Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 1,951 til 2,000 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1951 | "Født ca. 1655 I bogen om Marstal havn (E. Kroman) opgives han at hedde Mads Albertsen Boye. Han er således måske broder til Claus (Se nr. 1882) og Albert (se nr. 980) og Erich. Faderen er måske Albert Hansen Boye." (Rasmussen) | Boye, Mads Albertsen (I5947)
|
| 1952 | "Født før bevarede kirkebøger. Død 12.4. 1766 i Marstal. Ved sit ægteskab med Albert Hermansen opførtes hun som Sophia Rasmusis, og deraf kan det antages, at det er hende der vies 1. gang 29.7. 1714 i Rise til Rasmus Hansen. Dette ægtepars barn døbes samme år- og som fader angives Christen Hanssøn. Barnet begraves nogle uger senere og ægtemanden begraves 13.3. 1715. Ligeledes må det utvivlsomt være hende, der efter arvedelingen 20.5. som enke Sophie Alberts, troloves 4.6. og vies 3. gang 30.7. 1747 til Jens Olufsen. der synes ikke at være børn i dette ægteskab." (Rasmussen) | Christendatter, Sophie (I2279)
|
| 1953 | "født i København". Forældrene boede i Lægeforeningens boliger (Sion Sogn) - ej fundet i KB. | Schrøder, John Herman (I14219)
|
| 1954 | "Født i Vejle. Kasserer i Skræddernes Fagforening. Kasserer i Arbejdernes Fællesorganisation. Medlem af Beklædningsarbejderforbundets hovedbestyrelse." | Beck, Harald Peter Iversen (I12784)
|
| 1955 | "Født på Frihedsminde, husbestyrerinde Østofte præstegård 1901-06, for farbroderen Johannes 1906-08. ... Årene i Østofte med godt samarbejde mellem skole og præstegård prægede hende for livet, her fandt hun sin mand ved kirkens orgel. De kom fra vidt forskellige kulturkredse, var begge rigt begavede mennesker med mange fælles interesser og skabte et harmonisk, såre gældfrit hjem på Frølichsvej 45, hvor den yngre slægt frit gik ind og ud. Hun var et levende menneske med vågen åndelig sans bl.a. for historie og poesi. Hendes stemningsbevægede sind rummede megen lune og festlighed. I Skovshoved menighed, bl.a. i Santalkredsen, fyldte hun sin plads. Død efter nogle måneders tiltagende svaghed på sygehjem ved Århus." (jens Dinesen, cit i Schrøder, uddrag). | Schrøder, Louise Palline Kirstine Margrethe (I14639)
|
| 1956 | "Fører 1360 de tre roser. Hr. Anders Frost, er formodentlig også fader til fru Ellen Andersdatter, hr. Niels Svendsen Krags, thi ifølge fru Karen Krabbes aner i Vinderslev Kirke førte fru Ellen Lange'rnes våben." (Holbek & Brun) | Frost, Hr. Anders Esgesen (I4802)
|
| 1957 | "Fører i Henh. til Navnebevis, meddelt den 10.decbr 1906 af Politimesteren i Kbhvn.Amts Nordre Birk, fremtidig Familienavnet Birkevold i Stedet for Didrichsen ..." | Birkevold, Carl Julius Nicolai (I7430)
|
| 1958 | "Fører i henhold til meddelelse af 23 januar 1964 navnet: Sven Lindgaard" | Lindgaard, Sven (I19816)
|
| 1959 | "Fører i Henhold til Navnebevis af 1 Decbr 1905, udstedt af Politimesteren i Maribo, Familienavnet Raahauge i Stedet for Andreasen. ..." | Raahauge, Niels Anton (I14353)
|
| 1960 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I17347)
|
| 1961 | "Fører i henhold til navnebevis af 1. maj 1974 ... navnet Gerda Tømmerup" | Tømmerup, Gerda (I17348)
|
| 1962 | "Fører i.h.t. kgl. bevilling af 14/2 1947 fremtidig familienavnet Eistrup. Fulde navn herefter: Maren Christine Eistrup." | Eistrup, Maren Christine (I18573)
