Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 1,451 til 1,500 fra 58,040
# | Notater | Knyttet til |
---|---|---|
1451 | "død 13 Aug. 1882 inden Daab. Publ" | Mouritzen, Carl Frederik Vilhelm (I7628)
|
1452 | "Død 1586, 84 år gammel, bisat i Hornstrup kirke, hvor gravsten over ham og hustruen endnu ses med indskrift og deres fædrene og mødrene (Raale og Emmiksen) våbener. - Ejer af Starupgaard (1541-1578), Store Grundet (1578) (Hornstrup S., Nørvang H.) og Mølbygaard (1578) (Ansager S., Øster Horne H). Opføres 1536 i recessen, forholdt 1539 Ribe Domkapitel en gård i Hornsted i Højen Sogn, udtog 1541 (15. aug.) stævning vedrørende et markskel ved Starup Mark, sagsøgte s.å. (8. okt.) med andre Peder Jensen i Øster Starup angående et markskel mellem Øster Starup og Fredsted, der tilkendtes sagsøgerne, var samme dag meddommer i en sag om arv tilfaldet Jørgen Prips mor, 1542 (3. maj) stævnet af Peder Jensen i Øster Starup vedrørende et markskel mellem Fredsted og Starup Mark, stævnede s.å. (10. juni) Jørgen Nielsen i Alling vedrørende gods samme sted der tilkendtes sagsøgeren, opføres 1543 i taksationslisten til Starupgaard, var s.å. (19. nov.) bl.a. med broderen Henrik ridemand for Oluf Hansen vedrørende gods i Eltang, 1549 (efter 25. jan.) stævnet med Henrik Vind og flere andre for et markskel ml. Bramdrup og Dons, skrives til Starupgaard, 1554 (sept.). Domsmand vedrørende en bondegård i Bjert, førte 1555 proces mod Hans Skovgaard om rettigheder i Starup, som ved dom af s.å. (6. maj) gik ham imod, kaldes her bror til Henrik Vind (1,2), førte 1564 proces med Christen Lange om et kannikedømme i Ribe, som denne nu havde, men hans afdøde bror Henrik Vind før havde haft, førte en langvarig trætte med Claus og Mads Skeel om en gård i Hesselballe og en halv gård i Tudved i Østed Sogn, hvorover kong Frederik II 1569 (9. aug.) tilskrev parterne at søge afgørelse. 1570 stævnet af Claus Skeel til kongens retterting vedrørende samme gods, men dommen synes at være gået Skeel imod, da Vind 1578 ejede en gård i Hesselballe og en gård i Tuvad, mageskiftede 1578 (7. juli) Starupgaard med kronen for gods i Nørvang Herred, nemlig Grundet By (syv gårde) og Birk, i Hornstrup (to gårde) og gods i Ansager Sogn, og oprettede af det samlede gods hovedgården Store Grundet, hvortil han skrev sig, da han s.å. (1. sept.) fik skøde på tre gadehuse i Hornstrup, hyldede 1580 i Odense, skrev 1583 (dec.) eller 1584 (jan.) til kong Frederik II om de gejstlige forhold i Hornstrup Sogn." (Holbek & Brun) | Vind, Iver til Starupgaard (I4736)
|
1453 | "død 17. juni 1595 på Torpegaard hos Laurids Straale" (Holbek & Brun) | Hvide, Margrethe af Jylland, til Rødkilde (I6728)
|
1454 | "Død 19. maj 1246, formentlig mindst 80 år gammel. - Testamenterede gård i Avedøre (Glostrup S., Smørum H.) på 2 bol til Roskildekirken. Skænkede desuden Roskilde hele Osted (Osted S., Voldborg H .) til oprettelse af præbende. Skænkede Sorø Kloster gods i Tolstorp (Keldby S., Mønbo H.), gods i Merløse (Merløse S., Merløse H.) og en gård i Estrup (Allindemagle S., Ringsted H.). Overlod desuden klostret sin lod i Hav erap O re (Pedersborg s, Alsted H.), omkring 1200. Ejede jord i Allerød (Blovstrød S., Lynge-Kronborg H.) og en tredjedel af Lynge Ore (Lynge S., Lynge-Frederiksborg H.). Indtog en fremtrædende position i forhandlingerne om kong Valdemar II Sejrs løsladelse 1224-25, ofte karakteriseret som den ledende heri. Både garant og gidsel ifølge udkastet til aftale 1225 (17. nov.). 1230 kautionist for løsesummen for kongens sønner. Eneste verdslige vidne på helligbrøde-forordningen for Fyn, givet i Vordingborg 1228, vidne i Ribe på Valdemar den Unges medgift 1229 og ved dennes udaterede Esrumgave. Nævnt 1232. Vidne 1241 i Roskilde for Otto af Braunschweig. Havde gæld ved sin død. Nævnt i Hamburg-nekrologiet som en "broder", dvs. optaget i kapitlet her. Støttede samme kapitel med midler til afskrivning af bøger. Segl med tre bjælker. Tillægges ofte sønnen Andreas, nemlig den Andreas Jakobsen, kammermester hos kong Valdemar II Sejr, der døde 1223 eller -24. Antagelsen bygger alene på kammermesterens efternavn." (Holbek & Brun) | Sunesen, Jakob (I6527)
|
1455 | "død i barselsseng da sønnen Lage blev skåret ud af hendes side." (Holbek & run) | Bille, Margrethe Eriksdatter (I16695)
|
1456 | "død i første barselsseng og hr. Jakob arvede barnet." (Holbek & Brun) | Grubbe, Eline Nielsdatter (I6732)
|
1457 | "Død paa Landevejen 1/3 km nord for Hæstrup Skole" | Sørensen, Lars Christian (I20223)
|
1458 | "Død tidligst 1532, — blev 11 år gammel tvunget i trolovelse med hr. Jon Bing til Smidstrup, hvilken trolovelse 1489 blev kendt ugyldig af ærkebispen i Lund." (Holbek & Brun) | Brahe, Cecilie Axelsdatter (I6692)
|
1459 | "Død under lægetilsyn". 86 år | Dessauer, Regine (I2153)
|
1460 | "Dødsår ifl. Cary Aufseeser (sted ukendt)". Udokumenteret. | Freudenberg, Emma (I1617)
|
