Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 31,901 til 31,950 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 31901 | Grethe Agnethe Birthe Klitgaard. Dødsannonce i Berlingske 18 Aug 2021. | Recke, Grethe Agnethe Birthe von der (I15783)
|
| 31902 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I11604)
|
| 31903 | Grethe Egholm. V G 01 064. | Berg, Grethe (I20959)
|
| 31904 | Grethe Elisabeth Christensen. B SK 1 003, sammen med ægtefællen. | Hansen, Grete Elisabet Holst (I17146)
|
| 31905 | Grethe Elisabeth Karlsson, Herringløse Bygade 27, 4000 Roskilde. | Olsen, Grethe Elisabeth (I11379)
|
| 31906 | Grethe Krause Meyer født Helboe, Hellerupvej 71, st th, 2900 Hellerup. | Helboe, Grethe Krause (I9267)
|
| 31907 | Grethe Louise Knudsen, Damgårdsparken 1 -29, 3660 Stenløse. | Rasmussen, Grethe Louise (I14106)
|
| 31908 | Grethe Olofsson, Buddinge Hovedgade 318, 2880 Bagsværd. | Christensen, Grethe (I14024)
|
| 31909 | Greve af Everstein 1193 - 1215, kendt 1170-1217. | von Everstein, Albrecht (I3604)
|
| 31910 | Greve af Halland. | Valdemarsen, Niels (I6515)
|
| 31911 | Greve af Halland. | Hr. Jakob af Halland (I6511)
|
| 31912 | Grisgauge: "Jep Jensen var fæstegårdmand i Klim matr. nr. 20 o.1683-93, men flyttede til Gøttrup". | Jensen, Jep (I16214)
|
| 31913 | Grishauge anf. to forskellige Karen Nielsdatter Reff med samme forældre og til samme ægtefæller (dog med nogle forskelle i årstal). De to kvider er her slået sammen til én person. | Reff, Karen Nielsdatter (I1245)
|
| 31914 | Grishauge anfører ham som søn af Maren Pedersdatter Kiib! | Kiib, Christen Andersen (I1281)
|
| 31915 | GRO: Jun 1877 RAPHAEL John Hampstead 1a 432 | Raphael, John (I1438)
|
| 31916 | Groes, Poul Daylesford (1914 Navneforandr.), f. 2. Juni 1883 i Lyngby; S. af Grosserer Niels Groes Petersen og Hustru Anna Nielsine Dorthea Jensen; g. 12. Apr. 1911 m. Ayoe Michaela Ballin; D. af Læge Michael Cohn B. og Hustru Birgitte Marie Kirkegaard. 1901 Student fra Østersøgades Latinsk. 1907 cand. jur. 1909-16 Assistent i Finansministeriet, Ministersekretær. Manuduktør. 2. Jan.-2. Nov. 1908 Fuldm. hos H.sagf. P. G. C. Jensen, 2. Marts-l. Nov. 1909 hos O.sagf. R. P. Ipsen, fra 29. Nov. 1915 hos O.sagf. Povl Thomsen. 24. Sept. 1917 Overretssagfører; praktiseret i Kbhvn. siden 1. Okt. s. A. — Formd. for Grundejerforeningen i Hørsholm Sogn. Formd. i Best. for A/S Rungsted Havn. 1925-29 og 1933 Medl. af Hørsholm Sogneraad, af Best. for Foreningen af 30. Juni 1865 til Udstyr for trængende Konfirmander, A/S Carl Stenders Kunstforlag, A/S P. Ipsens Enkes Terrakottafabrik og A/S M. H. Krause, Træ- og Finerhandel. GROES Poul overretssagfører; f. 2/6 1883 i Lyngby; søn af grosserer Niels Groes Petersen (død 1894) og hustru Anna f. Jensen (død 1919); gift (12/4 1911) m. Ayoe Michalla G., datter af læge M Ballin og hustru f. Kirkegaard. Student (Østersøgades skole) 1901; cand. jur. 1907; assistent i finansministeriet 1908-18; overretssagf. 1917. Medl. af Hørsholm sogneråd 1925-29 og 1933-43; formand for A'S M H Krause, Træ- & Finérhandel. for A/S Rungsted Havn og for Hørsholm Sogns Grundejerforening; medl. af bestyrelsen for A/S Carl Stenders Kunstforlag, for A/S P Ipsen's Enkes Terrakottafabrik, for A/S Corn Produet Co„ for Østifternes Brandforsikring, for De Spannjer-ske Legater, for A/S Hertz Frøkompagni, for A/S Rungsted Bio og for forsk, ejendomsselskaber. Adresse: Bolbrov. 56, Rungsted Kyst (Blå Bog 1957) | Groes, Poul Daylesford (I9529)
