Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 1,251 til 1,300 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1251 | "den 4de august begr. Christen Kiær i Nørmølle gl 51 aar" | Nielsen, Christen (I1207)
|
| 1252 | "Den 5te Februar anmelte sig den unge Karl her af Marstall Jens Madsen Boye at ægtevies Dom. Septuag. med Pigen, Ellen Maria Alberts Datter af Omel, uden foregaaende Trolovelse og Tillysning efter derom indhændet Kongelig allernaadigst Tilladelse, og, at der formedelst Slægtskab eller andet, ikke var noget, som i nogen Maade kunde være til Hindring derudi. Dette til Stadfæstelse bekræftede disse tvende Mænd under deres Haand. Marstal ut supra. Kongebrevet forevist af 28de April 1789". | Familie: Jens Madsen Boye / Ellen Marie Albertsdatter (F2245)
|
| 1253 | "Den 5te November trolovede jeg UngKarl Mads Fridirichsen af Horne Sogn og Enken Anne Sørens Datter af Klitten ... Copulerede d. 26 December" Børn i ægteskabet: Thomas Madsen (bap 11 Sep 1791, Skallerup - 16 Sep 1874, Skallerup), Friderich Madsen (bap. 4 Sep 1796, Skallerup - 28 Jan 1824 Klitten, Skallerup), Christen Madsen (10 Aug 1798, Skallerup (i kirken 23 Sep) - 2 Dec 1863 Klitgaard, Skallerup), Peder Madsen (f. 8 Nov 1800 Klitten, Skallerup -Jan 1801), Birgitte Marie Madsdatter (bap 8 Nov 1800 (i kirken 16 Nov), Skallerup - Jan 1801), Karen Marie Madsdatter (bap 26 Jun 1803 Skallerup - 10 Jul 1843 Ejstrup, Tornby). | Familie: Mads Frederiksen / Anna Sørensdatter (F7100)
|
| 1254 | "Den 8. nov 1900 blev hun af Grev Hamilton flyttet hen til præsten Peter Christoffer Östergren i Träne. Peppy rejste til sin faster Anna Nielsine, der med sin mand Frederik Jakobsen boede i Lerbæk ved Frederikshavn, Danmark. Derfra kom hun til at tjene hos dyrlægen i Vester Hassing, Vendsyssel, hvor hun mødte Martinus." (Schrøder) | Schrøder, Peppy Louisa Maria (I12438)
|
| 1255 | "Den 8. [Jul] Blefer Ole Michelsen og Maren Lauridsdatter af Skøtrup trolovede. 22 [? utydeligt] December copulerede" Barn i ægteskabet: Anders Olufsen (bap 13 Jul 1738, Børglum - d. bef skifte efter moderen Feb 1744). | Familie: Oluf Michelsen / Maren Laursdatter (F7404)
|
| 1256 | "Den 9. oktober hørtes der på kystbevogtningens kontor i Tårbæk skud fra havnen. To overbetjente gik derned for at se, hvad der var passeret. Her fik de kontakt med en tysk kriminalassistent, som forklarede, at han selv og en kollega var kørt til Tårbæk efter en medddelelse om, at der i havnen lå en båd med jøder klar til at afgå. De tyske politifolk blev efter ankomsten hurtigt klar over, at der blev ført jøder om bord på fiskekutteren K 591 Matador. De afyrede nogle skud i luften og råbte: 'Det er tysk politi'. Herefter opstod en ildkamp med de danske hjælpere, hvorunder den 18-årige student Claus Christian Heilesen ramtes af et dræbende skud" (Kreth & Mogenen) Mindeplade i Taarbæk havn, samt Tavle for 25 frihedskæmpere, der blev dræbt under Besættelsen 1940-45, Københavns Universitet, Frue Plads Port A, og Sct Jørgens Gymnasium og DTU. Kort biografi i Frihedsmuseets Modstandsdatabase med litteraturhenvisninger: Danmark under jorden (Niels Ebbesen (Aage Heinberg), 1944), 77; Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45 (Ib Damgaard Petersen (red.), 1990), s. 168; Oktober 1943 (Aage Bertelsen, 1952), s. 95, 97; Under jorden i Borgergade (Carlo Christensen, 1945), s. 27 | Heilesen, Claus Christian (I20)
|
| 1257 | "Den betydeligste mand i Marstal på den tid var en skipper og kodner Hans Rasmussen. Endnu 100 år efter vidste man at fortælle om hans anseelse, og at hertugen med sit følge logerede hos ham, når han kom til lenet. Han opkaldte sine to sønner efter hertugerne, Christian Carl og og Joachim Frederik. I 1713 forpagtede han Gudsgave Gods, men døde allerede i det flg. år, hvorefter en ældre søn, Christen Hansen havde godset i forpagtning i et par år. Gården Gudsgave, der lå en fjerdingvej fra Marstal på lenets højeste punkt, må have været synligt vidt og bredt i de tiders træ- og hegnløse og ubebyggede egne, men svarede i øvrigt ikke meget til forestillingen om en herregård. Den bestod udelukkende af ældgamle bindingsværksbygninger. Hovedbygningen, en lille, teglhængt, enetages bygning, rummede kun to stuer, hvoraf den ene var amtsstue, til højre og venstre for indgangsdøren samt et køkken og endnu et rum. Efter en brand 1728, hvor en stor del af gårdens bygninger brændte, synes hovedbygningen dog, at være blevet noget udbygget. (Erik Kroman: Marstals Søfart indtil 1925 p. 38, (fra Jeppesen)) "At det forud havde været småt, og fiskerlejet aldeles ubetydeligt, fremgår af en indberetning fra pastor Wedel i året 1809 til den kgl. Kommission til oldsagers opbevaring, hvori