Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær

Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær

Mand eft. 1474 - 1554  (< 78 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Hr. Knud Rud, til Vedby og MøgelkjærHr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær blev født efter 1474 (søn af Jørgen Rud, til Vedby og Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær); døde den 27 mar. 1554; blev begravet i 1554 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Knud Rud Jørgensen
    • Beskæftigelse: 1509; Kannik
    • Beskæftigelse: 1510; Lensmand
    • Beskæftigelse: 1527; Rigsråd
    • Titel: 1527; Ridder
    • Beskæftigelse: 1529; Høvedsmand

    Notater:

    Levned:
    "Rud, Knud (Jørgensen), –1554, til Vedby og Møgelkjær, Rigsraad, var Søn af ovennævnte Jørgen Mikkelsen R. Lisbet Bryske beretter, at han var lærd og skulde have været Bisp, men vilde ikke, og virkelig nævnes han 1509 som Kannik i Roskilde. Formodentlig har en ældre Broders Død medvirket til, at han opgav den gejstlige Stand. For denne Broder, der da var paa den Pilegrimsrejse til det hellige Land, paa hvilken han døde, førte K. R. 1510 Befalingen over hans Len, Borgholm med Øland, men nødtes til at overgive Øen til de svenske efter en 18 Ugers Belejring, og efter at ethvert Haab om Undsætning var glippet. Til Trods for, at der ved Overgivelsen var betinget fri Afmarche for Besætningen, blev han ført til Sverige, hvor han endnu i Maj 1511 holdtes i Fangenskab. 1517 forlenede Roskilde Biskop ham med Venslev, og faa Aar efter arvede han ved sin Broder Mikkels Død Pantelenet Ranes Gods i Kalø Len. Kong Christian II ansaa ham for sin Tilhænger* han havde nemlig 1523 paa ny tilsvoret Kongen Troskab, og Kongen gav ham derfor Befaling over en Del af det i Kjøbenhavn indlagte Krigsfolk, og han deltog derefter i Byens Forsvar og Overgivelse, ved hvilken Lejlighed han betingede sig Bibeholdelse af sine nys nævnte Len og Sæby Len, som han kort forinden maa have faaet og siden havde til 1540. Som bispelig Lensmand har han sikkert været Katholicismen tro; han beseglede 1524 Adelens Forbund mod Lutheranismen og fik da ogsaa ikke blot 1529 Livsbrev paa Venslev, men havde ogsaa i disse Aar et andet Bispelen, Gjorslev, og det hele 2 Gange. Men han var nu Kong Frederik Fs Mand, deltog 1525 i Kampene i Skaane mod Hr. Søren Norby, blev Ridder 1527, vistnok omtrent samtidig Rigsraad og 1529 Lensmand paa Korsør, som han beholdt til sin Død.
    Da Grevefejden udbrød, maatte han som de fleste andre sjællandske Adelsmænd i Begyndelsen gaa Grev Christoffer til Haande; men det skete nødtvungent og ikke af gammel Kjærlighed til Christian II, thi ved første Lejlighed forlod han dennes Sag, kastede sig 1535 ligesom hans Svoger Erik Madsen Bølle ind paa Dragsholm, i hvis heldige Forsvar mod de grevelige Tropper han deltog. Han undgik derved at dele sin Søns Skæbne, hvem Greven lod fængsle, men til Gjengjæld led han ved de greveliges og Bøndernes Plyndringer et uerstatteligt Tab paa sit Gods og Løsøre. Senere paa Aaret var han Anfører for de Krigsfolk, som Christian III sendte mod Kalundborg. Om hans Sindelag synes altsaa den nye Regering ikke at have næret Tvivl, og han gjenindtog da vistnok ogsaa strax sin tidligere Plads i Rigsraadet. I denne Stilling vedblev han at spille en fremtrædende Rolle ogsaa under de følgende Aars mere rolige Forhold. Særlig maa nævnes, at han 1541 sendtes som Gissel til Kong Gustav, 1542 var Sendebud til Bremen for at forhandle med nogle nederlandske Gesandter og 1548 ledsagede Prins Frederik paa den norske Hyldingsrejse.
    K. R. døde 27. Marts 1554, vistnok paa Vedby, som han havde ombygget. Sin Hustru, Dorthe Madsdatter Bølle, havde han alt mistet 12. Nov. 1545. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 74 ff. ; (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)
    "Til Vedby og Møgelkjær, 1504 immatrikuleret ved universitetet i Rostock, var 1509 kannik i Roskilde og medlem af St. Luciigilde samme sted, skulle have været biskop, førte 1510 under sin broders pilgrimsrejse befalingen på Øland, men måtte efter en 18 ugers belejring overgive Borgholm og Øen til de svenske, var endnu 1511 i svensk fangenskab, 1517 af bispen i Roskilde forlenet med Venslev, fik 1520 Ranes gods i pant, svor 1523 påny kong Christiern troskab.1523-40 forlenet med Sæby, deltog i Københavns forsvar, beseglede 1524 forbundet mod Lutheranismen, bispelig lensmand på Gjorslev, deltog 1525 i Kampene i Skåne mod hr. Søren Norby, 1527 ridder og rigsråd, 1529 høvedsmand på Korsør; fik samme år nyt lensbrev på Venslev, måtte 1534 nødtvungen gå grev Christoffer til hånde, men deltog alt 1535 i Dragsholms forsvar mod de grevelige, samme år anfører for det mod Kalundborg sendte krigsfolk, 1541 sendt som gidsel til kong Gustav, 1542 sendebud til Bremen, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge. Hr. Knud Rud, blev 1504 kannik i Roskilde (Pavebr. V. 388)." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    På Øland, 1517 Venslev, 1520 Ranes gods, 1523 - 1540 Sæby, 1524 Gjorslev.

