Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 2,001 til 2,050 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2001 | "Gena Curtis Gorgena (Gena) Nielsen Curtis, 44, died March 21, 1985 at her home in Sandy, Utah from cancer. Born March 25, 1940 in Centerfield, Utah to Raymond L. and Margaret Lowry Nielsen.Married Bartley J. Curtis of Aurora, Utah June 14, 1958 in Centerfield. Marriage later solemnized in the Provo LDS Temple. She graduated from Gunnison Valley High School and LDS Seminary. Active worker in various organizations of the LDS Church. Survivors: Husband, Bart, daughter Neshia, son Chad, mother, sisters Mrs Gary (LaRae) Hatch, Bancroft, Idaho; Mrs. Stanley (Suzanne Wallin, Salt Lake City; Brother Douglas L., Pleasant Grove; preceded in death by her father. Funeral services will be held Monday, 1 p.m. at the Crescent 13th Ward Chapel, 2135 East Pepperwood Drive, Sandy, Utah ... Intrnment, Larkin Sunset Gardens ... | Nielsen, Gorgena (I17822)
|
| 2002 | "Genantog ifl. anm af 20/11-74 sit pigenavn Heyman (skilt ved bevil. 17/6 1953, Kbh S. amt" | Heyman, Tove (I8306)
|
| 2003 | "Geneva Lyman Fjeldsted, 90, died January 19, 1995 in Salt Lake City. She was born July 16, 1904 in Boulder, Utah, to Mason and Jane Moosman Lyman. She married Byron Fjeldsted, December 11, 1927 in Tridell, Utah. Their marriage was later solemnized in the Manti LDS Temple. He died May 7, 1988. She was a member of the LDS Church, having served in the Relief Society. She enjoyed handiwork, crafts and loved to cook. She also wrote a cookbook. She is survived by her son, Richard and his wife, Ann Fjeldsted, of Sandy; two grandchildren, DeAnna and Marcus Fjeldsted; a brother, Reed Lyman, of St. George." (u. kilde. i Findagrave.com) | Lyman, Geneva (I17542)
|
| 2004 | "Gennem ægteskab med Jørgen Urnes datter, Margrethe Urne, overtog Knud Joachimsen Reventlow herefter Broløkke. Knud Joachimsen Reventlow ejede også herregården Søbo beliggende på Sydvestfyn. Under Knud Joachimsen Reventlow blev fæstebøndernes hoveri fastlagt til en fast ugedag, en ordning der blev meget almindelig i løbet af 1500-tallet." (Danske Herregårde). | Reventlow, Knud Joachimsen af Fyn, til Søbo (I4318)
|
| 2005 | "Georg Sørensen. Gift 1. gang med Ane Thomine Christensen efter at være fraskilt 2. Gang med Ane Marie Christensen, sidste fælles Bopæl, Dødsstedet. Murer der. ..." | Sørensen, Georg (I7474)
|
| 2006 | "George Ashton Richards, age 85, our beloved husband, father, grandfather and brother, passed away June 18, 1990 at his home in Sandy. He was born February 20, 1905 in Oakley, Utah to Albert Damon and Emily T. Ashton Richards. On January 14, 1946 he married Lois Jean Fjeldsted in the Manti LDS Temple. George was a High Priest in the LDS Church and served a mission to the Northern States, served in three bishoprics and many other capacities. During World War II, he served in the Merchant Marines. Survived by his wife, Jean, Sandy; five sons and three daughters and their spouses, Roger and Claudia Keddington, Murray, Utah; Phillip and Karen Richards, Conway and Annette Richards, Thomas and Linda Richards, David and Tammy Richards, Sheldon and Connie Berrett, all Sandy, Utah; Anthony and CeCille Hall, Lewiston, Utah; John and Kathy Richards, Sparks, Nevada; 21 grandchildren; brother, Ralph A. Richards, Orem, Utah; sister, Florence Saxton, West Valley City, Utah. Funeral services will be held Thursday, June 21, 1990, at 1:00 p.m. in the Mt. Jordan 1st LDS Ward Chapel, 8950 South 400 East, Sandy. Friends may call at Goff Mortuary, 8090 So. State, Wednesday, 6-8 p.m., and Thursday, at the church, one hour prior to services. Interment, Sandy City Cemetery." | Richards, George Ashton (I17873)
|
| 2007 | "George Henry Juhl was born on September 24, 1906 in Juhl, Sanilac, Michigan to Henry (Hans) C. Juhl (1860-1960) and Elizabeth Alice Stevenson Juhl (1878-1975). George joined older brothers Harold James Juhl (1902-1987) and Ralph Juhl (1903-1935). The village of Juhl was named for George’s grandfather, Jens, and grew to about 100 families. ... Juhl is now a ghost town. In 1918 the family moved to Manitoba, Canada where George experienced his teenage years and twenties working on the family farm. After brother Ralph left the farm and brother Jim went to work in the Central Patricia Gold Mine, George worked the farm by himself with what very limited assistance his parents could give him. By 1935 they sold the farm and Henry moved back to Michigan and was living in Grosse Ile, Michigan. George then went to work with his brother Jim at the gold mine. Jim worked in the mine, which was a deep pit mine, and George worked as a hoist operator–lifting the men and gold ore to the surface. On a trip to see his parents, George met Maxine Lois Howland. Shortly before 1940, George moved back to Michigan and was living in Detroit. Canada entered World War II in 1939, and it is possible that was the reason he moved back to the States. It is possible that Maxine also encouraged him to return to the States. He courted and married Maxine on June 22, 1940 in Highland Park, Michigan. Prior to getting married, George was working as a boiler operator for a tool manufacturing company. After getting married, he went to work for Chrysler as a security guard. When they got married and after, Maxine was teaching in the Berkley School District. After the United States entry into World War II, despite being in his late 30s, George enlisted in the Navy “Seabees”. The Naval Construction Force, known as the “Seabees”, was created on March 5, 1942. Their purpose was to meet the Navy’s need for construction of forward bases in combat zones. The Seabee motto was “We built, we fight.” Maxine went to work for Ford at the Willow Run airplane factory, building B24 bombers. George was discharged October 29, 1945. Maxine and George lost a baby in 1942 and then sons William and Timothy were born. After the end of the war, George went to barber college and did his apprenticeship. In 1949, shortly before Tim’s birth, George bought the building at 129 South Main Street and opened his own barber shop. They lived in the apartment on the second floor. The shop had two chairs, so George rented the second chair out to Ivy Van Connant and later Ace Feys. The shop quickly became a place for men to stop in and chat. George was eventually elected to the Village Council and became Council President – a position he held for a number of years. If George was talking to one of the men sitting along the north wall of the shop, he would continue to cut his customer’s hair. When he talked to the person in the chair, he would step out in front of them with his comb in one hand and scissors in the other while he made his points. As a result, it took longer to get a haircut from George. ... In 1959 they bought the house at 325 West St. Clair Street. The house is on the National Registry of Historic Places. With the purchase of this home, George could enjoy one of his favorite pastimes – horseback riding. The barn and a small corral allowed them to stable their horses at home. Sons, Bill and Tim, joined the 4-H Saddle Club run by Red and Gertie Brooks. In 1957, George along with Red Brooks, Ed D’Arcy, Keith McGregor, Dr. Bill Mackie, Melvin D’Arcy, Milt D’Arcy, Clifford Keefer, and Albert Hall– and under the direction of County Sheriff Bill Porter–formed the Lapeer County Sheriff’s Posse. The Posse was used for crowd control and search and rescue operations. They also rode in all of the areas parades – they were quite a sight. They met twice a month for drills and in the fall they took a five-day, a long weekend, trail ride. George remained active with the Posse until his death Besides his election to positions on the Village Council, George was also active with his church acting as a deacon for the First Congregational Church. He was an active member of American Legion Post No 479. He held several offices, including president, with Almont-Dryden Lodge 51 F & M. He was a member of the Order of the Eastern Star, the Romeo Commandary No. 6 of the Knights Templar, and the Elf Khursef Temple of the Shrine. About 1971, George decided to retire. He sold the business and building to Ace Feys, who had been renting the second chair in his shop. Maxine was diagnosed with leukemia and died July 2, 1978 at Community Hospital in Almont. She was laid to rest in the Hough Cemetery. After Maxine’s death, George went to live with his son Tim’s family in Carsonville in Sanilac County. Soon after moving to Carsonville, George went on a lengthy trip back to Manitoba, Canada where he had spent his teens and twenties. In Manitoba, he reconnected with old friends and acquaintances–one in particular, Isa Shearer McRea (1911-2006). He had known Isa (Isabel) when living there. When he returned home, he was engaged. George and Isa married and were companions until George’s death of cancer on February 21, 1988 at Marlette Hospital. George was laid to rest next to Maxine in the Hough Cemetery." | Juhl, George Henry (I12610)
|
