Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 2,851 til 2,900 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2851 | "Kiær, Sven, f 11 Sept 1894 i Kbh. S af Dr med Dagmarus Gottlieb K., f 16 Jan 42, og Esther Winter (f Kastrup). Student 12 (4,88) Ordrup. Med Eks S 19 laud. — Kand Kom Hosp Afd IV Okt 19. 2» Rsl Horsens Kom Hosp Nov 19 - Febr 20. Rsl Helsingør SghMarts 20 - Sept 21. Friv Assist Rigshosp otol Afd April - Juni22, Turnus der (A og C) Juni 22 - Juni 23. 2’ Assist Kbh Poliklin Juli 22 - Juni 23. Assist Prosektor Frbg Hosp Okt 23 - Sept 24. Friv Assist Univ Inst for alm Patologi 23 - 25. Kand Kbh Amtssgh F kir Afd Nov 24 - Sept 25. 2’ Rsl Rigshosp Afd C Okt 25 - April 27, konst 1’ Rsl der Jan - Sept 26. Kand Fødeafd B der Maj - Okt 27, 2’ Rsl der Okt 27 - Sept 28. Assist Dr med Johs Ulrich Aug 29 - Aug 32, Rigshosp kir Poliklin Sept 29 - Okt 30. Kirurg Dr Louises Børnehosp fra Juli 31. Assist Samf for Vanf Sept 30 - Sept 32. F Reservekirurg Kom Hosp Afd V Okt 32 - Jan 35. Afd Læge ortop Hosp Sept 35, Overlæge der Maj 47. — Studierejser Paris 21 - 22 (Kirurgi, Histologi), 28, Stockholm 30, Berlin 32, Wien 33. — Specialistanerk 31 (Kirurgi, Gynækologi), 34 (Ortopædi). — Dr med 25 (A Biological Method of Measuring Using Leucocytes as Indicator). — Prakt Kbh, som Kirurg fra 31, som Ortopæd fra 34. Læge Nord Livs- og Ulykkesforsikr fra 24. — Medl Kom til Bedøm af Syge- og Ulykkesforsikr med forøget Risiko fra Jan 32. Sekr Indsamlingskom D Studenterhus Paris 30. Medl Best Forsikringslægernes Foren 32. Sekr Univ Kom til Indsaml af Gave til Univ Bibi 32. Form Selsk for teoret og anvendt Terapi 34. Medl Best Organ af d Ortopæder 36. Generalsekr Nordortop Foren 38. Medl Kom til Bedøm af mindre gode Liv Jan 39. Næstform D ortop Selsk 46. — Korresp Medl Brit Orthop Assoc 47. — Medred Acta ortop scand 47. — Tidsskriftartikler om bl a Saarheling og Ortopædi. — R* Febr 48. F Æ L 5, Dec 28. — Gift 2 Aug 20 i Kbh med Agnes Dessau, f 6 Marts 96 i Hellerup, f 17 April 39 i Kbh. D af Direktør Tuborg, senere tillige De foren Bryggerier Benny D. og Paula Heyman." (Lægestanden, med portrætfoto) | Kiær, Sven (I8286)
|
| 2852 | "Kjeld Klitgaard f. 29.4.1928, g. 25.9.1954 med Grethe Agnethe v.d.Recke f. 15.4.1933» datter af Karin og Hans v.d. Recke, Nivaa. Kjeld Klitgaard er pelsgrosserer i København. 2 sønner". | Klitgaard, Kjeld (I15778)
|
| 2853 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I19322)
|
| 2854 | "Klemen Andersen "Skipper Clement" (født 13. november 1485, Vedsted, Aaby Sogn, død 9. september 1536, Viborg). Clement blev født i Vedsted, Vendsyssel i en selvejerbonde-familie, han var sandsynligvis søn af selvejerbonden Anders Klementsen og Anne Andersdatter Kjæruff. Som voksen blev han købmand i Aalborg og senere skipper og viceadmiral under Christian 2. Gjorde i 1525 mytteri mod Frederik 1. og blev kaper i Christian 2.'s tjeneste. Sluttede sig senere til grev Christoffer af Oldenburg og Lübeck. I 1534 rejste han de jyske bønder til oprør til fordel for Christian 2. Bondeoprøret er blevet kendt som Klement-fejden og var en del af borgerkrigen Grevens Fejde 1534-36. Clement indledte krigen i Vendsyssel, hvor bønderne brændte herregårdene og søgte ihærdigt efter Stygge Krumpen, der specielt var lagt for had. En adelsmand, Bagge Pallesen Griis, hvis herregårde var brændt ned, kom til Clement i Aalborg for at slå ham ihjel under dække af at ville tilslutte sig oprøret. Griis angreb i enrum Clement med sin daggert, men Clement blev reddet af sit panser, som han bar under tøjet. På flugten derfra blev Griis slået ihjel af bønderne. Den 16. oktober 1534 besejrede Clements bondehær, forstærket med landsknægte fra grev Christoffer, den jyske adelshær, der var sendt ud for at knuse oprøret. Slaget stod nær Aalborg lidt nord for Svenstrup omkring Lere Sig, umiddelbart op ad Hærvejen. 14 fremtrædende jyske adelsmænd og et ukendt antal fodfolk faldt på adelshærens side. I et par måneder derefter beherskede de oprørske bønder store dele af Nørrejylland. Christian 3.s hærfører Johan Rantzau pressede i løbet af efteråret oprørshæren tilbage til Aalborg, der 18. december 1534 blev stormet og plyndret. Clement blev kort tid efter pågrebet i Storvorde øst for Aalborg. Som fange sad han bl.a. på Koldinghus, indtil han den 8. september 1536 blev halshugget, parteret og stejlet ved Viborg Landsting " (Wikipedia,). | Andersen, Skipper Klemen (I990)
|
| 2855 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I9263)
|
| 2856 | "Klosterets betydning afspejledes også i den rolle, dets kirke kom til at spille som gravkirke. ... Desuden må nævnes, at stormanden Jon Litle og hans datter Cecilia begge fik deres grave i koret 1307" (Danmarks Kirker) . | Lille, Hr. Jon Jonsen til Tommerup (I4069)
|
| 2857 | "Klosterets betydning afspejledes også i den rolle, dets kirke kom til at spille som gravkirke. ... Desuden må nævnes, at stormanden Jon Litle og hans datter Cecilia begge fik deres grave i koret 1307" (Danmarks Kirker) | Jondatter, Cecilie (I4082)