    Beskæftigelse:
    På Korsør.

    Begravet:
    Ligsten afbildet.
    " »Her ligger begrafuen Erlig velbyrdige mand Och stre(n)ge rjdder her Knud Ruud til Vedby oc ha(n)s kere (høstru) Fruv Dorethe bøllesdater som døde d martini An(n)o mdxlvij (ll.nov. 1547) Oc nogre af ther(is) børn gud vere them na(a)dig oc barm)hiartig.«. Foroven er med fordybet fraktur indføjet: »S(alig) h(r.) knud Ruud døde trijddie dag paeske Anno d(omi)n(i) Mdliiij (27. marts 1554)«" (Danmarks Kirker)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang. Dorthe (datter af Hr. Mads Eriksen Bølle, til Tersløse, Orebygaard og Fuglesang og Birgitte Clausdatter Daa) blev født efter 1494; døde den 12 nov. 1547 i København; blev begravet i 1547 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Notater:

    Gift:
    Yderligere barn i ægteskabet: Mikkel Rud (5 Oct 1526 - aft 1544).

    Børn:
    1. Otte Knudsen Rud, til Møgelkær blev født den 15 maj 1520 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde den 11 okt. 1565 i Ekerö, Uppland, Sverige; blev begravet i 1571 i Vor Frue, Sokkelund, København.
    2. Jørgen Knudsen Rud blev født den 8 sep. 1517 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde den 5 dec. 1571.
    3. Erik Rud, til Fuglsang og Møgelkjær blev født den 19 feb. 1519; døde i jun. 1577 i Toreby, Musse, Maribo; blev begravet i 1577 i Vester Hæsinge, Sallinge, Svendborg.
    4. Kirsten Knudsdatter Rud, til Kjellinghøl blev født den 29 nov. 1521 i Hjorthede, Middelsom, Viborg; døde efter 1612 i Sabro, Sabro, Århus.
    5. Birthe Knudsdatter Rud blev født den 9 jun. 1538; døde den 1 sep. 1573 i Nørre Søby, Åsum, Odense; blev begravet den 24 sep. 1573 i Nørre Søby, Åsum, Odense.

