Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 3,601 til 3,650 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3601 | "nævnes 1364 og var da ridder, men var død 1379." (Holbek & Brun) | Pedersen, Hr. Lage (I4064)
|
| 3602 | "nævnes 1366, var 1369 Norges Riges Raad og deltog i Forhandlingerne på Baahus med Hansestæderne, var 1370 og 1390 Fehirde i Bergen, 1376 nærværende ved Freden i Kalundborg og 1381 ved Kong Olafs Kroning i Norge, var 1385 Sysselmand i Nordfjord og 1405 Gulathings Lagmand. En islandsk Aarbog kalder ham "den mærkeligste Mand i hele Norge blandt Bønderne, thi han ville aldrig lade sig gjøre til Ridder skjøndt Kongerne selv tilbød ham det"." (Holbek & Brun) | Losna-Ætten, Erlend Filippusson (I16960)
|
| 3603 | "Nævnes 1369 og 1376, hvilket sidste år hertug Albret af Mecklenburg forlenede en af sine undersåtter Gødeke von Bülow med alt Tue Nielsens gods i Fyn, forseglede 1377 kong Olufs håndfæstning og 1387 den fynske adels hylding, hvor hans endnu bevarede sigil viser det tværdelte skjold; g. m. Sophie Jonsdatter (Rani). Han er vistnok forskellig fra Tue Nielsen af Nebbe, der var g. m. Lene, Henneke Bymans datter, og fra den hr. Tue Nielsen, ridder, som 1418 (?) pantsatte gods på Lolland til Anders Asmundsen Værkmester. Tue Nielsen levede endnu 1393, da hans hustru udstedte et pantebrev til ham (Molbech og Petersens Dipl. 24). Tue Nielsen, stiftede 1394 i Lund Sjælemesse for sin fader hr. Niels Tuesen og beseglede da til vitterlighed hr. Niels Bild (Ulfeld) og Otte Strangesen (Lunde Gavebog 230). NB! Da den Tue Nielsen, som var g. m. Sophie Jensdatter, skrev sig til Gærsnæs og endnu levede 1407 (Æ. A.R. IV. 338) er han mulig en anden end T. N. Bild. (Holbek & Brun) | Bild, Tue Nielsen (I3094)
|
| 3604 | "Nævnes 1374 på skifte med Niels Ibsens børn, var 1400 ridder og nærværende på Kongens Retterting i Aarhus, har 1401 blandt rigsråderne forseglet kong Eriks i Helsingborg udgivne stadfæstelse på dronning Margrethes gaver til kirker og Klostre, tilskødede 1406 med sine medarvinger sin rettighed i Asedrup (Vennebjerg H.) til dronning Margrethe og solgte 1408 ligeledes til dronningen sin rettighed i Harridslev by i Vendsyssel, forseglede samme år til vitterlighed med hr. Hartvig Bryske og fører et tværdelt skjold med to Vesselhorn på hjelmen." (Holbek & Brun) | Bild, Hr. Elef Elefsen (I3324)
|
| 3605 | "Nævnes 1377 lige efter broderen i kong Olufs håndfæstning, men lige før ham i den skånske landefredsforening 1380." (Holbek & Brun) | Hak, Anders Davidsen (I3373)
|
| 3606 | "nævnes 1377, da "Nicolaus Hack" og "Andreas Dauidson" anføres umiddelbart efter hinanden blandt vidnerne i kong Olafs håndfæstning, mon den Niels Hak, som 1399 gav sig ind i Antvorskov Kloster; mon gift med Margrethe Arildsdatter, var 1400 enke og pantsatte da nogle breve til Anders Griis af Nordrup." (Holbek & Brun) | Hak, Niels Davidsen til Hikkebjerg (I3386)
|