|
| 2858 | "Knappe". | von der Schulenburg, Henning (I16812)
|
| 2859 | "Knappe, 1409 Pfandherr der Vogtei Salzwedel, im Kirchenbann" (Holbek & Brun) | von der Schulenburg, Bernhard (I16810)
|
| 2860 | "Knappe, tilhørte ridderskabet af Werle" (Holbek & Brun) | Nortmann, Johannes von (I16933)
|
| 2861 | "Knappe, Truchsess, werlescher Vasall." (Holbek & Brun) | von Barold, Rudolf (I16937)
|
| 2862 | "Knud Andersen Gøye og Lene Nielsdatter Haks ansøgning om ægteskab blev behandlet af Pønitentiariet 22. aug. 1508. Parret var da ikke gift." (Holbek & Brun) Barn i ægteskabet: Anders Gøye, til Kjærstrup (aft 1508 - bef 21 Aug 1559). | Familie: Knud Andersen Gøye, til Kjelstrup / Lene Nielsdatter Hak, til Utterslev (F2559)
|
| 2863 | "Knud Ejnar Jensen, V. Allé 30, Vrå, er død, 78 år. Knud Ejnar Jensen var født i Fjelsted ved Sindal. Han uddannede sig som ung ved landbruget og havde også et ophold på Børkop Højskole. I 1932 giftede han sig med Gerda, og efter nogle år som forpagtere på Sjælland købte ægteparret uder krigen svogeren, Chr. Krogholms gård, Krogholm i Vrejlev. Efter nogle år flyttede familien til Østergade i Vrå, hvor Knud Ejnar Jensen arbejdede på Caltex. Ved siden af sit arbejde havde han altid tid til familien, venner og bekendte, som han hjalp med såvel landbrug som med at male tapetsere mm, For 20 år siden købte ægteparet hus på V. Allé, hvor de sidste år havde den glæde at kunne fejre guldbryllup. Knud Ejnar Jensen var tilknyttet Indre Missions Samfund. Han overleves af sin hustru og tre børn, Evald i København, Bredo i Vamdrup og Inga i Vodskov". (VT 8. dec 1983) | Jensen, Knud Ejnar (I20947)
|
| 2864 | "Knud Gyldenstjerne levede endnu 4. jan. 1466, men var død 2. okt. 1467, da hans enke med sine børn modtog kongens beskærmelse, jfr. Repert 2. II nr. 2309. Se også Hilleborg Skinkels samtykke, dateret 1467, på hendes salige mands donation til kirken, jfr. ÆldDaArkReg V, 626. ..." (Danmarks Kirker) | Gyldenstierne, Hr. Knud Henriksen til Restrup (I3986)
|
| 2865 | "Knud Mandorp, mon den Knud Nielsen, som 1317 var nærværende, da Hr. Knud Mules efterleverske gav Gods til Ringsted Kloster, 1318 som Ridder var Forlover for Kongen til Marsken Hr. Niels Olufsen, 1320 sad i Kongens Raad og 1326 beseglede Kong Valdemars Pantebrev til Hr. Ludvig Albretsen, kaldes s. A. i det Grev Gert givne Lehnsbrev paa Sønderjylland "Kanutus de Mandorp", men 1327, da han var nærværende paa Herredagen i Helsingborg, Kanutus Nielssøn, var 1328 sammen med Niels Mandorp blandt Dommerne paa Sjællands Landsting i Striden mellem Hr. Erik Valdemarsen og St. Agnete Kloster i Roskilde om Frøknerne Agnes og Juttas Gods, blev før 1346 ihjelslagen af sin Broder Niels "efter Tilskyndelse af en gammel Fjende", hvorfor Broderen stiftede et Vor Frue Alter i Lund Domkirke, hvor hans Aartid holdtes den 7. Sept., dette Brodermord har Sagnet sikkert ganske med Urette knyttet til Barritskov." (Holbek & Brun) | Manderup, Hr. Knud (I5036)
|
| 2866 | "Knud Sørensen. Particulier Menighedsraadsmedlem Knud Sørensen, Nørresundby, Torvet 2 ... Gift i 1st Ægteskab med Ane Cathrine f. Christensen. Sidste fælles Bopæl Nørresundby." | Sørensen, Knud (I6285)
|
| 2867 | "Knud Trolle nævnes i den i Hr. Arvid Trolles Lovbog ncdskrevne Genealogi." | Trolle, Knud (I2784)
|
| 2868 | "KNUDSEN, David, Stubbekøbing, f. 21. 12. 1910 i Frederikshavn. - Søn af grosserer Jens Peter Knudsen og hustru, f. Jacobine Margrethe Nørgaard. - Gift 9. 2. 1937 m. Olga Elisabeth Frederiksen, datter af portør A. J. Frederiksen og hustru, f. Anna Elisabeth Andersen. Eksamen 1934. - Ass. i Særslev 1934-36. Prakt. i Søndersø 1936-38. Dyrlæge v. Silkeborgegnens Kvæg avlsforen. fra 1938, ved kvægavlsforeningen »Taurus« på Falster fra okt. 1947."(Danske dyrlægeforening) (Samme tekst i Den Danske Dyrlægeforening 1848-1949). | Knudsen, David (I7767)
|
| 2869 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21944)
|
| 2870 | "Knut Abjörnsson (son av Abjörn, tab. 1). Omnämnes tidigast 1312. Skrev sig till »Hallatorp» i Västergötland och Gymninge i Närke. Utsågs 1320 av Elena Tunadotter (Håkan Tunasons ätt, tab. 8) till hennes testamentsexekutör. Levde ännu 1331 och kallade då kaniken, sedermera biskopen i Skara Sigge Jonsson (lilja) sin blodsfrände men var död före 28.10 1339. Ägde jord i Ås hd i Västergötland, i Aska hd i Östergötland samt i Rönö hd i Södermanland. Var först gift med en senast 1321 avliden, till namnet okänd frälsekvinna, vilken ägde jord i Halland, och sedan med Margareta, som levde 1339 och då mot gods i Ekeby i likanämnd sn i Sköllersta hd i Närke bytte till sig en gård i Floby i likanämnd sn i Vilske hd i Västergötland, till vilken gård sedermera dottersondotterns man Johan Laurensson skrev sig. | Vinstorp, Knut Abjörnsson (I4968)
|
| 2871 | "Knut Anders Nestor bosatte sig i Danmark, där det i dag finns medllemmar av släkten." | Amnéus, Knut Anders Nestor (I20197)
