Erik Høeg, til Klarupgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erik Høeg (Banner)
• Beskæftigelse: 1528; Forstander

Notater:

Levned:
"til Klarupgaard (1540, ved Mageskifte med Kronen) —, 1528 Forstander for Testrup (Rinds H.), var 1528 blandt de Adelsmænd, der skulde ledsage Kongen udenlands, nævnes 1536 i Recessen." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
for Testrup [hospital]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Christiernsdatter Rekhals. Kirsten (datter af Christiern Rekhals, til Esmark og Johanne Benderup) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Jørgen Høeg, til Klarupgaard og Kildegaard blev født den Ja, dato ukendt; døde den 20 sep. 1569.
2. Inger Eriksdatter Høeg blev født cirka 1525; døde efter 1569; blev begravet efter 1569 i Falslev, Onsild, Randers.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mikkel Eskildsen Høeg (Banner)

Notater:

Levned:
"Til Lyngholm (1495), skødet 1505 til Hr. Niels Høeg (Skødet medbeseglet af Brødrene Niels og Thomas) og Visselbjerg i Skads H. 1492, levede 1524." (Holbek & Brun)

Mikkel blev gift med Maren Christensdatter Steen den 15 nov. 1489. Maren (datter af Christen Steen, til Bækmark og Johanne Iversdatter Juel) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Maren Christensdatter Steen (Steenfeld)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Anders Høeg (Banner) (aft 1489 - aft 1530),
Ellen Mikkelsdatter Høeg (Banner) (f. aft 1489),
Eskild Høeg (Banner) (aft 1489 - aft 1537).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Eskild Nielsen Høeg (Banner)
• Titel: 1451; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Eskjær, Vang og Lyngholm (Hassing H.), skrives 1435 til Vibthorp (Vittrup paa Mors), fik 1443 ved Mageskifte tilskødet Frugaard (Hassing H., Hvidbjerg S.) (Hr. Eskild Nielsen af Lyngholm) varde sig 1440 den Klint ved Hvidbjerg med Lavhævd med Selvejere paa sine og Broderens Vegne, skrives 1451 til Lyngholm, var 1451 Ridder, 1485 (paa Lyngholm) paa Skifte efter Bo Høg. levede 1493, men var død 1494." (Holbek & Brun)

Eskild blev gift med Eline Nielsdatter Banner. Eline (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Niels Eskildsen Høeg (Banner) (d. aft 1510),
Erik Eskildsen Høeg (Banner) (d. bef 1524).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christen Steen (Steenfeld)

Notater:

Levned:
"Til Bækmark, hvortil han skrives 1468, skrives 1494 i Wildumgaard og var dommer i en trætte, 4 Juli Forlover i en Fredløsheds Sag." (Holbek & Brun)

Christen blev gift med Johanne Iversdatter Juel. Johanne (datter af Iver Jensen Juel, til Øgelstrup og Astrup og Mette Lauridsdatter Hvas, af Ormstrup) døde cirka 1502. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
Bispegården Lønborggård (Lønborg S., Bølling H.), som efter hendes død blev overtaget af sønnen Erik Steen" (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Erik Steen (Steenfeld).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Eriksen Høeg Banner
• Beskæftigelse: 1406; Foged

Notater:

Levned:
"til Skarregaard, Mors H., Sejerslev Sogn, nævnes 1406 i Overenskomsten mellem Brødrene og Moderen, var da Kong Eriks Husfoged paa Riberhus under Lensmanden Hr. Peder Nielsen (Gyldenstierne), (Nicolaus Eric B, justitiarius noster) s. A. med Hustruen Sophie, 1410 sammen med Broderen Jens Eriksen, 1426 Medlover for Broderen Erik Eriksen, medforsegler 1426, 1435 og senest 1438.
Stamfader for den Linje af Slægten, der kaldte sig Høeg (De nye Høeger).
Deres Efterkommere antog Navnet Høg, men beholdt Banner-Slægtens Vaaben." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Kong Eriks Husfoged paa Riberhus.

Niels blev gift med Sophie Pedersdatter Høg. Sophie (datter af Hr. Per Høg, til Tanderup og Ose Pedersdatter Bild, af Tanderup) døde efter 1406. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Niels Nielsen Høeg (Banner), til Eskjær.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1438; Lensmand
• Beskæftigelse: 1438; Rigsråd
• Titel: 1443; Ridder

Notater:

Levned:
"Banner, Niels Eriksen, –o.1447, Rigsraad, var en Søn af Hr. Erik Thomsen til Vinstrup i Sjælland, hvis Hustru hed Ingerd Pedersdatter. Han arvede sin Fædrenegaard, til hvilken han alt skrives 1421; 1438 var han Rigsraad og Lensmand paa Skivehus og deltog da i Opstanden mod Kong Erik og i Kong Christoffers Indkaldelse, 1442 var han Lensmand paa Aalborghus, som han vistnok beholdt til sin Død. Aaret efter var han Ridder; efter en, dog noget upaalidelig, Angivelse skal han have faaet Ridderslaget ved den hellige Grav. Han nævnes sidste Gang som levende 1447. Hr. Niels var gift med Johanne Andersdatter, der førte et spraglet Panterdyr i sit Vaaben og var af samme Slægt som den fra Kong Christoffer II’s Tid bekjendte Drost Laurents Jonsen. I sin Ungdom blev hun voldtaget af Hr. Bonde Due, der dog ægtede hende. Da hun efter hans Død ægtede N. E., blev denne Ejer af hendes Fædrenegaard Asdal. Hun overlevede ogsaa ham i mange Aar, førte et stort Hus og nød saa stor Anseelse, at hun, i alt Fald efter Slægtebogsangivelser, havde Sæde i Rigens Raad og 1463 var «kongl. Høvedsmand» i Vendsyssel. Hun døde 1479 og blev begraven hos Hr. Niels i Dueholm Klosterkirke. Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 47. ; Thiset.) (DBL 1 Udg.)

Beskæftigelse:
På Skivehus, 1442 var han Lensmand paa Aalborghus.

Niels blev gift med Johanne Andersdatter Panter, til Asdal cirka 1422. Johanne (datter af Anders Nielsen Panter, til Asdal og Knivholt og Ide Lydersdatter Holck, af Asdal) blev født skønnet 1400 i Jelstrup, Vennebjerg, Hjørring; døde i 1479. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Andersdatter Sappi
• Beskæftigelse: Rigsråd
• Beskæftigelse: 1462; Høvedsmand

Notater:

Levned:
Yderligere barn: Karen Nielsdatter Banner (gift med Anders (Mus) Munk (Bjelke) (d. 1504).
"Sappi, Johanne Andersdatter, –1479, den i alt Fald i fordums Dage vidt berømte Fru J. af Asdal, om hvem det hed, at hun sad i Rigens Raad og red med 24 Svende, tillægges af Slægtebøgerne ganske med urette Navnet Sappi, thi hun hørte til den i det 14. Aarhundrede mægtige Slægt, der stundum efter sit Vaaben kaldes Panter; hendes Forældre vare Anders Nielsen til Asdal og Ide Lydersdatter. Da alle hendes Brødre døde smaa, var hun sine Forældres eneste Arving og havde derfor mange Friere, af hvilke en, Hr. Bonde Due til Torp, Søn af Rigshofmesteren Hr. Jens D. (IV, 359), efter en Folkevises Beretning voldførte hende ved at bestikke hendes Kjøresvend og ægtede hende mod hendes Frænders Vilje, Efter hans Død o. 1430 ægtede hun Hr. Niels Eriksen til Vinstrup, ved hvem hun blev Stammoder til hele den senere Slægt Banner. Hun blev anden Gang Enke 1447 og hendes lange Enkestand, til 1479, hendes store Børneflok (4 af 1. og 14 af 2. Ægteskab), hendes Rigdom og vistnok ogsaa fremragende personlige Egenskaber skaffede hende stor Anseelse blandt hendes Standsfæller. Det er dog ikke historisk, at hun var Rigsraad, derimod skal hun i et nu tabt Dokument fra 1462, hvori hun endog nævnes foran Bispen af Børglum, have været betegnet som Høvedsmand i Vendsyssel. Som den sidste af sin en Gang berømmelige Slægt døde hun 1479 og blev begravet i Dueholm Kloster, hvortil hun havde givet meget Gods. (Thiset.)" DBL 1. udg)
"til Asdal, siges i Slægtebøgerne at have arvet stor Rigdom efter sine Brødre, at have været den sidste af sin Slægt og at have siddet i Rigens Raad [1] til Asdal (F.: Anders Nielsen (Panter) til Asdal og Knivholt og Ide Lydersdatter Holk). f. o. 1400; gift med Hr. Bonde Due til Thorp (Hillerslev H.), der endnu levede 1430, og som ifølge Slægtebøgerne skal have bortført hende voldelig til Aalborg, "der hun var hans Fæstemø, og hendes Fader var død; da hendes familie modsatte sig hendes Frieri, fordi hun var eneste Barn og Arving til store Rigdomme"; med ham havde hun Sønnen Mikkel, der nævnes 1455 som hendes Søn med hvem hun da beseglede; havde med Hr. Niels Eriksen 14 Børn, der maa være født i Aarene før 1440. Fru Johanne nævnes 1439; om hendes Anseelse og Myndighed vidner, at hun 1462-63 var kongelig Lensmand i vendsyssel, hvorimod hun sikkert ikke, som angivet, har siddet i Kongens Raad; 1473 oplod hun (til Asdal) til Dueholm Kloster to Gaarde i Vendsyssel i Sejlstrup Sogn, hvilket bekræftes af hendes Børn, Hr. Niels Nielsen, Hr. Anders Nielsen af Kokkedal og Fru Anne Skrams samt af Svigersønnerne Hr. Eske Nielsen (Høeg) af Lyngholm, Peder Rud, Peder Friis af Irup, Jens Mortensen Sefeld) og Anders Munk af Torp. Hun udstedte 1476 Kvittering til sin Svigersøn Jens Mortensen af Refnæsm døde Aaret efter og er begravet i Dueholm Klosterkirke; Det i DAA 1892 meddelte Portræt af hende har vist sig at være et Falsum. [2] (Holbek & Brun)





Beskæftigelse:
Uvsit om hun havde titlen.

