Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 30,201 til 30,250 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 30201 | Girly Skodshøj, Født 26.07.1909, Død 28.10.1996 Feltkøkkenlotte Adresser Dalagatan 56 B, 3., Stockholm Tilknytning til undergrundshæren: Den Danske Brigade, Sanitetskompagniet Notater Fra 01.05.1945, Mødt ved Brigaden Fra 07.03.1945, Tilknyttet Brigaden Modstandsaktivitet: Forplejning (Kildehenvisninger: Rigsarkivet, 0201-089, Navnekartotek: Brigaden, G-105; Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger for Lotter, G-91). | Oppenheim, Girly (I9283)
|
| 30202 | GJ A 045-046 / Lis Lindberg / 24-06-1918 /11-09-2007. Sammen med ægtefællen. | Lindberg, Lis (I22170)
|
| 30203 | GJ A 045-046. Børge Lindberg Christensen / 18-09-1912 22-02-1999. Sammen med ægtefællen. | Christensen, Børge Lindberg (I22171)
|
| 30204 | Gjedde, Ove, 1594-1660, Rigsadmiral, Søn af Brostrup G. og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt, blev født 17. Dec. 1594 paa sin Faders Gaard Tommerup i Skaane. Fra 1609-12 gik han i Sorø adelige Skole og studerede derpaa 1612-14 ved flere tyske Universiteter. Efter et kort Ophold i Danmark i Anledning af sine Forældres Død rejste han 1615 atter udenlands, denne Gang for at uddanne sig som militær. Først var han i Nederlandene, hvor han tjente i Grev Ernst Casimir af Nassau-Oraniens Garde og navnlig lagde sig efter Kjendskab til Fortifikation; derefter gik han til Tyskland og deltog i Belejringen af Byen Brunsvig. Noget senere vendte han tilbage til Danmark og var 1616-18 Sekretær i Kancelliet. Fra denne rolige Stilling kastede han sig ind i et temmelig æventyrligt Foretagende. Han blev paa Kongens Vegne Chef for den Eskadre, der skulde søge at faa grundlagt en dansk Handel paa Ostindien og særlig paa Ceylon. 29. Nov. 1618 gik han til Søs fra Kjøbenhavn om Bord paa Skibet «Elefanten»; men først i Slutningen af Jan. var hele den lille Flaade samlet ved Øen Wight i Kanalen. Her fra tiltraadtes saa den langvarige og besværlige Sejlads. Under det grønne Forbjærg erobredes et Par Skibe fra en fransk Fribytter; O. G. vilde have dem sendt hjem, for at der kunde fældes Dom over dem som Priser, men Skibsraadet modsatte sig det, og de bleve optagne i Eskadren. Hans Stilling var i det hele vanskelig. Eskadren var ikke alene Kongens, men ogsaa det danske ostindiske Kompagnis, og dettes Repræsentanter paa dets Skibe stredes stadig med ham, der som sagt var Kongens Admiral, om Myndigheden. Paa et af Skibene fandtes desuden Hollænderen Marchelis de Boshouwer, Prins af Migomme og den ceylonske Kejsers Afsending (II, 547 f.), med hvem det kom til stadige Rivninger, indtil hans Skib skilte sig fra den øvrige Flaade. Baadsmændenes Opsætsighed, Modvilje hos flere af de om Bord værende danske Adelsmænd, hyppige Sygdomme og Dødsfald foruden Storm og Uvejr, der ofte splittede Eskadren, rejste Hindringer og Vanskeligheder, som O. G. dog i det hele synes at have mødt med Dygtighed. I Juli 1619 passeredes det gode Haabs Forbjærg, men først i Maj 1620 kastede man Anker ved Ceylon, Rejsens Maal. Her viste sig imidlertid nye Skuffelser. Boshouwer, der for øvrigt i Mellemtiden var død, havde vakt store Forhaabninger om sin Herres Magt og givet store Løfter, men dels havde han vistnok brugt for stærke Ord, dels havde under hans Fraværelse indfødte Fyrster samt Portugiserne formindsket Kejserens Territorium og Indflydelse. Der gik flere Maaneder hen, inden G. i det hele kom i personlig Forbindelse med Kejseren, der væsentlig kun havde Magten over Distriktet Kandy. Dog førte Forhandlingerne med ham i Avg. til et tilsyneladende taaleligt Resultat, i det han overlod Landet Trinkonomale til Kongen af Danmark, lovede at hjælpe med til Opførelsen af en Fæstning