|
| 31917 | Groshandler i København. "Dec. 1624 befalede Kongen, at der skulde ske en Undersøgelse af Kramboderne, om alle Silkevarer var stemplede med Silkekompagniets Stempel. En saadan Undersøgelse foregik 4. Jan. 1625, og ved denne Lejlighed faar vi Navnene paa Stadens fornemste Handelsmænd ved den Tid. Disse var nemlig Simon Surbek, Hans Geilfuss i Højbrostræde, Kristoffer Trøner paa Gammeltorv, Steffen Rode, Jørgen Gosebruck, Thomas Lorck, Johan Wackmand i Store Færgestræde, Henrik Hechtmand under Blasius Badskærs Hus, Frands von der Lippe i Klædeboderne, Jokim van Holt i Klædeboderne, Boldevin Blankfort i Højbrostræde, Marie Tage Andersens, Raadmand Klavs Johansen 2, Herman Hybersen i Højbrostræde, Hans Frick paa Amagertorv, Gert van Øsede i Købmagergade, Mathias Kloumand, Lyder Braske, Henrik Drejer paa Amagertorv, Peder Kristoffersen paa Gammeltorv, Henrik Rosenmejer i Højbrostræde, Verner Klouman." (s. 241f). Gården i Højbrostræde, mat. 67 (H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728. Ejnar Munksgaards Forlag. 2. Strand Kvarter). | Rosenmeyer, Henrik (I2342)
|
| 31918 | Groshandler i København. Fortsatte driften af handelshuset og ejendommene i Lyngby (frem til 1660'erne) efter sin far. Fremtrædende borger, valgt som en af "Stadens 32 Mænd" (1659). Ejer (eller mere sandsynligt panthaver) af herregårdene Lystrup og Totterupholm (senere: Rosenlund, nu Rosendal). Panthaver i Ovstmølle (Frøvadsholm) i Borup sogn ved Randers (1662-?1668). Arvede efter svigerfaderen i 1669 gården St. Østrupgård i Kirkerup Sogn mellem Roskilde. Han lånte angiveligt kongen 140.000 rigsdaler under belejringen i 1659 og forlangte dem aldrig tilbage. Rygterne om hans velstand menes dog at være stærkt overdrevne. Holbek & Brun (cit Slægten Yde, (Slægtsarkivet, Falkevej 19, 8800 Viborg), s. 364.): "Carl Rosenmeyer, der vel var født sidst i 1620'erne, måtte vel snarest mulig være sin mor Margrethe Pedersdatter, enke efter Henrik Rosenmejer død 1638, behjælpelig med driften af både handelshuset i Højbrostræde i København og møllerierne langs Mølleåen i Kgs. Lyngby sogn. Siden midten af 1630'erne havde Henrik Rosenmeyer drevet eller rettere ladet drive tre ejendomme i Lyngby, nemlig krudtværket Brede Mølle Kornmøllen, Fuglevads Mølle, samt landejendommen Møllestrup eller Stenhuggergården. Ejendommene hørte alle til krongodset under lensmanden på Københavns slot, hvortil der svaredes en samlet landgilde, der i 1664 udregnedes til godt 56 tdr. hartkorn. I 1688 dyrkedes der under ejendommene, der blev sat til 24 - 25 tdr. hartkorn, ialt årligt 120 tdr. land. Efter moderens død drev Carl Rosenmeyer og måske broderen Henrik Rosenmeyer den yngre (død 1658) ejendommene. Den mest betydningsfulde af ejendommene