Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 4,051 til 4,100 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 4051 | "siges at have ejet Løvested (Fers H.), og at have været gift med en frue af slægten Steenvæhr, hvis våben var et væbnet ben med gylden spore i blåt felt; boede måske snarere i Sønderjylland, hvor han kaldte sig Erik Blaa. Slægten Blaa er vel en god gammel adelsæt, men i historien indtager den dog ikke nær så fremragende en plads, som kæmpeviserne anvise den, og enhver får tro, hvad han vil, om den gamle tradition, at Blaa'erne have boet på Løvested i Skåne, fra før landet blev kristnet; historisk kan det end ikke påvises, at den har boet i Skåne. Det er tvivlsomt, om Slægten selv nogetsteds, udenfor viser og slægtebøger, har ført navnet Blaa, men derimod stemmer de opbevarede sigiller godt med våbenbøgernes angivelse af slægtvåbnet, nemlig et af blåt og sølv delt skjold, i sidste felt to blå bjælker; på hjelmen to af blåt og sølv delte vesselhorn, der i våbenbøgerne stundom, men ikke i sigillerne, er besatte hver med tre påfuglefjer og en påfuglefjer opstående mellem hornene. Ganske det samme våben, men sort og sølv, førtes af slægten Lunov i Jylland. Blaa'erne vare nærmest bosatte på Lolland, hvor de også uddøde ved år 1500" (Holbek & Brun) | Blaa, Erik Jensen (I4172)
|
| 4052 | "Siges at have været 3 gange i det hellige land, var 1413 eksekutor af og betænkes i Anders Strangebergs testamente, skrives 1417 til Skodborg og beseglede da stilstanden mellem kongen og de holstenske grever og fører skaktavlen i sit sigil, levede 23 marts 1434." (Holbek & Brun) | Rosenkrantz, Erik Pedersen (I5055)
|
| 4053 | "Siges at være datter af Cecilia Knudsdatter, og Erik Jarl af Falster, hvilket ikke kan dokumenteres. Overlevede manden. Hendes ofte hævdede kongelige afstamning kan ikke påvises. - Lod ifølge, en fortælling kendt fra 16. årh. Fjenneslev Kirke bygge, mens hustruen satte to tårne på kirken. Der er ingen historisk kerne i fortællingen ud over slægtens tilknytning til Fjenneslev." (Holbek & Brun) | Inge (I3708)
|
| 4054 | "Sigfred L-Berens, 54, Feb 1, Diabetes mellitus, Musician, Germany, 1233 S. 47th st. Woodlands" | Baerens, Siegfried Ludvig (I8953)
|
| 4055 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I19961)
|
| 4056 | "Sigrid Johanne Andersen, Søndergade 17, Frederikshavn, 99 år. Sigrid Johanne Andersen kunne 18. april have fejret sin 100-års fødselsdag, men sådan endte et langt og godt liv ikke, selvom indbydelserne var sendt ud. Hun var født i Bjergby, og som mange unge kom hun ud at tjene på gårde nær og fjern. Sigrid Johanne Arensbach mødte Samuel Hedeager Andersen, og de blev gift i 1932 og fik fem børn. De bosatte sig i Asylgade 5, hvor de videreførte den skomagerbutik, som de overtog efter svigerfamilien. Hun var hjemmegående og hjalp til i butikken. Hendes utrættelige vilje gav sig bl.a. udslag i, at hun som 54-årig tog kørekort og kørte bil, indtil hun fyldte 87 år. Hele familien rejste en del, ikke mindst til Wien, hvor de besøgte det wienerbarn, de havde kontakt til. Sigrid Johanne Andersen var en læsehest. Avisen blev flittigt læst, og der findes nok ikke den bog på biblioteket, hun ikke har læst. Den videbegærlige kvinde søgte hele tiden nye kundskaber og var samtidig den samlende kraft for familien. Hun var flittig til håndarbejde, især syning. I 1983 mistede hun sin mand, men hele tiden har hun været åndsfrisk. Så sent som en uge før sin død var hun til sit 18. oldebarns barnedåb. Sigrid Johanne Andersen efterlader fem børn, ti børnebørn samt 18 oldebørn." | Arensbach, Sigrid Johanne (I6925)