|
| 1963 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Nulevende / Karen Thielst (F8851)
|
| 1964 | "Først slagter, men slog sig senere på hestehandel. Gift to gange først med sin kusine Hanne, derpå med Augusta f. Cantor" (Raasted) Havde store problemer med svigerfaderen: " Hr. Redacteur! Idet min Svigersøn, Slagtermester Isaac Nathansen i Randers, har lagt Hindringer i Veien, at saavel hans Skrivelse til mig som og Svar derpaa blev aftrykt i Randers Avis, saa beder jeg D. Bbhd at optage disse i Deres Blad, thi Offenttligheden er det bedste Værn for den forurettede. Ærbødigst M. L. Nathansen fra Randers. * * * "Da jeg ifjor erholdt flere Klager fra mine Svigerforældre i Altona, fandt jeg det for min helligste Pligt at tage dem hos mig og ernære dem, i Haab om at de øvrige af hans Familie maatte bedrage til denne Gjerning, men da jeg nu har havt mine Svigerforlædre hos mig siden 7de juli 1851 og ikke nydt det mindste godt af Familien, saa er den Byrde mig for haard, da jeg selv har Kone og Børn, og min Profession bliver Aar for aar mere og mere undertrykt af Bønderne, saa det er mig ganske umuligt at sørge for dem. Randers, den 5te Januar 1852 Isaac Nathansen Slagtermester. (Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende. 14. januar 1852.) Til mine agtede Medborgere. Være disse Linier rettede, ingenlunde som Klage over den af min Svigersøn, Isaac Nathansen, mod sin Svigerforældre i disse Dage udøvede "Gjerning", hvorved vi nødsagedes, om Aftenen, at forlade hans Huus, for at han ei næste Dag skulde kunne udføre sine Trusler. Siden 1817 har jeg været Borger her i Byen, og vistnok i alle Henseender og især som Fattigkasserer og Rodemesteer opfyldt mine Pligter. I dette Blad Nr. 10 har man læst "at jeg skulde fra Altona have tilskrevet min Svigersøn Klagebreve, saa at han fandt det for sin helligste Pligt at tage os til sig og ernære os." Da jeg med Kone f. A. aldeles ubemidlet fra Brasilien kom til Hamborg, fandt jeg det dog under min Værdighed at bede min Svigersøn om nogensomhelst hjælp; omendskjøndt jeg stedse, ja saagar fra den Tid af, da dennes Fader med en Flok Børn endnu boede i Odense, understøttede Familien, med det som stod i min Magt, det var vel ei "min helligste pligt", men det var min forarmede Broder, og jeg var dengang bemidlet, men aldrig har jeg givet noget skriftligt fra mig desangaaende for at det offentligt skulde udbasuneres. Det vi nøde i hans Huus fra den 18de Juni f. A., indtil Skandalen udøvedes mod mig og min Kone, have vi vistnok ved Arbeide troligen fortjent os. At han til Slutningen tilbageholder mine otte Lagener, hvilke han paa mine Vegne har modtaget af et Medlem af Repræsentanterne ved den mosaiske Menighed, ifølge min Udleveringsseddel, ligeledes de 9 Rbd. 4 Mk, hvilke jeg fortjente mig og leverede ham, dette ville mine agtede Medborgere muligen endnu ei kunne troe. Iøvrigt er det beklageligt, at Svigerforældre, som i de senere Aar har kæmpet mod alle Livets Gjenvordigheder, skulle have været Gjenstand for Pengespeculationer hos sine rige Slægtninger. Mon dette kaldes "at opfylde sin helligste Pligt"? Jeg tilgiver min Svigersøn den Adfærd han saa ubetænksom udøvede mod sine Svigerforældre thi dette byder mig den Religion, hvori jeg