Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Judit Podebusk

Notater:

Gift 1: aft 24 Apr 1523 med Niels Lavesen Brok af Estrup, til Estrup, Vemmetofte og Barsebæk (aft 1466 - 18 Dec 1534).
Børn i ægteskabet:
Lage Nielsen Brok af Estrup, til Estrup og Vemmetofte (aft 1523 - 4 Nov 1565, Halmstad, Sverige),
Margrethe Nielsdatter Brok af Estrup (aft 1523 - aft 9 Feb 1603),
Ide Nielsdatter Brok af Estrup (f. c. 1532).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Jytte blev gift med Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard før 1541. Knud (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født før 1481; døde den 8 dec. 1561 i Vestervig, Refs, Thisted; blev begravet cirka 1561 i Århus, Hasle, Århus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:
Henrik Gyldenstierne, til Aagaard (1 Jan 1540, Gammel Estrup Gods, Fausing, Sønderhald, Randers - 2 Apr 1592, Bohus, Kungälv, Sverige),
Anna Knudsdatter Gyldenstierne (7 Apr 1544 - 16 Oct 1595, Månstorp Gods, Oxie, Skåne, Sverige),
Predbjørn Gyldenstierne, til Vosborg, Totterupholm og Svaneholm (25 Oct 1548, Gammel Estrup Gods, Fausing, Sønderhald, Randers - 13 Jul 1616, N. Vosborg, Ulfborg, Ringkøbing).

