Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 2,351 til 2,400 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2351 | "Hustru Sophie Boysen f. Aron, Tørning Mølle, Hammelev Sogn. Født d. 18 Okt. 1876 i Altona. Datter af Købmand Isidor Aron og Hustru Selma, f. Graf, dersteds. Efterlevende Ægtefælle Asmus Boysen, Mølleejer, Tørning Mølle." | Aron, Muschi (I11912)
|
| 2352 | "Hustru Thale er IKKE identisk med den Thale Paalsdatter, der nevnes i DN. XII, 598. "Det hele bygger på en misforståelse med et ødelagt diplom. De som har lest diplomet har tolket feil." (uofficielt fra Tore Vigerust ved adelsprojektet). Diplo. Norveg. II, 1130 (20. sept. 1539 i Oslo): Hustru Thalle, Lagmand Jon Pakkes Enke, i Tönsberg. skjöder til Hr. Truid Ulfstand for 400 Mark danske det Jordegods i Borgesyssel og paa Vestfold, som hun og Mand havde havt i brugeligt Pant af Hr. Knut Knutssön til Morland og siden kjöbt af Kronen. Hun afslutter dette sit "obnne breff" med at nevne de erlige og velbyrdige mænd, der har vidnet og vedhænt deres segl nederst på brevet, da hun "ickæ sielffue haffuer indsegll". I et brev av 7. mars 1543 [DN IV, 1120] kunngjør lagmannen i Skien et forlik hvorved en Engelbrekt på Bjørntved (i Eidanger) på vegne av sin værmor og sin hustru samt sine barn og stebarn - disses navn oplyses dessverre ikke - overfor Søfren Jenssøn (Ros) stadfester en eldre kontrakt ±som giort var i hosfru Tales stuffue i Tonsbiergh»»»», hvorved han hadde opgitt sine fordringer mot "Oluff skeruen oc hans metarffinge" angående halvparten av Holm i Gjerpen og godkjent et i sin tid av ±hostru Helge po Holm»»»» utstedt tiendegavebrev på denne gård. Engelbrekt erkjente også å ha avstått sin - d.v.s. hustruens - odelsrett til 6 øresbol i Kolberg i Østfold (Onsø) til hustru Tale og Søfren og endelig å ha frafalt sine krav i anledning av en arv som Mattis på Tuft hadde oppebåret efter en Live Pedersdatter. Til gjengjeld skulde Engelbrekt ha 1 markebol i Søndre Bjørntvet foruten 14 lod sølv og 5 dyner. Forliket blev, heter det, inngått "met venners rad oc tesligeste at slecthen poo bode siidher schulle her effther som tiilforn var huer annen tiill velæ oc kerlighed och tiisyddermere oc beyre forligess oc haffue hielp oc trøst aff hin anden som begges theres forelder tiilforn i theres tiidt tilsammen haffde." (Ellefsen) | Thale (I2720)
|
| 2353 | "Hvide, Skjalm, –1102–, Høvding, hørte til en mægtig sjællandsk Stormandsæt. Som hans Fader nævner en sen Overlevering Toke Trylle; stridende mod Saxos Ord og i sig selv værdiløs er Paastanden om Ættens Nedstammen fra Sagnhelten Palnatoke. S. H. havde Ejendomme vidt omkring paa Sjælland, fremfor alt i Sorøegnen. Tidlig har han faaet det Hverv at være sin Fødeøs Jarl. Som saadan fulgte han Svend Estridsen til Kampen mod Harald Haardraade i Nisaa (1062), hvor han kæmpede tappert, men da Sejeren hældede til Nordmændenes Side, blev han saaret og taget til Fange; ved Gedesø lykkedes det ham imidlertid at slippe fra sine Bevogtere. Nu hører man ikke noget om ham før i Oluf Hungers Kongetid. Under de daværende opløste Forhold blev hans Broder Aute paa Vejen fra Sjælland til Falster overrasket og fældet af vendiske Sørøvere. Uden at ty til Kongens Hjælp samlede S. H. da paa egen Haand en sjællandsk Hær, drog til Julin og tvang Indbyggerne til at udlevere de skyldige, der bleve dræbte under de grusomste Pinsler. Da Erik Ejegod begyndte sine sejerrige Tog mod Venderne, har S. H. staaet ved hans Side. Efter Rygens Erobring blev han sat til Høvding over denne Ø. Da Kong Erik og Dronning Bodil droge ud paa deres store Pilgrimsfærd (1102), overlode de deres lille Søn Knud til S. H.s Varetægt; han blev saaledes Fosterfader for en af Danmarks berømteste Mænd, For øvrigt sendte han nogle Aar efter den unge Kongesøn til Hertug Lothar af Sachsen, og det er tvivlsomt, om han senere har set sin Fostersøn. S. H. maa være død o. 1113, i høj Alder. Han blev begravet i Fjenneslev Kirke, der har hørt til hans Hovedgaard. Senere blev hans Lig af Sønnesønnen Absalon flyttet til Sorø. – Som S. H. havde været Danmarks mægtigste Høvding, blev han ogsaa Stamfader til den mægtigste Stormandsæt, der nogen Sinde har levet blandt de danske. Allerede hans 4 Sønner, Toke, Sune, Ebbe og Asser Rig, vare ansete Høvdinger, og fra de 2 sidste nedstamme mange af vore ypperste Mænd, fremfor alle Absalon,. Esbern Snare og Anders Sunesen. Langt mere end