Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 33,001 til 33,050 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 33001 | Hustrus navn muligvis Esther Nechama. | Munk, Moshe (I5787)
|
| 33002 | Hverken KB RH eller KB Solbjerg anfører barnets navn. | Sichel, Sonja (I2075)
|
| 33003 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1103)
|
| 33004 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1104)
|
| 33005 | Hvis den rigtige person, se biografi. | Heilbot, Phibus (I1752)
|
| 33006 | Hvis gift 1775 så nok f. bef 1757. Sønnen Hartvig f. c. 1757. | Nathan, Levin Joel (I8138)
|
| 33007 | Hvis reg. til US Census 1910 er korrekt, så 1900. Meldte sig som frivillig, amerikansk soldat 1917 | Beck, Jonas Christian (I12801)
|
| 33008 | Hydrops Pectoris | Raphael, Sara Serle (I8875)
|
| 33009 | Hyllinge Kirke "Epitaf. Niels Parsberg og Hustru, Fru Elisabeth Sehested, gift 1579; Gud kaldte ham »til sit rette Fæderneland 13. Jan. 1592 og hende derefter«. Foroven paa Tavlen Ps. 39, 5—6. Paa Epitafiet var fremstillet Ægteparret med deres Børn, tre Sønner og seks Døtre. Hang (1755) i Sakristiet." (Danmarks Kirker) Ifl. Holbek & Brun begr. i Roskilde Domkirke. | Parsberg, Niels til Harrested og Sandbygaard (I4994)
|
| 33010 | Hypertensive arterioslerosis med underliggende hjertesygdom. | Juhl, Kurt (I12603)
|
| 33011 | Hytoft, Sven Åge, civiløkonom, kontorchef i Dansk Søassurance. Født 2. feb. 1930 i Marstal. Mellemskoleeksamen 1945, styrmandseksamen 1958, skibsførereksamen 1960, H.D. (forsikring) 1968. Studieophold i England 1964. Ansat i div. rederier, Kjøb. Sø 1. juni 1962, fuldmægtig 1. jan. 1963, afdelingschef 1. juli 1970, kontorchef 1. jan. 1973 | Hytoft, Sven Aage (I11573)
|
| 33012 | Hængt sig selv. | Knudsen, Knud (I2103)
|
| 33013 | Hævdes af nogle kilder at være gift med Anders Nielsen Due, men der er tale om en Andreas Nielsen, som ikke havde efterkommere (Holbek & Brun). | Saltensee, Cecilie Tokesdatter (I1046)
|
| 33014 | Hævdes fejlagtigt at have været gift med Cecilie Tokesdatter Saltensee (Som var gift med en Andreas Nielsen, uden afkom). | Due, Anders Nielsen (I1040)
|
| 33015 | HØ HØ 11 253U. Sammen med ægtefællen. | Søndergaard, Gundhild (I7406)
|
| 33016 | HØ HØ 11 253U. Sammen med ægtefællen. | Ewald, Vagn Lykke (I7405)
|
| 33017 | Højde 1,75 m lyshåret (kilde: US Petition for Naturalization) ship name: MS Batory | Nielsen, Niels Christian (I173)
|
| 33018 | Højesteretssagfører C. C. Heilesen død I en alder af 57 aar er Højesteretssagfører C. C. Heilesen efter nogen Tids sygdom afgaaet ved Døden. Højesteretssagfører Christian Christensen Heilesen var ikke alene kendt som en fremragende Jurist. Paa mange andre Områder havde han - bl.a. takket været være sine gode oratoriske Evner - slaaet sit navn fast i den almindelige Bevidsthed - som Poltiker, som ivrig Forkæmper for Andelssagen, som Afholdsagitator m.v. Og dertil kom, at han alene ved sit Ydre, sine stærke og levende Øjne virkede myndig og i sit Væsen var vindende, elskværdig og hjertelig. Heilesen var en Gaardsmandssøn fra Hjørring-egnen, blev Student fra Aalborg, cand.jur. 1911 og fortsatte derefter, samtidig med at han virkede som Sagførerfuldmægtig, med den juriske Manuduktion, der gjorde ham kendt og afholdt i vide Juristkredse. Han blev en af de mest søgte Manuduktører i sin