Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 11,351 til 11,400 fra 58,040
# | Notater | Knyttet til |
---|---|---|
11351 | Betty und Samuel Bari reisten mit dem Schiff "Masdam" am 21.8.1955 über Holland nach Israel aus." (Stolpersteine) | Heimann, Betty (I16337)
|
11352 | Between the ages of 14 and 19 she trained with the European National Equestrian Olympic Team. Siden hesteopdrætter og rancher i Colorado. | Jokumsen, Pia Bjerregaard (I9952)
|
11353 | Betydelig usikkerhed om Leonard er far til Susanne, samt hvem han var. | Mitens, Leonard (I2647)
|
11354 | Betzy Nathansen dødt Dessauer, 82 1/2 år. | Dessauer, Betty (I2145)
|
11355 | Bev 20/12 1920 i russisk (m). | Schrøder, Anna Kristine (I11764)
|
11356 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14430)
|
11357 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14431)
|
11358 | Bev. som translatør 9 Aug 1923 i engelsk (merk). FT 1925: Kgl. Translatør, Bankassistent. Saxogade 6. Ved vielsen 1926: Ugift, kgl. Translatør og Tolk og Bankassistent af København, Saxogade 6, 3. Sal. FT 1930, Ny Carlsbergvej 6. 1 Sal: Petersen, LEO Martin Emil 16/9 1896 København, Husfader, Kgl. Translatør, Bankkorrespondent, Privatbanken, (Viet) 1926, (Børn, afdøde) 1,0. 16/12 1930 Fl. til Jul. Valentinsvej 26 Frb. Med ægtefælle Petersen, INGER Margrethe (10/3 1907 Hellerup, Husmoder), barn Petersen, BIRTHE Agnes (28/11 1927 Frederiksberg, Datter), samt en gæst, elektrikerlærling Ove Vilh. Otto Michelsen (13/7 1911 København) (måske Inger Margrethes broder?). | Petersen, Leo Martin Emil (I9599)
|
11359 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14)
|
11360 | Bevilling af 22 Nov. Børn i ægteskabet: Salome Lorentsdatter født Meulengracht 1681-1722;gift med præst til Skævinge, Hans Heinrich Langemach), Jakob Lorentsen Meulengracht (f. 1681), Laurentius Lorentzen Meulengracht (1683- 1716) | Familie: Lorens Meulengracht / Marie Rosenmeyer (F6097)
|
11361 | Bevilling til at nedsætte sig som hosekræmmer allerede 1810, men først borgerbrev 1812. Ansøgning af 17 Apr 1810, "Fra min Fader Kjøbmand Jacob Jonas Goldschmidt, der er født i Altona og altsaa dansk Undersaat, men som nu er bosat i Danzig, kom jeg her til Staden i Aaret 1803 til min Broder Jonas, der er Borger og Hosekræmmer. Da Urolighederne i Aaret 1807 begyndte, blev det mig befalet at indtræde under det borgerlige Reserve Corps, under hvilket jeg forrettede Tjeneste og af yderste Evne søgte at opfylde mine Tjenestepligter, saavel under Stadens Beleyring som i Bombardementsdagene og blev derefter i Aaret 1808 ansat ved det borgerlige Artillerie Corps som Bombardeer. - Af min Fader er jeg fra Ungdommen af anført til Handelen og i den Tid, jeg som ommeldt har opholdt mig her i Staden, har jeg været ved forbemeldte min Broders Handel og ønsker nu at vinde Borgerskab her i Staden paa samme Maade som min Broder, nemlig Hosekramhandelen." | Goldschmidt, Samuel Jacob (I1678)
|
11362 | Bezalel ben Ha_m LOEB (LOEW) was born about 1480. Unlike his young brother, stayed behind to help his father and did not pursue studies in Poland. Bezalel married the daughter of Rabbi Chaim ISSEMHEIMER or married daughter of Rabbi Yitzchak KLOBER of Worms. (See discussion on p. 35 of The ESKELES Genealogy by Zeev ESHKOLOT.) (Loren) | Löw, Betzalel (I1992)
|
11363 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I214)
|
11364 | Bi-County Comm. Hospital, Warren | Juhl, Walter Hyslop Peter Sr. (I12659)
|
11365 | Bibliotekar 1942-1948. Konsulent, det Kongelige Bibliotek 1949-1952. | Jensen, Povl Johannes R.1 (I1520)
|