| 3607 | "Nævnes 1382, gav 1389 en gård i Løderup på Mors til Dueholm Kloster for sin og sin husfrues sjæl, afstod 1400 i Kastelholm til dronning Margrethe en gård i Draaby (Horns herred Sjælland), beseglede 1401 i Helsingborg kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente, var 1400 endnu væbner, men 1408 ridder, beseglede 1409 forliget med ditmarskerne, 1411 forliget i Kolding, synes ved denne tid at have været høvedsmand på Bygholm, oplod 1413 til sin frænde Jep Jonsen gods i Høfdelund (Horns herred), som han havde arvet efter sin fader Mogens Nielsen, hvilket brev er beseglet af hr. Jens Dues kapellan. Beseglede 1423 forbundet med hansestæderne og var da høvedsmand på Kalø, var året efter en af voldgiftsmændene i striden om arven efter biskop Bo i Aarhus og aflagde samme år vidnesbyrd i de sønderjyske stridigheder og angiver da at høre hjemme i Sjælland og være ca. 50 år gammel (!), beseglede 1435 forliget i Vordingborg og pantsatte året efter gods i Hads herred til bispen i Aarhus. var endnu 1433 høvedsmand på Kalø (Arkivet fra Benzon 25/5 1433)." (Holbek & Brun) | Glob, Peder Mogensen (I5052)
|
| 3608 | "Nævnes 1386 af Koxbøle, da han tilskødede Dronning Margrethe Gods i Boltinge, Espe og Gjestelev samt Skovmosegaard og udstedte endvidere i 1400 Skøde paa al sin Rettighed i Kjerup Gaard i Kølstrup samt noget Bøndergods i Kjertinge. " (Holbek & Brun) | Ulfeldt, Erik Andersen (I3197)
|
| 3609 | "Nævnes 1386 og atter 1394 som vitterlighedsvidne, 1400 ridder, solgte s. å. med sin hustrus moder fru Grete hr. Johan Moltkes efterleverske og andre medarvinger Hovedgården Høøt m. m. gods i Lolland til dronning Margrethe; var 1403 rigsråd, 1407 høvedsmand på Bahus, 1410 på Kalundborg, har 1414 med to andre adelsmænd udstedt vidisser af talrige i rigets brevkammer på Kalundborg beroende breve, levede endnu 4. september 1417, da han besegler til vitterlighed med Fikke Grubendal." (Holbek & Brun) | Grubendal, Hr. Claus (I4686)
|
| 3610 | "Nævnes 1388 med sin moder og sine brødre, beseglede 1395 forliget på Lindholm, beseglede 1397 som ridder kongevalget i Kalmar, solgte samme år med sin broder Pritbern Dronningholm til dronning Margrethe, beseglede 1398 som rigsråd forbundet med hærmesteren, beseglede 1401 med fru Elne Bugge, hr. Christiern Vendelbos, fik 1407 af fru Kirstine Eriksdatter skøde på Skarsholm, som han 1408 solgte til dronning Margrethe, sluttede 1409 forlig med hr. Abraham Brodersen om hr. Jens Falks børns andel i Skjern (Middelsom herred), havde til 1410 Sønderlyng herred i pant, levede i oktober 1412." (Holbek & Brun) | van Podebusk, Hr. Hans til Putbus, Egholm og Skjern (I3786)
|
| 3611 | "Nævnes 1388 med sin moder og sine brødre, solgte 1396 sammen med sin broder Pritbern gods på Rügen." (Holbek & Brun) | van Podebusk, Borante (I3792)
|