det hedder ”Af oldtidens mest anseelige mænd her i Marstal taler de gamle, underrettet derom af deres fædre, endnu om en Hans Rasmussen, som udi sin tid har været en meget æret mand og måske den mest formuende her på stedet, da han levede blandt lutter fattige fiskere, der for størstedelen levede i tanghytter. Hos denne mand logerede fyrsten med sit følge, når han kom til dette sted. Det samme hus, hvilket denne agtbare mand, da beboede, findes endnu i den søndre del her i flækken. Det bærer vel alderdommens præg, dog intet anseeligt har nuværende beboere der at fremvise, undtagen de brede massive fliser, hvilke findes i stuegulvet. Denne Hans Rasmussen ligger begravet sønden for Rise kirke, og den sten, der bedækker hans grav, udviser, at han har været pensionær af gården Gudsgave, som fordum var beliggende her i sognet." (Høy, s. 137 f.) | Rasmussen, Hans (I5896)
|
| 1258 | "Den danske filmproducer Michael Haslund-Christensen er død i en alder af 58 år. Det oplyser hans familie i en pressemeddelelse fredag. »Michael var en livskunstner udstyret med en nysgerrighed og en lyst til at betræde nye stier, og han formåede at kombinere sin rejselyst med sit filmarbejde og med film optaget i mange af verdens afkroge. Michael Haslund-Christensen har de seneste år produceret spillefilmene ’Guldkysten’, som udkom i 2015, og ’Miss Osaka’ fra 2021. Han har desuden medvirket i dokumentarfilmen ’Fædre og sønner’ fra 2018 sammen med sin far, tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen. Han døde i 2021. ’Fædre og sønner’ indeholder videooptagelser lavet af kronprins Frederik, da han var 18 år, på en rejse til Mongoliet i 1986. Michael Haslund-Christensen har også været med til at producere dokumentarfilmen ’Ekspeditionen til verdens ende’, som blev spillet på mere end 70 internationale filmfestivaler. »Michael var ikke kun en anerkendt producer, men også et socialt multitalent, som kunne begå sig og sprede glæde i alle slags sociale sammenhæng«, lyder det fra hans familie. ... Han etablerede sit eget filmselskab Haslund Film i 1996 med fokus på at producere dokumentarfilm. Det blev til en række produktioner fra Asien og de arktiske regioner - heriblandt ’Afghan Muscles’ og ’The Prize of the Pole’. Fra 2005 til 2010 arbejdede Michael Haslund-Christensen som filmkonsulent for dokumentarfilm på Det Danske Filminstitut. I 2013 blev han honorær konsul for Mongoliet til Danmark, og i 2023 blev han forfremmet til generalkonsul. Michael Haslund-Christensen efterlader sig sin hustru, Pernille Haslund-Christensen, og sine sønner, Anton og Fridtjof, samt sin mor, Marianne, og sine søstre, Charlotte og Louise. »Michael var energisk og altid godt selskab. Han var et gennemført elskeligt menneske, der ville gøre alt for sin familie og sine venner og som altid var klar til at give en hjælpende hånd uden at forvente at få noget den anden vej. Han vil blive savnet af mange«, udtaler familien." (Ritzau) | Haslund-Christensen, Michael (I21478)
|
| 1259 | "Den eneste kendte søster af Absalon og antagelig den unavngivne søster gift med en Peder, som Absalon ifølge Saxo gør ophold hos under sin flugt i 1157 på vej fra Ramsø til Fjenneslev." (Holbek & Brun) | Hvide, Ingefred Assersdatter (I3706)
|
| 1260 | "Den förste som antog namnet Trolle och anlade det nuvarande Trollevapnet, ett hufvudlöst troll, var Herve Ulf, som skref sig till Edh och lefde i början af 1200-talet. Han anses dock ej för Trolleättens med säkerhet kände förste stamfader. Detta tillkommer enligt nutida genealoger först hans sonson Birger eller Beriæ Trolle, som skref sig till Bo, nuvarande Trollebo i Lemnhults socken i Småland och lefde 1290. (115) ... Erik Ulfs yngste son: A. 7) Herve Ulf eller Arvid Trolle den äldre var den förste, som anlade namnet Trolle och nuvarande Trollevapnet, ett svart hufvudlöst troll af kvinnokön med hängande bröst samt klor och svans i rödt fält. I den högra upplyftade handen håller trollet ett dryckeshorn och med den venstra upplyftes svansen. Efter vapnet uppstod slägtnamnet Trolle. Han skref sig till Edh i Småland, hvilket han anlade och bebodde, beläget i Voxtorps socken af Östbo härad i Jönköpings län. (116) ... Herve Trolles yngste son: A. 8) Knut Trolle till Edh, höfvidsman i Sverige var förmodligen gift med en dotter af Folkungaätten. Han erhöll två söner. Den yngste af dem är den i svenska historien framträdande riksmarsken Tyrgils eller Torkel Knutsson tll Lena i Vestergötland, som under konung Birger Magnussons minderårighet var riksföreståndare 1290—1302. Under striderna mellan konung Birger och hans bröder blef Torkel Knutsson förrädiskt öfverfallen på Lena och fördes fängslad till Stockholm, der han afrättades 1306. ... Knut Trolles äldste son: A. 9) Birger eller Beriæ Trolle, lefde 1290, skref sig till Bo, nuvarande Trollebo i Lemnhults socken i Småland. Han anses af nutida genealoger för Trolleättens med säkerhet kände förste stamfader och var gift med en Sture, hans son A. 10) Knut Trolle, hans son. (Østerbye) .. | Trolle, Birger Knudsen (I2785)