Tid, og endnu efter at han i 1917 havde faaet Bestalling som overretssagfører virkede han som Manuduktør. I 1927 blev Heilesen Højesteretssagfører. I tiden fra 1933 til 1939 havde han offentlige og benificerede sager ved Østre Landsret, Københavns Byret og Sø- og Handelsretten. Flere indsigtsfulde og grundige juridiske Arbejder foreligger fra Heilesens Haand., således "Den Danske Næringsret i Grundtræk", "Love mellem Lande" og Beværterloven af 1924 i Hovedtræk". Som Jurist regnedes han for at være en af vores mest skarpsindige, og med uhyre Grundighed satte han sig ind i alle sager, der blev ham betroet. I Højesteretssagfører Heilesens Virksomhed udenfor Juraen var det først Afholdsbevægelsen og senere Andelsbevægelsen, der særligt stod hans Hjerte nær. Han begyndte som Student med at være Formand for Studenternes Afholdsforening, der senere valgte ham til Æresmedlem. I 1921 blev Heilesen Formand for Hovedbestyrelsen for Danmarks Afholdsforeninger, fra 1935 dens Formand, og desuden har han ledet Afholdsfolkenes Oplysningsforbund og Kontorets juridiske Afdeling. Ved forskellige internationale Kongresser har Heilesen været Landets officielle Repræsentant. Politisk hørte Højesteretssagfører Heilesen til indenfor det radikale Venstre. En Aarrække var han Medlem af Bestyrelsen for Københavns radikale Venstreforenings 1. Kresd og 1919-21 Medlem af Borgerrepræsentationen. 1920 indvalgtes han i Folketinget repræsenterende Hjørring Amtskreds, og navnlig i juriske spørgsmaal, saaledes som medlem af Næringslov-Kommissionen og af den militære Straffelovskommission var han virksom. I de senere Aar var Heilesen meget aktiv indenfor Andelsbevægelsen. Fra 1935 var han juridisk Medarbejder ved Andelsbladet. Og endelig havde han ogsaa Fredsforeningen, Telefonabonnenternes Repræsentantskab o.a. Nytte af hans store Arbejdskraft og Indsigt. De senere Aar havde Højesteretssagfører Heilesen dog mere og mere koncentreret sig om sin store og ansete Sagførerforretning i Niels Hemmingsensgade. Denne del af hans virksomhed vil efter hans Død - og i overesstmmelse med hans sidste Ønske - blive fortsat efter de samme Retningslinier af hans nærmeste medarbejdere, Landsretssagfører Nic. Carstensen og Landsretssagfører Adam Jacobi. tc(Berlingske Tidende, (?) November 1943) Højesteretssagfører C. C. Heilesen død Juristen og Afholdsforkæmperen, der afbrød sin politiske Gerning, men atter gik ind i aktiv Politik. Højesteretssagfører C. C. Heilesen er i Søndags afgaaet ved Døden. Nogle dage forinden var han blevet indlagt på Rigshospitalet lidende af en sygdom i Galdegangen. En lungebetændelse stødte imidlertid til, og hans Kræfter, der i Forvejen var undergravet af tunge, private Sorger, slog ikke til. Han blev kun 57 Aar gammel. Budskabet om Højesteretssagfører C. C. Heilesens død har været et tungt Slag ikke blot for dem, der stod ham nær, men ogsaa for de mange, der saa op til ham i Beundring og Taknemmenlighed for den Gerning, han øvede i dansk offentligt liv. C.C. Heilesen var en gaardmandssøn fra Vendsyssel, og han følte sig i al sin Tid knyttet til Landbruget og Landbostanden med de stærkeste Baand. Gaardmandssønnen fra Vadsagergaard ved Hjørring blev Student, Cand.jur., Overretssagfører og Højesteretssagfører, og han bestod i Tidens løb adskillige Eksaminer og Prøver. Men på Væggen i