| 2008 | "George St. Clair Jackson, 81, died Nov 29, 2001 in Salt Lake City, UT. Born Aug 1, 1920 in Ophir, Tooele County, UT to Swan and Minnie St. Clair Jackson. Married Grace Nielsen June 9, 1949 in Las Vegas, NV. Marriage later solemnized in the Manti LDS Temple. He served with the 2nd Marine Division in the Pacific Theater of operations during World War II. Worked at the Tooele Smelter for 10 years and at the U.S. Bureau of Mines in Salt Lake City as a Physical Science Technician for 32 years, retiring in 1985. He was an active member of the LDS Church, serving in three bishoprics. He served in various positions in scouting, helping many young men obtain Eagle Scout Awards, and in many other church positions. He is survived by a son, James; daughter, Mary Jo Alexander; grand-daughter, Mary Wharton; brother, Dean; and by loving nieces and nephews. He was preceded in death by his wife; and sisters, June, Marcella. Services will be Tues. Dec 4, 2001, 11 a.m., Big Cottonwood 10th Ward chapel, 1685 E. Delaware Lane (4930 S.), Salt Lake City, UT, where friends may call one hour prior to services. Burial, Tooele City Cemetery 2 p.m. Family suggests donations to a favorite charity in lieu of flowers." | Jackson, George St Clair (I17832)
|
| 2009 | "Georgia M. Fieldsted Lyons, age 82, of Mountain Home, died January 24, 2007 at the Uintah Basin Medical Center in Roosevelt. She was born February 25, 1924 in Castle Gate, Utah to George and Dorothy Leora Law Fjeldsted. She married Benjamin Lyons November 28, 1939 in Duchesne. Ben died December 30, 1986. Georgia was a great mother who loved her family and especially her grandkids. When she was younger she used to sing with a group that would perform around the area. She loved to watch sports—football, baseball, basketball, horse racing, ice and figure skating, and with her daughter, Lynne, had been to the Ice Capades in Salt Lake City. She loved to "take a ride." She loved fresh fish and received great joy when Ben would bring her a nice mess of fish from the river for breakfast and she said that to her "happiness was making coffee over an open fire." She was a great cook and especially made great fried chicken. Georgia was the Tupperware dealer in the area for many years. She had a great sense of humor, loved a good joke, had a quick wit and was loved by everyone. Christmas was her favorite holiday and everyone around her enjoyed it because of her enthusiasm. She is survived by children, Richard B (Geri) Lyons, Plain City; Peggy L. (Buzz) Shiner, Hurricane; Betty Jo (Bob) Stewart, Evanston, WY; Kim (Kathleen) Lyons, Eagle, CO; and Belva Lynne Lyons, Mountain Home; 10 grandchildren and 8 great grandchildren; brothers and sisters, Don (Belva) Fieldsted, Kirtland, NM; Max (Nedra) Farnsworth, Mtn. Home; Louis (Veloy) Farnsworth, Mtn. Home; Lamar (Hazel) Farnsworth, St. George. She was preceded in death by an infant daughter, Marilyn Lyons; grandson, Dean R. Stewart; brothers and sisters, Edwin Farnsworth, Rex Farnsworth, Lola Street, and Beatrice Christensen. Funeral services were held Monday, January 29, 2007 at the Moon Lake Ward Chapel. Burial in the Mountain Home-Boneta Cemetery. ( Uintah Basin Standard (Roosevelt, UT) - Monday, January 29, 2007; gengivet i Findagrave.com). | Fieldsted, Georgia Merlin (I18039)
|
| 2010 | "Georgine Marie Poulsen, f. Olesen. Aldersrentenyder af Tørholmsvej 24a, Hjørring. Født i Skagen 3/8 69 ... Fraskilt fra (nu afdøde) Bødker Casper Marinus Poulsen, sidste fælles bolig: Klokagervej 71. Dødsattest gengivet i Danish FamilySearch: Mb. Cordis. Angina pectoris. paresis cordis | Olesen, Georgine Marie (I6902)
|
| 2011 | "Gerald Ochs, 21, Drops Dead While Dressing for Work. Gerald Dwayne Ochs, 21, of 705 Wilson avenue, dropped dead this mornig while dressing to go to work at Wilson & Co. where he is employed. Death was caused by a heart attack. The youth was born May 14, 1926, in Albert Lea and attended public schools here. He served in the navy from Sept. 24, 1943, to Jan. 3, 1946. Gerald Ochs was a member of the First methodist Church and the Veterans of Foreign Wars. He is survived by hs parents, Mr. and Mrs Gerald Ochs of Albert Lea; a grandmother, Mrs. Margaret Peterson, 604 St. Peter street; a brother Clayton, Minneapolis, a sister, Mrs. Don (Chrystal) Crispin, Albert lea; a sister Norma Ochs, St. Paul, and Maryan, Richard, Gayle, David and Thomas, at home. Another brother, Keith Ochs, was killed last summer when his navy training plane struck a tree on the Irvin Wayne farm south of Albert Lea. Funeral servvices will be held at 2. p.m. Thursday at the First Methodist Church, he Rev, F.V Tannehill officiating, Burial will be in the soldiers lot of Graceland Cemetery. Friends may call at the Bonnerup funeral home" (Gengivet i Findagrave.com) "Jerry served in the U.S. Navy during World War II. He returned home, and while dressing for work one morning, he collapsed and died of a heart attack. He was 21 years old. He was a loving son and helped the family purchase a home on Wilson Street in Albert Lea. He is much missed." (Gengivet i Findagrave.com) | Ochs, Gerald Dwane (I7857)
|
| 2012 | "Gerald W. Beckway, age 73, of Wheeling. Devoted husband of Denise for 44 years. Loving father of Peter (Christina) and Dr. Steven (Kristina) Beckway. Proud grandfather of Vivienne and Dylan Gerald. Dear brother of Gayle (Peter) Smith and Brent Beckway. Visitation Wednesday 3-8pm with a Life Celebration Service at 7pm at Kolssak Funeral Home 189 S. Milwaukee Ave Wheeling. For Funeral info 847.537.6600 or www.funerals.pro or facebook." Published by Chicago Tribune from Jan. 17 to Jan. 18, 2015. | Beckway, Gerald William (I20666)
|
| 2013 | "Gerda Eistrup / Skaarup / f. 20.10.1928 / d. 8.10.2012 / Gerd og Jesper / Svigerbørn / Børnebørn / Oldebørn" Dødsannonce indrykket af: Elholm Begravelse, Grønnevej 83 2830 Virum. | Jørgensen, Gerda Eistrup (I17336)
|
| 2014 | "Gerson Melchior, Grosserer boende Amagertorv N 45, 74 Aar. Død af hidsig feber og diabetes mellitus. gift." | Melchior, Gerson Moses (I21460)
|
| 2015 | "Gert Hartvigsen Bryske var 1423 høvedsmand på Nykøbing F. og forseglede da forbundet i København, dræbte 1425 væbneren Jakob Nielsen (Grubendal) af Langholm, var 1432 rigsråd og et af sendebuddene til forhandlingerne med hansestæderne, forseglede 1438 hertug Christoffers indkaldelse og opsigelsen til kong Erik året efter, købte 1440 gods på Hindsholm af Peder Holck, død 28. juli 1441 i Odense og var da lensmand på Næsbyhoved." (Holbek & Brun) var 1432 rigsråd og et af sendebuddene til forhandlingerne med hansestæderne, forseglede 1438 hertug Christoffers indkaldelse og opsigelsen til kong Erik året efter, købte 1440 gods på Hindsholm af Peder Holck, død 28. juli 1441 i Odense og var da lensmand på Næsbyhoved." (Holbek & Brun) | Bryske, Gert Hartvigsen (I4671)
|
| 2016 | "Gertrud Marie Simonsen f. Jensen. Husmoder i Halkær, Bislev Sogn ... Gift med Snedkermester Anton Simonsen, Halkær, Bislev Sogn, s.f.B samme Sted". | Jensen, Gertrud Marie (I19618)
|
| 2017 | "Geschichte der jüdischen Familie Schlessinger aus Flehingen" (ej set) kan formodentligt belyse slægten yderligere. | Schlesinger, Getschlik (I1429)
|
| 2018 | "Gidsken, f.27.juli 1643, Trondheim d.13.mars 1725 på Valle prestegård i Setesdal. Gift 28.september 1658 i Nidaros Domkirke med Mogens Mogensen Blix. Han var connector i Trondheim, fra 1657 kapellan i samme by. Han døde 1663 under en reise til de varme bad i Spaa i Holland. Han var ledsaget av sin hustru, som førte liket hans tilbake til Trondheim. Gift 2.gang 1664 i Trondheim med Nils Pedersen Riberg (6.mars 1628 - 1712). Han var res.kap. til Nidaros domkirke, så sokneprest til Undal i Agder." (Zinow) | Mentzdatter, Gidsken (I2553)
|
| 2019 | "gift 2 efter indhentet pavelig dispensation." (Holbek & Brun) Yderligere børn i ægteskabet: Bjørn (Bernhard) Lunge (Dyre) (d. 21 Dec 1540, Kaliningrad, Rusland), Vibeke Ovesdatter Lunge (Dyre), til Hesselmed (aft 1515 - aft 1581 ), Iver Ovesen Lunge (Dyre), til Tirsbæk og Slumstrup (aft 1515, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting Vejle - 24 Mar 1587, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting Vejle), Tyge Lunge (Dyre), til Odden (aft 1515 - 1545), Christoffer Lunge (Dyre), til Odden (aft 1515, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting Vejle - 20 Oct 1565, Faldet ved Svarterå - Axtorna, Köinge, Halland, Sverige), Johan Lunge (Dyre) (f. aft 1515), Kirsten Ovesdatter Lunge (Dyre) (1524, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting Vejle - 8 Nov 1588, Willestrup Slot, Astrup, Hindsted, Aalborg). | Familie: Hr. Ove Vincentsen Lunge, til Tirsbæk og Kragerup / Anne Henriksdatter Friis, af Haraldskær, til Odden og Stollinggaard (F2433)
|
| 2020 | "Gift med Anders N. N. i Vedsted i Aaby Sogn, med hvem hun foruden flere Børn havde Sønnen Klement Andersen, f. 1484, henrettet 1536, bekendt i Historien under Navnet Skipper Klement, om hvem Dyrskjøt siger, at han forraadte baade sig selv og Kjærulferne ved sine daarlige Krigsanslag". (Klitgaard) | Kjærulf, Anne Andersdatter (I985)
|
| 2021 | "Gift med Claus Sture til Gammelgaard, der nævnes 1487, men var død 1508, da Hans Enke Sophie Chritiernsdatter kvitterede Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz for nogle rentepenge, skiftede 1513 med broderen Manderup og tilskødede ham den hende efter Fader, Moder og Oldemoder tilfaldne Søsterdel i Barritskov, levede 1547 i Haderslev." (Holbek & Brun) | Holck, Sophie Christensdatter (I5025)
|
| 2022 | "Gift med Dorothea, hvis våben skal have været et rødt egern, holdende en kløftet guldstok på skulderen i blåt felt, på hjelmen to af blåt og rødt delte vesselhorn." (Holbek & Brun) | Reberg, Henrik (I5197)
|
