Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 1,601 til 1,650 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1601 | "En Del af hendes Børn gav da Arveafkald til Stifladeren." | Kjærulf, Anne Andersdatter (I944)
|
| 1602 | "en gammel Jydsk Adelsslægt, hvis Vaaben var delt eller skraadelt af Blaat og Rødt ved en trerad-skaktavlet Pæl eller Skrraabjelke af Sølv og Blaat, paa Hjelmen to harniskklædte Arme holdende et Spejl. Slægten, af hvilken en Linie havde antaget Navnet Glob efter mødrene Forfædre, uddøde alt i det 15. Aarhundredes Midte. Vaabnet tyder paa mulig fælles Herkomst med de Rosenkrantz'er og Friis'er (af Haraldskær)." (Holbek & Brun) | Skobe, Niels (I3547)
|
| 1603 | "En gammel mecklenburgsk slægt, også kaldet van Rome, som i det 14. århundrede forgrenede sig til Norge" (Holbek & Brun) | van Rome, Henning (I16969)
|
| 1604 | "En gammel Slægt, kun lidet kendt, som til Våben førte et rødt Møllehjul i Sølv-Felt og på Hjelmen et lignende Hjul, holdt af to væbnede Arme (i Sigillerne) eller mellem to af Rødt og Sølv delte Vesselhorn. Næsten ganske samme Våben fortes af andre jyske Slægter: Lykke, Mus og Prip." (Holbek & Brun) | Krumpen, Eskild (I4249)
|
| 1605 | "En god gammel adelshistoriker fru del 17. århundrede, Axel Urne beskriver denne gamle slægts våben således: "et sort Vildbassehoved med Huggetænder i Munden udi et hvidt Felt, paa Hjelmen staaer to hvide Vesselhorn og gaaer en sort Bjelke midt tvært over hvert Horn, imellem Hornene staaer ligesaadant et Vildbassehoved", og ligesom en nutidsgenealog af dette våbens lighed med en anden velkendt gammel jysk slægt Bugges - begge slægters sigiller viser forøvrigt ikke et vildbassehoved, men et halvt vildsvin, såvel på hjelmen som i skjoldet - vil slutte sig til en slægtskabsforbindelse mellem disse to ætter, således beretter Axel Urne en tradition i samme retning: "Der haver været tre, som harer hedt Hr. Bo Høg; den Første haver været den, som vi kalder Hr. Bugge Høg, hvilken haver eiet Hald og dertil 300 Læster Hartkorn; han havde Hr. Peder Vendelbos Datter, og blev han forræderskevis ihjelslagen ved Medelfar Anno 1358, som Arild Huitfeldt formelder". I denne form, at hr. Niels Bugges rette navn skulde være hr. Bo eller Bugge Høg, kunne vi nu ikke uden videre godkende Axel Urnes beretning. Forbindelsen mellem de to slægter synes tværtimod at skulle søges meget før hr. Niels Bugges levetid, thi alt 1277 nævnes blandt de beseglende i et i Viborg til bispen af Ribe udstedt skøde såvel en Johannes Buggi som en Bo Høk, og da der faktisk har levet en slægt Høg, som førte en Høg i sit våben - endnu 1346 og 1349 beseglede i Middelsom herred en Johannes Høøk med dette våben -, er adskillelsen formodentlig opstået ved, at et kvindeligt medlem af sidstnævnte slægt har ægtet en mand af Bugge-slægten og derved til sine børn har overført Høg-navnet. Som bekendt gik atter siden navnet Høg fra disse Bugge-Høg'er over til en linje af slægten Banner og herom beretter Axel Urne, at den næste hr. Bo Høg var en ældgammel udlevet mand, der gav alt sit gods til sin brodersøn hr. Bo Høg til Astrup og