Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 2,951 til 3,000 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2951 | "Lauers Godiksen. Gaardmand i Ullerup, 52 Aar". | Godiksen, Lars (I21260)
|
| 2952 | "Laura Marie Kristensen, f.Jensen. Enke efter teglværksarbejder, af Kalkværksvej, Kvissel, Aasted sogn ... Enke efter afdøde teglværksarbejder Harald Peter Albert Kristensen; sidste fælles bopæl; Kvissel." | Jensen, Laura Marie (I6900)
|
| 2953 | "Laura Nielsen, Børglum. (Forældre) Husmand Niels Christian Sørensen og Hustru Ane Sørensen af Filholm i Thise Sogn. Hos Bedstemoderen Enke Dorthea Marie Olesen af Børglum." | Nielsen, Laura (I5520)
|
| 2954 | "Laurel Farmer is Killed in Fall from Hay Barn ... Chris Graverholt, 45, Danish farmer living seven miles south of Laurel, while doing some repair work at the peak of his hay barn on the farm, was killed when he fell 25 feet to the floor, his neck having been broken. Dr. H. D. Miller of Laurel was called and stated Gravenholt probably suffered a heart attack before falling. Mr. Gravenholt was born in Denmark, coming to America when a young man. He leaves, besides his widow, four children, three boys and one girl, between the ages of 11 and 21. The body was brought to Laurel to the Solso Mortuary to await funeral arrangements." (gengivet i Findagrave.com) | Graverholt, Hans Christian Jensen (I18300)
|
| 2955 | "Laurens Axelsen Thott (død 1483) var en dansk og senere svensk rigsråd. Han var søn af Axel Pedersen Thott og dennes 2. hustru, Ingeborg Ivarsdatter. I 1447, efter faderens død (omkring 1446), var han endnu umyndig, men benævnes i 1459 ridder. Han fik i 1462 pantsat Grubbe-Ordrup i Voldborg Herred af sin bror Philippus og blev, uvist hvornår, ejer af Næsbygård, det nuværende Næsbyholm i Tybjerg Herred. I 1465 nævnes han som lensmand på Stege og samme år en enkelt gang som rigsråd. I juli 1466 var han tilstede på retterting i København, men da Nyköpingmødet i efteråret samme år førte til et brud mellem Christian 1. og flere af Axelssønnerne, kom han til at dele skæbne med brødrene Erik og Iver. Han tog fra da af ophold i Sverige, mens hans danske gods tildømtes kronen, og han bl.a. mistede sit pant Skælskør by. På Kalmarmødet 1472 bestemtes det, at alle, der havde mistet deres gods under uenigheden mellem Danmark-Norge og Sverige, straks skulle have det igen, dog med undtagelse af det krongods, som de havde i pant, og at Laurens Axelsen skulle have Skælskør tilbage, indtil det ved en dom af rigsråder fra de 3 riger var afgjort, hvem byen tilkom. Men disse bestemmelser, der blev gentaget 1474, og som bevirkede, at Næsbygård senere gik i arv til Laurens' børn, fik ham i alt fald ikke til at vende tilbage til Danmark. Han opholdt sig især i Finland, hvor han 1468 var blevet lensmand på Raseborg, men nævnes dog også som medlem af det svenske rigsråd. Vyborg i den svenske tid, omkring år 1700. Broderen Erik havde kort før sin død (1481) overdraget slotslovene over sine finske len Vyborg, Tavastehus og St. Olofsborg til Iver og Laurens, og Sten Stures forsøg på at komme i besiddelse af disse len førte ikke til noget resultat, mens Laurens, der nu nævnes som høvedsmand på Vyborg, levede. Han døde imidlertid i 1483 (mellem 1. februar og 20. juni). I Sverige havde Laurens Axelsen af sin bror Erik fået overdraget gården Årsta i Sødermanland. Han var to gange gift, først med den danskfødte Karen Jonsdatter Viffert, der druknede i 1468 ved Raseborg, og derefter med Catharina, der var datter af svenskeren Erik Nipertz og enke efter Erik Nilsson (Oksenstjerna) og også overlevede Laurens. | Thott, Laurens Axelsen (I2879)
|
| 2956 | "Laurits Christian Pedersen. Uden erhverv og fast bopæl, for flere år siden tilmeldt Frederikshavn, søn af Gertrud Marie Jensen og Ove Pedersen. Enkemand efter ---(oplysninger uerholdelige)" | Pedersen, Laurits Christian (I19466)