| 2023 | "Gift med greve Engelbrect. - Folkevisen om slaget ved Lena, hvor Ebbe Sunesen deltog, nævner en greve Engelbret som deltager på Ebbes og Sverkers side." (Holbek & Brun) | Ebbesdatter, (Ukendt) (I3670)
|
| 2024 | "Gift med Johannes Ranesen, nævnt 1261-67. Johannes Ranesen indgår som 2. led i DAAs stamtavle fra 1910 over slægten Rani. Sønnen Rane Jonsen, antagelig også mor til Ranes brødre Niels Rane og Peder. I hvert fald Niels og Rane må i henhold til deres navne være sønner af Johannes. - Niels Rane og hans efterslægt anvender segl delt på langs med henholdsvis et halvt hjortegevir og bjælker. Det synes umiddelbart at være en sammensmeltning af de to mest anvendte skjold i Ebbe-linjen. Der er imidlertid ingen påviselig sammenhæng. Eneste indicie er, at Ingerd af Regenstein, Jakob Sunesens datter, ejede en del gods i Stevns H., ligesom at Johannes Ranesens efterslægt ses at gøre det. Johannes kan altså være i slægt med f.eks. Ingerds far, Jakob Sunesen af Møn, men hvordan slægtskabet har været umuligt at påvise." (Holbek & Brun) | Hvide, Elisabeth Nielsdatter (I3699)
|
| 2025 | "Gift med Margrethe Erik Evertsens datter, måske den fru "Grethe Reeberss", der blev brændt og hvis gods af rådet blev kronen tildømt på retterting i Nykøbing, nemlig jordegods, sølv og rede penge, 1462 tiltalte Anders Graa på kronens vegne Niels Jepsen af Bregninge på hans moders vegne husfru Grethe, fordi de havde dulgt noget af bemeldte Gods, der så blev Niels Jepsen fradømt." (Holbek & Brun) | Reberg, Henrik (I5201)
|
| 2026 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I7136)
|
| 2027 | "Gift med væbner Peder Mogensen [Ravensberg] af Førslev (Førslev S., Øster Flakkebjerg H.) (DAA 1910, 353) (F: Mogens Tygesen [R.] og NN Brok eller Gere i Kalkerup (Fensmark S., Tybjerg H.))." (Holbek & Brun) | Halvegge, (Ukendt) Evertsdatter (I5157)
|
| 2028 | "gift Niels Kjær Christensen, Aftægtsmand ..." | Christensen, Niels Kier (I8011)
|
| 2029 | "Gift senest 6. februar 1328." (Holbek & Brun) | Familie: Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne, til Aagaard / Cecilie Pedersdatter Vendelbo (F1394)
|
| 2030 | "Gift. Skotøjsfabrikant, Bredgade 23, V. Brøndersled ... Efterlevende Hustru Oline Christine Svendsen, Bredgade 23, sidste fælles Bopæl" Dødsårsag: Mb. Brightii (link til dødsattest, hvor stilling anført som: Skomager) | Frederiksen, Frederik Magnus (I17319)
|
| 2031 | "Gifte sig senast 1253 med Benedicta, som nämnes i livet senast 1261 och var dotter av Folke jarls son Sune Folkeson i äktenskap med Helena, konung Sverker Karlssons dotter, och 1244 blivit bortrövad av östgötalagmannen Lars Petersson. Fru Benedicta ägde staden Söderköping, som hon 1250 fått av sin syster drottning Katarina och jord i Norra Vedbo hdi Småland och hade i sitt sigill en kvinna med en falk i högra handen, stående på ett krenelerat tom, omgivet av tre stjärnor (HiSig 3:129). (Adelsvapen) | Sunesdatter, Benedicta af Ymseborg (I2814)
|
| 2032 | "Gik 1621 fra Arv og Gjæld efter Niels Kaas, taxeredes 1638 kun til 28 Tdr. Hk., var død 1646, da Børnene gik fra Arv og Gjæld efter hende. Ffik 1614 af Fru Anne Krabbe Livsbrev paa Rævskjærgaard, død sidst i 1645 eller før 25 April 1646 (Hvetbo Herreds Tingbog N.)." (Holbek & Brun) | Banner, Margrethe Andersdatter (I4559)
|
| 2033 | "Gik i Horsens Latinskole til 1620, derefter i Skole i Lubeck, til han fik Plads hos Vinhandler Jesper (Caspar) Rotkopf i Kbh. 1624—30 tjente han hos Corfitz Rud til Fuglsang, 1630—32 hos Niels Trolle til Trolleholm, 1632—34 som Kornmaaler og Kældersvend hos Henrik Huitfeldt til Lillø, Befalingsmand paa Landskrona. Han rejste derpaa en kort Tid som Købmand paa Østersøen, men blev allerede 1634 Skriver hos Befalingsmanden paa Kbh.s Slot, hans gamle Husbond Niels Trolle, og siden hos dennes Efterfølger Oluf Brockenhuus til 1649, da han blev Skriver paa Kongens store Bryggers. 1650 rykkede han op i Stillingen som øverste Skriver i Rentekammeret og forlenedes med Kanonikater i Lund og Roskilde. Han har rimeligvis været en duelig Bogholder; sikkert er, at han vandt sig Velyndere inden for Centraladministrationen, hvis Chef fra 1652 var Rigshofmester Joachim Gersdorff. 25. April 1655 indsatte denne ham til Borgmester i Kbh., efter at han to Dage forinden var forordnet til Raadmand — en Tilsidesættelse af Magistratens Valgbeføjelser, som maa skyldes Regeringens Ønske om at se denne »kgl. Tjener« i Byens Forvalt- ningsraad. Sept. s. A. blev han, sammen med Joh. Steenkul og Herman Isenberg, Direktør for det nyoprettede Saltkompagni (op- hævet 1662); 1657 nævnes han som Interessent i det s. A. privilegerede »Sukkerraffinerværk«. Under Kbh.s Belejring 1658—-60 og Stændermødet 1660 træder han lidet frem. En Fortælling om, at han, mod Sikkerhed til Ejerne, skal have overladt Regeringen en Mængde Guld og Sølv, som den jyske Adel havde deponeret hos ham, for at sætte den i Stand til at købe af de Levnedsmidler, som Opdams Flaade Okt. 1658 førte til Byen, kendes kun fra en sen og usikker Overlevering. Personligt forstrakte han Regeringen med betydelige Summer, for hvilke han fra 1661 fik en Del Krongods som Eje eller Pant. 1662 overtog han sammen med sin Kollega Borgmester Christoffer Hansen en af Islands »Fjerdinger« som Monopolhandelsomraade. 1661 blev han Medlem af Lovkommissionen, 1669 Assessor i Højesteret. Ved sine fem Døtres Ægteskaber omgaves han med en Kreds af indflydelsesrige Svigersønner (Karl Henriksen Rosenmeyer til Totterupholm og Lystrupgaard, senere Præsident Hans Nansen d. Y., senere Assessor Peder Pedersen Lerche, Biskop Niels Randulf, Professor Rasmus Hansen Brochmand). — Maleri (Fr.borg). Stik af Alb. Haelwegh efter Maleri af H. Dittmers. Portrætteret paa Heinr. Hansens Maleri af Arvehyldingen 1660 (1879—80, Fr.borg). Un Universitetsprogram 1669. M. Henrichsøn (Tistorf): Ligprædiken over P. P., 31. Maj 1669, 1671. C. Giessing: Nye Saml. af Danske, Norske og Is- landske Jubel-Lærere, II, 1, 1781, S. 228 f., 234 (Tab. IV). Genealogisk og biographisk Archiv, udg. af det genealogisk-biographiske Selskab, 1840— 49, S. 169. O. Nielsen: Kiøbenhavns Hist. og Beskrivelse, III—V, 1881—89. F. J. West: Kronens Skøder, II, 1908. C. O. Bøggild Andersen: Statsomvåningen i 1660 ,936." (DBL 1933, Bøggild Andersen). Holbek & Brun (cit ?): "Fra 1640'erne havde Peder Pedersen drevet selvstændig købmandshandel i københavn, hvor han fra 15. marts 1647 ejede og beboede den nuv. ejendom Gammel Strand nr. 38 hvor grunden dengang strakte sig helt igennem til Læderstræde. Gården blev først solgt af arvingerne 1681. Desuden ejede han fra 1649 en stor grund på Slotsholmen (gl. matr. nr. 109A), hvor nu Christiansborgs Nordfløj og Thorvaldsens museum ligger; denne grund eller ejendom solgte han i 1661. Frem til 1664 havde han tillige ejet nabogrunden (nr. 109B). - Desuden ejede han i 1660'erne endnu en grund (nr. 111) på Slotsholmen. I 1664 søgte han - dog forgæves - forpagtningen af monopolhandelen på Færøerne, men i de følgende år tog han livligt del i stadens erhvervsliv. - omkr. 1650 drev han større forretninger sammen med Hans Nansen og Find Nielsen (Trellund). Fra midten af 1640'erne hørte han til kredsen af statsleverandører, idet han skaffede korn og kreaturer, som betaltes med kontanter eller evt. korn fra de kgl. len. - i 50'erne leverede han sammen med Johan Steinkuhl (Steenkuhl) bla. lammekød og fisk fra Island, humle og mel fra Danzig og jysk rug til flåden. - Omkr. 1650 drev han forretning af virkelig format med f.eks. korn og malt. I 1655 - vel ved datteren Elses bryllup - bevilligede kongen ham tre store dyr, som jægermesteren skulle skyde i Skåne, og tre dådyr fra den kgl. vildtbane. I 1655, da han om foråret var blevet borgmester, blev han i september sammen med Johan Steenkul og Herman Iserberg direktør for det nyoprettede Saltkompagni, der igen blev ophævet 1662. og i 1657 nævnes han som interessent i et nyt sukkerraffinaderi. Under Svenskekrigene og Københavns belejring 1657-60 samt stændermødet 1660 trådte Peder Pedersen lidt i baggrunden. - En fortælling om, at han mod sikkerhed til ejerne skulle have overladt regeringen en mængde guld og sølv, som den jyske adel havde deponeret hos ham, for at sætte den istand til at købe af de levnedmidler, Opdams hollandske flåde i oktober 1658 førte til byen, kendes kun fra en sen og usikker overlevering. Men personligt forstrakte han regeringen med betydelige summer, for hvilke han 1661 fik en del kronegods til eje eller som pant. 1662 fik han sammen med borgmester Christoffer Hansen en del af Islands "fjerdinger" som monopolhandelsområde. Og i 1660'erne leverede han varer til staten i stor stil og samarbejdede i øvrigt med sin efterhånden pæne samling af indflydelsesrige svigersønner og deres slægtninge indenfor hovedstadens toneangivende kredse. I 1661 var han blevet medlem af den lovkommission, hvis virksomhed mange år senere resulterede i Christian V's Danske Lov, ligesom han i 1669 blev assessor i Højesteret. Men samme år døde han, hvorpå enken synes at have drevet noget af handelshuset videre." Giessing (1781) beretter om hans indsaats under Københavns belejring, hvor han sørgede for at betale den hollandske undsætningsflåde. Også omtalt i Jens Kruuse: "Min hat sidder Skævt". Se også biografi i Kjøbenhavns Historie | Pedersen, Peder (I2353)
|