Tanderups datter fru Sofie Bosdatters tvende sønner, mod at disse skulle føre hans fædrene og deres mødrene navn Høg. Han forlangte endog, at de skulle føre hans fædrene våben, men det modsatte sig deres fader "Hr. Niels Baggesen". Endelig berører Axel Urne, at de såkaldte "gamle Basse'r" førte samme skjoldemærke, men et helt forskelligt hjelmtegn (jvf. dog D. A. A. III. 38). Axel Urne fejler forøvrigt, når han kalder de Banner-Høg'ers stammoder for Sofie Bosdatter, thi vi vide med vished, at hendes navn var Sofie Persdatter, men mærkeligt er det, at det blev hendes børn og ikke børnene af den sidste Bo Høgs døtre, som førte navnet Høg videre. * Medlemmer af Bugge-Høg slægten har forøvrigt også ført andre tilnavne: Rød og Frøst. * Lage Christiernsen Rød, til Tanderups sigil fra 1442 har nærmest været forbillede for den hosstående våbenafbildning. (Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1898 side 243 ff.) | Høg, Christiern (I4801)
|
| 1606 | "En kammermester Niels afstod en andel af Birkedam (ved Roskilde, Sømme H.) til Siunde Gormsen, afståelsen nævnt 1279. Kammermester Niels Pedersen førte omkring 1267 sag mod Skt. Clara. Enken Cecilie videreførte sagen. 1268 satte enken to sønner til at tilskøde Skt. Clara gods i Herlufmagle (Herlufmagle S., Tyberg H.), måske afslutningen på denne sag. En Kristine, enke efter kammermester Niels, skænkede 1270 gods til Dalum Kloster. - En kammermester Niels Pedersen er nævnt som en af Roskildekirkens velgørere og en kammermester Niels som en af Næstved Skt. Peders velgørere. Deres embedsperiode kendes ikke. Kunne desuden være den unavngivne kammermester, der omkring 1260 ledsagede en jysk krøbling til mirakel i Ringsted. - Gift med Cecilie, nævnt 1267-68, eller Kristine, død 1269, eller Kristine, død 1270/79. - Kammermester Niels Pedersen eller blot kammermester Niels optræder i adskillige sammenhænge i midten af 13. årh. Der er tale om flere personer, og det kan ikke afgøres, hvem af dem der er denne Niels. Her er medtaget alle omtaler, dog er kun de børn, der er omtalt i Genealogien antaget (jff. indledningen). - Ifølge Genealogien børnene Jakob, Stig, Andreas, Peder og en datter. Cecilie nævnt 1267/68 havde sønnerne Erik, Jakob og Johannes. Det er formentlig sønner af den kammermester Niels Pedersen, Cecilie var gift med, uden at det kan siges med sikkerhed. På grund af usikkerheden om, hvilken kammermester der er Genealogiens, er Erik og Johannes ikke antaget her." (Holbek & Brun) | Pedersen, Niels (I6492)
|
| 1607 | "En Ose, Per Høgs efterleverske, afstod 1442 en gård i Udby og en gård i Grumløse til Antvorskov kloster og 1462 en gård i Neble til Skovkloster." (Holbek & Brun) | Bild, Ose Pedersdatter af Tanderup (I4793)
|
| 1608 | "En Peder Nielsen indgik 1313 forlig med Sorø Kloster om oldensvin ved Eskilstrup m.fl.st. Peder Nielsen var et hyppigt forekommende navn på denne tid, det er ikke forsøgt her at opregne alle de mulige forekomster af navnet, der kunne være denne Peder Nielsen. Nævnt i broderen Oves gavebrev til Skt. Clara 1321. Beseglede 1331 sin broder Aages mageskiftebrev til St. Clare Kloster i Roskilde, nævnes 1328 med sine brødre, fik 1335 af grev Johan af Holsten og Stormarn Capitaneusque Syellendie, tildømt en Mølle i Torslunde." (Holbek & Brun) | Rani, Peder Nielsen (I6539)