|
| 4057 | "Simon Andersen. Enkemand, fhv. cementarbejder af Reberbansgade 12 B, Aalborg ... Afdøde ægtefælle Ane Cathrine f. Simonsen. Sidste fælles bopæl: ovennævnte" | Andersen, Simon (I6756)
|
| 4058 | "Simon Lazer, forhenværende Købmand, Store Kannikestrædet N. 46, 74 Aar, Død af Vattersot". Kraks Vejviser 1830, S. 330: "Laser, S.S., Handelsmand, St. Kannikestræde 46". | Latzer, Simon (I8838)
|
| 4059 | "Simon Peter Dahl. Aldersrentenyder af Smidstrup, Sejlstrup Sogn ... Enkemand (28/2 16 i Skt Hans) efter Maren Marie Andersen, sidste fælles Bopæl: Krustrup." | Dahl, Simon Peter (I19762)
|
| 4060 | "Sindsygehospitalet Afdeling K.Middelfart. Agda Marie Caroline Mouritsen født Kaaberbøl. Gift med førstelærer Henry Nørgaard Mouritsen, Assendrup ... Efterlevende ægtefælle førstelærer Henry Nørgaard Mouritsen, Assendrup, Engum Sogn. Sidste fælles bopæl: Assendrup skole" | Kaaberbøl, Agda Marie Caroline (I20538)
|
| 4061 | "Sioux Falls- Wallace Hortness, 78, died Friday, June 13, 2014, at Avera Dougherty Hospice House after a long hospital stay. A memorial service will begin at 2:00 PM on Wednesday, June 18, 2014, at George Boom Funeral Home in Sioux Falls. Wallace LeRoy Hortness was born September 6, 1935, in Sisseton, SD, to Holger and Efra Hortness of rural Peever, SD. He was the youngest of seven children. He was a 1953 graduate of Peever High School and received his BA degree from Huron College in 1957. Wallace earned his Master's Degree from Northern State University. He and Maurine Dutcher were married on December 22, 1956. Wally was a teacher/coach in Wolsey, DeSmet, and Veblen in SD, and in Corona, CA. He then spent two years as a high school principal in Bonesteel, SD and in 1980 became the principal at Parker High School retiring in 1999. He and Maurine moved from Parker to Sioux Falls in 2004. Wally was an avid baseball fan. He played the game for many years, coached kids of all ages, and never gave up on his beloved Dodgers. He is survived by his wife, Maurine and their five children: two girls, Mickie (Larry) Wiedenman, Rapid City, SD; Darci (Greg) Schjodt, Crooks, SD; and three boys, Douglas (LaVette) and their daughter, Jada, Sioux Falls, SD; Scott, Madison, SD; and Eric (Desiree and their children, Aspen and Ellis, Madison, SD. Also two brothers: Stan (Dorothy) of Sauk Centre, MN and Delbert of Veblen, SD; plus many nieces and nephews. Wally was preceded in death by his parents; and three brothers and a sister. Wally's family asks that if you should choose to do so, please wear your favorite baseball jersey to his memorial service. | Hortness, Wallace LeRoy (I6188)
|
| 4062 | "Skal 1381 have skrevet sig til Krenkerup (nu Hardenberg, Musse H.) og da med Henrik Gøye, som kaldes Staverskov, Peder Taae, Mads Jensen i Bellinge og Otte Jensen af Saltø til Axel Andersen (Mule) af Kjerstrup have solgt Gods, som Hr. Steen Basse, Hr. Bjørn Olufsen og Hr. Allind Krollund (o: Erland Kragelund) havde i Pant. Efter Slægtebogs-Angivelser skal han have ejet Herrestad (Herrestad H.) og været g. 1° m. en Brok fra Vemmetofte, 2°, efter at han havde pantet sig Krenkerup til, m. Inger Lydersdatter Kabel; efter Rigshofmesteren Hr. Mogens Gøyes Gravsten var hans Frue imidlertid af de gamle Lunger. (Holbek & Brun) | Gøye, Mogens (I3048)
|