|
| 2957 | "Laus Andersen af Marstall [... og enken Sinnet Hans Datter". Erklæring underskrevet] i Rise 18 Jul 1754. Barn i ægteskabet Sophie Marie Larsdatter (bap 27 Nov 1757, Marstal - begr 1 Nov 1795, Marstal) [d. kort efter fødsel, næppe relateret til faderens d. inden for samme måned] | Familie: Laurids Andersen / Synne Hansdatter (F7274)
|
| 2958 | "Laust Jørgen Slebsager. Gift, Landsretssagfører, Bindesbøllvej 9, Ordrup.... Gift med Helen Michaelsen, bindesbøllvej 9, Ordrup" | Slebsager, Laust Jørgen (I8456)
|
| 2959 | "Lautitz Nielssøn Høg tjenende ved Kjettrup Hofedgaard, Maren Christen Jungs Datter af Hingelberg .. Trolovede D. 20 Julii, Ægte-iede D. 7 9ber ..." Børn i ægteskabet (efter Grishauge): Maren Laursdatter Høg (1735 - 1735, Hingelbjerg, Kollerup), Anne Marie Laursdatter Høg (1736 - 1736, Hingelbjerg i Kollerup), Niels Laursen Høg (f. 1737, Hingelbjerg, Kollerup), Kirsten Laursdatter Høg (f. 1739, Hingelbjerg, Kollerup), Maren Laursdatter Høg (1741 - 1741, Hingelbjerg, Kollerup), Christen Laursen Høg (1744 - 1776 i Letup), aren Laursdatter Høg (1751, Hingelbjerg, Kolleru - 1772, Skræm). | Familie: Lauritz Nielsen Høg / Maren Christensdatter Jung (F5920)
|
| 2960 | "Lautrop, Hans, f 3 juni 12 på Gisselfeld (F: forpagter Frederik Egidius L. og Lilly Holstein). ~ 11 jan 36 på Frdbg korresp Agga Dorothea Nielsen, f 6 febr 11 i Kbh (F: metalvarefabr Adser Christian N. og Ingeborg Christine Nielsen). — St 31 Odense, cand S 38, speciall 66 (klinisk mikrobiologi), dr med 54. — Sept 38 kand Statshosp Vedsted, nov 38 kand Fødselsstiftelsen Århus, dec 38 turnus Bispebjerg Hosp afd B og D, dec 39 rsl Hæren, marts 40 vikar Bispebjerg Hosp afd D, april 40 kand Frdbg Hosp afd E,jan 41 fast kand Slagelse Centralsgh med afd, dec 41 rsl Hammel Sgh, okt 43 prakt Løjt Kirkeby, april 46 friv assist Statens Seruminst diagnoseafd, maj 46 vikar assistsst, april 47 heldagsassistsst, april 54 laboratorsst,juni 58-aug 77 overl sst, privat Virum. — Censor i mikrobiol Kbh Univ 61, Landbohøjskolen 62. — Studierejser USA 56 og 62 og i 70’erne, England og Holland 61, Frankrig 62. — Forf af: Parapertussis. Bakteriologiske, epidemiologiske og kliniske undersøgelser (disp 54); medforf af: Bakteriologiske undersøgelser, 1979; tidsskr art om bakterieklassifikation og medicin-historiske emner. — Medl best Dansk Selsk for Klin Mikrobiol 62, form 69-72; Member Int Com on Bacteriological Nomenclature 62, sammes Judicial Com 62, medl Bergey’s Manual Board of Trustees 75-80." (Lægestanden) Hans Lautrops indsats er beskrevet detaljeret i "Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi 1969-1994". | Lautrop, Hans (I12173)
|
| 2961 | "Lautrup, Hans. Født 2. November 1851 i Skjoldager ved Haderslev, død 15. Juli 1906 i Sindal. Forældre: Gaardmand Ogidius Lautrup og Anna Sofie Schrøder. Ugift. Praksis i Aaby ved Aalborg, fra 1883 i Sindal." | Lautrup, Hans (I12159)
|
| 2962 | "LaVerne John Hoier, 82, of Sterling, died July 25, 2009, in Sterling. Visitation will be from 10 a.m. to 6 p.m. Wednesday, July 29, at Tennant Funeral Home. Funeral services will be held at 10 a.m. Thursday, July 30, at the First Presbyterian Church in Sterling, with the Rev. Michelle Witherspoon officiating. Interment will be at Riverside Cemetery. LaVerne was born Aug. 4, 1926, to Edward and Minnetta (Japp) Hoier in Arlington, Neb. He moved with his parents to Colorado in 1934 to a farm near Crook when he was 8 years old. They later moved to a farm near Padroni in 1939, when he was in the seventh grade. He attended Padroni School. LaVerne was inducted into the U.S. Army during World War II when he was 18 years old. He served from Feb. 21, 1945, until Nov. 30, 1946. He served with the 343rd Infantry Regiment, 86th Infantry Division in Luzon, Phillippine Islands. When he returned from the Army, he farmed with his