Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 32,101 til 32,150 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 32101 | Hanherreds tingbog 28-10-1699 s. 4b. | Reff, Else Pedersdatter (I1232)
|
| 32102 | Hanherreds tingbog 6-3-1700. | Jensen, Svend (I8103)
|
| 32103 | Hanna Emma Christiane grevinde af Trampe, født Fredericia. Niels Ebbesensvej 24, 3. sal. Encephala meningitis. | Fridericia, Hanna Emma Christiane (I9199)
|
| 32104 | Hanne Ekstrom: "Jeg er opvokset i Gjurup,der kom jo også ofte vagabonder, bl.a” fatte Lavers”( fattig Laurits) han blev af og til forsynet med en madpakke,som man senere kunne finde i vejgrøften, henkastet fordi penge til snaps var det han gik efter" | Pedersen, Laurits Christian (I19466)
|
| 32105 | Hanne Elisabeth Wæver, født Fester, enke efter fhv. Skibsfører Christian Pedersen Jacobsen Wæver ... Vesterbrogade 28, 1. sal, 85 Aar. Datteren Clara boede 1907 på samme adresse, 2. sal. Begravelsesprotokol: Født: 05-10-1827 Vejringe Død: 09-02-1913 Civilstand : Enkestand Ægtefælles erhverv: Skibsfører Adresse: Vesterbrogade 28 Dødsårsager: Pneumonia crouposa Fra (kapel) : Nordre Kapel - Vestre Sogn: Maria Til (kirkegård): Vestre Kirkegård | Fester, Hanne Elisabeth (I10159)
|
| 32106 | Hanne Emma Fridericia af Helsingør | Fridericia, Hanna Emma Christiane (I9199)
|
| 32107 | Hanne Kirstine Cecilie Hansen af Hejrede | Hansen, Johanne Kirstine Cecilie (I13999)
|
| 32108 | Hanne Kirstine Cecilie Hansen. Hanne Kirstine Cecilie Hansen.Gaardejerske i Hejrede, Slemminge Sogn ... Afdøde Ægtefællle Gaardmand Søren Christensen. Sidste fælles Bopæl: Hejrede. | Hansen, Johanne Kirstine Cecilie (I13999)
|
| 32109 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I18406)
|
| 32110 | Hanne Meyer, afg. købmand Salomon Meyers enke, 68 år | Goldschmidt, Hanne (I6821)
|
| 32111 | Hanne Rømer Jensen. | Pedersen, Hanne Rømer (I7984)
|
| 32112 | Hanne Sofie Ida Petersen født Schrøder. Forpagter Petersens Hustru paa Valdemarskjær. | Schrøder, Johanna Sophia Ida (I15632)
|
| 32113 | Hanne Sophie Bennetsen. "Tuberkler i hjernen". | Bennetzen, Hanne Sophie (I12293)
|
| 32114 | Hanne Sophie Bennetzen ugift i FT 1921 og gift i FT 1925. Ej fundet i KB Gram eller BV Gram. | Familie: Jens Nielsen Sørup / Hanne Sophie Bennetzen (F4519)
|
| 32115 | Hanne Sophie Jacobsen født Lautrup (Ægte kone). Ægtehustru af Møller Lydik Jacobsen pa Brøns Mølle, født i Gram. 25 Aar. I Barselseng! Hun efterlader sig 3 levende Børn! | Lautrup, Hanne Sophie (I12157)
|
| 32116 | Hanne Tveden, fhv. apoteker i Saltum, Vestergaardsvej 22, Saltum, fylder søndag 70 år. Hanne Tveden er fra Frederikshavn, hvor hun tog studentereksamen i 1957. Herefter var hun discipel på Sæby Apotek. Hun blev cand.pharm. i 1967 og arbejdede herefter i 13 år på Nørresundby Apotek. Hun var fagpolitisk aktiv og udgav i 1974 sammen med fem andre nordjyske farmaceuter "Focus på medicinforsyningen i Nordjyllands amt fra 1975 – 1985". På grund af interessen for apoteksforsyningsstruktur sad hun i årene 1979-82 i foreningens strukturudvalg. I samme periode var hun formand for farmaceutkredsen og for Akademisk forening i Nordjylland. I 1982 fik hun kongelig udnævnelse som apoteker på Saltum Apotek. Hendes store interesser var it-udvikling og personalets efter- og videreuddannelse. I Hanne Tvedens tid som apoteker blev Saltum Apotek udvidet i 1983, og samme år oprettede hun Kaas Apoteksudsalg, der blev lukket igen i 2002. I 1985 stod Hanne Tveden for oprettelse af Aabybro Apotek, der blev flyttet i 1999, og samtidig overtog hun medicinforsyning til hele Aabybro kommune. I 1991 fik hun oprettet apoteksudsalg i Pandrup, og i hele hendes periode som apoteker er foretaget løbende justeringer af håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder. Hanne Tveden opgav bevilling til Saltum Apotek i 2007 efter 25 år som apoteker. Arkivalier om Saltum apotak (nedrevet 2015) i arkiv.dk. | Løfgreen, Hanne (I12388)