| 4063 | "Skal efter et gammelt sagn være bleven bjergtagen, men kom tilbage til Næs i brudesalen, da han havde bryllup på ny, og bad ham blot røre ved hende, da så trolddommen ville være løst, idet hun samtidig lovede, at hun ej skulde hindre hans ægteskab, men da han undslog sig, måtte hun atter begive sig tilbage til højfolket, men straffede ham forinden med blindhed, så han aldrig siden kunne se sin anden hustru." (Holbek & Brun) | Rosensparre, Karen Jepsdatter (I4863)
|
| 4064 | "skal egentligt have heddet Niels Jensen, men siges i slægtebøgerne at have kaldt sig Munk efter sin moders morbroder hr. Niels Munk til Brusgaard, - til Visborg, var 1487 med sin fader medudsteder af vidner af Viborg Sognestævne og Hindsted Herredsting, mødte 1492 på skifte i Aarhus efter sin husfrues forældre, levede 1496, skal have ført de Danskes hovedbanner i slaget på Brunkebjerg 1497 og være druknet selv fjortende, alle Riddermændsmænd, på hjemrejsen." (Holbek & Brun) | Munk, Munk Jensen til Visborg (I3687)
|
| 4065 | "Skal have bygget Egebjerg og givet den navn efter sit fædrene gods i Sjælland." (Holbek & Brun) | Skovgaard, Hr. Niels Stigsen (I4900)
|
| 4066 | "Skal have ejet Lydum (V. Horne herred), beseglede 1405 sammen med (sin broder) Oluf Thomesen til vitterlighed med (deres næstsøskendebarn) Christiern Pedersen, var 1406 sammen med (sin broder) Esge Thomesen nærværende på kongens retterting på Lundenæs, nævnes 1416 i et vidne af Varde Sysselting sammen med (sit næstsøskendebarn) hr. Oluf. Pedersen og (sin søn?) Iver Nielsen. Var gift med Anne Henriksdatter Reventlow, men skal siden have været gift to gange mere og i alt have haft 24 børn." (Holbek & Brun) | Lange, Niels Thomesen til Lydom (I3274)
|
| 4067 | "Skal have medbragt gården Haraldskjær (Tørrild H.) til sin ægtefælle Niels Friis til Stoling." (Holbek & Brun) | Moltke, Eline (I4951)
|
| 4068 | "Skal ifølge slægtens traditioner have været høvedsmand for Vendelsbo Skibrede og havde alt det gods Villerup, Lindrumgaard og Egebjerg (Vennebjerg H.), Boller (Børglum H.) og Eskjær (Horns H.)." (Holbek & Brun) | Skovgaard, Hr. Stig Pedersen (I4903)
|
| 4069 | "Skal som Barn have været trolovet med Niels Ludvigsen Rosenkrantz til Palsgaard. fik 1528 Livsbrev paa Jungshoved Len, havde ogsaa 1536 St. Agnete Kloster i Roskilde." (Holbek & Brun) Niels Rosenkrantz var søn af Ludvig Nielsen Rosenkrantz, til Tange og Palsgård (c. 1410 - btw 1490-1492), se denne. | Gøye, Pernille Mogensdatter (I4652)
|
| 4070 | "Skave, Niels, –1500, Biskop, var en Søn af Hr. Niels Jensen S. til Eskildstrup og Dorothea Herlufsdatter (Snekken). 1470 forekommer han som Kannik i Roskilde, og 1483 blev han Provst i Viborg; maaske allerede i det sidstnævnte Aar, men i alt Fald 1484 og 1485 var han Kongens Kansler. I 1485 blev han valgt til Biskop i Roskilde; det siges, at Valget skyldtes Kongens Indflydelse og ikke skete med Kapitlets fri Vilje. Allerede 1486 finder man ham imidlertid i Strid med Enkedronning Dorothea (der optraadte som Kronens Repræsentant) om Omfanget af Bispestolens Fjerding i Roskilde By og om Bispens Rettigheder her. I 1487 havde N. S. deltaget i de fleste andre Rigsraaders Valg af Christian (II) til Kong Hans’ eventuelle Efterfølger; men mærkelig nok er han 4 Aar senere den eneste Rigsraad, af hvem der vides at være blevet forlangt et nyt Løfte om at hjælpe Christian til at blive Konge efter Faderens Død. Og fra 1493 indvikles Bispen i ny Stridigheder med Kronen, som trække ud gjennem adskillige Aar: Bispestolen rejser atter sit gamle Krav paa Kjøbenhavn, uden dog at opnaa noget herved; modsat fordrer Kongen Erstatning, fordi et Pantelen i Ods Herred, som Bispedømmet i lang Tid havde haft af Kronen, var blevet forringet i Værdi, og virkelig