dad until he was married. On Nov. 29, 1950, he married Phyllis Slater at the First Presbyterian Church in Sterling. They were married for 59 years. They farmed northeast of Iliff for eight years until they moved to the Schaffer farm, where he farmed for 35 years before he retired and moved to Sterling. LaVerne so loved his years of farming. LaVerne was a member of the First Presbyterian Church of Sterling and served as an elder and a deacon. He belonged to the Iliff Lions Club for many years. He was a director for the North Sterling Irrigation District for 16 years. He belonged to the Blizzard Snowmobile Club in Greeley for several years. LaVerne is survived by his wife, Phyllis Hoier; children, Diana Maher of Hudson, Dan Hoier of Colorado Springs, Debbie Damm and husband Greg of Broadus, Mont.; grandchildren, Angela Maher, Amy Maher, Nicholas Hoier, Taylor Hoier, Dana Sutton and husband Douglas; brothers, Elmon Hoier and wife Darlene of Sun City, Ariz., Don Hoier and wife Patricia of Apple Valley, Calif., Kenneth Hoier and wife Shirley of Wheeling, W.V.; sister, Marian Powell and husband Richard of Scottsdale, Ariz.; two great- grandsons, Andrew Sutton and Adam Sutton of Billings, Mont.; and many friends. He was preceded in death by his parents, Edward and Minnetta Hoier; and grand parents, John and Bertha Japp and Jens and Amelia Hoier. LaVerne was respected and loved by many and will be dearly missed by all. ..." (Gengivet i Findagrave.com) | Hoier, LaVerne John (I18627)
|
| 2963 | "Ledsagede 1238 Bispen af Slesvig ved en Granskning i en Trætte mellem Løgum Kloster og Ubbe Tordsen, var 1245 Vidne ved det mellem disse sluttede Forlig." (Holbek & Brun) | Urne, Hr. Mattis Kjeldsen (I4361)
|
| 2964 | "Ledsagede 1294 Hertug Christoffer, da han fangede Jens Grand, nævnes 1300 som beseglende de norske givne Leide, besad 1308 Gods i Halland, som Grev Jakob havde bemægtiget sig, var da Ridder, 1313 en af Peder Porses Forlovere og 1316 Forlover for Erkebisp Esger og kaldes da "Petrus Egetheside Saltenis"!, var 1327 Opmand i Striden mellem Erkebispen og Jens Offesen, levede endnu 14. Juli 1332. [1] Hr. PEDER GR[EGERSEN] EGESIDE. Patronymikon’et stammer fra en gammel tegning af hans Hak-segl, hvor af dette dog kun ”GR” kunne læses, da tegningen blev til. Han kaldes næppe ”Petrus Egetheside Saltense” i (rettelig) 1314. Der er snarere tale om, at Saltenses fornavn er oversprunget ved afskrivningen, og at denne således er en anden person. Kendt fra 1294, hvor han deltog i tilfangetagelsen af ærkebiskop Jens Grand, omtalt som ridder fra 1295 og som kongelig råd fra 1320. Medlover og medbesegler i en række regeringssager for kongerne Erik Menved og Valdemar III. Ejede gods i Halland, besegler til vitterlighed vedrørende overdragelse af gods i Gärds herred i sidste kendte omtale 1332. Egeside forekommer som stednavn ikke langt fra Vittskövle i samme herred. [2] (Holbek & Brun) | Hak, Hr. Peder Gregersen Egeside (I3204)
|
| 2965 | "Lehnsherr zu Pritzwalk, kurbrandenburgischer Oberlandmarschall und Geh. Rat." (Holbek & Brun) | Gans, Otto (I16759)
|
| 2966 | "Leif Panduro er søn af Aage Petersen og Anne Johanne Petersen, født Panduro. Han er døbt Leif Thormod Petersen, men kort tid efter hans fødsel blev forældrene skilt, og derefter antog han sammen med sin mor hendes fødenavn Panduro. Kort tid efter skilsmissen blev hans mor Anne Johanne Panduro indlagt på statshospital, hvorefter Leif Panduro kom på børnehjem og senere i pleje hos sin morbror, Gregers Panduro, og dennes kone, "tante Risse", i Ringsted, hvor han fik et nært forhold til sin fætter Rudi, som han voksede op sammen med, mens han stod i stærk modsætning til morbroren og tanten, der oplevede ham som en vanskelig dreng. Panduro magtede aldrig at besøge sin mor på asylet, og gik heller ikke til hendes begravelse. Han var martret af skrækken