|
| 32117 | HANNER, HOLGER K V, disponent, kapten, Saltsjö-Duvnäs, f i Sthlm 8/5/20 av fabr Herman H o Eli Heyde Petersen. Stud:ex 39, res:off:ex 42, kapt I 20 res 55; disp o deläg ab Typochroma (tryck-färgsfabr) sed 45. - Medl Rotary, PB. -Hobby: sport. Gift 47 m Stella Cederstrand f 23, dtr t fil lic Sven C o Berta Lönnberg. - Barn: Eva f 48, Madeleine f 51, Henrik f 54. | Hanner, Holger Carl Vilhelm (I11970)
|
| 32118 | Hannover (1914), pastor emeritus, Eberswalde. | Ziemendorff, Theodor Samuel Friedrich (I8740)
|
| 32119 | Hannover (1914): Pastor Emeritus,, nu i Eberswalde ved Berlin. | Ziemendorff, Theodor Samuel Friedrich (I8740)
|
| 32120 | Hannover (S. 177): Seminariedirektør, (S. 135): Rektor. | Sadée, Paul (I8760)
|
| 32121 | Hannover anføre 1895. | Heimann, Sara (I16341)
|
| 32122 | Hannover anfører 1811, men det stemmer ej med gravstenen. | Stern, Röschen Riwka (I16414)
|
| 32123 | Hannover anfører 1894. | Heimann, Baszion (I16340)
|
| 32124 | Hannover antager, at den Juda Löb, som omtales på datterens gravsten er identisk med: Jehuda Löb Hildesheim (d. 1663, gift med Esther Spanier, datter af Nathan Spanier). Imidlertid havde denne så vidt vides ikke en datter ved navn Peschen, og om Judas Löbs døtres vides: Süsse Hildesheim (1617-1702) g.m. Elia Ballin (d. 1680), Braunche Hildesheim (ingen information). | Loeb, Juda (I1316)
|
| 32125 | Hannover Finn f. 12/ 10 1927 i Kbh., søn af civiling. Aage H. og Lilly Johansen. • 1947 student (m) Øregård gymn. 1953 kandidat M DtH. • 1953-55 h. Brown Boveri & Cie, Baden, Schweiz. Maj 1955- h. E. I. Du Pont De Nemours & Co.,USA. • 6/11 1953 g. m. cand. pharm. Lisbeth Reumert f. 12/7 1928, datter af lektor cand. mag. Johannes Karl R. og Inger Berg Green. • Far: Aage Hannover. • Adr. 808 Peachtree, Rd. Apt. 16 H, Green Tree, Claymond, Delaware 19703, USA. | Hannover, Finn (I1454)
|
| 32126 | Hannover redegør ikke for, hvem af de to hustruer, som er mor til hvilke børn, og med manglende fødselsår for børnene er det umuligt at afgøre. | Hecht, Sarah (I1315)
|
| 32127 | Hannover redegør ikke for, hvem af de to hustruer, som er mor til hvilke børn, og med manglende fødselsår for børnene er det umuligt at afgøre. Falk har Peschen som mor. | Loeb, Peschen (I1314)
|
| 32128 | Hannover skriver c. 1600, men det kan ikke stemme med faderens årstal (if. Falk). f. i Wesel, Nordrhein Westfalen eller i Hamburg? | Man, Josef Mendel Menahem (I1331)
|
| 32129 | Hannover skriver om andet ægteskab: "Aron Hechts datter, Sarah. Hun døde i 1718, og om hende berettes på hendes gravsteen; En kvinde, der gik den rette vej i livet; hendes mange dyder forbleve ikke ukjendte; det er forstaderen Hirsch Joels hustru." (S. 20) samme side: " Kun fire uger overlevede Hirsch Joel hende. Gravsten ej fundet i Steinheim. | Hecht, Sarah (I1315)
|
| 32130 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1457)
|
| 32131 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1461)
|
| 32132 | Hannover, Adolph, 1814—94, Læge. F. 24. Nov. 1814 i Kbh. (Mos.), d. 7. Juli 1894 i Taarbæk, begr. i Kbh. (Mos. Vestre). Forældre: Grosserer Moses Abraham H. (1790—1834) og Fanny Goldschmidt (1791—1852). Gift 29. Nov. 1857 i Kbh. (Mos.) med Ida Sara Fridericia, f. 29. Nov. 1838 i Kbh. (Mos.), d. 13. Febr. 1920 paa Frbg., D. af Silke- og Klædekræmmer Heyman Samuel F. (1798—1869) og Emma (Banise) Cohen-Brandes (1814—53). H. blev Student 1832 fra Borgerdydskolen i Kbh., studerede først Naturhistorie, dernæst Lægevidenskab. I Studieaarene sluttede han et nært Venskab med den senere som Naturforsker berømte Japetus Steenstrup, hvilket