|
| 2872 | "Kodner af Omel Claus Jørgensen 46" | Mortensen, Claus Jørgensen (I19069)
|
| 2873 | "Kom 1456 løs af svensk fangenskab, var 1464 høvedsmand på Falsterbo, 1465 rigsråd og året efter et af sendebuddene til fredsforhandlingerne i Jönköping, ligeledes 1474 i Kalmar, solgte 1472 til hr. Axel Lagesen (Brok) sin andel i Brabrand, levede endnu 1486. (Holbek & Brun) | Hak, Mogens til Hikkebjerg (I3368)
|
| 2874 | "kom 1525 til sin mors forældre i Brandenburg og forblev der, 1569 synes hun at have været i Danmark" (Holbek & Brun) | Rosenkrantz, Margrethe Ottesdatter (I16729)
|
| 2875 | "Kom 1572 i dronningens jomfrukammer." (Holbek & Brun) | Rud, Mette Ottesdatter (I4582)
|
| 2876 | "kom 1606 i jomfrukammeret." (Holbek & Brun) | Gyldenstierne, Lene Mogensdatter (I3754)
|
| 2877 | "Kom ifølge familietraditionen i tiden 1404-06 fra Braunschweig til Holsten med en til enken efter den 1404 i Ditmarsken faldne grev Gerhard, hertuginde Elisabeth, født prinsesse af Braunschweig-Lüneburg (af Huset Welf) udsendt undsætningsstyrke, men nævnes i aktstykker først 1413, da han sammen med sin broder Henrik lånte Otto Sested (Sehested) 88 Mark, var 1420 amtmand i Tønder." (Holbek & Brun) | Blome, Didrik (I3469)
|
| 2878 | "Kommunehosp. Chirurg. Afdl. Bp C. Adelersgade 15, her.... Alfhild Emilie Albertine Darre. fhv. Lærerinde ... Ugift." | Darre, Alphilde Emilie Martine (I13659)
|
| 2879 | "Kong Erik af Pommern gav 8 Marts 1433 en vis Poul Mattissen Frihed og Frelse paa Begæring af Iver Jensen (Dyre) til Tirsbæk med Ret til at føre samme Vaaben som Iver og hans Fader. Det er ganske ukendt, i hvilket intimt Forhold denne Poul Mattissen har staaet til Iver Jensen, thi det Ægteskab, som menes at have fundet Sted mellem Ivers Brodersøn Iver Clausøn og Poul Mattissens eneste Barn (se S. 150), kan ikke ret vel bringes i Forbindelse med Adelsbrevets Udstedelse. Derimod lod det sig tænke, at Poul Mattissen, hvis Frue ifølge Christence Dyres Aner hed Margrethe Spend, har været en uægte Søn af Mattis Christiernsen af Hundsbæk, der da maa have været meget nær beslægtet med Iver Jensen." (Holbek & Brun) | Dyre, Poul Mathissen (I4871)
|
| 2880 | "Kongelig Bevilling af 18 September 1929". | Familie: Svend Aage Skovsgaard Kjeldsen / Harriet Gunhild Johansen Trudslev (F6405)
|
| 2881 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14768)
|
| 2882 | "Kongen gjorde brylluppet" Yderligere barn i ægteskabet: Tønne Korfitzsen Rønnow (d. bef 11 Jun 1484). | Familie: Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle / Ellen Henriksdatter Gyldenstierne (F1617)
|
| 2883 | "Kongevej 148, Köpenhamn" [her fortolket som Gammel Kongevej] | Salomon, Else Margrethe (I21485)
|
| 2884 | "Konstance Margrethe Arensbak. Hjemmesygeplejerske, Løjtertoft 34A, Nordborg ... Ugift" | Arensbach, Konstance Margrethe (I6924)
|
| 2885 | "Kontorchef under Københavns magistrat" | Abrahams, Charles Alfred (I21317)
|
| 2886 | "KORSTAD _ Alice 1916 - 2008 It is with deep sadness that the family of Alice Korstad of Calgary announce her sudden passing on Sunday, February 24, 2008, at the age of 92 years. She was predeceased by her husband Harris of fifty-six years. Alice was born and raised in Edberg, Alberta. Harris and Alice farmed at Meeting Creek, Alberta, where they raised their two daughters, Lorraine and Joan. Upon retirement they moved to Calgary. Alice was predeceased by her husband Harris and daughter Loraine Walton. She will be lovingly remembered by her daughter Joan (Harry) Gogol, grandchildren Wynn (Katherine) Gogol, Kari (Ben) Gogol, Rob (Leesa) Walton, and great-grandson Coray, LaDawne (Kevin) Goodsman and great-grandchildren Merika, Brysen, Rylan, Alice's brother Jim (Mabel) Langmo, and son-in-law Jack (Sharon) Walton." - Published in Calgary Herald Remembering on February 27, 2008 (gengivet i Findagrave.com) | Langmo, Alice M (I15871)
|
| 2887 | "KORSTAD _ Dorothy Elizabeth (Coutts) passed away peacefully on Wednesday, December 5, 2002 at Surrey Memorial Hospital at the age of 84 years. Predeceased by her loving husband Percy in 1987 and granddaughter Angie in 1975. Dorothy will be fondly remembered and greatly missed by her daughter Lynne (Alan) Spencer and grandchildren, Cory and Kaela. Dorothy was a long time resident of Harrison Mills, BC and later moved to Surrey, BC to be close to her family. Dorothy's family was her priority, she was a dedicated wife and mother and a proud and devoted grandmother. She leaves behind a large extended family and many friends who will treasure their memories of time spent together. Dorothy will be remembered for her positive, happy spirit and her generosity and love for everyone who touched her life. A graveside service will be held on Wednesday, December 11, 2002 11:00 am at Hatzic Cemetery in Mission, BC ..". (også gengivet i FamilySearch) | Coutts, Dorothy Elizabeth (I15875)
|
