Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 2,101 til 2,150 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2101 | "Han var gift o. 1620 med Karen Laursdatter, Datter af Raadmand Nr. 42. Hun var sandsynligvis noget sindssyg, thi 2. Novbr. 1642 lod Mads Christensen paa Tinget læse Klage over, at hun i 16 — 18 Aar hvert Aar 1, 2 eller 3 Gange var løbet fra hans Hus og havde frataget ham Bo og Boskab, Klæder m. m., saavel hans som hans Børns Klæder, Fyld af Sengeklæder m. v., hvormed hun havde opholdt sig paa andre Steder hos „en Hob af hendes letfærdige Købmænd", undertiden 6 — 8 Uger, og havde ikke søgt sit Hus eller tilset Børnene, som en Dannekvinde burde. Han forbød alle og enhver at handle med hende, da hans Formue deraf flux svækkedes, saa han og Børnene kunde geraade i Armod. Hun overlevede ham." | Laursdatter, Karen (I18878)
|
| 2102 | "Han var i Følge Dyrskjøt født 1528 og skal være død 1558, men som vi ovenfor har set, maa sidstnævnte Aarstal være urigtigt, efter som han 1567 fik Livsbrev paa Aslund. Han er maaske dog nok død 1568, og i hvert Fald var han død før 30. Novbr. 1579, da hans Enke Gjertrud nævnes som den, der stod for Gaarden" (Klitgaaard) | Kjærulf, Bertel Andersen (I1052)
|
| 2103 | "Han var søn af direktør Henning Dorph-Petersen. Han blev student fra Frederiksberg Gymnasium i 1916, studerede derefter statskundskab og blev fuldmægtig i Østifternes Kreditforening. Sideløbende med det borgerlige erhverv fik han tid til studier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og på Det Kongelige Teaters operaskole. Han debuterede på Det Kongelige Teater som Pizarro i operaen Fidelio i 1924 og blev ansat som operasanger samme sted i 1930. Henry Skjær blev udnævnt til kongelig kammersanger i 1947 og var formand for Dansk Tonekunstner Forening 1965-1978 og blev æresmedlem af foreningen i 1978. 1941 blev han Ridder af Dannebrogordenen og 1955 Ridder af 1. grad. Han blev pensioneret fra Det Kongelige Teater i 1973. Desuden var han far til lydbogsindlæseren og skuespilleren Eyvind Skjær og tv-produceren Peter Borgwardt. " (Wikipedia) Frihedskæmper: Almen illegal aktivitet - Indsat i Vestre Fængsel, Flugthjælp (Frihedsmuseet, Modstandsdatabasen, Korrespondance m. Peter Borgwardt, 40 dage i spjældet (Palle Mørch, 2000), Jul på Falster, 28, Glimt fra mit liv (J. C. Hess Thaysen, 1998), 47, Rubikon (Frands Fridberg, 1982), s. 48). | Skjær, Albinus Henry Hansen R.1 (I8388)
|
| 2104 | "Han var uddannet historiker ved Det Kgl. Frederiks, med hovedopgave om Balkan. Kort efter Første Verdenskrig arbejdede han i et år som lærer for norske elever ved Lycée Corneille i Rouen. I 1920 begyndte han som sekretær i Utenriksdepartementet, men efter at hans ældre bror Georg Sverdrup Dahl døde i 1922, følte han sig forpligtet til at videreføre det reklamebureau, som broren havde etableret, Sverdrup Dahl A/S, en opgave han gik ind til med stor energi. Firmaet koncentrerede sig først om biografreklamer, men under Anden Verdenskrig begyndte han at satse mere på forlæggervirksomhed. Forretningsdriften fortrængte dog aldrig hans stærke interesse for kunst, kultur og folkeoplysning. Hans succes i forretningslivet gjorde det muligt for ham at donere betydelige midler til disse formål. Han var redaktør for Aschehougs verdenshistorie fra 1953 til 1958 og Vårt folks historie fra 1961 til 1964. Dahl var optaget af at den klassiske litteratur skulle oversættes til moderne norsk riksmål, og at riksmålsbevægelsen skulle mobilisere mod samnorsktilhængernes fremstød, og oprettede i 1956 en fond som skulle udgive klassisk litteratur under vignetten «Thorleif Dahls Kulturbibliotek». Grundkapitalen var værdipapirer for 200 000 NOK. Fondet blev etableret som en stiftelse knyttet til Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur. Med de midler Dahl stillede til rådighed har en række værker, både gammelnorsk litteratur og klassiske værker fra oldtiden, middelalderen og nyere tid indtil 1800, blevet udgivet på norsk. Det Norske Akademis Pris til minne om Thorkild Dahl er opkaldt efter ham." | Dahl, Thorleif Brandtmann (I18965)
|