med min troe Ægtefælle nu finder Trøst og Styrke, men jeg maa antage, at han til denne Daad har ladet sig forlede af sine Slægtninge. Vi bede den Almægtige, at give os Kraft og Mod til at bære vor tunge Skjæbne. Til min Retfærdiggjørelse har jeg i dette Blads Redaction henlagt de tvende Breve fra min Svigersøn, hvormed jeg med Kone overtaltes til at komme til Randers. randers, den 14de Januar 1852 M. L. Nathanson Nordregrave nr. 73. (Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende. 16. januar 1852.) (Høy) | Nathansen, Isak Nathan (I2160)
|
| 1965 | "Førstelærer ved Lustrup Skole ved Ribe, er født den 17.Februar 1861 i »Bækken«, et Husmandssted i Uggerby Sogn ved Hjørring. Efter at være dimitteret i 1880 fra Ranum Seminarium var han bl.a. Vinterlærer i Usseltoft ved Brande, indtil han 19. Oktober 1883 ansattes som Lærer i Mørup ved Vejle, hvor han virkede indtil han 1.Juni 1910 kaldedes til sit nuværende Embede. Hustru: Jessine Kathrine f. Eriksen. Lærer Mauritsen, der siden Nytaar 1909 har været Medlem af Danmarks Lærerforenings Hovedbestyrelse og siden Nytaar 1910 Formand for Hovedbestyrelsens Forlagsudvalg, har udfoldet en betydelig Forfattervirksomhed og har skrevet adskillige Afhandlinger om historiske og geografiske Emner samt Samfundsspørgsmaal i »Højskolebladet«, »Enhver sit«, »Tidens Strøm« og i Tidsskriftet »Danskeren« (Askov) samt forskellige Artikler i Dagspressen. I 1886 skrev han »Folkefrihedens Indførelse i Danmark«, i 1887 »Vor Forfatnings Hi¬storie 1849—1858« og i 1894 »Vor Forfatnings Historie 1859—1866«; senere de geografiske Arbejder »Nilens Opdagelseshistorie«, »Finland«, »Indledning til Almueskolens Geografiundervisning«, »Geografisk Læsning«1—II, »Guldlandet Ofir?« og i 1911 »Folkeskolens Geografi«. Desuden har han i Forening med Lærerne A. Jørgensen, Vrigsted, og J. Thomsen, Hostrup, udgivet Læsebogen »Naturen«. Til Glæde for Beboerne satte dette Arbejde Frugt i en Mængde Foredrag, der i en Række Vintre var knyttede til Aftenskolen for den konfirmerede Ungdom. I 1902 deltog han i Stiftelsen af »Historisk Samfund for Vejle Amt«, i hvis Forretningsudvalg han havde Sæde indtil sin Forflyttelse til Ribe-egnen. For at danne sig en selvstændig politisk Mening begyndte Mouritsen i 1881 at læse Rigsdagstidenden og studere Forfatningens Historie, og Resultatet deraf blev de tre førstnævnte Bøger, hvori der er givet en Fremstilling af Grundlovens Historie indtil 1866. Under dette Arbejde voksede hans politiske Interesse, han tog flittig Del i det politiske Ordskifte i Pressen og paa Møder og søgte to Gange Valg til Folketinget, sidst i Vejle Amts 4. Valgkreds i 1906. Lærer Mouritsen har endvidere i sin Tid været Medlem af Nørup Menighedsraad, ligesom han nu er Medlem af og Næstformand for Ribe Set. Catharinæ Landsogns Menighedsraad, deltog i Oprettelsen af Nørup Sogns aner-kendte Sygekasse og var i nogle Aar Medlem af dens Bestyrelse samt var fra 1905—10 Bestyrelsesmedlem i Gødding Brugsforening, som han ligeledes i sin Tid var med til at stifte." | Mouritsen, Svend Nørgaard (I7638)
|