| 2888 | "Krabbe, Erik, 1510-64, til Bustrup, Rigsraad, fødtes 22. Nov. (efter anden Angivelse 9. Avg.) 1510 paa Helsingborg Slot og var en Søn af nedennævnte Rigsmarsk Tyge K. Som lille kom han i Huset hos Mormoderen, Birgitte Thott, og hans Uddannelse afsluttedes ved en lang Rejse, der bl. a. førte ham til Frankrig. Rejsen fik stor Betydning for ham ved at give ham gode Sprogkundskaber, som han senere fik saa megen Brug for, og sætte ham i Stand til at studere fremmed Ret; han fik paa den desuden Lejlighed til at bidrage til Udbredelsen af Kjendskab til hans Fædrelands Historie, i det hans Opfordring til en Ven i Udlandet om paa ny at udgive Saxos Værk gav Stødet til Fremkomsten af Baseler-Udgaven af 1534, der imidlertid ikke blev god. Medens han var borte, skaffede hans indflydelsesrige Fader ham 1531 den anselige Forlening med Domprovstiet i Roskilde, og herved blev den 27-aarige Mand, da Universitetet gjenoprettedes, en af dettes Konservatorer; men allerede 1543 opgav han begge Stillinger, omtrent samtidig med at han fik Sæde i Rigsraadet. Imidlertid havde han faaet Aastrup Len i Vendsyssel, og 1549 fik han desuden Lundenæs Len syd for Limfjorden, hvilke Len han begge beholdt til sin Død, ligesom han havde Præbender i Aarhus og Viborg. Ved Kroningen 1559 blev han Ridder. E. K. benyttedes overordentlig meget i Statssendelser til Udlandet. 18 Gange siges han at have været ude i den Slags Ærender. Saaledes sendtes han 1540 til Rigsdagen i Regenburg, 1541 til Frankrig, 1544 til Sverige, 1547 og 1550 til Kejseren, 1555 til Lybek, 1556 til Preussen og Lifland. Ved Siden heraf var han meget optaget af litterære juridiske Arbejder. Han oversatte Jyske Lov og Thord Degns Artikler paa Højtysk og skrev paa samme Sprog en Afhandling om Vrag. Den førstnævnte Oversættelse, som var fremkaldt ved en ældre plattysk Oversættelses Fejlfuldhed og udarbejdet efter Kongens Onske, afsluttedes 1557, men henlaa utrykt til 1684, da den udgaves af Peder Resen sammen med den ligeledes utrykte Afhandling om Vrag. Den roses som gjennemgaaende god. Oversættelsen af Thord Degn udgaves 1745 i 4. Bd. af Westphalens «Monumenta inedita rerum Germanicarum». Et endnu betydeligere Arbejde havde E. K. for, i det det var hans Plan at udarbejde en almindelig Lovbog for hele Danmark, nærmest en Kodifikation af den ældre Ret; men hvor haardt et saadant Arbejde end savnedes, og hvor kraftig end baade Christian III og Frederik II skyndede paa ham, lykkedes det ham dog ikke at blive færdig. Det ufuldendte Arbejde er endnu bevaret (i Rigsarkivet) og har foranlediget en nyere Retshistoriker (V. A. Secher) til at ytre, at det dog vist maa betragtes som et stort Held, at det ikke fuldførtes, da E. K. sikkert ved det vilde have trængt Romerret ind i vor nationale Ret, overensstemmende med Udviklingsgangen i Tyskland. At han nærede stor Sympathi for dette Land, synes utvivlsomt. Allerede 6. Jan. 1564 døde E. K. paa sin Gaard Aastrup i Sjælland. I Jylland ejede han desuden Fædrenegaarden Bustrup og en Del i det fra Mødreneslægten arvede Bjørnholm. Sit religiøse Sind lagde han for Dagen i nogle Salmer. Naar man fra gammel Tid har udpeget ham som Forfatter til den rimede Kong Hans’ Krønnike, der tryktes første Gang i det 1533 udkomne Oplag af Rimkrønniken, er der i nyere Tid rejst Tvivl om Rigtigheden af denne Tradition. Sit Bibliothek testamenterede han til Roskilde Skole, og han omtales som en godgjørende Mand. – Han var 2 Gange gift: 1. med Karen Lykke (d. 1540), Datter af Joachim L., 2. (1542) med Margrethe Reventlow (f. 1525 d. 1606), Datter af Anders Jacobsen R. til Søbo. Han havde mange Børn. (K. Valdemars II jysk Low-Bog, udsat p. Tysk af E. K. (1684), Fortalen.; Hofman, Dsk. Adelsmænd II, 206 ff.; Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I. 415 ff.; K. Ancher, Saml. jur. Skrifter I, 371 ff.; V. A. Secher, K. Chr. V’s danske Lov og de tidligere Forsøg på at tilvejebringe en alm. Lovbog (1883) S. 7 ff. (C. F. Bricka.) (DBL 1 udg.) til Bustrup (1549) og Åstrup (før o. 1540) (Kirke Såby S., Volborg H.), Skjern (Skjern S., Middelsom H.) og Bjørnholm (medejer) (Tirstrup S., Djurs Sønder H.). Var som barn i huset hos sin mormor Birgitte Olufsdatter [Thott], ca. 1531 til Paris og var immatrikuleret ved universitetet sst, 1531-43 forlenet med domprovstiet i Roskilde, og konservator v. universitetets genoprettelse, var 1535 hos fru Sofie Krummedige, beseglede 1536 rigsdagsrecessen, 1540 sendemand ved rigsdagen i Regensburg, 1541 forlenet med Åstrup (Skt. Hans S., Vennebjerg H), overtog sandsynligvis s.å. forleningen af Jegindø efter faderen, s.å. instruks for sendelse til kongen af Frankrig. Blev 1543 rigsråd, svarede 1542 120 mark i skat, 1544 instruks for sendelse til den svenske konge, 1547 instruks som gesandt til kejseren, var 1548 i Augsburg s.m. Caspar Fuchs, 1547 forlenet med Viborg stifts gods på Mors og Hannæs, 1549 forlenet med Lundenæs, 1550 atter hos kejseren, fik 1553 bedre forleningsvilkår til Lundenæs, udlånte 1554 1.000 daler til kongen, 1555 til Liibeck, 1556 til Preussen og Livland, var 1558 til stede i Kolding ved udstedelsen af recessen, 1559 ridder ved kroningen, anlagde voldstedet på Åstrup, var desuden til sin død forlenet med Strandlenet (Merløse H), lærd jurist og gesandt, medvirkede muligvis ved oversættelsen af Thord Litles artikler til højtysk; medvirkede ved en udgivelse af Saxo (1534), oversatte Jyske Lov til højtysk (1557), skrev fire salmer der er trykt i Hans Thomesens salmebog (1571), og tilskrives flere andre arbejder." (Holbek & Brun) | Krabbe, Hr. Erik af Østergaard (I3961)