der og tilsagde de danske Toldfrihed og store Handelsprivilegier. Imidlertid opfordrede den nederlandske Kjøbmand Roland Crappé (IV, 107), som før O. G. var sejlet til Indien for det ostindiske Kompagni, og som havde faaet Byen Trankebar paa Koromandelkysten anvist til Opholdssted af Fyrsten af Tandschor, G. til at komme der hen, og i Sept. 1620 landede han da ogsaa der. Men heller ikke her vare Forholdene lette, Crappé var vanskelig at komme til rette med, og den indiske Fyrste søgte at faa saa store Fordele som muligt ud af Forbindelsen med de fremmede. I Nov. blev der dog endelig sluttet en Traktat med Fyrsten, hvorved Trankebar overlodes til Kongen af Danmark, og vigtige Privilegier tilstodes Kongens Undersaatter. O. G. forblev nu her i flere Maaneder, sikrede den nye Koloni, der fik Navnet Dansborg, ved Anlægget af et Fort og lagde Grunden til en Kirke. I Febr. 1621 rejste han tilbage til Ceylon, men her ventede ham igjen Skuffelser, i det man ikke var begyndt paa den paatænkte Fæstning, og Forholdene i det hele ikke vandt nogen Fasthed. Saa satte han i Maj Kursen hjem ad, men naaede først Kjøbenhavn i Marts 1622. Den ejendommelige Expedition havde gjort hans Navn bekjendt, men med Resultatet følte han sig næppe særlig tilfreds; han betragtede sig som forurettet af det ostindiske Kompagni, af hvilket han havde ventet en Belønning for sin Virksomhed, og han nægtede senere at indskyde Penge i det. Faa Aar efter knyttedes O. G.s Virksomhed til Norge. Han blev 1622 Lensmand over Brunla og Numedalen, ombyttede 1637 Brunla med Tønsberg og. 1640 igjen dette Len med Bratsberg. Uden at have noget af Hovedlenene var han dog en betroet Mand; han havde Tilsyn med Galejerne, blev 1639 Landkommissær, i hvilken Egenskab han skulde modtage Bevillingerne til den norske Landekiste, dernæst 1640 Oberstlieutenant ved det akershusiske Regiment af den norske Milits og laa adskillige Gange i Slotsloven paa Akershus Slot i Statholderne Christoffer Urnes og Hannibal Sehesteds Fraværelse. Mest optagen var han dog i denne Periode af sit Liv af de norske Bjærgværker. Han ejede Jærngruber og var en af Hovedparthaverne i det Kompagni, som 1628 overtog Kongsberg Sølvværk. Numedalen, hvori Kongsberg ligger, og som han hidtil havde været forlenet med, overdroges samme Aar til Kompagniet, og han tilbragte i en Aarrække den meste Tid paa sin Gaard Tidslegaard ved Bjærgværket; fra 1630 havde han Direktionen over det og tog en ivrig Del i hele Virksomheden. Han modsatte sig 1642 bestemt Regeringens Forslag om Smeltehyttens Afstaaelse til Kongen, men fra det nævnte Aar opholdt han sig dog oftere i Kjøbenhavn og kom til at staa Værket fjærnere. Med Svenskekrigens Udbrud 1643 begynder den tredje Periode af O. G.s Virksomhed. Kongen bestemte sig til paa ny at benytte ham i Flaadens Tjeneste. I Jan. 1644 udnævntes han til Admiral over den af de norske Defensionsskibe bestaaende Flaade og fik i Marts Ordre til med denne at gjøre den af de Geer i Holland udrustede Flaade saa megen Skade som muligt, naar den viste sig i Nordsøen. Defensionsskibene vare dog i alt andet end god Stand, og Flaaden maatte rekruteres fra Kjøbenhavn. I Maj forenede han sig ved Flækkerø med Pros Munds Eskadre, og i Forening sejlede de saa ud i Nordsøen, hvor de 25. Maj leverede de Geers Admiral, Martin Thijssen, en uafgjørende Fægtning. De danske Skibe gik tilbage til Flækkerø, hvor der holdtes Krigsforhør over nogle forsømmelige Officerer og paatænktes et nyt Angreb. Dog blev der ikke noget af et saadant, og O. G. fik i Juni Ordre til at forsvare Farvandet mellem Norge og Jylland og blokere Gøteborg. Han formaaede imidlertid ikke at opretholde denne Blokade, da Thijssen i Avg. kom til Kattegat, og dette gjentog sig i Nov., da den fjendtlige Admiral