Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 35,001 til 35,050 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 35001 | Ifm. moderens ægteskab med Sophus Maikjær. FT 1916, Kayerødsgade 31, forhus, kælder:Sophus Maikjær 21/12 92, Husfader, Værftsarbejder, Stuhr (Årsindkomst 1550, statsskat 9,´5, Kommuneskat 41,40. Med ægtefælle Erna Andrea Maikjær (1/12 91, Husmoder), og børnene Kai William Plass Maikjær ( 29/10 1910), Anna Viola Maikjær (3 Sep 1913). | Ulder, Kai William (I11780)
|
| 35002 | Ifm. pasansøgning 1920: f. 14 Apr 1894, Gyngstrup, Denmark. fader Christian Jørgensen. Udvandret fra Esbjerg 1 May 1912 og i USA 1912-1918, derefter soldat i Frankrig. Bopæl: Blair, Washington, Nebraska. Occupation: Farming. Naturalized 12 Jul 1918, Geary, Kansas under militærtjeneste i Frankrig 1918 - 1919. [Pasbillede på bagsiden af formular]. | Jorgensen, Thorvald (I18751)
|
| 35003 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I17196)
|
| 35004 | Ifølge Dyrskjøts Optegnelser ejede Bjørum, Aslund og meget mere Gods i Kjær Herred, men selv om vi indskrænker Ejendomsbegrebet til kun at gælde Parter af Bondeskylden af disse Gaarde, maa vi dog for Aslunds Vedkommende nære nogen Betænkelighed ved Rigtigheden af det anførte, og det turde være sandsynligere, at Aslund, : Øster Aslund i Ø. Hassing Sogn, har været blandt det Gods, som blev forbrudt i Klementsfejden eller Grevefejden, og som Slægten ikke senere formaaede at genindløse. 30. Maj 1552 blev Ø. Aslund, som da var delt i 3 Gaarde og brugtes af en Peder Thomsen og en Rasmus Jensen, nemlig mageskiftet fra Kronen til Aalborg Hospital, som allerede 1444 havde faaet Gaarden V. Aslund i Nabosognet V. Hassing foræret2, og Klostrets Forstander Peder Jensen havde 1548 anmodet Kongen om at faa Ø. Aslund ved Mageskifte3. I Præsteindberetning af 1553 siges den at bestaa af 5 Gaarde byggede i én samt af 3 Bol, og den brugtes 1562 af Rasmus Jensen i Forbindelse med en Mads Jensen (Klitgaard) | Kjærulf, Bertel Andersen (I1052)
|
| 35005 | Ifølge Family Search er Harry født på Den kgl. fødselsstiftelse, og iflg. kirkebog er der kun et drengebarn født her den 6/6 1910, og dennes mor er en ugift polak. Hvilket tyder på, at Harry er blevet bortadopteret. | Jensen, Harry Alex (I2090)
|
| 35006 | Ifølge folketælling 1930 | Hendriksen, Henriette (I32)
|
| 35007 | Ifølge ikke verificeret kilde skulle han være blevet gift med sin hustru 16. maj 1924 | Jensen, Karl Marius (I698)
|
| 35008 | Ifølge Kgl Res 9/2 05" [familienavnet Christiansen ændret til Frost] | Frost, Ejvind (I19810)
|
| 35009 | Ifølge Kvæg- og Kopskat 1681 har Enken og hendes ældste Søn, Christen Christensen, hver en Halvdel af Gaarden- | Jacobsdatter, Maren (I16619)
|
| 35010 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I19783)
|
| 35011 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I19782)
|
| 35012 | Ifølge navneændringsbevis fra Københavns Amt af 23 oktober 1964 [ændres barns navn] samtidig ændring f faderens famiienavn" | Porsholt, Viggo (I19781)
|
| 35013 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I18662)
|
| 35014 | Ifølge Skovby Herrreds fogeds skifteprotokol 1854-1866, side 257: Søren Johansen er død 18. april 1860 efterladende sig 3 døtre: Ane Margrethe, 13 år Ane, 12 år Maren Kirstine, 10 år og fremlagde genpart af en den 15/9 1858 oprettet kjøbekontrakt, hvormed afdøde har solgt gaarden til søsteren Ane Petrine Johansdatter. 24/10 1860. I samme protokol står, at de tre børn arver hver 2210,60 rdl, som sættes i Overformynderiet, Gaardens matrikel nr. 3. Gaarden 9000 rdl. - 5 tøner-2skæpper, 1 tj. 2 1/4 alb. Løsøre 2157, 3 rdl. summa 11.157,3 rdl. 1. til 3 børn af tidl. ægteskab (kilde slægtsforskning fra Inger Kingo) | Johansen, Søren (I40)