| 2105 | "Han voksede op i Højbjerg med to yngre søstre og kom i slagterlære hos Harry Hansen i Højbjerg og var i begyndelsen af 1970erne på det første hold slagtere, som fik en efg-udddannelse. I 1978 blev han selvstændig slagtermester på Holme Møllevej, men efter tre år blev han ansat som svend hos Stjernholm i City Vest, hvor han var til sin død. Han var en meget skattet og stabil medarbejder og kollega og yderst populær hos kunderne. Annette og Tom Langkilde giftede sig i 1978. De boede en kort periode på Højmarksvej, men flyttede så i Saralystparken, hvor deres tre drenge voksede op. For 30 år siden fik Annette og Tom Langkilde kolonihave i Bjødstrup Mose, hvor de siden boede hver sommer. Som ung spillede Tom Langkilde fodbold i Lyseng, og han fortsatte også som oldboys. I mange år var frimærker dog den store interesse. Han var med i en boligforeningsklub i Viby, og her var han formand ved sin død. Sammen med en flok venner havde han desuden i 20 år en derby-spilleklub, hvor de skiftedes til at spille på derbyhestene i Charlottenlund. Overskuddet blev brugt til klubbens årlig weekendtur til august-derbyet i Charlottenlund. Han var også glad for at fiske og gerne sammen med sønnerne. I familien var han en værdsat kok. Det var ham, der stod for gryderne ved familiefester, og de senere år havde han sin lille private service, som ofte rykkede ud til sønnerne og deres familier med aftensmaden. Tom Langkilde var en meget kærlig mand og far og midtpunkt i et usædvanligt godt familiesammenhold. Hans yngste søster har i mange år boet i USA. På grund af flyskræk besøgte Tom Langkilde hende aldrig. Men i august i år skulle han og hans kone have været af sted. Sådan blev det ikke. To måneder før fik han konstateret lungekræft. Tom Langkilde efterlader sig sin kone, sønner, svigerdøtre og tre børnebørn samt sine søstre." (Århus Stiftstidende) | Langkilde, Tom Funder (I10024)
|
| 2106 | "Han voxede op i ret trange Kaar og kom som halvvoxen i Handelslære i Kjøbenhavn, hvorefter han fik Plads hos Firmaet L. Behrens & Sohne i Hamborg. Her fra rejste han til de dansk-Vestindiske Øer, hvor han først uden Held forsøgte sig som Kjøbmand og derefter begyndte en Mælkehandel, der syntes at skulle blive heldig, men som afbrødes ved, at han angrebes af Dysenteri. Han var Døden nær og opgivet af Lægerne, men reddedes ved et Husraad, som han fik af en gammel Negerinde. Imidlertid kunde han ikke længere taale Opholdet i Vestindien og kom 1849 tilbage til Kjøbenhavn. Kort efter sin Tilbagekomst fik han Ansættelse i Intendanturen, og efter Krigens Slutning blev han ansat ved Centralkassen i Flensborg, hvor han fik Lejlighed til at henlede Finansminister Sponnecks Opmærksomhed paa sig ved sine dygtige og klart affattede Regnskabsindberetninger. Som Følge heraf fik han Plads i Statsbogholderiet, og senere overdroges der ham en mere betroet Post og en selvstændigere Virksomhed, i det han udnævntes først til Møntkontrollør og derefter til Møntagent i Altona. I denne Stilling havde han den Opgave paa Regeringens Vegne at gribe ind i de Transaktioner, der dreves i Anledning af, at den danske Rigsmønt i 1854 var bleven indført som Mønt i Hertugdømmerne. De Aar, han tilbragte i Altona, bleve paa forskjellig Maade af stor Betydning for hans Fremtid. Den Dygtighed og Paalidelighed, hvormed han udførte sit ofte vanskelige Hverv, skaffede ham en betydelig Anseelse, og Virksomheden gav ham selv en væsentlig Indsigt i Penge- og Bankforhold, som han forøgede ved nationaløkonomiske Studier. Han skrev i denne Periode en Del Artikler af økonomisk Indhold til «Dagbladet» og udgav 1856 en lille Piece: «Forslag til en Forandring i det danske Pengevæsen». Paa Grund af det særlige Kjendskab til altonaiske og hamborgske Forretningsforhold, som han havde erhvervet sig, fik han Lejlighed til at bistaa de Mænd, der i 1857 udsendtes fra Kjøbenhavn bl. a. for at undersøge Handelshuset H. Pontoppidan & Co.s Forhold. Disse Omstændigheder i Forening bevirkede, at Opmærksomheden henlededes paa L., da Nationalbankens Forhold under Handelskrisen i 1857 nødvendiggjorde en Styrkelse af Bankens Styrelse. Bankens Repræsentantskab udnævnte ham til fra i. Jan. 1858 at være Kommitteret under Direktionen, og samtidig konstitueredes han til midlertidig i nogle