Beskæftigelse:
i Vendsyssel.

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Karen Nielsdatter Banner (gift med Anders (Mus) Munk (Bjelke) (d. 1504).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Væbner
• Beskæftigelse: 1455; Foged

Notater:

Levned:
"Væbner, beseglede 1438 til Vitterlighed med Nisse Jensen af Linved og 1444 med en Borger i Ribe, købte 1444 en Gaard i Vinum i Lo Herred af Lyder Esbernsen (Emmiksen), men mageskiftede den s. A. til Bispen af Ribe, var 1455—60 Foged paa Møgeltønder, sluttede 1459 Forlig med Fru Ingeborg af Vosborg og Claus Podebusk om den Gaardbygning eller Regnskab, dem imellem var, og da fik Steenfeld fem Gaardes Eje; g. m. Benditte Jensdatter Udsøn af Bækmark (Skodborg H.), kaldes 1476 velbyrdig Kvinde Hustru Bendyt og havde da givet Christiern Steen og Jens Steen al hendes Rettighed i Flynder og Lønborg Møller etc., og Eiler Juel fik ingen Vederlag derfor paa sin Hustrus Vegne og tilstod at hun havde pantsat Gjettrupgaard og sit øvrige Gods til Vestervig Kloster for 200 Mrk., som hendes Sønner fik, og fik Eiler Juel da heller intet Vederlag, pantsatte 1482 sin Søn Jens Steen til Vetherlauggaard sin Gaard Raptrup i Skodborg H. uafløst i 80 Aar, nævnes 1491 at have pantsat fire Gaarde i samme Herred til Jens Spend." (Holbek & Brun)
"Slægten stammer mulig fra Meklenborg, hvor der 1357 nævnes en Henrik Stenveld. Her i Danmark kaldte kun dens første kendte Mand sig Steenfeld, hvorimod hans Børn og Børnebørn kun kaldte sig Steen og derfor let forveksles med Medlemmer af Slægten Steen med Ibskallen. Slægten menes i det 16. Aarh. at være nedsunken i Bondestand." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1455 - 1460 på Møgeltønder.

(Ukendt) blev gift med Beneditte Jensdatter Udsen, af Bækmark. Beneditte døde efter 1491. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gaunaa anfører som forslægt:
forældre: Jens (Johan) Lagesen til Kollerup og Sostrup (bef 1355 bef 1388) gift med Anne Ranisdatter.
Farfar: Lage Henriksen.
Oldefar: Henrik Ebbesen.
Tipoldeforældre: Esbern Vognsen (1192-1268) , gift med Margrethe Erlandsen.
Tiptipoldefar: Vogn Udsen.
Anne Ranisdatter, forældre: Rani Jonsen (1314-1345), gift med Christine Nielsdatter (d. aft 1348).
Farfar: Johannes Rani (f. 1284)
Oldefar: kammermester Rane Jonsen
Tipoldefar: Jon Ranesen (Rani) (1215-1267)
Tiptipoldfar: Rane Esbernsen (f. c. 1220)
Tip*3oldefar: Esbern Snerling (Mule) (d. 1233)
Tip*4oldefar: Niels Mule (d. 1237)
Tip*5Oldefar Esbern Snare (d. 1204).
Margrethe Erlandsen, forældre: Erland Galen, gift med Cæcilie Herlufsdatter, datter af Herlug og Margrethe.

Fødsel:
Datter af Jens Udsen, af Bækmark, og (Ukendt).

Levned:
"Af Bækmark (Skodborg H), kaldes 1476 velbyrdig kvinde, da hun trættede med Eiler Juel, der beskyldte hende for at have pantsat Gjettrupgaard og sit øvrige gods til Vestervig Kloster, pantsatte 1482 til sin søn Jens Steen sin gård Raptrup i Skodborg H. og 1491 fire gårde af Bækmark til Jens Spend, som hendes stifsøn havde i 1468. Datter af en ubeskrevet Jens Udsen, er placeret i gruppen af personer uden for de kendte linjer." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn: Jep Steen (Steenfeld).

Notater:

Levned:
"il Øgelstrup (1421) og Astrup, Nørre H., Grinderslev S. (ca. 1440), nævnes 1426 og 1428 sammen med faderen, udsendte 1438 vidnesbyrd for Hr. Morten Spargs Sendelse til Rom, 1452 til stede på Ørslevkloster Birkething, nævnes 1454 i et Pantebrev, 1459 medudsteder af et vidnesbyrd om Godsskænket til Skørping Kirke, var 1464 til vitterlighed for Erik Juel, mageskiftede 1467 gods med sin Svoger, Erik Vestenie; fik to Gaarde i Thiset Sogn (Nørre H.) og en i Astrup." (Holbek & Brun)

Iver blev gift med Mette Lauridsdatter Hvas, af Ormstrup. Mette (datter af Hr. Laurids Hvas, af Ormstrup og (Ukendt) Elufsdatter Bild) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Hartvig Iversen Juel (d. 17 Mar 1500, Biskop i Ribe),