1461 | "Dødsdato: 2000-01-01". | Hallberg, Rachel Waldine (I10048)
|
1462 | "Dømt 1314 fra livet, 1318 råd hos hertug Christopher og beseglede forliget i Kalmar, 1325 medlover for kong Christophers forlig med marsken hr. Ludvig Albertsen, 1332 ved forliget mellem kongen og grev Gert, var 1334 høvedsmand på Kolding, da han forseglede et til Peder Brok udstedt gældsbrev." (Holbek & Brun) | Abildgaard, Laurids Lauridsen (I3678)
|
1463 | "E.1. Birte Vollmond f.17.5.1921 i København gift 15.6.1942 i København med Torben Louis Meyer, forfatter og redaktør f.17.10.1909 i København søn af grosserer i København Poul Jacob (James) Meyer og hustru Helga f. Salomonsen har 2 hørn" (Metzon) | Vollmond, Birte (I9073)
|
1464 | "Earl C. North died September 26, 2018 at Lebanon Center Genesis in Lebanon, NH. Earl was born October 11, 1928 in Newport, RI a son of Earl and Bertha (Tingley) North. He graduated from Wickford High School in North Kingstown, RI Class of 1945. Earl immediately joined the Army and was stationed in post-war Germany, then served in the Korean War, and again was stationed in Germany, this time as a member of the 7th Army Symphony. Upon his honorable discharge he used the GI Bill to attend Capital University in Columbus, OH, majoring in bassoon performance. This is where he married his soul mate Mae Mararian on July 7, 1956. They had met when they were both stationed at Ft Leavenworth, KS. Earl went on to pursue a masters in music performance from Indiana University and later the University of Vermont. The family moved to Canaan in 1963. He arranged and published music for class use. He also taught private lessons at the Upper Valley Music Center and taught at Newport and Mascoma Valley Regional High Schools. Earl continued to serve his country in the Army National Guard, retiring as a Sergeant 1st Class in 1993. Mae died in 2017. Earl was an instrumental member of Rails to Trails, helping organize and convert old railways into usable trail throughout the state. He was a friend of Cardigan Mountain. Earl was passionate about music and was a member of two local quartets the Cadenza Woodwind Quartet and Sunflower Quartet and several area Chamber Groups. Earl is survived by daughter Bonnie M. North of Milwaukee, WI, son Carl "Chris" North of Newport, RI, and sister Margaret Kenyon of North Kingstown, RI." (Knight Funeral Home in White River Junction, VT; gengivet i Findagrave.com) | North, Earl Cutler Jr. (I20455)
|
1465 | "Earl W. Flynn, 71, of Winnetka, Aug. 27, husband of Lilly; father of Ronald and Richard; three grandchildren; brother of Marion, Mildred, Vivian, Richard, James and the late Joseph. Memorial Mass 9:30 a.m. Monday, St. Philip the Apostle Church, Northfield. Memorial services 1:30 p.m. Tuesday, at the Wm. H. Scott Funeral Home, 1104 Waukegan Rd., Glenview. Interment private At their request, Earl and Lilly's remains were cremated, and their ashes were originally buried at a very special area of Ron and Pat Flynn's farm, In 1998, Earl and Lilly's ashes were permanently re-interred at South Haven City Cemetery, South Haven, Michigan, with a marble memorial monument." (Gengivet i Gindagrave.com) | Flynn, Earl William (I19464)
|
1466 | "Early Life: Gilbert "Gil" was born August 9, 1942, in Provo, Utah, to Bryce Gilbert and Luzon Fjeldsted Bertelson. He attended Granite High School, the University of Utah. Life’s Work | Service | Interests: Gil served an mission in California for The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints. He served for 24 years as a pilot in the United States Air Force flying the T-37, T-38, F-111 and SR-71. He loved flying and aviation, he loved America, and he was very proud of his time in her service. This love lasted throughout his life as he was a popular speaker at events around the country, willingly sharing his supersonic facts, entertaining stories, and spiritual analogies to uplift and inspire everyone from youth groups to veteran’s organizations. His life in the military took him all over the world, living in Thailand, Okinawa, Hawaii and England, as well as many others but he returned to his roots in Utah with his final Air Force assignment being the commander of the ROTC at Brigham Young University. After retiring from the Air Force, he remained at BYU for another 15 years as the director of the EMBA program in the Marriott School of Management. His greatest treasures were his family, especially his grandchildren, his faith and his country. He was a devout member of the LDS Church and enjoyed serving in numerous capacities throughout his life. His favorite pastimes were fishing, golfing, and serving in the Provo Utah LDS Temple. His commanding personality, storytelling, quick wit and passion for life will be missed by all who knew him. He made friends everywhere he went and his passing has left a void that will not soon be filled. Gilbert M. "Gil" Bertelson completed his mortal journey Thursday morning, December 7, 2017, after a brief but sudden illness. He was 75. Survived By: His beloved wife of 53 years, Loye Draayer Bertelson; their daughters: Cari, Marci (Aaron) Judkins, Brandi (Darin) Fielding and Jaimi (Jeremy) Hyde; their 10 grandchildren; step brothers: Dick (Diane) Ottosen and Doug (Lesley) Ottosen; and step sister, Gayle (Doug) Engh. Services: Grandview 10th Ward Chapel Burial: Orem City Cemetery Original Obituary Published By: © Walker Sanderson Funeral Home| 2017. Bio compiled by: Annie Duckett Hundley" - der er tale om en parafrase. Bedemandsfirmaet har en anden formulering af nekrologen. | Bertelson, Gilbert M. (I17720)