11366 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I329)
|
11367 | Bigelow Boysen Birth Date: 17 May 1915 Birthplace: Chicago Cook, Illinois, United States Previous Residence: Carmel By The Sea, Monterey, California, Previous Residence Postal Code 93921-0571 Death Date: 14 Mar 1992 Father's Name: Louis K Boysen Mother's Name: Lydia Bigelow | Boysen, Bigelow (I12049)
|
11368 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21361)
|
11369 | Bild, Evert, –1567, Rigsraad og Admiral, var en Søn af efterfølgende Niels (Evertsen) B. E. B. var Lensmand paa Aakjær i Jylland 1548-53, da han blev Befalingsmand paa Stenviksholms Slot (Throndhjems Len). 1559 var han tilsagt til Kong Frederik II’s Kroning og fik s. A. Helgesæter til Avlsgaard under sit Len, maaske i Erstatning for Provstiet i Romsdal, som han havde haft indtil dette Aar, ligesom han ogsaa forlenedes med Herrested Birk i Fyn. Den førstnævnte Begunstigelse bragte ham imidlertid i et skjævt Forhold til Superintendenten Hans Gaas, der tidligere havde haft Klosteret. Medens han var Lensmand paa Stenviksholm, udbrød den nordiske Syvaarskrig, hvorunder Svenskerne om Høsten 1563 gjorde et Indfald i Jæmteland og indtoge samme, hvorfor E. B. opbød Almuen i sit Len og drog ind i Jæmteland, hvorfra han fordrev Svenskerne, og hvor han efterlod 2 Fænniker Knægte under Tønne Abildgaard til Landets Beskyttelse. Efter Jæmternes Begjæring forlod dog denne Besætning snart igjen Lenet, som de selv lovede at ville forsvare; men Svenskerne vendte nu forstærkede tilbage i Febr. 1564, og inden E. B. atter med et tilstrækkeligt Mandskab, blandt hvilket derhos Blodsot grasserede, kunde naa frem, var det indtaget, og han maatte nu, forfulgt af de svenskes Anfører, Franskmanden Claude Collart, trække sig tilbage til Stenviksholm, som han imidlertid paa Grund af Vandmangel ikke kunde holde, men maatte overgive 3. Marts, samme Dag, som ogsaa Throndhjem maatte opgives. Han drog nu paa sit eget Skib til Bergen, hvor han hvervede Krigsfolk, og kom tilbage til Throndhjem samtidig med det Folk, som Befalingsmanden paa Bergenhus, Erik Rosenkrantz, sendte der hen under Anførsel af Erik Nielsen Munk til Hjørne. Throndhjem og Stenviksholm bleve nu atter indtagne, og Claude Collart maatte overgive sig og førtes til Danmark. E. B. fik dog ikke Throndhjems Len tilbage, der overdroges Herluf Skave, som var bleven sendt til Norge med Hjælp mod de svenske. 1565 deltog E. B. i Krigen i Sverige og blev 20. Okt. saaret i Slaget ved Svarteraa; 1566 blev han forlenet med Odense Gaard, St. Hans Kloster og Næsbyhoved, ligesom han i 1567 fik Stege med Møen, da han udnævntes til øverste Admiral. Kort før han skulde gaa ud i Østersøen for at beskytte de danske Handelsskibe mod den svenske Flaade, døde han i Kastrup paa Amager i Avg. 1567. Han var før sin Død bleven Rigsraad. Hans Enke, Fru Vibeke Clausdatter Podebusk, levede til 1596 og har efterladt en Slægtebog og en dansk Krønnike fra 1464 til 1573. Med deres Søn Niels B. uddøde Slægten 1622. (Resen, Frederik II’s Krøn. S. 126 ff. Danske Herregaarde XI: Ravnholt. Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. I. Norske Mag. I. Danske Mag. VI.; H. J. Huitfeldt-Kaas). (DBL, 1 udg) | Bild, Evert til Ravnholt og Aggersborg (I3157)
|