maatte N. S. finde sig i en betydelig Nedsættelse af den Sum, hvorfor dette Len var pantsat. Ogsaa med Hofmesteren Poul Laxmand kom Bispen i Strid og ligesaa med Sorø Kloster; i det hele synes han at have været en ret stridbar Natur. Han døde Aar 1500 (15. eller maaske 12. Nov.) og blev begravet i Roskilde Domkirke, hvor han havde stiftet et vor Frue Alter. (Danske Mag. 4. R. II, 60 ff.; 5. R. III, 356 ff. William Christensen)", DBL 1 udg. "Stiftede 1489 sjælemesser i Holmstrup Kirke for sine forældre og søskende og ligeledes i 1495 i Roskilde Domkirke. Kaldes "vir preclarus, sanguine ac virtute nobilis" (Holbek & Brun) | Skave, Niels (I3024)
|
| 4071 | "Skiftede 1520 med sit søskendebarn, fru Birgitte Olufsdatter Thott på Vallø, arven efter deres fætter biskop Niels Clausen Kraus, levede endnu 17. maj 1534." (Holbek & Brun) | Present, Anne Nielsdatter (I6666)
|
| 4072 | "Skinkel med søbladene. Navnet Skinkel føres af en kongerigsk og to sønderjyske adelsætter og har formentlig sin oprindelse af godset Schinkel i Gettorf Sogn. Den her boende slægt, der efter våbenet at dømme (tre søblade) må være af samme udspring som den holstenske slægt Sehested, nævnes tidligst 1284 med Nicolaus Skinkel, der formenes at være bedstefader til Ludeke Skinkel (nævnt 1337 og 1344); dennes søn Otto Skinkel, også kaldet Scheele, (nævnt 1357 og 1398) var fader til ridderen Borkvard Skinkel (nævnt 1382 og 1390) til Rolfsted, til ridder Bernike Skinkel (død 1418) til Iversnæs og Enggård m.m. og til Ludeke Skinkel (nævnt 1382 og 1412) til Egeskov, hvis søn Johan Skinkel (nævnt 1427 og 1480) til Egeskov og Fjellebro havde en datter, som ægtede Hans Jensen (død tidligst 1487) til Gerskov af slægten Skinkel med liljen. Hr. Bernike Skinkel var fader til ridderen Otte Skinkel (død ca. 1448) til Iversnæs og Enggård, hvis datter Hilleborg Skinkel (død 1494) ægtede rigsråden Knud Henriksen Gyldenstierne (død ca. 1467). Ovennævnte Borkvard Skinkel (nævnt 1382 og 1390) var fader til dronning Margretes køgemester Claus Skinkel (nævnt 1402 og 1440) til Lammehave, med hvis sønnesøns søn Jørgen Skinkel til Lammehave slægten uddøde 1560." (Wikipedia) | Schynkel, Nicolaus de (I3188)
|
| 4073 | "Skiærtorsdag d. 21de Marts blev afgl. G. Axel Andreasens Enke, Birthe Clausd. begravet, som var død d. 18 Marts 98 Aar gammel." | Clausdatter, Birthe (I5827)
|
| 4074 | "Skjalmsen, Ebbe, o. 1090-1151, sjællandsk Høvding, Søn af Skjalm Hvide (VIII, 194), optræder første Gang i Historien, da han sammen med sine Brødre fik Knud Lavards Lig ført fra Haraldsted til det anseligere Ringsted og rejste Sjællænderne til Hævn for Fosterbroderens Drab (1131). I den efterfølgende Borgerkrig stod han paa Erik Emunes Side, og han var ogsaa blandt Erik Lams mest betroede Mænd, dernæst tro Tilhænger af Svend Grade, der gjorde ham til Høvedsmand i det nybefæstede Roskilde. Ved en vis Sune søgte Svends Medbejler Knud Magnussen at lokke Roskilde Borgere til Frafald, men ved List fik E. S. Sune i sin Magt, og Planen blev afværget (1148). Senere lykkedes det dog Knud at overrumple Roskilde; E. S. undkom i rette Tid, men kunde ikke hindre, at Knud dernæst hærgede og brændte hans Gaard. I Følge Saxo havde E. S. saa stor Indflydelse paa Svend, at denne i Krig som i Fred, i offentlige som private Forhold altid rettede sig efter hans Raad, og Efterretningen om hans Død (1151) overvældede den unge Konge, saa at han afbrød et Krigstog mod Knud; rimeligvis havde Svends Skæbne ogsaa formet sig lykkeligere, om han fremdeles havde haft den erfarne Raadgiver ved sin