vendte tilbage fra sit sejerrige Togt til Østersøen; O. G. maatte da søge Ly med sine Skibe i Marstrand. I Løbet af denne Tid havde der udviklet sig et venskabeligt Forhold mellem G. og Norges Statholder Hannibal Sehested, og det var muligvis paa dennes Anbefaling, at han i Marts 1645 optoges i Rigsraadet og udnævntes til Rigens Admiral, skjønt han ikke havde indlagt sig synderlig Fortjeneste i det foregaaende Aar. I Rigsraadet viste han sig ogsaa som en af Sehesteds faa Tilhængere, da denne foreslog at sende Flaaden fra Sundet op til Baahus Len, men det blev ikke til hans Ære eller Held, at Kongen gik ind paa Sehesteds Ønske. I Maj sejlede Flaaden nord paa, men uden for Gøteborg faldt et af Skibene i Svenskernes Hænder, og samme Dag strandede Generaladmiralskibet «St. Sophie» og sank med alle sine Kanoner; Mandskabet reddedes vel, men Ø. G. brækkede ved denne Lejlighed sit Ben. 3 Dage efter kom Flaaden med uforrettet Sag tilbage til Kjøbenhavn. Christian IV var forbitret og forlangte Undersøgelse, men en saadan vides dog ikke at have fundet Sted, og der mærkes ikke senere til nogen Unaade mod ham fra Kongens Side. Om Sommeren 1646 førte han Christian IV paa Flaaden til Norge og beskæftigede sig atter i disse Aar med Norges indre Forhold; 1647 fik han Privilegium paa at drive et Sølvbjærgværk paa en af sine derværende Ejendomme. Han havde imidlertid 1646 faaet Jungshoved Len i Sjælland, som han beholdt til 1649; da fik han Herridsvad Kloster i Skaane (til 1650) og derefter Helsingborg. 1650 mistede han Bratsberg og var saaledes ikke længere norsk Lensmand. Under Mellemregeringen efter Christian IV’s Død deltog han som Rigsembedsmand i den øverste Styrelse, var i Avg. 1648 øverstbefalende paa den Eskadre, hvorpaa Frederik III sejlede til Norge for at hyldes, og blev ved Kongens Kroning i Nov. slaaet til Ridder. Han skal paa dette Tidspunkt have sluttet sig nøje til Corfits Ulfeldt, men var selv svagelig og hans Indflydelse ikke stor. Da Rigshofmesteren og Hannibal Sehested styrtedes 1651, blev ogsaa hans Stilling truet; der gik Rygter om, at han skulde staa til Regnskab for den nu 6 Aar gamle Tildragelse med Skibet «St. Sophies» Stranding, og at han skulde betale 70000 Rdl. i Erstatning for sin Forsømmelse ved den Lejlighed. Men Stormen drev over, og han viste sig ivrig til at yde Kronen Forstrækninger, saaledes 1653 med et Skib, og ønskede i Modsætning til sine fleste Standsfæller ikke Krongods i Udlæg derfor. Dog var han ikke fornøjet med Regeringens Optræden over for ham; Indsættelsen af en Kommandant paa Helsingborg Slot, der hidtil havde ligget umiddelbart under ham som Lensmand, følte han som en Krænkelse, og muligvis har ogsaa Oprettelsen af Admiralitetskollegiet 1655 staaet i Forbindelse med en vis Mistillid til ham og hans Dygtighed. Det blev ikke heller overdraget ham at føre Flaaden under Krigen 1657. Derimod fik han sammen med Christen Skeel i Marts s. A. det Hverv at bestyre de Midler, som indkom ved Stændernes extraordinær Bevilling til Forsvaret, og i Juli overdroges der ham sammen med nogle andre Rigsraader Fuldmagt til at varetage alle nødvendige Forretninger i Anledning af Krigen i deres Kollegers Fraværelse fra Hovedstaden. Efter Fredslutningen i Roskilde fik han Hald Len som Erstatning for det afstaaede Helsingborg. Ved Pinsetid rejste han dog over til Skaane for at ordne sine Sager og var der endnu, da Carl Gustav brød Freden i Avg. Følgen var, at han blev fængslet af Svenskerne. Han var en Tid arresteret i Helsingborg, men førtes siden til Malmø, hvor han synes at have gjenoprettet sit gamle venskabelige Forhold til Corfits Ulfeldt; i hvert Fald laante han Penge af ham. Først i Sept. 1660 blev han løsladt, kom til Kjøbenhavn og deltog i det store Stændermøde. Men han