Om slægterne Brændgaard & Heilesen
Notater
Match 10,501 til 10,550 fra 58,040
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 10501 | B-11-40 L. Gravsten afbildet | Michaelsen, Michael Jacob (I5700)
|
| 10502 | B-11-41 L. Gravsten afbildet | Adler, Ester (I1656)
|
| 10503 | B-12-5 Gravsten ej bevaret. | Dessauer, Hirsch Abraham (I2146)
|
| 10504 | B-14-3. Gravsten ej bevaret. | Julius, Sara (I2143)
|
| 10505 | B-16-6. Gravsten afbildet. | Unna, Elkele Breine (I9415)
|
| 10506 | B-16-7. Gravsten afbildet. | Minden, Salomon Nathan (I2137)
|
| 10507 | B-2-6. Gravsten afbildet. | Hanne (I2136)
|
| 10508 | B-2-7. Gravsten afbildet | Jacobsen, Moritz David (I8407)
|
| 10509 | B-2-8. Gravsten ej bevaret. | Wagner, Frederikke (I1629)
|
| 10510 | B-20-8 L, Gravsten afbildet. | Hertz, Salomon Sylvester (I8845)
|
| 10511 | B-4-21. Gravsten afbildet, fælles med ægtefællen. | Frænkel, Emilie (I1810)
|
| 10512 | B-5-1. Gravsten ej bevaret. | Wulff, Rachel (I9246)
|
| 10513 | B-5-9. Gravsten ej bevaret. | Abraham, Julius Levin (I2139)
|
| 10514 | B-6-20 L Gravsten afbildet | Hannover, Martin Emil (I1436)
|
| 10515 | B-7-8. Gravsted afbildet. | Minden, Michael Nathan (I2134)
|
| 10516 | B. blev Student 1839 fra Borgerdydskolen i Kbh., tog Lægeeksamen 1845, men havde ogsaa beskæftiget sig meget med Fysik og faaet Universitetets Guldmedaille for en Prisopgave i dette Fag. Efter et Studieophold i Paris 1845-46 var han Kandidat paa Almindelig Hospital til 1850, men deltog som Underlæge i Krigen 1848. 1850—52 var han Reservemedicus paa Almindelig Hospital hos Mads Christensen,1855—57 paa Frederiks Hospital hos Fenger. 1848 havde han disputeret for Licentiat-, 1850 for Doktorgraden. Doktordisputatsen var et meget selvstændigt Arbejde om de gonorrhoiske Led- og Øjenlidelser. 1859-66 udkom hans udførlige »Haandbog i Læren om de indvortes Sygdomme« (I—IV), et fortjenstfuldt Arbejde, i hvilket der toges meget Hensyn til skandinaviske Undersøgelser. 1863 fulgte B. sin gamle Chef som Overlæge ved Almindelig Hospitals medicinske Afdeling og Lemmestiftelsen, og i denne Stilling forblev han til sin Død. Sikkert var han en meget kundskabsrig Læge (det her hjemme først diagnosticerede Tilfælde af Myxødem er offentliggjort af ham) og en yderst human Overlæge, men det er dog navnlig hans rige filantropiske Virksomhed, der vil gøre hans Navn uforglemmeligt. Meget tidligt havde B. Øje for, hvad en velorganiseret Godgørenhed formaaede at udrette. Allerede som ung Kandidat fik han 1849 oprettet Vuggestuer for fattige Børn, de blev senere til Børnepecjeforeningen; men hans betydeligste Bedrift er det ved private Gaver oprettede Kbh.s Sygehjem for kronisk Syge af Middelstanden, der før kun havde haft den usle Lemmestiftelse som sidste Tilflugt. Det stod færdigt 1859 og kunde rumme 100, men begyndte med 50 Beboere, de 25 paa Friplads. Tredive Aar senere ejede Stiftelsen 1 Mill. Kr. B. havde en lykkelig Evne til uden paagaaende Reklame at føre sine Ideer offentligt frem i en smuk og overbevisende Form, og den venlige, af dyb og ægte Humanitet prægede Læge forstod at vinde netop de rette Mænds og Kvinders Sympati for sine vel overvejede Planer, som han gennemførte med Energi og den fornødne Optimisme. Senere satte han med heldig Haand det ene filantropiske Foretagende i Gang efter det andet: Gensidig Hjælpeforening for kvindelige Haandarbejdere, der 1882 fik egen stor Bygning, Forbedring af Sygeplejen i og uden for Hospitalerne, Arbejder