Side. Sammen med sine Brødre Toke (s. ndfr.) og Asser Rig (I, 370) grundlagde E. S. Sorø Kloster. E. S. var først gift med Gyda, dernæst med Ragnhild, sammen med hvem han opførte en Trækirke ved deres Gaard i Bjernede. Deres Søn Sune byggede i dens Sted den smukke Rundkirke af Sten, men mindede i en Indskrift om Forældrenes fromme Gjerning. Ragnhild overlevede E. S. over 10 Aar og skjænkede Sorø Kloster Sacerbro Mølle; de jordedes Side om Side i Klosterkirken. Kort efter Ragnhild døde E. S.s ældste Søn, Toke, efter at have givet Halvdelen af sin Hovedlod til Sorø. En anden af E. S.s Sønner, Fin, døde ved samme Tid. En tredje Søn, Peder, levede meget længer. Berømtest af Sønnerne er dog Sune (IV, 397), Fader til de 7 Sunesønner. (Saxo, Hist. Dan. ; Løffler, Danmarks ældre Kirkebygninger. (Hans Olrik ". (DBL, 1. udg.) "Må have ejet en stor del af Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.), som arvingerne ses at have andele af i 1190’erne. Formodentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han fik bygget en trækirke. Havde hus i Roskilde (Sømme H.). Ægtefællen skænkede ved sin død Sorø Kloster Sasserbro Mølle (Alsted S., Alsted H.). - Vidne for kong Erik III Lam (udateret). Varetog med broderen Asser stiftelsen af Sorø Kloster. Nær og betydende rådgiver for kong Sven III Grate. Ifølge Saxo gjorde Sven intet uden at rådføre sig med Ebbe, hans rolle er tilsvarende fremstillet i den islandske Knytlingasaga. I borgerkrigens start sat til at vogte Roskilde for Sven og holdt her byen mod kong Knud V Magnusen. Senere brændte Knud hans hus i byen af. - Identificeres ofte med Ebbe af Bastrup, der vidnede for kong Niels 1104/34. Deraf følger den antagelse, at Ebbe var borgherre på det endnu eksisterende Bastruptårn. Identifikationen er mulig. Ebbes efterkommere ejede en del gods i områder nær Bastrap (se afsnit om gods). Men der kan kun være tale om en antagelse, Ebbe var et almindeligt anvendt navn.I DAAs stamtavle Hvidelinjen under Galen fra 1893 stamfar til denne. På 1515-frisen nævnes sønnesønnen Peder Pedersen. Både sønnesøn og den heraf afledte søn, Peder, kendes kun fra frisen, hvilket ikke er nok til at sandsynliggøre deres eksistens". (Holbek & Brun) | Skjalmsen, Ebbe (I1106)
|
| 4075 | "Skjødede 1455 Gods i Agger Sogn til Vestervig Kloster". (Holbek & Brun) | Munk, Christen af Kovstrup (I3736)
|
| 4076 | "Skolegang i Bergen, Stavanger og Sorø (Deponerede fra Storø skole i 1593). Studerede ved Københavns Universitet og i Wittenberg (1595-98), Kapellan i Mandal 1599, og sognepræst samme sted (1604). 1607 slotspræst ved Frederiksborg Slotskirke 1607, og sognepræst ved Vor Frue kirke i København (Anno 1608 ij aprijl flötte mijn suoger mester Per Skijelerop fra Mandal och ttel Kijöpenhauen efftter kong. Maijstattz beffalin, skriver Laurits Nilsen Holck). 1608 magister (Decanus M. Iver Stub creerede 4 Magistre bl.a. Petrus Skederupius Pastor Eccl. Hafn. ad sanctam Virginem. Kilde: H.F.Rørdam: Magistre creerede ved Kjøbenhams Universitet fra Reformationen indtil 1660).1622-1642 biskop i Trondheim. Organiserede mission blandt samerne. "I 1642 søkte biskop Peder Jensen Schjeldrup avskjed, hvilket var svært så uvanlig på denne tiden. Vanligvis forble man biskop livet ut. Erik Bredal overtok bispestolen, på det vilkår at han betalte Peder Schjeldrup 500 riksdaler årlig." (Zinow) Kilde: Den norske kirkes biskoper, av Jakob Wilhelm Kvam s.78. Peder Jenssøn Schielderup var født den 7. september 1571 i Bergen. Da han var 11 år døde faren, og Peder kom da til å bo i Stavanger