| 1966 | "Førstelærer ved Skovby Skole pr. Nørre Alslev, er født den 3. Oktober 1861 i Landet Sogn paa Lolland, hvor hans Fader i en lang Aarrække var Gaardejer og Sognefoged, og hører paa mødrene Side til Slægten Schrøder, idet hans Mormoder var Datter af Skovrider Schrøder paa Søholt og derved Søskendebarn til afdøde Forstander Schrøder, Askov.— I 1882 dimitteredes han fra Skaarup Seminarium, virkede som Hjælpelærer og Vikar forskellige Steder, indtil han den 23.April 1884 ansattes som Andenlærer i Nørre Alslev, hvorfra han den 5. September 1890 forflyttedes til sit nuværende Embede.— Den 1. April 1891 ægtede han sin Hustru, Martha Marie f. Nielsen, Datter af afdøde Gaardejer N. til »Egelund«i Binderup ved Kolding. V., der i flere Aar har været Medlem af Gunslev Sogns Værgeraad og som paa forskellig Maade har taget Del i Adminstrationen af de fleste af Sognets Foretagender og Foreninger, bl.a. som Formand for Sognets Sygekasse, som Medlem af Dansk Andels Ægeksports Repræsentantskab og Formand for den stedlige Ægsalgskreds siden dens Oprettelse i 1896, har ved Siden af sin velrøgtede Skolegerning med Lyst og Interesse arbejdet for Udbredelsen af god folkelig Oplysning, dels ved i sin Tid at forestaa Ledelsen af Nørre Alslev Sognebibliotek og senere ved virksomt at tage Del i Oparbejdelsen af Gunslev Sogns Bogsamling, dels ved i længere Tid ihærdigt at arbejde for Sognets Foredragsforening som dennes Formand." (Lærerne og Samfundet, med portrætfoto). I Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster, Lærer Knud Julian Rasmussen, senere Volsing, Vålse, Indhold: 1 1861-2002 P Stamtavle for Familie Volsing, samt en kopi af et billede af familien 2 1884 - Personlige dokumenter 2 1884-1890 Ansættelsesbrev til lærerstilling på Nørre Alslev skole i 1884. Ansættelsesbrev til lærerstilling ved Skovby skole i 1890. 3 1879 - Dagbøger, memoirer o.l. 3 1879 Bog fra1879 med stile af K. J. Rasmussen, senere Volsing. Bog fra 1891-1931 med erindringer om afgåede elever. 4 1891-1918 Bog med fortegnelser over Embedsindtægter og -udgifter, samt Havens indtægter og udgifter. 4 1941 - Udklip 5 1941 Avisomtale i anledning af pens. lærer Julian Volsings 80-års fødselsdag. 5 1948 - Regnskabsmateriale 6 1948 3 købekort for: 1) Lærer Sofus Volsing, f. 05.03.1892, søn af KJV og MV. 2) Julie Volsing, f. 24.01.1903, datter af KJV og MV. 3. Hjørdis Volsing, f. 14.11.1933, datter af Sofus Volsing. | Volsing, Knud Julian Rasmussen (I13961)
|
| 1967 | "Førte 1425 trætte med forpagteren af Postyn (Hopstin, Ksp. Altenkrempe) og samme år under navnet Lemmeke de B. alias dictus Snote trættede han sammen med sin broder Detleuus de Syraue og flere yngre van B'er med bispen af Lybæk om jus patr. til Kirken i Ratkau." (Holbek & Brun) | von Buchwald, Lemmeke (I6484)
|
| 1968 | "Førte de hallandske Baad'ers Vaaben og kaldes i Slægtebøgerne Marie Oxenstierna Gustavsdatter. Laurids Thorstensen til Røgle; g. m. Helene Knudsdatter, vistnok Datter af Væbneren Knud Madsen i Lund, der førte en Egegren i Vaabnet, men var Halvbroder til Jens Olsen (Baad) i Harebjerg." (Holbek & Brun) | Knudsdatter, Helene af Harebjerg (I5085)
|