| 3612 | "Nævnes 1388, da han tilligemed (sin svigersøn) Henrik Daa beseglede til vitterlighed en af Henrik Skarpenberg og Lydeke Meinstorp til dronning Margrethe udstedt kvittering; gift med Gese Olufsdatter (Bjørn), der 1391 kalder sig "relicta enghelbricti wedenhusen" og da tilskødede sin broder Henneke Olsen al sin arvepart i Havegaard og Egemarke med mere, året efter kaldes "venerabilis matrona domina Gesæ, filia Olavi Byomsson, militis, uxor qvondam Engelberti de Torbendæfeldæ", da hun til Sorø Kloster mageskiftede gods i Dødringe, som hun havde arvet efter sin søn, og 1396 med sine to svigersønner til dronning Margrethe afstår al sin rettighed i Kjeldstrup i Ods H., som hendes husbond og hun havde livsbrev på; hun havde også 1400 af dronningen livsbrev på Ramsø gård, gods og mølle." (Holbek & Brun) "Det er sikkert med en tvivlsom ret, at slægtebøgerne og derefter alle senere genealoger giver den slægt, som førte et af sølv o gcoatofarms-Bydesbak rødt tværdelt skjold med to røde liljer i øverste felt, på hjelmen to oprejste hvide hunde med gyldne halsbånd, holdende en rød lilje, tilnavnet Bydelsbak; thi vel var den besvogret med de egenlige Bydelsbak'er, der førte det røde vædderhorn, og kunne altså helt vel tænkes at have optaget disses navn, da de selv på den tid intet slægtsnavn førte; men intet medlem af slægten vides i levende live at have brugt eller være blevet kaldt ved Bydelsbak-navnet, hvorimod dette rigtignok til gengæld alt forekommer på ligstenen over dens sidste skud fru Mette, hr. Mogens Gøyes. Skønt slægten selv efter gammel nordisk sædvane intet fast tilnavn førte, er den dog, som også de stærkt fremtrædende fornavne Engelbrecht og Albrecht viser, ikke oprindelig dansk. Den synes at være indvandret fra Westphalen, hvor ganske samme skjoldemærke førtes af familierne Schmalenberg 1228-1372, Bogemann 1343-1421 og Herbern. Af denne sidste forekommer Engelbrecht H. 1292, Bertold H. 1325 og Gerard H. 1345. Det kunne på grund af både tiden og fornavnet for deres formentlige fader antages, at en af de sidste to var fader til den Engelbrecht, som ved år 1380 dukker op i Danmark, men denne sidste kaldes ingensinde Herbern, men derimod en enkelt gang med tilnavnet "Wedenhusen", måske et virkeligt slægtsnavn, måske kun et stednavn." (Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1890 fra side 139 ff.) | Bydelsbak, Engelbrecht af Torbenfeld (I4683)
|
| 3613 | "Nævnes 1390 og 1397, men var da endnu umyndig." (Holbek & Brun) | Altena, Johannes (I4435)
|
| 3614 | "Nævnes 1395 sammen med sin nys nævnte broder, med hvem han beseglede 1417." (Holbek & Brun) | Paris, Henning (I3229)
|
| 3615 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I16739)
|
| 3616 | "Nævnes 1402 som væbner i et af Markvard Wulf til Itzehoe Kloster udstedt gavebrev sammen med hr. Volf P. d. æ. og d. y. og hans broder Henneke og er vel den hr. Volf Pogwisch d. y., der 1404 udstedte en gældsforskrivning til klostret Bordesholm og antagelig den ovenfor omtalte Volf P., der blev såret og kom i fangenskab ved Suderhamme, har modtaget ridderværdigheden i denne anledning og i de få år, hans fader endnu levede, til adskillelse fra denne betegnes som hr. Volf P. d. y. Var en af de riddere, mod hvilke kong Eriks klager hovedsagelig var rettet og som derfor udelukkedes af det 1409 i Hindsgavl sluttede forlig og henvistes til en særlig kendelse, hvorfor han forsøgte nye fjendtligheder og navnlig øvede vold mod biskop Johan Skondelev, der klagede til paven, hvilken trætte bilagdes ved forligene 1411, nævnes endnu i forliget i Kolding blandt hertuginde Elisabeths råder." (Holbek & Brun) | Pogwisch, Volf (I6669)