nogen som helst anden Æt have S. H.s Efterkommere hævet Danmark, saa længe de virkede sammen med Kongerne; men da Venskabet forvandledes til Fjendskab, voldte «Hvide-Ætten» ogsaa de største Ulykker over Folk og Land. – Foruden Sønnerne havde S. H. 2 Døtre: Cæcilia ægtede Peder Thorstensen paa Borg ved Sorø; Margrethe blev ogsaa gift, uvist med hvem, men tilbragte sin Enkestand i Roskilde Nonnekloster. (Hans Olrik.)" (DBL, 1 udg) "Havde formodentlig gods i Jørlunde (Jørlunde S., Lynge-Frederiksborg H.) og i Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.). Begge steder ejede flere grene af efterkommere gods. Formentlig også gods i Fjenneslev, hvor han ifølge Gravkataloget oprindeligt var begravet, men ellers er tilknytningen til Fjenneslev ringe belagt. Søn af Toke Trulle. Broderen Aute. Opdrog ifølge den Valdemarske tradition hertug Knud Lavard, efter at dennes far, kong Erik I Ejegod drog på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhæng er vanskeligt at gennemskue. Skulle som reaktion på vendiske piraters drab på hans bror have sammenkaldt en sjællandsk hær der gik til angreb på Rygen. Måske i denne forbindelse, at han gjorde øen “skatskyldig”, som det nævnes senere hos Saxo. Gjordes en gang efter denne begivenhed af Erik I til foged over øen. I en passage om langt senere begivenheder omtales, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo også foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppeopbuddet, betydningen af omtalen er omdiskuteret. Sønnesønnen Absalon fortalte mere end hundrede år efter begivenheden, at Skjalm deltog på Sven Estridsens side i dennes kampe mod kong Harald Hårderåde omkring 1065 og udviste stor personlig tapperhed. Skjalms deltagelse her er kronologisk mulig, men der er muligvis tale om en legende." (Holbek & Brun) | Hvide, Skjalm (I3676)
|
| 2354 | "Hvide, Stig Andersen, –1293, Marsk, hørte til den mægtige Hvide-Slægt, der i det 13. Aarhundredes Slutning fik en saa indgribende Indflydelse paa vort Lands Skæbne. Om S.s Fader vide vi intet; det er sandsynligt, at Familiens Ejendomme især have ligget i Aabo Syssel. S. var Marsk og Hærfører, da Erik Glipping 1275 sendte en Hær af Ryttere og Fodfolk til Sverige for at hjælpe Birger Jarls Sønner Magnus og Erik i deres Kamp mod Broderen Kong Valdemar; efter at de forbundne havde sejret over Bondehæren ved Hofva i Vestergøtland, maatte Valdemar flygte og blev snart efter taget til Fange. I det følgende Aar viste S. det første trodsige Skridt over for Kong Erik, i det han paa Danehoffet i Nyborg vægrede sig ved at aflægge Hyldingsed til hans unge Søn Erik, hvad dog Landets øvrige Stormænd havde indvilliget i. Imidlertid beholdt S. sin Stilling som Marsk, uagtet han utvivlsomt var en af Hovedmændene i det politiske Parti, der i de følgende Aar søgte at aftvinge Kongen Forfatningsbestemmelser, som kunde sikre Landet et mere lovbundet Regimente. Da Spændingen var paa det højeste i Foraaret 1282, gav Kongen efter og udstedte de betydningsfulde Forpligtelsesbreve af 19. Marts og 29. Juli, til hvilke 2 Aar senere nogle vigtige Anordninger sluttede sig. S. valgtes i dette Aar (1284) til at være en af de 11 Voldgiftsmænd, der skulde afgjøre Tvistemaalene om Delingen af Arven efter Erik Plovpenning. Da myrdedes Kong Erik St. Cæcilie Nat (22. Nov.) 1286 af en Skare formummede Mænd i Finderup Lade. Rygtet tvivlede ikke et Øjeblik om, at S. var en af Gjerningsmændene. Paa Danehoffet i Nyborg ved Pinsetid 1287 dømte et Nævn paa 3 Tylvter – kun nogle faa svore ikke med –, at Grev Jacob af Halland, Marsk S., Niels Hallandsfar, Peder Porse, Rane Jonsen og 4 andre vare skyldige i Mordet; de erklæredes fredløse og deres Gods forbrudt. Denne Dom stadfæstedes af Ærkebispen og samtlige Bisper, senere af Kong Rudolf af Habsburg. Da Dommen optoges til ny Prøvelse 1305, blev det erkjendt, at der ikke var Bevis for, at S. personlig havde været i Finderup Lade, men i øvrigt ændredes intet i Domsresultatet, i det S. vitterlig nok havde været en af Hovedmændene for Kongemordet. Imidlertid vare de fredløse flygtede til Norge, hvor Kong Erik Præstehader tog dem i sin Beskyttelse (1287). Med norsk Hjælp og støttet af enkelte Partifæller i Danmark begyndte S. Krigen imod sit eget Land. Middelfart og Hindsholm vare de første Punkter, der stode i Flammer, snart efter gik Togtet til Jylland (1288). Erik Præstehader sejlede 1289 med en Flaade ned i Øresund, brændte