Jens Jensen Brok, af Estrup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Jensen Brok

Notater:

Levned:
"Jens Jensen eller Niels Jensen, som han også ofte kaldes, således 1388, da han skrives til Clausholm og oplod sin svoger Anders Jepsen til Broby indløsningsretten til noget af hans hustrus fader Lage Offesen pantsat gods, fik 1391 en stor del gods i Hovlbjerg herred i pant af Timme Limbek for 400 mrk., som var hans husfrues morgengave, købte 1396 Stånum hovedgård (Sønderhald herred) og nævnes samme år i forliget på Lindholm om kong Albrechts løsladelse, dræbt 1404 af hr. Jens Nielsen (Løvenbalk) og begravet i Sortebrødre Kloster, nu vor Frue Kirke i Aarhus; året efter sluttedes den noksom bekendte orfejde i Helsingborg mellem hr. Jens Nielsen og Jens Jensens fader og sønner. Jens Jensen (S. 102) havde en datter Sille, der 1426 var g. m. Jep Basse af Nielstrup (Langebeks Dipl. 29/4 1426). [3]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ide Lagesdatter Panter, til Klausholm. Ide (datter af Lage Ovesen Panter, til Clausholm og Cecilie) døde efter 1408. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Anders Jensen Brok af Estrup (d. c. 1405),
annik Niels Brok af Estrup (d. c. 1420),
Cecilie Jensdatter Brok af Estrup (d. aft 1426),
Johanne Nielsdatter Brok af Estrup (d. bef 1461).

1. Lage Jensen Brok, af Estrup, til Clausholm døde i 1435.
2. Hr. Esge Jensen Brok, af Estrup, til Essendrup døde den 3 maj 1441 i Kettrup, Vester Han, Thisted.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Titel: 1358; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1368; Lensmand
• Beskæftigelse: 1374; Drost
• Beskæftigelse: 1396; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Brock, Jens Andersen, –1408, af Estrup, hørte allerede i Valdemar Atterdags sidste Tid til de ældste Medlemmer af det danske Rigsraad og fører endog i 1374 Titel af Rigets Drost, hvilket Embede dog baade før og siden beklædtes af Henning Podebusk. Ogsaa under Dronning Margrethe nævnes han ofte; nogen selvstændig politisk Rolle vides han imidlertid aldrig at have spillet. I Aaret 1404 blev hans Søn Jens Jensen af Clausholm dræbt af Hr. Jens Nielsen (Løvenbalk) af Avnsbjærg, der dog nødtes til at sone Drabet ved Indstiftelse af Messer for den døde og ydmygt Knæfald for hans Frænder. Faa Aar efter, 1408, døde J. B. i høj Alder. (Brasch, Vemmetofte« Hist. I, 17 ff. ; (Kr. Erslev)." (DBL, 1 Udg.)
"til Essendrup, var 1358 ridder og fik da tilskødet en sjettedel i Kyse (Ø. Flakkebjerg herred) af hr. Anders Olufsen, men solgte atter senere denne part, deltog 1368-70 på kongens side i kampen mod Holstenerne og de oprørske jyder og var da alt lensmand på Bygholm, som han tappert forsvarede, forseglede 1369 freden med hansestæderne, var 1374 drost, beseglede 1376-77 kong Olufs håndfæstninger, var 1377 et af sendebuddene til forhandlingerne med Mecklenburg, 1379 lensmand på Kalø. købte 1380 Hillerødsholm af fru Edele Nielsdatter (Duus) og flere og 1386 Skjærvad (Nørre herred, Mols) af kronen, forseglede 1387 hyldingen i Lund, var 1394 lensmand på Tranekjær, havde 1395 Nielstrup i Fyn i pant af Henneke Moltke, var 1396 høvedsmand og rettere i Fyn, forseglede unionen 1397, var 1405 nærværende i Helsingborg ved Forhandlingerne om sønnens drab, byggede 1406 et kapel ved Roskilde, der lagdes til det af ham funderede St. Catharinas alter sammesteds." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bygholm, 1379 på Kalø, 1394 på Tranekjær.

Beskæftigelse:
samt rettere i Fyn.