|
| 3617 | "Nævnes 1408 sammen med Peder Lauridsen af Ryde blandt Fru Edele Basses Frænder, turde være identisk med den Mathæs Skuttæ, som 1397 skrives til Gjeltofte, nu Rosenlund (Musse H.)." (Holbek & Brun) | Lauridsen, Mads (I4572)
|
| 3618 | "Nævnes 1417 blandt kong Eriks forlovere ved forliget med hertugdømmerne, beseglede 1425 et vidne af Baag Herredsting, er vel den hr. Eiler Hardenberg, som før 1472 med sin svoger Otte skinkel og sin søster Regitze havde givet gods til Helligaandshuset i Assens." (Holbek & Brun) Yderligere barn: Johan Hardenberg (d. aft 1475). | Hardenberg, Hr. Eiler (I4237)
|
| 3619 | "Nævnes 1418 som Medlover for Lemmeke Buchwalds Orfejde til Raadet i Lybeck, 1427 Medlover for Betemann Zagels Afhændelse af en Rente i Eichede, førte 1434 Klage over Hertugerne Erik og Bernhard af Sachsen-Lauenburgs Plyndringer i Landsbyen Bunningsted, boede 1439 og 1445 i Sülfeld." (Holbek & Brun) | Hummersbüttel, Johan (I3451)
|
| 3620 | "Nævnes 1421, beseglede 1430 til vitterlighed med Else Pedersdatter (Due), 1433 et vidne af Mors Nørre herredsting og 1438 til vitterlighed med hr. Lage rød. Mogens Pedersen af Damsgaard, Peder Mogensen af "Gulderup" og Anne, Mogens Mogensens efterleverske til "Falstersløf" (jvf. S. 132-33) gjorde 1443 et mageskifte med hr. Eskild Nielsen (Banner) (Kiev. Dok. Høeg)." (Holbek & Brun) | Glob, Mogens Mogensen til Fjellerslev (I5048)
|
| 3621 | "nævnes 1424 i Procesakterne mellem Kong Erik og Hertugdømmerne." (Holbek & Brun) | Hvas, Johannes af Ormstrup (I3344)
|
| 3622 | "Nævnes 1439 sammen med broderen Palle, siges i en gammel slægtebog at være dragen til Danmark med sin broder (Wulf!) på grund af uenighed med hertugen "udi Lante Holsten" og at være bleven landsdommer i Sjælland og lensmand på Kalundborg, var 1443 bosat på Lolland og udstedte da med flere et vidne af Lollands landsting, har 1446 beseglet de såkaldte "Laalands Vilkaar"." (Holbek & Brun) | Daa, Christiern (I4632)
|
| 3623 | "Nævnes 1446, skrives 1448 til Borstel, solgte 1452 til Hertug Adolf en skov mellem Sülfeld og Nertze, kaldes 1454 Hartvig Johans Søn til Borstel, Skrives endnu 1457 til dette Gods, da han til Raadet i Hamborg afhændede sin Landsby Oldenstede i Bergstedt S." (Holbek & Brun) | Hummersbüttel, Hartvig (I3450)
|
| 3624 | "Nævnes 1448 til Vitterlighed med Oluf Henriksen Gøye, skrives 1450 til Højbygaard, Fuglse H., som Vidne for Hr. Mogens Gøye, 1454 med Erik Pors og 1462 m. Anders Grøn, indgik 1469 Forlig med de Sønder Lyngelse Mænd." (Holbek & Brun) | Walkendorff, Henning (I3056)
|
| 3625 | "Nævnes 1451, 1469-70 og 1488 sammen med broderen, skrives 1464 til Bornstein (ved Ekernförde)." (Holbek & Brun) | Blome, Henrik til Bornstein (I3468)
|
| 3626 | "Nævnes 1462-63 med broderen Johan, fik 1467 lovhævd på Dredholm (?Drivholm i Vrensted S.), 1468 medvidne på Aars herredsting." (Holbek & Brun) | Vognsen, Niels Mortensen (I6715)
|