|
| 2889 | "Krabbe, Tyge, 1474-1541, Rigsmarsk, det konservative, katholske Adelspartis Fører paa Reformationstiden, var en Søn af Mogens K. til Bustrup i Salling og Elsebe Tygesdatter Lunge fra Basnæs. 12 Aar gammel var han allerede som «Smaadreng» hos Kong Hans og deltog i dennes Tog til Gulland mod Iver Axelsen Thott. Senere fik han Kong Hans’ Hunde at passe i en 6-7 Aar «og havde», som han selv skriver, «mangen Fandens Dag med dem udi Moser og Kær». Ved andre Lejligheder deltog han som Kongens Smaadreng i Hoffester og Turneringer eller i Krigerfærd; 1495 fulgte han saaledes Kongen til Rigsmødet i Kalmar og kom i stor Fare i Rønneby Havn, da Kongens Hovedskib brændte, hvorved mange omkom; endnu 1497 fulgte han Kongen paa Sverigestoget og deltog derpaa i Slaget ved Rotebro. Et saadant Ungdomsliv kunde nok uddanne en Mand baade aandelig og legemlig. Raa Kraft, Halsstarrighed og selvtægt, parrede med en vis Snedighed og List, ere de Hovedtræk, man senere oftere sporer i hans Færd. – Forfremmelserne lode heller ikke længe vente paa sig. Allerede i en Alder af 27 Aar synes han (1501) at have været Lensmand paa Kjøbenhavns Slot; 1503 nævnes han allerede tillige som Ridder. Omtrent paa samme Tid blev han trolovet og et Par Aar senere gift med Anne Rosenkrantz, Datter af den højt ansete og rige Rigsraad Niels R., Hofmester hos Christian II; da de vare beslægtede i 4. Led, maatte der udvirkes pavelig Dispensation (1504). Ved sin Forbindelse med denne mægtige Slægt og end mere ved sin egen ubestridelige Dygtighed skulde det lykkes ham i et skæbnesvangert Tidsrum at hæve de gamle, ustyrlige Krabbers da noget Afblegede Æt til dens største Højde. I de følgende Aar træffes han uafbrudt paa Krigstogene til Sverige og forlenedes o. 1507 med Helsingborg Slot, hvortil han derpaa i næsten hele sit Liv var knyttet. Som Lensmand her skulde han komme til at udføre sin tidligere Manddoms største Bedrift, i det han som Befalingsmand i Skaane under den svenske Hærfører Aake Hansson Thotts truende Angreb paa Landet i en Fart fik samlet den Skaanske Adels Opbud (400 Mand) og ved «Fantehullet» i Nærheden af Grænsen tilføjede Aake Hanssons overlegne svenske Rytterstyrke (700 Mand) et Nederlag og, som han selv skriver, «fik Død paa hannem» (27. Avg. 1510). Begivenheden vakte stor Glæde i Danmark; de tagne Faner bleve med stor Højtidelighed ophængte i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn; Hr. Tyge fejredes i Rimkrønniker og Folkeviser og blev kort efter optagen i Rigsraadet. Som Rigsraad deltog T. K. i et Rigsmøde i Halmstad 1512 og i Fredsmødet i Malmø s. A., ligeledes i de store Møder i Begyndelsen af Christian II’s Regering. Men samtidig viste han i disse Aar en ikke ringe Virksomhed for at samle sig Gods, dels i Jylland, dels i Skaane og i Halland. 1514 fik han saaledes, efter at have stævnet Sagen ind for Rigsraadet, det saakaldte Fiskbæk Gods tilbage, 12 Gaarde i Nærheden af Viborg, der vare inddragne under Kronen af Erik af Pommern og Dronning Margrethe i hans «Oldefader» Hr. Niels K. s Tid, i det han beviste, at det «uforbrudt og uden al skjellig og redelig Sag» var fradømt denne; dog skulde han først nyde Indtægterne deraf, naar den daværende Ihændehaver, den «vanbyrdige» Niels Clementsen (IV, 11), var død. Men da dette indtraf (1518), tog Kongen uden Lov og Dom Godset fra T. K. og gav ham kun et Lensbrev derpaa for Livstid. Dette var aabenbart et Overgreb fra Kongens Side; men dels var i Mellemtiden denne kommen i Strid med Adelen (Torben Oxe osv.), dels har han uden Tvivl opdaget, at T. K.s Bevis for, at Godset uden skjellig Grund var frataget Niels Krabbe, ikke holdt Stik; det var nemlig fradømt denne paa Grund af Brud paa Tingfred og Kirkefred. Men denne Sag fik vidtrækkende Følger. Fra 1518 af er Kongens Vrede mod T. K. umiskjendelig. Som Lensmand paa Helsingborg havde denne under den nu (1518) udbrudte Krig med Sverige det Hverv at sørge for Hærens Proviantering. Kongen beskyldte T. K. for at vise sig sendrægtig; han var med Kongen for Stockholm, men sendtes tilbage for at fremskynde ny Proviantering; men samtidig sendte Kongen den Ordre til Dronningen «at lade hannem bie mig i Kjøbenhavns Taarn», hvis han viste sig forsømmelig. Da det store Tog derpaa 1520 afgik til Sverige, samledes Hæren ved Helsingborg. T. K. viste sig paa denne Tid overordentlig virksom; han forstrakte endog selv Kongen efterhaanden