Helsingør og lagde sig foran Kjøbenhavn; med en Del af Styrken drog S. imidlertid her fra til Samsø, hvis Borg han indtog, derpaa til Store Bælt, hvor han brændte Taarnborg og Skjelskør. Ogsaa Nykjøbing paa Falster blev hjemsøgt, og i Forening med Kongen plyndrede S. de sydlige Øer. Skrækken havde i den Grad lammet Folket, at S. uhindret kunde bygge sig et fast Røverskjul paa Øen Hjelm (1290) og Grev Jacob en lignende Borg paa Hunehals i Nørrehalland; begge Besiddelser erklæredes for norsk Ejendom. Fra disse faste Punkter førte de fredløse i en Aarrække Krigen mod Danmark. Men S. døde allerede 1293; efter en Tradition fra en senere Tid førtes S.s Lig hemmelig til en Kirke paa Hindsholm. De historiske Kilder ere saaledes knappe i alt, hvad de meddele, og mærkelig tavse om mange Forhold, uagtet disse Begivenheder vare saa betydningsfulde i vort Lands Historie, og S. indtog en Hovedstilling i Bevægelsen mod Kongehuset. Til Gjengjæld har Folketraditionen tegnet en lyslevende Skikkelse af den stolte Marsk. Der er ikke paa vort Modersmaal blevet digtet skjønnere Sange end de Folkeviser, som i uforgængelige Billeder berette om S.s blodige Gjerning og Landets Tilstand paa de lovløse Tider, da «der var saa mange i Dannemark, som alle vil Konger være», da «Hjelm har faaet Horn», og «Landet stander i Vaade». Medens Marsken var i Leding, saaledes fortælle Viserne, tog Kongen hans skjønne Hustru med Vold; ved S.s Hjemkomst vovede hun ikke at gaa ham i Møde og tilstod, at hun var «bleven Dronning i Dannemark». Hun ægger ham til Hævn, og S. undsiger Kongen. Mordet i Laden skildres i gribende Scener, Marsken drager derpaa til kongsgaarden og forkynder aabent sin Daad, der har hans Forvisning til Følge. Som alt sagt nævnes i de historiske Aktstykker, der omtale Mordet, og i andre samtidige Kilder alene politiske Grunde til Sammensværgelsen, og der ymtes end ikke noget om et saadant personligt Motiv for Hævn. – Nogle Viser fortælle om, hvorledes S.s unge Døtre sørgmodige drage fra Land til Land for at søge Beskyttelse; dette lader sig ikke bekræfte af andre Kilder. Af en pavelig Bevilling fremgaar i øvrigt, at en Mand, Johannes Esre, havde for at udjævne en Familietvist mellem sin og S.s Slægt trolovet sig med en Datter af S.; da hun døde, ikkun 12 Aar gammel, blev det Johannes tilladt at ægte en Søsterdatter af S., Inge. Mulig har Nordmanden Hakon Thoresen været gift med en Datter af S. 1309 gjengav Kong Erik de fredløses Hustruer og Børn deres Gods, imod at det blev solgt, og de selv opholdt sig uden for Riget. (Suhm, Hist. af Danmark X, XI. ; Munch, Det norske Folks Hist. IV, 2. ; Grundtvig, Danmarks gl. Folkeviser III. ; Jørgensen, Bidrag til Nordens Hist. i Middelald. S. 113 f. J. Steenstrup, Vore Folkeviser S. 262 f. ; Hist. Tidsskr. VI, 452 f.; 4. R. IV, 90 f. Ny kirkehist. Saml. III, 390. ; Archiv f. nord. Filologi IX, 219 f. ; Johannes C. H. R. Steenstrup.)" (DBL, 1 udg) "til Tygestrup (Kongsdal, Merløse H.), Eskebjerg (Bjerre H.), Møllerup og Bjørnholm (Sønder H. Dyrs), Bjørnkjær (Hads H.?) m.m., var 1275 marsk og anfører for den til Sverige sendte hær, 1284 en af voldgiftsmændene i trætten om arven efter kong Erik Plovpenning, dømtes 1287 fredløs som medskyldig i kongemordet i Finderup Lade, flygtede til Norge, og fejdede herfra mod sit fødeland, indtog 1289 Samsø og brændte Taarnborg og Skælskør, byggede 1290 borgen på Hjelm." (Holbek & Brun) Yderligere børn: Niels Stigsen Hvide (af Jylland), (Ukendt) Stigsdatter Hvide (af Jylland) . Monografi: Pauline Asingh og Nils Engberg (red): Marsk Stig og de fredløse på Hjelm. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter (40), i samarbejde med Ebeltoft Museum,november 2002, ISBN 87 88415 13 9. | Hvide, Stig Andersen af Jylland, til Tygestrup (I3660)
|