| 3627 | "Nævnes 1469, kaldes 1470 "des olden hern Siverdson", Foged paa Svavsted." (Holbek & Brun) | Sested, Otto (I3475)
|
| 3628 | "Nævnes 1474 som Arving efter Fru Bodil Gundesdatter (Lange)." (holbek & Brun) | Marine (I3737)
|
| 3629 | "Nævnes 1483 som Enke "af Irup". Friis af Haraldskær (S. 84) Peder til Irup død 1483 sabbato s. pentecoste (17 Maj), ifølge Stenen døde Hustruen s. A. (CAJ, Nr. 77)" (Holbek & Brun) | Banner, Kirstine Nielsdatter (I4267)
|
| 3630 | "Nævnes 1532 af oldebarnet ? Niels Lange som værende en af dennes forældre, dvs. forfædre, som havde købt noget bondejord, Kyndeseje (Hjerm H.) af nogle bønder, bl. a. Anders Kynde i Holstebros far. Dette er den eneste sikre nogenlunde samtidige omtale af en tidlig Mogens Spend. I Thomas Fastis (død 1600), ligprædiken fra 1600 (1611) nævnes hans farmors forældre Mogens Spend til »Heissel« og fru Mette Glob, hvor Heissel vel betegner den nu forsvundne hovedgård Store Hessel (Borbjerg S., Hjerm H.). Angives også i slægtebøger at være far til Ellen Spend, gift med Palle Iversen Juel [Stjerne-Juel], der med hende fik Udstrup (Nørre Nissum S., Skodborg H). Gravstenen i Flynder Kirke 1574 over det formodede oldebarn Christen Mogensen Juel viser et Rodsteen-våben som oldemoderens." (Holbek & Brun) "Til Udstrup i Ringkøbing amt. Udstrup ejedes 1473 af Jens Spend og derefter af hans Søn, Mogens Spend, hvis Datter, Ellen, bragte den til Palle Juel, hvorefter dennes Søn, Mogens Juel, og hans Søn, Palle Juel, besad Gaarden" | Spend, Mogens til Udstrup (I3511)
|
| 3631 | "Nævnes 1558 i rostjenestelisten." (Holbek & Brun) | Vind, Berete Christensdatter (I4745)
|
| 3632 | "nævnes af Dyrskjøt 1470. »Hand eigede Aslund, fogetgaard och megit gods«. Dyrskjøt omtaler ham ikke som Foged i Kjær Herred, men han anføres dog som saadan 1485, da der Tirsdag næst efter St. Knuds og Kjeldsdag blev udstedt Tingsvidne om, at der denne Dag af Hr. Niels Pedersen, Sognepræst i Vester Hassing, var bleven fremlagt og forlangt tinglæst et Skelbrev angaaende V. Hassing og Gandrup Marker, hvilket Brev velb. Thorlef Hwal 1460 havde erhvervet ved 8 Sandemænd1. Ligeledes var Anders Kjærulf Herredsfoged 1494, da der udstedtes Tingsvidne af Kjær Herreds Ting om, at Birkelse i 4 Biskoppers Tid havde ligget til Børglum Bispestol upaatalt af Vidskølkloster. | Kjærulf, Anders Andersen (I980)
|
| 3633 | "Nævnes endnu 1542 i Adelens takst under Viborg Stift." (Holbek & Brun) | Stygge, Mette Christensdatter (I4832)
|
| 3634 | "Nævnes fra før 1308, var død 7. september 1355, da hans enke Susanne Nielsdatter Gyldenstierne m. sine efternævnte tre sønner fik pavelig bevilling på selv at måtte vælge sig skriftefader at give dem absolution i deres dødsstund; hun boede da i Odense Stift, og er muligvis gået i Kloster. Nævnes 1308, måske den Niels "Ingvordensen" (hvis der ikke var tale om Ingver Udsen). som 1341 i Roskilde besglede Kong Valdemars forpligtigelse til Adelsen, og den "Niclaus Iwærss" som 1348 var medarving efter Hr. Niels Glob af Todbøls enke, Fru Ingeborg og børnene Lars Glob og Christine Nielsdatter." (Holbek & Brun) | Rosenkrantz, Niels Iversen (I3360)
