Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 37,601 til 37,650 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 37601 | KRULL, Frederik, f. 26. Juli 1901 i Ommel, Søn af Skibsfører Peter Krull, Ommel; g. 1930 m. Magda, f. Schmidt, Marstal. Til Søs 1915 med 3 m. Sk. »Fuglen« og andre Marstaler Skibe. Paa Navigationsskole i Marstal 1923, Styrmandseksamen 1924, Skibsførereksamen 1925; ansat som Styrmand 1925 i C. K. Hansens Rederi med S/S »Dansborg«, senere S/S »Jægersborg«, S/S »Jomsborg«, S/S »Ørneborg«, Skibsfører 1933 af eget Skib, M /G l. »Magda«; p. t. Skibsfører af samme. Til Orlogs med S/S »Olfert Fischer«. Adr.: Møllevejen, Marstal. (Navigatørernes Bog, med foto) ... Et af disse var motorjagten MAGDA, der mest lå i briketfarten. MAGDA var eksempelvis også på den langelandske plads Ristinge, en af de talrige ladepladser, der blev benyttet her i landet, før de blev udraderet af udviklingen. MAGDA havde kalk med fra Hadsund-området, kalken blev vejet ud i sække, så det tog sin tid. I december måned gik de hjem til Marstal for vinteroplægning, og de to drenge blev mønstret af. MAGDA var ved at være udtjent og ejeren og skipperen Krull, lagde den op i havnen, hvor den nogle år senere blev brændt af en St. Hans aften sammen med et par andre ældre udrangerede træskibe. Som erstatning købte Krull iøvrigt BETH af Svendborg. Krull gav sin nyerhvervelse navnet VEJSNÆS. Han omkom senere fra skibet, idet han faldt ned mellem skib og kaj under ophold i Søby 1964. Skibet solgtes efter denne ulykke til Hans Rio Johansen og Ankers far Knud Petersen, bedre kendt under navnet Knud Minestryger ... (Kromann) | Krull, Frederik (I10734)
|
| 37602 | Krypt indrettet 1671 med mindeplade. | Rosenkrantz, Mogens til Glimminge (I3757)
|
| 37603 | KULL ROBERT L. Age 77. May 22, 2010. Beloved husband of the late Irene. Loving father of Jackie Novotny and Karen (Kevin) Kosmyna. Dear grandfather of Andy, David, Amy, Kristyn, and Aaron. Also survived by one brother, Ralph (Marilyn). Funeral Tuesday 11 a.m. at the L. J. Griffin Funeral Home, 42600 Ford Road, (W. of Lilley). Family to receive visitors Monday from 1-9 p.m. (The Detroit News on May 23, 2010). | Kull, Robert L (I12696)
|
| 37604 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1518)
|
| 37605 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14743)
|
| 37606 | Kultusminister 1910-1913, undervisningsminister 1920-1924, kirkeminister 1922-1924. | Appel, Jacob Christian Lindberg K1, DM (I15133)
|
| 37607 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I5433)
|
| 37608 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I6855)
|
| 37609 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I6847)
|
| 37610 | Kun år anført. [Ej fundet i KB Horne] | Kjeldsen, Bent (I18806)
|
| 37611 | Kun dato. Sted ifl. FamilySearch. | Woodward, Ronald Grant (I17601)
|
| 37612 | Kun dødsdag på gravsten. | Adler, Simon David (I1637)
|
| 37613 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I10782)
|
| 37614 | kun for familien samt modtagere af Niels Th. Kjølbyes Mindelegat, 45 s. | Kilde (S959)
|
| 37615 | Kun fornavn anf.i ægtefællens sessionspapirer | Marie (I20549)
|
| 37616 | Kun fragment bevaret: "[---] | und begraben Tag ... Cheschvan 516 der kleinen Zählung. | Ihre Seele sei eingebunden in das Bündel des Lebens" | Elieser, Gitel (I21295)