Generation: 2

  1. 2.  Jørgen Rud, til VedbyJørgen Rud, til Vedby (søn af Hr. Mikkel Rud, til Vedby og Elsebe Ottesdatter Markmand, af Falster); døde den 31 mar. 1505; blev begravet i 1505 i Antvorskov, Slagelse, Sorø.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1475; Lensmand
    • Beskæftigelse: 1502; Rigsråd

    Notater:

    Levned:
    "Rud, Jørgen, –o.1504, til Vedby, Rigsraad, var Søn af nedennævnte Mikkel R. og Elsebe Ottesdatter. Det er vistnok ham, der under Navne som «Georrius Rute de Zelandia» o. lign. findes immatrikuleret ved Universiteterne baade i Greifswald, Erfurt og Rostock i Tiden 1458-63. Han synes nemlig at have været yngre Søn – en Broder af ham var Ridder allerede 1458 –, saa at han maaske oprindelig har været bestemt for den gejstlige Stand; men den nævnte Broder døde tidlig, og J. R. arvede Slægtens Hovedgaard Vedby. 1474 fik han Ventebrev paa det sjællandske Bispelen Venslev (med Arløsetorp); han skulde tiltræde det efter sin Mormoders Død, og han og hans Hustru Kirstine, der var Datter af Erik Ottesen Rosenkrantz (ovfr. S. 202), skulde saa beholde Lenet deres Livstid-, men J. R. synes dog at have overtaget dets Styrelse allerede, før Mormoderen døde. 1482 havde han tillige Roskilde Bisps Gods i Arløse, og 1475-8(5 nævnes han som bispelig Lensmand paa Saltø. Fremdeles forekommer han som Indehaver af Kronlenet Rønnebæksholm 1489-90 og som Lensmand paa Holbæk 1492-99; 1495 fik han for Livstid i Pant det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len, som hans Svigerfader før havde haft, og i alt Fald fra 1502 var han Lensmand paa Stege, som han havde i Pant for 2000 Mark, men som 1505 indløstes fra hans Enke af Anders Bille.
    Som nævnt ejede J. R. Vedby, desuden erhvervede han en Part i det nærliggende Kragerup, og gjennem sit Giftermaal fik han efter al Sandsynlighed Elvedgaard paa Fyn og maaske ogsaa Møgelkjær i Jylland. Med Jørgen Markmand til Harrested havde han en heftig Trætte, bl. a. fordi han mente sig forurettet ved den Maade, hvorpaa Jørgen Markmands Farfader havde ført Værgemaalet for sin Stifdatter Elsebe, J. R.s Moder; J. R. fik sig vel tilkjendt en Søsterdel i Harrested, men vides ikke at være kommet i Besiddelse af den, og man kjender ikke det endelige Udfald af triden.
    Først i sine senere Aar kom J. R. til at tage mere fremtrædende Del i det offentlige Liv. 1497 var han med paa Toget til Sverige, hvor han skal have ført Skytternes Banner. Fra 1502 forekommer han som Rigsraad, og s. A. var han udset til at være en af Førerne for den Styrke, der skulde undsætte Dronning Christine paa Stockholm. Det vides dog ikke, om han virkelig kom med paa Toget; derimod var han 1502 i Norge, hvor han sammen med sin Datter en Tid førte Befalingen paa Baahus for Datterens Mand, Henrik Krummedige, medens denne var optaget andensteds af at bekæmpe den af Knud Alfsen rejste Opstand.
    J. R., der mærkelig nok aldrig blev Ridder, døde mellem 6. Juli 1504 og 31. Marts 1505. Hans Enke mistede, som allerede nævnt, Stege, men fik 1505 for sig og en af sine Sønner Livsbrev paa Mandens Pantelen Ranes Gods i Kalø Len; hun døde 1509 mellem 12. Febr. og 5. April. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 58 ff. 264 f. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 22 ff. (William Christensen." (DBL, 1. Udg).
    "til Vedby, 1458 immatrikuleret ved universitetet i Greifswalde, 1462 i Erfurt og 1463 i Rostock, fik 1474 Ventebrev på Venslev len af bispen i Roskilde efter sin mormoders død, 1475-86 bispelig lensmand på Saltø, trættede 1475 med Erik Jensen (Dyre) om Gjerdrup, men tabte sagen, fik 1476 indførsel i Gaasetofte gård og gods, trættede 1478 med hr. Erik Eriksen (Løvenbalk) om hr. Ove Hases tilgodehavende hos hr. Fin Aagesen (Ulfeld). 1489-90 lensmand på Rønnebæksholm, 1492-99 på Holbæk, fik 1493 Harrested hovedgård tilskødet af Jørgen Markmand blandt andet for det værgemål, hr. Karl Markmand havde haft for Jørgen Ruds moder fru Elsebe, fik 1495 efter sin svigerfader Ranes gods i Kalø len i pant, skal 1497 have ført skyttebanneret på toget mod Sverige, havde 1502 Stegehus i pant, var samme år rigsråd, skulle være en af anførerne for den undsætning, som sendtes dronning Christine til Stockholm, førte samme år befalingen på Bergenhus for sin svigersøn hr. Henrik Krummedige, levede 6. juli 1504, var død 31. marts 1505." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    1475- 1 486 på Saltø, 1489 - 1490 lensmand på Rønnebæksholm, 1492 - 1499 på Holbæk.