|
| 3635 | "Nævnes første Gang 1378 til vitterlighed for Hertuginde Kunigunde, den 1375 afdøde Hertug Henrik af Sønderjyllands enkes forlig med Dronning Margrethe, var 1378 til vitterlighed med Henrik Skarpenberg, medbeseglede 1388 (22 Aug.) det brev, hvorved brødrene Henneke Skarpenberg og Lyder Meinstorp kvitterede Dronning Margrethe for skyldige penge; beseglede s. å. (29 Sept.) Carl Moltkes og hans Sønners afkaldsbrev til Dronningen på Grimstrup Slot) og 1388 (4 Okt.) Gisela, Drosten Hr. Henning Podebusks og hans Sønners Afkaldsbrev til Dronningen på det Gods, der var bortpantet til Dronningen; 1399 var han ridder, da Gert Ketelhodt til ham afstod al rettighed til Bådesby, Lungholm og Gloslunde, som han havde i pant af Hr. Benedict van Anevelde Henriks søn, var 1396 medlover for Hr. Jens Rud d. æ., da denne til Dronning Margrethe oplod Jungshoved og Stegeborg, 1400 til vitterlighed, da Eline Peder Brahes datter lod alle breve på Sæby erklære døde og magtesløse, var endnu 1405 i Live, da han findes i Kong Eriks og Dronning Margrethes følge i Helsingborg." (Holbek & Brun) | Walkendorff, Hr. Peder Henningsen (I3057)
|
| 3636 | "Nævnes i dronning Christines husholdningsregnskab og 1525 i en rustjenesteliste blandt adelen i Ribe stift. Var 1528 blandt de herremænd som med heste, svende og harnisk skulle møde i Holsten for at følge kongen ud af riget. Nævnes 1536 i den store reces, tiltalte samme år borgerne i Slagelse, fordi de under grevens fejde havde plyndret (hans hustrus) gård Knudstrup, havde 1542-43 Halkjær i pant, trættede 1549 med sin 2. hustrus moder, fru Anne Rønnow om hendes søn Carl Urnes fædrene gods, som denne havde solgt ham. Nævnes 1552 i adelens landemodevedtægt, mageskiftede 1553 sin hustrus part i Engestofte til hendes broder Jørgen Urne." (Holbek & Brun) | Skovgaard, Jørgen til Skovgaard (I4887)
|
| 3637 | "Nævnes i fru Jytte Gyldenstiernes våbenbog, hvor det afbillede våben tillægges hende." (Holbek & Brun) | Kabel, Karen Ottesdatter (I4948)
|
| 3638 | "Nævnes i Gavebrevet som Medlover med Broderen Lambert som Hr. Hartvigs Arvinger, solgte s. A. et Bol til Kirken i Ulensiek, solgte 1310 med Broderen atter et Bol til samme Kirke, er vel den Hinricus (Henneke), der med Brødrene „Lambertus et Conradus de H. dicti Struz" afhændede et Bol i Landsbyen Hummersbüttel, nævnes 1320—21, beseglede 1322 Grev Adolfs Forlig med Grev Johan, nævnes 1324 med Broderen Lambert, alene 1327 og 1329: indgik 1330 et Forlig med Domkapitlet i Hamborg, fik 1331 i Pant af Grev Gert Hindsgavl med hele Hælvten af Fyen, var 1332 Medlover ved Forliget mellem Greverne Gerhard og Johan og Kongerne Erik og Christopher, havde Halvdelen af Fyen og Hindsgavl i Pant, indgik 1333 Forlig med Grev Gert, hvem han lover at tilbagegive, hvad han i Fyen og Jylland havde oppebaaret af Tiende og Kontributioner udover hvad der tilkom ham; 1333 betegnes han som Lambert Struz' avunculus, var 1336 Grev Johans Vasal, stiftede s. A. et Vikari i Klostret Reinbeck af sin Landsby Borchfeld (Sülfeld S.) samt skænkede Klostret Reinfeld 16 Mark Rente