Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 32,051 til 32,100 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 32051 | Han ansøger om Inspektør-Stillingen ved Stiftelsen »Godgørenhed« i Borgergade, som var forbunden med Fribolig. Denne Stilling fik han den 27. Januar 1831. Før han fik Inspektørboligen boede han først paa Købmagergade 54 (nuv. 35), derfra flyttede han 1817 til Klareboderne nuv. Nr. 5; der blev han boende i 10 Aar, saa flyttede han til Møntergade Nr. 6, saa ved Siden af i Nr. 8, derfra flyttede han ind i Friboligen. Ved Stiftelsen var han Inspektør i 15 Aar. (Fischer S. 20) | Levin, Marcus Joseph (I5797)
|
| 32052 | HAN B 384, Grete Erika Pedersen, 29-07-1934 - 27-02-2011. | Jensen, Grete Erika (I14153)
|
| 32053 | Han blev begravet i Stilhed uden Jordpaakastelse eller nogen Ceremoni. Ved solnedgang. | Knudsen, Knud (I2103)
|
| 32054 | Han boede 1663 i Klim hos broderen Christen, men var i 1676 bosat i Hjortdal. | Reff, Michel Nielsen (I1248)
|
| 32055 | Han boede 1801 i Janum, aflagde Embedseden 10/5 1802 og boede fra 1803 i Degnebolet i Telling, Lerup Sogn, hvor han 1817 26 ejede Mellemmølle. 1817 købte han for 300 Rdlr. Mellemmølle, to Parceller af den Jord, som tidligere havde været under Vestermølle. 1826 solgte han Mellemmølle til sin Svigersøn Søren Christensen, og siden afhændede han også Jorden. Om Svend Nørgaard, der blev Dannebrogsmand, skrev Biskop P. Chr. Kierkegaard 14/6 1857 i sin Visitatsbog: " En gammel Kæmpedegns Sang følges og beundres af Menigheden i et halvt Aarhundrede - den har i det mindste Kraft. " | Nørgaard, Svend Jacobsen D.Ht. (I1183)
|
| 32056 | Han boede i Fogedgaarden i Ø. Halne i Vadum Sogn og var 1540 Foged i Kjær Herred, saa han er antagelig bleven Herredsfoged efter den foran nævnte Bertel Jensen i Brorholt. Ligeledes nævnes han som Herredsfoged 1545, 15521, 1560, 1562 og 1572. | Kjærulf, Anders Andersen (I993)
|
| 32057 | Han bosatte sig paa Hjørnet at Raadhusstræde og Vandkunsten, hvor han blev boende til 1727, da han flyttede til nuv. Kompagnistr. 39. Ved Folketællingen efter Ildebranden 1728 boede han i Broderen, Isac Lazarus’s Ejendom, nuv. GI. Strand 42, hvor han døde allerede 29. Oktober 1729. (Fischer) | Lazarus, Simon (I1823)
|
| 32058 | Han emigrerede til USA, men det gik ham ikke godt. Vi ved fra et enkelt bevaret brev antageligt fra Wisconsin, af han flere gange er blevet hjulpet af sin yngste bror skovrider Henrik Schrøder på Wilhelmsborg. Brevet er udateret, sandsynligvis skrevet mellem 1895 og 1900 da han år 1900 ville have fyldt 70 år. (Schrøder) FT 1890 er ægtefællen anført som enke. | Schrøder, Fritz Ferdinand (I11756)
|
| 32059 | Han er antagelig den Svend Nielsen, som 1752 og 1754 ejede Skude ved Torup Strand. (Klitgaard) Svend Klim var selvejer og skudehandler i Klim Nørgård 1739-70 (Grishauge) | Klim, Svend Nielsen (I1223)
|
| 32060 | Han er med til at låne Christian Carl Eschen penge, da denne forpagter Gudsgave i 1762. I 1777 er han den første, der meddeler øvrigheden, at kvægsygen har vist sig hos ham - og 10.12. bliver efter kgl. forordning de første dyr slået ned hos ham "en syg og en frisk". (F. Boye) | Albertsen, Rasmus (I5860)
|
| 32061 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14200)
|
| 32062 | Han er søn af Magnus Minnesköld, og moderen siges flere steder at være Ingrid Ylva, hvilket sidste næppe kan være rigtigt, eftersom Ylva bliver mor til Birger Jarl omkring år. 1210. Magnus Minnesköld må derfor have været gift to gange (første hustru ukendt), jfr. Nachkommen Gorms des Alten, 1978 , Brenner, S. Otto, s. 182. (Holbek & Brun). AdelsvapenWiki anfører ham til gengæld som søn af Ingrid Ylva. Hans forslægter derfor rent spekulativ | Magnusson, Bengt (I6438)
|