|
1467 | "Ebba Christine Fonnecbech Møller. fhv. konfekturehandler, 'Sølyst' Vedbæk Strandvej 235, Vedbæk. Skilt fra Johan Kristoffer Petersen" | Møller, Ebba Kristine Fonnesbech (I9819)
|
1468 | "Ebbe Alexander Jørgensen. Fhv. sadelmager af Esbjerg, de gamles hjem ... Afdøde ægtefælle Mariane f. Frederiksen, sidste fælles bopæl Jyllandsgade 17." | Jørgensen, Ebbe Alexander (I17327)
|
1469 | "Ebbesen, Sune, –1186. Hans Fader Ebbe, en Søn af Skjalm Hvide, havde i Tronstridighederne efter Erik Lams Død taget Parti for Svend Grade og var til sin Død (o. 1150) en af dennes højt betroede Mænd. Selv sluttede han sig ligeledes fra først af til Svend, men løste senere sit Forhold til ham. Da Svend nemlig 1154 ved Odense samlede sine Folk og udspurgte dem, om de vilde være ham tro i den forestaaende Kamp med hans Medbejlere Knud og Valdemar, samt forlangte deres troskabsløfte bekræftet ved Ed, vilde S. paa ingen Maade opfylde dette Forlangende, men forlod Svend. Som Grund til sin Bortgang angav han en Forurettelse, Svend en Gang tidligere havde ttilføjet ham, men man faar af Fremstillingen af hans Færd ved denne Lejlighed det Indtryk, at det ikke har været den eneste Grund. Fuldt ud lige saa meget som den har uden Tvivl Venskabet til Valdemar været bestemmende for det Skridt, han gjorde. Baaren frem af Kong Valdemar og Absalon begyndte der efter Svends Fald (1157) en ny og lysere Tid, i hvilken der ofte og paa flere Maader blev Anvendelse for S. Snart var det som Raadgiver – det siges udtrykkelig, at han og hans to Fættere Absalon og Esbern vare de Mænd, hvis Raad Valdemar plejede at høre og helst fulgte –, og snart var det som Stridsmand. I saa godt som alle de Tog, der næsten Aar efter Aar hele Valdemars Regeringstid igjennem, og somme Tider to Gange i et Aar, gik til de vendiske Lande, nævnes S. som Deltager. En Tid var han derhos en af Kongens Lensmænd i Skaane og forvaltede Oppebørslerne derfra. Disse Lensmænd fik i øvrigt ved deres Strænghed, og fordi de vare Sjællændere, til sidst Skaaningerne saa meget imod sig, at disse o. 1180 gjorde Oprør for at blive dem kvit. Oprøret, der 1181 kaldte Kongen med en Hær til Skaane, førte dog ikke til det tilsigtede Maal. 1182 døde Kong Valdemar, og med Riget gik ogsaa hans prøvede Raadgivere i Arv til hans Søn Knud. Længe overlevede S. dog ikke Valdemar; han deltog i Forhandlingerne med den tyske Kejsers Afsending, Grev Sigfred, og var derefter endnu 1184 med paa et Tog til Pommern, men 1186 døde han efter at have givet sin halve Boslod til Sorø Kloster, hvor han blev begravet. Efter alt at dømme maa han have været en betydelig Mand; klog og besindig, mægtig i Gjerning og Tale kaldes han af Abbed Vilhelm, der kjendte ham og havde nydt Velvilje af ham. S. efterlod sig en Datter Margrethe, som maaske er den Margrethe, der o. 1177 dræbtes af sin Mand Herluf og langt ned i Tiden dyrkedes som en Helgeninde, samt 7 Sønner, hvoriblandt Peder, der blev Biskop i Roskilde, og Anders, Absalons Efterfølger i Ærkesædet." (C. Weeke.) (DBL, 1 udg) "Begravet i Sorø ved sin kones side. Skyldte ved sin død fætteren Absalon (se denne) 130 mark sølv. - Skænkede med en “vis Torben” særjord i Asserbo (Tibirke S., Holbo H.) til Sorø Kloster. Besad formentlig en part i Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.), som alle hans børn ejede en part af. Besad formentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han rejste den nuværende kirke. Testamenterede senest 1177 Sorø Kloster sin halve hovedlod. Ved hans død modtog Sorø som en del af denne jord til 11 mark guld minus 2 øre i Ejby (Ejby S., Ramsø H.), jord til 6 øre guld i Salby (Ejby at 12 mark guld i Ølse (Ølsemagle S., Ramsø H.), en fjerding guld i Køge (Ramsø H.), 2 mark guld i Halseby (Tårnborg S., Slagelse H.), 1 mark guld i Ørløse (Tikøb S., Lynge-Kronborg H.), 6 mark guld og 2 øre i Atterup (Øster Egede S., Fakse H.) 1 mark guld i Vedde (Munke Bjergby S., Alsted H.), 5 øre guld i Stenløse (Stenløse S., Ølstykke H.). Resten af de testamentariske forpligtelser udredtes af hans børn. Beregninger ud de samlede godsoverdragelser, der set i forhold til antallet af børn ifølge loven højst min udgøre 1/14 af hans samlede formue, fører til vekslende resultater, men lavt sat 300 til 500 bol, en