var Brede Mølle. hvor der blev fremstillet krudt i stor stil i konkurrence med kongens eget krudtværk ved Ørholm. Brede Mølle kom nogenlunde uskadt igennem svenskekrigene 1657 - 1660, kun sørgede fjenderne for, at krudtkværnen blev ødelagt, mens kornmøllen og husene lodes urørte. Men Møllestrup/Stenhuggergården, hvoraf en del af jorden dyrkedes af mølleren i Fuglevads mølle, lå øde i 1660, hvor hele egnens krongods for øvrigt af kronen (kongen/staten) var pantsat til Carl Rosenmeyers svigerfader Peder Pedersen, borgmester i København, så den årlige landgilde forblev i familien. I løbet af 1660'erne opgav Carl Rosenmeyer virksomhederne ved Mølleåen, idet kobbersmeden Henrik Ehm overtog salig Henrik Rosenmeyers arvingers rettigheder. Og 13. februar 1668 modtog Henrik Ehm eller Emb egentlig skøde af kronen på ejendommenes samlede 56 tdr. 1 skp. hartkorn for 50 rdlr. pr. td., ialt 2803 1/3 rdlr. Brede Mølle omdannede han til hammer og kobbermølle, Fuglevads mølle blev solgt med en del af jorden fra Møllestrup/Stenhuggergården. Sidstnævntes jorder, der strakte sig fra Kgs. Lyngby til Fuglevad blev bortforpagtet; og i 1685 solgte han parcellen Møllestrup lund den sydlige skovbevoksede del til københavneren Michael Vibe, der her byggede sig den lystgård der senere blev til slottet Sorgenfri. Carl Rosenmeyer var vist i sin ungdom på udenlandsrejse, idet han identificeres med den Rosenmeyer, der sammen med bl.a. Leonhard Klauman og hustru, og hans søster Karen, i foråret 1654 skulle rejse til den hollandske universitetsby Leyden, hvor de bl.a. skulle besøge den lærde Ole Worms søn Willum. Samme år 1654 må Carl Rosenmeyer i øvrigt være blevet gift med den 17 årige Anne Pedersdatter, ældste datter af Peder Pedersen, øverste sekretær i Rentekammeret, der i 1655 blev udnævnt til borgmester i København efter pres fra kongen og hoffet. I 1660'erne kan det kun have været en fordel for Rosenmeyer at være blandt borgmesterens efterhånden flotte samling af svigersønner. I 1650'erne arbejdede Rosenmeyer sammen med svigerfaderen, der som en af Saltkompagniets ledere, havde store leverancer til staten, der imidlertid ikke kunne betale kontant, hvorfor Rosenmejer og svigerfaderen i 1658 fik pant i jordegods i Norge. Under Svenskekrigene 1657-60 var Carl Rosenmeyer med blandt de fremmeligste borgere i byen. Således var han blandt de 66 underskrivere, der i maj 1658 indsendte et forslag til byens magistrat om de privilegier, som kongen havde lovet staden. Tonen i forslaget var skarp og mindede først om kongens givne løfte, hvorefter det krævedes med henvisning til følgerne af den (foreløbige) overståede fejde med svenskerne at magistraten gik til kongen for at få reformer gennemført efter 15 forslag om nye privilegier og 5 om gavnlige og gode forordninger. I efteråret 1658 belejrede svenskekongen København, hvorfor borgerskabet straks i fællesskab havde repareret forsvarsværkerne. Og i Januar 1659 da byen stadig var belejret blev der udarbejdet en fortegnelse over dygtigt mandkøn til tjeneste på voldene mod fjenden. Mandtallet var ordnet efter byens ni kvarterer, der hver dannede