| 32063 | Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre". Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden. Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten. Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem. Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid. Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848. For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige. J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen). Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard. Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil. Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje. En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde. Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst." … Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem. Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads. Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham. Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden. Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner. Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst. ... I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed." Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand. | Schrøder, Jens Petersen (I2304)
|
| 32064 | Han H. Tgb. 22. Marts 1717. Antagelig indkaldt til Flaaden under den store nordiske Krig (Klitgaard) | Kiib, Peder Andersen (I1284)
|
| 32065 | Han kalles veier og måler i N-Møre i et skifte i 1688. I 1701 er han oppført som veier og måler og bodde i Lille-Fosen. (Nose) | Hersleb, Christen Jenssen (I16651)
|
| 32066 | Han medlem af Folkekirken. Børnene opdrages i Folkekirken. Skilsmisse bef 1908. | Familie: Rudolph Sophus Bergh / Asta Heyman (F3111)
|
| 32067 | HAN N 19 08. Alene | Davids, Kaj (I19562)
|
| 32068 | Han overtog i 1877 efter sin far skovridderembedet på "Vilhelmsborg". Han havde lært skovbrug på Wedelsborg på Fyn hos en farbror og kom til Mårslet fra et embede som skovridder på Dronninglund Storskov i Vendsyssel. Henrik Schrøder føjede i 1880 endnu en gård til "Tranbjerggården", som han afhændede i 1881. (Hans Møller; Maarslet kirkegård) Uddannet som forstmand hos sin far og hos farbror forstråd Caspar Hermann Schrøder på Wedelsborg. Denne påbød ham at skrive dagbog om vejret og det arbejde han havde udført på dagen, og er derfor blevet en interessant kilde til forstgerningen på denne tid. Senere blev han forstassistent hos farbror Wilhelm på Rathlousdal i to år. Skovrider 1862 i Dronninglund storskov. Udførte der et stort arbejde med at lære bønderne i Vendsyssel at plante læhegn. Derfor blev der holdt en stor fest for ham med overrækkelse af en sølvpokal, da han ved faderens død i 1877 efterfulgte denne som skovrider og godsforvalter på baroniet Gyldenkrone på Wilhelmsborg til 1912. Dagbogen beskriver - meget personligt hans trængsler ved mødet med og forlovelsen med hans hustru Emma Alvilda Rygaard. (Schrøder) | Schrøder, Heinrich (I11759)
|
| 32069 | Han stod det modernistiske gennembruds malere nær, især Harald Giersing, Sigurd Swane og Karl Isakson. Sammen med Giersing blev han omkring 1910 bannerfører for en fornyet orientering mod fransk kunst. Fordybelsen i den rene form og den rene farve førte dog ikke til en opgivelse af det motiviske. Goldschmidt bibeholdt et traditionelt emnevalg med landskabet som det dominerende. Her forblev han konservativ, og det synes som om de parisiske strømninger efter impressionismen, trods hans kendskab til f.eks. Henri Matisses farveeksperimenter og tidens Cézanne-inspirerede formopfattelse, spillede en mindre rolle end hans tolkning og dybe fortrolighed med traditionen fra Antoine Watteau, Eugène Delacroix og Camille Corot. Som ung viser Goldschmidt et talent og en trang til fornyelse, som den senere produktion ikke formår at leve op til. (Wikipedia) | Goldschmidt, Ernst Ludvig (I8253)
|
| 32070 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I13630)
|