1. Henrik Gyldenstierne, til Aagaard blev født den 1 jan. 1540 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kungälv, Västra Götaland, Sverige.
2. Karine Knudsdatter Gyldenstierne, til Irup blev født den 21 apr. 1542 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 8 mar. 1596 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 18 apr. 1596 i Oslo, Akershus, Norge.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1484; Ridder
• Beskæftigelse: 1494; Lensmand
• Beskæftigelse: 1502; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Podebusk, Predbjørn, –1541, til Vosborg, Rigsraad, var Søn af Hr. Claus P. til Vosborg og Fru Jytte Moltke og maa være født omtr. 1460. Efter sin Fader arvede han Vosborg i Jylland og Kjørup i Fyn (Skam Herred); ved sit første Giftermaal, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, Datter af den bekjendte Rigshofmester Erik Ottesen R., kom han i Besiddelse af Bidstrup i Jylland (Middelsom Herred) og forskjellige Pantelen. Efter sin første Hustrus Død ægtede han, omtr. 1512, en rig Enke, Fru Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne, der som eneste Datter af den rige Rigsraad Mourids Nielsen G. (VI, 392) havde arvet Aagaard i Vendsyssel med stort Godstilliggende og Bregentved i Sjælland, og som efter sin første Mand, den rige Oluf Stigsen Krognos til Bollerup i Skaane (IX, 526), var kommen i Besiddelse af Karsholm i Skaane. Alle disse Ejendomme kom P. P. i Besiddelse af og blev saaledes en af de rigeste Mænd i Landet, maaske heri alene overgaaet af Hr. Mogens Gjøe.
Under alle disse Forhold viste P. P. sig som en raa, voldsom og egenraadig Mand, der lige fra sin første Færd havde en Mængde Ejendomstrætter med sine egne eller sine 2 Hustruers Slægtninger. Som Katholik af den gamle Skole oprettede han talrige Sjælemesser rundt omkring for sig og sine Hustruer; men samtidig hermed var han overordentlig gridsk efter Gods, selv om denne Gridskhed gik ud over Kirken. I Besiddelse af Hr. Niels Bugges gamle Ejendom Vosborg benyttede han sig med stor Dygtighed af det gamle Arkiv paa Vosborg og søgte aabenbart efterhaanden at komme i Besiddelse af sin «Oldefader» Niels Bugges store Ejendomme. Saaledes søgte han 2 Gange i sit Liv, 1502 og 1536, at komme i Besiddelse af Hald, som allerede Dronning Margrethe havde Skjødet til Viborg Bispestol, begge Gange dog uden Resultat.
At P. P. i Følge den stærkt fremskudte sociale Stilling, som han indtog, ogsaa maatte komme til at tage Del i Rigets Anliggender, følger af hele Tidens Forhold. 1487 forekommer han allerede som Ridder i Prins Christian II’s Hyldingsbrev i Lund; men den Voldsomhed og Trods, ogsaa over for Kongens Domme, som han i disse Aar viste i en Arvetrætte om Ringe Mølle i Fyn, synes en Tid lang at have hindret hans Forfremmelse. 1494 nævnes han som Lensmand paa Skjoldenæs, og nogle Aar senere (inden 1499) blev han Lensmand paa Riberhus, en Stilling, som han beklædte lige til 1536. I offentlige Sager forekommer han for øvrigt næppe, før han 8. Nov. 1502 som Rigsraad deltog i Dommen over Poul Laxmand. I de følgende Aar deltog han som Rigsraad i Fejden mod Sverige og i forskjellige Underhandlinger. At en Mand med hans Karakter ikke kunde finde sig i en stærkere Kongemagt, følger af sig selv. Det er derfor betegnende, at han strax efter Kong Hans’ Død 1513 var blandt de jyske Rigsraader, der søgte at hindre, at Kong Christian II strax overtog Regeringen, inden en fornyet Hyl-ding havde fundet Sted, og at han allerede den Gang i al Hemmelighed skal have arbejdet paa at sætte Hertug Frederik paa Tronen. Men for øvrigt er der ikke Spor til fjendligt Sindelag fra Christian II’s Side mod Hr. P. Han vedblev at have Riberhus som Afgiftsien, og da han havde forstrakt Kongen med større Laan, fik han ogsaa Pant heri. Alligevel var Hr. P. en virksom Deltager i det jyske Raads Opstand mod Kongen 1522 og 1523 og havde en Tid lang Oprørspartiet samlet hos sig paa Riberhus, hvorpaa han i Marts 1523 deltog i Frederik I’s Hylding paa Viborg Ting. Han belønnedes med Forleningen af Han Herred i Jylland paa sin og Hustrus Levetid; heri fik han kort efter Pant, ligesom han tidligere efter sin Svigerfader Erik Ottesen havde Rinds Herred og Øster Velling Birk (ved Bidstrup) i Pant. 1529 fik han tillige Lys-gaard og Hids Herreder i Pant, uafløst paa Livstid. Han deltog i Frederik I’s Tid som Rigsraad i de forskjellige Møder og Forhandlinger, men synes ikke at have indtaget nogen fremtrædende Stilling ud over, hvad hans sociale Stilling medførte. Som Mand af den gamle Skole frygtede Hr. P. selvfølgelig mest af alt, at Christian II atter skulde komme paa Tronen. «Flyr Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige Gud vil frelse os fra den umilde Mand», skriver saaledes hans Hustru fra Bidstrup til sin Datter Pernille Krognos’ Mand, Rigsraad Anders Bille, da Toget til Norge mod Christian II forestod. Ogsaa paa Herredagen i Kjøbenhavn efter Frederik I’s Død viste Hr. P. sig som ivrig Katholik. Han deltog i alle Rigsraadets mest udprægede Skridt, beseglede Recessen af 3. Juli, selv det saakaldte «Enighedsbrev» af 13. Juli 1533, hvorved Biskopperne søgte at hindre et Kongevalg for Øjeblikket, og deltog i Dommen over Hans Tausen. – Under Grevens Fejde deltog Hr. P. i Møderne i Ry i Juni og Juli 1534, hvor de katholske Raader bleve nødte til at slutte sig til Hertug Christian (III), og deltog i dennes Hylding i Horsens i Avg. Under Bondefejderne kunde en Mand som Hr. P., der var vant til at sætte Bønderne i Blok og Jærn, ikke vente sig noget godt. Under Skaaningernes Rejsning under Søren Norby 1525 var det gaaet ud over hans Skaanske Ejendomme, nu gik det under Skipper Clements Fejde ud over hans Ejendomme i Vendsyssel og andensteds. Desuden faldt hans Datter Jyttes Mand, Rigsraad Niels Brock til Estrup m. m., mod Bønderne ved Svendstrup. – Hr. P.s Rolle var for øvrigt nu udspillet. En Mand af hans Tænkemaade kunde ikke bruges under de nye Forhold; han var desuden nu hen ved de 80 Aar. Allerede inden Marts 1536 havde han maattet afstaa Riberhus til Johan Rantzau mod at faa Tranekjær paa Langeland i Steden. De store Pantesummer, han havde laant Kronen, betragtedes som forbrudte. Ved Christian III’s Kroning i Avg. 1537 bar han dog som ældste Ridder Rigsæblet, og sin Stilling som Rigsraad beholdt han lige til sin Død, n. Dec. 1541. Som en rask og rørig gammel Mand deltog han i Rigsraadsforhandlingerne lige til det sidste.
Med sine 2 Hustruer havde han 6 Børn; men Døden havde ryddet stærkt op i hans Kreds. Kun den yngste Datter, Jytte, der efter Niels Brocks Død havde ægtet den forhenværende Biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere Tid. Fru Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545. (Brasch, Gl. Eiere af Bregentved. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; (A. Heise). (DBL, 1. Udg.)
"til Vosborg og Kørup, nævnes 1477, da han solgte Brødbæk til hr. Niels Eriksen (Gyldenstierne), var 1484 ridder, deltog 1487 i hyldingen i Lund, 1494 og 1496 lensmand på Skjoldenæs, fik 1497 Rinds Herred i pant og havde det til sin død, 1499-1536 lensmand på Riberhus, var 1502 rigsråd og en af dommerne over hr. Poul Laxmand, skrives 1503 til Bidstrup, arvede samme år pantelenet Øster Velling Birk efter sin svigerfar, tog 1513 vidne af Jerlev Herredsting, at Hammelmose var hr. Vendelboes rette arvegods, ejede 1516 Skjærumgaard. Var en af hovedmændene for oprøret mod kong Christiern II og har egenhændigt 1522 underskrevet hertug Frederiks kongevalg, fik 1523 livsbrev på Han Herred, 1523-25 lensmand på Lundenæs, beseglede 1524 forbundet mod lutheranismen, var 1525 sendebud til Lübeck, fik 1529 Lysgaard og Hinds herreder i pant, var i reformationstiden en af førerne i rigsrådets katolske parti, deltog dog 1534 i møderne i Ry og i Christiern III.s hylding i Horsens, 1536-41 lensmand på Tranekjær, bar rigsæblet ved kongens kroning 1537. Skifte efter ham holdtes 1548." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1494 På Skjoldenæs,1497 Rinds Herred, 1499 - 1536 Riberhus, 1523 - 1525 lLundenæs, 1536 - 1541 Tranekjær.