enorm godsmængde. Vidne for kong Valdemar I den Store 1158/60 og 1176, begge gange i.fm. Esrum Kloster. Sattes 1158/60 ved endnu en kongelig gave til Esrum med Absalon til at skifte skoven Villingehoved. Fætteren Absalon besad et sølvbæger skænket ham af Sune. Byggede den nuværende Bjemede Kirke og satte et endnu eksisterende epitafie på kirken, hvori det angives, at Sune som den første har bygget en stenkirke dette sted. Af Abbed Vilhelm af Æbelholt i 1180’erne omtalt som "En mand af indsigt, mægtig i virke og tale". Er efter alt at dømme den Sune, Saxo omtaler i.f.m. borgerkrigen og kong Valdemar I’s regering, slægtskabet med Absalon angives et sted, en familiære tilknytning til Valdemar et andet sted, men ikke patronymiet. Saxos fremstilling: Forlod 1154 i Odense Sven Grates følge. Indtrådte omkring 1159 i kong Valdemar I’s nærmeste råd. Deltog i 3. vendertog 1160/61. Ledsagede 1162 Valdemar på dennes møde med kejser Frederik Barbarossa ved Dijon. 1 1169 med på 11. vendertog ved erobringen af Arkona. Nedrev her sammen med Absalon Svantevits tempel og statue. Deltog 1170 på 12. vendertog, nedlagde her egenhændigt nogle af fjenderne. Deltog 1171 på 13. vendertog og blev her med bl.a. Absalon tilbage med bevogtningsopgaver Deltog 1172 på 15. vendertog, forhandlede sig her med Gunzelin a f Schwerin til fred med nordtyskerne. Saxo nævner endvidere Sune 1176 i.fm. den første anklage mod Magnus Eriksen for landsforræderi. Foruden Saxo nævner Ældre Sjællandske krønike i.f.m. det skånske oprør 1179/80 Sune som en af dem, der uden at være skåning havde faet et kongeligt ombud i landsdelen og som skåningerne krævede fjernet. Ifølge Saxo til stede ved Valdemars dødsleje 1182 og derefter deltager i kredsen om kong Knud VI." (Holbek & Brun) | Ebbesen, Sune (I3674)
|
1470 | "Edele Simon. Enke efter Kmd. Abraham Simon, 73". | Nathansen, Edel (I2177)
|
1471 | "Edgar Christian Nielsen, age 93, of Centerfield, died July 6, 2004 in Mayfield, Utah. He was born February 10, 1911 in Centerfield, a son of James Christian and Mary Ethel Fjeldsted Nielsen. He married Mabel Bernice Bardsley, March 3, 1931 in Richfield, Utah. Their marriage was solemnized in the Manti LDS Temple, Sept. 15, 1949. Mabel died November 26, 1974. He married Fern Anderson Malmgren, September 24, 1976 in Manti, Utah. Edgar was a member of the LDS Church. He served in the Bishopric for the Centerfield LDS Ward and on the High Council for the Gunnison LDS Stake. He was an ordinance worker at the Manti LDS Temple for many years. Edgar was a sports enthusiast. He coached the Centerfield Ward Boy's softball teams for many years, taking them to an all-church championship. He loved working with the youth, not only in sports but as a scout master in the scouting program. Edgar earned his living as a farmer, and he also worked during the winter months in the lab at both the Centerfield and West Jordan Sugar Beet Factories. Edgar is survived by his wife, Fern; daughter: LuAnn and Jack Peterson of Centerfield; step-children: Edwin Darnel Malmgren of Plain City; Lyle Robert "Bob" Malmgren of Salina; Faye LaDawn and Bob Torgerson of Price; Ira Rodge and Carol Malmgren of Grantsville; 6 grandchildren; 20 step-grandchildren; 20 great-grand-children; 11 great-great-grand-children; and a sister-in-law: Margaret Nielsen. He is preceded in death by his first wife, Mabel, a daughter, Valerie Dennison and a brother, Raymond Nielsen and two sisters: Marjorie and Boyd Whitlock, Grace and George Jackson. Funeral services will be held Friday, July 9, 2004 at 12 Noon in the Centerfield 2nd LDS Ward Chapel, where friends may call for viewing Thursday evening from 6 to 8 p.m. and Friday morning from 10:30 to 11:30 prior to the services. Burial will be in the Centerfield City Cemetery under the direction of the Springer Turner Funeral Home of Richfield, Salina and Gunnison, Utah." (Også gengivet i Findagrave.com). | Nielsen, Edgar Christian (I17811)
|
1472 | "Edith Anine Ulrikke Iversen f. Larsen ... Fraskilt pianolærerinde fra ekspeditør Vilhelm Iversen ... Hæmorrhagia cerebri" | Larsen, Edith Anine Ulrikka (I10067)
|
1473 | "Edith Dora Emilie Philipp f. Brandes. g.m. fabrikant, Fredensvej 44, I, Charlottenlund. f. Berlin, Tyskland ... u.g.m." | Brandes, Edith Dora Emilie (I5722)
|
1474 | "Edith Grosshennig, Haderslev, 85 år." | Clausen, Edith (I21988)
|