| 2355 | "Hvis man vil betinge begrebet slægt ikke blot af fælles Herkomst, men også af brugen af et fælles slægtsnavn, må Urne-slægten ubetinget anses for den ældste af alle kendte danske adelsslægter, uddøde såvel som levende, eftersom den kan føres tilbage til slutningen af det 12. århundrede. Slægtens hjemstavn er den nu forsvundne Urne -landsby Urne i Bjolderup sogn ved Aabenraa; af den har den sit navn, og på grund af dettes tilfældige lighed med det gamle ord arne eller ørn har den sikkert til våbenmærke valgt den gyldne ørneklo i blåt felt, - på hjelmen to i hinanden gribende ørnekløer, som slægten siden bestandig førte. Ved denne Landsby Urne holdtes fordum det sønderjyske landsting, det berømte Urnehovedting. For øvrigt har også i Holmans herred i Gårslev sogn i Mørkholt ligget en Urnegaard, beboet af Urne'r, disse førte dog ikke ørnekloen, men et delt skjold; de synes kun på spindesiden at stamme fra slægten med ørnekloen. Derimod står det ældste kendte led af slægten Rutze, siden Glambek (jvf. D. A. A. XL 137) i en sådan forbindelse med den egentlige Urne-slægt, har fælles fornavne (Lage, Nicolaus, Johannes), fører, hvad såvel skjolde-mærke som farver angår, nøjagtig samme våben som denne, at der er al grund til at tro, at disse Rutze-Glambek'er på fædrene side er en linje af de Urne'r. For øvrigt førtes ørnekloen også af en i Ribe-egnen ved år 1400 bosat slægt Scheel eller Schelle, men den synes snarest at være af tysk oprindelse. I Nørrejylland føres det endvidere 1367 af Niels Esbensen Paask, af slægten Vognsen af Hørbylund, hvis stamfader Thomes Tordsen levede 1422, og som uddøde ved år 1550, på Falster 1304 og 1305 af Peder Frændesen og Toste Arnfasten, i Sjælland af Peder Axelsen, gift med Margrethe Lunge, der var enke 1335, deres tre sønner, Mogens Pedersen, Oluf Pedersen Lunge og Jens Pedersen, hvilken sidste muligvis er fader til Alexander Jensen til Tørringe (Oxie H.), der levede 1353 og førte ørnekloen, men var død 1361, da hans enke Karine fik tildømt alt sit gods i Tørringe. I Halland føres Ørnekloen 1406 af en væbner Henneke Nielsen. Også i Sverige er våbnet kendt, alt fra 1287; det førtes af en på Tärna bosat, blandt andet i den danske slægt Brahe indgiftet æt. Ofte berettes, at Urne-Slægten endnu er langt ældre, idet en Urne alt 811 skal være nævnt som medlem af et gesandtskab, en dansk konge Henning sendte til Kejser Carl den Store. Det berettes vistnok første gang af Joh. Ad. Cypræus i hans 1634 udkomne Annales Episcoporum Slesvicenslum, men i hans kilde, Eginhards Annales, står Urm, det gamle personnavn orm, der urigtig er bleven læst som Urni. Også en yngre "Urni", der ifølge Saxo ved år 1170 af den holstenske grev Adolph blev valgt til formynder for grevens sønner, synes at være fremkommen ved en fejllæsning, men her af det gamle nordtyske personnavn Huno. Slægtebøgernes beretning om at stamfaderen Knud (Claus eller Jep) Urne 1210 ejede Arreskov og var hofmester hos dronning Dagmar, synes at være ligeså upålidelig. De Urne'r uddøde på mandslinjen 26. januar 1903. I optegnelsen om Adelens Tilnavne betegnes Slægten som de stille (eller de stolte) Urner. Anders Thiset, DAA 1904 side 463 ff." "Ketil Urne (ca 1170 - 1200) är den äldsta kända medlemmen av släkten Urne, som har sitt ursprung i Sønderjylland. Hans namn är känt från en runsten, Bjolderupstenen, med indskriften "Ketil Urne ligger här). Stenen är daterad till ca 1200. Runstenen har ett inhuggt kors, därtill ett träd med tre rötter. Stenen blev flyttad år 1717 till Bjolderup Kyrka." (Nygaard) | Urne, Kjeld (I4362)
|
| 2356 | "Hædret for 40 år på Pandrup Brød" Verner Arnklit, Østeralle 2, Pandrup blev idag hædret på Pandrup Brød a-s, Pandrup, hvor han for 40 år siden blev ansat som salgschauffør. For nogle år siden måtte Arnklit på grund af svigtende helbred opgive jobbet som salgschauffør. Lige siden har han trofast hver eneste arbejsdag haft sin gang på virksomheden, hvor han nu udfører mindre krævende opgaver som smørearbejder og lignende. Verner Arnklit er på Pandrup Brød meget afholdt for sin altid stille, venlige og hjælpsomme væremåde" (VT 11 Nov 1982) | Arnklit, Verner Thorvald Lund (I21131)
|
| 2357 | "Hærfører ved erobringen af Camin 1185-86. Kendt fra det mislykkede danske forsøg på at tilslutte sig 3. korstog 1188-92, hvor han selv stillede skib. Vidne to gange 1199 for hhv. Johannes Sunesen og ærkebiskop Absalon og igen 1201 ved Absalons testamente, ved hvilket hans kommentarer til teksten er overleveret sammen med selve testamentet. Betænktes her selv med brynje og hans børn med sølvbægre. Blev i testamentet pålagt at få udført en messehagel. I korstogsberetningen betegnet som rig på ejendom, men nærig. Beretningen lokaliserer ham nærmest til Skåne. Syntes at have stået Absalon nær. [2] Optrådte 1201 som sekretær for sin døende onkel biskop Absalon, og blev indsat i hans testamente som den, der skulle sørge for, at testamentets bestemmelser skulle føres ud i livet. Efter denne sidste store opgave hører vi ikke mere til Alexander, men han fik tre sønner. Kun den ene af dem fik efterkommere, og det er igennem hans døtre, vi får linjen kørt videre. [3] | Hvide, Alexander Pedersen (I3704)