hos biskop Jørgen Eriksøn, som var gift med hans eldre søster, Adriane Jensdatter Schielderup (ca.1555-1599). Peder ble opptatt på Sorø Akademi på Sjælland i Danmark, og fikk sin eksamen derfra i 1593. Han studerte deretter to år i København og tre år i Wittenberg. I 1598 ble han kapellan i Mandal, og antakelig sogneprest der i 1604. Da Christian den IV besøkte Stavanger i 1607 holdt Peder en preken for ham i Domkirken. Etter det ble han tilkaldt som slottsprest på Frederiksborg slott, men da han reiste til København i 1608 ble han i stedet sogneprest ved Vor Frue Kirke. Samme år tok han også magistergraden. I 1622 flyttet han til Trondheim, hvor han ble biskop, bosatt i Degnegården ved Domkirken. Det var her han startet misjonering blandt samene, især sørsamene. (Børresen) | Schjelderup, Peder Jenssøn (I2635)
|
| 4077 | "Skoleinspektør Ernst August Jensen, Birkevej, Thisted, 63 år. E.A. Jensen, der stammede fra Vendsyssyl, virkede som lærer i Haverslev og Klitmøller, inden han i 1947 kom til Østerild som førstelærer. For godt et år siden blev han udnævnt til skoleinspektør. Han var i mange åt medlem af menighedsrådet, var kirkesager i Østerild og kasserer i lærerforeningens Thy-kreds. Skoleinspektør Jensen havde netop købt hus og var flyttet til Thisted, da han på en tur til Vandet blev ramt af en hjertelammelse." (Jyll.P. 13.8 1972) | Jensen, Ernst August (I20949)
|
| 4078 | "Skolelærer Niels Christian Jensen 31 aar fra Asdals Søndre Skole i Asdal Sogn. Johanne Christensdatter 23 aar fra Holdt" Børn i ægteskabet: Jens Christian Nielsen (f. 10 Aug 1819, Bindslev), Søren Christian Nielsen (f. 28 Dec 1824, Bindslev). | Familie: Niels Christian Jensen / Johanne Christensdatter (F7752)
|
| 4079 | "Skovshoved K. til Mariebj Krem." | Schiøtt, Mogens (I21418)
|
| 4080 | "Skrev sig 1422 til Langtind." (Holbek & Brun) | Puder, Inger Aagesdatter il Langtind (I3858)
|
| 4081 | "Skriftlig Erklæring fra Forældrene om Barnets Opdragelse i Folkekirkens Tro" | Simonsen, Henning Sophus Hahn (I8964)
|
| 4082 | "Skrivelse af 24/1 06 Familienavn Dalsgaard". | Dalsgaard, Niels Kristian (I18762)
|
| 4083 | "Skrivelse af 30 october 1905 Familienavnet Kjeldsen" | Kjeldsen, Hansine Kristine (I18756)
|
| 4084 | "Skrivelse af 30 october 1905 Familienavnet Kjeldsen". | Kjeldsen, Søren Christian (I18757)
|
| 4085 | "Skrivelse af 30/10 05 Familienavnet Kjeldsen" | Kjeldsen, Hans Marinus (I18759)
|
| 4086 | "Skrivelse af 30/10 05 Familienavnet Kjeldsen". | Kjeldsen, Christian (I18758)
|
| 4087 | "Skrives 1435 af Kværkeby i et vidne af Sjællands Landsting, men 1457 af Farum (Ølstykke H.), som han havde fået i forlening af Roskilde bispestol, var da i følge kgl. befaling meddommer i en skovskelstrætte mellem fru Cecilie af Dronningholm og fru Margrethe af Slangerup, hr. Anders Nielsen (Jernskjæg)s enke, var 1466 endnu kun væbner, men 1472 ridder, kaldes dog 1474 "Niels Thetz" uden ridderbetegnelse i et vidne af Kongens Retterting, vistnok fordi han var ved at indtræde i gejstlig stand, thi da han 1480 solgte en gård i Malmø, kaldes han "Jøns Teetz, ærkedegn i Lund samt forstander i Helliggeisthuset", og ligeledes 21. marts 1483 ærkedegn i Lund, da han beseglede til vitterlighed med Aage Bing i Dybæk, kaldes 1476 på broderens gravsten Johannes Tetzonis, miles. Var død 31. oktober 1485, da ærkebispen gav en anden klerk i Lund kollatsbrev på det ved hans død ledigblevne kannikedømme, men nævnes dog endnu som vidne ("Hr. Jens Tetz, Erchedieghen i Lund") i et brev dateret 5. januar 1490." (Holbek & Brun) | Rosengaard, Hr. Jens Tetzsen af Kværkeby (I4499)