    Død:
    DBL: btw 6 Jul 1504 og 31 Mar1505.

    Begravet:
    Nu forsvunden ligsten afbildet.
    "(Fig. 21) Jørgen Rud, død 1504, og Hustru Kirstine Rosenkrands, død 1508. Randskrift med Minuskler: »Her ligg(er) begrafue(n) erlig, velbyrdig ma(n)d Jørge(n) Rud til Vidby, so(m) døde Aar I(esu) C(hristi) mdiiii, met sin salig hust[r]u, fru Kyrstine Rose(n)kra(n)dtz, ther døde an(n)o D(omi)ni 1508«. Hjørnecirkler med Evangelisttegn; Indskriften er anbragt i et Portalfelt, flankeret af to Ung-Renaissance Halvpilastre med Bladskede; mellem de øvre Tegn var en Halvroset, mellem de nedre en Indskriftlinje. I Midtfeltet Ægteparrets fædrene Vaaben: Rud og Rosenkrands og mødrene: Markmand af Falster og Gyldenstjerne. Stenen var af »brunrødagtig, ølandsk Flismarmor« og laa 1756, da den blev tegnet af Abildgaard, »midt i Gangen«. ..." (Danmarks Kirker).

    Jørgen blev gift med Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær cirka 1474. Kristine (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1508 i Veflinge, Skovby, Odense; blev begravet i 1508 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til MøgelkærKristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær blev født efter 1456 (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller); døde i 1508 i Veflinge, Skovby, Odense; blev begravet i 1508 i Antvorskov, Slagelse, Sorø.

    Notater:

    Levned:
    "til Møgelkjær (Bjerre herred) og Elvedgård (Skovby herred). - Mistede 1505 Stegehus, men fik samme år for sig og en af sine sønner livsbrev paa Ranes gods, levede 12. februar 1509, da hun gjorde sit testamente, men var død 5. april samme år." (Holbek & Brun)

    Død:
    Årstal ifl.ligstenen.

    Begravet:
    Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskabet: Otte Rud, til Vedby (aft 1474 - bef 9 Jun 1511, Landsperg, Augsburg, Tyskland),
    Mikkel Rud, til Møgelkjær (aft 1474 - bef 2 Sep 1520, Sverige),
    Henrik Rud, til Elved (aft 1474 - btw 1510-1513),
    Elsebe Jørgensdatter Rud (est aft 1490 - aft. 1542, Mariager Kloster, Onsild, Randers).

    Børn:
    1. 1. Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær blev født efter 1474; døde den 27 mar. 1554; blev begravet i 1554 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk.
    2. Anne Jørgensdatter Rud blev født efter 1474; døde før 10 mar. 1533 i Oxie, Skåne, Sverige.
    3. Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved blev født i 1488 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde i mar. 1555 i Tureby, Fakse, Præstø; blev begravet i 1555 i Tersløse, Merløse, Holbæk.


