Hr. Erland Kalf

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erland Kalv
• Beskæftigelse: Høvedsmand

Notater:

Levned:
Kalv, Erland, –1373–, var en af de urolige jyske Herremænd, som i Valdemar Atterdags Tid Gang efter Gang rejste Oprørsfanen imod deres Konge. I Forening med sine Brødre Anders og Jens deltog han allerede 1350 i Jydernes Oprør; ligeledes sluttede han sig nogle Aar efter til Hertug Valdemar af Sønderjylland, men efter Niels Bugges Drab finde vi ham 1360 som Kongens Mand, der paa dennes Vegne forhandler med de holstenske Grevers Udsendinger i Ribe. Paa Danehoffet i Kalundborg, hvor den indre Fred besegledes ved gjensidige gode Løfter, var ogsaa han tilstede, og at Kong Valdemar nu nærede Tillid til ham, viser sig deri, at han blev Befalingsmand paa Skanderborg Slot og var Kongens Fuldmægtig ved Underhandlingerne med Hansestæderne 1365. Om hans Forhold i de følgende Aar hersker der Uklarhed. Kun saa meget tør anses for givet, at han ikke strax har sluttet sig til Oprøret 1368, men først i Løbet af det følgende Aar, maaske nødtvungent, er gaaet over til Holstenerne. At han i saa Tilfælde har bragt den af ham bestyrede Borg, sandsynligvis Aalborghus, i Fjendernes Hænder og faaet den igjen som Forlening, er utvivlsomt. Og at hans Frafald blev paaskjønnet af de holstenske Grever, viser sig deraf, at disse 1372 forlenede ham og hans Søn Jacob med det vigtige Grænseslot Riberhus. Som Indehaver af disse 2 betydelige Fæstninger optoges han efter Valdemars Sejer over Greverne 1373 i den med disse sluttede Fred og forpligtedes til at stille begge de nævnte Slotte til Valdemars Raadighed. Da var det, at Kongen modtog ham med det bekjendte vittige Udbrud, som har bragt E. K.s Navn til Efterverdenen. Efter Huitfeldt skal han have sagt: «Kalv er en god Ko, i Fjor gik han bort som en Kalv; nu er han som en Ko kommet igjen med 2». Efter den holstenske Krønnike løde Ordene derimod saaledes: «Atterdage! det er en god Kalv, med 2 Huse stak den af, som en Stud kommer den igjen med 3!» I Vejrum Sogn (Ringkjøbing Amt) fandtes 1638 en Gaard, Ravnborg, med Volde og Grave, som sagdes at have tilhørt E. K. (Thrige, Hist. Aarbog 1878, S. 219 ff. ; Reinhardt, Valdemar Atterdag S. 553 ff. ; (Mollerup). (DBL, 1. Udg.)
"Siges at have boet på Rovnborg (Vejrum sogn, Hjerm herred), deltog i oprøret 1350, sluttede sig til hertug Valdemar af Sønderjylland, men trådte senere over på kong Valdemars side og forhandlede 1360 i Ribe på kongens vegne med de holstenske grevers sendebud, nævnes 1362 blandt hr. Stig Andersen (Hvide)s nærmeste frænder, gav samme år sjælegave til Viborg Domkirke, var 1364 og 65 høvedsmand på Skanderborg, førte 1365 på kongens vegne underhandlinger med Hansestæderne, siden høvedsmand på Aalborghus, sluttede sig ved 1369 til de holstenske grever, der ikke blot lod ham beholde hans len, men 1372 forlenede ham og hans søn med Riberhus, optoges 1373 i forliget, mod at begge slottene oplodes for kongen, levede endnu 1377, da han beseglede kong Olufs håndfæstning." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1364 - 1365 på Skanderborg, 1372 Riberhus.

Familie/Ægtefælle/Partner: Gunver Bosdatter Høg. Gunver (datter af Hr. Bo Høg, til Ørum og Sophie Esgedatter Frost) døde efter 29 jul. 1411. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Hr. Jep Kalf, til Palsgaard døde før 1415.

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Jens el. Hans Kalf, til Agtrupgaard (d. btw 1353-1355),
Anders Kalf (d. aft 1350).

Død:
"Gav med sin mor afkald på jorder i Lommamark 1309. - Ifølge Fængselskrøniken med til at fængsle Johannes Grand 1294." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Kalv
• Også kaldet: Johannes. Kalf
• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1255; Marsk

Notater:

Levned:
Kalv, Jens, –1260–, Marsk hos Christoffer I (i det mindste Aar 1255) og dernæst i en Aarrække hos den unge Erik Glipping, kom til at spille en Rolle i den Tids Stridigheder. Da Jacob Erlandsen havde indviet Arnfast (I, 337) til Biskop i Aarhus (1260), troede Dronning Margrethe, at denne Kongehusets Fjende havde fundet Ly i Øm Kloster, og 7 Gange mødte J. K. ved Klosteret for at gribe Arnfast, om det saa skulde være foran Højalteret; men hans Efterforskninger vare forgjæves. Klosterets Uven var han dog ikke; han søgte endog at mægle mellem Abbeden i Øm og Biskop Tyge af Aarhus. Senest 1272 ophørte han at være Marsk, og 1274 skjænkede han Stubber Kloster sin Gaard Vinderup; men han er ikke identisk med den J. K., der ved samme Tid lod sig optage blandt de Lægbrødre, som sluttede sig til Sorø Kloster. Han døde vistnok før 1302, og i alt Fald inden 1304, da hans Hustru, Cæcilia Nielsdatter (af Slægten Galen), nævnes som Enke; hun gav i dette Aar Penge for at løse sig fra Løfte om Pilegrimsfærd og testamenterede Godser og store Summer til mange Kirker og Klostre, men hendes Død indtraf først 28. Juli 1318. J. K. og Cæcilia havde mindst 3 Sønner. Den ene, som bar Faderens Navn (d. 1308), blev Kannik, siden Dekan, ved Lunds Domkapitel og stod Jens Grand nær, medens derimod Broderen Jacob var med til at fængsle Ærkebispen. I sit Skjold førte J. K., ligesom flere indvandrede tyske Slægter, Arpen (o: Harpyjen). (Script, rer. Dan. V. ; Weeke, Lundekapitlets Mindebøger. ; (Hans Olrik). "(DBL, 1. Udg.)
"Ridder, var 1255 marsk, men fratrådte denne stilling ved 1272, fik 1274 af en fru Lucie tilskødet Vinderup (Ginding herred) mod at bekoste en ugentlig messe for hende i Stubberup Kloster."
Denne gamle slægt førte samme skjoldemærke som de holstenske slægter Wiltberg, van Owe og Rixdorf, nemlig en kronet jomfru i en fjederham, der for Kalf'ernes vedkommende angives at stå i et guld-felt med hjelmtegn: to arme holdende et guld-spejl, medens de holstenske slægter skulle have ført feltet blåt og skjoldemærket gentaget på hjelmen.
Slægtebøgerne beretter endvidere, at der på Vejlegaard i Fyn har levet en Slægt Knob med samme våbenmærke, og at denne efterretning er noget mere end en blot og bar forveksling, f.eks. stammende fra den nedennævnte Tyge Kalf s ægteskab med Helle Knob, derpå tyder, at der 1394 på Sjælland levede en Eggert Wiltberg dictus Knog, som forøvrigt var gift med en datter af Henrik Barnekow, ligesom også hr. Jakob og Axel Kalf forekommer under navnet Knap el. Knop." (Holbek & Brun)

Jens blev gift med Cecilie Nielsdatter Galen. Cecilie (datter af Gældker Niels Erlandsen Galen og Elisabeth Pedersdatter) døde den 27 jul. 1318. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Skænkede Lundekirken gods i Vragerup (Uppåkra S., Bara H.). Testamente 1304. Kan være den datter af Niels Erlandsen, der var gift med Olaf Rostok. I DAAs stamtavle over Kalv-slægten fra 1899 stamfar til denne. Ville begraves hos dominikanerne. Havde taget korset og løskøbte sig, desuden omfattende gaver til adskillige kirkelige institutioner. Gav 1309 afkald på jorder i Lom mamark (Lomma S., Bara H .), som hendes afdøde mand tidligere havde skænket til Lundekirkens studerende. [1] Gjorde 1304 testamente og da indsatte sin søn Johan Kalf, degn i Lund, og hans brødre samt sin broder hr. Peder af Eljarød til eksekutorer, stadfæstede 1309 med sin søn Jakob Kalf den gave, hendes søn degnen havde givet fattige skolediciple i Lund, beseglet af hr. Peder Nielsen af Eljarød, gav 1310 denne sin broder fuldmagt at tilskøde gods til St. Laurentii Kirke i Lund." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Johannes Kalf (d. 18 Apr 1308),
Anders Kalf (d. aft 1302).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Hvide Erlandsen
• Beskæftigelse: 1251; Gælker (Prefectus Lundensis)

Notater:

Levned:
"Nævnt 1251-85. - Omtalt som gældker i Skåne/Lund fra 1251 til marts 1282, fra juni 1283 benævnt som forhenværende. Vidne for kongerne Abel 1251, og Kristoffer I 1255 og medbesegler for broderen Erland i 1269. Tre gange vidne for kong Erik V Klipping 1265, -68 , -72. Ikke nævnt 1273-81. 1282-85 fire gange vidne for Erik V Klipping. 1285 med til at tildømme kongen Als. Omtalt flere gange i.f.m. broderen Jakobs tiltræden og første tid som ærkebiskop. 1254 tilkaldt af denne for at ændre den skånske kirkelov, af Jakob senere anklaget for ikke at ville hjælpe sig og for at skylde sig penge, der ikke blev tilbagebetalt, begge dele i perioden 1254-56. Forhandlede under den skærpede konflikt på kongens vegne over for broderen 1256-57. Af den senere ærkebiskop Johannes Grand kaldt en af landets store baroner og anklaget for at have svigtet Jakob og stillet sig imod ham pga. frygt for og løfter fra kongen.
Segl 1285 med 3 bjælker, ranker og roser. - Kan være den Niels Erlandsen der ifølge Genealogien var gift med Esbern Snares datterdatter Elisabeth af Asser-linjen (se 1 ,16) hvilket her er antaget. Døtrene Marianne og Cecilie samt muligvis endnu to døtre. Sønnerne Johannes og Peder. DAAs sønner ? Offe, Andreas, Åge og Jakob er ikke antaget." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Elisabeth Pedersdatter. Elisabeth (datter af Peder Strangesen og Ingeborg Esbernsdatter, af Kalundborg) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Marianne Nielsdatter (Galen) (d. bef 1313),
(Ukendt Nielsdatter (Galen),
Peder Nielsen (Galen), til Tåsinge (d. bef 1336),
Johannes Nielsen (Galen) (d. aft 1326),
(Ukendt) Nielsdatter (Galen),
Aage Nielsen (Galen), af Ellinge,
Jakob Nielsen (Galen), af Ellinge.