1475 | "Edna N. North, of Portsmouth, passed away peacefully in her home on Wednesday, December 28, 2016. Edna was born in Newport, RI, the daughter of the late Frank and Susan (Cardoza) Nunes. She was the wife of the late Arthur S. North. She was a graduate of the College of Mount St. Vincent in Bronx, New York, and later received her Master's from Rhode Island College. Edna was a teacher in the Portsmouth School District teaching art in the elementary schools for nearly thirty years until her retirement in 1993. She continued to preserve her passion for art, culture, and education by volunteering as a Docent at the RISD Museum in Providence, where she inspired others to appreciate art as well. Always wanting to learn more about other people and places, she travelled with Road Scholar to cities all over the world to experience their cultures firsthand. Some of the most wondrous areas she explored include China, Istanbul, Italy, and most recently, Spain. Additionally, she had an intense love for music and attended the Newport Music Festival every year. As an avid reader, Edna loved her book group and was always recommending her favorite books to close family and friends. Being a greatly spiritual person, Edna was a long time attendee of Portsmouth Abbey Church every Sunday morning. She devoted herself to the upkeep of her beautiful garden in the summertime between fun excursions to the beach. She cooked wonderful cookies, cakes, and jams which were famous to all who knew her. Edna walked regularly with her friends. Above all, she adored sharing her passions and spending time with her family and friends, especially her four granddaughters. Edna was an independent spirit and the epitome of living and loving life to the fullest as an educated, spiritual, loving, and inspiring woman. She is survived by four children, Christopher North of Hollywood, FL, Patricia Henningson of Northborough, MA, Stephanie North of Carlsbad, CA and Alison Scarpelli of Flemington, NJ; and her sons-in-law, John Henningson, Mark Cole, and Lou Scarpelli. She also leaves a sister, Anna Flaherty of Middletown, RI; and her granddaughters, Linnea Henningson, Natalie North-Cole, Vanessa Scarpelli, and Gabriela Scarpelli. She was preceded in death by a brother, Frank L. Nunes and a sister, Agnes Cayer. Calling hours will be Monday, January 2nd from 4:00-8:00 PM at Connors Funeral Home, 55 West Main Road, Portsmouth, RI. The funeral will be held on Tuesday, January 3rd at 9:00 AM from Connors Funeral Home, followed by Mass of Christian Burial at 10:00 AM at St. Barnabas Church, 1697 East Main Road, Portsmouth, RI. Burial will follow a St. Columba Cemetery, Brown's Lane, Middletown. Cemetery Details St. Columba Catholic Cemetery Brown's Lane Middletown, RI, 02842 | Nunes, Edna (I20454)
|
1476 | "EDQUIST, LILLIAN Passed away peacefully on Sunday, September 20, 2020 surrounded by love at the age of 88. Beloved wife of the late Charles Verne for 63 years. Loving mother to Carl (Sheila), Marilyn (Bill), Eric (Alex) and Graham (Patty). Proud grandmother of Hans, Leif, Emily, Neil, Grace (Adnan), Aileen (Kyle), Pfeiffer, Remi, Maren and the late Anders. Great grandmother to Nahla, Idris, Owais, Cara, Evelyn and Charlotte. Predeceased by her parents, Anders and Petra Lilholt, her sister Marie and brother Frode. Lillian will be missed by many nieces, nephews, friends and neighbours. Dedicated to her family, Lillian was patient, kind and loving to all. She was a quiet and confident pillar of support to her husband's legendary career. From the sight of the first Robin in spring to the beauty of intricate snowflakes, Lillian appreciated and enjoyed all of God's creation. Lillian was a longtime member of St. Ansgar Lutheran Church where she met and married the love of her life. The family would like to express their appreciation to the staff at Thompson House and North York General Hospital 5 North for their kind and compassionate care. A celebration of life will be held at a later date." Published by Toronto Star on Sep. 26, 2020 | Lilholt, Lillian (I20439)
|
1477 | "Educator and first rabbi of the Portuguese community of Amsterdam." | Joosten-Halevie, Philip Uri (I5680)
|
1478 | "Edvard Jacobsen Nørgaard, 20, Tyende i Sønderøxe (Afgang til) Nordamerika" (Udvandrerarkivet): Edouard Nørgaard, Landmand, Leerup S., Hjørring, 20, Chicago, litra 456A, forevist 07-03-1872, USA (Indirekte). | Nørgaard, Edvard Jacobsen (I1179)
|
1479 | "Edward Faber Schneider, 77, Dean of Music at Mills College for 30 years, (sic) and world famous composer of tone poems, died yesterday [i.e., Saturday, July 1, 1950] in a Santa Clara County rest home. Noted as a pianist and as a teacher of piano, Mr. Schneider has been in ailing health. He was active as teacher, however, until recent years. Mr. Schneider established his home in San Jose in 1910. Even during the period he was at Mills, he continued to live in the Santa Clara County city. His house on Stockton Avenue was known for its large library of music manuscripts, and many musical figures of the era visited Mr. Schneider there. Numbered among his friends were Charles Wakefield Cadman, Rudolf Ganz, Pierre Monteau, Henry Hadley and other noted musicians. Two of Mr. Schneider's best known works were Sargasso Sea and Thus Spake the Deepest Stone, introduced by the San Francisco Symphony Orchestra and played by many other symphonies. A native of Omaha, Nebraska, Mr. Schneider studies in Berlin under Xaver Scharwenka. He was a member of the Bohemian Club and wrote the music for three Bohemian Grove shows. Mr. Schneider is survived by a daughter, Elsa, of San Jose and three sons, Bonfield, an army sargent in Japan; Herbert, of Las Vegas; and Edward Jr., of San Jose. Services will be held tomorrow at 1:30 p.m. at the Amos O. Williams chapel, San Jose. (Oakland Tribune, Sunday, July 2, 1950, p. 14a) | Schneider, Edward Faber (I21371)
