jyske ... | Thielst, Laura Cathrine (I13194)
|
| 42395 | S 0 011, sammen med ægtefællen. | Straarup, Christian Olesen Fallesen (I13209)
|
| 42396 | S 0 100, sammen med forældrene. | Juhl, Annelise Seest (I13255)
|
| 42397 | S 0 100, sammen med ægtefællen og datteren Annelise. | Seest, Louise Dall (I13202)
|
| 42398 | S 0 100, sammen med ægtefællen og datteren Annelise. | Juhl, Peter Johannes Benjamin (I13199)
|
| 42399 | S 0 101, Sammen med ægtefælle (Inger Gundtoft), svigerforældre, svigerinde og dennes ægtefælle | Back, Christian Henriksen (I13249)
|
| 42400 | S 0 101, Sammen med ægtefælle, forældre, søster og svoger. | Juhl, Inger (I13240)
|