| 2034 | "Gik i skole i Flensborg. Lærte landvæsen på Sk.....gård og var forvalter på flere gårde i Angel. Den 1. maj 1836 købte han Skjoldager i Gram (Sønderj.) Familien Lautrup stammer fra Flensborg, hvor den ældste vi kender, Christian L. ejede den såkaldte Lautrups Mølle i St. Jørgensby. Denne er en vandmølle, som nævnes allerede i begyndelsen af det 17. århundrede. Dens navn er fundet på regn fra 1608 og 1624. Den brændte 15. juni 1904." (Schrøder) | Lautrup, Aegidius (I12153)
|
| 2035 | "Gitte Kirstine Frederiksen f. Nielsen. Enke efter bogholder Jakob Frederiksen, der døde i Skagen 29. august 1954 og til hvem hun viedes 17. marts 1918 i Hjørring, Sct. Catrinæ Kirke ... Sidste fælles bopæl: Hans Baghsvej 4, Skagen ...Hæmmorhagia cerebri". | Nielsen, Gitte Kirstine (I18281)
|
| 2036 | "Giver 1469 sin kære "svoger" Christoffer Lykke og sin kære "søster" fru Margrethe (Høg) tilladelse at afhænde deres gods i Himmer- eller Ommersyssel, solgte 1471 med faderen gods til hr. Johan Oxe, levede 13. juni 1473 og kvitterede da hr. Axel Lagesen for en fjerdedel af hvad Knivholt stod i pant for, var vist før sin død ridder, thi 1484 gav hr. Engelbrekt hr. Axel Lagesen fuldmagt at tale på Knivholt og anden arv efter sin datters død Kirstine, hr. Oluf Lunges Hustru, vistnok død som slægtens sidste Mand." (Holbek & Brun) | Lunge, Hr. Oluf Olufsen til Odden (I6588)
|
| 2037 | "Gjedde, Frederik Eiler, 1641-1717, Søofficer, Stiftamtmand, var Søn af ndfr. nævnte Ove G. Han nævnes første Gang 1677 som Chef for Orlogsskibet «Neptunus», hvormed han 1. Juli deltog i Slaget paa Kjøge Bugt og sekunderede Niels Juel saa godt, at han med Ære omtaltes af denne til Kongen; kort Tid efter forfremmedes han til Schoutbynacht. 1687 udsendtes han som Viceadmiral til Nordsøen med en liden Eskadre for at forjage Sørøvere; 2 Aar senere var han atter underlagt Hovedflaaden under Niels Juel, der dog ikke udrettede noget dette Aar. 1695 førte han Kronprinsens Brud, Prinsesse Louise af Meklenborg, fra Warnemünde og var Aaret hernæst Chef for en Øvelseseskadre i Sundet. Aar 1700 havde han en Kommando i den store Flaade, som under Gyldenløve skulde forhindre Svenskerne under Wachtmeister i at forene sig med en engelsk-hollandsk Flaade; imod Forventning gik Wachtmeister gjennem Flinterenden, medens G. passede paa i Drogden, og Foreningen blev derved alligevel iværksat. Flaaden maatte nu indskrænke sig til at forsvare Hovedstaden og kunde saaledes ikke forhindre, at Svenskerne 4. Avg. landsatte Tropper ved Humlebæk; 14 Dage senere sluttedes dog Krigen ved Freden i Traventhal. 1702 blev G. hvid Ridder. 1704-6 var han ansat som Overdirektør for Norges Indrulleringsvæsen, af hvis Ordning han indlagde sig en Del Fortjeneste. 1707 udnævntes han til Gehejmeraad; 1710-12 og senere 1712-13 var han Medlem af General-Kommissariatet i Søetaten. 1713 afgik han fra Marinens Tjeneste og ansattes som Generalpostdirektør, derefter (s. A.) som Stiftamtmand i Fyn, hvor han forblev til sin Død, og hvor han ejede Godserne Hindema og Nordskov i Svendborg Amt. G. var 3 Gange gift: 1. (1682) med Susanne Elisabeth Adeler (f. 13. Nov. 1663 d. 3. Marts 1685), Datter af Admiral Cort A.; 2. (1687) med Sophie Amalie Løvenhjelm (f. 6. Sept. 1671 d. 21. Okt. 1698), Datter af Generallieutenant Hans L.; 3. (1707) med Abel Cathrine v. Buchwald. Han havde 3 Sønner, for hvilke Ludvig Holberg i 1709 var Lærer. I en anonym Supplik fra Odense 1716 erholder G. kun et daarligt Skudsmaal; Beskyldningerne vare saa grove, at Kongen beordrede Summus Theologus, Dr. Bartholin til i Forening med 2 Provster at undersøge Sagen; forinden var G. imidlertid død, og Anklagen, som formodentlig, efter hvad der i øvrigt findes oplyst om ham, næppe har været retfærdig, bortfaldt dermed. I Skrivelser til Konseillet fra den Tid, han var i Admiralitetet, angaaende Stridigheder med Kollegiets øvrige Medlemmer om Lægen Jens Bing (II, 272) viser han sig som en sindig og fordomsfri Karakter. Han døde i Odense 13. April 1717. (Hist. Tidsskr. 3. R. I, 117 ff.; C. With.)" (DBL 1. Udg.) "til Nordskov (Salling H.), solgt 1700, Hindema (Vinding H.), som 1690 blev ham tilskjødet af Svigerfaderen, og Vraagaard (Hindsted H.), kjøbt 1669 -, deltog 1677 i Slaget i Køge bugt som Skibschef, Schoutbynacht, Viceadmiral, 1697 Admiral, 1702 hvid Ridder, 1704—6 Overdirektør for Indrulleringsvæsenet i Norge, 1707 Gehejmeraad, 1710—13 Deputeret i Sø-Etatens Generalkommissariat, 1713 Generalpostdirektør og Stiftamtmand i Fyn. 1711 Generalpostdirektør, 1713 Stiftamtmand. [2] 1676 Kaptajnkommandør, 1683 Viceadmiral, angives s. A. i Underadmiralitetsrettens Protokol at være Søn af Brostrup G. og Brodersøn af Knud G. (!), en i Betragtning af, at han selv var Præsident i denne Ret højst påfaldende forveksling med hans Brodersøn af samme Navn | Giedde, Frederik Eiler R. (I6726)
|
| 2038 | "Gjertrud Albertsdtr. Albert Hansen Tejlmanns Enke, født her i Marstal, 48 Aar". | Albertsdatter, Gjertrud (I5953)
|
| 2039 | "Gjøe, Albert, –1558, en Søn af nedennævnte Hr. Mogens G. (d. 1544) og hans 1. Frue, var 1531 Hofsinde, deltog siden i Slaget ved Svendstrup, hvor han blev saaret og fangen, men kom løs ved Aalborgs Indtagelse. Da var han alt, siden 1532, trolovet med den den Gang 10aarige Anne Ottesdatter Rosenkrantz, der var en af Arvingerne til betydeligt Jordegods i Norge. Paa Grundlag heraf søgte hans Fader at skaffe ham Bergenhus Len efter Hr. Eske Bille; men denne Plan strandede, ligesom ogsaa senere A. G.s Forsøg paa at skaffe sig selve den norske Arv mislykkedes. Alt i Faderens levende Live synes han at have faaet overdraget Gunderslevholm, og ved Faderens Død fik han Part i de fleste af dennes mange Hovedgaarde: Krænkerup, Torbenfeld, Clausholm, Avnsbjærg og Græse, hvorimod Gunderslevholm tilfaldt hans Broder Eskil. Han udkjøbte sin Medarving Herluf Trolle af Krænkerup, ligesom Enken samlede Torbenfeld. A. G., der 1535 var Kongens Fodermarsk, havde flere betydelige Forleninger og synes i det hele at have været den mest fremragende af Hr. Mogens G.s i øvrigt temmelig ubetydelige Sønner. 1535-40 var han Lensmand paa Stege og 1540 en kort Tid paa Dragsholm. Efter sin Fader arvede han Pantelenet Tordrup, 1548 ombyttet med Gjerlev og Nørhald Herreder, som indløstes 1552, da han blev Lensmand paa Skanderborg, hvor han døde 24. Juni 1558. A. G. har 1548 udgivet et lidet, gudeligt Skrift, forsynet med en Fortale og gjennemset af Peder Palladius, hvilket ikke er uden Interesse. Fru Anne Rosenkrantz, der overlevede ham i 31 Aar, var en myndig Dame, der i sin lange Enkestand paa forskjellig Maade spillede en fremtrædende Rolle. De efterlode sig 4 Børn. (Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 579 ff. ; (Thiset)." (DBL, 1. Udg.) "til Krenkerup, Torbernfeld, Gunderslevholm, Græse, Clausholm og Avnsbjerg, 1531 Hofsinde, blev saaret og fangen ved Svendstrup, men slap løs ved Aalborgs Indtagelse, var 1535 Fodermarsk, 1535—40 Lensmand paa Stege, 1540 paa Dragsholm, 1544—48 paa Torup, 1548—52 forlenet med Gjerlev og Nørhald Herreder, 1552 —58 Lensmand paa Skanderborg." (Holbek & Brun) | Gøye, Albrecht til Krenkerup, Torbernfeld, Gunderslevholm, Græse, Clausholm og Avnsbjerg (I4651)
|
| 2040 | "Gjøe, Eskil, –1506, Rigsmarsk, var eneste Søn af Hr. Mogens G. til Krænkerup og dennes 2. Hustru, Ide Eskilsdatter Falk til Gisselfeld. Da hans ældre Halvbroder døde før Faderen, arvede E. G. ikke blot sin Moders Gaard Gisselfeld, men ogsaa den fædrene, Krænkerup. Alt Faderen, der nævnes sidste Gang 1450, var en anset og dygtig Mand. E. G. maa ved hans Død have været ganske ung, ja umyndig, thi det siges, at han i sin Ungdom havde Herluf Skave til Værge, men han var dog alt Ridder, da han første Gang nævnes, et godt Vidnesbyrd om, hvor aaben Vejen til Magt og Ære laa for ham, - og han vidste hensynsløst at følge den. En god Økonom med sine Penge var han fra Barnsben og en drabelig Godssamler, det hørte til Slægtens Traditioner, ikke saa, at han ved sin Død kunde skrive sig til et større Antal Hovedgaarde, tvært imod, det var lige det, han kunde efterlade sine 3 Børn en anseligere Hovedgaard hver foruden deres Mødrenearv; men derimod var han altid, lige til sin Død, travlt beskæftiget med ved Pant og Kjøb at samle smaa Adelsgaarde og Bøndergaarde, hovedsagelig paa Laaland, hvor hans Virksomhed sikkert var aldeles minerende for den der endnu paa hans Tid. levende Smaaadel. Det er betegnende, at han kun sjælden indlod sig paa Godstransaktioner, være sig Pant eller Kjøb, med sine jævnlige. Kun ved Opgjøret af det ham efter Moderen tilfaldne, saakaldte store Pant i Skaane var han paa Nippet til et Sammenstød med en lige saa forslagen Godssamler som han selv, Hr. Johan Oxe; men til alt Held for ham døde denne gamle Herre, saa at Hr. E. kun fik at bestille med Enken og Børnene, der dog voldte ham Bryderi nok, men ogsaa gave ham Lejlighed til en fordelagtig Forretning, hvorved han kom i Besiddelse af den Skaanske Hovedgaard Tordsø Til Dels af sit skaanske Pantegods oprettede han Herresædet Tunbyholm. Hans offentlige Virksomhed gav ikke den private noget efter. Senest fra 1471 og til 1495 var nan Lensmand paa Aalholm, derefter til sin Død paa Lindholm i Skaane. 1473 deltog han i den store Sendefærd til England og Skotland; før 1481 blev han Rigsraad og deltog som saadan 1483 i Mødet i Kalmar og ligeledes i de senere Møder sammesteds og i Lødese. Ved Claus Rønnovs Død 1486 blev han dennes Efterfølger som Marsk og anførte i denne Egenskab den danske Hær paa Toget i Sverige 1497, som førte til Landets Erobring. Om han personlig har deltaget i de følgende Krigstog i Ditmarsken 1500 og i Sverige 1502, er ubekjendt. E. G., der døde 20. April 1506 paa Tordsø, efter i sit Testamente gavmildt at have betænkt Kirker og Klostre, var 2 Gange gift, først med Mette Rosenkrantz, Datter af Rigshofmesteren Hr. Erik Ottesen R.; hun skjænkede ham bl. a. de 2 bekjendte Sønner Hr. Mogens og Hr. Henrik og skal have klostergivet sig. Hans anden Hustru, med hvem han ej havde Børn, var Sidsel Brahe, der af Lunds Ærkebiskop var løst fra sin tvungne Trolovelse til Hr. Jon Bing. Hun levede endnu 1532. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 32 ff. ; (Thise)." (DBL, 1. Udg.) "til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm, var alt 1459 ridder og skrev sig da til Herrestad, solgte 1470 med Jens Poulsen Grip deres andel i Kragerup Hovedgaard til Claus Bryske, var 1471 høvedsmand på Gladsaxe, 1471-95 lensmand på Aalholm, 1473 sendefærd til England og Skotland, var 1481 rigsråd, deltog 1483 og følgende år i Kalmarmøderne, 1486 rigsmarsk, 1495-1506 lensmand på Lindholm, anførte 1497 den danske hær i Sverige, pantsatte samme år to gårde i Rislev til sin moster fru Marine Poulsdatter Jernskjæg i Næstved, dem hun senere skænkede hr. Mogens Gøye, var en stor godssamler og erhvervede blandt andet Torsø (Vemmenhøg h.), hvor han døde den 20. april 1506." (Holbek & Brun) | Gøye, Hr. Eskild Mogensen til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm (I4654)