til Indskrænkning af Drikfældighed, Forslag til Alderdomsunderstøttelse, Sygekasser m. m. Smukt og beskedent har han i sin Bog »Mine Arbejders Historie« (1891) skrevet herom og om sit lyse Blik paa Filantropiens Fremgang ved Menneskenes videre aandelige Udvikling og en højere Styrelses Velsignelse. - Tit. Professor 1869. Etatsraad 1891. R. 1859. DM.1888. Buste af Aksel Hansen 1895 foran Sygehjemmet i Ordrup. Træsnit 1884 og efter Fotografi 1885. Fr. Vogelius: Ludvig Israel Brandes, 1921. (Fr. Lützhøft) (DBL, 1. Udg.) . | Brandes, Ludvig Israel R. DM. (I1831)
|
| 10517 | B.A. fra College of Mount St. Vincent, Bronx, New York, Mastergrad fra Rhode Island College. | Nunes, Edna (I20454)
|
| 10518 | B.A. i musical composition and education Komponist og pianist. | Petersen, Paul Axel (I20860)
|
| 10519 | B.A., University of Utah i painting and drawing, M.A., University of Oregon, Library Science, M.A., Marshall University, history and religious studies. | Brown, Lisle G. (I17475)
|
| 10520 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Nulevende / Nulevende (F8362)
|
| 10521 | B: "Skovridder paa Baroniet Villeby, Enkemand, død i Skovridderboligen". | Schrøder, Peter (I2287)
|
| 10522 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I14896)
|
| 10523 | BA degree from Huron College in 1957. Master's Degree from Northern State University. | Hortness, Wallace LeRoy (I6188)
|
| 10524 | BA fra Manhattan College, Mastergrad fra Rhode Island College. | North, Arthur S. (I20451)
|
| 10525 | Baaren af barnets moder. Andre faddere: barnets fader samt gårdejer Frederik Helmut Marius Ejsing fra Grejs ved Vejle, gårdejer Peder Kristian Ejsing og hustru i Jelling ved Vejle. | Ejsing, Signe (I146)
|
| 10526 | Baaren af Kjøbmand Hendriksens kone i Bogense | Christiansen, Niels Peter (I1211)
|
| 10527 | Baastad. | Vind, Christen til Store Grundet og Endrupholm (I4739)
|
| 10528 | Baccalaureus ved Københavns Universitet 1544. Studerede i Wittenberrg, senere magister. 1549 professor i fysik. Baccalaureus i medicin 1553 ved Københavns. Universitet, 1556 doktorgrad i medicin fra Rocstock. Biskop i Bergen (1557-1582) og central figur i reformationen i Norge; 1559 bistod ved Frederik 2s kroning. "Ved kongelig brev av 14.juni 1557 fastsatte kongen hans årlige - Besoldning - til 200 daler, 24 stykker malt, 18 stykker mel, 4 tønner smør, 30 våger fisk, 8 okser og kyr, 40 får og lam, fjerdeparten av all den fisketiende som gik af Toldboden i Bergen og Superintendenten tilforn havde haft. Likeledes skulle dr.Schjelderup anvises bolig i Graabrødrekloster og erholde af Munkelifs Eng saameget, som udkrævedes til at føde 8 Kjør og 2 Heste. Dr.Jens Pedersen Schjelderup ble utnevnt til biskop uten tidligere å ha hatt noe kirkelig embede. Dette valget tyder på at det må ha vært stor mangel på bispeemner. Det synes uhørt at en - Professor physices - uten å ha betjent noe geistlig embede, og som etter sine foregående studier neppe synes å ha hatt noe kall til å bli en Kirkens Lærer, likevel settes på en av landets mest fornemste bispestol. Jens synes selv også å ha vært engstelig over dette kallet. Universitetet i København hadde i brev av 28.mai samme år, gitt han ifølge - Ansøgning Adgang - til igjen å tiltre sitt professoriat, om han skulle finne på å oppgi sitt biskopsembede. Biskop Jens Pedersen Schjelderup arbeidet til - Reformationens Fremme - og - som biskop var han en varmhjertet kirkens tjener, som med et klart