| 32071 | Han var fæstegårdmand i Klim matr. nr. 13 o. 1630-64. | Reff, Niels Michelsen (I1241)
|
| 32072 | Han var oprindeligt former, men kunne ikke holde til dette arbejde og blev murer. (Fra nekrolog for ægtefælle). | Hofmeister, Peter Gjurup (I6935)
|
| 32073 | Han var skudehandler og jordegodsejer i Klim. Han boede i Klim matr. nr. 29 o. 1663-95. | Reff, Peder Nielsen (I1234)
|
| 32074 | Han var søn af grosserer Harry Otto Salomonsen (1836-1918) og Aurelia Camilla født Fridericia (1845-1931). I 1889 kom han som femtenårig i lære hos Olivarius & Christensen. 1894 blev han agent i kaffe, sukker og kolonialvarer hos sin morbroder Julius Fridericia. Ved denne død overtog Salomonsen forretningen, men likviderede den, da Første Verdenskrig brød ud. Krigstidskonjunkturerne nødte Carl Salomonsen til at afprøve mange forretningsstrategier; også kontroversielle af slagsen. Han drev bankier- og vekselererforretning og engagerede sig periodisk energisk i periodens spekulative forretninger og led derfor svære tab, da konjunkturfaldet meldte sig efter krigens afslutning. Han tabte penge på kartoffeleksport og fik problemer med skattevæsenet angående krigstidshandlerne. Salomonsen havde skabt sig en bankgæld, men ved en række manipulationer kom han på ret køl. Samtidig var Salomonsen i 1915 med i en aktionærgruppe, som sikrede sig aktiemajoriteten i De Danske Cichoriefabrikker (grundlagt 1872), og blev bestyrelsesformand for dette selskab. Det var en fusion, der havde opslugt adskillige kaffetilsætningsfirmaer; bl.a. i 1896 det gamle selskab C.F. Rich & Sønner. Pr. februar 1923 ejede Carl Salomonsen for ½ mio. kr. aktier - ca. 25 procent af de samlede aktier - i De Danske Cichoriefabrikker, der var et velkonsolideret firma. Ved at lade forlydender sive om dårlige resultater for virksomheden og ved drastiske nedsættelser af udbyttet fik han kursen til at gå ned samtidig med, at han opkøbte aktier i virksomheden og således opnåede kontrol over den. Ved disse dispositioner sikrede han sig millionindtægter, da regnskabsresultaterne, der forelå i efteråret 1923, viste sig rekordstore. Det blev ikke første gang, at Salomonsen opnåede indflydelse i dansk erhvervsliv ved anvendelse af kontroversielle metoder. Salomonsen var en dygtig organisator, og i løbet af 1930'erne fik han strømlinet samtlige led i fremstillingen af kaffesurrogat. Et af de selskaber, som han oprettede, var De forenede Cikorietørrerier, der leverede cikorierødderne. Derigennem købte han herregården Basnæs, hvor dyrkning og tørring af cikorierødder fandt sted, mens den samtidig fungerede som sommerbolig for Salomonsen selv. Produktionen fandt sted på fabrikken i Valby, og distributionen foregik gennem C.F. Rich & Sønner. Det var Carl Salomonsen, der i 1930'erne fandt på Rich's-samlemærkerne og fik landets bedste kulturgeografer til at skrive tekster til mærkerne. Derved kombinerede han effektivt reklame og folkeoplysning. De første albums hed Paa Rejse med Richs, Vort flittige Folk og Fritidens Glæder. Den 21. december 1942 begik Carl Salomonsen selvmord i sin bolig. Ifølge naboen Otto Benzon havde han tidligere forsøgt at drukne sig, men Benzon reddede ham i land.[1] Ib Gejl skriver i Dansk Biografisk Leksikon: "1942 anmodede rigsadvokaten krisepolitiet om at indlede undersøgelser over hvorvidt A/S C. F. Rich & Sønner havde overtrådt prisloven. Det forlød at selskabet fra 1940 til 1942 havde haft en ulovlig fortjeneste på over tre mio. kroner efter at have meddelt falske oplysninger til prisdirektoratet. Umiddelbart efter oplysningernes fremkomst begik S. [Salomonsen, red.] selvmord i sin villa." Erik Kjersgaard skriver uden forbehold, at Salomonsen begik skattesvig, og at selvmordet skete som konsekvens af politiets afsløringer. ... Salomonsen giftede sig 28. august 1917 i Københavns Synagoge med Paula