af Landsbyerne Ober- og Nieder-Bocberg, nævnes 1342 som Johan H. de oldere, Foged hos Grev Johan, med sin Søn Henneke, solgte s. A. med sine Sønner Henneke og Hartvig til Klostret Reinbeck Landsbyen Todendorpe i Sognet Radelfstede (Rahlstedt), som de havde købt af Nicolaus af Wedel kaldet Kohoved, forekommer 1343—44, indgik 1346 med sine Sønner Henneke og Hartvig en Forpligt til Grev Johan, Junker Gert og Junker Alf om at indløse flere til dem bortpantede Godser, Byen Oldesloe, Kremper Marsk og Steinburg, at udlevere alle i Hænde havende Gældsbreve og at aabne sit Slot Stegen for Greverne." (Holbek & Brun) | Hummersbüttel, Henneke (I3457)
|
| 3639 | "Nævnes i Musted i Jerslev Sogn i 1570erne som Fæster under Otto Banner til Asdal, der 1573 havde købt Gaarden af Kronen; men Peder Mørk synes dog kun at have brugt en Del af Gaarden, og antagelig var hans Broder Lars allerede da kommet hertil. Peder Mørk ejede en Søsterlod i Kornumgaard i Vester Brønderslev Sogn, hvilken han maa formodes at have faaet med sin Hustru. 1576 købte Peder Munk til Estvadgaard m.m. Kronens Rettigned (Herligheden) i nogle Selvejergaarde i Jerslev Herred, deriblandt Kornumgaard og fik Tilladelse til ogsaa at tilforhandle sig Bondeskylden; men 1580 maatte han lade Handelen om Herligheden af Kornumgaard gaa tilbage, fordi der var klaget over, at han ikke havde ydet Besidderen den Beskyttelse, han som Husbond burde yde ham. I Mellemtiden havde han imidlertid af Peder Mørk købt hans Søsterlod i Kornumgaard, hvilken Lod saa Kongen overtog. Peder Mørk nævnes i Musted under Arvestriden 1594 om Arv efter Faderen, men senere boede han nok i Sønder Saltum og 1606 nævnes han i Holmgaard i Hellum, og han var død før 1608." (Klitgaard: Vendsysselske Aarbøger 1946, side 353) | Mørk, Peder Hansen (I6804)
|
| 3640 | "Nævnes i Skovklosters dødebog tilligemed sin søn Niels og lige efter Jakob Rintaf og dennes hustru Elsof, pantsatte 1404 gods i Tokkerup til nævnte sin broder. Mon den Peder Griis, som 1413 var bosat på Lolland og var gift med Beate Eskild Falsters enke, til hvis børn han da udstedte en af hans "broder" Finkenove beseglet forpligtelse. Hans sønner var vistnok af et tidligere ægteskab." (Holbek & Brun) | Griis, Peder af Nordrup, af Reinstrup (I5141)
|
| 3641 | "Nævnes med (broderen?) Jakob 1328, skødede 1333 gods i Froste herred til Peder Jensen af Nym, kannik i Lund, og kaldes da Tue Nielsen kaldet Pæling af Harebjerg (Torne H.), kaldes 1334 Tue Pæling og fik da 10 mrk. sølv i ærkebisp Karls testamente." (Holbek & Brun) | Rani, Tue (I6566)
|
| 3642 | "Nævnes med farbroderen 1330 (Marquardus filius fratris Alberni), kaldes oftere Rorlant eller Rorelant (ordet dannet af ror = Siv, analogt med rörbrök (Sivsump), vel en forsvunden lokalitet i de side Enge, der var de v. d. Wischers hjemstavn); 1332 voldgiftsmand i en strid mellem biskop Helimbert og greverne Giselbrecht og Gerhard, 1334 nærværende, da hertug Valdemar gav Kiel Privilegium på dets Havn (Dn. Marq. de Wisch al. dictus Roreland), 1338 bl. hertug Valdemars råder (Marq. Roreland), sluttede 1343 et