|
| 35015 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I15015)
|
| 35016 | Igen 1864, Heden, Asdal, ved datteren Maries dåb. | Jensen, Søren (I7447)
|
| 35017 | Igl FT 1911 tilflyttte Ribe fra England 1896. Broderen Christian Frederik Ludvig Schrøder synes at have opholdt sig i London i 1885 (se denne). | Schrøder, Wilhelmine Louise (I14209)
|
| 35018 | Ihjelslået 1612 af Hans Pedersen Mørk i Øster Gerndrup. | Lauridsen, Jens (I951)
|
| 35019 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I15760)
|
| 35020 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14393)
|
| 35021 | Iht navnebevis udfærdiget 26 januar 1962 af Frederiksborg Amt ... navnet Carl Albert Aude. | Aude, Carl Albert (I13612)
|
| 35022 | Iht Skr fra Byfogedkontoret i Svendborg af 6. August 1903 og i Henh. t. Justitsmin Cirkulære af 30 Maj 1903 fører hun herefter Familienavnet Jølver saaledes at hendes fulde Navn fremtidig er: Fritse Camilla Josephine Jølver. | Jølver, Fritse Camilla Josephine (I14701)
|
| 35023 | Iht. FT 1870 og FT 1901. | Jacoby, Sophie (I9788)
|
| 35024 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I17849)
|
| 35025 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21855)
|
| 35026 | Iht. skiftet efter faderen: "06.06.1730 Stephen Pedeersen i Nrøør Tornby Fol. 108 Mette Nielsdatter Arvinger: Enken Børn: Peder Stephensen, 22 år, som har Fæstet på stedet Niels Stephensen, ? år Maren Stephensdatter, g.m. Niels Jensen i Sønder Tornby" | Stephansdatter, Maren (I19476)
|
| 35027 | Iht. skiftet efter faderen: "06.06.1730 Stephen Pedeersen i Nrøør Tornby Fol. 108 Mette Nielsdatter Arvinger: Enken Børn: Peder Stephensen, 22 år, som har Fæstet på stedet Niels Stephensen, ? år Maren Stephensdatter, g.m. Niels Jensen i Sønder Tornby" | Stephansen, Peder (I19467)
|
| 35028 | Ii Vester Götland. | Rosenkrantz, Erik Nielsen (I5061)
|
| 35029 | Ikke entydigt identificeret. på datoen: begravet Jens Olsens hustru. | Clausdatter, Karen (I5946)
|
| 35030 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1201)
|
| 35031 | Ikke med i FT 1787. Ikke omtalt i skiftet efter moderen, 29 Sep 1795. | Larsdatter, Mette (I5603)
|
| 35032 | Ikke umiddelbar fundet i KB Gjelleup 1696 (ops. 52 ff) | Barfoed, Inger Jacobsdatter (I2368)
|
| 35033 | Ikke-så-velstående (Hannover). | Heine, Heyman (I1688)
|
| 35034 | Ila Jorgensen Fødselsdato: 18 Sep 1898 Fødested East Saugatu*, Michigan Tidligere bopæl: Northport, Leelanau, Michigan, United States Dødsdato: 8 Dec 1993 Fars navn: Eugene Z Hutchinson Mors navn: Elizabeth A Humphreys. | Hutchinson, Ila Marie (I11280)
|
| 35035 | Ila Mae Dall Fødselsdato: 6 February 1913 Fødested: Illinois Bopælssted: Chicago, Cook, Illinois Adresse: 1620 W 102nd St Begravelsesdato: 24 December 1985 Begravelsessted: Berrien Springs Ægteskabelig status: Widowed Beskæftigelse: Housewife Fars navn: Charles Clarkson Mors navn: Elizabeth Carbine Informantens navn: P V Chandy Death 20 December 1985 Sted for begivenhed: Rose Hill, Cook, Illinois, United States Funeral Home: Edgar Funeral Home Kirkegård: Rosehill | Clarkson, Ila Mae (I21759)
|
| 35036 | Ila was the daughter of Eugene Hutchinson and Elizabeth Humphreys. She was married to Bert Jorgensen on 15 April 1917 in Manistee. They were the parents of 3 children; LaVerne, Leslie and Margaret. (FindaGrave.com) | Hutchinson, Ila Marie (I11280)
|
| 35037 | Ileus. | Rothenborg, David Philip (I8417)
|
| 35038 | Ilf. Bärbel Klein: David Heimann. Ejendommeligt at to levende børn havde samme navn?. Private User i Heni anfører uden information af nogen art en Benjamin Heimann. Navnet anvendt her, omend det måske blor skal læses som "yngste". | Heimann, Benjamin (I16356)