Maaneder at fungere under en af Direktørernes Sygdom. Hans Stilling som Kommitteret var i flere Henseender ret vanskelig, fordi han paa den ene Side var Direktionens underordnede og paa den anden Side dog skulde have en afgjørende Indflydelse paa Ordningen af Bankens i høj Grad forvirrede Forhold. Ved hans egen taktfulde Optræden og ved Imødekommen fra Direktionsmedlemmers – særlig H. P. Hansens – Side klaredes dog disse Vanskeligheder. Da den kongevalgte Direktør Aagesen døde 1861, fik L. kongelig Udnævnelse som Bankdirektør. I denne Stilling fungerede han indtil sin Død, altsaa i et Tidsrum af henved en Menneskealder. ... Han følte sig mere som offentlig Embedsmand end som Leder af et Forretningsinstitut. Denne Opfattelse af Maalet for hans Virksomhed passede godt med hans Begavelses Natur. Han var ikke Manden med de store Syner, som med Lethed undfangede Ideer til nye og dristige Foretagender, men han havde en skarp og hurtig Opfattelsesevne og et klart og sundt Blik paa Forretningsforholdene i Forbindelse med en betydelig Evne til at tilegne sig saa vel theoretisk som praktisk Indsigt i Penge- og Bankvæsenets indviklede Mekanik". (DBL 1 Udg, uddrag) Portræt i Det Kongelige Biblioteks Billedsamling, ID DP014568.tif. | Levy, Moritz K.1 (I8377)
|
| 2107 | "Han [Erik Kerilsson Puke] var gift med Ingrid Magnusdotter som kallades fränka av kung Håkan. Hans dotter Katarina var gift med väpnaren och skånske frälsemannen Axel Kettilsson (Krognos), som nämns efter hans död 1409." | Magnusdotter, Ingrid (I6543)
|
| 2108 | "Handlede med kattun og sirts". | Goldschmidt, Moses Lion (I8780)
|
| 2109 | "Hanne Haag. Cantor i Hamborg Abraham Jacob Haags Enke, boende i Myntergade N.131. 76 Aar. Død af Krampeslag". | Hertz, Hinde Heyman (I1640)
|
| 2110 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I15098)
|
| 2111 | "Hanne Marie Magdalene Mortensen, f. Steenstrup. Gaardejer Peder Mortensens Hustru, tidligere Ægtefælle Gaardejer P. Kristiansen af Horslunde ... Liget blev efter den addødes Ønske ført til Horslunde." | Steenstrup, Hanne Marie Magdalene (I14178)
|
| 2112 | "Hanne Sophie Schrøder, gårdejer Egidius Lautrops hustru i Skjoldager, født i Thomashus, 54 Aar, Tæring". | Schrøder, Hanna Sophia (I2292)
|
| 2113 | "Hannover Aage f. 31/3 1894 i Kbh., søn af professor v. og dir. f. DtH. Harald H. og Laura Michaelsen. • 1912 student (m) Metropolitanskolen. 1919 kandidat M DtH. • 1919-20 ing. v. A/S Atlas, Kbh. 1920 væmepl. Nov. 1920-21 ing. v. A/S Det danske Kulkompagni, Kbh. Sept. 1921-22 ing. v. Stålværket Burbacherhütte, Saarbrücken. 1922 v. automobilfabr Peugeot, Paris. 1922 ing. v. L’Union d’électricité, Paris. 1923 ass. ing. v. Elektricitetsværkernes overing., Kbh. Feb. 1924-25 ing. v. A/S Atlas, Kbh. 1926-31 hjælpelærer i mek. teknologi v. DtH. Aug. 1927-29 ing. v. Homung & Møller, Kbh. 1930-34 v. Recks Opvarmnings Co. 1934-37 v. A. Lassens Maskinfabrik. 1937-46 v. DSB, maskinafd., (under flygtningeophold i Sverige 1943-45 v. A. B. Fr. Kürzel, Malmø). 1946-48 forsk, litterære ing.arbejder. Nov. 1948-64 v. A/S Titan, Kbh. • Medl. afbest. f. DIFs maskintekn. sektion - den senere maskining.gruppe (1931-37). Medl. af bladudvalget f. Tidsskrift for Textilteknik (1947-59). Medstifter og medl. afbest. f. Dansk Teknisk Litteraturselskab (1959-62, æresmedl. 1964). • Medarb. v. Tidsskrift for textilteknik (1947-59), v. Gry (1928), v. Alverdens Viden (1940) og v. Danmarks industrielle Udvikling (1943). Red. af Dansk Civil ingeniørstat 1942. Har skrevet mange tidsskriftartikler. • 6/1 1927 g. m. Lillu Ebba Johansen f. 12/12 1896 i Kbh., datter af malermester v. Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri A/S, Vilhelm J. og Anna Lund. • Bror: Poul Hannover. Søn: Finn Hannover. • Adr. Tonysvej 13, 2920 "Chariottenlund. | Hannover, Aage (I1449)
|