11370 | Bild, Niels, –1540, til Ravnholt, Rigsraad, Søn af Evert B. til Ravnholt og Kirsten Johansdatter Skinkel. Hovedgaarden Ravnholt har han samlet paa én Haand. Faderen ejede kun Halvparten, af hvilken N. B.s to Søstre ved Skiftet fik hver sin Fjerdepart. Først afkjøbte han 1509 sin Farsøsters Datter, Jomfru Gese Brockenhuus, hendes Fjerdepart i Ravnholt, og 1530 udkjøbte han sin Søster Anne af Ravnholt. Denne sidste Handel blev efter hans Død kjendt ugyldig ved Kongens Retterting, og Annes Part gik paa ny til Deling med Søsteren Margrethes Sønner, Jacob og Claus Brockenhuus. N. B. var 1507-14 Lensmand paa Baahus, en særdeles vigtig og meget betroet Post. Han deltog jævnlig i Kampene med Svenskerne og Lybekkerne, erobrede saaledes 1507 et Skib fra Rostock med meget Gods, som tilhørte Borgerne i Lødese, ligesom det var under hans Bestyrelse, at Kong Christians Fjende, Biskop Carl af Hammer, sad fængslet paa Baahus Slot. 1514-17 var han Lensmand paa Nyborg, og 1519 blev han forlenet med Herrested Birk. Frederik I udnævnte ham 1523 til Rigsraad, og han var en af de 19 fynske Adelsmænd, som 1534 forseglede Hyldingsbrevet til Kong Christian III i Hjallese. Han var gift med Berete Eggertsdatter Ulfeldt, som 1543 var Dronning Dorotheas Hofmesterinde og døde 1555 paa Nyborg Slot. N. B. døde selv 1. Juni 1540 paa Ravnholt og ligger med sin Hustru begravet i Herrested Kirke, hvor endnu deres Ligstene findes. (Danske Herregaarde XI: Ravnholt. Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 22., Mollerup). (DBL, 1 udg) | Bild, Niels til Ravnholt (I3155)
|
11371 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I9670)
|
11372 | Billedhugger. Absalonsgade 8, 1 Sal. | Magnussen, Frederik (I10002)
|
11373 | Billedtekst til gruppefoto: "Personerne på billederne er formentlig ansatte på Codan Gummi, hvor Ejvind og Fransine Wæver også arbejdede". | Hansen, Fransine Marie (I10216)
|
11374 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I909)
|
11375 | Bindestreg indsat Schramm-Nielsen | Schramm-Nielsen, Poul Valdemar (I907)
|
11376 | Bindestreg tilføjet 9/1 1953 ifl. forevist bevillinag af 24/4 1942 | Buch-Larsen, Kaj (I21973)
|
11377 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I21974)
|
11378 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14768)
|
11379 | Bindestreg tilføjet ved kgl. Bevill. af 11. Aug. 1908 (ifl. biografi). | Aude-Hansen, Fritz (I13609)
|
11380 | Bindestreg: Schramm-Nielsen | Schramm-Nielsen, Ellen Lisbeth (I908)
|
11381 | Biografi af Asger Ken Pedersen i Dansk Geologisk Forenings årsskrift, 1985. Gengivet i Dansk Kvindebiografisk Leksikon. | Munck, Solveig (I7916)
|
11382 | Biografi: En børsmillionærs storhed og fald. "Olaf var nok det mest promiskuøse medlem af familien Bigler der nogen sinde har levet. Han levede af at spekulere (spekulant) og blev godsejer da han købte Bangsbo ved Frederikshavn, men han levede også af faderens penge. Da han købte Bangsbo holdt han en 3 ugers indvielsesfest, hvor alle var fulde hver dag. Fortsatte med at holde vilde fester i riddersalen, smed sølvtøjet i voldgraven, lejede hele (horn)orkestre til at spille. En stor kasse, der kom ind som en gave til Olav, viste sig at indeholde levende kyllinger. Opdagede han en gæst, som tillod sig at sove efter de mange timers fest, kunne han finde på at tage en skål sildesalat og hælde ud over vedkommende, selv om han havde kjole og hvidt på. En dag troede han, at han var Jesus og forsøgte at gå på vandet i voldgraven. (Kilde: Kay Bigler, hans fætter). (Bigler) "Var disse år efter Johan Knudsens salg af Bangsbo præget af de gentagne ejerskift, formåede én ejer dog på særdeles effektiv vis at undgå den ubemærkethed, som de stadig skiftende ejere ellers havde udsigt til - børsspekulant Olaf Bigler. Denne købte i 1918 Bangsbo af Pay efter ved heldige børsspekulationer at være kommet i besiddelse af en vældig sum penge, som nogle anslog til 3 