|
1480 | "Efter 10 års kærlig pleje" | Linvald, Hanne (I1538)
|
1481 | "Efter aftale 9 Dec 1926 skal børnene opdrages i Folkekirkens tro". | Familie: Aage Hannover / Lilly Ebba Johansen (F467)
|
1482 | "Efter at de i nogle år havde boet i et lille hus i udkanten af Ingstrup (som nu er slettet) købte de omkring 1918 et lille husmandssted på 2 tdr. ld. Dette drev de samtidig med at Christian tog på Arbejde. I 1955 solgte Agnes ejendommen og købte et hus i Ingstrup og boede her til 1971, da solgte hun dette og flyttede ind på De Gamles Hjem i V. Hjermitslev." Portrætfoto 1941 i arkiv.dk | Frøstrup, Agnes Cathrine Nielsen (I5364)
|
1483 | "Efter at de i nogle år havde boet i et lille hus i udkanten af Ingstrup (som nu er slettet) købte de omkring 1918 et lille husmandssted på 2 tdr. ld. Dette drev de samtidig med at Christian tog på Arbejde. I 1955 solgte Agnes ejendommen og købte et hus i Ingstrup og boede her til 1971, da solgte hun dette og flyttede ind på De Gamles Hjem i V. Hjermitslev" "I morgen, søndag fylder kommunalarbejder Chr. Trudslev, Assenbækvej, V. Hjermitslev, 60 år. Han er af en søskendeflok på syv og fødtes på Trudslevgård i V. Hjermitslev. Den gård som ældre kunne fortælle var jævnet med jorden og flyttet til den modsatte side af vejen på grund af tuberkulosens hærgen. I Chr. Trudslevs unge år var han ved landbruget, men har nu i mange år været beskæftiget ved vejarbejde, bl.a. ved ingeniørfirmaerne Halvorsen og Thaarup og siden 1970 ved Pandrup Kommunes vejvæsen. Chr. Trudstrup er vellidt som arbejdskammarat, han har et lyst sind, og han er meget hjælpsom over for sine medmennesker" (Vendelboarkivet, u. st.) | Trudslev, Christian Theodor Johansen (I5330)
|
1484 | "Efter at der, for mig, er dukket en ny Christen/Christian Gregersen op, er jeg uvis på, hvem det er af drengene, der bliver gift og får børn i Åle. Desværre fødes der ikke andre drengebørn imellem de to Christen’er, så man havde kunnet gætte lidt på, om der var 1 eller 2 drenge af samme navn. Hvis det er den yngste Christian f. 1734, der er landsoldat i Åle, er han blot 19 år ved vielse, men derfor kan det jo alligevel godt være ham." | Gregersen, Christian (I5810)
|
1485 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I19889)
|
1486 | "Efter flere års svigtende helbred er fhv. vognmand Kresten Toft, Bjergby, død, 80 år. Kresten Toft var fra Bjergby gammel Central, og han kom til at øve hele sin gerning i Bjergby. Som ung lærte han snedker- og tømrerfaget, men han etablerede senere en vognmandsforretning. Kresten Toft var en skikkelse i det gamle bybillede, der vil blive husket. En mand, man kunne stole på, og som altid medvirkede til, at tingene kunne glide på fredsommelig vis. Han var den gode nabo. Kresten Toft overleves af sin hustru, Inger, der bor i huset, som de selv byggede for flere år siden" (Vendelboarkivet, uden kildeang.) | Toft, Christen Svendsen (I18198)
|
1487 | "Efter hans [ægtefællens] død i 1944 bliver Karen telefonistinde i KTAS" | Pedersen, Karen Margarethe Thingsig (I7129)
|
1488 | "Efter hende er kommen fru Anne, Otte Andersens, og fru Bente, Felix Jensens"; da disse fruer vare søstre og døtre af Steen Stensen (Laxmand) til Hofdal, har hun vistnok været g. m. dennes Fader Steen Pedersen i Ljungstrup, hvis frue ellers kaldes fru Anne Sjøblad af Frille i Sverige!. Sten Pedersen, hans Enke "Benedicte de Stubbarp" og søn "Steno Stenssen" bleve 31. december 1500 optagne i den Helligaands broderskab i Rom (Lindbæk). (Holbek & Brun) | Ribbing, Bente Poulsdatter (I5257)
|
1489 | "Efter hr. Mogens Gøyes anetavle i Voldum Kirke var Eskild Falks hustru en Bryske. [3] Birgitte til Kragerup, g. 1° m. Eskild Falk til Gisselfeld, 2 m. Poul Jensen (Jernskjæg). Hun kaldes som oftest Birgitte "Manderup", men var vistnok en Bryske fra Kragerup, thi 1470 solgte Eskild Gøye (dattersøn af Eskild Falk) og Jens Poulsen Grib (Jernskjæg) til Claus Bryske al deres rettighed i Kragerup." (Holbek & Brun) | Bryske, Birgitte Hartvigsdatter (I4660)
|
1490 | "Efter kgl. Resolution af 17/5 1911" Brud og gom boede på samme adresse. Dr. Abildgaards Alle 4, 4. Sal. | Familie: August Sofus Mathisen Thielst / Ingeborg Josefine Van Hauen (F8855)
|