Generation: 3

  1. 4.  Hr. Mikkel Rud, til VedbyHr. Mikkel Rud, til Vedby (søn af Hr. Jørgen Mikkelsen Rud, til Skjoldenæs og Ingeborg Ovesdatter Hase, til Gaasetofte); døde før 1 sep. 1464.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: 1444; Ridder
    • Beskæftigelse: 1448; Lensmand

    Notater:

    Levned:
    "Rud, Mikkel, –1450–, til Vedby, var en Søn af Hr. Jørgen Mikkelsen R. og Ingeborg Ovesdatter Hase. Faderen havde 1429 mageskiftet sin Ejendom Skjoldenæs til Kronen for Vedbygaard i Løve Herred, og efter hans i s. A. indtrufne Død arvede M. R. saaledes Vedbygaard, medens Fru Ingeborg paa ny indgik Ægteskab, først med Niels Gagge til Faarebæk og derefter med Mattis Fredbjørnsen til Egsmose. M. R. var Væbner endnu 1442, men Ridder 1444, saa at han rimeligvis er blevet slaaet til Ridder ved Kong Christoffers Kroning i Ribe 1443. 1448 nævnes han som Lensmand paa Kalundborg. Han var gift med Cathrine, Datter af Knud Andersen (Panter) til Svanholm, og erhvervede gjennem
    dette Giftermaal, efter at først hans Hustru og derefter en Datter, som han havde med hende, vare døde, en Tredjedel i Svanholm, som han imidlertid senere solgte. Efter sin første Hustrus Død ægtede han Elsebe, Datter af Otte Jensen (af den saakaldte Markmand-Slægt fra Falster) og Gyde Pedersdatter (Jernskjæg). M. R.s Dødsaar kjendes ikke; han levede endnu 26. Juni 1462, men var vistnok død før 1. Sept. 1464. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 48 ff. 263 f. ; (William Christensen)." (DBL, 1 Udg.)
    "til Vedby, oplod 1429 Sorø Kloster to Gårde i Merløse herred, som faderen havde testamenteret til klostret, solgte 1438 med sin moder Ordrup til hr. Axel Pedersen (Thott), var 1442 væbner, men 1443 ridder, var 1448 høvedsmand på Kalundborg, kvitterede 1449 hr. Karl Markmand for sin husfrues Elsebe Ottesdatters fædrene arv, som hr. Karl havde annammet til sig, da han fik hendes moder til ægte. Tilskødede 1452 hr. Torbern Bille en tredjedel i Svanholm, som han arvede efter sin datter Elsef og hun efter sine morbrødre hr. Niels og Bo Knudsen (Panter), sad 1456 i dommers sted på Sjællands Landsting, levede 26. juni 1462, var død 1. sept. 1464." (Holbek & Brun)
    Yderligere barn: Otte Rud (d. aft 1519).

    Titel:
    Væbner 1442.

    Beskæftigelse:
    På Kalundborg.

    Mikkel blev gift med Elsebe Ottesdatter Markmand, af Falster før 1449. Elsebe (datter af Otte Jensen Markmand, af Falster og Gyde Pedersdatter Vædderhorn) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Elsebe Ottesdatter Markmand, af FalsterElsebe Ottesdatter Markmand, af Falster (datter af Otte Jensen Markmand, af Falster og Gyde Pedersdatter Vædderhorn); og døde.

    Notater:

    Gift:
    Yderligere barn i ægteskabet: Otte Rud (d. aft 1519).

    Børn:
    1. 2. Jørgen Rud, til Vedby døde den 31 mar. 1505; blev begravet i 1505 i Antvorskov, Slagelse, Sorø.

  3. 6.  Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til BjørnholmHr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm blev født cirka 1427 (søn af Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm); døde den 7 jan. 1503; blev begravet i 1503 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1449; Lensmand
    • Titel: 1449; Ridder
    • Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
    • Beskæftigelse: 1456; Hofmester

    Notater:

    Levned:
    Rosenkrantz, Erik Ottesen, –1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af nedennævnte Otte Nielsen R. (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskjellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer han som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af o. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I’s Død eller i omtrent 25 Aar.
    I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog han en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i Kjøbenhavn; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. 1465 var han Medlem af et dansk Gesandtskab, der i Hamborg sluttede en Traktat med England, og for sin Umage ved denne Lejlighed modtog han en særlig Takskrivelse fra den engelske Konge. Han var til Møde med Svenskerne i Halmstad 1468 og i Lybek 1469, var nærværende ved Opgjøret mellem Christian og hans Broder Gerhard 1470 (i Anledning af den sidstnævntes Styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog paa ny i Møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476; 1477 vare han og flere andre i Sachsen for paa den senere Kong Hans’ Vegne at bejle til Kurfyrst Ernsts Datter Christine. Ogsaa i Landets indre Styrelse spillede han en fremtrædende Rolle; exempelvis skal blot anføres, hvorledes Kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske Stormænd i Sager, «som os og vore Riger nu synderlig og saa stor Magt paa ligger, som det nogen Tid i vore Dage gjort haver». Det er da ikke til at undres over, at en Mand af hans Betydning modtog gjentagne Beviser paa Kongens Naade; saaledes fik han 1457 Hals- og Haandsret over sine Bønder, en begunstigelse, som den Gang hørte til Sjældenhederne i Danmark; og 1459 fik han tillige med Faderen Birkeret over Bjørnholm, ligesom der s. A. gaves ham Tilladelse til selv at beholde den Pengeafgift, som han skulde betale Kronen af sine Len.
    Hvorvidt E. O. har været Hofmester i Kongs Hans’ Tid, er uklart. Han kaldes saaledes 1484 i et Brev, som man under almindelige Forhold vilde anse for en paalidelig Kilde; men andre troværdige Vidnesbyrd om, at han har beholdt sit Embede efter Tronskiftet, foreligge næppe, og da en anden nævnes som Hofmester baade 1482, 1483 og 1487, skal maaske den samme Betegnelse for E. O. i Brevet af 1484 opfattes blot som et høfligt Udtryk i Steden for forhenværende Hofmester. Hvorledes dette end forholder sig, beholdt Hr. E. dog i alt Fald sin Plads i Rigsraadet, og i Behandlingen af Statens Sager tog han endnu en Tid lang betydelig Del, saaledes ved Møderne med Svenskerne 1482 og 1483; 1484 var han den mest fremtrædende ved Forhandlinger, der førtes i Kjøbenhavn med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til Aar 1500 kan man træffe ham nævnt ved Møder af Rigsraader.
    Hvad E. O.s private Liv angaar, er det nedenfor under hans Fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i Stridighederne med Bisp Jens af Aarhus og med Lave Brock. Allerede temmelig tidlig forekommer Hr. E. som Medejer af Faderens Gaard Bjørnholm, og ligesom Otte Nielsen udkjøbte han forskjellige Parthavere af den; omtrent fra 1468 synes han at have overtaget Gaardens Styrelse, og ved Faderens Død 1477 arvede han dennes Del i den. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. – Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen, men faldt tilbage til Hr. E., da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant).
    At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Han døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 182 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 540 ff. ; (William Christensen)). (DBL, 1.udg)
    "til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom h.) - nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans.
    Havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans’ tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    Skanderborg Slot.

    Begravet:
    Ligsten afbildet.

    Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller før 13 jan. 1456. Sophie (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) blev født i 1430; døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til BollerSophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller blev født i 1430 (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller); døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.

    Notater:

    Begravet:
    Ligsten afbildet.

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskabet: Otte Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492),
    Mogens Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - 4 Mar 1486, Bologna, Italien),
    Henrik Eriksen Rosenkrantz (f. aft 1456),
    Knud Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492, Italien),
    Jørgen Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - Apr 1496),
    Henrik Eriksen Rosenkrantz, til Bidstrup (aft 1456 -17 Feb 1500, falden ved Hemmingstedt, Slesvig-Holsten),
    Tønne Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492),
    Anne Eriksdatter Rosenkrantz (aft 1456 - aft 1517, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
    Karen Eriksdatter Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1539, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
    Dorothea Eriksdatter Rosenkrantz (f. aft 1456),
    Else Eriksdatter Rosenkrantz (f. aft 1456),
    Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær (aft 1456 - bef 5 Apr 1509, Elvedgaard Gods, Veflinge, Skovby, Odense).

    Børn:
    1. Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø blev født efter 1456; døde den 2 nov. 1516 i Valløby, Bjæverskov, Præstø; blev begravet efter 1516 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers.
    2. Holger Eriksen Rosenkrantz, til Boller blev født efter 1456; døde før 13 mar. 1496 i Ystad, Skåne, Sverige.
    3. Elsebe Eriksdatter Rosenkrantz blev født efter 1456; døde cirka 1492.
    4. Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup blev født efter 1456; døde i 1506; blev begravet i 1506 i Odense Købstad, Odense, Odense.
    5. Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø blev født efter 1456; døde i 1503.
    6. 3. Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær blev født efter 1456; døde i 1508 i Veflinge, Skovby, Odense; blev begravet i 1508 i Antvorskov, Slagelse, Sorø.