|
| 37617 | Kun fundet i nekrolog og på Amazon, muligvis denne: Capriccio 1, 2, 3 (2019) | Myrup, Antonia (I17465)
|
| 37618 | Kun i oversigten og ikke i KB 1753-89. Død som 52-årig, hvilket ikke stemmer med fødeåret. Er dette den rigtige person? | Boye, Mads Christensen (I5824)
|
| 37619 | Kun kendt fra gravstenen, hvor hendes ægtefælles er skønnet identisk med Julius P. Wagner fra Odense. | Sophie (I16389)
|
| 37620 | Kun kendt fra ægtefællens biografi. Fornavnet muligvis forvansket? | Olsson, Lebora (I20260)
|
| 37621 | Kun kendt gennem US Census 1950, se ægtefællen | Jean V (I20327)
|
| 37622 | Kun nævnt ved ægtefællens død. | Kier, Jens Nielsen (I1215)
|
| 37623 | Kun søgt børn t.o.m. FT 1930. Ang. yderligere barn f. aft 1930. | Familie: Hagbard Elvinus Jensen / Ellen Marie Melgaard (F7693)
|
| 37624 | Kundskaber God, Opførsel Meget God. | Andersen, Else Marie (I859)
|
| 37625 | Kundskaber og forhold: UG? | Nielsen, Karen Marie (I6260)
|
| 37626 | Kundskaber: G, opførsel: MG. | Lykke, Maren Kirstine (I7434)
|
| 37627 | Kundskaber: G; Opførsel MG. | Knudsen, Johanne Henriette Magdalene (I14078)
|
| 37628 | Kundskaber: MG, Opførsel: MG. | Heilesen, Søren Christian (I21)
|
| 37629 | Kundskaber: Udmærket godt. | Hannover, Adolph R. DM. (I1305)
|
| 37630 | Kundskaber; G?, Opførsel: MG | Lykke, Martine (I7435)
|
| 37631 | Kunne evt. være denne: "d, 30 Juny begravede Søren Andersen i Seest, 33 Aar gammel". Men både ved vielsen og ved børns dåb blev hand anført som Andkier. | Andkier, Søren Andersen (I16627)
|
| 37632 | Kunne være identisk med "MAR M CHRISTI" d. 14. sep 1964, København. | Christiansen, Maria Magdalene (I9858)
|
| 37633 | Kunstakademiets bygningtekniske skole, afgang 1923, men virkede aldrig som arkitekt. Student Odense 1920. | Tuxen, Erik Oluf (I8477)
|
| 37634 | Kunsthistoriker. Direktør for Den Hirschspungske Samling og Kunstindustrimuseet. Omfattende kunsthistorisk forfatterskab. Selvbiografi: E.H.: Erindringer I: Min barndom (1914). "Hannover, Emil Viggo, 1864-1923, Kunsthistoriker. F. 27. Sept.1864 i Kbh. (Mos.), d. 8. Marts 1923 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Professor, senere Etatsraad A. H. (s. d.) og Hustru. Gift 22. Nov. 1887 i Kbh. (Mos.) med Alice Johanne Ruben, f. 27. April 18 1897 i Kbh. (b. v.) med Karen Anna Topsøe, f. 27. Okt. 1872 i Kbh. (Helligg.), D. af Forfatteren Vilhelm T. (s. d.) og hustru. H. vilde oprindelig være Maler og arbejdede som ganske ung (1879-83) paa Akademiet, fulgte ogsaa nogle Aar Jul. Langes Undervisning, men hans Veje som Kunstbetragter skiltes snart fra Lærerens. Mere anlagt for kunstnerisk Indføling og æstetisk Vurdering end for videnskabelig historisk Granskning søgte han sin Uddannelse gennem frie Studier og paa lange Rejser, fornemmelig i Frankrig, Tyskland og England. Hans Interesse var i i de tidlige Aar delt mellem nyere Billedkunst, dansk og fremmed, og det 18. Aarhundredes Kunst. Under et Studieophold i Tyskland 1885 fængsledes han - til Langes Fortrydelse - af Folk som Bocklin og Klinger, og om Feuerbach og Marées skrev han Essays i"Tilskueren" (1890, 1891). Den engelske Prærafaelisme og dens Udløbere mødte han med aaben Forstaaelse (Artikler om Burne-Jones og Aubrey Beardsley i"Kunstbladet" 1896), ikke mindst Retningens Bestræbelser inden for Kunstindustri og Bogkunst, der førte til en