millioner kroner. De mange penge steg afgjort Bigler til hovedet, og det blev derfor sære ting, der nu fortaltes om livet på Bangsbo. Medvirkende til Biglers excesser var vel også den diagnose, hans læge havde stillet, og hvori antydedes, at Bigler snart ville dø af en uhelbredelig sygdom. I det år Bigler levede på Bangsbo, nåede »Baronen«, som han hurtigt blev kaldt, at sætte sin formue over styr, for hans fantasi havde ingen grænser, når det gjaldt om at finde på pengeslugende raffinementer. Omkring den gavmilde børsspekulant og hans beskedne hustru, der dog snart forlod Bangsbo, samledes både københavnske bekendte af begge køn og en række frederikshavnske bedsteborgere, der alle var mere end villige til at deltage i Biglers påfund. Der var for eksempel dengang en flok jægere blev inviteret til klapjagt. Da »Baronen« ikke havde noget særligt kendskab til denne form for jagt, lod han de deltagende jægere starte med frokostens fristelser med det resultat, at hverken han eller gæsterne snart følte sig i stand til at gennemføre jagtens strabadser. Men da det medbragte jagtudstyr dog skulle afprøves, lod »Baronen« Bangsbos bestand af brevduer slippe løs. De af gæsterne, der på dette tidspunkt endnu kunne holde på et gevær, gav sig nu til at skyde efter de løsslupne brevduer, som på den måde kom til at udgøre dagens vildtbestand. Ved festerne på Bangsbo underholdt en fastboende kunstnertrio gæsterne, der fik maden serveret på tallerkener af sølv eller af storblomstret porcelæn, som var købt i udlandet. Ofte var støjen fra selskabet så kraftig, at trioen måtte have forstærkning fra Frederikshavn, hvor musikdirektør Larsen og hans hornorkester var parat til hurtigt at rykke ud, når Biglers store, grå bil viste sig. Med hornorkestrets komme steg lyden endnu nogle decibel, hvilket efter Biglers opfattelse blot gjorde festen mere vellykket. Et helt grotesk udslag af Biglers parvenu-manerer forekom efter flere fester, hvor Bigler samlede alt servicet i dugen for derefter at smide det i voldgraven. En særlig festlig aften kunne have følgende indslag: Med Bigler i spidsen for det højt musicerende hornorkester vaklede det animerede selskab ud på aftenen gennem parken, hvor »Baronen« med sans for det pikante havde anbragt en række kvindestatuer, der ved nøjere eftersyn viste sig at være levende. De letpåklædte modeller, som det var tilladt at berøre, vakte stormende begejstring blandt optogets mandlige deltagere, som ikke forpassede lejligheden til at vise deres udviklede kunstforstand. Engang da Bigler fik lyst til at overvære en revy fra »Palais de Dance« i København, engagerede han straks hele holdet til at optræde på Bangsbo. Med en chartret DFDS-båd ankom de 30 deltagende aktører til Frederikshavn havn, hvorfra de i åbne vogne blev trukket til det hotel, hvor Bigler havde reserveret værelser til selskabet. I spidsen for optoget gik selvfølgelig »Baronen«, som iklædt festskrud ledede morgenens sangudfoldelser. Når »Baronen« forlod Bangsbo for at køre de få kilometer ti 'I Frederikshavn, foregik det oftest i en elegant landauer, som førtes af en liberiklædt kusk. Byens drenge yndede at løbe efter landaueren, som var prydet med ejerens sølvmonogram, og samle de mønter op, som den henslængte »Baron« smed ud på gaden. I Frederikshavn var Bigler bestemt ikke vellidt, da han optrådte både flabet, overlegent og hensynsløs i de forretninger, hvor han foretog sine indkøb. Da han en dag fortrød købet af en stor grammofon, fik »Musikhuset« den tilbage gennem forretningens spejlglasrude. Det var ikke det eneste sted, hvor man kom til at