| 1969 | "Førte efter Mandens Død et slemt løsagtigt Levned, hvilket er hver Mand vitterligt, og af den Grund tidligere har været arresteret, og da hun efter sin Løsladelse paa ingen Maade havde forbedret sig, men stadig var sin Slægt og sine Venner til Skam, fik Hans Skovgaard, eftersom hendes Søn ikke vilde lade hende fængsle, 1578 Befaling at begive sig til Tommerup og beordre Sønnen „at lade Moderen indemure, selv overvære Indmuringen og befale ham at holde hende indmuret hendes Livstid efter den derom gjorte Skik". Død 22 Marts 1600 i Fængsel paa Tommerup." (Holbek & Brun) "Hun var datter av Claus Eggertsen Ulfeldt (1520–1566) og hustru Dorthe Ovesdatter Lunge (ca. 1504–1554). Hun giftet seg med lensmannen på Børringekloster Knud Knudsen Gjedde (ca. 1522–1578), som også hadde anskaffet seg Tommerup kongsgård (svensk Tomarp) i Skåne. [1] Hennes livsapetitt var dog rettet andre steder enn mot ektemannen. Hun skal ha vært ham utro, noe som samtiden slo hårdt ned på – i hvert fall hvis kvinnen var den utro part. Selv en arrestasjon endret ikke hennes livsmønster eller fikk henne på bedre tanker. Etter mannens død, fortsatte hun sitt utsvevende og livsbejaende liv inntil kongen beordret hennes sønn, Brostrup Knudsen Gjedde (ca. 1544–1614) om å sperre moren inne. Hun ble deretter muret inne på Tommerup, og døde der i fangenskap den 22. mars 1600." (Wikipedia) | Ulfeldt, Margrethe (I5079)
|
| 1970 | "Førte en Skakternet Løve i sit Vaaben og kaldes snart Ellen Serlin snart Margrethe Sandbjerg" (Holbek & Brun) | Serlin, Ellen (I3061)
|
| 1971 | "G. m. (sit søskendebarn) Peder Nielsen (Strangesen) til Tanderup." (Holbek & Brun) | Bild, Elisabeth Esgesdatter (I4805)
|
| 1972 | "g. m. Iver Juel ... de skjødede 1388 en Gaard i Flensborg til Dronning Margrethe og beseglede da med dem hendes ovennævnte fire Brødre samt Claus Limbek, Lyder Limbek og Gotskalk Godendorp." (Holbek & Brun) | Limbek, Berte Timmesdatter (I4440)
|
| 1973 | "g. m. sit næstsøskendebarn, drosten hr. Henning Podebusk." (Holbek & Brun) | von dem Sunde Putbus, Gisela (I3790)
|
| 1974 | "Gaardmand Hans Christian Hansen. Gårdmand (rettet til Gaardeier) i Krønge. 71" | Hansen, Hans Christian (I13904)
|
| 1975 | "Gaardmand Lars Peders. Hyldegaards Hustru Anne Pedersd. af Aarestrup, 64 Aar" | Pedersdatter, Anne (I20074)
|
| 1976 | "gaardmand Peder Andersens kone i Sønder Tornby, født i Ejstrup, 54" | Jørgensdatter, Karen Marie (I5461)
|
| 1977 | "Gamle Hr. Jens Falster i Bjerge (o: Berritsgaard på Lolland), mageskiftede 1354 gods på Falster med kong Valdemar." (Holbek & Brun) | Falster, Hr. Jens i Bjerge (I4609)
|
| 1978 | "Gammel Enke Kjesten Hanses paa Fuglsang ved Øhrsted. Var fordum fød i Sønderbye Majstrup A. 1727, af ægte-forældre Nis Hansen og Anna Nisses. fra Aaret 1754 til 1794 havde hun været i Ægteskab med da afdøde Hans Nissen paa Fuglsang, af hvilket Ægteskab efterlever ikkun en Datter, gift med Peder Hansen Hørlykke i Bastrup. Handes Alder blev 80 Aar 9 M". | Nissdotter, Kirsten (I2430)
|
| 1979 | "Gårdsfogd eller forvalter av Kanestraum gods fra 1630-åra og utover Peder var svigersønn til Margrethe - enken etter sorenskriver Kristen Lauritsen." (Aarønes) | Ruberg, Peder Rasmussen (I2735)
|