| 2114 | "Hannover Allan f. 12/9 1930 i Kbh., søn af dir. civiling. Poul H. og Inger Meyer. • 1948 student (m) Øregaard gymn. 1954 kandidat M DtH. • 1954-55 væmepl., sergent- og reserveofiicersskole, tekn. træning v. flyvematerielkommando en. Feb. 1955-56 flyverløjtn. II (R), senere civilt ansat v. motorværkst. smstds. Maj 1956-57 turnusudd. v. produktionstekn. afd. i Asea, Västerås, Sverige. Okt. 1957 i værkstedsafd. A/S Atlas, Kbh. Jan. 1958-59 i salgsafd. Pfaudler-Per-mutit Inc., Rochester, NY, USA. Juni 1959-60 produktions og arb.studieing. v. FASCO Industries, Rochester. Jan. 1961 værkstedsing. v. Radiometer A/S, Kbh. Juli 1961- v. A/S De danske Sukkerfabrikker (konstruktion, eksport). • 7/4 1956 g. m. danseinstr. Kate Henry-Nielsen f. 8/1 1932, datter af dir. Poul H.-N. og Gudrun H.-N. • Farfar: Harald Immanuel Hannover. Far: Poul Hannover. • Adr. Trørødvej 47 A, 2950 Vedbæk." | Hannover, Allan (I1469)
|
| 2115 | "Hannover, Jacob, 1817-91, Biblioteksmand. F. 8. Febr. 1817 i Kbh. (Mos.), d. 10. Juni 1891 sst. (Mos.), begr. sst. (Mos. Vestre). Broder til Adolph H. (s. d.). Ugift. H. blev Student 1834 fra Borgerdydskolen i Kbh. og studerede klassisk Filologi, men da han 1841 indstillede sig til Philologicum, nægtede man ham som Jøde at aflægge Prøve i Faget Teologi og at faa udstedt Eksamensbevis. Han maatte da stærkt skuffet opgive at tage Eksamen, men blev alligevel snart meget søgt som Lærer i klassiske Sprog og Fransk. Da J. N. Madvig 1848 afgik som Leder af Universitetsbiblioteket, sørgede han for, at H. blev anden Underbibliotekar ved Biblioteket; 1874 avancerede han til første Underbibliotekar og beholdt dette Embede til faa Maaneder før sin Død. I Virkeligheden havde han i en lang Aarrække udført en væsentlig Del af Chefens Arbejde, idet den langsomme og ubeslutsomme Bibliotekar P. G. Thorsen selv kun overkom en ringe Del deraf. Da Thorsen 1879 afgik, havde H. derfor haabet at blive hans Efterfølger, men man foretrak den langt yngre S. Birket-Smith. H. havde en ganske usædvanlig Hukommelse, og da Katalogerne var meget mangelfulde, var denne Evne til stor Nytte, saa meget mere som han trods sit med Aarene noget sære og bryske Væsen viste Bibliotekets Benyttere en utrættelig Hjælpsomhed. Sine pekuniære Midler brugte han til en omfattende Velgørenhed. H. publicerede intet; i mange Aar arbejdede han flittigt og grundigt paa at fortsætte Erslews Forfatterleksikon for Tiaaret 1869-79, men da Materialet var samlet, opgav han Bearbejdelsen; det findes nu i Det kgl. Bibliotek. - Justitsraad 1891. - R. 1882. S. Birket-Smith i Ex Bibi. Univers. Hafn., 1920, S. 1-9, passim. (Dansk biografisk Leksikon, digitaliseret 2. udgave, LFL's Bladfond, 1933, Svend Dahl) Martin Hannover beskriver ham som lidt sær og stikkonservativ, men også meget velgørende (143). Omtalt i Emil Hannovers erindringer. (Politiken, Søndag 3 august 1958): Vi jager et biblioteksspøgelse og finder oprindelsen til en mærkelig historie, der længe har vandret på Københavns gamle Universitetsbibliotek. KØBENHAVNS gamle universitetsbibliotek har et spøgelse! Det er ganske vist, for historien om spøgelset er gået igen i mange år. Man ved, at historiens mystiske hovedperson er en gammel bibliotekar, der i forrige århundrede blev forbigået, da der skulle vælges ny overbibliotekar. Skuffet, men sagtmodig fortsatte han sit stilfærdige arbejde på biblioteket — og der kan man ifølge rygtet træffe ham endnu. Han tager bøger ud af hylder, blader i dem, gør notater og forsvinder sporløst igen ... Historien om bibliotekaren smuldrer lige så sporløst væk, når man prøver at få hold på den. Mange kender den, men spørger man bibliotekets ansatte, ved de trods alt ikke, hvordan den er opstået. Vi foranstaltede en spøgelseshistorie-jagt i går og havde mod al forventning heldet med os. I en lysstråle i en boggang fandt vi den 79 årige, forhenværende bibliotekar ved Universitetsbiblioteket CARL DUMREICHER — og han vidste noget ... * — Det er vist nok mig, der er skyld i historien, sagde han. — Den er udsprunget af en mærkelig oplevelse jeg havde netop her for mange år siden. — Det var en eftermiddag. Jeg var ved at gøre i orden efter lukketid, da jeg fik øje p å en lille, gammel mand. Han stod på en stige i en af de smalle boggange. Sollyset faldt flimrende ind ad et vindue, og jeg fik indtryk af en lidt skrutrygget person med et særpræget ansigt. Da jeg næste gang kikkede hen imod ham, var han væk. — Og jeg lo ad mit syn. Det var åbenbart sollyset, der havde spillet mig et puds. * Oplevelsen gjorde først indtryk på mig, da jeg nogen tid senere