|
| 2358 | "Høgsted, Einar, aut. Installatør, Søndergade 40, Frederikshavn; f. 2. Nov. 1906 i Bjergby, Hjørring Amt; Søn af Peter Vilh. Høgsted og Hustru Anna, f. Nørregaard. Forretningen etabi. 1928 under Adr. Søndergade 61, senere flyttet til nuv. Adr. Svend 1. Maj 1926. Indtr. i H aandvæ rkerforeningen 1931." (Dansk Haandværker Stat) | Høgsted, Ejnar (I7780)
|
| 2359 | "Hørsholm Kirke til Mariebjerg krematorium". | Jensen, Herdis (I15647)
|
| 2360 | "Høvedsmand på Tønder, var 1411 ridder og holstensk råd og nærværende ved forliget i Kolding, sluttede sig 1414 til kongen, var 1419 høvedsmand på Aabenraa, beseglede 1421 vidnet på Viborg landsting, at Sønderjylland hører til Danmark, kaldes i sit sigil Otto Ulf, Volrad van dem Knobes søn, levede endnu 1430." (Holbek & Brun) | van dem Knobe, Hr. Otte (I3889)
|
| 2361 | "Høyer Jørgen Bent f. 15/7 1922 på Frederiksberg, søn af kt.-chef Preben H. og Ovidia Bagger. • 1941 student (m) Schneekloths skole. 1942 adgangseks. 1948 kandidat M DtH. • 1948 ing. h. A/S Nordisk Køleteknik. Jan. 1949-50 h. A/S Vilh. Nellemann. Sept. 1950-51 h. H. K. Nielsen. Marts 1951-60 h. A/S BP Olie-Kompagniet, Kbh. Maj I960 over ing. h. A/S E. Rasmussen, Fredericia, fra juni 1964 underdir. • Efteruddannelse: bl. a. Kursus i virksomhedsledelse (Egelund 1966-67). • 22/5 1948 g. m. Lise Hanne Nielsen f. 21/11 1923, datter af propr. Otto N. og Oline Jensen. • Adr. Lønborghus, Snoghøj, 7000 Fredericia" | Høyer, Jørgen Bent (I10061)
|
| 2362 | "I 1357 eller kort derefter blev Henning Podebusk gift med sin halvkusine Gisela Podebusk. Hendes mor var en datter af grev Jakob af Nørrehalland, som tilhørte en sidelinje af den danske kongeslægt. Skønt grev Jakob i 1287 var blevet dømt fredløs for mordet på Erik Klipping, kunne Gisela gøre arverettigheder efter greven gældende i Danmark. Og det lykkedes at få Valdemar Atterdag til at udlevere borgen og godset Egholm ved Hornsherreds rod på Sjælland, hvor der i dag findes borgruiner i både romansk og gotisk stil." (Holbek & Brun) | Jakobsdatter, Eufemia af Halland (I3813)
|
| 2363 | "I 1405 nævnes gården første gang i de historiske kilder, da Predbjørn Podebusk ejede gården. I 1419 skænkede han gården til sin brodersøn Henning Podebusk." (Danske Herregårde) | Podebusk, Hr. Predbjørn til Egholm (I3791)
|
| 2364 | "I 1505 blev Margrethe Urne omtalt som enke, men gården arvedes kort herefter af datteren Kirsten Knudsdatter Rewentlow, som var gift med Tønne Palnesen Viffert." (Danske Herregårde) | Urne, Margrethe Jørgensdatter til Broløkke (I4319)
|
| 2365 | "I 1537 blev Rødkilde i forbindelse med et skifte delt mellem de tre søskende Jakob, Anne og Margrethe Knudsdatter Hvide. Margrethe Knudsdatter Hvide var gift med Claus Ulfeldt og efter hans død boede hun i mange år på Rødkilde. Efter hendes død i 1595 gik gården i arv til hendes slægtning Oluf Brockenhuus." | Hvide, Margrethe af Jylland, til Rødkilde (I6728)
|
| 2366 | "I 1580 årene er han Rådmann i Trondheim.1602-11 verge for Domkirken. 1616 Borgermester i Trondheim." (Johnsen) | Gamshard, Hans Caspersen (I2632)
|
| 2367 | "I 1599 var der 4 gårde i Bjødstrup by, 2 mindre og 2 større. I de to større boede Peder Bonde Mar og Jens Christensen Langelund. Disse to mænd og deres slægtninge ejede tilsammen 13 gårde og boel, nemlig 4 gårde i Bjødstrup og 5 andre gårde i Gellerup sogn: Langelund, Have, Bitro (Besser), Sdr. Fastrup og Krogslund, Hesselbjerg og Hagelskjær i Ikast sogn, i Rind sogn: 1 gård i Søby og 1 gård i Lind. Om disse gårde hedder det i Jordebogen: "Disse efterskrevne jordejergårde og buelle haver tvende bønder ved navn Peder Bonde (Mar) og Jens Christensen (Langelund) og deres medarvinger i Tingsel for en visse Landgilde over en summa, som her næst efter samme gods findes antegnet og indført, eftersom fremfarende konger dennom naadigst undt og bedrevet haver". (Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn. no. 469) | Mar, Peder (I2376)
|