evangelisk syn og en aldrig svigtende iver arbeide for at fremme reformasjonens gjennomførelse i sit bispedomme - (Bang). Men da doktor Skielderup som biskop ankom her til stedet, blev det strax observeret, at han var en mand af et heftig sind og kolerisk temperament. Han vilde ligesom mange andre, naar de nylig ere komne til et embede, gjerne signalisere sig udi et og andet og gjøre sit navn bekjent. Han resolverede blandt andet strax og i begynnelsen at lægge haand paa de statuer og arkitekturiske sirater, som endnu fra de katholske tider af havde staaet udi kirkerne, og i den henseende aabnede sig med saadant forsæt for en og anden af raadet med foregivende, at det lod formeget katholsk. Men som de paa en fornuftig maade forestillede ham, at saadant ikkun var nebenting og bagateller, der aldeles ikke vedkom det væsentlige udi religionen... Ja, det var til stor forargelse for - uopplyste almuen - at den nye biskopen lot ta ned alle helgenbilder og voksfigurer som sto tilbake fra den katolske tiden. Han sies å stundvis - i sin Hastighet - å ha tilsidesatt sin biskoplige Værdighed. En stund avsto han fra slike forsett igjen så lenge som de eldste - af magistraten - levde, som biskopen hadde mest ærbødighet for, men da de - ved døden afgik og andre yngre igjen succederede dem - kom det igjen til kontroverser nå og da. Den 14.juni 1559 var bergensbiskop Schjelderup tilstede i København som assisterende biskop ved Fredrik 2's kroning. Han skal ha vært yndet av kongen, som 14.oktober året etter skjenket biskop Schjelderup St.Laurentii Præbende. På en Synode i Bergen i 1569, hvor mange af stiftets prester var tilstede, og hvor flere bestemmelser ble fattet med hensyn til det ytre kirkeliv, tilbød han seg å holde 4 Lectioner i Theologi og Philosophi. Etter biskop Schjelderups ordre ble helgenstatuer og -bilder fjernet fra Domkirken 28.desember 1570 av skolemesteren, også rektor, ved Den publike skole. Magistraten eller rådet protesterte kraftig imot denne handlingen. De lode bispen vide, at det paa den ene side ikke var tilladeligt, at berøve kirken sine arkitekturiske sirater, og paa den anden side noget fornærmeligt imod den auktoritet, deres embeder var tillagt, at han gjorde saadant paa egen haand og altsaa satte dem tilside udi det, som egentlig var dem vedkommende at beslutte som meddirektører for kirkerne ligesaavel som han; thi de kunde ikke begribe, at saadanne forandringer, som indløb udi kirkernes bygningsvæsen, var noget, som hørte ham eller ministerio til alene. Udi det øvrige forsikrede de, at de allerunderdanigst vilde referere det til hans kongelige majestet og andrage den ganske handel m.v., hvorpaa de ikkun fik et slet svar. Biskopen fryktet at saken ikke skulle falle ut til hans fordel, og henvendte seg til lensmann Mats Skel på Bergenhus, for å få denne vanskelighet slettet. Lensmannen vendte seg omsider til magistraten og forsikret dem at biskopen ikke hadde villet tilsidesette dem, men hadde gjort denne handling for: ...at endel af menigheden forargede sig derover, item at det lod saameget katholsk, ja, at endnu en og anden gammel kjærling gjorde sin devotion for dem ligesom før reformationen. Det ble til en forsoning hvor de til tegn paa forligelse og forstaaelse rakte hinanden hænderne. Det er skrevet mye om denne saken, men en ting skal visstnok være sikkert, biskop doktor Jens Pedersen Schjelderup gjorde hva han kunne i 1570 og 1571 for å gjøre slutt på - at almuen endda