|
| 1261 | "Den første ejer, som skrevne kilder fortæller om, er Eskild Falk Krage. Efter Christoffer II (1276-1332) kom til magten, blev Eskild Falk Krage slået til ridder, og i den sammenhæng fik han Vallø." | Krage, Hr. Eskild (I4667)
|
| 1262 | "Den größten Teil seines beruflichen Lebens ist er für die israelische Marine tätig, später arbeitete er zudem als ziviler Angestellter für die israelische Armee (IDF)." | Wolff, Asher (I9303)
|
| 1263 | "den holstenske eller lauenburgske Ridder Gotskalk Skarpenberg (eller Scharffenberg1), Hr. Rejmers Søn, der solgte Hald til Kongen. Han var en af de 12 jydske Herremænd, der i Wismar 25. Januar 1368 forbandt sig med Danmarks Fjender for at styrte deres Konge, selv om dette skulde købes med Fædrelandets Opløsning, og han nævnes som en af de mest frygtede Røverriddere, der i hin urolige Tid paa gammel Vikingevis tumlede paa Søen" (Bondesen) | von Scharffenberg, Godscalk (I4938)
|
| 1264 | "Den katolske kirke i Aalborg" | Mogensen, Tove Dupont (I18350)
|
| 1265 | "Den køreprøvesagkyndige i Hjørring igennem 18 år, Svend Lingaard, kan på tirsdag den første marts fejre sin 40 års ansættelse hos politiet. Han kom til politiet under krigen, og i al sin tid har han været i Hjørring. Han blev udlært som købmands-kommis hos Jens Jørgensen i Jernbanegade, hvor nu Svend Dahl har forretning. I 1965 blev han køreprøvesagkyndig samtidig med, at han ind imellem gjorde tjeneste på stationen, men i de sidste ni år har han udelukkende beskæftiget sig med vordende bilister. Han blev køreprøvesagkyndig, fordi han levende interesserer sig for færdsel, men til december holder han op, idet han så falder for aldersgrænsen på 63 år" (VT 26 Feb 1983) | Lindgaard, Sven (I19816)
|
| 1266 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I11581)
|
| 1267 | "Den lille søster døde ... Hun blev lagt i kisten med sin mor, ca. 2 måneder gammel. De stod i kirken på Mors indtil isen kunne bære, og så blev de begravet på Kolding gamle kirkegård." (Knudsen) GL B 0803, sammen med ægtefællen. | Beck, Julie Augusta (I13622)
|
| 1268 | "Den mest bekendte af Anders Skrivers Sønner var Jens Andersen Hals, der var Købmand og Raadmand i Aalborg, og som døde 1627 i Marstrand, hvortil han var flygtet, da de kejserlige Tropper rykkede mod Aalborg. Om ham kan navnlig henvises til A. H. Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, S. 128, samt Tillæg I og II til samme; D. H. Wulff: Jens Bang og Lassen og Raschs Stamtavle over den norske Familie Hals, hvortil dog er at bemærke, at denne Familie i Følge nyere Undersøgelser — af Arkivar Finne Grøn — ikke nedstammer fra Raadmanden, men fra hans Broder1, der ligeledes hed Jens Andersen, men kaldte sig med Slægtsnavnet Juel. (Klitgaard) | Hals, Jens Andersen (I975)
|
| 1269 | "Den navnkundige, forhenværende departementschef Inge Thygesen er død, 89 år. Dermed slutter et langt liv for statsembedsmanden og familiemennesket. Direktørdatteren Inge Thygesen fra Hellerup blev cand.act. i 1960 og dr.polit. i 1971 på en afhandling om investeringsplanlægning. Hun blev kendt i en større offentlighed som planlægningschef i Budgetdepartementet 1980-84, hvorefter karrieren toppede som departementschef i Undervisningsministeriet i årene 1984-97, hvor ikke mindst Bertel Haarder (V) var hendes minister. Den professionelle løbebane sluttede tilbage i Finansministeriet som kommitteret i årene 1997-2005. ... Der var naturligvis bud efter Inge Thygesen og hendes økonomiske og ledelsesmæssige erfaringer, placeret midt i samfundslivet som hun var. Hun var således formand for bestyrelsen for UNI·C 1997-2000, Danmarks Forvaltningshøjskole 1998-2002, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning 1999-2006 samt Danmarks Pædagogiske Universitet 2000-04. Desuden sad Inge Thygesen i ligeledes vægtige bestyrelser: Sund og Bælt 1991-2004, Forskningscenter Risø 1993-99, CSC Danmark 1997-99 og Københavns Lufthavne 1997-2004. Inge Thygesen, der i 1995 blev Kommandør af Dannebrog, var i årene 1958-93 gift med den stadigt virksomme fagfælle, professor, dr. polit. Niels Thygesen, der fylder 90 år senere i år. Hun var mor, farmor og oldemor. Bisættelsen finder sted fra Sorgenfri Kirke fredag 5. juli 2024 kl. 13." (Rasmus Nielsen, Altinget) | Thielst, Inge Agnete (I13277)
|
| 1270 | "den nordligste garage". | Gustavfsen, Aage Viggo (I22160)