|
| 2041 | "Gjøe, Mogens, –1544, Rigshofmester, Reformationens berømte Forkæmper, var en Søn af ovennævnte Eskil G. (d. 1506). Hans Fødselsaar er ukjendt; dog falder det rimeligvis ikke længe efter 1470, siden han allerede 1492 nævnes som kongl. Hofsinde og ikke ret mange Aar efter blev gift med den rige Mette Albrechtsdatter Bydelsbach, med hvem han tidlig kom i Besiddelse af Torbenfeld (nu Frydendal), Gunderslevholm og Græse i Sjælland, Løgismose i Fyn, Clausholm, Skjærvad og Kjeldkjær i Jylland. Som Mødrenearv tilfaldt ham Skjærsø i Jylland, som Fædrenearv Krænkerup paa Laaland, som han allerede før Faderens Død var i Besiddelse af. Denne Rigdom forøgedes efterhaanden ved store Kjøb; saaledes afkjøbte han sin Søster Ide G. dennes Arvepart Tunbyholm i Skaane, da hun blev gift udenlands; senere kjøbte han Avnsbjærg i Jylland af Rasmus Clementsens Arvinger (IV, 12). Hertil kom udstrakt Kjøbstadsgods næsten i alle Rigets større Stæder, Pant i Tordsø i Skaane og en Tid lang Besiddelsen af Gisselfeld (S. 68). Ikke uden Grund siger Huitfeld derfor: «Hans Lige paa Jordegods haver ikke været her eller i Tyskland udi nogle Hundrede Aar.» En Mand, der tidlig kom til at indtage en saa betydelig Plads i Aristokratiets Rækker, og som desuden var i Besiddelse af ualmindelige Evner, en klar Forstand, stor administrativ Dygtighed, en rolig, sindig og ridderlig Karakter, der skaffede ham Anseelse baade hos høje og lave, maatte under de daværende Samfundsforhold komme til at spille en stor Rolle. Allerede 1501 nævnes han som Ridder og er maaske allerede bleven det ved Kong Hans’ Kroning i Stockholm 1497. I Aaret 1501 forlenedes han med Torup (Frijsenvold) med de dertil liggende Gjerlev, Galten og Hovlbjærg Herreder, hvori han 1502 fik Pant for sig og Arvinger. S. A. eller i Begyndelsen af 1503 blev han allerede Medlem af Rigsraadet og synes samtidig at have været forlenet med Stegehus og Møen, hvorfra han o. 1505 forflyttedes til Aalborghus, som han beholdt til 1516. Han deltog i de forskjellige Krigstog til Sverige og i Tidens vigtigste Statshandlinger, saaledes i Forhandlingerne i Kiel 1506 med Hertug Frederik og Lybekkerne, i Malmøfreden 1512, ledsagede Kong Hans paa dennes sidste Rejse i Jylland og var tilstede ved hans Død i Aalborg i Febr. 1513. En endnu betydeligere Stilling kom M. G. til at indtage under Christian II. Han stod i Spidsen for det Gesandtskab, som Kongen 1514 sendte til Kejser Maximilian for at bejle til dennes Sønnedatter Elisabeth, hvorfor M. G. s. A. i Brüssel paa Kongens Vegne viedes til den unge Brud. Ved Dronningens Kroning i Kjøbenhavn det følgende Aar bar M. G. Sværdet og var maaske alt den Gang udnævnt til Marsk, en Stilling, han i alt Fald kort efter indtog og beholdt under hele Kong Christians Regering, og hvormed ogsaa en Del af Rigshofmesterens Forretninger synes forbundne, efter at Kongens Hofmester Niels Eriksen Rosenkrantz i Nov. 1516 var død. S. A. forflyttedes han som Lensmand fra Aalborg til Skanderborg, en af de betydeligste Forleninger i Riget, som han derpaa beholdt lige til sin Død. Som Marsk tilfaldt ham den Forretning 1517 at fængsle Torben Oxe. Aaret før havde Kongen af M. G. kjøbt den bekjendte Gaard paa Hjørnet af Amagertorv og Helliggejststræde, hvor Sigbrit og Dyveke boede. Til Sigbrit udviklede der sig efterhaanden et stærkt Fjendskab. Som en af Aristokratiets Hovedmænd kunde M. G. ikke med Ro se paa, at en stor Del af Magten fra Rigsraadets Haand gik over til Sigbrit og hendes uansvarlige Raadgivere. Omtr. 1520 skal M. G. ogsaa have gjort Skridt til ved Pavens Mellemkomst at faa hende fjærnet; men Planen blev røbet, og fra nu af nærede Sigbrit et glødende Had til M. G.; «Kongen i Nørrejylland» kaldte hun ham spottende, og M. G. beskylder hende for flere Gange at have forsøgt «at lyve ham Halsen fra». Kongens Tillid til M. G. rokkedes dog ikke herved, og denne bevarede sin ridderlige Troskab mod Kongen saa længe som muligt. Da de jyske Rigsraader i Dec. 1522 indlode sig i Underhandlinger med Hertug Frederik, vilde M. G. derfor ingenlunde slutte sig til dem, men fik Kongen til at udbyde en almindelig Rigsdag, der skulde samles i Aarhus, og hvortil ogsaa Udsendinger fra Borger- og Bondestanden skulde indkaldes. Kongen tilbød her at ville stille Klagerne tilfreds; men dette Skridt af M. G., der kom Oprørspartiet meget ubelejlig, fremskyndede netop Oprørets Udbrud. Paa et Møde i Viborg 20. Jan. 1523 opsagde man Kongen Huldskab og Troskab og sendte Mogens Munk til Hertug Frederik. Vel havde man uden videre stillet M. G.s Navn i Spidsen for Brevene, men – hans Segl mangler; han havde saaledes aldrig tiltraadt Beslutningerne. Da Mogens Munk kort efter havde sin bekjendte Samtale med Kongen i Vejle, ytrede han ogsaa i Samtalens Løb, at i M. G. havde Kongen en tro Mand. Denne søgte endnu paa denne Tid at mægle mellem Kongen og Oprørerne; først efter at Kongen selv havde opgivet Jylland, og Hertug Frederik, der imidlertid personlig var kommen til Jylland i Spidsen for en Hær, truede M. G. og de Mænd, der endnu holdt ved Christian II, paa Liv og Gods, hvis de ikke indfandt sig til Kongehyldingen i Viborg, sendte M. G. 19. Marts fra Skanderborg sit Opsigelsesbrev til Christian II, hvori han bevidner sin Sorg over at maatte gjøre dette Skridt, men begive sig til Kongen i Sjælland turde han ikke af Frygt for Sigbrits Efterstræbelser. 26. Marts 1523 har M. G. derpaa i Viborg medbeseglet Frederik I’s Haandfæstning og blev af den kloge Konge strax udnævnt til Rigshofmester. Fra nu af var M. G. Kong Frederiks Mand, og i Følge den ridderskabelige Troskabsfølelse, der lader Ridderen tjene sin Herre, indtil han frivillig eller nødtvungen sender ham sit Opsigelsesbrev, tjente han nu den nye Konge, til hvis Politik saa mange Baand knyttede ham, med Iver og Troskab. Dog fik han flere Gange Lejlighed til at vise sin ridderlige Følelse over for Christian II og hans Slægt. Da Rigsraadet saaledes 1525 tillagde Kong Frederiks Dronning det samme Livejegods, der var tillagt Dronning Elisabeth, nægtede M. G. at tiltræde denne Beslutning og gjorde det først efter Dronning Elisabeths Død. Vel var han senere blandt de 8 Raader, der fik Tilsyn med Kong Christians Fængsel paa Sønderborg; men dog synes han at have været blandt de Raader, der holdt paa, at Lejdet skulde holdes. I Anledning af et heftigt Fejdeskrift under Grevefejden beraaber han sig paa, at han i denne Sag kun havde handlet efter sin Konges Ordre. «Jeg vil beraabe mig paa Kong Christian selv,» tilføjer han med Stolthed, «at han aldrig har beskyldt mig eller med rette kan beskylde mig, men at jeg har tjent ham som andre fremfarne Herrer og Konger her i Danmark trolig og ærlig, som en oprigtig Riddersmand bør at tjene sin Herre og Konge.» Det er ogsaa et smukt Træk i M. G.s Karakter, at han ofte tog sig af dem, der i de urolige Tider vare Gjenstand for Forfølgelse, baade i Christian II’s Tid og senere. At skildre M. G.s Virksomhed som Rigshofmester i det enkelte vilde være det samme som at skrive omtrent hele Tidens Historie. Her kun nogle enkelte Træk. Strax 1523 fulgte han Hertug Christian (III) og Johan Rantzau til Kjøbenhavns Belejring og havde stor Del i, at Staden 1524 overgaves til ham paa Kong Frederiks Vegne. Mange Fjender havde han imidlertid; han klager selv til Kongen over, at han var udsat for Bagtalelse og Bagvaskelser; han havde ogsaa, som det synes, støttet Kongens forgjæves Bestræbelser for at faa Vornedskabet paa Øerne afskaffet eller mildnet. Under den stærke Gjæring blandt Almuen, især i Jylland, i Anledning af de paalagte Skatter overdroges det M. G. 1525 at straffe de ulydige. Med Fare for sit Liv udførte han dette Hverv og synes ogsaa at have faaet Almuen foreløbig beroliget. Men imidlertid foregik der en gjennemgribende Forandring med ham selv. Tidligere havde han fulgt den katholske Kirkes Lære; han havde stiftet Messer og bestemt Gaver til Kirker og Klostre som andre Katholikker. Men i Juni 1526 optraadte han ligesom Kong Frederik aabenlyst som Lutheraner, spiste til stor Forargelse for Katholikkerne Kjød paa Fastedagene