med den betydelige Sum af 2500 Mark og fik Pant herfor i Helsingborg; men han, den fejrede Kriger fra tidligere Tid, blev ikke Togets Anfører, derimod den da helt ukjendte Otte Krumpen, og 11. Nov. s. A. fratog Kongen derpaa pludselig, til Trods for Pantesum og alt, T. K. Helsingborg og gav det til Otte Krumpen. Den stolte Mand følte dybt de Krænkelser, der vare tilføjede ham og samtidig saa mange andre af Stormændene, og den Uvirksomhed, hvortil han selv var henvist. Han synes nu at have opholdt sig paa Bustrup og virkede i Smug. Pludselig rejste i Dec. 1522 en Del jyske Raader Oprørsfanen mod Christian II. T. K. ansaas af Kongen selv og dennes Venner som Hovedmanden; sikkert er det, at han var den eneste virkelig betydelige Personlighed blandt dem. Han kom herved i Modsætning til Mogens Gjøe, Ove Bille, sine egne Svogre Erik Banner og Oluf Nielsen Rosenkrantz, der alle saa længe som muligt søgte at mægle og at undgaa et fuldstændigt Brud. Men med Selvraadighedens Kraft gjennemførtes Kongens Forjagelse, og T. K. viste stor Virksomhed under Ledelsen af Opstanden; ogsaa paa den skaanske Adel søgte han at virke til Fordel for den nye Herre, «der har undt alt Ridderskabet Hals og Haand over deres Bønder». Man vilde ikke finde sig i en Konge, der traadte Adelens personlige Selvstændighedsfølelse for nær. Betegnende nok maatte Hertug Frederik strax, da man tilbød ham Kronen (30. Jan. 1523), love at «kassere, døde og tilintetgjøre de Breve, Erik af Pommern og Dronning Margrethe havde aftvunget nogle af Adelen», og en lignende Bestemmelse optoges senere i Kongens Haandfæstning. Fiskbækgodset blev ogsaa kort efter tilbagegivet T. K., der strax ved Kongens Hylding i Viborg 26. Marts var ble ven Rigsmarsk og kort efter fik Helsingborg tilbage. Ogsaa adskillige andre Begunstigelser sikrede han sig. I Frederik I’s Tid var T. K. uafbrudt paa Færde, snart i Marken som Rigsmarsk, snart i Fredens Raadslagninger; han støttede saaledes stærkt sin højtbegavede Fætter Vincents Lunge i dennes selvraadige Politik i Norge; ogsaa med Kong Gustav i Sverige stod han i en fortrolig Brevvexling, dels om Rigernes politiske Stilling, dels om mange andre Forhold. Han blev ubestridelig det konservative, katholsksindede Rigsraads Hovedfører. Han saa ligesom Poul Helgesen, til hvem han stod i et fortroligere Forhold, i de nyere Tiders religiøse Bevægelser en Fare for den bestaaende Statsordning og tillige for Aristokratiets egen Magtstilling. Han kommer derved oftere i Modsætning til den rolige og besindige Rigshofmester Mogens Gjøe, især naar Tidens Bølger gik højt. Med hensynsløs Strænghed dæmpede han i Aarene 1524-25 Bondeopstande i Skaane og fik af Almuen Øgenavnet «Tyge Badspyd». I Jan.-Febr. 1525 var tilsyneladende al Modstand i Skaane slaaet til Jorden af T. K.; men da kom pludselig Søren Norby. Lige over for dennes Rejsning af Bønderne kunde han ikke staa sig med den ringe Styrke, han havde til sin Raadighed. Forgjæves belejrede han en Maaneds Tid Aahus, men maatte opgive Belejringen af Mangel paa Proviant. «Vi maa æde Kjød som andre Hunde», skriver han i den Anledning til Frederik I i Fastetiden og raader Kongen til intet luthersk Parti at taale i sit Land, ellers vil Guds Hævn ramme det. Han maatte derpaa trække sig tilbage til Malmø, medens Søren Norby begyndte at belejre hans egen Forlening Helsingborg. Først da Johan Rantzau kom med Undsætning, toge Sagerne en anden Vending. I Slaget ved Lund (28. April) anrettede T. K. i Spidsen for Rytteriet et stort Blodbad paa Bønderne og ligeledes senere i Slaget ved Bunketofte Lund. Æren for disse Sejre tillægges T. K. baade i hans egne Optegnelser og af Poul Helgesen i Skibbykrønniken, uden at Joh. Rantzaus Navn blot nævnes. Officielt havde T. K. vistnok ogsaa som Marsk den øverste Ledelse. – Efter at Opstanden var dæmpet, begyndte under T. K.s Ledelse en forfærdelig Forfølgelse mod Kong Christians Tilhængere. T. K. havde saaledes stor Del i de Pinsler, «den Forræder Niels Brahe» (II, 596) maatte lide. En Del af hans Gods kom i Hr. T.s Hænder, der heraf dannede sit prægtige Herresæde Vegholm, hvor han derpaa (1530) opførte den stærkt befæstede Borg med 3 Taarne, Volde og Grave. – Ogsaa 1526 maatte T. K. kæmpe mod Søren Norbys Folk i Bleking, hvilke dog hurtig overgave sig efter deres Herres Nederlag til Søs. I Skaane herskede T. K. derpaa i den følgende Tid med stor Myndighed; især viste han stor Strænghed mod den landflygtige Malmøborgmester Hans Mikkelsens Slægt. Lutherdommens Fremtrængen i Malmø og Skaane fyldte ham med Ængstelse. Selv Kong Gustav raader han 1529 til «at afstille det lutherske Regimente, som haver dog ingen Bestand udi Fremtiden og er imod alle kristne Menneskers Samfund»; men det hindrede ham dog ikke i ved Lejlighed paa Adelens Vegne at optræde mod den katholske Gejstlighed i verdslige Anliggender og søge at sikre sin ældste Søn Erik, medens denne endnu var Barn, gode gejstlige Forleninger. End større blev Frygten, da