fik stor Betydning for hans senere Liv og Forskning. Han begyndte allerede som Student videnskabeligt Arbejde og vandt 1837 Universitetets Guldmedaille for mikroskopiske Undersøgelser af Nervesystemet; dette blev Indledningen til en uafbrudt og frugtbar videnskabelig Produktion i de følgende 50 Aar. Lægeeksamen tog H. 1838, og allerede 1839 disputerede han for Licentiatgraden med en sammenlignende anatomisk Afhandling om det ydre Øre. S. A. udsendte han paa Tysk et paa originale Iagttagelser rigt Arbejde om en smitsom Sygdom hos Vandsalamandren, hvori han eksperimentelt paaviste, at en Hudsygdom hos disse Dyr skyldtes en snyltende Alge, noget, der var epokegørende, da man paa dette Tidspunkt vidste saare lidt om de kontagiøse Sygdommes Aarsager. Kort efter Disputatsen drog H. paa en toaarig Studierejse for at uddanne sig videre i mikroskopiske Undersøgelser, først til Berlin og derfra gennem Tyskland, Schweiz, Italien og hjem over Paris og London. Berlinopholdet fik afgørende Betydning for ham, idet han her mødte de ypperste blandt Tysklands Læger, først og fremmest Johs. Muller og hans Elever, bl. a. Remak og Henle. Paa denne Rejse dels fuldførte, dels paabegyndte H. en Del af de Arbejder, han publicerede i de nærmest følgende Aar. Efter sin Hjemkomst var han 1841-44 Kandidat ved Frederiks Hospital og 1845-48 Reservelæge ved medicinsk Afdeling der. 1850-63 fungerede han som Visitator ved Frederiks Hospital og Almindelig Hospital, tillige var han under Slutningen af Treaarskrigen 1850-51 Overlæge ved Sølvgades Lazaret. I Sommeren 1853 var han Koleralæge. 1843 konkurrerede H., der da havde forfattet en Række betydelige Afhandlinger paa forskellige anatomiske og patologiske Omraader, med den ham jævnbyrdige C. E. Fenger om det nyoprettede Lektorat i patologisk Anatomi. Titelen paa H.s Konkurrenceafhandling var »Den patologiske Anatomis Svar paa Spørgsmaalet: Hvad er Cancer?«. Denne Afhandling, der danner Grundlaget for H.s verdensberømte og udødelige Arbejde »Om Epithelioma« (Hudkræft) 1852, betegner i Virkeligheden den patologisk-histologiske Videnskabs Begyndelse i Danmark. Fenger sejrede, men opgav efter faa Aar sin Interesse for patologisk Anatomi, medens H. stadig fortsatte disse Studier ved Siden af sine mange andre og endnu i sin Alderdom udgav fortrinlige patologisk-anatomiske Arbejder. Karakteristisk for H.s Arbejder fra Ungdomsaarene er den bevidste Fremhæven af de mikroskopiske Undersøgelsers Betydning for Løsningen af de sværeste anatomiske og fysiologiske Problemer, og H., der 1844-46 forelæste som Privatdocent bl. a. over Mikroskopets Brug, stod saaledes som en værdig Forkæmper for den unge mikroskopiske Videnskab, da han 1846 konkurrerede om Lektoratet i deskriptiv og mikroskopisk Anatomi med den noget ældre I. P. Ibsen (s. d.), en som Lærer og anatomisk Præparator udmærket Mand, men i videnskabelig Henseende ganske uproduktiv. I selve Konkurrencen var H. jævnbyrdig med Ibsen, men da der ubegribeligt nok intet Hensyn blev taget til H.s store videnskabelige Produktion, udnævntes Ibsen til Posten. Ved dette Fejlgreb, som Universitetet heller ikke senere forstod at rette, standsedes Anatomiens og da specielt Histologiens Udvikling for mindst en Menneskealder her i Landet. H. krænkedes dybt over atter at finde Vejen til Universitetet spærret, men lykkeligvis lammedes hans Forskertrang og Arbejdskraft ikke; som den fødte Videnskabsmand elskede han Videnskaben for dens egen Skyld og fortsatte ihærdigt sine Undersøgelser Resten af Livet. Han fandt ved Siden af sit Forskerarbejde Tid til fra 1864 at være Viceformand i Centralkomiteen (Invaliderne) og 1884—90 Konsulent ved Invalideforsørgelsen. Indtil 1878 praktiserede han desuden som en skattet Læge, men derefter levede han udelukkende for