| 2368 | "I 1794, da de boede i nuv. Gammelstrand 26 ... Ildebranden i 1795 lagde Huset paa GI. Strand i Aske; de har vel lidt et føleligt Tab derved, men de kunde bære det. Faderen var død den 22. Maj 1794, efter at hans eneste Datter, Hanne, var bleven forlovet med Gerson Melchior. Hans Løfte om en Medgift paa 2100 Rdl. blev holdt af Sønnerne, og den udbetaltes den 23. November s. A.; endda blev Beløbet forøget med 800 Rdl., imod at Datteren gav Afkald paa ethvert Krav paa Boet Børn i ægteskabet.". (Simon Lazarus og hans Efterkommere, S. 5) Børn i ægteskabet: Jacob Gerson Melchior (1795 - 1843, Gift 1: med Emilie Henriques (1810 - 1877); Gift 2: med Henriette David, 1806-1829) Marcus Gerson Melchior (1797 - 1834; Gift med Pauline Levy, 1801 - 1828), Rose Melchior (1799 - 1834; Gift med Jokel Simon Jacob, 1796 - 1870), Dorothea Melchior (1800 - 1824; gift med Pinnes (Pincus) Levison, 1792 - 1866). | Familie: Gerson Moses Melchior / Hanne Jacob (F8426)
|
| 2369 | "i 1922 anført som hustru til Mikael Heesten, måske den Mikkel Heest der anføres som kendt fra 1449 død 1465, DAA 1897:209. i DAA 1982-84:542- 28 b. Benedict von Ahlefeldt, g. m. Dorte Heesten afføres flg.: Dorothea Heesten (F.: hr. Lorentz Heesten og Elsabe Hummersbüttel), der begge af paven 1462 fik tilladelse til at have rejsealter, skænkede 1496 400 Mark lybsk til Ahlefeldternes kapel i Haderslev; levede endnu 1497.." (Holbek & Brun) | Hummersbüttel, Elsabe (I3453)
|
| 2370 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I12536)
|
| 2371 | "I årene op til år 1700 hed fogeden på Guds Gave Peter Fuglsang. Han var tilsyneladende på flere måder en usympatisk person, der kort forinden vi træffer ham her, havde gjort sig uheldigt bemærket ved en søndag formiddag (1. pinsedag 1699) i gudstjenestetiden at være kommet ind hos Hans kromand i Lille Rise. I sin ikke helt sobre tilstand fattede han større interesse for hustes tjenestepige end tilladeligt var. Da den hjemmeværende søn Peder Hansen Kromand greb ind, blev han så ilde tilredt, at han var døden nær. Sagen gav anledning til en del uoverensstemmelser mellem de gejstlige og de verdslige myndigheder. På denne baggrund har de Ommel boelsmænd åbenbart følt, at de ikke behøvede at lade sig byde alt fra fogedens side, og det førte til, at de i foråret 1700 kom i håndgemæng med ham. Naturligvis slap de ikke godt fra det. De to hovedmænd Hans Rasmussen og Jens Jensen blev idømt 1/4 års arbejde i karren. De begyndte afsoningen midt i august måned, men høsten stod for døren, og hvordan skulle den klares i deres fravær ? Der var kun een løsning, nemlig at de søgte om orlov under strafafsoningen. Det blev også bevilliget, og efter at de første 16 dage var afsonet, blev de løsladt den 30.august og havde 14 dage til at høste i, inden de den 13.september genoptog den afbrudte strafafsoning. I disse 14 dage måtte Jørgen Hansen sammen med Hans Rasmussen (vistnok synsmanden) med deres egen person indestå for, at delinkventerne ikke gjorde sig usynlige, ligesom de måtte kautionere for deres forplejning og underhold. (Eriksen). | Hansen, Jørgen (I5977)
|
| 2372 | "I Begravelsen var (1758) paa den østre Side en Tavle over »min første salig Herre, Mand og Husbonde« Gabriel Laxmand af Hoddal i Skaane, død i sit 32. Aar, 9. Nov. 1642 paa Frøslev Gaard, over min anden salig Herre, Mand og Husbonde Knud Ulfeldt til Svendstrup, Ridder, død i sit 48. Aar, 2[8]. Sept. 1657, »da han i Krigens Tid for sin Herre og Konge og Fæderneland lod sit Liv som en redelig og tapper Riddersmands Mand«; begravet i sin fædrene Grav i Iløse Kirke ved Svenstorp; »og agter jeg Edel Rosenkrantz her at hvile. Anno 1684«." " | Rosenkrantz, Edel Jakobsdatter (I16722)
|
| 2373 | "I Bringstrup, beseglede 1382 paa Sjællands Landsting sammen med Hemming Jensen (Krag), havde Gods i Skjellingsted i Pant af Hr. laurids Jensen i Bringstrup, hvilket Peder Nielsen Present indløste 1388, skrev sig 1392 "i Bringstrup", levede endnu 1394." (Holbek & Brun) | Krag, Peder af Sjælland, i Bringstrup (I5175)
|
| 2374 | "I brudens hjem" [Ej fundet] | Familie: Sigfred Michaelsen / Agnessa Lucia Tramp (F3155)
|
| 2375 | "I Brødstorp (V. Flakkebjerg H.), som han 1398 m. m. gods mageskiftede til Antvorskov Kloster for Nordrup (Slagelse H.), nævnes 1380, beseglede 1397 til vitterlighed med sin broder Niels, skrev sig 1401 til Nordrup, men 1403 og 1404 til Holmegaard (Hammer H.), lejede 1408 jord af Antvorskov Kloster men døde samme år." (Holbek & Brun) | Griis, Anders Pedersen af Nordrup, i Brødstorp (I5139)
|