|
| 1271 | "Den næste sysselleder blev Svend Ejner Berthelsen (1889-1968), overingeniør og senere teknisk direktør i A/S Jacob Holm & Sønner. Han var sikkert en dygtig tekniker og havde flere patenter, men blev afskediget i 1941 på grund af sit medlemsskab i DNSAP. Det fik ham til at true med at søge tyskernes hjælp. Senere var han direktør i Skævinge Hør-Skætteri, der blev saboteret af BOPA i 1943, og 1941 var han medstifter og formand for bestyrelsen i A/S Dator, der skulle overtage agenturer for tyske firmaer fra jøder og samtidig fremskaffe et økonomisk overskud til DNSAP. I 1946 blev han idømt 2½ års fængsel og flyttede senere til Marokko, hvor han døde. Berthelsens anskuelser bredte sig også til familien. Hans kone var kandidat ved sognerådsvalget i 1938, og hans søn Poul var leder i NSU (National-Socialistisk Ungdom) og senere frivillig i krigen på østfronten." | Berthelsen, Svend Einar (I1603)
|
| 1272 | "Den sidste af sin slægt (Raasted). til Nørholm, fik 1388 en guldring ved Biskop Johannes' testamente." (Holbek & Brun) | Raasted, Kirsten Jespersdatter til Nørholm (I4313)
|
| 1273 | "Den sidste rigtige møller på Tørning hedder Asmus Boysen som sin farfar, og er født i 1863. Han er uddannet ved mølleriet i Tyskland og Danmark. Han blev gift i 1906 med Muschi Aron, som er datter af en købmand fra Altona. Asmus Boysen var meget aktiv i lokalområdet. Han var medlem af Hammelev sogneråd, formand for Haderslev Bank og havde andre tillidshverv. Han døde barnløs i 1945". (Tørning Mølle) "Den sidste møller, Asmus Boysen, var en streng herre og de ansattes tiltaleform til ham var ”Hr.” Han kunne ikke nøjes med ”de.” Fra Jørgen Nissen, som var ansat på møllen fra 1929 til 1949, er der bevaret en beretning om hans forhold til møllerfamilien og dagligdagen på stedet. Jørgen Nissen begyndte som lærling på kontoret og blev gennem årene en meget betroet, ledende medarbejder Tørning Mølle brændte 1907 og blev efter genopførelsen kaldt for en af Tysklands mest moderne møllevirksomheder. Efter genforeningen i 1920 var Tørning Mølle faktisk den største møllevirksomhed i hele Danmark. Den sidste møller, Asmus Boysen var meget rig, men han og hans hustru fik desværre aldrig nogen børn, der kunne fortsætte møllen. Asmus holdt af at føre sig standsmæssigt frem og han kunne for eksempel aldrig drømme om at tage på indkøbstur til Haderslev, uden at det skete i hans store flotte Audi med silkedamask, messing og mahogni. Naturligvis kørte han ikke selv. Det havde han en chauffør i liberi til at klare. Jørgen Nissen, der var ansat under Asmus Boysen, havde til opgave hver dag at køre ind til Vojens for at hente post, og det skulle også gøres en juleaftensdag. Toget med post var, på så stor en rejsedag, meget forsinket, og det blev næsten juleaften, før han kunne vende tilbage til Tørning med posten. Mølleren kom ud og spurgte forbavset til den sene tilbagekomst. Da Jørgen Nissen havde forklaret årsagen, blev han sendt hjem til sin familie i Audien med chauffør, men forinden havde mølleren overrakt ham en kuvert hvor der lå 100 kr. som jo var mange penge på den tid, og Jørgen havde endda tidligere fået sin julegave af mølleren" (Naturstyrelsen). | Boysen, Asmus (I11906)
|
| 1274 | "Den største sorg i verden er / at mste den man har kær. / Min elskede mand og bedste ven / vores kærlige og hjælpsomme far og svigerfar / Carl Rømer Nielsen / Almsted / er pludselig revet fra os, / f. 20 december 1937 d. 23 April 2007 / Du vil altid være i vore hjerter / Rita / Lisbeth og Tonny / Anne og Mogens / Rikke og Mogens / Begravelsen finder sted lørdag den 28 april fra Notmark Kirke / Efterfølgende mindesammenvær på Fjordhotellet i Augustenborg / ___ / Vi har mistet vores dejlige Bedstefar-Carl / Vi vil altid huske dig / Mads, Lasse, Esther, Trine, Mette, Johanne, Agnes, Emma og Aksel" | Nielsen, Carl Rømer (I21169)
|
| 1275 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21746)
|
| 1276 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I18182)
|
| 1277 | "Den ukendte Georg Brandes" (1982) og "Drengen og Georg Brandes" (1984). Også europæisk teater-korrespondent for Jyllands-Posten. | Philipp, Georg Otto Ragnar (I5725)
|
| 1278 | "Denmark Street: Was named by developer Niels Regner Blok-Anderson, a Dane who gave a number of city streets Scandinavian names, including Sweden and Norway." | Andersen, Niels Regner Blok (I520)
|