var sygelig og døde 19. Dec. s. A. – Han havde 1. Sept. 1622 ægtet Dorthe Knudsdatter Urne, der døde 6. Juli 1667. (M. Henrichsøn, Ligpræd. ov. O. G., 1663. ; Schlegel, Saml. z. Dän. Gesch, I, 2, 37 ff. I, 3, 29 ff. ;Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 49 ff. (J. A. Fridericia)". (DBL, 1 Udg.) "til Tommerup, Hellerup, Maglø (V. Gynge herred), Løvestad og Tullesbo (Færs herred), Østrø (Fauraas herred) med flere, - gik 1609-12 i Sorø Skole, rejste fem år udenlands, først studerende ved fremmede universiteter, siden i krigstjeneste i Holland og Tyskland, 1616-18 sekretær i kancelliet, 1618 chef for en eskadre til Ostindien, hvor Trankebar erhvervedes, 1622 lensmand over Brunlaug og Nummedalen, 1624 kaptajn over et selvhvervet kompagni, 1626-40 forlenet med Semgaard og Eker prestegjeld, 1630 direktør for bjergværkerne, 1637 lensmand i Tønsberg, 1639 landkommissær, 1640-50 lensmand på Bratsberg, oberstløjtnant ved det akershusiske regiment, 1644 admiral, tjente i krigen mod Sverige, 1645 rigsråd og rigsadmiral, 1646-49 lensmand på Jungshoved, 1647 landkommissær i Jylland, 1648 ridder, 1649-50 lensmand på Herrisvad Kloster, 1650-58 på Helsingborg, 1658-60 på Hald men samtidig i svensk fangenskab." (Holbek & Brun) | Giedde, Ove til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. (I5066)
|
| 30205 | Gjellerup Gjellerup sogns Kirkebog afskrift 1793 Søndag efter Paaske blev Jacob Christensens og Hustru Edel Knudsdatters Barn Birch Døbt og Kaldet Knud. | Jacobsen, Knud (I532)
|
| 30206 | Gjertrud Boye, Ugift, Alderdomsunderstøttet i Teglgade, Marstal. | Boye, Gertrud (I10950)
|
| 30207 | Gjorslev, 1537-50 på Åhus, 1538-71 forstander for Agnete Kloster i Roskilde, 1539-71 lensmand på Jungshoved, 1539-40 | Trolle, Hr. Børge til Lillø og Knabstrup (I16658)
|
| 30208 | Gjøe, Elline, –1563, Datter af ndfr. nævnte Mogens G. (d. 1544) og dennes 1. Hustru, gift med den rige Hr. Mourits Olsen Krognos til Bollerup, Bregentved m. m., indtager en smuk Stilling i de danske Adelsslægters Historie ved Siden af sin bekjendte Søster Birgitte G., hvem hun lignede i Gudsfrygt og Sans for aandelige Sysler. Mest bekjendt er hun dog bleven ved den store Jordebog, hun efter Mourits Olsens Død (24. Nov. 1550) lod forfatte ikke blot over sit og sin afdøde Husbonds, men ogsaa over hans og hendes fædrene og mødrene Gods, hvorved denne Jordebog (i det kgl. Bibliothek i Stockholm) er bleven en af de vigtigsteKilder til dansk Adelshistorie og Topografi i Slutningen af Middelalderen og i det 16. Aarhundrede. En Udgave af denne Jordebog kan ventes med det første. Efter Mandens Død fik hun Livsbrev paa Bregentved, og efter sin Fader havde hun faaet Halvparten af Clausholm i Jylland. Med Mourits Olsen havde hun 2 Børn, Rigsraad Oluf Mouritsen Krognos til Bollerup og Bregentved m. m. og Mette K., der var gift med den ansete Holger Rosenkrantz til Boller, men som Moderen havde den Sorg at miste i en ung Alder 1558. De Breve, Fru E. i den Anledning vexlede med sin Slægt, vidne om hendes Gudsfrygt og Sjælsadel. Selv giftede hun sig mærkelig nok anden Gang o. 1559 med den unge Vincents Juel, Søn af Jens J. til Hesselmed, men døde selv allerede 20. Febr. 1563 i Ring Kloster hos sin Søster Birgitte og blev begraven i Ringsted Kirke, hvor en særdeles prægtig Ligsten dækker hendes og hendes første Mands Grav. (Brasch, Gamle Eiere af Bregentved S. 142. 147 ff. Bricka, Fred. II’s Ungdomskjærlighed S. 153 ff. Program fra Herlufsholm 1871. ; A. Heise.) (DBL 1. udg.) | Gøye, Eline Mogensdatter (I4653)
|
| 30209 | GK GK 0696-0697 | Wolsgaard-Iversen, Jørgen (I2211)
|
| 30210 | GL 09 0280, sammen med ægtefællen. | Petersen, Inga Ruby Øhlenschlæger (I21906)
|
| 30211 | GL 09 0280, sammen med ægtefællen. | Petersen, Frank Chenøve (I11169)