|
| 1609 | "En rænkefuld Kvinde, der 1542 sagsøgtes af Knud Urnes Sønner, fordi hun ved Svig havde søgt at franarre deres Fader en Arv efter hans Broder Bispen og 1551 havde den Tort at tabe en Sag, hun havde anlagt mod Hr. Mogens Gyldenstierne for Æresfornærmelse. levede 1563, men var død 1572, begr. i Langaa Kirke." (Holbek & Brun). | Rønnow, Anne Markvardsdatter (I4552)
|
| 1610 | "En til „Dyrebo", maaske den Væbner Claus Eriksen, som 1435 beseglede Fredslutningen i Vordingborg." (Holbek & Brun). | Bølle, Claus Eriksen til Dyrebo (I4627)
|
| 1611 | "En yderst velkendt skikkelse. Han optræder i dokumenter 1302-20 og var Erik Menveds marsk." (Holbek & Brun) | Panter, Lave Ovesen (I3333)
|
| 1612 | "En ægte Datter af Mølleren i Touskau Mølle Herr Frands Beeck og Anne Christine fød Nielsen. Hun døde i ugift stand gammel 23 Aar." | Beeck, Anna (I6018)
|
| 1613 | "En ældgammel skånsk slægt, der ligesom den sjællandske slægt af samme navn, med hvilken den næppe er beslægtet, har taget navn efter sit våben, som var tre blå sparrer i sølv-felt, på hjelmen en sort ørnevinge eller to sølv-vesselhorn, hvert belagt med tre blå bjælker, eller begge disse hjelmtegn forenede. Slægten uddøde på mandssiden 16. maj 1601. En hundrede år tidligere uddød linje, der intet slægtnavn havde antaget, menes, skønt den kun førte to Sparrer, at være af samme stamme som disse skånske Sparre'r. ..." (Holbek & Brun) | Sparre, Tulle Aagesen i Skaane (I5288)
|
| 1614 | "Endelig da jeg ved 10 Aars Arbejde inderlig kededes, oplod Gud en Dør for mig, til hans Menighed, idet Gud bøjede Kong Frederik 6tes milde Hjerte i sit sidste Leveaar at kalde mig til Sogne præst for Slaglille og Bjernede Menigheder Anno 1746 den 5te Febr. Blev ordineret af Biskop Hersleb d. 8de ejusdem og indsat af Provst Quist i Liungs Dom: esto mihi, da jeg samme Dag i begge Kirkerne giorde min Indtrædelses-Prædiken". (Nyholm) Pensioneret 1767: I mit Embedes Tid har jeg udstaaet adskellige Sygdomme, men især Bryst- og Lunge-Sygdomme har trykket mig siden 1ste Juledag 1767, da jeg sidste Gang forkyndte Guds Ord fra Prædikestolen. Mærkede derfor af min Sygdoms Tiltagen og Kræftrenes Aftagelse, af mit Livs Aften stundede til, ønskede derfor at nedlægge mit Hyrde-Embede og overlevere Hyrdestaven til en anden som Gud naadig bønhørte og glædede mig at see den Eftermand i mit Embede, som jeg tilfulde kjendte og meget elskede". (Nyholm) | Nyholm, Christopher Jochumsen (I16568)
|