1491 | "Efter kort tids sygdom er enkefru Petrea Westergaard, Knudsgård, Vrensted død, 75 år gammel. Petrea Westergaard var født i Horsens-Hammer, og sit giftermål startede hun i USA idet hendes mand i forvejen var draget derover, men kom til Danmark for at hente hende til Amerika. Her var de farmere i ca. 15 år. Da de senere vendte tilbage til Danmark, købte de gården i Tømmerby og senere i Stenum, indtil de for ca. 15 år siden flyttede til Vrensted, hvor de købte en villa. For fem år siden mistede Petrea Westergaar sin mand, og da helbredet begyndte at svigte, blev der indrettet en lejlighed til hende i Knudsgård, hvor hun opholdt sig ca. et år. Hun var en pligtopfyldende og arbejdsom kvinde, der altid var venlig at omgås. Hyn overleves af syv børn, tre piger, der er gift og bosat i Stenum, Elling og Vrensted, samt fire sønner, der er gift og bosat i Canada, Vittrup og to i Vrensted" (VT 18.5.1974) | Pedersen, Petrea Larsine Hyldgaard (I18911)
|
1492 | "Efter lang tids svagelighed er Jens Thingbak Nørgaard, Aalborg, tidligere Søndergade, Hirtshals død 84 aar gammel. Jens Nørgaard var født i Ugilt. Efter sit giftermål ejede han i nogle aar Landlyst i Horne, og først i 30'erne flyttede han til Hirtshals, hvor han en lang aarrække arbejdede på havnen. Jens Nørgaard var kendt som en solid arbejder og var meget afholdt, da han altid om sine medmennesker i møde med venlighed. Hans hustru døde i 1968. Han overleves af syv sønner." (VT 16 Jun 18 1971, Vendelboarkivet) | Nørgaard, Jens Tingbak (I7570)
|
1493 | "Efter lang tids tiltagende svagelighed er materialist Alfred Heilesen, Fynsgade 13, Hjørring, død. Han blev 82 år. Med Alfred Heilesens død er et langt og virksomt liv afsluttet. Heilesen, der var af den kendte Heilesen-slægt fra Tornby, blev handelsuddannet. I 1923 overtog han den materialhandel, der allerede fandtes i ejendommen Østergade 29. Ved stor flid drev han forretningen frem fra en lile omsætning til at blive en af landsdelens førende, og i 1931 købte han ejendommen. Efter at have drevet forretningen en lang årrække, solgte han den i 1966 til Svend Jensen, der også er fra Tornby. Lige fra sin ungdom var Alfred Heilesen interesseret i offentlige anliggender, og talrige er de indlæg han sendte til og fik optaget i Vendsyssel Tidende. I 1954 indvalgtes han i Hjørring byråd på Venstres liste, og an gjorde sig stærkt gældende i byrådsdebatterne og arbejdede energisk og meget interesseret de med de opgaver, der blev løst i de år, han var medlem af rådet. Heilesen ville også som privatmand gerne diskutere samfundsproblemer. Lærte man ham nærmere at kende, fandt man en mand med et vist lune. Han var i sine bedste år en ivrig jæger. I øvrigt var han en mand, der satte den nøjagtige gennemførelse af dagens pligter højt, og han havde sine faste meninger om tingene." (Vendsyssel tidende) | Heilesen, Alfred Johannes (I95)
|
1494 | "Efter længere tids sygdom er fru Jensine Kare, Skovgården, Hjørring, død. Fru kare blev 84 år. Fru Kare er født i Hjørring, og hun og hendes mand, pensioneret politiassistent P. Kare, boede i mange år i villaen Nr. Allé 16, der nu er faldet for udviklingen. Her udfoldede fru Kare sig som den kærlige hustru og mor, der var det naturlige midtpunkt i hjemmet. Stilfærdighed, venlighed og omsorg for sine egne og rede til en hjælpende hånd over for andre, således var fru Kare, der nåede den høje alder, men de sidste år måtte slås med sygdom og nu havde fået ophold på Skovgården, hvor også Kare, der er rask og rørig, har taget ophold. Fru kare overleves af sin mand, en datter, der er gift med herrreekviperingshandler A. Thøgersen, Brønderslev, en datter, der er enke og bor i København, og en søn, der er ansat ved Københavns Sporveje. Begravelsen har fundet sted". (gengivet i Vendelboarkivet uden kilde og datering) | Nielsen, Jensine Petrine (I18282)
|
1495 | "Efter længere tids sygdom er tømrermester Søren Kristian Kjeldsen, Skagensvej 188 død. Han blev 55 år. Søren Kjeldsen var født i Vellingshøj. Han lærte tømrerfaget, og initiativrig, som han var, begyndte han sin egen foretning. Han har i tidens løb været med i flere byggerier og har bygget en række huse, især i Højene. Kendt for soliditet og godt arbejde manglede han ikke kunder, og personligt var han en mand, der også havde interesser på andre felter. Han var i hovedbestyrelsen for Hus- og Villaejernes forsikring og var medlem af logen Serapion i Hjørring. Søren Kjeldsen overleves af sin hustru, fru Margrethe Kjeldsen og af to sønner. En søn, Niels Kjeldsen, er medarbejder i forretningen, og en søn, Poul Kjeldsen er konstruktør. " | Kjeldsen, Søren Kristian (I18775)
|