Jens blev gift med (Ukendt) Jensdatter Panter, til Vemmetofte. (Ukendt) (datter af Jens Lauridsen Panter, til Vemmetofte og (Ukendt) Jensdatter Neb, til Vemmetofte og Græse) blev født skønnet 1349. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Vemmetofte og Græsede (en datter af Hr. Johannes Laurentsen (hvis våben var et spraglet Panterdyr." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"til Essendrup nævnes 1349, da det i den afsluttende fred bestemmes, at han skulle have sin af greve Gert indtagne borg tilbage.
Brok af Estrup. Johanne Nielsdatter Brok af den gamle slægt med bjælken i våbnet ægtede en anset jysk adelsmand Anders Jensen til Essendrup, det senere Gammel Estrup ved Randers. Hans våben var i sølv-felt en fra skjoldfoden opstående blå spids og på hjelmen to harniskklædte arme, hver holdende et langskaftet med påfuglefjer besat spejl, hvilket hjelmtegn dog senere i det 16. årh. ændredes til to væbnede arme holdende et spejl, i hvilken skikkelse det er optaget i det grevelige Scheel'ske våben. Denne Anders Jensen var mulig beslægtet med den gamle jyske slægt Dal, der angives at have ført et lignende mærke i sit våben, men dette forekommer ligeledes på den tid ført af flere skånske og sjællandske slægter, så at man også blandt disse kunne søge Anders Jensens ubekendte herkomst. Slægtsnavn førte han ikke, men hans sønnesøn Jens Jensen opkaldte to sønner Niels Brok og Esge Brok efter sin faders morfader og morbroder, og da snart efter Brok-Slægten uddøde, beholdt den unge Esge Brok og senere hans efterkommere Brok-navnet, som derimod ikke blev ført af slægtens andre medlemmer.
Slægtens hovedsæde vedblev at være Gammel Estrup, som den dag i dag tilhører Anders Jensens efterkommere på spindesiden, men den forgrenede sig så lidt, at den med rette bar tilnavnet "de få Brokker". Endnu fortjener at bemærkes, at ligesom Esge Brok selv fik en blodig død, således kom også flere af hans efterkommere af dage på en voldsom måde, medens slægtens sidste mand, der også hed Esge Brok, fik en rolig død i sin seng 1625. Den hellige Cathrine var slægtens skytshelgen, for hvem den oprettede altre, vikarier o.s.v. i Odense, Nyborg og Roskilde, og endnu efter reformationens indførelse beholdt slægten lige til sidste mand besættelsesretten til kanonikatet St. Catharinæ eller de Rota i Roskilde Domkirke." (Holbek & Brun)

Anders blev gift med Johanne Nielsdatter Brok, til Nielstrup. Johanne (datter af Hr. Niels Brok, til Hikkebjerg) døde i 1372. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Anders Jensen til Essendrup nævnes 1340, da det i den da afsluttede fred bestemtes, at han skulle have sin af greve Gert indtagne borg tilbage, var død 1355; g. m. Johanne Nielsdatter Brok til Nielstrup (Sunds H.), Fårevejle på Langeland og Bregenholm (Vrads H.), der 1355 skrives til Essendrup, hvilken gård blev afbrændt 1359 af kong Valdemar på grund af fru Johannes ivrige deltagelse i den ved hr. Niels Bugges drab foranledigede jyske opstand, holdt 1372 skifte med sin broder Esge Brok, men døde selv samme år." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"til Vemmetofte, beseglede 1333 til Vitterlighed med sin Fader og 1341 Kong Valdemars i Roskilde udstedte Forpligtelse, var 1343 en af Kongens Forlovere ved Forhandlingerne i Varbjerg, skrives 1351 "af Langeland" og pantsatte til Hr. Peder Falk Gods, som han havde arvet efter Hr. Jens Ovesen (Neb), holdtes 1367 fangen af Kongen, beseglede 1360 Haandfæstningen i Kalundborg, levede endnu 1364." (Holbek & Brun)

Jens blev gift med (Ukendt) Jensdatter Neb, til Vemmetofte og Græse. (Ukendt) (datter af Hr. Johannes Offesen Neb og Cecilie) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"En datter til Vemmetofte og Græse (Lynge-Frederiksborg H.), gift med Jens Lauridsen (Panter), der 1349 holdt skifte med sin svoger efter deres hustruers fader hr. Johannes Offesen." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1316; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Margrethe Nielsdatter Brok,
Ingeborg Nielsdatter Brok (d. bef 1356).