og nød Nadveren paa luthersk Vis. I disse Aar var Hr. Peder Thomesen, der nylig var kommen tilbage fra Luthers Hus i Wittenberg, senere den første evangeliske Superintendent i Vendelbo Stift, hans Huskapellan. M. G. kom rimeligvis ad denne Vej i personligt Forhold til Luther, der sendte ham sine Skrifter. Den mægtige Rigshofmesters Overgang til Luthers Lære vakte stor Forbitrelse blandt Katholikkerne. Hans egen Stilling blev derved i flere Henseender vanskelig. Som Rigshofmester og som en konservativ og lovtro Mand maatte han være de bestaaende Love lydig, og dog stod han nu som Bærer af en ny Tids Ideer, der af hans Modstandere betragtedes som en fremmed, tysk Plante, der stred mod nedarvet dansk Sæd og Skik, og som bragte Forvirring i alle Forhold. Rigsraadet var i det hele udpræget katholsk; hos en Del af den udenraads Adel og hos Almuen viste der sig derimod stærkt Røre, Lyst til at komme i Besiddelse af Kirkens store Gods og Ulyst til at svare de kirkelige Afgifter, især Bispetienderne. Vel lykkedes det Prælaterne ved svære Indrømmelser i andre Retninger paa Herredagen i Odense i Dec. 1526 at faa det verdslige Rigsraad paa eget og hele Adelens Vegne til at love Kirken sin Hjælp, «besynderlig mod Luthers ukristelige Lærdom». M. G.s Navn staar som sædvanlig i Spidsen af Brevet; men næppe kan han have tiltraadt denne Beslutning ved at sætte sit Segl under. Kort efter maatte Kongen byde ham og andre Lensmænd i Aarhus Stift at skaffe Biskoppen og Kirken deres sædvanlige Indtægter. M. G. udførte Hvervet som lovtro Mand; men med det samme forestillede han Kongen, at Almuen ikke havde helt Uret, thi Biskopperne gjorde netop Fordring paa Afgifter, der næppe vare grundede i den bestaaende Lovgivning. Paa den anden Side indgik Almuen og en Del af den jyske Adel et ligefremt Forbund mod Kirken. Forbitrelsen mod M. G. var paa denne Tid saa stor, at han endog truedes med Vold og ikke vilde indfinde sig personlig til det almindelige Hærskue i Viborg i April 1527, hvor hele den jyske Adel og højere Gejstlighed skulde give Møde, for ikke at høre deres «pukkende og spydige Ord», naar han ikke vilde indgaa den Kontrakt og Besegling, de forlangte af ham. Derimod havde han stor Del i, at Tiendesagen endelig ordnedes paa den følgende Herredag i Odense 1527. Ligesom M. G. i hele denne Sag optraadte mæglende og beroligende, saaledes optraadte han ogsaa i den følgende Tid under de Uroligheder, Christian II’s forventede Ankomst fremkaldte i Jylland. Det kom saaledes i Aaret 1531 til voldsomme Optrin paa Viborg Landsting mod den forhadte Mogens Munk; men M. G. og hans trofaste Hjælper Erik Banner (l, 512) fik ved deres Indflydelse hos Almuen de oprørte Bølger til foreløbig at lægge sig. Almuen vil kun høre dem, hedder det stadig, og i deres Len var der ingen Uro, heller ikke under Grevefejden. Især i to Retninger viser M. G.s Virksomhed for Reformationens Fremme sig, i Forholdet til de lutherske Præster og til Tiggermunkene. De første tog han under sin Beskyttelse ved at udvirke kongl. Beskjærmelsesbreve for dem, naar de vilde prædike «Guds Ord og Evangelium» eller gifte sig; de unddroges derved fra Kirkens Jurisdiktion og stilledes under den verdslige Arms Beskyttelse. Ogsaa de nyvalgte Biskopper maatte indgaa Forpligtelser til Kongen om ikke at lægge Ordets frie Forkyndelse Hindringer i Vejen. Begyndelsen hertil gjordes ved Joachim Rønnovs Udvælgelse til Biskop i Roskilde 1529, og M. G. med flere andre gik i Borgen for, at Rønnov vilde holde sine Forpligtelser. At M. G. har haft stor Del i denne Udvælgelse, er rimeligt; ja man talte endog om, at den unge Biskop vilde gifte sig, og satte hans Navn i Forbindelse med Birgitte Gjøe. – Tiggermunkene var M. G. derimod aabenbart ingen Ven af. Naar Munkene paa Grund af Tidens Trængsler havde forladt deres Klostre, betragtedes disse som herreløst Gods, der faldt ind under Kronen og Rigshofmesterens Styrelse. I Regelen bleve disse Klostre da ved M. G.s Mellemkomst skjænkede Kjøbstæderne til Hospitaler eller Raadhuse. Men han kan ikke frikjendes for af og til ved sine Hjælpere at have ophidset Borgernes Stemning mod Tiggerbrødrene og saaledes fremskyndet Klostrenes Opgivelse af Brødrene. Dette var navnlig Tilfældet med Graabrødreklostrene i Flensborg (1528), hvor M. G. selv havde faaet Brev paa Klosteret, i Randers, hvor han havde faaet Klosteret af Kongen i Bytte for Klosteret i Flensborg, fordi hans Morfader, Erik Ottesen Rosenkrantz, laa begraven her, hvorpaa han strax indsatte en luthersk Præst i Klosterkirken, i Næstved (1532), hvor hans første Hustru (d. 1513) oprindelig synes at have haft sit Hvilested, i Kalundborg, hvor han da (1532) var Lensmand, og til Dels i Horsens. Det er disse Forhold, der hos Munkene skaffede M. G. Benævnelser som «Djævelens Tjener og Drabant», og som i nyere Tid have skaffet ham Benævnelsen «Klosterstormeren». Naar undtages Forholdet med Randers Kloster, synes M. G. dog aldrig at have skaffet sig personlige Fordele herved. Det egentlige Kirke- og Klostergods synes han aldrig at have forgrebet sig paa; i hans Jordebog kan næppe eftervises mere end 4 Bøndergaarde, han har erhvervet fra Klostre, og alle 4 ved Kjøb. At skildre M. G. som en fræk Kloster- eller Kirkestormer er derfor en stor og vildledende Overdrivelse. Han stod i den Henseende maaske renere end mange af hans katholske Medbrødre i Raadet. Ved Kong Frederiks Død (10. April 1533) stod M. G. paa sin Magts Højde. Ved Siden af sine umaadelige private Ejendomme, der stadig forøgedes, havde han i Forlening Kalundborg med Samsø og 3 Herreder i Sjælland, Skanderborg med 7 Herreder og Torup i Jylland med 3 Herreder foruden forskjellige Smaalen hist og her samt Gavnø og Ring Nonneklostre. Men der begyndte nu en katholsk Reaktion, som en Tid hemmede hans Virksomhed. For ham var aabenbart Sikringen af Ordets frie Forkyndelse som i Kong Frederiks Dage og derigjennem Evangeliets FVemme det vigtigste. Dette Maal kunde naas med Kong Frederiks ældste Søn, den lutherske Hertug Christian, paa Danmarks og Hertugdømmernes Trone, støttende sig til Rigets tidligere Forbundsfæller, de nu lutherske Stater Sverige og Lybek, som Modvægt mod den mægtige katholske Kejser Carl V og Holland. Med Kong Gustav stod M. G. derfor i dette Aar i en livlig Brevvexling; han opfordrede Kongen til som Slægtning af Biskop Joachim Rønnov at opmuntre denne til at fremme Evangeliets Sag, hvilket Kong Gustav ogsaa gjorde, ligesom denne kraftig opmuntrede M. G. under den megen Modstand, han mødte, til at holde fast ved Evangeliets Sag, og det er formodentlig ogsaa paa denne Tid, at Luther sendte en Skrivelse af lignende Indhold til M. G. Hvad Lybek angaar, vil den lybske Krønnikeskriver Reimer Kock vide, at M. G. var stemt for, at Danmark skulde holde sine tidligere Løfter til denne Stat og ratificere den Traktat, som Jürgen Wullenwever i denne Hensigt bragte med til Kjøbenhavn under den Herredag, som ved St. Hansdagstid 1533 holdtes i Anledning af Kongevalget. Hvis denne Politik var bleven fulgt, havde man maaske undgaaet Grevefejden; men M. G.s Planer krydsedes fra to Sider. Rigsraadets katholske Flertal med Biskopperne i Spidsen vilde fremfor alt ikke have en Lutheraner paa Tronen, men den unge Hertug Hans. Kongevalget blev derfor af Hensyn til Norge udsat til St. Hansdag 1534, for at man da kunde faa Nordmændene med; man vilde da i Mellemtiden benytte Lejligheden til netop at sikre den katholske Religion. Da M. G. tillige med Erik Banner og maaske et Par andre Rigsraader nægtede at besegle den Reces, der i den Anledning vedtoges, medførte dette i Forening med Kongevalgets Udsættelse saa stor Uenighed i Raadet, at M. G. og Erik Banner nedlagde en bestemt Protest mod Rigsraadets hele Færd og derpaa hemmelig om Natten forlode Kjøbenhavn. Det katholske Rigsraad forviste nu Hans Tausen fra Kjøbenhavn, og nogle Dage senere sendte de Wullenwever et Afslag. Den anden Side, hvorfra M. G.s Planer vare krydsede, var nemlig Hertug Christians egne Raader, der af Fjendskab til det demokratiske Lybek havde faaet sluttet et Forbund mellem Hertugdømmerne og Nederlandene, som Danmark nu sluttede sig til, ligesom man nu maatte indgaa en saakaldt Union med Hertugdømmerne. Efter Herredagen begav M. G. sig til Gunderslevholm, hvor Hans Tausen fandt Beskyttelse hos ham, hvorpaa han kort efter i Forening med sin Datter Birgitte hos Joachim Rønnov udvirkede Hans Tausens Tilbagevenden til Kjøbenhavn. Selv ilede han kort efter til Jylland af Frygt for, at Almuen skulde begynde Opløb af Forbitrelse over Prælaternes Færd, hvilket han da vilde søge at afværge. Med Bitterhed udtaler han sig paa samme Tid om Rigsraadets Færd over for Kronens Rettigheder i den kongeløse Tid. M. G. og Erik Banner paa den ene Side, Jørgen Kock og Wullenwever paa den anden Side søgte endnu paa denne Tid at bevæge Hertug Christian til at overtage Regeringen; men da han forlangte et Valg af Rigsraadet, førte disse Bestræbelser ikke til noget; Borgmestrene fattede da den hemmelige Plan at rejse Christian II’s Fane, og der indtraadte saaledes en Spaltning i selve det lutherske Parti. M. G. holdt imidlertid fast ved sin Plan; da Lybek om Foraaret 1534 pludselig overfaldt Holsten, samlede han det jyske Raad i Ry ved Himmelbjærget (4. Juni) og søgte, som det synes, her at virke for Hertug Christians Valg paa den til St. Hansdag forestaaende Herredag. Der sendtes ogsaa paa denne Tid Skrivelse til Malmøboerne fra M. G. og Erik Banner om Hertugens