| 1279 | "Denne berømte gamle Slægt er en yngre linje af den gamle vendiske fyrsteslægt på Rügen og var alt i det 12. århundrede i besiddelse af den sydøstlige del af denne ø. Denne slægtens herkomst anerkendes udtrykkelig i et forleningsbrev, som hertug Wratislaf af Pommern 1365 gav Pridbertus de Putbus. Til Danmark kom Slægten i det 14. århundrede, men en linje vendte dog atter i det 15. århundrede tilbage til Rügen for der at overtage slægtens stamgodser, og da denne uddøde på mandslinjen 1702, og godserne tilfaldt den yngre i Danmark forblevne linje, forlod også denne Danmark, hvor navnet forøvrigt oftest skreves Podebusk. Slægtens gamle våben var en kronet halv sort — i Danmark ofte rød — ørn i guldfelt og over en guld og sort — i Danmark ofte guld og blå — skaktavl og samme mærke på Hjelmen. Samme våben beholdt slægten, efter at brødrene Rudolph Abraham og Maurids Putbus 4. januar 1671 blev optaget i den danske friherrestand, dog forøget med to skjoldholdere, som forøvrigt alt forekomme i Maurids Podebusks Sigil 1583. Malte friherre Putbus blev 13. december 1727 optaget i rigsgrevelig stand, og hans søn Maurids Ulrik rigsgreve Putbus blev 14. juni 1731 svensk greve. Endelig blev sidstnævntes sønnesøn Vilhelm Malte greve Putbus 25. maj 1807 optaget i svensk fyrstelig og 1817 i preussisk fyrstelig stand med titlen: Durchlaucht; men med hans broder Mauritz Carl greve Putbus uddøde slægten 10. februar 1858 på mandslinjen. Fyrsteværdigheden og de rügiske godser tilfaldt en spindelinie, greverne von Wylich und Lottum. 1326 beseglede ridder Pridbor van der Lanken og væbnerne Pridbor og Stoisiav van der Lanken med de Putbus'ers våben. Også deres fornavne peger bestemt hen på, at de er en linje af slægten Putbus. Forøvrigt skal der i Böhmen leve friherrer Putbus af samme slægt (jvf. S. 364). I Fortegnelsen over adelens tilnavne kaldes slægten: de reputeerlige eller de prægtige Podebusk'er." | Putbus, Ratze (I3807)
|
| 1280 | "Denne gamle holstenske slægt har taget sit navn Meinstorp, i ældste form Meynerstorpe, efter en by af samme navn i Vagrien. Dens våben var en blå spids opstående i et af sølv og guld delt skjold, på hjelmen en busk påfuglefjer og en busk strudsfjer af skjoldets farver. Våbenbøgerne angiver stundom andre hjelmtegn, men disse angivelser stemmer ikke med slægtens egne sigiller. Den hosstående afbildning viser våbnet i Claus Meinstorfs sigil 1445. Den uddøde i Danmark kort før år 1500, i Holsten 5. december 1664. De fra fortiden overleverede genealogiske efterretninger er om denne slægt lige så mangelfulde som om andre gamle holstenske slægter; her er forsøgt at sammenstille alle de i datidens danske og holstenske aktstykker forekommende medlemmer af slægten i en slægtstavle, men sammenstillingen hviler ofte på yderst løse grundlag." (Holbek & Brun) | Meynerstorpe, Markvard (I6645)
|
| 1281 | "Denne gamle sjællandske slægt bar alt i det 14. århundrede sit slægtsnavn, men om dette er valgt efter slægtens gamle skjoldemærke, en sølv-rude i blåt felt, eller om navnet har givet anledning til valget af skjoldemærket, lader sig selvfølgelig ikke nu afgøre. Det til skjoldmærket hørende hjelmtegn var to af sølv og blåt delte vesselhorn, stundom i slægtens senere levetid besat hvert med tre påfjer og en påfjer mellem hornene. Rud’erne, der ikke må forveksles med slægter eller personer af navne som Rod, Roed, Rudde, Rod etc., uddøde på mandslinjen 20. januar 1647. En Trugillus Ruth, som 1315 nævnes blandt kongens forlovere ved forliget i Nyborg, er vistnok den samme sønderjyske adelsmand, som 1344 kaldes Trugillus Rooth. En 1392, 1410 og 1435 levende væbner Claus Jensen førte Rud-våbnet, men ikke slægtsnavnet Rud. Han hører dog sagtens til slægten, derimod var den hollandske landstingssaghører Oluf Rud eller Ruth 1437-1467 vistnok efter sit våben at dømme af en ganske anden slægt og en 1570 nævnt kgl. enspænder Marcus Rud, måske en ætling af en Matts Rud, der i kong Hans' tid betjente en lignende stilling ved Hove, var vel slet ikke af adel. Udførlige efterretninger om slægten haves i Vedel Simonsens familie-efterretninger om de danske Rud'er" (Holbek & Brun) | Rud, Jakob (I4130)
|
| 1282 | "Denne gamle sjællandske slægt, hvis våben var en gående vildbasse i skjoldet - oprindelig over tre bølger, hvis man kan stole på Klevenfeldts afbildning af hr. Herluf Jakobsens nu tabte Sigil - på hjelmen to vesselhorn (jvf. D. Adel. Sig. 88, 448-49), kan man kun i mangel af et andet slægtnavn tillægge navnet Grubbe; thi, såvidt vides, var det kun hr. Herlufs to sønner Peder og Jakob, der benyttede dette tilnavn, vistnok en mødrene arv, medens hans tredje søn Bo, troligvis af lignende årsag, kaldte sig Bo Dyre; både Grubbe- og Dyre-navnet synes desuden at være gået af brug i denne slægt ved de nævnte tre brødres død." (Holbek & Brun) | Grubbe, Jakob af Særslev (I3383)
|
| 1283 | "Denne Gravsteen, som er af lyys brun Marmor, ligger i Qværndrup Kirke i Fyen. Blev aftegnet Ao 1762 af S:A:" | Schwerin, Mette Pallesdatter (I3193)