Begravet:
Ligsten afbildet, "Predbjørn Podebusk, rigsråd (†1541), med hustruerne Vibicke (Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz), (†1506) og Anna (Mouridsdatter Gyldenstjerne), (†1545).484 »An(n)o d(omi)ni md.. hic e(st) sepult(us) miles aurat(us) d(omi)n(us) prebiørn podebwsk cu(m) duab(us) uxo(ri)b(us) d(o-mi)na vibicke (e)t d(omi)na an(n)a q(uo)r(um) a(n)i(m)e viw(un)t« (I det Herrens år 15.. blev her begravet den gyldne ridder, hr. Predbjørn Podebusk med sine to hustruer, fru Vibeke og fru Anna. Deres sjæle lever. (Danmarks kirker)
Mindetavle ophængt i Sct. Hans kirke. Også mindesmærke ved datteren Jyttes Grav i Århus Domkirke.

Predbjørn blev gift med Anne Mouridsdatter Gyldenstierne, til Aagaard, Bregentved og Stora Markie efter 9 dec. 1507. Anne blev født efter 1468 i Kettrup, Vester Han, Thisted; døde i 1545; blev begravet i 1545 i Ringsted, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
"Predbjørn Podebusk og Anne Mouridsdatters [Gyldenstierne] ansøgning om ægteskab blev behandlet af Pønitentiariet 9. dec. 1507. Parret var da ikke gift." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård

Notater:

Levned:
"til Vosborg, nævnes 1431, fik 1435 Egholm overdraget af sin fætter hr. Henning, solgte 1443 godset Vilmnitz på Rygen og beseglede da hans svigerfader hr. Evert Moltke, solgte samme år Bolbroholtgaard (Holmans H.) til hr. Claus Rønnow og 1461 Brødbæk (Hjerm H.) til sin kjære "Oem" hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, solgte 1468 gods til sin svigersøn Erasmus Steenwege, levede 1474, men var død 20. april 1477." (Holbek & Brun)

Bopæl:
... "Henning Podebusk. Han afstod gården i 1435 til Claus Podebusk, der var søn af ovennævnte Predbjørn, men der har muligvis været tale om en part af gården, da også Hans Grubendal skriver sig til Egholm i 1436. Han var formentlig gift med Predbjørn Podebusks datter Gisele Podebusk." (Danske Herregårde