| 1615 | "Endnu i Febr. 1596 deltog J. R., om end svag, i Regeringshandlinger paa Koldinghus, ... Efter Tilbagekomsten fra Koldinghus til Rosenholm maatte han gaa til Sengs; at det var Døden, der forestod, vidste alle. Hele Regeringsraadet og en Mængde adelige Venner og Slægtninge indfandt sig derfor paa Rosenholm for at tage Afsked med den gamle Cato, som alle, og ikke mindst Bønderne i Rosenholmegnen, nærede stor Hengivenhed for. Sygelejet blev dog langvarigt. Ogsaa Biskoppen i Aarhus, Jens Gjødesen, var længe tilstede paa Rosenholm og har i sin Ligprædiken givet en smuk Skildring af den gamle Hædersmands hele Liv og Færd og især af sine Samtaler med ham under hans Sygeleje. Langfredag (9. April) udaandede han, og Christi Himmelfartsdag – samme Højtidsdag, da han var født – 20. Maj 1596 stedtes han til Hvile i Hornslet Kirke. – Fru Dorthe Lange flyttede til Skafføgaard, hvor hun døde 9. Marts 1613." (DBL 1. Udg.) | Rosenkrantz, Jørgen Ottesen til Rosenholm (I16749)
|
| 1616 | "England and Wales Death Registration Index 1837-2007," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:QVZ8-5QCF : 4 September 2014), John Martin Jacoby, Sep 1995; from "England & Wales Deaths, 1837-2006," database, findmypast (http://www.findmypast.com : 2012); citing Death Registration, Hatfield, Hertfordshire, England, General Register Office, Southport, England. | Jacoby, John Martin (I8711)
|
| 1617 | "England and Wales Death Registration Index 1837-2007," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:QVZ8-5QCJ : 4 September 2014), Margaret Caroline Jacoby, Dec 1995; from "England & Wales Deaths, 1837-2006," database, findmypast (http://www.findmypast.com : 2012); citing Death Registration, Weymouth, Dorset, England, General Register Office, Southport, England. | Jacoby, Margaret Caroline (I8710)
|
| 1618 | "England and Wales, National Index of Wills and Administrations, 1858-1957," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:QPLN-WDJL : 17 September 2018), Charles Leopold Jacoby, 23 May 1935; citing Probate, Sussex, England, United Kingdom, Her Majesty's Stationery Office, Great Britain.; FHL microfilm . | Jacoby, Charles Leopold (I8706)
|
| 1619 | "Enke Cecilie Marie Andersen, Aftægtsmand Niels Kjær Christiansens enke ... | Andersdatter, Sidsel Marie (I21237)
|
| 1620 | "Enke efter gmd Kai Nielsen Dienes". | Pretzmann, Mariane Caspersdatter (I8052)
|
| 1621 | "Enke efter skotøjsfabrikant, Posthuset, Jernbanegade, Herning ... Afdøde ægtefælle: Frederik magnus Frederiksen ... Sidste fælles bopæl: Bredgade 23, Brønderslev". | Svendsen, Oline Christine (I17325)
|
| 1622 | "Enke Frue Frederikke Jakobsen födt Wagner. Assens. 61 aar. Enke efter Consul og Kjöbmand Moritz David Jakobsen". | Wagner, Frederikke (I1629)
|
| 1623 | "Enke Trineck Beeck af Øhrsted ... Hun var gift med Jacob Beeck fra Tauschau Mølle og af dette Ægteskab 2 efterlevende Børn: Andreas og Anna." | Falle, Cathrine Pedersdatter (I13310)
|
| 1624 | "Enkemand Handelsmand Peder Jensen af Nørre Thornbye, 37 år gammel og pigen Ane Cathrine Christensdatter af Kjersgaard Mølle, 27 år gammel". Christen Heilesen og Thomas Jensen (en broder) var forlovere. Yderligere børn i ægteskabet: Jens Christian Pedersen (31 Dec 1834, Tornby - 10 Jan 1835), Kirstene Elisabeth Pedersdatter (11 May - 26 Sep 1836, Tornby), Jensine og Christine Pedersdatter (f. 15 Dec 1842, d. hhv. 20 May og 25 Apr 1843, Tornby), Mads Christian Pedersen (26 Apr - 5 May 1844, Tornby), Karen Marie Pedersdatter (1 Feb - 23 Jun 1847, Tornby). | Familie: Peder Jensen / Ane Cathrine Christensdatter (F2291)