forlig med biskop Henrik af Slesvig om indløsningen af slottet Svavested, som han havde i pant for 3000 Mk. (Hr. Marq. v. d. W. gen. Rorelant), 1344 sammen med fætteren Markvard (samme betegnelse, s. o.), var 1350 til vitterlighed for det af hr. Marquard Glüsing udstedte vidnesbyrd om at greverne Henrik og Claus havde udleveret det til ham bortpantede Rendsborg (her Marquard Rorelant); nævnes senest 1355 som vidne ved Rendsborg borgmester og råds brev på en præbende (Marquardus de Wisch dictus Rorelant, miles)." (Holbek & Brun) | von der Wisch, Hr. Markvard (I3491)
|
| 3643 | "Nævnes sammen med broderen Henrik 1314, beseglede 1326 i Nyborg ligesom sin broder grev Gerts forlening med Sønderjylland, var 1328 en af de adelsmænd, som påny sluttede sig til kong Christoffer, nævnes året efter i forliget mellem kong Christoffer og grev Johan, på hvis side han og indbefattes i forliget med grev Gert 1332 i Kiel, beseglede 1341 til vitterlighed med ovennævnte hr. Peder Lauridsen og året efter den af kong Valdemar Atterdag ved hans regeringstiltrædelse udstedte forpligt, var 1343 en af kongens forlovere ved forhandlingerne i Varbjerg, levede 1347." (Holbek & Brun) | Panter, Ove Nielsen (I3337)
|
| 3644 | "Nævnes som enke 1428 (!), hendes arvinger førte endnu 1544 [slåfejl?] proces om hendes arvepart i Skjern; gift med Mattis Nilsen i Vindum, hvis våben var en murtinde, og med hvem hun 1437 (!) solgte gods i Hads herred til bispen af Aarhus." (Holbek & Brun) | Podebusk, Johanne Hansdatter (I3782)
|
| 3645 | "Nævnes som Enke under sin Dødsdag 22 Aug. i "Necrlogium Ripense" og for sin Aartid gav nysnævnte Kanniker sin halve Gaard i Skads." (Holbek & Brun) | Katharina (I3226)
|
| 3646 | "Nævnes som ældste datter ved skiftet efter faren i 1814. Hendes egne børn var omtrent jævnaldrende med hendes yngste søskende og ses at have plejet omgang med dem: Hendes 17 år yngre bror Adolf udlæres i Aalborg til hattemager sammen med hendes søn Moritz (de er logerende i samme hus). Hendes anden søn Peter (Berend) er forlover ved hendes yngste bror Jacobs vielse 1843 i Trinitatis. Desuden ses hendes svoger S. Michaelsen at være forlover ved Moritz' vielse i København 1858" (Brøndsted) | Adler, Frederikke (I1652)
|
| 3647 | "Nævnes tidligst 1343. derefter 1348 og 13,50 (s. o.); var 1359 medlover for Hertug Albrecht og hans Søns Gældsbrev til greverne Henrik og Adolf, 1361 medlover for de Gadendorpers udsoning med Staden Rendsborg. 1366 medlover ved salget af Sucksdorf, tilskødede 1375 grev Henrik »more danico« sin ejendom i Bunstorf (Bondestorf) S." (Holbek & Brun) | von der Wisch, Claus (I3490)
|
| 3648 | "Nævnes tidligst 1406 (Fru Ide af Asdal), derefter 1408 (Ide Luders dotter) og var 1425 gift med hr. Lyder Kabel til Fuglsang, der 1426 kundgjorde, at hun havde skænket sit gods Gudumslund til Viborg bispedømme for sjælegave." (Holbek & Brun) | Holck, Ide Lydersdatter af Asdal (I4277)
|
| 3649 | "nævnt 1174, 1190." (Holbek & Brun) | Gans, Johannes (I16771)
|
| 3650 | "Nævnt 1233 som Vidne med Greve Adolf af Holsten. | von Buchwald, Sifridus (I3449)
|