sin Videnskab; det sidste større Arbejde udgav han 1887, i sit 73. Aar. H. havde en fremragende Begavelse for videnskabeligt Arbejde, specielt mikroskopiskhistologiske Undersøgelser, kombineret med stor Arbejdsevne, Jernflid, Grundighed og Alsidighed. Hans Undersøgelser var oftest komparativt anlagte, hans Beskrivelser skrupuløst nøjagtige og hans Materiale indsamlet med enestaaende Udholdenhed. Tit var hans Arbejder baserede paa aarelange Studier, saaledes beskæftigede Bogen om Epithelioma ham i omtrent ni Aar, og til flere Arbejder fra hans seneste Aar var Forstudierne anstillede i hans Ungdom. Hans Stil er smuk og værdig, giver Læserne Indtryk af en sympatisk, nobel Mand med høj og alsidig videnskabelig Kultur. Med Rette nævnes H. den Dag i Dag Europa over som en af Danmarks mest fremragende medicinske Videnskabsmænd. Her at give blot en kort Oversigt over H.s rige videnskabelige Produktion, der igennem et halvt Sekel spænder over vidt forskellige Felter, er ugørligt. Selv indordner han i sin Autobiografi Arbejderne i følgende ti Grupper: 1 Mikroskopisk Teknik (hvoraf skal fremhæves Angivelsen af Chromsyren til histologisk Brug og Lærebogen i Mikroskopets Brug, der blev Datidens Haandbog, oversat til flere Sprog). 2 Anatomi og Fysiologi (hvoraf fremhæves Nervesystemets Mikroskopi og Undersøgelserne over Forbeningsprocesserne). 3 Øjet (hvoraf bl. a. Nethindeundersøgelserne). 4 Patologisk Anatomi og Teratologi (hvoraf Kræftundersøgelserne og forskellige Misdannelser (Cyclopi)). 5 Epiog Entophyter, Helminthiasis (hvoraf Salamandrens smitsomme Sygdom). 6 Medicin og medicinsk Statistik (bl. a. Menstruationsundersøgelserne). 7 Invalider og Resektioner (bl. a. Paavisning af Ledresektionernes daarlige Resultat hos danske Soldater opererede i Tyskland). 8 Fattigvæsen og Hygiejne. 9 Aarsberetninger og kritiske Anmeldelser. 10 Afhandlinger af forskelligt Indhold. De fleste af H.s Arbejder fremkom paa fremmede Sprog og faldt desuden paa et Tidspunkt, da der i øvrigt var stille om det normal-anatomiske og patologisk-anatomiske Arbejde ved vort Universitet, saa H. kom derfor naturligt over for Udlandet til at staa som den danske Medicins egentlige Repræsentant paa disse Omraader i den lange Periode, over hvilken hans Arbejde spændte. Af udenlandske Anerkendelser fik han mange: 1852 blev han Æresdoktor i Groningen, senere Medlem og Æresmedlem af talrige udenlandske Selskaber, 1856 fik han Prix Montyon for Undersøgelser over Øjet, 1878 samme for Undersøgelserne over Retina. 1853 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab, 1885 af Institut de France. — Tit. Professor 1856. Etatsraad 1890. - R. 1872. DM. 1888. - Malerier af ukendt (Familieeje), D. Monies 1853 (Patologisk-anatomisk Institut) og N. P. Mols 1887 (Familieeje). Litografi af E. Fortling 1855 efter Monies' Maleri. M. A. Hannover: Adolph Hannovers fædrene og mødrene Slægt (hvori Optryk af H.s Autobiografi og Fortegnelser over H.s videnskabelige Arbejder), 1914. C. J. Salomonsen: Adolph Hannovers Liv og Virken, særligt i Ungdomsaarene, Foredrag i Universitetets Festsal paa Hundredaarsdagen for hans Fødsel, i Smaa-Arbejder 1917. J. Fibiger: Adolph Hannover som Patolog. Fr. C. C. Hansen: Adolph Hannover og hans anatomisk-fysiologiske Arbejder. Taler ved Biologisk og Medicinsk Selskabs Møde i Anledning af Hundredaarsdagen for hans Fødsel, 1914. Jul. Petersen i Ugeskrift for Læger, 5. Rk., I, .894, S. 669-74, og 111. Tid. .2. Aug. s. A. Otto C Aagaard (Dansk biografisk Leksikon, digitaliseret 2. udgave, LFL's Bladfond) Litteratur om Adolph Hannover: Bastholm, E. (1952). Zwei Briefe von Ad. Hannover an Gabriel Gustav Valentin. Acta.medica.scandinavia(Suppl 266). Bynke, H. (1988). Adolph Hannover (1814-94) och hans bidrag til ögats anatomi. Sydsvenska medicinhisroriska sällskabets årsskrift, 1988(2), 77-95. Djørup, M. (1865). I anledning af prof. Hannovers afhandling "Invaliderne fra Krigen 1864". Ugeskrift for Læger(22), 362-364. Fabritius, B. M. (1971). Adolph Hannover und seine Infektionsversuche mit Saprolegnia. Fresia, 9. Hannover, A. (1882). A. Hannover, Autobiographie. In T. H. Erslew (Ed.), Almindeligt Forfatterleksikon for Kongeriget Danmark med tilhørende Biland. København: F. E. Bording. Møller-Christensen, V. (1964, 24.11). Fire gange forbigået. 