Christian II i Nov. 1531 landede i Norge. T. K. viste som Rigsmarsk stor Virksomhed for Udrustninger, og det er ikke hans, men Kong Frederiks Forsigtigheds Skyld, at en større Hjælp ikke afsendtes til Norge før i Maj. Stor Indflydelse fik Hr. T. ogsaa paa Kong Christians Skæbne; det var nemlig ham, der i de uhyggelige Forhandlinger i Helligaandskirken i Kjøbenhavn var Talsmand for og fik Hansestæderne og de svenske Sendemænd til at gaa ind paa, at Kongen skulde sættes i Forvaring paa Sønderborg og Lejdet saaledes brydes, ligesom han ogsaa paa Adelens Vegne var en af de 4 danske Raader, for hvem Kong Frederik maatte forpligte sig til at holde Kongen fangen paa Livstid, og uden hvis Samtykke han i denne Sag intet kunde gjøre. T. K.s Hævn- og Sikkerhedsfølelse var tilfredsstillet. Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død spillede T. K. en stor Rolle. Medens han med næsten fyrstelig Pragt fejrede sin Datter Elsebes Trolovelse med den unge Peder Skram (ovfr. S. 382), var han i Modsætning til Mogens Gjøe ivrig for, at Kongevalget skulde udsættes, for at Nordmændene næste Aar kunde give Møde og et katholsk Kongevalg saaledes sikres; da kunde man imidlertid, som han skriver til den norske Ærkebiskop, finde Raad mod «de Luthers Præster og andet galent Væsen». «Hertug Christian (III)», ytrede han, «vil blive en værre Tyran end gamle Kong Christian selv»; og til Malmøboerne (Jørgen Kock), der opfordrede til et Kongevalg, ytrede han: «Jeg skal være jer Konge nok i Skaane», Ytringer, som gjennem Malmøboerne (Jørgen Kock) senere kom Christian III for Øre og ingenlunde stemte denne gunstig mod T. K. Under hans Ledelse begyndte derpaa Forfølgelser mod de lutherske Stæder og deres Præster i Skaane, hvilket alt bidrog til, at Jørgen Kock og hans Tilhængere kastede sig i Lybeks Arme og begyndte Grevefejden i Kong Christian II’s Navn. Da Grev Christoffer pludselig landede (Juni 1534), kom alt i den største Forvirring. T. K. ilede frem og tilbage og søgte at samle den skaanske Adel; men da den sjællandske Adel med Anders Bille i Spidsen sluttede sig til Greven, gjorde den Skaanske Adel det samme-, T. K. svor Greven Troskab paa Kong Christians Vegne mod Tilgivelse for alt, hvad der tidligere var gjort mod Kong Christian. T. K. havde saaledes i dette Øjeblik ikke, trods al sin Snildhed, vist sig som Situationens Mand. Paa Helsingborg sad han nu som Grev Christoffers Mand og maatte i Nov. s. A. med den Skaanske Adel drage mod de samme Svenskere, hvis Hjælp han i Begyndelsen selv havde paakaldt paa det ivrigste! Medens den øvrige skaanske Adel derpaa gik over til Svenskerne og i Forening med disse rykkede frem mod Helsingborg, hvor Marcus Meyer, Jørgen Kock o. fl. havde taget Stilling, sad Hr. T. endnu paa Helsingborg Slot, ikke som Lybekkernes, men som Grev Christoffers Mand. Efter lybsk Beretning skal han udtrykkelig have erklæret, at de trygt kunde stille sig op med Slottet i Ryggen, paa ham kunde de lide; men midt under Slaget (13. Jan. 1535) lod han pludselig «Kjærnens» Kanoner bringe Død og Fordærvelse i deres Rækker og bidrog saaledes til et fuldstændigt Nederlag for dem. «Menederske, troløse Skurk», lyder det nu i den følgende Tid fra deres Side. Hadet til Adelen naaede sit Højdepunkt; fra Malmø udgik de heftigste Fejdeskrifter mod den, hvori navnlig T. K. skildres med de mørkeste Farver, dels paa Grund af hans Adfærd ved Helsingborg, dels paa Grund af hans tidligere Forfølgelser mod Lutheranerne. Selv maatte han nu tillige med den skaanske Adel kaste sig i Christian III’s Arme, og – fra nu af var hans Betydning forbi. Vel blev han strax tillige med Axel Brahe indsat til Statholder i Skaane; men da han holdt sig temmelig uvirksom paa Helsingborg, fjærnedes han kort efter temmelig unaadig – «paa Grund af Alder og Skrøbelighed». Efter Kjøbenhavns Overgivelse i Juli 1536 maatte han, ligesom de øvrige verdslige Rigsraader, udstede Stræng Forpligtelse om at være Kongen og hans Søn tro og ikke modsætte sig Regerings- og Kirkeforandringen; Rigsmarsktitelen beholdt han eller fik tilbage, da det ikke lykkedes Kongen at faa en tysk Marsk i hans Sted; men Helsingborg maatte han afstaa til sin berømte Svigersøn Peder Skram, Christian III’s fuldtro Mand; Pantesummerne, han havde deri, synes at være betragtede som forbrudte paa Grund af hans tidligere Tilslutning til Grev Christoffer. I de følgende Aar træffer man ham af og til ved Rigsraadsmøder og lign. – Den sidste større politiske Handling, hvori han deltog i Spidsen for den skaanske Adel, var det 1539 paa Kongens Foranledning indtraadte Forlig med hans tidligere «Ven», men senere svorne Fjende Jørgen Kock (ovfr. S. 320). Han døde paa sit prægtige Herresæde Vegholm 23. Juni 1541, 67 Aar gammel, efter et indholdsrigt Liv, rigt paa Omvexlinger, som Repræsentant for en uddøende Tidsalder, hvis stolte Adelsslægter i hensynsløs Selvraadighed ikke havde forstaaet at bøje sig for en stærkere Kongemagt og de nyere Tiders Ideer. Han