|
| 30212 | GL 09 0983, sammen med ægtefællen. | Terkelsen, Astrid (I10736)
|
| 30213 | GL 09 0983, sammen med ægtefællen. | Krull, Verner Schmidt (I10735)
|
| 30214 | GL B 0439. Sammen med ægtefællen | Nielsen, Helga (I7410)
|
| 30215 | GL B 0439. Sammen med ægtefællen. | Ewald, Knud Enevold Lykke R. (I7395)
|
| 30216 | GL B 0803, sammen med ægtefællen. | Gether, Axel Julius Frederik (I13636)
|
| 30217 | GL U6 0739, sammen med ægtefællen. | Petersen, Leo Mads Schaloffsky (I21741)
|
| 30218 | GL U6 0739, sammen med ægtefællen. | Hansen, Sonja Johanne (I10295)
|
| 30219 | Gladys Earl, 71, of Moorehead, Minn, died July 17, 1984, at Dakota Hospital, Fargo N.D. Mrs. Earl was born March 22, 1913, in Juhl, Mich, the daughter of Nis and Winnie Beck. She was married to George Earl. He preceeded her in Death. She lived in the Marlette area until 1979, then moved to Minnesota. She was a member of the St. Elizabeth Catholic Church, Marlette. Surviving are son Robert of Applegate; daughter Sharon Zumwalde of Moorehead, Minn; 6 grandchildren; and sister, Agnes Maynard of Sandusky, Mich .... Burial was in Marlette Cemetery | Beck, Gladys Evelyn (I12787)
|
| 30220 | Gladys L Laursen, Caro. Died Sunday, July 4, 1993. She was 91. She was born Sep 27 1901 in Unionville. She married Raymond C. Laursen on July 10, 1926 in Unionville. He preceded her in death on March 21, 1992. She was a retired school teacher. She was a member of First Presbyterian Church of Fairgrove and a member of the Missionary Circle and the Kedron Chapter #33 O.E.S, Caro. She is survived by two sons, Raymond Laursen and wife Sharon of Fairgrove and Larry Laursen and wife Barbara of Midland; nine grandchildren and seven great grandchildren; several nieces and nephews; one sister Doris Watson of Birmingham and several nieces and nephews. She was preced in death by three brothers, Lorn, Leon and Donald Brady and one sister Alice Laursen. Funeral services will take place Wednedday, July 7 at 2 p.m. at the Clark Funeral Home in Fairgrove ... Burial will be in Brookside Cemetery (Tus,co.Adv 7-7-93) | Brady, Gladys Lovina (I12689)
|
| 30221 | Glanslærredsfabrikant. FT 1787: Jacob Moses Magenes, 52, Hosbonde, Lærrets Faberiqveur og Compagnie. Med ægtefælle Bagel Fallentins Datter (39), børnene Moses Jacobsen (22, Ugift, Hans Søn af første Ægteskab), Magnus Jacobsen (13, Deres Søn af sidste Ægteskab), Abreham Jacobsen (10, Deres Søn af sidste Ægteskab), Aron Jacobsen (9, Ugift, Deres Søn af sidste Ægteskab), Berndt Jacobsen (4, Deres Søn af sidste Ægteskab), Eva Jacobs Datter 11, Deres Datter af sidste Ægteskab), Ester Jacobs Datter (3, Deres Datter af sidste Ægteskab). | Magnus, Jacob Moses (I8166)
|
| 30222 | Glashandler og partikulier i København. Født 26 aug. 1810 i København (Mos). Død 1877 i København. Begr. 17 sep. 1877 i Møllegade. ~ 8 apr. 1845 i København (Mos.) m. Amalie MEYER (1823-1890). Skomager, senere (fra ca. 1845) glashandler. Var ved folketællingen 1845 35 år gammel og ugift. Han boede da Gl. Mønt 161 sammen med broderen Peter Philip (de havde hver sin etage). 1860 er han flyttet til St.Købmagergade 27 (=58). Ingen børn ifølge skiftet. Hans kone, var datter af en jødisk købmand Isaac Meyer fra Vordingborg. | Rothenborg, David Philip (I8417)
|
| 30223 | Glasmaler 1941 efter High School Ilustrator i sin tid i hæren. | Mararian, Mae M. (I20461)
|