150 års dagen for en stor dansk læges og forskers fødsel, Kronik, Politiken. Petersen, J. (1894). Adolph Hannover. Ugeskrift for Læger(29), 669. Salomonsen, C. J. (1917). Smaa-Arbejder. Adolph Hannovers liv og virke. København. Salomonsen, C. J., Hansen, F. C. C., & Fibiger, J. (1915). Adolph Hannover. Tre Foredrag på Hundredeårsdagen for hans Fødsel den 24 November 1914. København: J. Jørgensen og Co. Snorrason, E. (1986). Adolph Hannover 1814-1894. Bibliotek for Læger, 178(1), 50-68. Thoms, J. (1971). Adolph Hannover. Medicinsk Forum(3), 91-98. Thoms, J. (1971). Beretning om Medicinens Stilling i Kjøbenhavn for nuværende Øieblik. Breve fra N.E. Ravn til A. Hannover 1839-40. Bibliotek for Læger(2), 259-276. Thoms, J. (1972). Træk af kirugiens historie i det 19.århundrede. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog. Bibliotek for Læger(2), 55-78. Thoms, J. (1973). Bidrag til en Characteristik af Physiologiens Studium for Øieblikket. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog 2. Bibliotek for Læger(1), 3-36. Thoms, J. (1974). Adolph Hannover (1814-94). Levnesløb og personlighed. Bibliotek for Læger(2), 49-104. Thoms, J. (1974). Danmarks første Mikroskopiker. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog 3. Bibliotek for Læger(1), 1-48. Thoms, J. (1978). Adolph Hannover (1814-94) En medicin-historisk studie. København: Johannes Thoms. Thoms, J. (1978). Adolph Hannover (1814-94). Vurdering af Hannovers videnskabelige forfatterskab. Bibliotek for Læger(1), 60-90. Omtalt i Emil Hannovers erindringer. | Hannover, Adolph R. DM. (I1305)
|
| 32133 | Hannover, Finn, 1955, Denmark, Stavengerfjord. Også indrejst i USA i 1950. Skibsmanifest gengivet i Family Search. Afrejst fra København 13 May 1955. | Hannover, Finn (I1454)
|
| 32134 | Hannover, Harald Immanuel, f. 1861, Ingeniør. F. 17. Maj 1861 i Kbh. (Mos.). Broder til Emil H. (s. d.). Gift 4. Maj 1893 i Kbh. (Mos.) med Laura Michaelsen, f. 9. Jan. 1871 i Kbh. (Mos.), D. af Grosserer Jacob Carl Emil M. (1835-1911) og Helene Heyman (1842-1924) . H. tog polyteknisk Adgangseksamen 1877, blev n. A. Student ved en Tillægseksamen og 1879 cand. phil. 1884 tog han polyteknisk Eksamen som Maskiningeniør og gik derefter i Lære paa Statsbanernes Værksteder i Kbh., hvor han forblev et Aar. Vinteren 1885-86 arbejdede han som Konstruktør hos Firmaet Bonnesen & Danstrup efter om Sommeren at have været paa Studierejse i Tyskland paa Larssens Legat, og Foraaret 1886 rejste han paa samme Legat til Paris og London, hvor han særlig studerede de teknologiske Samlinger. 1886-88 underviste han om Vinteren i Maskinlære paa det tekniske Selskabs Skole og studerede om Sommeren særlig Landbrugsmaskiner, ogsaa ved praktisk Arbejde paa de store Gaarde, idet han, der havde sat sig som Maal om muligt at blive Professor Wilkens' Efterfølger som Lærer i Teknologi, paa Grund af sin Ungdom ikke fik denne Stilling ved Wilkens' Afgang 1886 og derfor efter Professor Segelckes Raad agtede at uddanne sig til en Stilling som Docent ved Landbohøjskolen eller som Landbrugsmaskinkonsulent. 