sad og bladede i en slægtsbog — og så et portræt af en mand, jeg syntes jeg kendte. Han lignede præcis den gamle mand på stigen! Stor var min overraskelse, da jeg læste, at billedet forestillede en gammel bibliotekar ved Universitetsbiblioteket. En lille silhouettegning af bibliotekaren understregede desuden, at han havde en mærkelig holdning. Jeg studerede, hvad der var skrevet om ham, og fik et indtryk af en elskelig og sirlig bogens mand. — En mand, der tog ivrigt del i mange af tidens debatter, — som var en uforlignelig onkel for sine nevøer og niecer — men som var så nøjeregnende, at han selv om vinteren nødigt knappede sin frakke, for ikke at slide på knaphullerne … Jeg har senere fortalt historien til flere, og dermed er myten kommet ud på sin mange årige vandring. Forklaringen på historien kan jeg ikke give Dem. Et vil jeg bare tilføje: — JEG TROR IKKE PÅ SPØGELSER. | Hannover, Jacob R. (I1433)
|
| 2116 | "Hans afkom fører de tre Sparrer." (Holbek & Brun) | Sparre, Tulle Truesen i Skaane (I5282)
|
| 2117 | "Hans Andersen eller Hans Bonde, der 1494 boede i Ø. Gerndrup i Ø. Brønderslev S., men 1506 besad Kornumgaard, og som maa antages at være Fader til Peder Hansen (Herredsfoged Nr. 3) og Anders Hansen, Ejere af Kornumgaard o. 1525,1) samt til Jens Andersen Kjærulfs Hustru i Kornumgaard ca. 1520." (Kligaard: Herredsfogeder) | Eg, Hans Andersen (I999)
|
| 2118 | "Hans Boysen, blev født i 1754 i Hokkerup sogn, men voksede op på det adelige gods ”Grøngrøft” tæt ved Gråsten. Hans Boysen købte Tørning Mølle på en offentlig aktion i 1784 for 7.777 Daler. I 1791 blev han gift med Helene Poulsen, som var født i 1767 på Østergårds Mølle i Hoptrup sogn. Sammen fik de sønnen Asmus inden Hans Boysen, som blev betegnet som underlig, døde i 1806. Enken giftede sig igen med Jes Lautrup der ejede Christiansdal, og han stammede fra Laksemøllen i Åbenrå. Asmus Boysen er født i 1800, og han fortsatte mølledriften, da han blev voksen. I 1833 blev han gift med Anne Kristine Schrøder, som er født i 1810 som datter af skovridder Nis Schrøder fra Ulfshus i Haderslev. De fik 5 børn. Nr. 2 er en sønnen Nis Peter Boysen, og han blev den næste møller. Asmus Boysen døde 1883." (Tørning Mølle) Minestue på Tørning Mølle med inventar fra forskellige generationer af møllere, ill. på websiden. "Asmus Boysen ... Da han blev voksen, indgik han den 28 december 1833 ægteskab med Anne Christine Schrøder, en datter af skovridder Nis Ankjær Schrøder og hustru Anneke Christine Beeck fra Ulfshus ved Haderslev. Asmus Boysen var en stout mand, der myndigt tog sig af sine børns opdragelse. Som dreng havde han gået på latinskolen i Haderslev, og hver dag red han derind på sin hest. Da han selv fik drenge, ville han imidlertid ikke have, at de skulle gå i skole i Haderslev, men ansatte en huslærer til dem - en tysk officer, som han iøvrigt blev uvenner med på grund af krigen i 1848, hvorefter officeren blev afsat. Asmus Boysen lagde stor vægt på, at hans drenge lærte jagt og fiskeri. Selv var han en stor jæger, og har nok en stor del af æren for, at lysten til og evnen for jagt og fiskeri kom til at præge hans efterkommere." (Multimusen) | Boisen, Asmus (I11863)
|
| 2119 | "Hans Boysen, blev født i 1754 i Hokkerup sogn, men voksede op på det adelige gods ”Grøngrøft” tæt ved gråsten. Hans Boysen købte Tørning Mølle på en offentlig aktion i 1784 for 7.777 Daler. I 1791 blev han gift med Helene Poulsen, som var født i 1767 på Østergårds Mølle i Hoptrup sogn. Sammen fik de sønnen Asmus inden Hans Boysen, som blev betegnet som underlig, døde i 1806. Enken giftede sig igen med Jes Lautrup der ejede Christiansdal, og han stammede fra Laksemøllen i Åbenrå. Asmus Boysen er født i 1800, og han fortsatte mølledriften, da han blev voksen. I 1833 blev han gift med Anne Kristine Schrøder, som er født i 1810 som datter af skovridder Nis Schrøder fra Ulfshus i Haderslev. De fik 5 børn. Nr. 2 er en sønnen Nis Peter Boysen, og han blev den næste møller. Asmus Boysen døde 1883." (Tørning Mølle) Minestue på Tørning Mølle med inventar fra forskellige generationer af møllere, ill. på websiden. "Hans kone Anne Christine var en meget blid kvinde. Hun forkælede børnebørnene, som