dyrkede billeder udi kirken - - som bragte almuen til afgudisk dyrkelse - saa at mange derover fattede had og bitterhed imod ham. (Zinow) Han tog i 1544 afgangseksamen i filosofi og kort efter magistereksamen, 1551 professor i fysikken ved Kjøbenhavns Universitet, 9. mar. 1553 medicinor baccalaureus, 1554 docent mediciner og 16. juni 1557 biskop over Bergens Stift. Han blev magister i Wittenberg og 1547 professor pædagogicus i København. I 1551 er »physicus« Jens Skjelderup assistent hos Peter Capeteyn. Han begyndte at læse medicin under sin ansættelse hos Capeteyn og modtog den første licentiatgrad i medicin fra Københavns Universitet. Omtrent samtidig ægtede han Capeteyns datter. Da pestepidemien brød ud, ønskede physicus Skjelderup at blive læge og indtræde i det medicinske fakultet. Hjulpet af sin svigerfar blev han i 1554 immatrikuleret ved Rostock Universitet, hvor han samme år blev dr. med.6 Den 19. april 1565, drog han til Danmark, for at hente arven efter sin faders død, og var udi stor livsfare «under Jullandt». Den 25. juli 1565, kom han tilbage fra Danmark hen mod aften, «kom fra Randers til Skien, oc siden til lands indtil Hardanger, oc saa til Byen.»2 At han rejste fra Randers kunne indikere, at hans familie stammede fra Skjellerup by ved Hobro, ikke langt fra Randers. Den 19. novbr. 1567 fortælles det (i et diplom/brev) at: «hederlig oc høglerd herre doctor Jens Schelderop wor superintende(n)s oc medbroder wdj forne capitel [domkircken wdj Bergen] sampt hans kere hustru Susanna oc beggis theris elschelige børn oc aruinge ...» - udtrykket "beggis theris" henviser til forældrene og skal ikke tolkes som at der 1567 kun var to børn i ægteskabet. Samtidig skriver Absalon Pederssøn om sønnen Torberns død: «7 Martij 1563, Dominica Reminiscere, lige som klocken slo fult sex, döde doctor Iens Schellerups sön Torbern, hues moder heder Susanna, och hans elste broder Daniel och elste söster, och den eniste igenleffuer Adrian.» - Dette tyder på at kun et barn var i live 1563, datteren Adriane. Bysp i Berenn doctter Jens Skillrop hans hystro hede Susana; othe disse Börn: Peder, Marien, Adriana, Ellin.7 Schøning skriver om hans moder at hun var «landflygtig fra Holland f. Dau de Alba», men dette kan tænkes være en forveksling med biskopens hustru Susanna Leonardsdatter. (Ellefsen) Biografier i Norsk Biografisk Leksikon og Wikipedia. | Schjelderup, Jens Pedersen (I2645)
|
| 10529 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I18592)
|
| 10530 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I12887)
|
| 10531 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I15824)
|
| 10532 | Bachelors Degree, Engineering, Oregon State University. | Nyberg, Blaine Lee (I17988)
|
| 10533 | Både brud og gom boede på Godthåbsvej (hos brudens far, husejer Jens Peder Frederik Jensen) | Familie: Hans Sofus Jensen / Annine Marie Frederiksen (F6502)
|
| 10534 | Både brud og gom boede ved vielsen: Østergade 8. Ved sønnen Arthurs f. Dec 1857 blev bruden anf som "Ugift Fruentimmer, Store Kongensgade 33" Børn i ægteskabet: Arthur Rothenborg (24 Dec 1857, København - 25 Feb 1930, København. Overretssagfører. Gift med Jenny Frederikke Kann, 1859 - 1929), Carl Henry Rothenborg (9 Jan 1859, København - 2 Jul 1892, "i Østen". Grosserer), Johanne Rothenborg (25 Jul 1860, København - 18 Dec 1938, Gentofte. Ugift), Herman Arnold Rothenborg (2 Dec 1861, København - 20 Oct 1933, København. Fabrikant, Husquarna. Gift 1; med Josephine Henriette Mathilde Salomonsen (1865 - 1916); gift 2: med Agnes Kirstine Nielsen (f. 1891). | Familie: Moritz Rothenborg / Frederikke Jacobsen (F8337)