hans Hjem fandtes ophængt et af Hjørring Amts Landboforening udstedt Vidnesbyrd om, at C.C. Heilesen fra Vadsagergaard, havde bestaaet den af Foreningen anordnede Prøve i Malkning. Han bevarede livet igennem nær Tilknytning til Landbrugets organisationer og var i en lang Aarrække juridisk Konsulent for Andelsbevægelsen. I nogle fortrinlige Bøger har han behandlet Spørgsmaal om Andelsbevægelsen set fra et retsligt Synspunkt og om Brugsforeningsret. Det vakte ikke ringe Forbløffelse, da han paatog sig at varetage Bondepartimanden Vald. Thomsens Interesser under den store Kødsag for nogle Aar siden, og han lagde et saadant Kæmpearbejde i denne meget omtalte Sag, at der ved Dommen blev tilkendt ham et Honorar på 12,000 Kr. Heilesens juridiske Prestige led ikke noget Skaar, men der var mange inden for Landbrugsorganisationerne, som ikke rigitg kunde tilgive ham, at han havde kæmpet i det drabelige slag på Vald. Thomsens Side. Allerede som ung Student bekendte Heilesen sig til de Idealer, som han holdt i Ære lige til sin Død. Han blev Sekretær for Studenernes Afholdsforening, og dette var Begyndelsen til det paa mage maader banebrydende Arbejde, han senere udførte inden for den danske Afholdsbevægelse, og som gav sig udslag i hans forskellige Værker om Ædrueligedslovgivningen. Han blev Formand for Danmarks Afholdsforening og senere Æresmedlem af dens Hovedbestyrelse, og han var i en Aarrække Formand for Danske Afholdsselskabers Landsforbund. Ogsaa Arbejdet inden for Dansk Fredsforening nød godt af C.C. Heilesens Energi. Det var naturligt, at en Mand af C.C. Heilesens hele Livssyn og Indstilling politisk maatte føle sig knyttet til de Radikale, og allerede i 1918 blev han af Det radikale Venstre opstillet som Kandidat i Hjørring og Halvrimmen-Kresene. Ved Valget i 1920 opnaaede han Valg, og han havde derefter Sæde i Folketinget til 1929, da han ikke længer ønskede at fortsætte. Han var blevet Højesteretssagfører i 1926, og hans forretning havde faaet et saadant Omfang, at det blev vanskeligt for ham at passe sin Rigsdagsgerning. Der skal heller ikke lægges Skjul paa, at Heilesen saa det som et Fremtidsmaal at faa tilvejebragt et Samarbejde mellem de Radikale og Partiet Venstre, og der var i de Aar, han sad i Rigsadagen, ingen Tegn paa en saadan Tilnærmelse, tværtimod! Derfor var det ham heller ikke nogen Sorg at forlade det politiske Arbejde i 1929. Han ofrede i de følgende Aar al sin Energi og sine fremragende Evner på sin Gerning som Højesteretssagfører, og i den juridiske verden blev hans Navn nævnet blandt de første. Men C.C. Heilesen glemte ikke sin gamle Kærlighed, og hans Vælgere i Vendsyssel glemte ikke ham. Ved det sidste Folketingsvalg, det historiske Valg den 23 Marts i Aar, lod Højesteretssagfører Heilesen sig paa ny opstille i sine to gamle Krese, Hjørring og Halvrimmen. Opstillingen skete med ganske kort Varsel, og der blev kun tid til Afholdelse af et enkelt Møde. Men saa stærk var endnu efter mange Aars forløb Forbindelsen mellem C.C. Heilesen og Vendelboerne, at han fordoblede det radikale Stemmetal og var lige ved at opnaa Valg. En af hans Modkandidater i Amtet var hans Fætter, Venstremanden Marius Heilesen, der blev valgt. Der foreigger mange Vidnesbyrd om, at Heilesen var glad for igen at deltage aktivt i politisk Arbejde, og han var rørende