symbolistisk"Denaturering" (hans eget Udtryk) af det dekorative formsprog. Om Gustave Moreau skrev han, betegnende nok, med Sympati (Kunstbladet 1896), ogsaa om Kate Greenaway. Denne H.s vide Modtagelighed for de nyromantiske Stilstrømninger var ingenlunde blot en Følge af en aktuel Kunstindstilling, men helt og fuldt Udtryk for det centrale i hans Anlæg og hans Opfattelse, for hans sære og forfinede Smag, hans nervøse Intelligens, hans instinktive Finfølelse for Nuancer og for ornamentale og illustrative Værdier. Inden for dansk Kunst hævdede han sine udpræget moderne Synspunkter i Udstillingsanmeldelser, bl. a. i"Tilskueren" og i"Politiken"; selv udgav han"Kunstbladet" 1896 . Sine Studier i det 18.Aarhundrede havde H. indledet 1887 med en Afhandling i"Tilskueren" om Zwinger i Dresden, 1888 kom hans smukke, noget sentimentale Bog om Watteau,"de galante Festers Maler" (tysk Udg. 1889). Med dette sidste Skrift havde han, ikke blot i Danmark, stillet sig i første Geled blandt de Kritikere, der kæmpede for en revideret, mere retfærdig Opfattelse af Rokokoen i videre Forstand. Hertil sluttede sig et Supplement i"Zeitschrift fur bildende Kunst", XXIV (1889), endelig ogsaa to Afhandlinger,"Louis XVI.s Stil og dens Møbelkunst" (Tidsskr. for Kunstindustri 1887) og"Af Empirestilens Forhistorie" (sst. 1890), der varsler hans senere forskergerning som Kunstindustrihistoriker. Jævnsides med disse Arbejder indledede H. i 1890'ernes Begyndelse sit betydelige Forfatterskab om Danmarks Malerkunst i 19. Aarhundrede. 1893 udgav han"Maleren Christen Købke", der i lige Grad er udmærket ved Følsomhed i Opfattelsen, ikke mindst af de koloristiske Problemer, og af Smidighed i Karakteristikken; med stor Sikkerhed har han fornemmet og fastholdt baade Tidens og Milieuets danske Tone. Den store Monografi af Eckersberg (1898), i biografisk Henseende særdeles fast opbygget, ogsaa psykologisk fintmærkende, er præget af samme Klarhed i Demonstrationen, dog forekommer Placeringen af Kunstneren i den europæiske Udvikling ret usikker og vil næppe vise sig holdbar. Noget bredere i Anlægget er Skildringen af Constantin Hansen (1901), der er baaret af varm Sympati med hans Kunst. Disse tre kloge og fornemme Bøger fra H.s unge og yngre Aar vil længe kunne hævde sig blandt de betydeligste Skrifter om dansk Kunsthistorie. Nogle Oversigtsarbejder om vor Malerkunst i 19. Aarhundrede fremkom i de følgende Aar: Afsnittet"Europæerne" i den af Karl Madsen redigerede"Kunstens Historie i Danmark" (1901-07), Indledningen i Ch. Beens "Danmarks Malerkunst", I-II (1902-03),"Dänische Kunst im 19. Jahrhundert" (1907) og"Danish Art in the Nineteenth Century" (i Scandinavian Art, 1922). Af hele Europas Kunsthistorie i samme Aarhundrede, som H. allerede havde skitseret 1909 i"Verdenskulturen",. gav han endelig 1918 en fyldig og aldeles fortrinlig sammenfattende Fremstilling (i Det nittende Aarhundrede, XXVI, red. af Aage Friis). Det er maaske H.s ypperste Skrift. Af ringere Betydning er"Svensk Kunst" (1916) . H.s Virksomhed som Kunstskribent er lige fra første Færd blevet øvet samtidig med - for en stor Del ogsaa i intim Vekselvirkning med - en udstrakt og energisk Gerning som Museumsmand. 