et kompagni af borgervæbningen. Mandtallet viser, at både høj og lav gjorde tjeneste på voldene bl.a. natten mellem 10. og 11. februar, da svenskerne stormede byen, men blev slået tilbage. De store borgere, der krævede privilegier og forrettigheder, gik med på volden og tog deres tørn. Fra det fornemme Strand kvarter mødte bl.a. både Carl Rosenmeyer og svigerfaderen, borgmester Peder Pedersen. De velhavende borgere mødte med et følge af tjenere Rosenmeyer kom fra Højbrostræde med to tjenere. Og af indkvarteringsmandtallet fra december 1659 (17) ses, at han da var pålignet indkvartering af seks soldater. Under belejringen skal Carl Rosenmejer have ydet kongen et lån på 140.000 rdlr. (18), men dette er sikkert blot en skrøne og er opdigtet langt senere. Efter at de nye privilegier var udstedt 24. marts 1659, holdt borgerskabets fornemste møde 14. april samme år for at vælge "Stadens 32 Mænd"; det første hold var præget af storkøbmændene, der tillige var kronens kreditorer bl.a. blev altså Carl Rosenmejer valgt. Som så mange andre, der havde penge tilgode hos staten, måtte Carl Rosenmejer tage jordegods; 13. februar 1662 fik han skøde med forbehold af for købsretten på Ovstmølle (Frøvadsholm) i Borup sogn ved Randers med frihed, højhed og herlighed som ellers adelsgods følger og følge bør, men sin fordring på 450 rdlr. måtte han afskrive. Møllen var efter landgilden sat i hartkorn til 9 1/2 td., der altså betaltes med 50 rdlr. td.; Rosenmeyer spandt ikke guld på møllen, hvortil der i 1688 kun dyrkedes knap 17 tdr land årligt sat til 4 1/2 td. hartkorn. Og snart efter afhændede han vist møllen. Beretningen om Carl Rosenmejers velstand i 1660'erne er tydelig overdrevet, når Giessing i 1781 omtaler ham som "Groshandler og Leverandeur ved Kong Friederich III's Hof. Var Eyer af Totterupholm (nu Rosenlund) og Lystrupgaard; forstrakte i Belejringen Kongen og regeringen 140.000 Rdlr." summens størrelse er vild fantasi, og ejer af nævnte herregård var han ikke. Det kan dog ikke udelukkes, at han kan have haft pant i disse, nemlig gården Lystrup i Kongsted sogn, der 1742-77 ejedes af den utilregnelige Peder Grubbe og enken Magdalene Friis, samt Totterupholm i nabosognet Fakse, der 1642-44 ligeledes ejedes af Peder Grubbe, men derpå 1644-84 af Edel Rosenkrantz; Totterupholm hed 1748-88 Rosenlund, men siden 1789 Rosendal. Noget kunne endda tyde på, at Carl Rosenmejer slet ikke var så velhavende i sidste halvdel af 1660'erne, hvor han jo opgav ejendommene i Kgs. Lyngby. Sit fødehjem, den store gård i Højbrostræde, der lå lige på hjørnet af Gammelstrand og Højbrostræde lige for, når man fra Københavns slot (Christiansborg) havde passeret Højbro, havde Carl Rosenmeyer overtaget efter moderens død 1655. Denne godt beliggende gård solgte han i 1660'erne senest 1668 til kræmmeren Thomas Ochsen. Efter branden i 1728 blev den karre, hvor Rosenmeyers tidligere ejendom lå, ikke genopbygget, men udlagt som den nuværende Højbroplads. Det kan dog tænkes, at Carl Rosenmeyers disposition ikke skal ses som tilbageskridt. Efter svigerfaderen Peder Pedersens død 1669 blev hans gård