|
| 1625 | "Enkemand Niels Sønderkeær af Ferritzlev og Pigen Maren Mortensdatter af Orup trolovede 5 Juniii Orup - ægteviede i Kollerup Kirke d 27 August." Børn i ægteskabet: Peder Nielsen Sønderkær (f. 1796), Mette Marie Nielsdatter (f. 1801). | Familie: Niels Christensen / Maren Mortensdatter (F7160)
|
| 1626 | "Enkemand Søren Christensen Møller, Han havde ophold hos Svigersønnen Niels Jakobsen paa Nørtjeredgaard, 81" | Christensen, Søren (I7366)
|
| 1627 | "Enkemand, Mursvend Johan Vilhelm Heirich Knaack, født 1832 i Dabel i Meklenburg-Shwerin. II Ægteskab, 49. Pige Marie Chritine Jakbsen Lykke, født i Hjørring 1852. 29" Yderligere barn i ægteskabet: Andrea Christine Knaack (8 apr 1890, Budolfi - 5 Dec 1892, Budolfi; d. af hjernebetændelse). | Familie: Johan Wilhelm Heinrich Knaack / Marie Christine Jacobsen Lykke (F7865)
|
| 1628 | "Enken Anne Nielsdatter Kiib i Nørgaard døde d. 28 May, jordet 6 Juny og var 64 aar gl." | Kiib, Anne Nielsdatter (I1224)
|
| 1629 | "Enlisted 18-8-43 Ft. Douglas. Discharged 4-1-46 Ft Houston Tx. Machine operator, Paget Sound Navy yards (overseas service 1945 næsten ulæseligt)"" ved enlistment: Civilian Occupation Skilled occupations in the manufacture of miscellaneous products" | Peterson, Vernon James (I17683)
|
| 1630 | "enlisted in the Army Air Corps and served as a radar mechanic in the Italian Theater from Sept. 1942 to Jan. 1945." | Ochs, Clayton Wesley (I7864)
|
| 1631 | "Enterprise 22 April 1976 Services For Carl Graverholt To Be Friday Afternoon Services for a former Washington County Supervisor, Carl V. Graverholt, will be on Friday April 23, 1976. Mr. Graverholt died at the Memorial Community Hospital in Blair on Monday, April 19th, at the age of 81. Services will be in the First Lutheran Church starting at 2 p.m. Rev. Robert Albers will officiate with Campbell Mortuary in charge of arrangements. Homer Nielsen and Clare Cowing will provide the music. Burial will be in the Blair Cemetery. He was born in Hirshals, Denmark, April 22, 1894. He came to America in January of 1910. He joined an older brother, Chris. He stayed with an uncle in Wayne, Nebraska, working on a farm until he served in World War I. After the war he returned to farming near Blair and later married Jorgine Nielsen on March 24, 1920. They farmed near Blair until 1960. After having a stroke, he had to lease out his land but continued living on the farm. He served as Supervisor in the Washington County Board from 1959 for a period of 12 years. He was a member of the VFW. In 1971 he suffered another which affected his eyesight and kept him confined to his home where his wife, Jorgine, has cared for him. In April, 1975, he and his wife sold the farm and moved to a new home in Blair at 610 North 14th Ave. where he resided until his death. He was admitted to the Memorial Community Hospital on March 21st. (Også gengivet i Findagrave) | Graverholt, Karl Vilhelm Jensen (I18303)
|
| 1632 | "Eod d. havde Lars Christensen og Hustru Maren Simonsdatter af Schiøttrup en Søn til Daaben, som blev kaldt Christen". | Larsen, Christen (I884)