Claus blev gift med Jytte Conradsdatter Moltke før 1443. Jytte (datter af Conrad Moltke, til Redebas) døde efter 1483. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jutta Conradsdatter Moltke

Notater:

Levned:
"Jutta (eller Jytte), datter af ridderen Cort af den også til Pommern udbredte slægt Moltke. Claus og Jutta fik sammen de to sønner Pridbor og Waldemar samt døtrene Hippolyte og Gisela.
Hun omtales første gang ved navn i 1458, da hun ordner en sag i Claus fravær. I 1483 påtager den ene af hendes sønner sig at forsørge sin mor på de rygenske godser og senere medbesegler hun en godsafståelse sammen med denne. Alle disse breve er udstedt i Nordtyskland (PR 773, 783, 825, 867, 879 af 14.5. 1487, KAUSCHE, Putbus (Wie Anm. 1), S. 48f). Hun var død inden 8.6. 1494 (PR nr. 914).
Svigerfaderen besegler for Claus i november 1442 og igen i september 1443, da han udtrykkelig omtales som ”min kones fader”. Han må antages at være identisk med den i Moltke-stamtavlen i Danmark Adels Årbog 1991-93 s. 839f omtalte Conrad til Redebas mm.; men Jytte er således ikke, som her anført (s. 832), datter af Evert Moltke til Bavelse. KAUSCHE, Putbus (Wie Anm. 1), S. 53f

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægeskabet: Hippolyta Podebusk (d. aft 1416),
Brigitte Podebusk (d. aft 1483, Gisele Podebusk, til Radelitz).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Pribern van Podebusk
• Også kaldet: Pritbern Podebusk
• Titel: 1395; Ridder
• Beskæftigelse: 1398; Rigsråd
• Bopæl: 1405, Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård

Notater:

Gift 1: med Sofie (Ukendt).

Levned:
"kendt 1380-1425, - til Egholm (Voldborg H.), nævnes 1376, beseglede 1395 som ridder forliget på Lindholm og 1397 kongevalget i Kalmar, solgte samme år Dronningholm til dronning Margrethe, havde 1396 med sin broder Hans og sin moder fru Giseles og sin fætter Hennings råd, restaureret et øde kapel "auf dem Vilm" på Rügen, holdt samme år skifte og deling med nævnte sin broder om deres rügiske godser, beseglede 1398 som rigsråd forbundet med hærmesteren, solgte 1401 med sin hustrus moder fru Elne Bugge gods til kronen, købte 1409 Holmegaard (siden Kjørup) af Erik Nielsen, pantsatte 1410 grevskabet Strey til biskop Peder af Roskilde, overdrog 1416 Stralsunds råd slottet Putbus i Slotslov, til hans børn blev voksne, men indløste det atter 1425, skrev sig 1419 til Vosborg og beseglede da forbundet med kongen af Polen." (Holbek & Brun)

Bopæl:
"I 1405 nævnes gården første gang i de historiske kilder, da Predbjørn Podebusk ejede gården. I 1419 skænkede han gården til sin brodersøn Henning Podebusk." (Danske Herregårde)

Predbjørn blev gift med Ingeborg Christiernsdatter Vendelbo, til Vosborg. Ingeborg (datter af Kristian Vendelbo og Ellen Buggesdatter) døde efter 15 jul. 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Vosborg (Ulvborg H.), gav 1436 som Enke Gods til St. Hans Kloster i Odense og levede endnu 1459" (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cord Moltke

Notater:

Gift med (Ukendt)

Levned:
"til Redebas (-1414-1443-), Krakow (-1440-), Bartelshagen (-1441-), Starkow (-1443-) (Ksp. Thelkow, A. Gnoien), Manschenhagen (-1443-) og Toitenwinkel (-1443-). (Pommersk Moltke-linke)
Beseglede 1444 (13. nov.) som råd i Stralsund hertug Barnim af Pommerns pantsætning af landsbyen Ueselitz på Rügen til stralsund-rådmanden Alf Greveroden, 1448 (7. jan.) råd og vidne i Stralsund ved sm. hertugs pantsætning af 100 sundske marks hævelser af landsbyer på Rügen til Marienkrone Kl., vist ham, for hvem Hans v. Plön 1470 stiftede sjælemesser." (Holbek & Brun)