mellem Gammelstrand og Læderstræde vel ledig selv om enken Margrethe overlevede svigersønnen; gården blev i al fald ikke solgt af Peder Pedersens arvinger før i 1681. Da svigerfaderen døde 1669 arvede Carl Rosenmejer (død 1670), og hustru Anne Pedersdatter (død 1679) gården St. Østrupgård med over 50 tdr. hartkorn Kirkerup Sogn mellem Roskilde og Frederikssund. Rosenmeyers arvinger solgte 1680 godset for 2000 rdlr. til Michel Pedersen Karmark." Også Omtalt i Jens Kruuse: "Min hat sidder Skævt". | Rosenmeyer, Carl (I2335)
|
| 31919 | Groshandler. Arvede gården i Højbrostræde 1655. | Rosenmeyer, Carl (I2335)
|
| 31920 | Grosserer i København, succesrig forretningsmand med bl.a. kornforretning. Medvirkede ved stiftelsen af Privatbanken (se: Ole Lange: Stormogulen: C.F. Tietgen - en finansmand, hans imperium og hans tid 1829-1901. København, Gyldendal 2006, s.88 f.). Samtidig med sygdommen ramte "pengekrisen fra Amerika" familen Hannover, og Martins bo gik fallit. Constanze arvede intet efter sin mand. KB ved død: Grosserer. | Hannover, Martin Emil (I1436)
|
| 31921 | Grosserer ifl. Falk. | Levin, Martin Eduard Fredericia (I9269)
|
| 31922 | Grosserer ved adoption af Jørgen, 1908. Først Kontorist (overstreget og erstattet med Grosserer) 01-11-1897: Strandvejen 11, hos Hjemmet 25-04-1903: Store Kongensgade 38, 2. sal, hos Hansen 01-05-1916: Fra Frederiksberg, til Gammel Strand 40 Også Kunsthandler if. biografi for datteren Karen. | Heyman, Svend Vilhelm (I8301)
|
| 31923 | Grosserer, Direktør, Kbh, Ejer af landstedet "Aggershvile" som han i 1920 indrettede til børnehjem for københavnske børn i sin fars navn: "Jacob Michaelsens Minde". "Børnehjemmet Jacob Michaelsens minde. Aggershvile Alle 1, 2942 Skodsborg. Hjemmet var skænket Københavns kommune af direktør Ernst Michaelsen og hustru og toges i brug i 1921: Hjemmet havde plads til 36 børn og unge. I henhold til hjemmets fundats blev der oprettet et tilsynsråd for børnehjemmet, bestående af overpræsidenten (eventuelt en af denne udnævnt højere statsembedsmand), overborgmesteren, en af kommunalbest. uden for mag. 3. afdl. udnævnt person og en af stifterne udnævnt mand. Fungerede som døgninstitution med 25 døgnpladser for børn i alderen 2-15 år. Børnehjemmet Jacob Michaelsens Minde var ved nedlæggelsen i sommeren 2010 en døgninstitution for børn og unge i alderen 6-18 år, som var normaltbegavede, men præget af svigt og sårbarhed. Der var intern skole, hvor børnene undervistes til og med 9. klasse. (starbas.net) | Michaelsen, Ernst (I8444)
|
| 31924 | Grosserer, kgl. Hof-Papirhandler, Kbh., Fa.: S. Friedlænders Papirhandel. Politiets registerblade: 01-05-1891: Strandgade 26, 3. sal 01-05-1896: Store Kongensgade 31, 3. sal 01-05-1902: Fredericiagade 27, 2. sal 01-11-1905: Kronprinsessegade 40, 3. sal 01-11-1907: Østerbrogade 54E, 3. sal | Meyer, Albert Jacob (I9114)
|