| 1980 | "Garth Houghton Kay "Fix it Man" Garth Houghton Kay was born December 3, 1927, in Mona, Utah to Jesse Arnold and Jennie Pearl Houghton Kay. Died at home on August 26, 2005 holding the hand of his life long sweetheart, Faye. He was the youngest of five children. Garth led an extraordinarily exciting and diverse life. At the ripe old age of 12 he went on an adventure to California driving a car for a wealthy elderly gentleman. He stayed with him for about a year and wanted more adventures so he hitchhiked back home to Mona but worked at odd jobs on the way including driving a huge mining dump truck and was a coal man for the railroad (He was around 13 at this time). He was a self taught man who was gentle with those he loved. He could fix and build anything and did. He worked at many jobs in his life and retired from Lennox Industries as a warehouse manager in 1988 after 22 years. He loved to talk to and help his family and friends and they loved to hear the exciting stories of his life adventures. He could tell stories with the best of them. Up until the last month of his life, he would tinker in his workshop repairing and building anything he could find. We love you, sweetheart, daddy, and friend. We will miss you so much. Love, Faye, Byron and Barbara Mortensen, April McKee, Cheryl Markel, Terry and Pam Kay, Miles and Jennifer Kay, Dennis Kay and many grandchildren and great-grand-children. Many thanks and gratefulness to Frankie and Marilyn from Affinity Hospice. We couldn't have done it without you." | Kay, Garth Houghton (I17625)
|
| 1981 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I20354)
|
| 1982 | "Gav 1343 to gårde i Millinge til Svanninge Kirke for sjælemesser for sig og sin slægt." (Holbek & Brun) | Bjørn, Bjørn Olufsen til Steensgaard (I4027)
|
| 1983 | "Gav 1349 gods til St. Mikkels Alter i Sal kirke." (Holbek & Brun) | Kalf, Ingerd Jensdatter af Vinderup (I3862)
|
| 1984 | "Gav 1376 med sine slægtninge: sin fader Peder Grubbe, Jep Axelsen i Sørup, Anders Jakobsen (Grim) i Tostrup, riddere, og Torkild Nielsen (Bing) i Gladsaxe, gods til Lund domkirkes byggefond for sin husbonds årtid." (Holbek & Brun). | Grubbe, Juliane Pedersdatter (I2881)
|
| 1985 | "Gav 1397 med sin frue gods til St Knuds Kirke i Odense, hvor de havde udsøgt deres lejested, tilskødede 1401 dronning Margrethe al sin ret i Lunholm (Skagen) og så megen ret, han fik efter sin fader i Galgebjerg, 1409 ridder, 1411 ved mødet i Kolding, beseglede 1416 hr. Axel Andersens (Mule) skifte med Steen Basse, 1417 medlover for kong Eriks fredsslutning med hertug Henrik og greve Henrik, 1419 lensmand i Thy, 1421 amtmand i Flensborg, fulgte 1423-25 kong Erik på dennes udenlandsrejse, medlem af rigsrådet, nævnes 1439 som rigsråd, skrives 1440 til Restrup, fik 1443 Horsens by i pant af kong Christopher for 1000 rhinske gylden, fik ved mageskifte 1444 til Restrup af kongen al kronens gods i Dagnæs (Hatting H.), fik 1445 efter pavelig befaling af abbeden i Øm Kloster bekræftelse som patron til Sønderholm og Frejlev kirker, da privilegiet var tabt, skrives 1449-50 til Restrup, modtog 1451 Bygholm i pant uafløst i sin og hustrus levetid, levede 1456, 9. februar, men var død 28. maj, da hans enke af kongen fik Bygholm pantet forhøjet med 2000 mk. lybsk, for hvilke hun overlod kongen Vejle Købstad med Møllen, som hendes husbond havde i pant af kronen, og nu fik Bygholm og Horsens i pant for. - Gift med Anne Munk ("den hovmodige") til Boller (Forældre: Rigsråd Hr. Mogens Munk til Holbækgaard og Kirsten Pedersdatter Thott). (S. 9, L. 13 f. n.) Halling; læs Hatting; L. 3 f. n. Holbækgaard, læs Boller." (Holbek & Brun) | Gyldenstierne, Hr. Henrik Knudsen til Restrup (I3985)