for at have arvet hendes sindssygdom; hans morbror Gregers måtte følge to søstre til graven, først da den maniodepressive Jessica begik selvmord i 1949, derefter Anne Johanne, der skal være død af dårligt hjerte efter 24 år på statshospitalet i Nykøbing F. Hun havde været nervøs og overspændt som ung, og da sønnen var seks år, blev hjemmet opløst efter hendes endelige sammenbrud. Hun blev dog altid glad for besøg af svigerinden "Risse" og dennes datter Hanne, fniste og fortalte sjofelheder, og proppede sig, når de tog hende med på konditori. Hun blandede navne, men råbte til en mand, hun en gang fik øje på i skoven: "Jeg har set dig, Aage Petersen!" Aage Petersen var Panduros far. Om sønnen, hun aldrig så, havde hun sine egne tanker, og da "Risse" fortalte hende, at han var blevet tandlæge, protesterede hun med, at han var da konditor i Aalborg. Leif Panduro nåede lige at blive aktiv modstandsmand og ramt af et vådeskud på befrielsesdagen. Hans far var nazist og blev likvideret af modstandsbevægelsen. Først året før sin død talte Panduro offentligt om likvideringen af sin far. I april 1976 gengav Jens Branner en serie samtaler om angst i Politiken, hvor Panduro fortalte: "Jeg kendte jo næsten ikke min biologiske far. Jeg så ham kun de gange, da jeg selv skulle hente underholdsbidraget hos ham inde i Frimurerlogen." Mod slutningen af krigen var Panduro leder af en af militærets ventegrupper og var bange for at gå hen på Blegdamsvej efter farens penge: "Man vidste jo aldrig, hvor de penge kom fra." Da far og søn en gang tog toget sammen til Glostrup, hvor faren boede med sin nye kone og to sønner, råbte Aage Petersen op om sabotørerne i toget: "De skulle skydes alle sammen!" De andre passagerer stirrede, og Panduro prøvede at dysse sin far ned. Senere bad han sin far om penge til at flygte til Sverige for og fik 500 kroner. I Sverige blev han kun i seks uger.[2] Dagen efter likvideringen af hans far, læste Panduro om drabet i et kort Ritzau-telegram i avisen: "Onsdag kl 8:30 blev cand.polit. Aage Petersen og fuldmægtig i Magistratens 2.afdeling, cand.jur. Vikelsø-Jensen, dræbt i Nørre Allé i Glostrup". Han arvede den jakke, faren havde haft på, da han blev skudt, og kaldte den "den med 9-mm-mølhullerne". Få måneder efter krigen så han for første gang fotografiet af sin døde far i Ernst Mentzes bog 5 Aar – Besættelsen i Billeder. I interviewet med Branner siger han: "Da er altså alt ved mig forkert? Men hvilken skyld havde jeg i, at min far var nazist?... Han hed Petersen og jeg Panduro. Men jeg levede altid med angst for, at det skulle blive opdaget. Til sidst havde jeg konstant skyldfølelse... Jeg havde skabt mit hemmelige rum, men udvendig blev man til en maske, stiv. Og har man fortrængt, da tør man ikke længere at leve med angstens mange ansigter. Han blev tandlæge i 1947, men havde ikke held med faget og gik konkurs. Han var afholdt af patienterne, men kunne ikke finde ud af regnskaberne. I 1948 havde han giftet sig med Esther Larsen, som han mødte på tandlægeskolen, og som ligeledes blev tandlæge; de fik to sønner. Han var bosat i Sverige fra 1949 til 1956 og arbejdede som tandlæge dér. Leif Panduro var i en periode tandlæge på Danmarksgades skole i Esbjerg. Leif Panduro er halvbror til Ulrich Horst Petersen. Leif Panduro debuterede med Av, min guldtand i 1957, og året efter udkom Rend mig i traditionerne, som efterhånden kan regnes blandt klassikerne i dansk litteratur. Hans bøger er ofte satiriske og samfundskritiske uden direkte at kritisere folk i al almindelighed. Panduro blev populær på de meget humoristiske personer og situationer, der konstant optrådte i hans bøger. Efter hans død udbrød Ghita Nørby: "Hvem skal nu fortælle os, hvem vi er?" Ved siden af sine mange bøger skrev han også filmmanuskripter og tv-spil som Farvel Thomas fra 1968, Rundt om Selma fra 1971 og kriminalserien