|
| 1633 | "Eod die [31 Ju[svært læseligt] Claus Hansen i Marstal Inger Hendrichsd ibid" Børn i ægteskabet: Hans Clausen Boye (bap 6 Aug 1741, Marstal - 12 Aug 1770, Marstal), Kirsten Clausdatter (bap 25 Aug 1743, Marstal - 23 Apr 1819, Marstal), Hendrich Clausen (bap 10 Oct 1745, Marstal - bef Apr 1747), Hendrik Clausen (bap 4 Apr 1747, Marstal - bef Aug 1748), Henrik Clausen (bap 25 Aug 1748, Marstal), Anna Clausdatter Boye (bap 1 Jul 1753, Marstal - 31 Aug 1755), Jørgen Clausen Boye (bap 23 Apr 1758, Marstal - 2 Oct 1759). | Familie: Claus Hansen Boye / Inger Hendrichsdatter (F7275)
|
| 1634 | "eod die [Dom. Jubilate] blev Skipper Jørgen Jensen i marstal jordet i sit Alders Aar 41" | Jensen, Jørgen (I18993)
|
| 1635 | "Eod. Die (7 Mar) havde Jacob Hegelund (!) og Hustru Mette Christensdatter et barn t, Daaben Christen." | Christensen, Christen (I7207)
|
| 1636 | "Eodem die blef Claus Lauritzen døbt et Barn (Daatter) kaldet Heiliche ..." Ved begge vielser anført som Heilige Ifl. Ærø henealogy: Datter af Claus Erichsen og Salome Lauritsdatter. | Clausdatter, Heiliche (I19037)
|
| 1637 | "Eodem Die [Dom 3.p Epiphan] Peder Stephansøns og Maren FriderichDatters Søn Friederich begrafent, som var 10 Maaneder, 2 Uger og 2 Dage gl." | Pedersen, Friederich (I19471)
|
| 1638 | "Eodem Die [Dom 3.p Epiphan] Peder Stephansøns og Maren FriderichDatters Søn Friederich begrafent, som var 10 Maaneder, 2 Uger og 2 Dage gl." | Pedersen, Friederich (I19471)
|
| 1639 | "Er hatte sich 1937/38 in Darmstadt zusammen mit seinem Zwillingsbruder Simon in der dortigen Lehrwerkstatt der orthodoxen Jugendbewegung („Noar Agodati“) handwerkliche Grundkenntnisse angeeignet und war dann im November 1939 seinen Geschwistern Karla und Simon in das Hachscharalager im brandenburgischen Landwerk Neuendorf gefolgt. Er blieb dort aber nur für wenige Tage. Er erfuhr nämlich bald davon, dass eine Handvoll junger Leute aus dem Landwerk Neuendorf nach Wien reisen wollte, um sich dort einer Gruppe von rund 1200 jüdischen Fluchtwilligen anzuschließen. Diese verfolgten den Plan, sich auf dem Schiffsweg auf der Donau und über das Schwarze Meer, die Ägeis und das östliche Mittelmeer nach Palästina durchzuschlagen - unter Umgehung der britischen Einwanderungsbedingungen. Doch die Schiffsreise auf der Donau misslang, bei der serbischen Grenzstadt Kladovo verhinderte die zugefrorene Donau die Weiterfahrt. Der Konvoi, der als „Kladovo-Transport“ in die Geschichte eingegangen ist, blieb auch im Sommer 1940 in Kladovo vor Anker. Im September 1940 wurden die gestrandeten Flüchtlinge dann jedoch auf der Donau stromaufwärts geschickt, also zurück, bis ins kleine ostserbische Städtchen Sabac an der Save. Hier saßen sie in der Falle. Als deutsche Truppen im Frühjahr 1941 den Balkan besetzten, fielen sie in deren Hände. Der deutsche Überfall auf die Sowjetunion führte im Juli 1941 zum Beginn eines allgemeinen Aufstands der Serben. Die Wehrmacht griff zu einer Vergeltungsstrategie, bei der für jeden getöteten deutschen Soldaten 100 Serben sterben mussten. Um die verlangten Quoten zu erfüllen und um die lokale