| 30224 | Glen Leroy Frerichs was born January 3, 1929, at Bostwick, Nebraska, the second son of Johannes Hinrich (Hans) and Anna Marie (Frederiksen) Frerichs. He departed this life on Sunday, March 8, 2015, at his home in rural Nuckolls County, Nebraska at the age of 86 years, 2 months, and 5 days. Glen grew up in the Bostwick/Nelson, Nebraska communities and graduated valedictorian of the class of 1946 from Nelson High School. Glen served with the United States Army during the Korean War from 1951-1953 with the 630th Engineer Light Equipment (ELE), 19th combat group, 8th Army, as a Master Sergeant. Glen was united in marriage to Beulah Parsons on April 12, 1953, at the Methodist Church, Superior, Nebraska. This union was blessed with the birth of four daughters. Beulah passed away on May 2, 1992. Glen then was married to Dorothy Beck Jensby on November 27, 1993, at United Methodist Church, Superior. Dorothy preceded Glen in death on October 30, 2007. Glen was a lifelong farmer in Nuckolls County. He dearly loved working and being on his farm, raising cattle and his crops. Glen always enjoyed visiting with family and friends, playing cards when time permitted, but he never allowed any of this to diminish his first love--that for his family.Glen was a 60-year member of the United Methodist Church, Superior and served on several committees and boards throughout the years. He was also a member of the Danish Brotherhood, the VFW, the American Legion, and had made an Honor Flight to Washington, DC in March 2014. Glen also served on the Nelson School Board for many years. He was preceded in death by wives Beulah and Dorothy, his parents, infant sister Margaret, infant daughter Norma, great-grandson Isaak Rivera, brother-in-law Garold Parsons, and sisters-in-law Betty Frerichs and Fern Shelburne. Glen is survived by children Glenda and Neal Hinz, Lincoln; Joyce Rivera, Omaha; Carol and Marty Williams, Liberty, Missouri. Special friend, Joline Allington, Superior. Stepchildren - Carolyn (Jensby) and Roger Druba, Falls City; Morris and Mary Jane Jensby, Salt Lake City, UT; Kent & Crystal Jensby, Superior; Beth (Jensby) and Ken Greenstreet, Fountain Hills, AZ; Lori (Jensby) and Mitch Linder, Aurora, CO. Grandchildren/Great-grandchildren - Chad Hinz and daughter Olivia; Jason Hinz; Sara (Hinz), Jarrod and Evalina Nettifee; Jared Hinz; Matthew Rivera; Nathan, Emily, Keegan and Caleb Rivera; Renee Rivera; Marissa and Cydnee Williams. Step Grandchildren/Great-Grandchildren - Craig, Francisca, Dakota and Ty Barrett; Michelle, Jimmy, and Emily DeFrancisco; Jeff, Lindsay, J.T., Lane and Kasey Druba; Brett, Liz, Easton, and Avery Druba; Ann (Jensby) and Tobi Hutterer; Amy (Jensby), Scott and Lia Schroeder; Alyss Jensby; Mandy (Jensby), Tony, Olivia, Dylan, Breanna, Clara, Trevyn, Jaxtyn, Austyn, and Zayn Falk; Leisha (Jensby), Trey and Tanner Ahrens; Chaz and BreAnna Jensby; Chase and Taylor Jensby; Kreigh and Rainer Greenstreet; Riley and Dawson Linder. Brothers - Alan Frerichs, Vacaville, CA; Gene and Twilla Frerichs, Superior; Bob and Bobbie Frerichs, Lincoln. Sisters-in-law - Veda and Barney Whitehead, Bolingbrook, IL; Jan Parsons, Hobbs, NM; Florence and Don Bauer, Hebron; Mary and Bud Emick, Brighton, CO; Marie and Bill Berry, Spokane, WA. Brothers-in-law - Howard and Lois Beck, Rio Rancho, NM; Harvey Beck, Honolulu, HI; nieces, nephews, other relatives, and a host of friends. Funeral services were held Thursday, March 12, 2015, at 11:00 am at the United Methodist Church in Superior, Nebraska with the Rev. Jocelyn Tupper officiating. Burial with military honors was at the Evergreen Cemetery, Superior, Nebraska. | Frerichs, Glen Leroy (I5620)
|