hun fortalte gamle sagn, bl.a. om Herredsfoged Holm, som hun selv huskede fra sin barndom. Og hun vist børnene den pæl i mølledammen, hvor han var manet ned - "Holms pæl" kaldtes den. Det er også hende, vi kan takke for, at det store træ på toppen af slotsbanken vest for ruinen er bevaret endnu i 1988. Da man i 1848 ventede, at de slesvig-holstenske friskarer skulle komme til Tørning, besluttede bønderne at hugge træet om , for at spærre vejen med det. Og de gik da også i gang med at føre beslutningen ud i livet. Da gik Anne Christine Boysen op til dem og sagde: "Jeg synes ikke, at I skulle gøre det. Det er synd for træet, og det hjælper ikke noget." Så opgav bønderne at fælde det. Der er også bevaret mange skønne minder fra Asmus og Anne Christine Boysens tid på Tørning Mølle. Blandt andet er en del af Anne Christines brudeudstyr endnu i familiens eje, og noget af det er måske vendt tilbage til Tørning Mølles stuer, når denne bog udkommer. Således et maghoni-chartol, der er lavet som et svende-stykke af en snedker i Haderslev. Et hjøneskab af maghoni, og noget af det mest spænnende et empirespejl, der oprindelig hørte til en samling på fire spejle, som blev kaldt "De fire årstider", og det bevarede spejl hed "Høsten". Disse spejle har også betydning for Hammelev sogns historie, fordi de er fremstillet af franske huguenotter på fabrikken i Christiansdal. Et andet vigtigt arvestykke er et smukt Peter-Green-ur, der er lavet i Åbenrå med Peter Greens hoved udskåret øverst på uret. Asmus Boysen havde den skik, at han hver søndag morgen stod op allerede kl. 6 og trak dette ur op. Jo, orden skulle der være i det, som han foretog sig." (Multimusen) | Schrøder, Anna Christine (I2288)
|
| 2120 | "Hans C. Heidmann, Chicago, er, efter hvad Det danske brodersafund meddeler, død af en hjrtelidelse, 73 aar gammel. Heidmann var født i Hjørring og udvandrede for et halvt hundrede aar siden til USA og bosatte sig i Chicago. Her var han først beskæftiget i malerfaget. Siden blev han inspektør for nogle store bygningskomplekser, og hans hjem modtog gæstfit en række danske immigranter, ligesom Heidmnn hjalp mange danske i gang i det fremmede. Siden 1931 var han medlem af brodersamfundet. Hans Heidmann, der i USA kaldtes for Harry, efterlader hustru, der ligeedes er vendelbo, smt en søn. De to nærmeste slægtninge i Hjørring er fru købmand Asmussen og bankfuldmægig Knud Heidmann, der begge er halvsøskende til Hans Heidmann." (VT 3 Oct 1961) | Heidmann, Hans Christian (I20640)
|
| 2121 | "Hans Christensen i i Sindahl Sogn. 57 Aar" | Christensen, Hans (I19613)
|
| 2122 | "Hans efterkommere kaldte sig Grip." (Holbek & Brun) "Förekommer som levande 1296-1299. Blev senare riddare och dog före 1318. - Gift senast 1296 med Katarina, som överlevde sin make och innehade jord i Väne hd, Västergötland. Hon var dotter till undalandlagmannen Israel Anderssons (And) hustru Ramfrid Gustavsdotter (lejon) i hennes föregående äktenskap med en okänd man, som antagits ha hetat Ulvase, eftersom Ramfrids son hette Ragnvald Ulvaseson." (Brandt) | Jonsson, Hr. Tomas (I4973)
|
| 2123 | "Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656." DBL, 1. Udg.) | Grubbe, Margrethe Eilertsdatter (I5208)
|
| 2124 | "Hans Hansen i Romholdt, 37 Aar." | Hansen, Hans (I7151)
|
| 2125 | "Hans Hustru, hvis Navn ikke kendes, var antagelig Datter af Peder Jensen i Burholt og Anne Nielsdtr. Mørk af Kølskegaard" (Klitgaard). Munk: c. 1500 | Mørk, (ukendt) Pedersdatter (I1002)
|
| 2126 | "HANS JAKOB RIEGELS THOMSEN * 31. oktober 1944 i Århus. Realeksamen 1961, studentereksamen fra Akademisk Studenterkursus 1963. Cand.med. fra Kbh. Universitet 1974. Ansat som reservelæge bl.a. på Statshospitalet i Glostrup, i Bergen, Vordingborg og Næstved, senest som 1. reservelæge på psyk. afd. på Centralsygehuset i Næstved fra 1. april 1979. Bosat i Næstved. oo 13. maj 1967 i Brønderslev med BIRTHE TRUDSLEV * 4 november 1940 i Jetsmark, datter af arbejdsmand Erhardt Severin Trudslev og Mary Margrethe Jensen. Sygeplejerske. 2 børn (11.2.1.1. - 11.2.1.2.) 11.2.1.1. (Anonym) RIEGELS THOMSEN (* ... 1967 ...). 11.2.1.2. (Anonym) RIEGELS THOMSEN (* 1...1969 ....)". | Thomsen, Hans Jakob Riegels (I22196)