|
| 4088 | "Skræddermester Christian Rømer, Møllevænget 14, Sindal, er død, 66 år. Christian Rømer var født på Østergaard i Sindal. Som seks-årig blev han ramt af børnelammelse og som følge deraf blev han dårligt gående. Christian Rømer tog realeksamen på Sindal Realskole og kom derefter i lære hos skrædder Thomsen ligeledes i Sindal. Efter nogle år i Bindslev kom han tilbage til Sindal, hvor han startede sin egen forretning i 1956 og det var i Nørregade, hvor nu Bikuben har til huse. For ca. 20 år siden flyttede han til Møllevænget 2. I al sin tid i Sindal boede ha hos forældrene, Gerda og Wegener Rømer, og efter deres død overtog han huset. På trods af sit handicap var Rømer altid frisk og i godt humør. Han var ugift og overleves af to søskende, Mogens, som bor i Sindal og Lars i Hjørring." (VT 30 mar 1989, afbildet i FamilySearch). | Rømer, Christian Julius Smith (I7965)
|
| 4089 | "skulde 1302 selv fjerde paa Sjællands Landsthing aflægge Vidnesbyrd om, at Kongens Foged i Roskilde Benedict Esbernsen efter Landslov værgede Gods i Daastrup (Ramsø H.), afstod 1315 med sin Søn Petrvs de Wigby til St. Clare Kloster i Roskilde Skovlodder, som de med Urette havde tilegnet sig, fører de tre Sparrer." (Holbek & Brun) | Sparre, Martinus Thruulsson i Sjælland (I3040)
|
| 4090 | "Skulde 1462 med 13 andre gjøre Skovskjel i en Trætte mellem Hr. Tyge Lunge og Maribo Kloster, og beseglede s. A. til Vitterlighed i Stubbekjøbing i et til Hr. Johan Oxe udgivet Skjøde, boede 1464 selv i Stubbekjøbing, siges 1495 at have havt en Gaard i Renge fra den Tid Hr. Oluf Lunge gjorde Skifte, hvorfor den i over 40 aar ikke havde være i Hr. Olufs Arvingers Værge." (Holbek & Brun) | Reberg, Henrik (I5199)
|
| 4091 | "Skulle have været en Søster til Hr. Niels Thorbensen" (Holbek & Brun) | Torbensdatter, (Ukendt) (I3331)
|
| 4092 | "Skulle være en datter af "Saxe Petersen", uvist hvilken. Basse (de nye Basser). (S. 46) Saxe af Gjershøi var neppe af denne Slægt, thi hans Sigil 1421 viser et Bomærke og Om-skriften: SAXÆ ØTHGERSON. Saxe af Fredgaard kalder sig 1445 Saxe Pedersen i Fredsgaarde og er altsaa forskjellig fra Saxe i Gjershøi og fra Saxe Tygesen i Aahøirup." (Holbek & Brun) | Saxesdatter, Barbara (I5027)
|
| 4093 | "Skænkede 1626 Prædikestol til Serreslev Kirke." | Lauridsen, Oluf (I943)
|
| 4094 | "Skænkede Lundekirken gods i Vragerup (Uppåkra S., Bara H.). Testamente 1304. Kan være den datter af Niels Erlandsen, der var gift med Olaf Rostok. I DAAs stamtavle over Kalv-slægten fra 1899 stamfar til denne. Ville begraves hos dominikanerne. Havde taget korset og løskøbte sig, desuden omfattende gaver til adskillige kirkelige institutioner. Gav 1309 afkald på jorder i Lom mamark (Lomma S., Bara H .), som hendes afdøde mand tidligere havde skænket til Lundekirkens studerende. [1] Gjorde 1304 testamente og da indsatte sin søn Johan Kalf, degn i Lund, og hans brødre samt sin broder hr. Peder af Eljarød til eksekutorer, stadfæstede 1309 med sin søn Jakob Kalf den gave, hendes søn degnen havde givet fattige skolediciple i Lund, beseglet af hr. Peder Nielsen af Eljarød, gav 1310 denne sin broder fuldmagt at tilskøde gods til St. Laurentii Kirke i Lund." (Holbek & Brun) | Galen, Cecilie Nielsdatter (I3868)
|
| 4095 | "Skænkede Sorø Kloster 2 gårde i Førslev (Førslev S., Ringsted H. eller Førslev S., Øster Flakkebjerg H.) eller Ferslev (Ferslev S., Horns H.). Noget af eller måske hele det gods nord for Sorø, der kendes fra børnebørnene, må formodes at have været Cecilies arv eller medgift. - Boede på borgen i det nuværende Pedersborg nord for Sorø. I Gavebogen kaldt Cecilie af Borg og betegnet som "En meget from kvinde". Efter et helt upålideligt men underholdende sagn eftertragtet af kong Valdemar." (Holbek & Brun) | Skjalmsdatter, Cecilie (I4093)