| 31925 | GRUNBAUM David lektor; f. 7/11 1888 i Kolding; søn af buntmager Marcus Grünbaum og hustru Esther f. Hartogsohn; gift m. Ebba G. f. Iversen (død 1968). Student (Randers) 1906; Cand. mag. (engelsk, fransk og dansk) 1913; lærer ved Øregaard gymn. 1910; lektor smstds 1920; tidl. till. lærer ved Købmandsskolen; tidl. skandinavisk repræsentant for engelsk-amerikanske forfattere. Oversættelser af Arnold Bennett, John Galsworthy, Somerset Maugham m. fl. Har skrevet: Trampa i klaveret (1949); Som dagene gik (1970). Adresse: Bjerregårdsv. 3,2500 Valby. (Blå bog). Flygtet til Sverige 7 Oct 1943. Jævnlige depressioner og svigtende syn pga. grøn stær tvang ham bort fra arbejdsmarkedet i 1950'erne. (SH) Foto 1918 af DG som lærer i arkiv.dk: "Duntzfelts Allé, Hellerup, Plockross skole. Rektor Jens Krarup, lærer Grünbaum. Plockross skole oprettedes i 1903 på Duntzfelts alle 8. I 1918 overtog Gentofte kommune skolen og kaldte den herefter Øregaards gymnasium. Tranegårdsskolen får senere brugsret til Plockross skolens gamle bygninger." | Grünbaum, David (I2090)
|
| 31926 | Grundlagde en kattunfabrik i Hamburg. Havde ansat 150 kristne arbejdere ( L. Kochan:The Making of Western Jewry, 1600-1819, s. 193). | Poppert, Meyer Samson (I1683)
|
| 31927 | Grundlagde og drev Verslunina Vík 1968-1974 sammen med Vigfús Kr. Vigfússon, drev støberiet Bjarg 1974-1984. Blev repræsentant for den islandske brandskadeforening i 1968 og regionsdirektør for VÍS 1989-1998. | Sigurðsson, Stefán Jóhann (I19145)
|
| 31928 | Grundlagde og i begyndelsen leder af pigekostskole. | Hansen, Signe Konstantin (I14788)
|
| 31929 | Grundlægger af det jødiske samfund i Altona. Beskrevet i Duckesz: Geschichte und Genealogie der ersten Familien der Hochdeutschen Israelitischen Gemeinde Hamburg-Altona, s. 37. | Altona, Samuel Jehuda (I1359)
|
| 31930 | Gruppebillede af familien 1923 i arkiv.dk. | Ørntoft, Søren Sørensen (I18831)
|
| 31931 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21534)
|
| 31932 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21535)
|
| 31933 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21535)
|
| 31934 | Grøndalslund kirke i Rødovre | Albertsen, Herma (I11389)
|
| 31935 | Grønlandsskipper. | Nielsen, Otto Johannes (I7921)
|
| 31936 | Gtavsten afbildet, sammen med ægtefællen. | Mattingly, Eva May (I20726)
|
| 31937 | Gudmund Rasmussen Krog. Bogtrykker af Sorø Købstad, Rådhusvej 3 ... Gift med efterlevende Inger Jensen. Sidste fælles bopæl Rådhusvej 3, Sorø. Occlusio coronariae. | Krog, Gudmund Rasmussen (I13071)
|
| 31938 | Gudrun Jeppesen (alene). Gravsten afbildet | Hejlesen, Gudrun Marie (I5384)
|
| 31939 | Gudrun K. S. Darré, Elmevænget 19, 4400 Kalundborg. | Høst, Gudrun Kirstine Sofie (I13553)
|
| 31940 | Gudrun Nielsen f. Nissen. gift fhv. skolebestyrer, Christiansmindevej 3, Nykøbing F ... | Nielsen, Gudrun (I13006)
|
| 31941 | Guggenheim anfører endnu et barn, Josua Emmerich-Gomperz (Josua Beifus von Norden Gomperts, f. c. 1570!; Gift med Güttle. Børn: Abraham Wirmeise Gomperz Aberle Yoshua (1590-1678), Isaac Eisik (Emmerich) Gomperz Eizik (1593-1663). Men årstallene kan umuligt stemme, og ingen nogenlunde pålidelig kilde anfører denne person. | Familie: Salomon Mordechai Gumpel Emmerich / Jachet Agathe Issachar Beer (F450)
|
| 31942 | Guggenheim angiver som far til Isschar: Samuel Haas Beer. | Gans, Moses Mendel (I1416)