|
| 1986 | "gav 1400 som Enke en Gaard i Jetsmark m. m. til Kirkens Bygning i Hundslund." (Holbek & Brun) | Andersdatter, Karen (I3745)
|
| 1987 | "Gav 1406 som enke gods i Sibberup og Ulkestrup til Antvorskov Kloster." (Holbek & Brun) | Johanne (I4187)
|
| 1988 | "gav 1409 sjælegaver til Alvastra Kloster, hvilket brev hendes "Maag" Axel Pedersen har beseglet" (Holbek & Brun) | Puke, Cathrine Eriksdatter (I3996)
|
| 1989 | "Gav 1414 Hellued i Norby Wiltorp til Haderslev Kapitel for hans Aartid." (Holbek & Brun) | Jensdatter, Ellen (I4255)
|
| 1990 | "Gav 1420 en Gaard i Tvingstrup i Vor H. til Øm Kloster". (Holbek & Brun) | Krumpen, Peder (I4245)
|
| 1991 | "Gav 1426 med hr. Jens Grims samtykke gods til Sorø Kloster, hvor hun vistnok er begravet, levede 1432 men var død 11. februar 1440." (Holbek & Brun) | Rud, Cathrine Jensdatter (I4127)
|
| 1992 | "Gav 1447 en gård til Dueholm kloster." (Holbek & Brun) | Høg, Sofie Bosdatter (I4800)
|
| 1993 | "Gav 1457 sin broder Erik Hvas afkald på skifte, og 1463 fuldmagt til at afhænde Silkeborg." (Holbek & Brun) | Hvas, Kirsten Lauridsdatter af Ormstrup (I6713)
|
| 1994 | "Gav 1460 som enke gods i Hallelev etc. til Antvorskov Kloster og 1471 til St. Clare Kloster i Roskilde for sjælemesser for sig, sin husbond og sin søn, hvilket sidste brev er beseglet af Erik Jensen (Dyre) af Vindinge, var 1469 indgivet i Antvorskov Kloster, levede endnu 1472." (Holbek & Brun) | Bille, Inger Nielsdatter (I5238)
|
| 1995 | "gav 1461 som enke gods til Antvorskov Kloster, 30 Jan. 1463 keiste Lasse Henriksen (Fikkesen) til sin værge og skødede til dronning Dorothea fire gårde i Rumperup" (Holbek & Brun) | Bild, Karen Nielsdatter (I3643)
|
| 1996 | "Gav 1570 sine brorsønner Tyge og Glob Krabbe gavebrev på de anparter i Bjørnholm som hun til sin tid ville modtage efter sine brødre." (Holbek & Brun) | Krabbe, Magdalene Tygesdatter af Østergaard (I3958)
|
| 1997 | "Gav før 1468 i sit testamente Sveimøllegaard og Aggersholmsgaard til Mariager Kloster for sjælegave, dog skulle Klostret selv løse dem fra Børglum Kloster, der havde gårdene i pant." (Holbek & Brun) | Frost, Cecilie Jensdatter (I6602)
|
| 1998 | "Gav med sin mor afkald på jorder i Lommamark 1309. - Ifølge Fængselskrøniken med til at fængsle Johannes Grand 1294." (Holbek & Brun) | Kalf, Jakob (I4922)
|
| 1999 | "Gdr. Chr. Andersen, Østermarken, Sæby Landevej 453 i Sæsing, er død, 83 år. Han var født i Sct. Hans Sogn i Hjørring og var et par år ude at tjene, men blev hurtigt selvstændig. Det var Østermarken, han erhvervede og drev i ca. 60 år. Der var tildels hede på på jorden, da han kom til, og det fik han dyrket op. For en halv snes år siden holdt han op med landbruget og solgte jorden, men familien blev boende på gården. Chr. Andersen var af den gamle skole og et hjemmets menneske. Han overleves af sin kone og sønnen, isenkræmmer Poul andersen, Løkken." (Uden kildeang.) | Andersen, Laurits Kristian (I18825)
|
| 2000 | "Gdr. Godtfred Jørgensen, Skøttrup, fylder Søndag den 19. maj 60 Aar. Godtfred Jørgensen. der er en dygtig Landmand, har haft forskellige Gaarde her i Landsdelen. For et Par Aar siden flyttede han til Skøttrup, hvor han overtog sit Fødehjem" [i håndskrift tilføjet: 1946] | Jørgensen, Gotfred (I6251)
|