|
| 2127 | "Hans Jakob Riegels Thomsen / Sjak / f. 31. oktober 1944 / er død / d. 14. januar 2023 / På familiens vegne / Birthe / Bisættelsen finer sted fra hjemmet / Ærøgade 50, Jerslev / søndag den 22. Januar kl 11.00" | Thomsen, Hans Jakob Riegels (I22196)
|
| 2128 | "Hans Jensen. Fhv. landmand, Møllevej 33, Hjørring ... Efterlevende ægtefælle Christiane Pedersen, Møllevej 33, Hjørring, der var s.f.b." | Jensen, Hans (I19954)
|
| 2129 | "Hans Jes Boysen, Alumne paa Aandssvageanstalten i Ribe..." | Boysen, Hans Jes (I11965)
|
| 2130 | "Hans Lauritsen Hansen. Handelsmand i nævnte Søby ... Gift med Erikgine Rasmine Petra f. Rasmussen, der overlever ..." | Hansen, Hans Lauritsen (I11668)
|
| 2131 | "Hans Lautrop. Ugift Dyrlæge af Sindal Station ... Hjertesygdom" | Lautrup, Hans (I12159)
|
| 2132 | "Hans Madsen Boyes enke 89 aar" | Clausdatter, Synde (I5942)
|
| 2133 | "Hans mistede sin Moder, da han var l½ Aar gammel, gik i Byens Latinskole. Trods de store Tab i 1627 faar han Lov at følge sin Læselyst gennem tre Aars Studium ved Akademiet i Lybæk. Sidst paa Aaret 1629 blev han indskrevet som Student ved Universitetet i Rostock, men af Frygt for de kejserlige Tropper, som overvintrede der, vendte han tilbage til Lybæk. Herfra blev han ved Faderens Død kaldt hjem af sin Morbroder, Borgmester Hans Tanck, som skiftede mellem ham og hans Søskende og tilraadede ham at fortsætte sine Studier ved Universitetet i Wittenberg. Her blev han indskrevet 3/5 1632 og tog Magistergraden i 1635. Kort efter drog han til København, hvor han tog theol. Embedseksamen 1646 (Wiberg: 1636) og fik Vidnesbyrd af Dr. Caspar Brochmand som en af de grundlærdeste Kandidater. 29/6 1646 blev han kaldet af Professorerne ved Universitetet til Sognepræst i Fakse. I sit Dødsaar skænkede han Fakse Kirke en Sølvalterkande, der bar hans og Hustrus Navne, Aarstal og en latinsk Indskrift om, at den maa vare et Kærlighedspant for hans Sognebørn; da den var bleven ødelagt ved Præstegaardens Brand 1669, fornyede hans Søn denne Gave i 1693. Danmarks Kirker: "Epitaf 1651,, over Sognepræsterne Hans Andresen Schrøder og Hans Thomsen Rostrup samt deres Hustru Anna Jensdatter. Maleri paa Lærred (Fig. 16) i sort og forgyldt Profilramme, hvorpaa læses et Skriftsted (Psalme 40, 2, 4, 11) og Navnene: »Johannes Schröderus Johannes Rostorpius Anna Jensdaater Ao. 1651«; derunder ældre Bogstaver. Billedet, 180 × 136 cm, forestiller en knælende Kvinde, to Mænd, to Børn og et Spædbarn (dødt), og er signeret: »Bartholom. Paproczki Pinx». Paa Korets Nordvæg" Et Maleri af dette Ægtepar og Anna Jens-Dotters anden Mand, Hans Thomsen Rostrup, findes i Fakse Kirke med flg. Omskrift: "Jeg tørstede efter Herren, og Han bøjede sig til mig og hørte mit Raab, Han gav mig en ny Sang i min Mund, at jeg skal love vor Gud. Det skulle mange se og frygte Herren og haabe til Ham. Jeg skjuler ikke din Retvished i mit Hjerte, Jeg taler om din Sandhed og Salighed. Jeg dølger ikke din Miskundhed og Trofasthed for den store Menighed. ( Kent Carlson) | Schrøder, Hans Andresen (I2327)
|
| 2134 | "Hans Nagel Erichsen u.k. i Marst. Ellen Hansdatter Weber Pi af Ærøskøb. Erik Alberts og Jens Groth i Marst [copuleret] 28 Oct [trolovet] 5 Aug" | Familie: Hans Nagel Erichsen / Ellen Hansdatter Weber (F7255)
|
| 2135 | "Hans Ped. Christensen O. Moder i sin alders 83. Aar". | Hansdatter, Gertrud (I5989)
|
| 2136 | "Hans Peter Syberg (21. februar 1895 i Svanninge, død 13. juni 1979 i Hammer Bakke) var en dansk billedhugger og keramiker. Han var gift med Ulla Cosman-Levysohn (1894-1971), datter af Konrad Cosman-Levysohn og Ellen Heyman. Som ældste barn af kunstnerparret Fritz Syberg og Anna Syberg, sigtede Hans Syberg tidligt mod selv at blive kunstner. Hans Syberg ville have været maler som sine forældre, men en påstået farveblindhed gjorde, at han valgte at blive billedhugger inspireret af Kai Nielsen, der som forældrene tilhørte gruppen af fynske kunstnere i begyndelsen af det 20. århundrede. I slutningen af 1920'ere startede han med kusinen Grete Jensen, der var datter af fynbomaleren Peter Hansen, keramikvirksomheden Hans og Grete, og sammen regnes de blandt pionererne indenfor studiolertøj