|
| 31943 | Guggenheim mener c. 1660. Bobbel: fødested: Hamburg. | Heymann, Mangelus (I1332)
|
| 31944 | Guggenheim og Bobbel skriver c. 1696. Bobbel med fødested: Hamburg. | Heymann, Philipp Mangelus (I1333)
|
| 31945 | Guggenheim: c. 1570, men det stemmer ikke med forældrenes fødselsår. Søn af den rige juvelhandler Süskind Stern i Hamburg. | Stern, Isaac (I1409)
|
| 31946 | Guldbryllupsomtale 1972 i store træk som nekrologen. 80-års-omtale 1976 omtrent som nekrologen. | Melgaard, Peter Madsen (I7051)
|
| 31947 | Guldtrækker. Arbejdede i Levin von Halles guldtrækkerforretning til 1772, hvor han blev selvstændig. Medlem af menighedens bestyrelse. Forretning i Højbrostræde. Prot. nr. 265, Fmtl. denne person, der fik Priv? 5 jun 1747 med en oplysning om, at han har arbejdet mange år i Meyer Moses Nathans Guld & Sølv Fabrique. | Joseph, Heyman (I8829)
|
| 31948 | Gun shot wound of the head, contact type. In the Home. | Boysen, Harold Koch (I12045)
|
| 31949 | Gunde Linvald, fhv. adm. sparekassedirektør, cand. jur., er død fredag den 28. nov., 88 år gammel efter netop afholdt krondiamantbryllup (65 år) med Bodil Linvald. Efter den juridiske embedseksamen ansattes han i Finansministeriet, mv., samtidig dir. f. Sparekassernes Forhandlingsorganisation, der førte frem til slutstillingen som adm. sparekassedirektør for Sparekassen Thy fra 1960 – 83. Medlem af Sparekasseforeningens styrelse 1972-79, heraf som formand fra 1974-79, medlemsskab af Sparekassernes Forhandlingsorg, og deres Pensionskasse, Erhvervsfond, mv. - Formand f. Sparekassemuseet, f. Turistforeningen for Thisted og Thy, næstformand for Thisted Erhvervsråd og af bestyrelsen f. J.P. Jacobsen-Selskabet, f. Museet for Thy og Vester Han Herred, f. div. turistforeninger og Nordjysk Musikkonservatorium. Gunde Linvald var tillige en dygtig musiker på cello og klaver, ligesom han komponerede og fik opført flere af sine mere end 66 værker for forskellige besætninger, fra duoer op til større orkesterværker, mv. Han var også aktiv som maler, som han dyrkede i sit lange otium halvårsvis i Thisted og Holte. Et kulturbærende menneske og en rigtig pater familias, der udover hustruen Bodil efterlader sig en datter, en søn, 6 børnebørn og 8 oldebørn. - Bisættes fra Mariebjerg Kirkegårds store Kapel fredag den 5. december kl. 14.30. (Det Grønne Område 2. Dec 2008) Forhenværende direktør, cand.jur. Gunde Lindvald, Holte, er død, 88 år. Gunde Lindvald blev i 1945 ansat som sekretær i Finansministeriet og havde som bibeskæftigelse i perioden fra 1946 til 1959 et sekretærjob i direktoratet for Fængselsvæsenet. Herefter blev han direktør for Sparekassen for Thisted Amt, som efter en sammenlægning i 1970 blev til Sparekassen Thy. Gunde Lindvald gik på pension i 1983. Udover sine mange lokale tillidshverv i Thy var Gunde Lindvald blandt andet formand for Danmarks Sparekasseforening og for Sparekassemuseet i Korsør. (Kristeligt Dagblad, 8 Dec 2008) | Linvald, Gunde (I1521)
|
| 31950 | Gunna Margrethe Schmidt født Thomsen, Caroline Amalie Vej 126, 2800 Lyngby. | Thomsen, Gunna Margrethe (I14267)
|