Levned:
"til Hikkebjerg, Bregenholm (Vrads H.), Nielstrup (Sunds H.), Fårevejle på Langeland er vel den N. Brok, der 1315 var forlover for hertug Erik af Sønderjylland og 1316 som ridder forlover for ærkebispen ved forliget i Helsingborg, har 1326 sammen med faderen beseglet hertug Valdemars håndfæstning, fik 1328 gods på Langeland tilskødet af Johannes Drukken, var 1339 nærværende på retterting i Helsingborg og solgte 1356 gods i Nyrup og Keilstrup i Arts H. til kong Valdemar." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1315; Ridder
• Beskæftigelse: 1320; Drost

Notater:

Gift 2: med Margrethe Barnimsdatter (datter af Cecislava Stoislavsdatter Putbus, se denne). Barn i ægteskabet: Birgitte Lauridsdatter Panter.

Levned:
"Var 1314 nærværende paa Viborg Landsthing, da Dommen over de oprørske Adelsmænd blev afsagt, var 1315 Ridder og en af Kongens Forlovere ved Freden i Nyborg, fik s. A. af Markgreven af Brandenburg Ærø i Pant, hvilket Pant Kongen dog fratog ham 1323, beseglede 1320 Kong Christoffers Haandfæstning, var 1320-1322 Drost, men 1325 "fordum Drost", 1326 med Hr. Ludvig Albertsen (Eberstein), Fører for Opstanden mod Kong Christoffer og for Hertug Valdemars kongevalg, blev s. A. Kong Valdemars Drost og befalingsmand paa Tranekjær samt Panteherre over Langeland, Ærø og Skram Herred, beseglede s. A. Grev Gerts Forlehning med Sønderjylland, stiftede 1329 et Præbende i Ribe Domkirke, nævnes 1332 paa Grev Gerts side i Forliget i i Kiel, men sluttede sig siden atter til Kong Christoffer." (Holbek & Brun)


Død:
Begravet på Langeland

Laurids blev gift med Cecilie. Cecilie og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Niels Haddæ Panter,
Knud Laurentsen Panter,
Mathias Laurentsen Panter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Ovesen
• Titel: 1315; Ridder

Notater:

Levned:
"Nævnes 1299 blandt kongens forlovere hos ærkebiskop Jens Grand, 1314 blandt de herremænd, der vare rømte på toget til Sverige 1308, men sluttede forlig med kongen på de vilkår, at han og Henrik Offesen i kongens tilforordnedes nærværelse skulle skifte deres mødrene gods, og da skulle kongen tage den arv, som tilkom Anders Stigsen (Hvide) og marskens hustru efter hendes broder Niels, ligeledes skulle Johannes Offesen afbryde de huse, som han havde bygget i Helsingør. Var 1315 ridder og forlover for kongen ved forliget i Nyborg, men beseglede 1318 de svenske hertuginders beskyttelsesbrev for ærkebisp Esger, beseglede 1320 kong Christoffers håndfæstning, 1320 det greve Gert givne lensbrev på Sønderjylland og ligeledes det hr. Ludvig Albertsen givne lensbrev, solgte 1327 til ærkebispen i Lund den af hans fader drost Uffe 1277 købte Rønne by med Rønne herred, var 1328 i Stralsund, beseglede 1329 til vitterlighed med hr. Peder Grubbe af "Storthæ" og samme år i Helsingborg greve Johans overenskomst med hr. Albert Albertsen (Eberstein). Lånte 1330 til hr. Saxe Pedersan (Uldsax) 120 mrk. sølv, genfik ved et 1332 mellem hertug Valdemar med de holstenske grever på den ene og kong Magnus af Sverige på den anden side i Helsingør sluttet forlig Lindholm Slot, som da indehavdes af hr. Eggert Brockdorff, beseglede 1335 med Neb-våbnet et på Lindholm udstedt brev, sluttede 1339 en dagtingning med kongen, hvorved han forpligtede sig til at afstå sit stenhus på Lindholm op Skyts og Oxie herreder, udstedte 5. januar 1340 et gældsbrev til Lunds Domkirke. Gjorde sig bekendt allerede 1309 ved at svigte kongen på Sverigestoget. Lige til 1340 optræder han hyppigt og havde stor politisk betydning; han var i besiddelse af Lindholm (Oxie herred), som dog muligvis var krongods, men måtte overlade Rønne herred til ærkebispen. 190 Størstedelen af hans gods kendes og lå for øvrigt især på Sjælland" (Holbek & Brun)

"

Johannes blev gift med Cecilie. Cecilie og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Uffe Johannesen (d. aft 1321).