1496 | "Efter længere Tids tiltagende Sygdom døde Lørdag Aften Fru Kirsten Marie Andersen, fhv. Præstegaardsforpagter Andreas Andersens Hustru, Sdr. Tornby, 77 Aar gammel. Fru Andersen, der var født i Vidstrup, som datter af Gdr. Jørgen Ejstrup ,og altsaa hørende til den meget udbredte Ejstrup-slægt fra Ejstrup i Tornby fik ved sit giftermaal 1901 sit hjem i Tornby Præstegaard, hvor Andreas Andersen tre Aar i Forvejen var blevet Forpagter, og først i 1945, da de efter eget Ønske afstod Forpagtningen, byggede de deres nuværende Hjem. Gennem 48 Aar udførte Andreas Andersen sin gerneing paa den smukkeste Maade, idet præstegaardens Tilliggende blev drevet med stor Dygtighed, saa at Gaarden maatte henregnes til de bedst drevne Landbrug på Egnen, og i denne Forbindelse skal det siges, at Hustruen trofast stod ved sin Mands side gennem den lange Aarrække og drog sin del af læsset. Udadtil var Kirsten Andersen tillige kendt for sin Tjenstvillighed og store hjælpsomhed over for dem, hun kom i Berøring med, ligesom hun altid viste en udstrakt Gæstfrihed. Der er ingen børn i Ægteskabet." (Vendelboarkivet, uden kildeang.) | Nielsen, Kirsten Marie (I18513)
|
1497 | "Efter Mads Sandbergs aner i Laurbjer kirke var hun en Jomfru af de gamle Sandberger med Løven." (Holbek & Brun) | Stangeberg, Mette (I4753)
|
1498 | "Efter Mandens død er nærede hun sig og den store Børneflok ved at holde Pensionat, navnlig for Studerende; trods de smaa Kaar fik børnene en fortrinlig Uddannelse" (Hannover) | Platz, Auguste Pauline (I8738)
|
1499 | "Efter Mandens Død havde hun Peder Thomsen Galskyt i Kornumgaard til Værge, og det ses, at hun i hvert Fald var saa skrivekyndig, at hun kunde skrive sit Navn; hun har sandsynligvis været en Del yngre end sin Mand" (Klitgaard) | Kjærulf, Anne Andersdatter (I16098)
|
1500 | "Efter mindesammenkomsten for nu afdøde 88-årige Ivan Katic i slutningen af forrige uge stod især en ting mejslet i granit: Han var en videnskabens mand. ”Mit legeme skal gå til forskningen og skænkes til universiteterne,” havde han ladet sine nærmeste forstå, og sådan blev det. Ivan Katic var kroatisk født, og allerede i en ung alder stod det klart, at han i høj grad ønskede at vie sit liv til forskningen. Først som dyrlæge, som han uddannede sig til i den kroatiske hovedstad, Zagreb, og et år senere i 1957, da han kom til Danmark. Efter års arbejde med det veterinære blev Ivan Katic, som døde den 4. september, ansat ved Landbohøjskolens Bibliotek, hvor han i mange år også underviste i bibliotekskundskab. Imens det stod på, undersøgte Katic bibliotekets håndskriftssamling, hvor han fandt breve fra talrige danske dyrlæger i Rusland, hvilke han udgav i flere bind. Det førte til en veterinærhistorisk doktordisputats i 1982 om de dansk-russiske veterinære forbindelser siden 1796. Det var medvirkende til, at han senere blev hædret ved det estiske veterinærfakultet i Tartu, hvor han modtog den veterinærvidenskabelige æresdoktorgrad. Et af flere eksempler på, at det ikke blot var her til lands, at Katic gjorde sig bemærket. Personligt var det også af stor interesse for ham at have fokus på alverdens kulturer. For i en tidlig alder levede han i Jugoslavien, som på daværende tidspunkt var befolket af alt fra tyskere og ungarere til rumænere. Han så det som sin pligt at forstå dem, han omgav sig med, og det kom også venner, bekendte og kolleger til gode. Som medlem, næstformand og dernæst æresmedlem i Dansk Veterinærhistorisk Samfund var han medarrangør af adskillige rejser for og sammen med organisationens medlemmer til Paris, Polen og andre steder. Her kom det bag på flere, at han pludselig kunne tale med det polske folk, fortæller en nær ven af Katic. Det udenlandske udsyn var vigtigt for ham, og indtil hustruens, Ulla Katics, død i 2008 rejste han gerne op mod fem gange årligt. Ud over de mange rejser delte parret også interessen for det veterinære, for i 1955 tog hun veterinæreksamen som en ud af fire kvinder på årgangen. Tre år efter blev de gift og boede i mange år i Viby på Sjælland. Efter Ulla Katic blev pensioneret, virkede hun som medicinsk tolk på asylcentre og sygehuse, især når kvindelige, bosniske flygtninge skulle til læge eller tandlæge. Derudover var hun i to perioder medlem af menighedsrådet for Syv Sogn på Midtsjælland. Hustruen var også en stor hjælp for Ivan Katic, når han forfattede udgivelser som ”Historia Medicinae Veterinariae” og ”Bog på bog”, for han var en omhyggelig mand, som mente, at han altid kunne gøre det bedre. Så hvis redigeringen trak ud, trådte hun til. Da han i 2002 henvendte sig til en nær ven, stod det atter klart, at Katic var omhyggelig, men samtidig en herre, der ville opnå anerkendelse. ”Du skal skrive mine mindeord, når jeg en dag ikke er her,” fortalte han sin ven og gjorde ham i selvsamme samtale opmærksom på, at han selv for år tilbage havde udformet sine egne mindeord på engelsk og taget 10 kopier af dem. De skulle bruges til at orientere udenlandske kolleger om hans død. Det er slet ikke utænkeligt, at der i mindeordene stod, at Ivan Katic havde interesseret sig indgående for forskningsverdenen og ikke mindst litteraturen. Det stod nemlig også lysende klart i hans sidste leveår, hvor han boede i en beskyttet bolig. Det ene værelse var stopfyldt med bøger og papirer, og blot en smule plads tilfaldt sengen. Sammen med Ulla Katic fik han fire sønner, men parret oplevede det tragiske at miste to af sønnerne, da de var henholdsvis 10 og 18 år." | Katić, Ivan (I7423)
|