Ka' De li' østers?? (1967) om regnskabschef Brydesen, der sammen med sin forlovede får færten af industrispionage i firmaet og begynder med pengeafpresning. Brydesens mor (enke efter en værnemager) elsker sin søn så højt, at hun dræber hans forlovede for at få ham for sig selv igen. Da sønnen opdager sammenhængen, dræber hun også ham. (Titlen spiller på fundet af østersskaller i affaldsposen hos Brydesens forlovede.) Leif Panduro modtog bl.a. Herman Bangs Mindelegat i 1966, De Gyldne Laurbær i 1970 og Det Danske Akademis Store Pris i 1971. Han blev i 1976 medlem af Det Danske Akademi." (Wkipedia) Leif Thormod Panduro, Født 18.04.1923, Død 16.01.1977. Tandlægestuderende. Adresser: Enighedsvej 8 Tilknytning til undergrundshæren: Region VI (København), København: Afsnit 8Ø , 3. Kompagni Modstandsaktivitet: Almen illegal aktivitet (flygtet) - Flygtet til Sverige og opholdt sig der i 6 uger, formentligt 1943, Kurer, Militærgruppe. (Kildehenvisninger: Rigsarkivet, 0990, Lønning til Personel ved Afd.8-Ø i Tiden fra den 13/5 til den 23/5 1945 , pk. 212; Rigsarkivet, 0990, Lønningsliste For 3 Kompagni ( 24/5 - 2/6), pk. 212; Rigsarkivet, 0990, Lønningsliste til Personel ved Afdeling ø.8 for Tiden den 4/5 til den 13/5 , pk. 212). Litteraturhenvisninger: Efter drabet (Peter Øvig Knudsen, 2001); Efter drabet (Peter Øvig Knudsen, 2001), 14,52,53,56,57,60,61,360,361; eif Panduro. En biografi. (John Chr. Jørgensen, 1987), s.77ff.). (Mdstandsdatabasen). | Panduro, Leif Thormod (I15745)
|
| 2967 | "Lektor Carl Erik Vad Bennetzen, 61 år, var tilknyttet Institut for Industri og Byggeri ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet, hvor han var særdeles respekteret blandt kolleger og studerende for sin begavelse, faglige kapacitet og sit personlige engagement. Carl Erik var først og fremmest kendt for dette engagement, sin troværdighed, loyalitet og arbejdsomhed. Og det var ikke personen, der var i centrum, men faget i sig selv. For ham var intet vigtigere end at løfte det faglige niveau for sine studerende. Maskiningeniøruddannelsen i Odense og de klassiske ingeniørmæssige dyder lå ham meget på sinde. Samtidig udbyggede Carl Erik løbende sin faglige viden. Efter færdiggørelse af civilingeniørstudiet i 1973 tog han en maskinmestereksamen for at få en mere praktisk forståelse af sit fag. Han deltog også som en naturlig del af sit engagement i utallige faglige netværk, bl.a. inden for alternativ energi, og arbejdede endvidere for Odense Stålskibsværft før og sideløbende med sin undervisning. Ud over sit kompromisløse faglige engagement på det maskintekniske område har Carl Erik også læst teologi. Han var et meget kristent menneske. Netop pga. sin personlige dedikation over for sine kolleger, studerende og faget i sig selv vækker Carl Eriks uventede bortgang stor sorg blandt kolleger og studerende." | Bennetzen, Carl Erik Vad (I12315)
|
| 2968 | "Lektor Richard Ramer døde den 2. juni 1976. Få dage forinden havde han ført sit sidste hold studenter op, til trods for at han var syg og havde feber. Richard havde fået sin afsked på grund af alder og skulle nu sammen med sin hustru begynde et langt og velfortjent otium. Richard kom til Rungsted Statsskole i 1954. I mange år var han og hans kone, lektor Asgerde Ramer et festligt midtpunkt på skolen, som de bidrog til at gøre til et rart sted at være. Foruden sit pædagogiske arbejde med fagene tysk og engelsk gav Richard sig i mange år helt og fuldt for de årlige skolekomedier. Når så mange opførelser vil blive husket, skyldes det atter hans utrættelige indsats, bogstavelig talt 24 timer i døgnet, mens indstuderingen af stykkerne stod på. I de senere år var Richard mere stille end vi var vant til. Det kneb med hørelsen, og han var plaget af sygdom. Men når vi var sammen med ham, mærkede man det kun lidt; her var han som før, altid venlig og hjælpsom. Efter afskeden med skolen havde han fortjent mange lange og lykkelige år endnu med Asgerde. Vi må trøste os med, at han sov stille ind i døden. Æret være hans minde." | Ramer, Richard Josef André (I21585)