i Danmark. Hans og Grete keramikken blev senere inspiration for Lars Syberg Keramik. Hans Sybergs hovedværker inkluderer marmorbusten af moren, Anna Syberg, fra 1914 og opstillet på Faaborg Museum ved dets åbning i 1915, statuen af Kristian Zahrtmann opstillet på Zahrtmanns Plads på Frederiksberg i 1931, og den store Tyr, opstillet på Dalum Landbrugshøjskole i 1939, der viser inspirationen fra vitalismen. En buste af faren, Fritz Syberg, står i atriumgården på Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Hans Syberg indstillede det kunstneriske arbejde ved krigens begyndelse og helligede sig i stigende omfang frugtavl, hvor han på Hammeren i Horns Herred efterhånden opbyggede en frugtplantage på omkring 70 tdr. land og var med til at starte Nordsjællands Erhvervfrugtavleres Forening. Et af hans seneste arbejder er en Gravsten over Fritz Syberg, opstillet ved Drigstrup Kirke i 1944." | Syberg, Hans Peter (I21313)
|
| 2137 | "Hans Rasmussen. forhen Skipper i Marstal. 83" | Rasmussen, Hans (I19056)
|
| 2138 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21862)
|
| 2139 | "Hans Sofus Jensen. Gift. Forretningsfører for Bageri, Sønderg. 110 Frederikshavn Sogn og Købstad ... Gift med Anine. Sidste Bopæl. Søndergade 110. Frederikshavn." Dødsårsag: Alii morbi cordis (Ectasia aortas, aortitis, aortaruptur, arrhythmia perpetua) | Jensen, Hans Sofus (I17384)
|
| 2140 | "Hansen, Christian Thomsen, fhv. arbejdsmand, Vestergårdsvej 13, Haugbølle, Humble, 80, (sep. 1982). + 26/5-1982.(HU)" | Hansen, Christian Thomsen (I10896)
|
| 2141 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I10335)
|
| 2142 | "Hanssine Kristensen. Enke efter Hmd Albreth Nielsen af Haverslev, 62 Aar" | Christensdatter, Hansine Jensdatter (I21240)
|
| 2143 | "Har antageligt været milde grev Johans foged på Søborg Slot, thi hans navn og våben ses i Søborg Kirke." (Holbek & Brun) | Altena, Johan (I4437)
|
| 2144 | "Har formentlig ejet Pedersborg-godset, som sønnen Johannes mageskiftede med Sorø Kloster 1205. Gift med Vagn, formentlig jysk stormand, da der ses en del jysk gods i efterslægten, mens tilknytningen til Sorø var svindende. Børnene Ulf, Skjalm, Peder, Johannes, Niels og Margrethe, formentlig alle med Vagn. Sønnerne Ebbe og Sven er ikke antaget her. Ægtefællen Ulf, der optræder i visse stamtræer, kan ikke entydigt verificeres, men der er visse indicier der understøtter hans eksistens. Sønnerne Ulf og Skjalm ville i så fald være mulige sønner af Ulf." | Ceciliesdatter, Ingerd (I4090)
|
| 2145 | "har ligeledes 1296 beseglet det ovennævnte gavebrev til St. Clare Kloster, udstedt på Voldborg Herredsting, var 1313 sammen med Iver Grubbe og Johannes Grubbe blandt dommerne over de oprørske bønder, var 1315 forlover for kongen ved forliget i Nyborg og samme år forstander for St. Clare Kloster, skrev sig 1320 "de Storthæ" (? Stude, Slagelse herred) og pantsatte da gods i Lundby (Flakkebjerg herred) til sin broder Johannes, var 1322 ridder, beseglede 1326 kong Valdemars håndfæstning og grev Gerts forleningsbrev på Sønderjylland, var 1328 rigsråd og sendebud til forhandlinger med Hansestæderne i Stralsund, solgte 1333 som eneste arving efter hr. Oluf Flemming gods til St. Clare Kloster, hvilket skøde er beseglet af Jens Mogensen (Grubbe), levede endnu 1338." (Holbek & Brun). | Grubbe, Hr. Peder (I2906)
|
| 2146 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I13619)
|
| 2147 | "Harald Boas / 11. november 1927 27 november 2016 / Vilhelm, Sanne, Nicolai, Christoffer, Rasmus / Sarah Emilie og Benjamin / Elisabeth / Erik, Lene, David og Alexander / Bisættelsen finder sted fra Lundtofte Kirke torsdag den 8. december kl. 12.00" | Boas, Jørn Harald K. (I8532)
|
| 2148 | "Harald Johannes Caspar Schrøder Krohn. Ugift plejepatient, tidl. stud. pharm. Plejehjemmet for Sindssyge i Stege ..." | Krohn, Harald Johannes Casper Schrøder (I12351)
|
| 2149 | "Harald Lander og hans Balletter"(1951), August Bournonville (1979). | Fridericia, Allan (I9155)
|
| 2150 | "Harald Peter Albert Kristensen.Gift Teglværksarbejder ... Var gift med efterlevende Laura Marie Jensen af Kissel, vor sidste fælles Bopæl var" | Kristensen, Harald Peter Albert (I13102)
|