1887 blev H. Assistent ved Maskinafdelingen paa den store nordiske Udstilling i Kbh. 1888 og senere Inspektør for Maskinafdelingen og Medlem af Juryen. Imidlertid var Wilkens' Efterfølger, Docent Mathiesen, stadig alvorligt syg og døde 1887, og man maatte derfor besætte Stillingen paa ny. Den blev nu tilbudt H., som paa dette Tidspunkt havde opgivet at blive Docent i Teknologi, han tog imod Tilbudet og tiltraadte 1. Febr. 1888. Til Stillingen, som krævede et stort forberedende Arbejde af sin nye Indehaver, var knyttet et ikke mindre krævende Ekstraarbejde, nemlig at afgive Betænkning over ca. Halvdelen af de indkomne Ansøgninger om Eneretsbevillinger, idet disse, indtil man fik Nyordningen med Patentloven af 1894, blev sendt til Erklæring af Polyteknisk Læreanstalt. H., der blev Professor 1894, gik til Arbejdet med levende Interesse; han reorganiserede den teknologiske Samling, saa den efterhaanden blev en af de største Samlinger ved nogen teknisk Højskole; han gjorde Fabriksbesøgene til et særdeles effektivt Led i Undervisningen og interesserede sig meget for Tilrettelæggelsen af den Værkstedspraksis, som paa Foranledning af et Udvalg inden for Ingeniørforeningen, hvori bl. a. G. A. Hagemann havde været virksom, var blevet gjort obligatorisk for Maskiningeniørerne ved Lære- Hannoveranstaltens nye Reglement af 23. Juli 1894. Indtil Statsbanernes Maskinchef O. Busse og Formanden for Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien R. Helweg 1898 satte Sagen i System og skaffede gratis Værkstedspladser baade i Statens og i Jernindustriens Værksteder, var det H., som fra Udstillingen 1888 havde et stort Person- kendskab inden for Maskinindustrien, der skaffede saa godt som alle ønskede Værkstedspladser. Det var ligeledes H., der i en Skrivelse af 26. Febr. 1893 til Læreanstaltens Direktør foreslog Indførelse af Materiallære som Undervisningsfag, hvilket skete 1896, ligesom Forarbejderne til Indretning af et Maskinlaboratorium overvejende skyldtes ham. Da man 1896 paa Initiativ af Dansk Ingeniørforening oprettede en Materialprøvningsanstalt, Statsprøveanstalten, forestod H. dens Indretning og blev dens første Direktør. H. har foretaget mange Rejser i fagligt Øjemed, f. Eks. 1890 i Sverige, 1893 til Amerika (Chicagoudstillingen), 1895 til Tyskland, Schweiz og Østrig, 1896 til Holland, Belgien og Berlin, 1897 til Udstillingen i Stockholm, 1899 til Paris og Dresden, 1900 til Parisudstillingen og har stadig rejst meget i Udlandet; han skaffede sig paa disse Rejser en omfattende international Bekendtskabskreds, som har haft stor Betydning baade for hans Arbejde og for hans Elever. H. har selv fortalt om, hvorledes han ved Kongresser o. 1. altid omgikkes fremmede, for skandinaviske Kolleger kunde han træffe hjemme. Det var saaledes ved Bekendtskabet med Franskmanden Osmond, at H. kom ind paa Metalmikroskopien, som han indførte i Danmark. I den internationale Materialprøvningsforening var H. Danmarks Repræsentant, og han var et virksomt Medlem af den Kreds, der forberedte den store internationale Materialprøvningskongres i Kbh. 1909, hvis Vicepræsident H. blev. Som Direktør for Statsprøveanstalten, der overtoges helt af Staten 1909, har H. organiseret Udgivelsen af en Række Meddelelser fra denne og iværksat en Række forskellige Undersøgelser. En af disse var Undersøgelsen af Molerets Anvendelighed, som Ingeniør Fischer-Møller udførte i Anstaltens Lerlaboratorium, og som førte til Dannelsen af et Molers-Konsortium 1905 og senere til Udviklingen af en hel Industri, nemlig Fremstillingen af de lette, stærke Molersten, der ogsaa er en Eksportartikel. Ved G. A. Hagemanns Fratræden 1. Febr. 1912 blev H. hans Efterfølger som Direktør for Polyteknisk Læreanstalt. Ved Overtagelsen af denne Stilling, som han beklædte i ti Aar, traadte H. tilbage som Direktør for Statsprøveanstalten og blev Formand for dens Bestyrelsesraad. H.s Direktørtid, i hvilken alle Krigstidens