| 30225 | GLEN NOEL HOGENSON passed away suddenly on August 24, 1999 in Prince George, BC. He was 85 years old. He was born November 6, 1913 in Stirling, Alberta. He is survived by three sisters, Lucille Waters of Boise, Idaho, Shirley Peel of Weslhill, California and Grace; and four brothers: Bill (Doreen) of Stirling, Clell (Margaret) of Bow Island, Reed of Raymond, and Ken (Kirby) of Stirling. Noel was predeceased by one brother, Caryle; his father, Neils Hogenson, and mother, Betty Magnussen Hogenson. Funeral services will be held on Saturday, August 28, 1999 at p.m. at The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, Prince George, BC. A Graveside Service will be held on Tuesday, August 31, 1999 at 2.00 p.m. at the Stirling Cemetery, Stirling, Alberta. (Lethbridge Herald Newspaper Archives, August 29, 1999 Page 31) | Hogenson, Glen Noel (I9869)
|
| 30226 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I8464)
|
| 30227 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2154)
|
| 30228 | Glück: som 82-årig, begravet ved sin mands side. Kilde: http://stenenarchief.nl/genealogie/gezin/hum_duparc/F2403/I5086/ (ej fundet 29.4.2018, men websted findes). | Spanier, Freude (I1721)
|
| 30229 | Glückel Hameln kalder hende "en stakkel", måske fordi hun blev sent gift. Fik sig dog et godt parti med en søn af den velhavende Leib Bonn, som døde et halvt år efter brylluppet, hvorefter de unge arvede, og ægtefællen overtog faderens rolle som menighedsforstander i Bonn. (Hameln d. 92 f.) | Pinkerle, Rebekka (I1857)
|
| 30230 | Glückel von Hameln beskriver brylluppet og fortsætter: "Later, my sister and her husband Samuel Bonn moved to Bonn to take over the inheritance. He did much good and was made parnass in his fathers place. A few years later, however ... the French marched on Bonn and captured the town.. The hous, which Samuel had inherited from his father was plundered and burnt. He could stay no longer.so moved to Hamburg. (Har genskabte han sin formue og tabte den på ny). He is an honest, God-fearing man." | Hameln, Samuel (I8902)
|
| 30231 | Glückel von Hameln skriver, at hans hænder forvandlede støv til guld. Åbenbart også stridbar og skabte uro i menigheden i sine forsøg på at blive leder. | Cohen, Elias David (I8898)
|
| 30232 | Glückel was born in the city of Hamburg in 1646. Her family was expelled, along with the rest of the Ashkenazic Jewish community, in 1649. When she was twelve years old, her parents betrothed her to Hayyim of Hamelin, whom she married in 1660, at the age of 14. After the marriage, the couple lived in his parents’ home in Hamelin. A year after their marriage, the couple moved in with Glückel's parents in Hamburg, where Hayyim became an affluent businessman. Already involved in his business during his lifetime, when he died in 1689, she took over the business, conducting trade with markets as far as Amsterdam, Leipzig, Berlin, Vienna, Metz and Paris. In 1700 she remarried, to a banker from Metz in Lorraine, and relocated there. Two years later, her husband Cerf Levy failed financially, losing not only his own fortune but hers as well. He died in 1712, leaving her a widow for a second time.[3] She died in Metz in 1724. Glückel had 14 children by her first husband, 12 of whom survived and were married into the most prominent Jewish families of Europe. Glückel started writing her diaries after her first husband's death in 1689. At the time she was a 44-year-old widow, with 14 children. She left off writing the diaries in 1699, shortly before her second marriage, and resumed 1715–1719, after her second husband's death. In her diaries she tells how she guided the financial and personal destinies of her children, how she engaged in trade, ran her own factory, and promoted the welfare of her large family. Her diaries, a rare account of an ordinary woman, described day-to-day life among the Jewish inhabitants of the Rhine valley in the 17th century. She tells of the impact of the Swedish wars waged by King Charles XII, plague, pirates, soldiers, the hysteria of the false messiah Sabbatai Zevi, murder, bankruptcy, wedding feasts, births, deaths. She writes of the frightening and