taknemmelig for den store Tilslutning, han fik fra det radikale Frisind i Vendsyssel. Alt tydede paa, at C.C. Heilesen igen vilde faa en opgave i dansk Politik. C.C. Heilesen var en fremragende Taler. Hans ranke Skikkelse klædte Talerstolen, hvad enten han stod i et Forsamlingshus i Vendsyssel eller paa de store Landsmøder, hvor Afholdsfolk fra hele Landet var kommet sammen for at lytte til hans kloge Ord. Hans Veltalenhed var medfødt, men hans Respekt for Saglighed og Realiteter var saa stor, at han altid forberedte sig lige grundigt, hvad enten han skulde tale ved et politisk Møde eller i en vanskelig og indviklet Sag i Højesterets Skranke. Højesteretssagfører Heilesen efterlader sig det smukkeste Minde i de Kredse, som han gennem sin offentlige Gerning kom i forbindelse med. For hans venner er Livet blevet fattigere. Gun (Politiken 12 Nov 1943) | Heilesen, Christian Christensen (I11)
|
| 33019 | Højskoleforstander 1 Aug 1977, Forsknings-Højskolen. (lukket 1987) | Jensen, Bent (I9098)
|
| 33020 | Højskolelærer i Rødkilde 1906-1908. Studieophold i Tyskland 1908-1909. Lærer ved Th. Langs gymnasium i Silkeborg 19 Aug 1909 - 1915. Studieophold i København 1915-1916. Adjunkt (1916) og lektor (1925) i Horsens, Tysk og Historie. FT 1921, Sundvej 1, stuen: Inger Elisabeth Haar, f. Lautrop 4/6 1886 Bråby, (Tilflyttet kommunen fra) 1916 København, Husmoder. OgHenrik Hans Nicolai Haar, 9/10 1879, Everdrup, (Tilflyttet kommunen fra) 1916 København), Husfader, Adjunkt ved statsskolen, samt en tjenestepige. FT 1925; samme adresse Henrik Haar da enkemand, lektor. | Haar, Henrik Hans Nicolai (I12165)
|
| 33021 | Højtoften, Vallerød banevej 18, KB ved død. | Cohn, Joseph (I9534)
|
| 33022 | Højtoften, Vallerød Banevej 18. Joseph Cohn (kaldet Conrek). | Cohn, Joseph (I9534)
|
| 33023 | Hører til det mosaiske trossamfund. | Henriques, Ettie (I8247)
|
| 33024 | Hørsholm Kirkegård, Fællesgrav H0. | Rasch, Carl Johan (I1606)
|
| 33025 | høvedsmand på Lödöse | Knutsson, Hr. Svantepolk til Viby (I2813)
|
| 33026 | Høvedsmann 1392-1393 og Tønsberg 1386-1405. "Våren 1401 var Margrete i Oslo. Dette kommer fram i et brev fra høvedsmannen på Tunsberghus, Jon Reidarsson Darre, og en rådmann i Oslo ved navn Ulv Lavransson. (24) ..."Når det gjelder tildelingen av slott og len, er det spesielt interessant i denne sammenhengen å se hvem Margrete plasserte på de forskjellige slottene. Høvedsmannen på Akershus, Ogmund Berdorsson Bolt, skulle byttes ut med Eindrid Erlendsson. Også Jon Reidarsson Darre på Tunsberghus skulle avtre, riktignok helst ikke umiddelbart. Sannsynligvis overtok Eindrid ganske snart denne posten. Jon fikk i stedet Lista syssel (26)." ... Jon Reidarsson Darre vet vi hadde jordegods sønnafjells, blant annet gården Moland på Oroust i Båhuslen. (73) (Petter Halvorsen) Nævnes allerede 1373. 1389 Sysselmand på Tunsberhus.1392-1397 Høvedmansmand på Bergenhus. I fangenskab 1293-1396. 1388 Norges Riges Råd, 1397 Ridder. 1403 Høvedsmand på Tunsberhus. Levede endnu 1407 på sin gård Bjælland (Tossene sogn, Gotanes, Bohus Len). (Munthe) | Darre, Jon Reidarsen til Bjelland (I2604)
|
| 33027 | I Royal Canadian Airforce 1940 - 1970. | Plunkett, Harold George (I21628)
|
| 33028 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I17793)
|