|
| 1284 | "Denne Ludvig Barsebek var søn af Gotskalk Barsebek, og han i Danmark i I40I, da han nævnes i et dokument.13) Han ejede jordegods på Nordfyn i Skovby herred og pantsatte nogle gårde til St. Hans kloster i Odense . 14 ) I 1409 var han til stede på Skam herredsting og var medudsteder af et tingsvidne. 15 ) Han var formentlig gift med Magdalene Svave og må være død inden den 28. april 1446. 16 )" (Blomberg) | Barsebek, Ludvig (I2586)
|
| 1285 | "Denne slægt er en ældgammel jysk adelsæt, der efter kong Frederik I' bekendte henstilling til den danske adel om antagelse af faste slægtsnavne antog navnet Rotfeld efter sit slægtsvåbens bundfarve. Dette var nemlig i rødt felt tre sølv-ibskaller (2,1), på hjelmen to svanehalse holdende en guld-ring med en blå sten. Under navnet Brodskov, i virkeligheden navnet på slægtens stamsæde, angiver ganske vist det gamle adelsleksikon helt andre farver, nemlig et af sort og sølv delt felt med en ibskal af modsat farve i hvert felt, på hjelmen en hvid ibskal mellem to af sort og sølv delte vesselhorn; men ligesom skjoldmærket her er urigtig angivet, således må også farverne, som navnet viser, være forvanskede. Fra første til sidste kendte slægtled ejede og beboede slægten det gamle herresæde Bratskov eller Brodskov i Øster Han herred. Den uddøde på mandslinjen 1558. Som stamfader anføres en hr. Ove Drost på Bratskov, dog vistnok kun en forveksling med den 1268-77 levende Drost hr. Ove eller Uffe Nielsen, der var af slægten Neb." (Holbek & Brun) | Rotfeld, Inge (I4858)
|
| 1286 | "Dennis Plant of Wetaskiwin, Alberta passed away on July 27, 2014 at the age of 72. He is survived by his loving wife of 53 years, Elaine; sons, Randy and Ron (Tamara); grandchildren, Oscar and Lauryn; one sister, Sally (Nick) Matwek; three brothers, Jack, Tom (Marilyn), and Jim (Sharon). A Memorial Service will be held on Friday, August 1, 2014 at 2:00 p.m. at Baker Funeral Chapel, 5302-50 Avenue, Wetaskiwin. ..." | Plant, Dennis (I15913)
|
| 1287 | "Denzel Maxine Anderson Green passed away Dec. 13, 2021, Providence Hood River Memorial Hospital in Hood River, Ore. Denzel was born May 7, 1924, and was 97 years of age at the time of her passing. Denzel was born in Rainier, Ore., to Jacob Peter and Ruth (Hutson) Anderson of Parkdale, Ore. Her maternal grandparents, Albert Jerome and Clotilda Whitbeck Hutson had come to Hood River in 1899 from Wisconsin as part of the mill relocation of Capt. Davidson Lumber Company. She spent her whole life living in the valley except during the World War II years, when she lived in Portland, Ore. On June 30, 1940, she and Lewis L. Green were married in Stevenson, Wash. The wedding pictures show the extended family on the ferry that crossed the Columbia River during that era. She lived 97 years, 7 months and 13 days and saw monumental changes in Hood River and all of Oregon. She was very proud of her Oregon roots. One of her favorite stories was that as a school girl in 1937, she and her class walked from the Parkdale School to the junction of the old Highway 35 to see the then President of the United States Franklin D. Roosevelt's motorcade drive by on his way to dedicate Timberline Lodge. As a young mother of Karen and Judy, she was a homemaker, room mother, gardener, seamstress and the go to person for most of the extended family. "Aunt Denzel" was always available to help with the rest of the family at all times. Her early years working outside of the home were as a seasonal packer for Diamond Fruit and the Parkdale plant. Many of her lifelong friends and neighbors were also employed there. She was there more than 25 years and was offered a position as a representative for the Teamsters Union in the Hood River office, so she changed careers. Shortly after retirement from the Teamsters, she decided that staying home was not for her and went to work on career number three: She became an employee at Mt. Hood Meadows. She always liked having a job and even many years after retiring from Mt. Hood Meadows, she would say she wanted to get another job. Denzel was always busy at life. She was a collector of many things and would never pass up a garage or estate sale. She had an amazing array of glassware, rocks (which she dug), dishes and antique items of all sorts. She was a great role model in life for her daughters, because at 49 years of age, she became a widow as Lewis died unexpectedly in 1973. She forged a whole new way of life and called upon her determination to live independently. She worked hard, planned and was very successful all on her own merits. In August 2018, she moved from