1894 blev han knyttet til det nylig oprettede Kunstindustrimuseum, hvis Bibliotek og billedsamlinger han grundlagde; som Kender af gamle Bogbind var han blandt de første herhjemme (»Om at samle paa Bøger", 1891,"Kunstfærdige gamle Bogbind indtil 1850", 1907). Efter Pietro Krohns Død blev han 1906 Museets Direktør. Han var som født til den Stilling - kenderen par excellence i Kraft af sin sikre Kvalitetssans og sit skarpe Blik for Detaillens Særpræg, den stille, lidenskabelige Samler, ogsaa den aldrig trættede Ordner. Det lykkedes ham da, skønt han i Begyndelsen kun raadede over beskedne Midler, at tilføre sit Museum meget betydelige Værdier, ja at skabe helt nye Afdelinger, bl. a. den østasiatiske Samling og den italienske renæssancesamling. Paa den Frohne'ske Auktion 1910 havde han Held til at gøre anselige Erhvervelser, saaledes H. Gudewerths Ahlefeldt-Kiste; 1915 hjemførte han en smuk Glassamling. Naar det danske Kunstindustrimuseum blandt de mindre europæiske Museer af denne Art nu indtager saa hæderlig, paa visse Omraader endogsaa saa fremskudt en Plads, skyldes det for største Delen H.s dygtige og vidtskuende Arbejde; men skønt han nærede en aktiv Interesse for sin egen Tids Kunstindustri, havde Museet unægtelig i nogen Grad skiftet Karakter under hans Ledelse og forskudt sit oprindelige Hovedformaal: at være "et moderne Arsenal for udøvende Kunstnere og aandværkere" Anker Kyster) 1919 opnaaede H., at Etatsraad Gluckstadt skænkede Frederiks Hospitals bygninger til Museet; han gjorde Forarbejder til det nye Museums Indretning, men Døden hindrede ham i at føre Værket ud i Livet. Siden 1906 udgav han aarlige Beretninger om Kunstindustrimuseets virksomhed, Smaaskrifter, der fremlægger et stort og instruktivt lidenskabeligt Stof i en knap Form, 1920 tillige en Redegørelse for Museets Historie i de første 25 Aar. - Ogsaa Den Hirschsprungske Samling, hvis Direktør H. blev 1912,nød godt af hans fine Kenderskab og store museumstekniske Indsigt; den blev mønstergyldigt ophængt og katalogiseret; om denne Ordning og dens Principper skrev han i"Det nye Kunstblad" (1910-11). For det kollegiale Samarbejde mellem skandinaviske Museumsmænd viste han sin Interesse ved 1915 at stifte Nordisk Museumsforbund. I de første Aar efter Ansættelsen ved Kunstindustrimuseet traadte H.s videnskabelige Syssel med Kunsthaandværkets ældre Historie tilbage for hans Studier over Billedkunst, men han offentliggjorde dog flere mindre Arbejder om kunstindustrielle Frembringelser - foruden de nævnte boghistoriske Skrifter og Afhandlinger om Dekorationskunst - f. Eks."De spansk-mauriske og de første italienske Fayencer" (Tidsskr. for Kunstindustri 1894-96),"Rundskue over Europas Kunsthaandværk paa Verdensudstillingen i Paris 1900" (sst. 1900) og"Émile Galle" (Tilskueren 1904). Da han blev Museets Direktør, medførte det en stedse mere vidtstrakt og intens Opdyrkning af de anvendte Kunsters Historie; i særlig Grad specialiserede H. sig i Keramik og opnaaede efterhaanden paa dette Omraade en Indsigt, der sikrede ham en europæisk anset Position som Kender og Historiker. Resultatet af disse Forskninger nedlagde han i "Keramisk Haandbog" (I-II, 1919 -24), et monumentalt Værk, der forelaa delvis udgivet og fuldt afsluttet i Manuskript ved hans Død. - Maleri af Viggo Johansen 1912 (Kunstindustrimuseet). Buste af Felix Nylund ca. 1920. Blyantstegninger af Eva Kalkau 1892 (Fr.borg) og A. V. Larsen 1883. Posthum Bronzeplaquette af Mogens Bøggild og Utzon Frank. Mindesten af Utzon