|
| 10535 | Både brud og gom boede Willemoesgade 62, 2. Sal (hos gommens forældre). Om Bruden: Adoptivdatter af Husejer Frits Johansen og Maren Kirstine Jensen. Faderen boer i Kolding. | Familie: Anders Joachim Vilhelm Christrup / Gerda Karoline Johansen (F5051)
|
| 10536 | Både brud og gom boede: Vandværket, Vestergade, Århus ( brudens forældres bopæl). Yderligere Barn i ægteskabet: Lilian Eistrup Jørgensen (16 Nov 1922 - 17 Jul 1923). | Familie: Jørgen Aage Jørgensen / Valborg Andreasen (F6485)
|
| 10537 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Nulevende / Estelle Evelyn Day (F8700)
|
| 10538 | Både brud og gom bopæl: Carl Johansgade 4. | Familie: Georg Vilhelm Gotthardt / Valborg Hjortenberg-Hansen (F3949)
|
| 10539 | Både brud og gom bopæl: Jydeholmen 3, Vanløse. Børn i ægteskabet: (Anonym) Bergh (f. 1949), (Ukendt) Bergh. | Familie: Erwin Rudolph Bergh / Erna Elisabeth Lund (F3112)
|
| 10540 | Både brud og gom bosat i Krustrup. FT 1930 anfører et afdødt 8. barn. Ej reg. i FT 1890 - 1925. Død som spæd? | Familie: Lars Christian Kjeldsen / Kirsten Marie Nielsen (F7062)
|
| 10541 | Både brud og gom havde bopæl i Rønne. Ingen børn ved FT 1930 [ej søgt efter evt. senere f. børn] | Familie: Johan Brynhjolf Svendsen / Kirstine Johanne Juul (F7507)
|
| 10542 | Både brud og gom havde bopæl Overgade 27. Yderligere børn i ægteskabet: Marius Vilhelm Knudsen (24 Jan 1888, Odense - 7 Jun 1888), Marius Vilhelm Knudsen (12 May 1889, Odense - 31 mar 1890), Minna Edith Astrid Knudsen (f. 11 jan 1901, Odense - bef 1906 (ej med i FT 1906)). | Familie: Rasmus Christian Knudsen / Hansine Henriette Eleonore Katrine Boye (F4127)
|
| 10543 | Både brud og gom havde bopæl på Vester Fælledvej 53 (etage ej anf) [FT 1930 boede Richard Mørkholm hos moderen og stedfaderen: Vester Fælledvej 53 - 4. Sal, København V]. Ved barns f. 1934: Lagerarbejder, Sundevedsgade 20 A. | Mørkholm, Richard (I21618)
|
| 10544 | Både brud og gom havde bopæl: Aalborggade 15. | Familie: Kai Morits Leopold Schrøder / Ane Marie Kirstine Høegh (F5273)
|
| 10545 | Både brud og gom havde bopæl: Rosenfals Tværgade 16. | Familie: Nikolaj Esmark Øllgaard Christrup / Julie Nancy Amalie Darre (F5049)
|
| 10546 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Poul Rønager / Nulevende (F8682)
|
| 10547 | Både brud og gom havde bopæl: Sønder Boulevard 85, Stuen. Børn i ægteskabet: (Anonym) Klosterskov Andersen (f. 1932), (Anonym) Klosterskov Andersen (f. 1937). | Familie: Aage Christian Klosterskov Andersen / Thyra Emilie Anna Caroline Hansen (F8687)
|
| 10548 | Både brud og gom havde bopæl: Ungarnsgade 16. For bruden anf. 3. sal. Børn i ægteskabet (ej søgt systematisk; ej søgt yderligere information): (Anonym) Østermann Hansen (f. 1957), (Anonym) Østermann Hansen (f. 1959). | Familie: Bent Østermann Hansen / Gerda Svitzer Hansen (F8670)
|
| 10549 | Både brud og gom hjemmeboende. Yderligere barn i ægteskabet: Kristian Møller Sørensen (17 Sep - 12 Oct 1902, Harridslev). | Familie: Johannes Sørensen / Mette Marie Nielsen (F7463)
|
| 10550 | Både brud og gom i 2. ægteskab. Børn ifl. US Census 1940 (ej søgt yderligere information): Richard G. Sommer, Richard G (f. c. 1925, Washington), Errol D Sommer f. c. 197, Washington). | Familie: Bertram Dey Sommer / Katherine Ellefsen (F7850)
|