|
| 2969 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14762)
|
| 2970 | "Lensmann i Vefsn fra ca 1704. Drev gården Rynes som han overtok etter svigerfaren Alexander Gyth." (Nyheim) | Agersborg, Jørgen Nilsen (I2746)
|
| 2971 | "Leonard M. Hoier, 80 Former PVPA chairman Leonard M. Hoier, 80, of rural Herman died Sunday, July 4, 2010. Services will be 11 a.m. Wednesday, July 7, at Country Bible Church in Blair. Interment will be in Prospect Hill Cemetery in Elkhorn. Visitation will begin at 3 p.m. Tuesday, July 6, at Campbell-Aman Funeral Home with the family receiving friends from 6 to 8 p.m. Leonard Melvin "Mel" Hoier was born Aug. 19, 1929, to Leonard C. and Nellie (Johnson) Hoier at their home in rural Kennard. He attended Mattes grade school through the 9th grade, and graduated from Elkhorn High School in 1946. He joined the U.S. Navy in 1949, and was later recalled to the Korean War. He served for three years. On April 19, 1950, he married Marjorie Ann Thomsen. Mr. Hoier worked with the Union Pacific Railroad until he went into farming in 1953. He served as the chairman of the Papio Valley Preservation Association, which helped defeat the U.S. Army Corps of Engineers when they were trying to build dams in the area in the 1970s and 1980s. He was a member of the American Legion and was past commander of Herman Legion Post 274. He was a member of the Herman Federated Church and Country Bible Church. He enjoyed spending time with his wife, family and many friends; helping his son, Jeff, on the farm; having coffee on the weekends with his daughter-in-law, Marj; and watching his grandchildren and great-grandchildren participate in all of their many activities. He is survived by his wife, Marge; son and daughter-in-law, Jeff and Marj; four grandchildren and their families, Abby and Jesse Sheets, Buck and Allie Hoier, Sherri and Lance Nozik and Dakota Hoier; great-grandchildren, Mylee and Maggie Sheets, and Laney and Charley Hoier; sister and brother-in-law, Dorothy and Merritt Rosenbaum; brother-in-law, Bob Godbersen and wife; nieces, nephews and many close friends and family. He was preceded in death by three children, infants Melody and Danny, and son, Nick; and sister-in-law, Melva. In lieu of flowers, memorials are suggested to the Herman Community Church and Herman Legion Post 274." | Hoier, Leonard Melvin (I18608)
|
| 2972 | "Lerupgaard af Bakken". | Nørgaard, Jacob Svendsen (I1170)
|
| 2973 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I19705)
|
| 2974 | "Levde 1334 men var död 1342 och innehade jord i Väne hd, Västergötland. - Gift senast 1334 med Sigge djäkn, vars far hette Peter. Han nämnes i livet 1323 och var 1349 häradshövding i Fökinds hd, Västergötland. Innehade jord i Kinds och Redvägs hd, Västergötland." (Brandt) | Griphuvud, Margareta Tomasdotter (I4972)
|
| 2975 | "Levede 1390, da hun med sin ægtefælle stiftede en sjælemesse i Sorø Kirke, levede endnu 1404 og solgte da al sin arv efter sin søster til Roskilde bisp, g. vist før 1360 m. hr. Jens Rud, død 1404." (Holbek & Brun) | Grubendal, Alhed Clausdatter (I4124)
|
| 2976 | "Levede 1393, da hun til sin husbond pantsatte alt sit gods i Skåne og Halland." (Holbek & Brun) | Rani, Sophie Jonsdatter (I3645)
|
| 2977 | "Levede 1467 (domina Katharina relicta quondam Sifridi Sesteden de Kohoveden" (Holbek & Brun) | von der Wisch, Cathrine Clausdatter (I3478)
|
| 2978 | "Levede 1509 som Enke. Hr. Poul L., blev 31. december 1500 med sin hustru optagne i den Helligaands Broderskab i Rom („Laxman de Wallen miles et Cristina eius uxore Abraam Erici de Calmarnea miles Swagorus et eorum liberii Londensis diócesis) (Lindbæk)." (Holbek & Brun) | Banner, Kirsten Eriksdatter (I4566)