Vanskeligheder faldt, betegner en Periode med ret stærk Udvikling paa flere af Læreanstaltens Omraader. Der oprettedes flere nye Lærerstillinger, f. Eks. i Matematik, Fysik, Fotokemi, teknisk Kemi, Elektroteknik, kulturteknisk Vandbygning, og 1916 indførtes, oprindelig paa Initiativ af Matematikeren, Professor J. Hjelmslev, den tekniske Doktorgrad. Ogsaa Læreanstaltens Pladsforhold og Udvidelsesmuligheder laa H. stærkt paa Sinde; der blev skaffet Plads til en Del Laboratorier og Tegnestuer, og H. paatænkte at faa Udvidelsesmuligheder i det gamle Garnisonssygehus i Rigensgade, der skulde blive ledigt ved det nye Militærhospitals Opførelse, men Planen strandede, og Læreanstaltens store Nybygninger paa Grunden mellem Sølvgade, Rigensgade, Stokhusgade og Østervoldgade planlagdes og paabegyndtes først under H.s Efterfølger, Professor P. O. Pedersen. H.s Omsorg for og Hjælpsomhed mod de studerende var utrættelig, og det er næppe tilfældigt, at Læreanstaltens samlede Legatmasse i hans Direktørtid er steget fra ca. 40 000 til over 600000 Kr. 1912 holdt H. nogle Foredrag om en af ham opfundet Metode til Fremstilling af porøse Metaller ved Udcentrifugering af den eutektiske Legering, en Opfindelse, der vakte en Del Opsigt og blev forelagt af H.s Ven, Professor Henry le Chatelier ved et Møde i Académie des sciences i Paris. Nogen praktisk Betydning har denne Opfindelse dog ikke faaet. 1917 blev H. Formand for det saakaldte Nældeudvalg, der havde til Opgave at anvise Vej til Anvendelse af Brændenælder i Tekstilindustrien. Udvalget afgav Beretning herom til Indenrigsministeriet 1926. 1918 blev han Formand for et af Forsvarsministeriet nedsat Udvalg til Opklaring af Aarsagerne til de dengang ret hyppige militære Flyveulykker. Arbejdet var temmelig vanskeligt og gav Anledning til ikke altid blide Meningstilkendegivelser fra de militære Medlemmers Side. H., der oprindelig ikke var sagkyndig, skaffede sig Indsigt i Flyvevæsenets Teknik ved Belæring af de mange udenlandske Flyvere, der kom til Kbh. efter Krigen, bl. a. den senere tyske Minister Goring, Indflyveren hos Renault i Paris, Leth Jensen o. fl. a., og der er næppe Tvivl om, at Udvalgets Betænkning, der kom 1921, har været af Betydning. Inden for sit Fag har H. udfoldet en betydelig litterær Virksomhed. 1888 kom en Bevægelseslære, 1894/-1911 udkom "Metalbearbejdning", autograferede Forelæsningstegninger, 1899 "Mekanisk Teknologi. I. Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse" (2. Udg. 1912), 1915 "Mekanisk Teknologi. II. Metallernes Bearbejdning", 1913 "Haandbog i Metallernes mekaniske Teknologi, 1. Afd.", 1924 "Tekstilindustri", I, 1930 "Tekstilindustri", II, og 1934, under Medvirkning af Dr. Sigurd Smith, "Papirfabrikation". 1931 tog H. sin Afsked Hannover, H. 1. V - som Professor og afsluttede dermed en mangeaarig, meget fortjenstfuld Gerning, der har gjort ham til Lærer for over 3000 polytekniske Kandidater; som Paaskønnelse heraf udnævntes han s. A. til Æresmedlem af Dansk Ingeniørforening. Foruden af de ovennævnte Bestyrelser har H. været Medlem af en Række andre. 1895-1924 var han Medlem af Bestyrelsen for den internationale Materialprøvningsforening, 1907-32 for Teknologisk Institut, hvor han var Næstformand fra 1912, fra 1909 for den Letterstedtske Forening, fra 1912 for Akts. De forenede Papirfabriker, fra 1914 for Selskabet for Naturlærens Udbredelse, fra 1916 for Historisk teknisk Samling, fra 1918 for Akts. Akkumulatorfabriken og fra 1928 for Selskabet for Silkeavl. 