|
| 35039 | Ilf. MyHeritage-opslag | Hermansen, Anne Sofie (I11182)
|
| 35040 | Ilf. nekrolog i Nebraska fra c. 1876. | Johansen, Magdalene Cathrine (I20121)
|
| 35041 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I17888)
|
| 35042 | Ilja Rudolph Bergh (født 22. januar 1927, død 5. september 2015) var en dansk pianist og komponist. Hans far var sangpædagog og hans mor russiskfødt og maler. Hans farfar var komponisten Rudolph Sophus Bergh og hans oldefar lægen og zoologen Rudolph Bergh. Ilja Bergh førte en farverig og omskiftelig tilværelse. Hans barndom førte ham fra Berlin over Riga og Kijev til København, bl.a. fordi hans far var af jødisk familie. Han fik sin første klaverundervisning i Kijev 1935-1937. Under 2. verdenskrig blev han optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, men blev smidt ud ”på grund af obsternasighed” ifølge hans egne ord. Senere blev han optaget igen og fik sin eksamen i 1957. Efter en tid som boheme i København blev han en kort tid ansat på musikkonservatoriet i Odense, men valgte at studere videre i München. De næste mange år opholdt og virkede han rundt om i Europa. I perioden efter 1959, var han fastboende først i München og siden i Flensborg, hvor han frem til 1986 arbejdede som musiklærer. Derefter boede han på Møn, på Elsa Gress' såkaldte Decenter på Marienborg slot. I 1983-1985 var Ilja Bergh medarbejder i Torino ved teaterkompagniet Compagnia Sperimentale Drammatica, og skrev musikken til en del af kompagniets forestillinger. Sideløbende gav Ilja Bergh regelmæssigt givet koncerter i Italien, Spanien og Tyskland. Hans musik var først og fremmest for klaver. Men stilmæssigt har den bevæget sig noget rundt. Bergh har skrevet a-tonal musik, været engageret i Fluxus-lignende, happening-agtige ”Prozess-koncerter”, men endte der hvor inspirationen og den frie tilgang til musikken var vigtigere end systemer og provokationer. Han kaldte selv sine værker for ”Menneskemusik” og hævdede at være inspireret først og fremmes af Franz Liszt, Aleksander Skrjabin og Olivier Messiaen.[1][2] Han medvirkede i radiomontagen "Eliten i minefeltet" og i 2011 udgav han selvbiografien "En egocentrikers eskapader". (Wikipedia) " ... Iklædt utraditionelle gevandter og broderet kalot har han optrådt ved et væld af koncerter som komponist og som pianist med andres og egne værker på programmet. En talentfuld ener og lidt af en outsider i det danske musikmiljø, hvilket man får bedre forståelse for ved læsning af hans memoirer. Ilja Bergh er født i Berlin, hvor han tilbragte de første år af sit liv. Moderen, Marussia, var russisk og en meget søgt underviser inden for teater og dans. Hun var blandt andet elev af Stanislavskij, og hun fandt også tid til at male. Faderen var dansk, sanglærer, musikalsk og lidt af en fantast, der ifølge Ilja Bergh var blevet vildledt af en dum psykoanalytiker. Da Anden Verdenskrig nærmede sig, måtte Ilja Bergh rejse med sine russisk-dansk-jødiske forældre tilbage til Danmark med en omvej omkring konservatoriet i Kijev. Som følge af denne omflakkende tilværelse havde Ilja Bergh svært ved at indordne sig i skolen; men han lærte hurtigt at spille formidabelt godt på klaver. Inspireret af sin mor og sin farmor fik han en livslang vision om at sammenfatte musik, billedkunst og teater i ét. På samme måde blev Schumann, Liszt, Skrjabin og Messiaen hans favoritter inden for kompositionsmusikken, hvilket stod i grel modsætning til den herskende smag på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor Ilja Bergh i nogle år slog sine folder. Resultatet blev, at Ilja Bergh kom til at udfolde sin kunst i stadig opposition til det danske kulturliv. Han blev en af de tidlige