her home of 66 years in Mt. Hood, Ore., to Parkhurst Place in Hood River. Her yellow house with the "Dun Fix'n" sign on it was a great source of pride for her. Preceding her in death were her husband, Lewis; parents, Jacob and Ruth; and brother, Darrell Anderson. Denzel is survived by her daughters, Karen Morgan of Springfield, Ore., and Judy (and John) Svoboda of Springfield; grandsons, John Morgan of Springfield, Ryan (and Katie) Svoboda of Lafayette, Calif., and Wade Svoboda of Portland; great-grandson Gage Svoboda of Lafayette, whom she lovingly called "Bo Biscuit;" sister Doris Hill of Parkdale; and her special daughter, Rocio Alejo of The Dalles, Ore. Family would like to thank all of the staff at Parkhurst Place for providing a warm and caring home for Denzel's past three years, the staff at Providence Hood River Memorial Hospital for their compassion and medical care. A celebration of life will be held at 11 a.m., Wednesday, Dec. 22 at Anderson's." (Published Hood River News; gengivet i Findagrave.com). | Anderson, Denzel Maxine (I7695)
|
| 1288 | "Der blev løst Kongebrev" Både brud og gom af Lund Mark. | Familie: Ole Christian Nielsen / Charlotte Pedersdater Munk (F8146)
|
| 1289 | "Der er en tradition i familien, at ... [Binette] døde på flugten fra Danzig i krigsårene (Hannover S. 133). | Goldschmidt, Binette (I1676)
|
| 1290 | "Der Erste US-Army Chaplain kommt am 26 Februar 1962 - zusammen mit etwa 3.000 US-Truppen in Vietnam an. Der in Israel geborene Rabbi Mair Enel (1914-1964) is der erste US-Chaplain, der in Vietnam stirbt; er kommt durch einen Herzinfarkt ums Leben" | Engel, Meir (I16253)
|
| 1291 | "Der Genealoge Johann Daniel Eberus beschreibt in seinem 1670 veröffentlichten Werk „Insignia et tabula genealogica dominorum a Thinen“, dass die Familie von Thienen am Anfang des 9. Jahrhunderts von Karl dem Großen aus Holstein vertrieben worden sein soll und die Stadt Thienen bzw. Tienen (französisch: Tirlemont) in Brabant (heutiges Belgien) gründete. Der Name Thienen erscheint erstmals am 20. April 872 in einer Akte Karl des Kahlen. Zumindest ein Zweig der Familie soll seit etwa 1000 seinen Sitz in Dithmarschen gehabt haben, wurde jedoch 1280 von dort vertrieben. Mitglieder des Geschlechts fochten 1289, 1322 und 1404 gegen die Dithmarscher, wobei einige von ihnen ums Leben kamen. Das erste nachweisbare Mitglied der Familie fand sich 1314 in einer Urkunde über den 1270 geborenen Ritter Heneke von Thienen. Die Urkunde befindet sich im dänischen Staatsarchiv in Kopenhagen. Die geschlossene Stammreihe beginnt mit Ritter Johannes von Thienen (dictus de Tyne), der 1342 geboren wurde und 1381 Justiciarus oder Truchsess im Herzogtum Schleswig war. Das Geschlecht hat sich früh in mehrere Linien auf verschiedenen Besitzungen verteilt. " (Wikipedia). | von Thienen, Johan (I2983)
|
| 1292 | "Der Kürschnermeister [buntmagermester] Heinrich Kraushaar hieselbst, ehel. Sohn des ehem. Schullehrers Marius Kraushaar in Hildesheim und der Clara geb. Glahn, alt (24 Jahr), geboren daselbst 20 Febr. 1841, getauft 21 Febr., gefirmelt 1859 Luth. Religion zu dahin... bei Hildesheim mit [måske mangler der noget her] Prod. Taufschein des Bräutigams, Hildesheim 13 April 1865 designier[t] 19 Novb. 1848. Weisefelt, Hagemann. Einwilligungsschein des Vaters. Hildesheim 18 Juni 1865. M. Kraushaar Bürgerbrief 2 Juni 1865. Gottburgsen" Yderligere børn i ægteskabet: Frieda Wilhelmine Kraushaar (27 Mar - 17 May 1873, Aabenraa), Helene Cathrina Kraushaar (27 Mar - 16 May 1873, Aabenraa). | Familie: Heinrich Kraushaar / Cathrine Wilhelmine Petersen (F5110)
|
| 1293 | "Derek Ralph Nelson, who was born to Ralph and Sharon Nelson on December 17, 1962 in Provo, Utah, passed away peacefully at home the evening of July 9, 2007. At the time, Derek was surrounded by family and friends. While attending Brigham Young University after serving a mission for his church in Buenos Aires, Derek met Heidi Hamilton, and they were married August 17, 1985. Derek is survived by his wife Heidi and their six children: Ryan, Stephanie, Lara, Hannah, Nathan, and Spencer; as well as his father Ralph and three sisters: Kathleen Hutchison, Phyllis Anderson, and Barbara Spencer. After graduating from BYU with a master's degree in Accounting in 1987, Derek served as a CPA in the Seattle area for several years before becoming a Senior Vice-President at Key Bank He was active in his church and community and a strong supporter of the Boy Scouts (Derek is an Eagle Scout). For the many who loved him and who will miss him, services will be held at 10:00 am Saturday, July 14, 2007, at the Tacoma Stake Center of the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints at S. 12th and Pearl in Tacoma. Following the services and a reception, burial will be at Haven of Rest Memorial Park in Gig Harbor. Arrangements by Haven of Rest." ( News Tribune (Tacoma), 7/12/2007) | Nelson, Derek Ralph (I17781)