1912-22 var han Formand for Bestyrelsen for Hagemanns Kollegium, fra 1917 er han Formand for Bestyrelsen for Dansk Kugleleje Akts., den danske Afdeling af SKF. 1925 blev H. Æresborger ved den tekniske Højskole i Wien, 1931 Ærespræsident for Polyteknikerraadet, der var oprettet 1919 i hans Direktørtid, og Æresmedlem af Ingeniørforeningen i Liége. Endvidere er han fra 1909 korresponderende Medlem af den portugisiske Ingeniørforening og fra 1932 af La Société d'Encouragement pour l'Industrie Nationale i Paris. - R. 1901. DM. 1913. K. 2 1920. K. 1 1931. - Maleri af Knud Larsen 1918. Buste af Stæhr-Nielsen 1912 paa Polyteknisk Læreanstalt. E. Thaulow i 111. Tid. 3. Dec. 1911. Akad. Ugeblad 2. April 1919. M. C. Harding i Polyteknikeren 3. Febr. 1922. J. T. Lundbye: Den polytekniske Læreanstalt 1829-1929, 1929. P. O. Pedersen, H. le Chatelier og Paul Bergsøe i Ingeniøren, XL, 1931, S. 237-40. Sst., S. 557 ff. Oversigt over Udviklingen i det sidste halve Aarhundrede af Teknologiundervisningen ved den polytekniske Læreanstalt, Ingeniøren, XLI, 1932, S. 10-14. Berl. Tid. 28. Jan. 1935. (Dansk biografisk Leksikon, digitaliseret 2. udgave, LFL's Bladfond,1933, Povl Vinding) | Hannover, Harald Immanuel K,1 (I1441)
|
| 32135 | Hannover, Karol Abboud (Killinger) Age 78 - Aug 2, 2011 Wilmington, DE, died at home after a long illness. Born in Omaha, NE, she was the daughter of the late Jesse Abboud and Marie Abboud. She graduated from St. Mary's High School, Omaha in 1950. She had a passion for music from a young age and was an accomplished pianist. Karol was a long time employee of ICI Americas where she worked as a Reference Librarian. In 1979 she earned her bachelor's degree in Liberal Arts from Neumann University, Aston, PA. After retirement she taught piano for several years. Karol was preceded in death by her son, Mark W. Killinger, in 2004. Survivors include her daughter, Jessica L. Killinger; brother, Jesse R. Abboud; nieces, Christine Abboud El-Bakri (Salah), Michelle J. Abboud; great nephew, Riyad El-Bakri. MEMORIAL SERVICE to be held Sat., Aug. 13th in Wilmington, DE. Private Internment. In lieu of flowers, contributions in her memory may be made to Trustees of the University of Pennsylvania, Dementia Research c/o Murray Grossman, MD, Dept of Neurology, Hospital of the University of PA, 3400 Spruce St., Philadelphia, PA 19104, or The Music School of Delaware, 4101 Washington St., Wilmington, DE 19802, www.musicschoolofdelaware.org. McCRERY & HARRA FUNERAL HOME Wilmington, DE 302-478-2204 Published in Omaha World-Herald on Aug. 7, 2011. | Aboud, Carol (I1456)
|
| 32136 | Hannover: Dr.juris. assessor , Köslin. | Centurier, Otto Johannes Paul (I8768)
|
| 32137 | Hannover: Elektrotekniker. KB ved d. Electrista. | Ziemendorff, Peter Samuel (I8751)
|
| 32138 | Hannover: Landrichter i Landsberg a W.(uden nærmere angivelse) | Reichhelm, Fritz (I8755)
|
| 32139 | Hannover: Læge i Küstrin (nuværende Kostrzyn nad Odrą). Udg Über traumatische Tuberkulose mit besonderer berücksichtigung neuerer Obergutachten und Entscheidigungen des Reichsversicherungsamtes. Greufswald, J. Abel 1913 | Ziemendorff, Friedrich (I8747)
|
| 32140 | Hannover: Pensioneret Kommunelærerinde i Berlin. | Jacoby, Johanna Elisabeth Gertrud (I8758)
|
| 32141 | Hannover: St. Gallen, Schweiz. | Jacoby-Iklé, Adolph (I8702)
|
| 32142 | Hannover: Svagelighed | Hannover, Ida Henriette (I1435)
|
| 32143 | Hannæs birks tingbog 10-1-1674 s. 2a-3a. | Svendsen, Jens (I1291)
|
| 32144 | Hannæs birks tingbog 12-1-1684 s. 162b-163a. | Christensdatter, Margrethe (I1236)
|
| 32145 | Hannæs birks tingbog 12-3-1681. | Pedersdatter, Karen (I1258)
|
| 32146 | Hannæs birks tingbog 14-4-1632. | Reff, Christen Nielsen (I1249)
|
| 32147 | Hannæs birks tingbog 14-7-1632. | Christensen, Jens (I8108)
|
| 32148 | Hannæs birks tingbog 1631 s. 126b | Andersdatter, Maren (I1272)
|
| 32149 | Hannæs birks tingbog 1647 s. 64b & 115a. | Christensen, Jens (I8108)
|
| 32150 | Hannæs birks tingbog 1663 s. 16a-17a. | Christensdatter, Gertrud (I1263)
|