Bevölkerung nicht allzu sehr zu verbittern, wurden ab Anfang September 1941 serbische Juden und die jüdischen Gefangenen in den Internierungslagern von der deutschen Militärverwaltung als Geiseln zur Vergeltung serbischer Anschläge erschossen. Der Befehl zur Erschießung aller 805 männlichen Gefangenen aus dem Internierungslager Sabac, darunter Jakob Landsberg, wurde am 12. Oktober 1941 in einem Waldstück bei Zasavica von einem Exekutionskommando der Wehrmacht ausgeführt." (Nugn. s. 65) | Landsberg, Jacob (I9328)
|
| 1640 | "Er hatte sich als Lieferant der brandenburgischen Regierung in Kleve besonders gut bewährt und bei dem großen Kurfürsten und seinen Räten hohe Anerkennung gefunden.[6] Man erneuerte ihm alle 15 Jahre seinen Schutzbrief, Anfeindungen seiner Neider konnten seinem Ruf als Wohltäter und Stifter nicht schaden, in der Gemeinde nannte man ihn Rabbi Gumpel Cleve." (Wikipedia) | Emmerich-Gomperz, Mordechai Marcus Gumpel (I1390)
|
| 1641 | "Er i DAA 1888 side 69 placeret som en datter af Esge Frost (Bild)." (Holbek & Brun) | Frost, Sophie Esgedatter (I4795)
|
| 1642 | "Er i DAA 1926 placeret som en søn af Niels Eriksen til Aagaard, men har nærmere været søn af Niels Jakobsen (Ipsen), - jfr. PHT 2003,1, s. 68. [2] Var død 1406, gift med ovennævnte Susanne (g. 1° m. Erik Brune Banner til Vinstrup, Langtind og Elkjær). (Holbek & Brun) | Gyldenstierne, Gotskalk Nielsen (I3342)
|
| 1643 | "er ikke nævnt i DAA 1896." (Holbek & Brun) | Gøye, Anne Olufsdatter (I4171)
|
| 1644 | "Er ikke nævnt i den reviderede udgave af Spend-slægten DAA 2006-08:577 ff." (Holbek & Brun) | Spend, Margrethe (I4872)
|
| 1645 | "Er maaske den Hethe Nielsen, som med sin Hustru Kirstine Christiernsdatter stadfæstede det Skøde, som Christiern Nielsen af Vadskjær gav Hr. Jakob Olsen Lunge, Ridder, som var Skjellerup og Skjellerup Fang (Mols H.) m. m. og tilskødede Hr. Folmer Jakobsen Lunge, Ridder, en Broderdel i Tovskov, Korthorp i Himmersyssel, Heirekjær (Mammen S., Midsom H.) etc. etc. Puder. En gammel jysk Adelsslægt, hvis Vaaben var en Bjelke over et delt Skjold og pam Hjelmen to Vesselhorn, hvert belagt med en Bjelke, altsaa omtrent som den sjællandske Slægt Hvittings Vaaben, der angives at være firdelt af Grønt og Rødt og belagt med en Guld-Tværbjelke. Saaledes findes Vaabnet i Slægtens Sigiler, men i de Skovgaard'ske Anetavler er Vaabnet firdelt af Rødt og Hvidt og paa Hjelmen to af Rødt og Hvidt vekselvis delte Vesselhorn. Slægten Puder uddøde ved Aar 1500." (Holbek & Brun) | Puder, Hedie (I3863)
|
| 1646 | "Er måske den Peder Grubbe, som 1322 var medudsteder af et vidne af Sjællands Landsting om, at hr. Peder Grubbe på fru Margrethe hr. Henrik Albertsens efterleverskes vegne, skødede gods til St. Agnete Kloster, og atter nævnes 6. marts 1323, var død 14. april 1338." (Holbek & Brun) | Grubbe, Peder (I4148)
|
| 1647 | "er måske den Truid Has, der 1327 beseglede til vitterlighed, da hr. Jens Offesen solgte Rønne by og herred til ærkebispen i Lund, og mulig levede 1309, levede i hvert fald 1348, men omtrent samtidigt levede en anden Truid Has (Thrugot Tuvesson Has), der var død før 1370 og blev arvet af hr. Tue Galen." (Holbek & Brun) | Has, Truid (I16680)