|
| 2979 | "Levede 1528 og beseglede da med sin søn Henning Walkendorf." (Holbek & Brun) | Passow, Anne Andersdatter (I5228)
|
| 2980 | "Levede 1563 hvor hun blev forlenet med noget bøndergods i Sømme H." (Holbek & Brun) | Krabbe, Olive af Østergaard (I3964)
|
| 2981 | "Levede 1564 (23 Febr.), da hendes Mand fik Brev paa Rugaard. paa 20 Aar." (Holbek & Brun) | Beck, Margrethe (I5125)
|
| 2982 | "Levede 1665, formentlig død 1668. - Ejer af Ottestrup (1640-1656) (Ørslev S., Ringsted H.) og Hegnedsgaard (1656) (Bøstrup S., Langelands Nørre H.)." (Holbek & Brun) | Vind, Berete Jacobsdatter til Ottestrup (I4734)
|
| 2983 | "Levede 29. juli 1503, var død 1525." (Holbek & Brun) | Rosenkrantz, Claus Ludvigsen til Togerup (I3349)
|
| 2984 | "Levede endnu 1410, da han til Fru Else Hr. Bjørns solgte Gods i Sasserup". (Holbek & Brun) | Grubendal, Oluf (I4134)
|
| 2985 | "Levede endnu 1473 da hun mageskiftede Gods til provsten i Vestervig.." (Holbek & Brun) | Kaas, Inger Jensdatter (I3718)
|
| 2986 | "levede endnu 1516, da hun solgte Gods i Skaane." (Holbek & Brun) | Bille, Karen Eriksdatter (I4108)
|
| 2987 | "Levede endnu da hun 1432 solgte Gods til Hr. Steen Basse." (Holbek & Brun) | Gyldenstierne, Ingeborg Pedersdatter (I4333)
|
| 2988 | "Levede enke 1339." (Holbek & Brun) | Kalf, Petronelle Jensdatter (I4923)
|
| 2989 | "Levede enke 1438 på Vollerup." (Holbek & Brun) | Krumpen, Kirstine Jensdatter (I4239)
|
| 2990 | "Levede enke 1505 og 1535, synes død efter sin datter, thi Iver Kjeldsen Juel var hendes arving." (Holbek & Brun) | Lange, Anne Nielsdatter (I6731)
|
| 2991 | "Levede enke 1573, måske død omkring 1583 da sønnerne det år havde en strid om en gård i Faldsten (Løjt S., Rise herred)." (Holbek & Brun) | Lunge, Christence Ovesdatter til Voldbjerg (I6674)
|
| 2992 | "Levede Enke 8 Aug. 1479, da hun sad over Skifte med Anne og Elitze Eskildsdatter (Hegle) efter Fru Karine Hr. Tage Henriksens Efterleverske." (Holbek & Brun) | Skinkel, Cecilie Bernikesdatter (I5110)
|
| 2993 | "Levede som enke 1335." (Holbek & Brun) | Catharine (I5244)
|
| 2994 | "Levede som enke 1457, men var død 1467, da skifte holdtes efter hende og ægtefælle. ... Skifte holdtes 1467 mellem deres børn, hr. Niels Eriksen til Langtind, der fik Tim og alt godset i Hing, Ulvborg, Skodborg, Hammerum og Bølling herreder, i Ommer og Jelling Syssel, i Himmersyssel (Slet), Hornum, Aars og Vrads herreder (Tern) - hr. Erik Eriksen Demstruplund samt alt gods i Dalbynedre, Udbynedre o.s.v. - Kirstine Anders Nielsens (Banner) en søsterdel af godset i Vendsyssel - Beate (Anders Eriksens datter) hr. Joakim Johansens (Bjørn) Gaasetofte og Kaastrup (Arts herred), Grubbeordrup (Voldborg H.), Herlufmagle, Tyvelse, Næsby og Engelstofte (Tybjerg H.) - og hr. Peder Eriksens børn, som fik Estvadgaard." (Holbek & Brun) | Lunge, Gerver Andersdatter (I3833)
|
| 2995 | "Levede som Enke 1486 og 1495." (Holbek & Brun) | Baad, Anne af Halland (I3920)
|
| 2996 | "Levede som enke 24. jan. 1456." (Holbek & Brun) | Brahe, Gundel Thorkildsdatter til Mygdal (I3919)
|
| 2997 | "Levede under ganske gode forhold" ifl skattelisterne (Hannover) - første gang på Hamburg skattelisterne i 1698 (Weiner). Døde i en høj alder. Weiner (s. 18) skriver, at han døde som "an aged Greybeard og anslår fødeår 1650-60. Weiner skriver, at han var den første Goldschmidt, som slog sig ned i Altona. (s. 13) (efter ophold i Oldenburg - s. 18) og gengiver følgende historie, fortalt af Jacob Goldschmidt: "He is said to be the 23rd son of his parents, came to Hamburg and on the way found a purse with many gold ducats in it. He put up at an inn and there saw how two noblemen were looking for their bag. In answer to the question, wht they were looking for, came the response that they had lost a large purse; he showed them the purse which they recognized as their property. Jonathan's honesty made a great impression on these noble people. They gave him a considerable sum, which later became the root of his wealth." (Weiner s. 13) Kaldet Oldenburg aus Emden. Grundlægger af Menigheden i Oldenburg, fik 15 maj 1703 tilladelse til at slå sig ned i Oldenburg som "Schutzjude"., Havde 14 børn i 1721. Drog ca. 1732 til Altona. | Goldschmidt, Meyer Abraham (I1705)