Frank 1926 i Kunstindustrimuseets Gaard . Emil Hannover: Erindringer, I. Min Barndom, 1914- Breve fra Julius Lange, udg. af P. Købke, 1902, passim. Vilh. Slomann i Tidskrift for Konstvetenskap, VII, 1922. Johan Rohde i 111. Tid. 25. Marts 1923. Svend Dahl i Aarbog for Bogvenner, VII, 1923, S. 99-103. Anker Kyster i Skønvirke IX, 1923, S. 17 ff. Carl G. Laurin i Tilskueren 1923, I, S. 274-79. Politiken 9. Marts 1923. Christian Elling. (Dansk Biorafisk Leksikon, 2. udg., 1933). | Hannover, Emil Viggo (I1443)
|
| 37635 | kunstmaler i sin fritid | Ejsing, Alfred (I147)
|
| 37636 | Kunstmaler og kobberstikker. | Muus, Diederich Nielsen (I6326)
|
| 37637 | Kunstnersignatur: Per Brehm, 1931, Tegning. Kunstakademiets Arkitektskole: III klasse, Elevarbejder 1929-1933. Per Brehm (1909-1988) arkitekt FT 1940, Gunløgsgade 5, 3. Sal, København: Brehm, Hans Ludvig CARL Chr., 5/3 1865, Nyøbing F., (Viet) 1/11 1909 Husfader, fhv. Grosserer, Aldersrente. Med ægtefælle Brehm, Agnes (21-11 1865, Guldborg, Husmoder, Formue), og Brehm, Per (13-10 1909 København, U, Søn, Bygningstegner. Arbejdsløs siden 1/3 1940. Lever af formue og arbejdsløshedsunderstøttelse. Indtil 1/3 1940 Bygningstegner hos Arkitekt G. Loop, Teglbakkevej 95 F). | Brehm, Per (I21707)
|
| 37638 | Kurt Jakob Hartogsohn was born in Emden, Germany in 1913. Prior to WWII he lived in Emden, Germany. During the war he was in Mauthausen, Austria. Kurt Jakob was murdered in the Shoah. Eintrag im »Gedenkbuch« des Bundesarchivs: Hartogsohn, Kurt Jakob Jacob, geboren am 12. Juni 1913 in Emden / - / Hannover wohnhaft in Emden. Inhaftierung: bis 28. Februar 1941, Buchenwald, Konzentrationslager 28. Februar 1941 - 16. Januar 1942, Mauthausen, Konzentrationslager. Emigration: 03. September 1935, Niederlande. Todesdatum: 16. Januar 1942 Todesort: Mauthausen, Konzentrationslager. | Hartogsohn, Kurt Jacob (I9364)
|
| 37639 | Kusine til Doris Leffmann, som var gift med Moritz J. Goldschmidt (Jonas- onkel), se denne. | Leffmann, Mathilde (I8628)
|
| 37640 | Kusk og indsidder Jens Larsen og Maren Hansen, i Degnemarken. Moderen er 36 år. 5te barn. | Gjorslev, Jens Peter (I13107)
|
| 37641 | Kvarter 18, Gravplats: 0023 Hemort: S:t Petri. | Volsgaard, Agnes (I2243)
|
| 37642 | Kvarter 18, Gravplats: 0023, sammen med forældrene. Hemort: Örgryte, Göteborg | von Rosen, Ebba (I2248)
|
| 37643 | Kvarter G, Gravplats: 0011, sammen med ægtefællen | Christensson, Stina Gunborg (I10093)
|
| 37644 | Kvarter G, Gravplats: 0011, sammen med ægtefællen | von Rosen, Ove Herman Karl (I2245)
|
| 37645 | Kvarter G, Gravplats: 0011, sammen med ægtefællen, ifl. Svenska gravar begr. 26 aug 2015. Hemort: Höör, | von Rosen, Hans Ove Herman Sophus (I10097)
|
| 37646 | Kvarter G, Gravplats: 0011, sammen med ægtefællen. Hemort: Höör. | Berdén, Rut Klara Birgitta (I10098)
|
| 37647 | Kvarter: 32, Gravplats: 0160, sammen med ægtefællen. | Alderin, Johan Karl Robert (I11976)
|
| 37648 | Kvarter: 32, Gravplats: 0160, sammen med ægtefællen. | Hanner, Ruth (I11971)
|
| 37649 | kvinde f. 25 Nov 1988, Israel. | Kilde (S1050)
|
| 37650 | Kvindefd: Moderen og hendes søster Pigen Marie Andersen. Mandefd: Ungkarl Mikkel Andersen og Ungkarl Jens Severin Andersen, alle af Stedet Holland i Vester Vidstrup. Efter udvandring til USA anf. under navnet: Martin Andersen. | Andersen, Lars Martinus (I6913)
|