|
| 4096 | "Skærtorsdag blev Jens Høegs hustru paa Heden Begraven" | Christensdatter, Maren (I16207)
|
| 4097 | "Skødede 1318 sammen med Henning Brockenhuus tre gårde på Fyn til Otte Krumstrup". (Holbek & Brun) | Brockenhuus, Gotschalck (I3142)
|
| 4098 | "Skødede 1336 (25. maj) »Nicholaus Michelsun« på Viborg landsting s.m. Esger Madsen og Kristian Vognsen til Jakob Palk en gård i Vormstrup (Fiskbæk S., Nørlyng H.) som var deres andel af arven efter Peder Mikkelsen kaldet Bonde." (Holbek & Brun) | Krabbe, Niels Mikkelsen af Østergaard (I3532)
|
| 4099 | "Skødede 1346 til Niels Eriksen af Linde sin gård Søholm, Sørup by (begge Magleby S., Stevns H.), sit gods i Sigerslev (Store Heddinge S., Stevns H.), i Lille Heddinge (Lille Heddinge S., Stevns H.), i Lyderslev (Lyderslev S., Stevns H.), »Borød (Lillerød S., Lynge-Frederiksborg H.). Desuden nævnes her gods Jakob havde i pant: gods i T orup (Torup S., Strø H.?), Snesere, Snesere torp (begge Snesere S., Bårse H.), Renge (St. Heddinge S.), Næs (Kastrup S., Hammer H.), Købernp (Rislev S., Tybjerg H.), »Sterthorp, vandmølle i Fladså (Mogenstrup S., Hammer H.), Hele Klovtofte (Tåstrup S., Smørum H.). Pantsatte 1347 gods i Køng (Køng S., Hammer H.). Iværksatte 1352 salg af sin gård i Falsterbo (Skytts H., Skåne). Fik før 1355 tilskødet søsteren Elenes gods i Havnelev (Havnelev S., Stevns H.). Tilskødningen bekræftedes dette år, hvor Jakob omtales som afdød. I to vidisser af breve fra 1346 kaldt af Magleby. 1314 garant for Esger Juul på dennes forlig med kongen. 1327 tingsvidne på Sjællands landsting. En Jakob Nielsen v ar 1326 vidne på kong V aldemar IIIs forlening til Ludvig 1326. Samme år vidne på Valdemar III’s håndfæstning. Samme år medanerkender af Jyllands forlening. Samme år vidne på Valdemar III’s dom til fordel for St. Agnete. 1329 vidne på greve Johan III’ af Holstens værnebrev til Albrecht Albrechtsen [Everstein]. Tilnavnet Rane usikkert, det kendes kun fra Bartholins og Huitfelds afskrifter. Beseglede 1337 sin søster Elenes gave til St. Agnete. Seglet kendt fra 1337, lodret todelt, 3 bjælker i venstre felt, hjortehorn i højre. Seglet er magen til de to øvrige kendte i hans nære slægt, bortset fra at hjortehorn og bjælker har byttet felt. Besegler 1316 med ærkebisp Esge, var 1318 ridder og hertug Christoffers råd og fører Rani-våbnet, besegler 1326 det greve Gert givne lensbrev på Sønderjylland, var 1328 med Tue Nielsen, Peder Nielsen og Jon Nielsen på Sjællands landsting medudsteder af et vidne om den mellem hr. Erik Valdemarsen og St. Agnete Kloster i Roskilde afsagte dom, beseglede 1336 til vitterlighed med fru Ingefred Pedersdatter, marsken Lages enke, og 1337 til vitterlighed med søsteren fru Elene, pantsatte 1347 sit gods i Køng (Hammer H.) til Frænde Prip, fik 24. august 1355 på Stevns Herredsting af søsteren fru Elene skøde på alt hendes gods i Havnelev, var død 13. april 1356, da Niels Eriksen (Saltensee) af Linde oplod kong Valdemar al sin, sin hustrus og børns ret til det gods, hr. Jacob Nielsen bone memorie fik af fru Elene af Havnelev." (Holbek & Brun) | Rane, Hr, Jakob Nielsen af Magleby (I3914)
|
| 4100 | "skødede 1348 med sine tre Sønner Harebjerg til Niels Truidsen paa hans Hustrus Vegne (Sv. R. A." (Holbek & Brun) | Has, Knud Pedersen (I16681)
|