|
| 1294 | "Det bekendtgøres hermed at vores kære far / Jens Peter Nielsen / er død fra os / Vellingshøj, den 11 oktober 1979 /Kirsten og Lind / Begravelsen foregår fra Rubjerg Kirke tirsdag den 16.oktober kl. 14" | Nielsen, Jens Peter (I20561)
|
| 1295 | "Det bekendtgøres herved, at vor kære bror og svoger / Thomas Bruun / er død den 19. september 1973 / Grethe og Leif Borup, / Bitten og Hans E. Jepsen, /Marie og Regnar Jepsen / Begravelsen har fundet sted" (Vendelboarkivet. Uden kildeang.) Sted ang. (Lythje, udokumenteret) d.: Arden, Hindsted, Aalborg. | Bruun, Thomas (I13078)
|
| 1296 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I22142)
|
| 1297 | "Det er med stor sorg vi må meddele, at min elskede / mand, vor kære far,s vigerfar og bedstefar / Frode Ejstrup /efter kort tids sygdom er gået bort. / Hirtshals den 2. april 1981 / Annelise Ejstrup / Hanne og Ole / Bente og Erling / Heidi Mads og Tina. / Begravelsen har fundet sted." | Ejstrup, Frode Hans Christian Nielsen (I18541)
|
| 1298 | "Det er uvist, om den ældgamle, ansete adelsslægt, som genealogerne betegner med navnet Bjørn, nogensinde har brugt dette navn som et slægtnavn, thi hos alle de personer, der førte det, synes det snarest at være en forkortelse af Bjørnsen eller Bjørnsdatter; ej heller vides det, om navnet nærmest skal tilskrives det i slægten ofte tilbagevendende fornavn Bjørn, eller om det hidrører fra våbnet, som var en sølv-bjørnelab i blåt felt og på hjelmen et sølv-enhjørningshorn, omvundet af et blåt bånd. Omtrent samme våben førtes af slægten Munk på Fjellebro, der ligesom Bjørnerne syntes at høre hjemme på Fyn, og af slægten Størle i Halland, men en forbindelse mellem disse slægter lader sig ikke påvise. Slægten Bjørn uddøde 1596." (Holbek & Brun) | Bjørn, Oluf Bjørnsen til Steensgaard (I4028)
|
| 1299 | "Det kvalitetsprægede vægmonument, der er ganske uden slid og derfor med al sandsynlighed ligesom det foregående altid har været placeret i lodret stilling, er hugget af gråsort kalksten, 260 ×145 cm. Figurstenen har indskrift i velformede reliefversaler i fodfeltet. Ægteparret er vist i helfigur under en dobbeltarkade. Oluf Munk er klædt i rustning; det kortklippede hår er vandret afskåret ved ørerne, mens skægget med en kraftig moustache er tvedelt forneden. I højre hånd fatter han om sin stridshammer, mens venstre hånd er lukket om sværdhæftet på det lange slagsværd, hvis klinge (dækket i et knækket forløb) anes bag ham. Ved siden ses hans hjelm, der er ophængt i et bånd, fæstnet til midtkonsollen. Ved Oluf Munks venstre side er vist hustruen, Drude Rantzau. Hun står med armene krydset hen over midjen og bærer enkelin med lange nedhængende snipper. Kjolen er opknappet fortil og lader en underklædning komme til syne; pibekrave i halsen og krusede manchetter ved håndleddene samt komulesko, der anes under den fodlange klædning. Mellem parret er indsat to diminutive grupper, der viser hhv. sønnerne (th. for faderen) og døtrene (mellem faderen og moderen), alle med ensartet klædedragt og uden nærmere individualisering. Dog har de forreste tre sønner skæg ligesom faderen. Drengene er iført halvlang kappe og knælange pludderbukser; på hovedet en rundpuldet hat. Pigerne er klædt som moderen, om end med pufærmer på kjolerne og tætsluttende huer. Over ægteparrets hoveder ses deres respektive våbenskjolde (Munk (Lange) og Rantzau)." (Danmarks Kirker) | Munk, Oluf til Palsgård (I3249)
|
| 1300 | "Det må være i 1745, at Peder Mikkelsen blev født, jf. FT 1787 og FT1801. Derimod er det usikkert hvor og hvornår han døde. Den 4. november 1805 skøder han halvgården "Øster Toustrup" til sønnen, Laurids Pedersen, som i 1847 videre skøder den til sin søn Erik Lauridsen. Iflg. slægtsbogen over slægten Helstrup (Bang) skulle faderen til Peder Mikkelsen være "Michel Pedersen, også kaldet Michel Kiær, gårdmand i Krogstrup.." Michel Kiær står bl.a. fadder til Peder Mikkelsens søn, Laurids Pedersen, der blev døbt den 25. feb. 1776. Er der her en divergens i ft. "Mikkel (Pedersen) Krogstrup"? Michel Kiær skulle iflg. slægtsbogen være født i 1715 i "Voldsgaard" som søn af Peder Troelsen (1682-1753) og Maren Bertelsdatter (1692-1782)." (Nielsen) "Nej, det er den samme person. Han kaldes for Mikkel Kjær som ung. Faderen har tidligere boet i Kæret, og det har han formentlig også selv. Han kommer til Krogstrup senest 1754, måske før." (Feldborg, i samme tråd). | Pedersen, Michel (I5801)
|