mærke Biglers sygelige hærværkstrang, som kunne give sig udslag i knust inventar, ødelagte gardiner, eller, som det skete på Hoffmanns hotel, ituskårne lædermøbler. Modsat andre steder, hvor Bigler under mottoet: »Fa'en med det - jeg betaler« klarede sig ud af sine vandaliserende overgreb, reagerede hotellets vært prompte med at smide Bigler ud, samtidig med, at han lod »Baronen« vide, at denne ikke oftere skulle vise sig på hotellet, hvor han ellers havde stambord. Den hektiske Bigler-tid stoppede brat, for pludselig havde »Baronen« ikke flere penge, og han måtte forlade gården. Nogle år efter fik Frederikshavn dog en sidste gang besøg af den tidligere godsejer og »Baron«, som da under navnet tobaksrepræsentant Olaf Bigler indløste pantet i den forældede bil, som længe havde været opmagasineret hos en bilforhandler. Efter Biglers fallit måtte generalkonsul Pay tage gården tilbage, før det igen lykkedes at finde en køber. (kilde: Hans Gregersen: Bangsbo, Bangsbomuseet, Frederikshavn, 1983) (Bigler) | Bigler, Olaf Johan Vildfang (I12017)
|
11383 | Biografisk interview med Agnes Jelhof Jensen (1:30:02) i United States Holocaust Memorial Museum. Har også udgivet erindringsbøger. Ses ej (ifl. Safehaven) som flygtning i Sverige, hvor ægtefællen Fritz Salomon Rosenberg opholdt sig fra 1943). Men var flygtning, jf. nekrolog nedenfor. (Hyfler/Rosner May 8, 2007, to Edmonton Journal (Alberta) BYLINE: Don Retson, Journal Staff Writer "EDMONTON - Agnes Jelhof Jensen came from an Orthodox Jewish home in Denmark, but was brought up to believe that being morally upright -- not one's religion -- was what counted. Mrs. Jensen passed on that great respect for other world faiths to her own children. "She was very ecumenical," Bodil Jelhof Jensen of Laval, Que., said of her mother. "She would be at home in any church anywhere. I remember in our own home, every nationality, every faith came. And they were welcome." The author of 12 books and the winner of numerous awards and honours, Agnes Jelhof Jensen died Feb. 26 at age 90. A memorial service is being held at Temple Beth Ora today at 3 p.m. The second youngest of seven children, Mrs. Jensen fled Denmark in 1943 with her husband and eight-month-old son in the Jewish evacuation to Sweden. After the war, Mrs. Jensen, who had remarried, moved from Copenhagen to Edmonton with her new husband and their two young daughters. Except for a short stay in Toronto, Mrs. Jensen was a resident of Edmonton since 1954. Her daughter said that Jews in Denmark, unlike other countries occupied by the Nazis, felt extremely secure. When word came out via sympathizers within the German hierarchy that a roundup of Jews was about to happen, some people didn't believe it and didn't act. Sadly, Mrs. Jensen's parents were among the captured Jewish Danes sent to a concentration camp in then occupied Czechoslovakia. The death of Mrs. Jensen's mother in the Theresienstadt concentration camp not only shaped her views in life, but also eventually led her to write Dilemma, an award-winning novel about the rescue of a Jewish girl in Second World War Denmark. Dilemma is one of four of Mrs. Jensen's books available at the Edmonton Public Library. Among the others, Old Age Can Wait!, No One Must Know and Hello Canada, the latter is a humourous, insightful account of Mrs. Jensen's first years in Canada. ... Despite the tragedy she experienced, Mrs. Jensen had a wonderful sense of humour, her daughter said. "Her attitude was, you're either going to laugh or cry. So let's laugh." Mrs. Jensen, who was first published at