ungdomsoprørere, en svoren ateist med mange tanker om at fremme og kombinere kunstarterne og at provokere det etablerede borgerskab med surrealistiske happenings. I København optrådte han jævnligt. I perioder omdannede han sin lejlighed til koncertsal, alt imens han inddrog sine vidtgående kulinariske interesser i projekterne. Han hang ud på baren Drop In med kunstnervenner, blandt andre pianisten og anmelderen Jurij Moskvitin, og han arbejdede sammen med malerne Jørgen Nash og Jens Jørgen Thorsen. Andre år boede han i Tyskland, hvor han komponerede og arbejdede tæt sammen med stedets musikere, malere og teaterfolk, blandt andet avantgardegruppen Spur i München. Efter en række kaotiske, men oplevelsesrige år, der også indbefattede en hel række stormfulde ægteskaber, nærmede Ilja Bergh sig en slags midtvejs- eller kunstnerkrise. Selv skriver han, at han var ved at blive offer for den danske jantelovs mentalitet. Han kom da i kontakt med Elsa Gress og kredsen omkring hende. I årene 1975-81 tilbragte han lange perioder hos hende på Marienborg Decenter. Her fandt han endelig en gruppe mennesker, der forstod ham som kunstner og menneske. Han fik hjælp til at komme videre og fik lidt mere orden på sit liv. I dag bor Ilja Bergh på skift i München, Berlin og København, og han er stadig fuldt optaget af sit projekt. "Kunsten har kun kraft og berettigelse, hvis den er i stand til at vælte menneskets vanetænkning," skriver han. Og det har han på mange måder ret i." (Eva Hvidt i Krtitelig Dagblad) | Bergh, Ilja Rudolph (I8296)
|
| 35043 | Im Dezember 1669 erhielt er für Lippstadt das Privileg, da sein Neffe Benedict Elias dort lebte. Er handelte in der Stadt mit holländischen Waren. | Gomperz, Juda Leiman (I1383)
|
| 35044 | Im Februar 1939 gelang es Mathilde Schlesinger als erste der Familie durch die "Jugend-Alijah" nach Palästina auszuwandern. Hierzu hatte sie zunächst einen einmonatigen Vorbereitungslehrgang belegt, bevor sie durch ein von der "Jugend-Alijah" organisiertes Schiff nach Palästina ausreisen konnte (Stolpersteine)" | Schlesinger, Mathilde (I16250)
|
| 35045 | Im Frühjahr 1939 bot sich für 35 Jungen die Möglichkeit zur Aufnahme in dem nahe Haifa gelegenen, streng religiösen Jugenddorf Kfar Hanoar Hadati (H. Krohn: Vor den Nazis gerettet). (Nuhe) | Lotan, Israel Menachem (I9331)
|
| 35046 | Im Frühjahr 1940 wurden Elise und Adolph Gossels nach Berlin abgeschoben. Der zehnjährige Meinhard gelangte in ein Kinderheim der Israelitischen Gemeinde, von wo aus er im Winter 1940/41 nach Berlin zu seinen Eltern entlassen wurde. Elise Gossels wurde am 24. Oktober 1941 mit ihrem Mann und Sohn Meinhard im zweiten Berliner Transport nach dem Getto Litzmannstadt (Łódź) deportiert. Während ihr Sohn dem Hunger und den unmenschlichen Bedingungen des Gettos im September 1942 erlag, überlebte sie bis Juni 1944. Meinhard Gossels was born in Emden, Germany in 1930. Prior to WWII he lived in Emden, Germany. During the war he was in Litzmannstadt, Poland. Meinhard was murdered in the Shoa. | Gossels, Meinhard (I9342)
|
| 35047 | Im Jahre 1681 lebte er in Wesel, das Privileg trat er an seinem Neffen Ruben Elias ab und lebte bis zu seinem Tod in Cleve und wurde in Emmerich bestattet. | Gomperz, Juda Leiman (I1383)
|
| 35048 | Im Oktober 1938 wurde Sohn Manfred Bari aus der Bornstraße 25 mit der sog. Polen-Aktion nach Bentschen/Zbaszyn gebracht und dort bis 1939 interniert. Manfred Bari gelang es, von dort nach Hamburg zurückzukehren und in die USA zu flüchten." (Stolpersteine) | Bari, Manfred Moshe (I16343)
|
| 35049 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21544)
|
| 35050 | Impressario for Peter Sisters. | Wolsgaard-Iversen, Hermann Carl Albrecht (I2193)
|