precarious situation under which the Jews of northern Germany lived. (Wikipedia) Udgivelser: Die Memoiren der Glückel von Hameln, 1645–1719. Herausgegeben von Prof. Dr. David Kaufmann. Frankfurt am Main: 1896. Die Memoiren der Glückel von Hameln. Autorisierte übertragung nach der Ausgabe des Prof. Dr. David Kaufmann, von Bertha Pappenheim. Wien: 1910. Reprinted: Weinheim: 1994. Denkwürdigkeiten der Glückel von Hameln, aus dem jüdisch-deutschen übersetzt, mit Erlauterungen versehen und herausgegeben von Dr. Alfred Feilchenfeld. Berlin: 1913. Reprinted: 1915, 1920, 1923. Darmstadt: 1979, Künigstein: 1980.Frankfurt am Main: 1987. The Memoirs of Glückel of Hameln. Translated with introduction and notes by Marvin Lowenthal. New York: 1932. Reprinted with new introduction by Robert S. Rosen, New York: 1960, 1977. The Life of Glückel of Hameln (1646–1724). Written by herself. Translated from the original Yiddish and edited by Beth-Zion Abrahams. London: 1962. Reprinted: New York, 1963. | von Hameln, Glückel (I1783)
|
| 30233 | Glückl von Hameln beskriver Model Ries som en højt respekteret og dygtig mand, som var sengeliggende med dårlige ben i mange år. | Riess, Mordechai Model (I8909)
|
| 30234 | Gm. Niels Larsen Sahl af Farstrup. 76 aar | Laursen, Niels (I7250)
|
| 30235 | Gmd i Thirup. 55 1/2 Aar. | Michelsen, Jens (I794)
|
| 30236 | gmd Jens Christen Gregersens Datter, af Schjøtrup, 1/2 år. Indvortes sygdom fra fødslen. Skifte, Børglum Kloster: "12. juni 1845 gårdmand Jens Christian Gregersens datter Ane Marie Jensdatter af Skjøttrup, 20 uger gl." | Jensdatter, Anne Marie (I582)
|
| 30237 | Gmd Jens Nielsens i Furreby | Jensen, Lars (I803)
|
| 30238 | gmd og karetmager Kristen Jørgensens hustru på Sønderup Mark, 28 år | Kristensen, Gertrud Marie (I6370)
|
| 30239 | God kundsabt og sædelig | Nielsen, Lars (I7186)
|
| 30240 | God kundskab og sædelig opførsel. | Nielsdatter, Ane (I7189)
|
| 30241 | Gods i Hallelev. | Bille, Niels Esbernsen af Hallev (I5236)
|
| 30242 | Godsejer Olaf Bigler, kaldet baronen bosatte sig i 1925 på 10. Rue Herold i Paris. Her levede han en stille og tilbagetrukket tilværelse ind- til sin død 17.august 1947. | Bigler, Olaf Johan Vildfang (I12017)
|
| 30243 | godthåbskirken | Familie: Jørgen Henriksen / Karla Maria Magdalene Olsen (F8101)
|
| 30244 | Gommen boede i Rantzausgade 22 og bruden samme gade. nr. 17. | Familie: Harbo Larsen / Elisabeth Povline Kristensen (F7899)
|
| 30245 | Gommen bosat i Varde, Bruden: Gammel Strand 40, København. Yderligere barn i ægteskabet: Aage Nathansen (10 Jul 1891, Varde - 20 Mar 1892, Varde). | Familie: Justus Nathansen / Johanna Friedlænder (F3574)
|
| 30246 | Gommen havde bopæl i Viborg, bruden i Mariager Landsogn. | Familie: Poul Evers / Karen Boas (F3206)
|
| 30247 | Gommen Styrmand på Skonnert Roska f. Tiden her (Århus), bruden: Pige af Ommel. Yderligere børn i ægteskabet: Ellen Katrine Mathilde Rasmussen (20 - 29 Oct 1893, Ommel), Rikard Rasmussen (9 Sep 1907, Ommel - 28 Feb 1908, Ommel). | Familie: Rasmus Rasmussen / Riborg Christine Nielsen (F3992)
|
| 30248 | Gommen var Fyrmester af Højen Fyr, Skagen. Bruden var husmoder af Skansegade 21, Frederikshavn. | Familie: Jens Severin Andersen / Julie Marie Christensen (F7657)
|
| 30249 | Gommen ved vielsen: Ungkarl af Rugholm. Ifl FT 1930 i alt fire børn, hvoraf ét var d. bef. FT 1930 (ejheller anf i FT 1921 og FT 1925; optræder ej i familiefoto c. 1910). Et af diss ang.: Herluf Thomsen (ej fundet). | Familie: Hans Thomsen / Ida Luise Margrete Bennetzen (F4528)
|
| 30250 | Gommen: Enkemand, karetmager, på Sønderup Mark. Yderligere børn i ægteskabet: Marie Jørgensen (27 Jun - 30 Oct 1888), dødfødt barn 1891. | Familie: Christen Jensby Jørgensen / Andrea Kathrine Fischer (F2352)
|