age 15, founded her own publishing house -- Danbooks -- after discovering how little Canadian publishers pay their writers. She was extremely proud to be Canadian, her daughter said. "When I went to school, whenever I had a choice of who I should study, she would say, 'OK, pick Stephen Leacock! He's a Canadian,' " said Bodil Jelhof Jensen, who earned a Master's degree in Canadian history before becoming a lawyer. In addition to her career as a writer, Mrs. Jensen contributed widely as an executive member on many organizations, including the Citizenship Council, a group that assisted immigrants. As president of the auxiliary for the Glenrose Rehabilitation Hospital, Mrs. Jensen started many innovative patient-care projects. Following a heart operation in 2001, Mrs. Jensen provided the seed money for the Seniors Driving Centre, a group of volunteers who help hundreds of frail seniors throughout Edmonton. Among various awards for volunteer work, Mrs. Jensen received a Queen's Golden Jubilee medal in 2002. Besides her daughter in Quebec, Mrs. Jensen is survived by daughter Bente Scarnati of Edmonton and son Kjeld Rothenberg of Copenhagen. ... dre...@thejournal.canwest.com" | Hartwig, Agnes Rosa (I9010)
|
11384 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14920)
|
11385 | Biologisk mor ang. Rosa Astrid Alexandra Christensen. | Bigler, Kaj Steen Schack (I12029)
|
11386 | Biologiske forældre ej anf. | Salomonsen, Per (I9065)
|
11387 | Birds Eye Division of General Foods ,Dahle’s Sod Farm. | Petersen, Wayne Scott (I21088)
|
11388 | Birger Brosa (Old Norse: Birgir Brósa where Brósa means "smiling"), jarl of Sweden 1174–1202, d. 9 January 1202 on Visingsö, was a son of Bengt Snivil and a member of the powerful House of Bjälbo. In the medieval texts he is either called the jarl of the Swedes or the jarl of the Swedes and the Geats. Birger was appointed to the position of jarl during the reign of Knut Eriksson. He maintained the position during Knut's successor Sverker II until his death in 1202. Before 1170, Birger was married to Brigida Haraldsdotter, the daughter of the Norwegian king Harald Gille. She had formerly been married to the Danish pretender Magnus Henriksson, who had briefly ruled in Uppsala 1160–1161.[1] Birger appears to have maintained peace in Sweden during the civil wars that ravaged Denmark and Norway. Many of the pretenders in these kingdoms sought refuge with Birger. Among them were the Birkebeiner chieftains Eystein Meyla and Sverre Sigurdsson who were kinsmen of Brigida Haraldsdotter. Birger's son Philippus was in the service of King Sverre and died as his Earl in 1200. Birger owned estates in Östergötland, Närke, Värmland and Södermanland. He was a great donor to the convent of Riseberga in Närke, where Birgitta spent her last years after Birger's death. As soon as he was dead, a civil war broke out.[2] | Brosa, Birger (I2803)
|
11389 | Birger Knutsson Trolle till Birkevad (Bergqvara) i Småland, som han erhöll med sin husfru Ingeborg Andersdotter af slägten Blå. Enligt en annan uppgift ingick han tvenne gånger äktenskap, första gången med Catarina Vastensdotter, men henne måste han öfvergifva, emedan hon burit honom till dopet och andra gången med Catarina Pedersdotter; han var riddare och lefde 1367. Han erhöll tre söner Erik Birgersson Trolle, riddare 1413, Arvid Birgersson Trolle, riddare 1415, lagman i Östergötland 1427, död före 1429 samt A. 12) Birger Birgersson Trolle den äldre till Edh och Bergkvara, väpnare 1404, riddare 1446. (118, Strokirk). "Hr. Birger Knudsen Trolle førte et fra højre tre Gange skraadelt Skjold, „boede udj Bow udi Øster herred“, var 1365 Ridder og var død før 1381; gift 1ste Gang med Catharina Væstensdatter, der synes at have levet i Berga Sogn, Sunnerbo Herred i Sinaaland og først havde været gift med Eskild, saa med Niels Lærickia og 3. Gang med Gisle. Hun blev dømt 1369 til Skilsmisse med Hr. Birger, dels fordi hun havde holdt ham over Daaben, dels fordi han i 4. Led var beslægtet med hendes sidst afdøde Ægtefælle. 