Valg; de svarede, at de vilde slutte sig til dem; men imidlertid udbrød der Oprør i Malmø; den hemmelige Plan kom til Udbrud. Kjøbenhavns Borgere opfordrede (7. Juni) under disse Forhold M. G. til at komme til dem, «paa det at den evangeliske Handel og Guds Ære maatte fremmes». Fra Grev Christoffer kom i de samme Dage et Brev (af 27. Maj) til M. G., hvori han opfordrede denne til, som uskyldig i Lejdebruddet mod Christian II, at slutte sig til ham. Imidlertid landede Greven pludselig paa Sjælland (23. Juni). Uden at tænke paa sine store Godser og Forleninger paa Øerne samlede M. G. imidlertid atter det jyske Raad og en Del af den menige Adel i Ry (4. Juli), hvor Biskopperne da ved Adelens truende Holdning bleve nødte til at slutte sig til Hertug Christian. En Deputation med M. G. i Spidsen sendtes til Hertugen for at tilbyde ham et Valg; 17. Juli afgav Hertugen i Preetz sine Erklæringer herom, hvorpaa M. G. ledsagede ham til den foreløbige Hylding i Horsens 18. Avg. Da Clements-Fejden imidlertid var udbrudt, samlede M. G. efter det for Adelen ulykkelige Slag ved Svendstrup (Okt. 1534) en Styrke af Adelsmænd og Bønder ved Gudenaa og reddede herved det østlige Jylland. Han indsattes derpaa af Christian III til Statholder i Jylland sammen med Biskop Ove Bille, ledsagede Kongen til den endelige Hylding i Viborg i Marts 1535, søgte paa flere Maader at mildne Sejerherrernes Strænghed og sendtes ogsaa senere tillige med Erik Banner til Vendsyssel for at virke dæmpende paa Almuen, der truede med atter at rejse sig paa Grund af de strænge Straffedomme. Selv udrustede han et Skib, der deltog i Peder Skrams Togter. Da Krigen senere trak over til Sjælland, fik han atter Kalundborg i Forlening, ligesom han i Forening med Ove Bille o. fl. indsattes til Statholder i Sjælland med Sæde i Roskilde. Ogsaa paa denne Tid søgte han at virke mæglende og mildnende; han udvirkede saaledes, at der gaves Amnesti til Svendborg og Nyborg Borgere for deres Frafald, og deltog i de Underhandlinger, der førte til Malmøs Overgivelse. I det Møde, som Kong Christian efter Kjøbenhavns Overgivelse om Aftenen 11. Avg. 1536 holdt med sine holstenske Raader og sine Landsknægtoberster om Biskoppernes Fængsling, deltog M. G. ikke. Derimod kaldtes han efter Fængslingen om Morgenen 12. Avg. tillige med de øvrige verdslige Raader til Kongen og har medbeseglet den Revers, der blev aftvungen det verdslige Raad om at finde sig i Statsforandringen. Naar Kong Christian i et Brev til en tysk Fyrste fortæller, at han ogsaa havde villet fængsle hele det verdslige Raad, men at det blev afvendt ved Forestillinger af flere af hans tyske og danske Raader, hos hvem han altid havde fundet Troskab, saa kan man vel sikkert slutte, at M. G. har været blandt disse; thi der var sandelig ingen, der havde vist Kong Christians Sag større Troskab. Han har saaledes ved sin Optræden virket til, at Danmarks Rige ikke blev et værgeløst Bytte for Kongens tysk-holstenske Omgivelser. En luthersk Konge sad nu paa Tronen, Reformationen blev indført. M. G.s Politik havde sejret, om end anderledes, end han havde tænkt sig. Rigshofmesterværdigheden beholdt han lige til sin Død; men hans Virksomhed er nu mindre fremtrædende end tidligere. Hertil bidrog maaske ogsaa Alderdomssvaghed; i sine senere Aar klager han ofte over Sygdom. Sidste Gang, han i Følge Kancelliets Brevbøger har forebragt Sager for Kongen, er 7. Maj 1537. I alle vigtigere Møder og Herredage deltog han dog, sidste Gang 28. Nov. 1542. Til Kongens Kroning i Avg. 1537 var den gamle Herre endnu indbudt til «at rende (turnere) med kgl. Majestæt». – Hans sidste Aar formørkedes af en hæslig Familiestrid med hans unge Dattersøn Peder Oxe, med hvis Slægt M. G. fra Faderens Tid havde arvet en bitter Strid. Med hensynsløs Kraft og juridisk Kløgt kastede den unge Peder Oxe sin gamle Morfader ud ikke blot af Oxernes gamle Ejendom Tordsø, men ogsaa af Gjøernes Fædrenegaard Gisselfeld (jvfr. ovfr. S. 70). «De handle med mig paa min Alderdom, som de ville», skriver M. G. bittert kort før sin Død, der indtraf paa Skanderborg Slot Palmelørdag eller -søndag (5. ell. 6. April) 1544, faa Dage efter at han havde fejret sin Datter Mettes Fæstensøl med Just Høg til Vang. – Han ligger begraven i Voldum Kirke ved Clausholm. Efter Mette Bydelsbachs Død (9. Nov. 1513) havde han ægtet Margrethe Sture, Datter af Claus S. til Gammelgaard i Slesvig; hun var allerede død i Barselseng i Dec. 1528. Med sin første Hustru havde han 8 Børn, deriblandt de ovennævnte Sønner Axel, Eskil og Albert samt Døtrene Sophie (II, 237), Elline og Birgitte; med den sidste Hustru havde han 9 Børn, deriblandt de ovfr. anførte Christoffer og Falk. (Hofman, Dsk. Adelsmænd I. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; Hist. Tidsskr. 4. R. III og V; 5. R. V, 334 ff. ;Elline Gjøes Jordebog. ; (A. Heise".(DBL, 1. Udg.) "til Krenkerup, Skjærsø (Mols herred), arvet efter moderen, Avnsbjerg (Lysgaard herred), købt 1529, og Torsø, var 1492 hofsinde, lensmand på Stegehus, var 1501 ridder, 1502-44 forlenet med Torup, var 1503 rigsråd, 1505-16 lensmand på Aalborghus, deltog fra nu af i alle vigtigere statshandlinger, stod 1514 i spidsen for det gesandtskab, som kongen sendte til kejseren for at fri til frøken Elisabeth, til hvem han på kongens vegne viedes, 1516-44 lensmand på Skanderborg, var 1518 rigsmarsk, sluttede sig 1523 kun nødig til kong Frederik I., der straks udnævnte ham til rigshofmester og gav ham livsbrev på Gavnø Kloster, gik få år efter over til lutheranismen og deltog ivrig i dennes indførelse, fik 1532 livsbrev på Ring Kloster, 1533—35 lensmand på Kalundborg, spillede atter den mest fremragende rolle under grevens fejde og ved Hertug Christians kongevalg, 1534 statholder i Jylland og senere s. å. i Sjælland." (Holbek & Brun) | Gøye, Hr. Mogens til Krenkerup (I4649)
|
| 2042 | "Glausen, Anna, født Haderslev 20/5 1920 datter af købmand Oluf Matthiesen Thielst og Elisabeth Cathrine Bramsen, gift med Walter Glausen, Svejts. Uddannet som børnehavelærerinde. Adresse: Frutigen, Svejts." "Glausen, Anna, husmoder, f. Had. 20. 5. 20 (F: købm. Oluf Matthiesen Thielst og Elisabeth Cathrine Bramsen), g. Frutigen, Schweiz, 16. 4. 49 m. urestensliber Walter Glausen, f. Frutigen I. 7. 06. — Udd. som børnehavelærerinde. Grosse Frutigen, Berner Oberland, Schweiz." | Thielst, Anna (I13228)
|
| 2043 | "Glen Jensen Larsen, age 93, passed away March 6 after a battle with cancer. He was born June 11 1909 to Lauritz Marius Larsen and Maren Cathrine (Mary Kate) Jensen Larsen in Cernterfield, Utah. Her married Roberta Fjeldsted, also of Centerfield on October 1, 1930. Their marriage was solemnized on June 16, 1965. Glen and Roberta lived in Centerfield, later in Ely, Nevada and then moved to LaGrande, Oregon in 1941, Glen worked as a Fireman and then Engineer for the Union Pacific railroad. He enjoyed travelling and visiting with family and friends. He is remembered as Grandpa, and Unvle Glen, with candy in his shirt pocket and a hug for everyone. He is preceded in death by his parents and sisters: Olive, Mabel Follet Blayney, Ina Monson, Doris Stasny, and brothers: Linden, Harvey, Elmer, Neil and Chesney. He is also preceded in death by hs wife Roberta and one son, Darvell, S. Larsen. he is suvived by his other children Dale (Dawn) Larsen, Sharon (Ralph) Nelson, Roger (Marie) Larsen and 17 grandchildren, and 55 great-grandchildren. A viewing will be held Sun March 9, 2003 at 5:00-7:00 p.m. at Jenkins-Soffe Fineral Chapel ... A funeral service will be held Mon., Mar 10, 2003, at the Centerfield 1st Ward ... | Larsen, Glen Jensen (I17771)
|
| 2044 | "Glenna Rae Larson Carpenter, treasured wife, mother, grandmother, sister, aunt, and friend to all passed away peacefully with her husband and children by her side on January 4, 2021 of heart failure. She was born on August 1, 1944 in the small community of Mayfield, Utah to Byron and Eula Larson. She loved her small town and the many large family gatherings growing up. We know that when she passed, she had a joyous reunion with her parents and sister Beth Ann, who left Mom’s life too soon. Mom married our dad, Art Carpenter, her eternal companion on June 7, 1968 in the Manti Temple. They celebrated 52 wonderful years together. Mom and Dad enjoyed living a short time in Hawaii when they were first married and then moved to Ogden where they raised three wonderful daughters whom she absolutely adored and spoke with daily as well as her favorite son. As a homemaker, she created a home full of love, a place where everyone felt welcome, and memories that will be forever cherished. Mom’s life was full of Christlike service. She never put her own needs before those of others. After losing her father when she was only 19 years old and her only sister just a few years later, Mom took great care of her mother who had experienced loss in her life and had numerous health problems for nearly 30 years. Mom never complained about spending this time with her mother and was with her to the end. She loved serving others and bringing smiles to everyone’s faces. She did everything she could to serve people and put their needs above her own and she never rested. She was an active member of the Church of Jesus Christ of Latter Day Saints and faithfully served in many callings. Her favorite calling was that of a ministering sister. She loved ministering to those around her and truly cared about people, never