var en politisk Umulighed efter 1536; men dog havde han hævet sin Slægt til en hidtil ukjendt Højde og efterlod denne Stilling til sine Børn (Erik, Elsebe). (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; A. Heise.)" (DBL, 1. udg). "til Bustrup (-1511- -1538-), Vegeholm (-1529-) (Strövelstorp S., Sønder Asbo H.) og Skedala (Snöstorp S., Tonnersjö H.). - Blev 1486 dreng hos kong Hans og deltog i dennes togt til Gotland mod Iver Axelsen [Thott], fulgte 1490 kongen til Mecklenborg »... og bar hans skiold og glavind«, var 1494 med kongen på flagskibet »Gribshund«, 1495 med kongen til rigsmødet i Kalmar og var med under indtagelsen af Kalmar og deltog i slaget ved Rotebro, beseglede 1500 (22. dec.) for hr. Niels Eriksen [Rosenkrantz], var 1503 (26. sept.) lensmand på Kbh. Slot, blev senest 1503 ridder, deltog i de følgende år på togter i Sverige, 1506 opført på listen over det skånske ridderskab, 1509-21, 23-37 forlenet med Hålsingborg, som fører for den skånske adel besejrede han 1510 (27. .aug.) Aage Hansens [Thott] svenske rytterstyrke ved Fante Håla (Fantehullet) ved Orkelljunga. Blev 1510 rigsråd, beseglede 1511 (5. sept.) for Niels Brahe til Vanås, deltog 1512 i et rigsrådsmøde i Halmstad og fredsmødet i Malmo, bevidnede 1517 sin bror, doktor Morten Krabbes testamente, var ved krigsudbruddet 1518 betroet hærens proviantering, stiftede 1518 (6. apr.) s.m. sine søskende to årstider i Århus Domkirke for deres slægt, og skænkede en gård i Trustrup (Galten H.) til formålet, fik s.å. af Karl Knutsson pantebrev på Skedala formedelst et lån på 1.000 mark, stod s.å. fadder til prins Hans, fik 1520 pant i Hålsingborg mod et lån til kongen, som dog fratog ham lenet s.å., beholdt dog Engelholm, trak sig krænket tilbage til Bustrup og var s.å. en af hovedmændene i konspirationen mod kong Christian II. Opførte 1521 ny hovedbygning på Bustrup, udstedte s.m. andre af den utilfredse jyske adel 1523 (20. jan.) opsigelsesbrevet til kong Christian, s.å. (26. mar.)-f rigsmarsk, fik s.å. (15. aug.) Hålsingborg tilbage, var fra nu af blandt de toneangivende katolske rigsråder, s.å. forlenet med Jegindø, og ca. samme tid med Bådstad i Skåne, til 1517 med gods i Luggude m.fl. herreder som han købte 1517, 1518-23 med Fiskbæk, bekæmpede med vekslende held 1524-25 bondeopstande i Skåne, men slog herunder bønderne ved Lund og Bunketoftelund, kæmpede 1526 sejrrigt i Blekinge mod Søren Norbys folk, 1529 bev. til at lade forleningen af Jegindø følge den af børnene der overtog Bustrup, overtog dele af forrædderen Niels Brahes gods i Skåne og opførte her senest 1529 Vegeholm, tog 1531 del i forhandlingerne i København om den fangne kong Christians skæbne, og var en af de fire danske rigsråder for hvem kong Frederik I måtte forpligte sig til at holde den afsatte konge fanget på livstid, svor 1534 på kongens vegne greve Christoffer af Oldenborg troskab, og sad som grevens høvedsmand på Hålsingborg Slot, hvorfra han skiftede side og bidrog til lybækkernes nederlag 13. jan. 1535. Bustrup blev 1534 afbrændt af bondehæren, var under det nye styre kortvarigt medstatholder i Skåne, men fjernedes kort efter i unåde, måtte 1536 afstå Hålsingborg til sin svigersøn, hr. Peder Skram, beseglede s.å. rigsdagsrecessen, 1536-42 forlenet m. Barkager, Engelsbæk og Skillinge, deltog endnu 1539 i spidsen for den skånske adel i forliget med Jørgen Kock, fik 1539 af sine arvinger lov til at skifte sit gods mellem dem i levende live. Ligsten i Strövelstorp Kirke." (Holbek & Brun) | Krabbe, Hr. Tyge af Østergaard (I3521)
|
| 2890 | "Krem" | Hansen, Oluf Emilius (I10462)
|
| 2891 | "Krematoriet" | Adler, Henry Julius (I8234)
|
| 2892 | "Krematoriet". | Jensen, Frida Jørgine Johanne (I10035)
|
| 2893 | "Krematoriet". | Jochumsen, Rasmus Bjerregaard (I9943)
|
| 2894 | "Krista Johanne Pedersen f. Christensen. gift. Møldrupvej 18 Tårnby ... Gift med Hugo Svend Knud Ernus Pedersen". | Christensen, Krista Johanne (I20394)
|
| 2895 | "Kristen Bonderups Enke i Klim Anna Kiib begravet 28 December, 76". | Nielsdatter, Anne (I8071)
|
| 2896 | "Kristen Gregersen Nielsen Nørgaard. Gmd. af gl. Nørgaard, Tolstrup By ... Afdøde efterlader sig Enke Anna Jørgensen i sidste fælles Bopæl i Tolstrup." | Nørgaard, Kristen Gregersen Nielsen (I20024)
|
| 2897 | "Kristen Svendsen Jensen. Husmand i Nørre Tornby, gift. Født i Lille Ejstrup. 27 Aar. Druknet i Vidstrup Aa" [Liver Å?] | Jensen, Christen Svendsen (I18105)
|
| 2898 | "Kristian Jørgensen. Snedkersvend. Ugift, ... Lundtoftegade 101 ii ... Leukæmia, Paresis cordis" | Jørgensen, Kristian Martinus (I19386)
|
| 2899 | "Kristian Andreas Thøgersen. Forhenværende gårdejer af Valsømagle, Haraldsted sogn ... Afdøde ægtefælle var Inger Marie ´, født Andersen." | Thøgersen, Kristian Andreas (I20283)
|
| 2900 | "Kristian Brandt Weber, Fhv. købmand af Nakskov, Svingelsvej 37, der var sidste fælles bopæl ... gift med efterlevende Olga Olufine Hansen" | Weber, Kristian Brandt (I11406)
|