2den Gang giftede Hr. Birger sig o. 1370 med Peder Karisens Datter Catharina, der i sit Vaaben førte en Løve, og efter hvem der 1404 holdtes Skifte. Hun havde været gift 1ste Gang med Ridderen Hr. Niels Dannæs (Bjelke), 2den Gang 1361 med Niels Bengtsen, hvis Vaaben var et Løvehoved." (Trolle) | Trolle, Hr. Birger Knudsen (I2782)
|
11390 | Birgit Marie Jørgensen, Neptunvej 11, 8270 Højbjerg. | Clausen, Birgit Marie (I14193)
|
11391 | Birgitta Lauritzdatter ibidem (dvs. Terpet). | Lauridsdatter, Birgitte (I5465)
|
11392 | Birgitte Hejlesen, f. Jensen. | Jensen, Bergithe (I350)
|
11393 | Birgitte Hertz, Herman Triers Plads 1, 4. -1, 1631 København V. Statstidende_2000_114, S20000620-xxxx | Hertz, Birgitte (I8795)
|
11394 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I15507)
|
11395 | Birgitte Sørensdatter Solberg ... Opførsel og Kundskaber: Meget God | Sørensdatter, Birgitte (I19978)
|
11396 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I13544)
|
11397 | Birkelunden. | Schroeder, Poul Erling Rolf (I15578)
|
11398 | Birkelunden. | Fridericia, William (I5714)
|
11399 | Birkenau. Navn på mindesmærke, Emden Friedhof-jüdisch. Deportationsdato. Juridisk dødsdato (1952): 31 Dec 1945. | Gottschalk, Julius (I9344)
|
11400 | Birna Hervarsdóttir blev født i Súðavík i Álftafjörður den 6. december 1933. Hun døde på Landspítalan ved Hringbraut den 8. marts 2009. Hendes forældre var Guðmunda Eiríksdóttir, f. 19. december 1909, d. 5. juli 2005 og Hervar Sigurvin Þórðarson, f. 29. September 1906, d. 21. juli 1985. Birnas søskende: Óskar, f. 17. juni 1930, d. 10. februar 1998; Fanney, f. 17. juni 1931, d. 17. september 2000; Sólveig Þórunn, f. 5. september 1932; Svanhildur, f. 26. januar 1935; Eiríkur f. 14. september 1938; Dora f. 4. september 1939; Hafsteinn Gunnar, f. 19. februar 1943, d. 5. september 1943; og Jón Trausti f. 19. august 1945. Den 8. juni 1958 giftede Birna sig med Jakob Jónatansson, maskinmester. De slog op. Deres børn er: 1) Hafsteinn Gunnar, f. 12. juni 1956, gift med Þóruna Sif Björnsdóttir, f. 17. oktober 1961, deres børn er Brynjar Örn, f. 3. maj 1986, Birna f. 30. november 1987 og Briet, f. 30. november 1993. 2) Svanhvít, f. 3. april 1958, gift med Stefán Jens Hjaltalín, f. 1. maj 1960, deres børn er, Natan, f. 4. februar 1998 og Herdís Birna, f. 28. august 2000. Stefáns sønner er, Þórður Örn, f. 9. august 1983 og Guðjón Þór, f. 22. april 1988. 3) Jón Þorkell, 27. juli 1959, gift med Júlíana Hardardóttir, f. 21. februar 1964, deres børn er, Óttar, f. 19. februar 1983, Sigurður Árni, f. 11. november 1988 og Hugrún, f. 26. januar 1994. 4) Sóley, f. 4. januar 1966, gift med Bjarna Sigurbjörnsson, f. 20. maj 1966, deres børn er Sigurbjörn, f. 28. juni 1994 og Petra Ísold, f. 22. juli 2000. 5) Guðmunda, f. 2. februar 1972, gift med Hannes Inga Jónasson, f. 10. august 1973, deres børn er, Rakel Anna, f. 13. april 2000 og Hervar Örn, f. 13. maj 2005. Birnas efterlevende mand er Guðmundur Maríasson, f. 7. juli 1932. Birnas bisættelse finder sted fra Kópavog kirke i dag den 16. marts, og højtideligheden begynder kl. 13. | Hervarsdóttir, Birna (I19181)
|