|
| 2998 | "Levin Bendic Levy, Forhenværende Lærer i Skrivning død i Stiftelsen Godgørenhed i Borgergade No 195, 69 1/2 år, Død af Vattersot" | Levy, Levin Bendix (I21461)
|
| 2999 | "Levin Jacob Meyer fortsatte sammen med Broderen, Israel Meyer, Faderens, Jacob Meyers, Virksomhed i Altona. Han var 3 Gange gift og havde ifølge Overlevering i Familien 28 Børn, dog kendes kun 17 af dem ved Navn. I sit første Ægteskab med Rechel Sturm, død 1748, fik Levin følgende Børn: Serie, gift med Amsel v. Halle i Frankfurt a. M., — Hitzelia, gift med Amsel Jacob Meyer, — Nathan Levin Meyer, Grosserer i København, gift med Judithe Raphael, — og Gelle, der døde 1745 som Barn. I det andet Ægteskab, med Minka Leidesdorf, død 1764, fødtes: Jochebed (Jacobine), gift første Gang med Fætteren, nedennævnte Moses Amsel Meyer, og anden Gang med Farbroderen Israel Jacob Meyer i Altona, desuden Salomon og Israel, som døde i ung Alder henholdsvis i 1763 og 1764. Resten af Børnene fødtes L det tredie Ægteskab, med Röschen Leidesdorf, Søster til No. 2: David Hirsch Meyer, Vekselerer i Altona, — Edel, gift med Vekselerer i Hamburg Hirsch Fränkel, hvis Datter Emilie var gift i København, første Gang med Moses Israel Cohen, anden Gang med Joel Israel Brandes, — Jacob Levin Meyer i Altona, — Egle (Elkele) var ligeledes gift i København, med Marcus Levin Kalisch, — Malke, først gift med Salomon Hartvig v. Essen, anden Gang med Simon Jacob jun., — Merle, gift med David Moses Nathan (Leidesdorf) i Hamburg, — Rachel, gift med Urtekræmmer i København Marcus Moses Salomonsen, desuden tre Børn, som døde i en ung Alder: Josva David, død 1776, — Isac, død 1786, og Malka Zipora, død 1789. Levin Jacob Meyer levede endnu 8 Aar som Enkemand og døde den 29. Juni 1790 (Jokel Simon Jacobs Optegnelser i det mosaiske Trossamfunds Bibliotek og Gravskrifter i M. Grunwalds Hamburgs deutsche Juden)." | Meyer, Levin Jacob (I5744)
|
| 3000 | "Levison blev cand. med. 1868 og Dr. med. 1873 med afhandlingen Om Fostervandet og den abnorme Forøgelse af dettes Mængde. Han var reservemedikus ved Frederiks Hospital 1872—75 og praktiserede derefter i København, hvor han 1887 blev kredslæge. Han kæmpede ivrigt for indførelsen af ligbrænding i Danmark og nåede, efter at han 1881 havde stiftet "Foreningen for Ligbrænding" og været dens formand fra 1884, en international berømmelse i denne henseende, så at han blev æresmedlem af en stor del udenlandske foreninger af lignende art. Levison var borgerrepræsentant 1905—07." (Wikipedia) Meget detaljeret biografi i DBL, her kun om personen: " L. var Medstifter af Studentersamfundet og Medlem af dets første Bestyrelse (1882). Han underviste ved Studentersamfundets Foredragsrækker og har skrevet et enkelt af dets Smaaskrifter. ... L. var ualmindelig kultiveret, belæst og alsidig med vidtspændende Interesser uden for sit Fag, lige fra Politik til Arkæologi og Kunsthistorie, og i hans Hjem dyrkedes meget Kammermusik. Han elskede at gøre Bjergture og var en af de første Læger herhjemme, som cyklede. Han havde noget tilbageholdende i sit Væsen, men var en fortræffelig Foredragsholder og i Samtale meget underholdende. I en Debat var han klar og vittig, undertiden skarp. Han hørte til »70'ernes Mænd« og delte denne Kreds' radikale Anskuelser. I sin Overbevisning var han ubestikkelig trofast, næsten stejl, og veg aldrig eller lod sig forvirre." (DBL, 2. Udg) | Levison, Ferdinand Emanuel (I9134)
|