| 2376 | "I dag, torsdag fylder Terndrup Christiansen, Syrenvej 7, Serritslev, 60 år. Terndrup Christiansen er født i Løkken, hvor han også bosatte sig efter giftermålet. Senere købte ægteparret en gård i Tømmerby. De drev gården med flid og stor dygtighed og forbedrede på alle områder. Da de for kort tid siden afstod gården, købte de hus på Syrenvej i Serritslev, men Terndrup Christiansen er ikke en mand, der ligger på den lade side, lediggang huer ham ikke, og han arbejder nu på Pedershåb i Brønderslev Terndrup Christiansen er en humørfyldt og joval mand. Han tager gerne del i en debat om tidens aktuelle problemer, som han har sin egen mening om. Af sine naboer i Tømmerby var han velanskreven, ligesom han er faldet godt til blandt serritslevboerne." (Vendelboarkivet, uden kildeang.) | Christiansen, Terndrup (I17128)
|
| 2377 | "I de gamle rim om adelen hedder det om denne slægt: „De vare kun faa Brysker og de vare onde”, og Klevenfeldt bemærker hertil: „Af hvad Aarsag denne Slægt har pådraget Sig dette Navn, ved jeg ikke”, imidlertid må kansler Niels Kaas ej have haft gode tanker om den eller om dem, som af familien levede ved hans tid, siden han og skal have brugt det mundheld om dem: „Semper in Dania fuerutnt Bryskii et pauci et mali.” Forøvrigt fortælles om slægten, at den var en linje af den skotske slægt Bruce og i det 14. århundrede kom fra Skotland til Danmark. Denne tradition forkastes dog af nyere forskere, der mener, at slægten er dansk og har navn af Brusk herred. Imidlertid førtes Bryske'rnes våben, som var en halv sort guldbevæbnet ørn samlet med en halv rød lillie i sølv-felt, på hjelmen en sort ørn med udslagne vinger, også af den meklenborgske slægt Smecher eller Smeger, af hvilken medlemmer fandtes i Danmark alt i begyndelsen af det 14. århundrede, og det er derfor ikke usandsynligt, at Bryske'rne er en linje af denne slægt. Til den hørte måske også Hennichinus Reysere i Sigerslev (Stevns H.), der 1395 forsegler med samme våben), endnu nævnes 1309 og sagtens er samme person som Hennichinus Martini, der 1414 nævnes i et vidne af Langelands landsting og også førte dette våben. Enestående er derimod den mærkelige skjoldholder, en om skjoldet liggende drage, som nogle af slægtens medlemmer førte. Den dukker først op i segl fra midten af det 16. århundrede; tidligere havde hr. Iven Bryske 1420 ført en ørn som skjoldholder. (Anders Thiset, fra Danmarks Adels Aarbog 1889 side 120 ff.) | Bryske, Markvard (I4674)
|
| 2378 | "I Drøsselbjerg (Løve H.) forseglede 1377 et Brev til Vitterlighed og gav 1382 til Sorø Kloster en Gaard i Tommerup i Merløse H., som han havde kjøbt af sin Hustrus Farbroder Asser Manderup." (Holbek & Brun) | Basse, Anders Nielsen i Drøsselbjerg (I5191)
|
| 2379 | "I Erikskrönikan karaktäriseras F som folkungarnas, dvs folkungapartiets upphovsman. Han har tydligen först efter Birger brosas son Knut jarls fall i slaget vid Lena 1208 blivit jarl och kämpade jämte sina anhängare på Erik Knutssons sida i slaget vid Gestilren, där han stupade". (anonym, Svensk Biografisk Leksikon). | Folke (I2820)
|
| 2380 | "I et gammelt lovhåndskrift i biblioteket i Stockholm (C.38 Fol. 172 B.) findes følgende notits: Per Olufsen som var Anders Pedersens fader af "Tydebier", og Jes Olufsen som var Jes Olufsens (Jep Jensens?) fader af "Heslæ", og fru Eva af "Kelstystedhe", som var hr. Stig Olufsens farmoder af "Bulleruppe", de trende fornævnte vare søskende." (Holbek & Brun) | Godov, Jes Olufsen (I4211)
|
| 2381 | "i Faretorp (vel Faardrup, V. Flakkebjerg H., og ikke, som fru Lisbet Bryske mener, Faretofte i Ingelstad H. i Skåne), pantsatte før 1347 sit gods i Gavnø til Ringsted Kloster, der 1347 oplod det til St. Peders Kloster i Næstved, skrev sig 1355 i Faretorp og solgte da gods i Hammer H. til kong Valdemar, pantsatte 1360 gods i Sæby til Mattis Jensen Sood og tilskødede 1363 sammen med broderen nævnte gods til Mattis Sood, var da selv ridder, beseglede 1366 til vitterlighed med hr. Peder Ludvigsen (Eberstein), angives gift med Kirsten Graa." (Holbek & Brun) | Neb, Hr. Ingvar Nielsen i Faretorp (I4191)
|
| 2382 | "I følge brev fra Karl Schrøder udvandret sammen med broderen Fritz til USA". (Schrøder) | Schrøder, Jens Lauritzen (I12135)
|
| 2383 | "I følge brev fra Karl Schrøder udvandret sammen med broderen Jens til USA". (Schrøder) | Schrøder, Fritz Ferdinand (I12136)
|
| 2384 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I16561)
|
| 2385 | "I Følge Skrivelse af 18-12-1945 fra Sognepræsten i Lillerød udtrådt af Folkekirken" | Olsen, Otthilie Helga Munk (I20774)
|