judging anyone. Her greatest joy in life came from her family. She loved spending time with her children and grandchildren and reading stories to them. She was everyone’s greatest support and their loudest cheerleader. She could clearly be heard cheering from the stands at sporting events or smiling proudly at recitals, and she was always proud of everyone (win or lose). She looked forward to family parties and she made each one special, whether it was cooking fantastic meals, playing cards, letting the grandkids win at games, or putting on a massive Easter Egg Hunt in her backyard, everyone loved spending time with Grandma. Glenna Rae is survived by her husband and four children; RaeAnn (Mark) Jarvis, Trudy (John) Evans, Amy (Justin) Hoyal and Chad (Kristina) Carpenter along with 17 much beloved grandchildren; Cody (Lauren), Aaron, Carly, Abby, Kaylee, Parker, Alexander, Cristian, Isabel, Rebecca, Zane, Coleman, Aidan, Zoey, Hayden, Hunter, and Sienna. She is also survived by her favorite brother Arlo (Darlene). She was preceded in death by her parents Byron and Eula and her sister Beth Ann. The family would like to thank the Emergency Room staff and Cardiovascular Unit at McKay Dee Hospital for the wonderful care they provided. It was hard for Mom to let other people help her, because she never wanted to put people out and even apologized daily to the hospital staff for having to help her. Glenna Rae’s loving legacy will live on in the hearts and minds of everyone she interacted with and lovingly served. A viewing will be held on Friday, January 8th from 6-8 pm at Myers Mortuary (845 Washington Blvd.). The funeral will be held on Saturday, January 9th at 11:00 a.m. at the LDS Paradise Acres Ward building (236 Porter Avenue, Ogden, Utah 84404) and will be live streamed at myers-mortuary.com on Glenna Rae’s obituary. Interment will be at the Washington Heights Memorial Park. In lieu of flowers, please find a couple of LDS Missionaries and buy them lunch as Mom always did. If you don’t see missionaries, please donate to the General Missionary Fund." | Larson, Glenna Rae (I17748)
|
| 2045 | "Godfrey Sorenson, aged 31 years, who came to Sioux Falls about a year ago from Brookings, died yesterday morning at a local hospital for carcinoma. He was employed by Gardner Bros. Funeral services will be hels tomorrow at 2 p.m. and burial will be made in Mt. Pleasant cemetery. A Brother at Brookings survives him." (Gengivet i Findagrave.com) | Sørensen, Vilhelm Gotfred (I5546)
|
| 2046 | "Gods i Dronningholm (Kregme S., Strø H.). Modtog gods i Skørpinge (Havnelev S., Stevns H.), Uglerup (Sæby S. i Løve H.) og Klinteskov mod gods i Værløse (Fakse S., Fakse H.) ved mageskifte med Stig af Roskilde 1279. Købte 1306 gård i Sønder Jernløse (Sønder Jernløse S., Merløse H.) for 300 mark gængs. Modtog 1308 gård i Havnelev (Havnelev S., Stevns H.) ved Jakob Blåfods enke Kristines testamente. 1282 kaldt væbner. På hof i Vordingborg i 1282 medgarant for Olaf Tagesen. 1291 (30. aug.) i Københan gjort til medeksekutor på Peder Uds testamente. 1302 (20. nov.) vidne for kong Erik V I Menved i Odense og 1306/07 i Lund. Nævnt i Jon Jonsens datter Cecilies testamente 1307 (9. okt.). 1308 (23. maj) eksekutor på sin svigermor, Jakob Blåfods enke Kristines testamente. 13 [13] vidne på kongens forhandlinger med de jyske oprørere. 1314 (19. april) garant for Esger Juul på dennes forlig med kongen. Et brev af 1307 (25. juli), angiveligt fundet i begyndelsen af 1315 videregivet til kongen, skulle røbe Niels som konspirator mod kongen i fællesskab med Tue Vindsen. Segl 1306 delt på langs med hjortehorn og bjælker. Død (stejlet) 1315 ved Vordingborg. Mageskiftede 1279 gods i Værløse til bispen i Roskilde mod gods i Skørpinge, Uglerup og Klinteskov, nævnes 1302 blandt de første af kong Eriks talrige forlovere i gældsbrevet til staden Rostock, købte 1306 gods i Øster Jernløse af søstrene i St. Clare Kloster i Roskilde, hvilket de havde fået med honesta domicella Margarethe Jakobsdatter, var 1308 en af eksekutorerne af sin hustrus moder fru Christines testamente, var samme år kong Eriks råd og 1314 en af dommerne over de oprørske, blev selv 1315 sammen med hertug Christoffers forrige drost Anders Høiby stejlet ved Vordingborg som tilhænger af hertug Christoffer, men nævnes dog endnu 1316 sammen med sin søn Jakob blandt ærkebisp Esges forlovere i Helsingborg. (Holbek & Brun) | Rane, Niels (I3700)
|
| 2047 | "Godtfredsen Wagn Ole f. 5/ 11 1924 i Nakskov, søn af repræsentant Axel G. og Johanne Olsen. • 1944 student (m) Akademisk Kursus. 1950 kandidat K DtH. 1967 dr. phil. Kbhs univ. • Febr. 1950 vikar på DtH., lab. f. almen tekn. kemi. Okt. 1950 ing. v. De Danske Sukkerfabrikker. Jan. 1951- v. Løvens kemiske Fabrik, 1965 underdir. og leder af fabrikens afd. f. naturstofkemi. • Medl. afbest. f. Kemisk Forening (1965-68). • Medl. af redaktionskomiteen f. Acta Chemica Scandinavica og Dansk Kemi. • Har skrevet Fusidic Acid and Some Related Antibiotics (disputats 1967). • 30/7 1947 g. m. overlæge Annelise Godtfredsen Dombernowsky f. 16/8 1920, datter af civiling. Edward D. og Margrethe D. • Adr. Nørrevænget 34, 3500 Værløse." | Godtfredsen, Wagn Ole (I11374)
|
| 2048 | "Goldschmidt, Albert Max Julius, f. 8. Febr. 1869 i Kbhvn.; S. af Grosserer, Etatsraad Julius Meyer O. og Hustru Frederikke Levy; g. 21. Nov. 1897 i Kbhvn. m. Agnes Seligmann, f. 18. Juli 1876 i Taarbæk; D. af Grosserer Adolph S. og Hustru Viga Wagner. — 1886 Student fra Hauchs Skole. 1891 cand. jur. 30. Juli s. A.-29. Febr. 1892 Fuldm. hos O.sagf.Arthur Rothenburg, 4. Marts-15. Dec. 1893 hos O.sagf. Conrad Holm og fra 2. Dec. 1893 hos H.sagf. Fr. Salomon og O.sagf., dr. jur. Ernst Møller. 2. Jan. 1896 Overretssagfører, praktiseret i Kbhvn. siden. — Medl. af Det mosaiske Trossamfunds Repræsentantskab og af Direktionen for Friskolen for Drengebørn af den mosaiske Tro og Carolineskolen 1911-27. 1927-39 Formd. for Direktionen for Friskolen for Drengebørn af den mosaiske Tro. Fra 1912 Medl. af Skoleraadet for Ingrid Jespersens Skole. — Skænkede 1936 i Anledning af sit 40 Aars Sagfører jubilæum under Navn »Overretssagfører Albert Goldschmidts Legat« Den danske Sagførerforenings Understøttelsesfond et Beløb af Kr. 1000.—." Medhjælper ved skifteretten i Kbhvn. 1917-44. Flygtet til Sverige 6 Oct 1943 med fiskerbåd til Limhamn. Sammen med ægtefællen. | Goldschmidt, Albert Max Julius (I1599)
|
| 2049 | "Grand Island (Nebraska) Daily Independent Saturday, 16 December 1911, page 1 MRS. LYKKE DIES SUDDENLY Friends were shocked to learn of the death of Mrs. C. E. Lykke which occurred about 8 o'clock this morning at her home, 410 West Tenth street. She had been ailing for some time but not until last Monday did she become critically ill. Death resulted from diabetes combined with heart trouble. Mrs. Lykke was born in Jeising, Germany, July 5, 1858. It was thirty-five years ago that she came to Grand Island and thereafter always made this her home. On Dec. 26, 1878, she was united in marriage to Mr. Lykke. The family has been quite a prominent one in Grand Island. Besides the husband there are two sons and two daughters left to mourn their sudden loss. They are Albert and Roy Lykke, Misses Ella and Helen Lykke. Emil Lykke, another son, departed this life only a few years ago. Besides these there is a brother in Germany and a sister, Mrs. John Anderson, of Sidney. The funeral will take place next Monday afternoon at 2 o'clock from the home. Friends are requested not to send flowers." (Gengivet i findagrave.com) | Johansen, Magdalene Cathrine (I20121)
|
| 2050 | "Grand Island (Nebraska) Daily Independent Tuesday, 12 June 1923 C. E. Lykke, a resident of Grand Island for over a half century, and highly respected citizen, passed away at the home of his son, Albert, seven miles north of this city, at 2:30 p.m. Monday, death resulting from senility and resultant complication. Due to his advanced years, he had been in a very enfeebled condition for some time past. Mr. Lykke was born in Denmark on January 14, 1841, being aged 82 years, 4 months and 27 days at the time of his demise. When 14 years of age, he left home in an effort to make his own way in the world, and has ever since that time been self-sustaining. He came to America in his early manhood, locating first in Chicago, where he resided for a time. Later, he went to Franklin Grove, Ill., where he spent three years, coming to Nebraska in the spring of 1871. Shortly after his arrival in this state, Mr. Lykke came to Grand Island, first engaging in the business of his profession, that of blacksmithing. Later he was engaged for a number of years in the implement business. For a number of years past he had led a retired life, and more recently had spent a portion of his time alternately at his home in this city, being cared for by his daughter, Mrs. A. L. Bradstreet, and at the home of his son, Albert, north of this city. Surviving him are two sons, Albert and Roy C., of this city, and one daughter, Mrs. A. L. Bradstreet, also of this city. His wife preceded him in death in 1911, as has also a daughter, Ella, and a son, Emil. Funeral services will be held on Wednesday, at 10 a.m., from the residence of A. L. Bradstreet, 715 West Third street, Rev. C. B. Harman, of the English Lutheran church, officiating. Burial will be made in the Grand Island cemetery." (Gengivet i findagrave.com) | Lykke, Christian Emil (I7367)
|