| 33029 | I 1505 blev Margrethe Urne omtalt som enke, men gården arvedes kort herefter af datteren Kirsten Knudsdatter Rewentlow, som var gift med Tønne Palnesen Viffert. Viffert-slægten skulle herefter eje Broløkke i næsten 200 år. | Reventlow, Kirsten Knudsdatter af Fyn, til Broløkke (I4321)
|
| 33030 | i 1761 gårdmand i Kettrup: "27. okt. 1761 Sal. Niels Christensen i Skøttrup, gift med Kirsten Heilesdatter. Børn: Karen, 2 ½ år, Christen, 10 uger, for hvem deres farbroder, gårdmand Erich Christensen af Kettrup var værge. Enkens lavværge Christen Laursen i Skøttrup." Ved ægteskab 28 Dec 1761 af Vrensted, gift med enke af Skøttrup. | Christensen, Erik (I6869)
|
| 33031 | i 1807 kontor i Kalleboderne (Frederiksholms kanal). | Meyer, Jacob Salomon (I6823)
|
| 33032 | I 1812 ugift, men mor til Samuel Pels. | Pels, Hindertje (I2132)
|
| 33033 | I 1878: ' skøde fra Boelsmand Chresten Olesen til Palle Fløe Pedersen, Hammerum, på hans ejendom Brogaard i Tjørring sogn, for købesum kr. 5.600.' | Olesen, Christen (I731)
|
| 33034 | I 1880 Separeret, Boline alene med børnene. Yderligere børn bef og i ægteskabet: Otto Magnussen (f. og d. 1872), Betty Magnussen (f. og d. c. 1886). | Familie: Laurs Kock Magnussen / Boline Hansen (F3730)
|
| 33035 | I 1894 kom den unge, handelsuddannede Hugo Dorph (1869-1944) til Taastrup. Han var fra Stubbekøbing, søn af en købmand, og fyldt med gåpåmod og gode ideer til, hvordan man kunne skabe en god forretning. På byens travle hovedgade åbnede han en manufakturhandler. Det vil sige en butik, der solgte masseproduceret tøj. Før i tiden havde man enten syet sit tøj selv, eller fået en skrædder til det. Men med industrialiseringen kunne tøj fremstilles på fabrik, hvorfor det blev både billigere og mere tilgængeligt for alle typer af mennesker. Dorph havde sans for nye tendenser, og forretningen voksede. I 1925 flyttede produktionen til en nybygget fabrik på Selsmosevej, der efter fabrikkens lukning i 1971 i mange år husede et posthus. I 1930’erne var der ca. 350 ansatte, hvoraf en stor del var hjemmesyersker. Op gennem det 20. århundrede var hjemmeproduktion en måde, hvorpå kvinder kunne kombinere lønarbejde med børnepasning. Lyder historien om Hugo Dorph i øvrigt bekendt? Så er det nok fordi Hugo Dorphs historie var inspiration for Lise Nørgaard, da hun skrev figuren Mads Skjern til TV-serien Matador. | Dorph, Hugo Engberg (I10516)
|
| 33036 | I 1901 mejeriejer i Marslev, Odense | Jensen, Andreas (I235)
|
| 33037 | I 1903 arbejdsmand ved Maries dåb. Igen 1927 ved Maries vielse. | Arensbach, Edvard Frederik Theodor Gustav (I6922)
|
| 33038 | I 1903 opgav han imidlertid efter personlige problemer sin videnskabelige karriere for udelukkende at hellige sig musikken. Samtidig tog han ophold i Tyskland, først i Berlin og senere i nærheden af Bonn. Efter krigen vendte han dog hjem for at blive lærer ved musikkonservatoriet, og i 1922 medlem af direktionen. ... På musikkens område var Bergh elev i teori af Orla Rosenhoff og i instrumentation af Eyken i Berlin. Han var stærkt påvirket af Johannes Brahms, med også af Carl Nielsen. Han har skrevet en mængde sange, forskellig kammermusik, orkesterværker og større korværker. Det er næsten alt sammen musik af meget alvorlig karakter. Han har desuden skrevet nogle bøger om musik: Musiken i det nittende Aarhundrede 1919 og Musikens Historie indtil Beethoven 1926 samt en lang række artikler af skarp polemisk karakter. (Wikipedia) | Bergh, Rudolph Sophus (I8292)