|
| 1648 | "Er måske identisk med den 1325 på Fyn nævnte Peder Iversen, beseglede 1360 Kalundborg recessen og var forlover for kong Valdemar ved forliget i Ribe, ligeledes 1365 ved forliget i Kolding og var da Ridder, 1399 høvedsmand på Hindsgavl, Høneborg og Lerbæksholm og forpligtede sig da til at træde i do holstenske grevers tjeneste, hvis kong Valdemar kom tilbage til riget og fratog ham disse slotte, dog forbeholdende sig at kunne gøre det på sine venners råd og med frelst ære, ligeledes forpligtede han sig til, om kongen blev afsat eller døde, at holde de nævnte slotte til grevernes hånd, købte 1372 Egholm (Hellum H.) af Hartvig Pogwisch, nævnes 1373 til kong Valdemars hånd i et gældsbrev, døde vistnok kort tid efter." (Holbek & Brun) "Peder Iversen Lykke var forlover for kong Valdemar Atterdag ved forliget i Ribe og vidne for ham ved fredsslutningen mellem de Holstenske grever og Kong Valdemar Atterdag ved forliget i Stralsund og Kolding (1364-1365), og var da slotsherre (høvidsmand) på Bygholm og ridder. Kilde: DRB 1364 nr. 116, 1365 nr. 263. Han var slotsherre (høvidsmand) paa Hindsgavl, Høneborg og Lerbæksholm, og skulle træde i de Holstenske grevers tjeneste, hvis kong Valdemar kom tilbage til riget og fratog ham disse borge - hvis det ellers kunne ske efter gode venners råd og uden tab af ære, ligesom han skulle forsvare disse slotte for greverne, hvis kongen døde eller blev afsat. DRB 1369 nr. 323. I 1370 deltog han som garant overfor Hansestæderne sammen med de andre slotshøvidsmænd og rigsråder. DRB 1370, nr. 453. I 1372 købte han Egholm Slot af Hartvig Pogwisch og nævnes 1373 til Kong Valdemars Haand i et Gjældsbrev. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1903:262. Peder Iversen Lykkes segl findes på dokument af 21.6.1364 i Arkivet i Stralsund. Teksten lyder: Peter Ywersson, Houetman tho Buggeholme. Ridder. Seglet viser lykkes hjul og teksten: "S´PE.........RI MILITIS". Findes gengivet i Thiset & Petersen: Danske Adelige Segl nr. 572. Det findes også gengivet på dokument af 16.7.1369 i Gemeinschaftliches Archiv XII nr. 38. Teksten lyder: Petrus Ywersson, capitaneus castri Hinzegauæl. Seglet viser Lykkes takkede hjul og teksten: .....MILIT..... Findes omtalt i Thiset & Petersen nr. 658. (anonym, Geni) | Lykke, Peder Iversen (I3281)
|
| 1649 | "Er mulig identisk med den Johanne Eriksen, Erik Blaas søn, der 1367 pantsatte sit gods i Sønderjylland til sin broder Hartvig Eriksen og 1369 til samme sin broder pantsatte gods i Korup i Slogs herred." (Holbek & Brun) | Blaa, Jens Eriksen (I4170)
|
| 1650 | "Er muligvis identisk med broderen Johannes. Ikke i DAA 2009-11, men er medtaget her jfr. Ulsig side 92. Niels Erlandsens efterkommere. Peder og døtrene Cecilie og Marine; hertil kommer hr. Jens, som var død 1320, og hvis sønner ejede Næsbyholm, Markie og Arasløv, mens en fjerde var ærkebisp 1334-55. Han nævnes i brevet om Grevlunda 1313 som ældre broder til hr. Peder Nielsen." (Holbek & Brun) | Galen, Jens Nielsen til Næsbyholm (I4039)
|