Frederikke Weimann (10. august 1894 i København - 1981), datter af grosserer Elias Louis Weimann (1857-1920) og Ernestine Henriette Grün (1863-1946). Ægteskabet blev siden opløst. I 1916 erhvervede Carl Salomonsen landstedet Havslunde (tegnet ca. 1855 af N.S. Nebelong) i Springforbi fra Jacob Martin Bings enke. Ejendommen blev i 1942 overtaget af staten og bygningerne nedrevet i 1965 som led i Springforbiplanen. Området kaldes i dag Jægersborg Strandhave. Som nævnt ovenfor rådede han også over herregården Basnæs som sommerbolig. (Wikipedia) | Salomonsen, Carl Harry Otto (I9099)
|
| 32075 | Hand Kristjan Darre, Snedker i Hejringe, gift, 65 år. | Darre, Hans Christian (I13319)
|
| 32076 | Handel med klæder, især hatte. FT 1860, Kronprinsensgade 9: Herman Cohn Brandes, 44, Grosserer. Huusfader. Med ægtefælle Emilie Brandes (42), og Georg Morris Cohn Brandes (18, Ugift, Student. deres Sønner), Carl Eduard Cohn Brandes (13, Ugift, Deres Sønner), samt en tjenestekarl og en tjenestepige. | Brandes, Herman Cohen (I1812)
|
| 32077 | Handel med Norge, bl. får og lam, samt ulovlig handel med spillekort. | Heilesen, Christen DM. (I131)
|
| 32078 | Handelsagent ved vielsen og endnu ved sønnen Oves fødsel 1902. | Salomonsen, Martin Eduard (I9034)
|
| 32079 | Handelsbetjent 29 år, ugift | Eibye, Carl (I11)
|
| 32080 | Handelsfuldmægtig, Phthisis pulmonalis. | Valentin, Moses Falk (I8811)
|
| 32081 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14514)
|
| 32082 | Handelslærling hos Kjøbmand Johan Christian Grimm, Østergade, Bogense Flyttede til kommunen i 1857. Tilflyttet fra Brenderup sogn. | Hendrichsen, Jørgen (I16)
|
| 32083 | Handelsmand i Friedrichstadt og Gråsten. Var medlem af ældsterådet for den jødiske menighed i Friedrichstadt. Hofleverandør til Hertug Frederik Christian af Augustenborg. Am Markt Nr. 21 in bester Lage der Stadt wohnte der wohlhabende Hirsch Abraham Dessauer mit seiner Familie. Er gehörte dem Âltestenrat der Gemeinde an und hatte christliches Dienstpersonal, Knechr und Magd. Sein Schweigervater, Isaak Dessauer hielt sich noch in Kappeln auf .... (Michelson) | Dessauer, Hirsch Abraham (I2146)
|
| 32084 | Handelsmand og borgerrepræsentant i Haderslev. (KB ved datters død). | Lunding, Nis Jacobsen (I2514)
|
| 32085 | Handelsmand. Borgerskab 5 Mar 1749. Nævnt som Fattig i 1769, 1770, 1773 og 1778. | Simon, Lazer (I1826)
|
| 32086 | Handelsmand. KB først fra 1680. | Pedersen, Peder (I2357)
|
| 32087 | handelsreiziger (Boppel m.fl) | Konjin, Philip (I16483)
|
| 32088 | Handelsuddannet hos Frederik Gronemann i Randers, arbejdede i Randers hos sin onkel, Anders Barfod. Siden bogholder på Rindholm Mølle ved Viborg. Til sidst ansat hos Van Berkel Patent (vægte) i København. Begik selvmord. | Barfod, Svend (I9703)
|
| 32089 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I15464)
|
| 32090 | Handlede ang. med kattun og sirts. | Goldschmidt, David Lion (I1746)
|
| 32091 | Handlede med juveler og meget andet. | Pinkerle, Juda Löb (I1845)
|
| 32092 | Handlede med kattun og sirts (Sylvia M. Steckmest.). | Goldschmidt, Abraham Moses (I6826)
|
| 32093 | Handlende, Fredericia, Kilde: "Tillæg til Arkivalia." Nedsat sig før 1743 ifl. samme (Falk) | Joseph, Nathan (I8828)
|
| 32094 | Hanging - self inflicted, strangulation | Schrøder, Tage (I12434)
|
| 32095 | Hanherredernes tingbog 18/10-1652 | Svendsdatter, Anne (I1292)
|
| 32096 | Hanherreds tingbog 13-4-1695. | Reff, Peder Nielsen (I1234)
|
| 32097 | Hanherreds tingbog 16-10-1723. | Koldborg, Jens Nielsen (I1253)
|
| 32098 | Hanherreds tingbog 21-7-1703. | Kæmpe, Anders Pedersen (I1261)
|
| 32099 | Hanherreds tingbog 23-7-1707: Han var da syg og sengeliggende og gården var afstået til hans svigersøn. | Kæmpe, Peder Andersen (I1257)
|
| 32100 | Hanherreds tingbog 27-10-1708. | Kæmpe, Anders Pedersen (I1261)
|