| 2386 | "i Førslev (-1395-) (Førslev S., Øster Flakkebjerg H.), fik 1374 overdraget gods i Førslev af Helenborg Olufsdatter [Bille], og forlenedes 1395 af Antvorskov Kloster med alt til Førslev liggende gods for 4 pund korn årligt, skødede samme år (14. sept.) en gård i Kvislemark (Kvislemark S., Øster Flakkebjerg H.) til Åge Jepsen Krag, og bekræftede i 1378, 1387 (nobilis, famulus), 1394 og 1408 (armiger) forskellige aktstykker med sit segl." (Holbek & Brun) | Halvegge, Jakob Andersen i Førslev (I3220)
|
| 2387 | "I gaar døde fhv. gdr. Kristen Krogholm i sit hjem paa Vrejlevvej, 85 Aar gammel. Krogholm var født på gaarden Krogholm i Vrejlev sogn og overtog ved sit giftermaal gaarden i Grønnerup, der med aarene også kom til at bære Krogholm-navnet. For 14-15 aar siden afstod han gaarden til en svoger*. Selv købte han huset paa Vrejlevvej, og her har han boet lige siden. Krogholm var kendt som en solid og en dygtig og flittig landmand, hvis evner ogsaa udadtil blev tagt i brug. Han har saaledes i to perioder været medlem af Vraa-Em sogneraad, ligesom hans stærke interesse for kirkelige spørgsmaal gav ham sæde i menighedraadet. Inden for Indre Missions samfund blev han en trofast støtte, og også her fik han tillidshverv betroet. Krogholm var gift to gange, men begge hustruer er døde, og begge ægteskaber var barnløse." (Vendelboarkivet, uden kildeang.) * Svogeren var Knue Ejnar Jensen (se denne), og overtagelsestidspunktet var ifl. dennes nekrolog: "under krigen" | Krogholm, Chresten (I20955)
|
| 2388 | "I gravskriften over Hans Casparsen og hans kone, gjengitt i Schønning (1762: s. 208), sies det at gravstenen var bekostet av deres eneste datter. I følge de forskjellige slektslitterære skrifter, og også ifølge Berg (1951, s. 219), ble denne datteren gift med borgermester Svend Andersen. Dette er dog trolig ikke riktig for i 1617 leverer en Hans Casparsen i Trondheim inn en supplikk til kongen hvor han ber om at hans datterbarn må få arve ham. Grunnen til dette sier han er fordi han bare har en eneste datter og denne datterens mann er et ødeland som bare kom til å bruke opp pengene hvis datteren arvet pengene. Han ber derfor om tillatelse til å gi arven direkte til sine datterbarn, mot at de lover å forsørge moren. Denne Hans Casparsens arvinger var altså hans eneste datter. I denne supplikken fremgår det at denne datteren var gift med en Erik Hansen og at Hans Casparsens datterbarn hete Caspar Eriksen og Alhede Eriksdatter. Jeg [S.T.Dahl] mener at denne Hans Casparsen må være identisk med borgermester Hans Casparsen." (Johnsen) | Gamshard, Hans Caspersen (I2632)
|
| 2389 | "i Hageløs, førte 1415 kun een Sparre i sit Segl, nævnes 1421 i et Vidne af Skaane Landting, fik 1422 Gods i Øfreby i Pant af Henrik Nielsen, og 1428 en Gaard i Daberstrø i Pant af Jep Nielsen, skrives 1425 til Hageløs, levede 1447." (Holbek & Brun) | Sparre, Tulle Tygesen til Hageløs (I6547)
|
| 2390 | "I Henh. t. kgl Bev. af 22/4-44 er det tilladet at sætte Bindestreg mellem Yde og Andersen (Yde-Andersen)". | Yde-Andersen, Anders Adam (I20344)
|
| 2391 | "I Henh. t. Navnebevis fra Politimesteren i Københavns amts nordre Birk af 12. Oktober 1943, Navneprotokol 1943, Nr. 43, er Barnets Navn Herefter Jørgen Juul Tived" | Tived, Jørgen Juul (I19702)
|
| 2392 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21041)
|
| 2393 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I19836)
|
| 2394 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I20627)
|
| 2395 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I20626)
|
| 2396 | "I Henhold til kgl. Bevilling af 26. Januar 1905 bliver fremtidig hans fulde Navn: Hans Poul Poulsen." Benyttede familienavnet Poulsen som fadder til nevø 1890. | Poulsen, Hans Poul (I14182)
|
| 2397 | "I henhold til Kongelig adaoptionsbevilling af 17 oktober 1929 fra Justitsministeriet har prokorist Leif Otto Normann, som nu er i ægteskab med moderen, adopteret barnet, hvis fulde navn nu er Eva Normann". | Normann, Eva (I8447)
|
| 2398 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I19697)
|
| 2399 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I19695)
|
| 2400 | "I henhold til kongelig bevillig af 23/7 1953 er navnet Ejvind Bersang Buus Nielsen ændret til Ejvind Bersang Buus-Nielsen. Ved kgl bevilling af 13/10 56 er det tilladt at føre Buus som familienavn og bortkaste Nielsen, så fulde navn bliver Ejvind Bersang Buus" | Buus, Ejvind Bersang (I19694)
|