|
| 33039 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I8345)
|
| 33040 | I 1958 kom der en ny hjælper hos familien Axel P. Jensen i Virum. Det var den 26-årige Anna fra Rubjerg sogn i Vendsyssel. Anna kunne kun være i Virum i vintersæsonen, da hun skulle hjælpe med høsten om sommeren på sine forældres gård. Det gjorde ikke familien noget, for om sommeren flyttede de til Pirupshvarre, hvor de havde en ung pige. Anna rejste så hver vinter til Virum og blev efterhånden også en fast del af familien. I januar 1965 blev Anna af familiemæssige grunde nødt til at købe sine forældres gård. Allerede i september blev det dog muligt for hende at sælge den videre til hendes broder. (Wiki Blokhus) 24. september 1965 giftede Anna og Per Iversen sig med hinanden. Anna fik som bryllupsgave af familien Axel P. Jensen en rejse til Holland for begge ægtefæller. | Olesen, Anna Johanne (I2195)
|
| 33041 | I 1962 havde Fabricius-Bjerre i USA stor succes med singlen "Alley Cat", der var skrevet som kendingsmelodi til tv-serien Omkring et flygel, hvor Fabricius-Bjerre var vært.[2] Fabricius-Bjerre blev lanceret under navnet Bent Fabric and His Piano med en opdigtet historie om sine to katte, der skulle have inspireret ham til melodien og dermed titlen. Sandheden var, at pladeselskabet ikke mente, "Around the Piano" var en passende titel. "Alley Cat" gik ind som #7 på den prestigefyldte hitliste Billboard Hot 100, og i 1962 vandt han en amerikansk Grammy for kompositionen i kategorien bedste rock and roll indspilning.[2] Den var inkluderet på albummet af samme navn, som udkom i 1962. (Wikipedia) Han har blandt andet skrevet musikken til film og tv-serier som Olsen-banden (Hvor han foruden dixielandtemaet spillet af Papa Bues Viking Jazzband også arrangerede ouverturen til Elverhøj i Olsen-banden ser rødt), Matador, Ballade på Christianshavn og Bjergkøbing Grandprix.[3] I 2004 genoplivede Fabricius-Bjerre sit kunstnernavn Bent Fabric og udgav popalbummet Jukebox, der var skrevet og produceret af bl.a. Remee og Infernal. Det affødte radiohittet "Jukebox" sunget af Allan Vegenfeldt, der også fik succes på diskotekerne i USA, hvor den gik ind som #7 på dance-hitlisten i 2006.[4] Privatliv Bent Fabricius-Bjerre har været gift tre gange: med Harriet Frederikke Dessau fra 28. februar 1948 til hustruens død 15. marts 1975 med Anne Mechlenburg fra 12. februar 1977 til skilsmissen 2004 med Camilla Padilla Arndt siden 4. september 2005 I 1996 blev han slået til ridder af Dannebrog.[5] | Fabricius-Bjerre, Bent (I9659)
|
| 33042 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I17984)
|
| 33043 | I 1991 1998: 1 Oct 1998: Fishs Eddy, Delaware, New York, United States. | Sorensen, Emil George (I20419)
|
| 33044 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I268)
|
| 33045 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14946)
|
| 33046 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14945)
|
| 33047 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14820)
|
| 33048 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14819)
|
| 33049 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I219)
|
| 33050 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I336)
|