Generation: 4

  1. 8.  Hr. Jørgen Mikkelsen Rud, til SkjoldenæsHr. Jørgen Mikkelsen Rud, til Skjoldenæs (søn af Hr. Mikkel Jensen Rud, til Skjoldenæs og Anne Pedersdatter Jernskæg, til Skjoldenæs og Vognstrup); døde efter jun. 1429; blev begravet efter 1429 i Sorø, Alsted, Sorø.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: 1408; Ridder

    Notater:

    Levned:
    "til Skjoldenæs, som han 1429 mageskiftede til kongen mod Vedby (Løve herred), var alt 1408 ridder, beseglede da til vitterlighed med sin moder, gjorde 1418 sammen med hr. Anders Jepsen Lunge fordring på Ordrup, der havde tilhørt hans hustrus stiffader Jep Jensen (Godov), fik 1419 af fru Catharine, hr. Jens Ruds datter og hr. Jens Lykkes efterlever, fuldmagt at inddele hendes gods i Sjælland, fik 1425 en lignende fuldmagt af sin husfrues morbrodersøn Palne Jensen (Munk), holdt samme år skifte med denne og fik da Rosildegaard m. m. og skifte med sine to brødre, hr. Jens og Vilhelm Rud, hvorved han blev eneejer af Skjoldenæs, skal have haft Gjerdrup i pant af en vis fru Elne, hr. Niels Hansens datter og Niels Kubs efterleverske, men synes dog ikke at have besiddet denne gård. Hr. Jørgen R., Skiftet om Skjoldenæs var 1429. " (Holbek & Brun)

    Jørgen blev gift med Ingeborg Ovesdatter Hase, til Gaasetofte. Ingeborg (datter af Hr. Ove Hase, til Gaasetofte og Elne Pallesdatter Taa, til Dyrnæs) døde efter 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Ingeborg Ovesdatter Hase, til GaasetofteIngeborg Ovesdatter Hase, til Gaasetofte (datter af Hr. Ove Hase, til Gaasetofte og Elne Pallesdatter Taa, til Dyrnæs); døde efter 1447.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Ingeborg Ovesdatter Hase (Bild)

    Notater:

    Gift 2: med Niels Gagge, til Faarebæk (d. 13 Mar 1438). Barn i ægteskabet: Henrik Gagge, til Faarebæk (d. aft 1445),
    Gift 3: med Mattis Fredbjørnsen, (Skinkel m. Lillien) (d. aft 1461).

    Børn:
    1. 4. Hr. Mikkel Rud, til Vedby døde før 1 sep. 1464.
    2. Karen Jørgensdatter Rud og døde.

  3. 10.  Otte Jensen Markmand, af FalsterOtte Jensen Markmand, af Falster (søn af Johannes Jensen Markmand, af Falster og (Ukendt) Ottesdatter Fos); og døde.

    Otte blev gift med Gyde Pedersdatter Vædderhorn. Gyde (datter af Peder Vædderhorn) døde efter 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Gyde Pedersdatter VædderhornGyde Pedersdatter Vædderhorn (datter af Peder Vædderhorn); døde efter 1485.

    Notater:

    Gift 2: med Karl Markmand i Sjælland (d. btw 1457-1474). Barn i ægteskabet: Evert Markmand i Sjælland (d. bef 1485).

    NB: Usikkerhed om hendes identitet:
    "jfr. Knud Pranges artikel i PHT. 1980 side 53 ff., er vha. Sophie Ruds gravsten kraftige indicier på at hun ikke var en Jernskjæg, men sandsynligvis søster til Jens Rosengaards hidtil ukendte kone af slægten med de krydslagte Vædderhorn. [2] Steen Thomsen anslår hende til at have levet fra ca. 1380 - måske 1449." (Holbek & Brun)
    Revenlow og Skeel og Kannegaard anfører hende som: Gyde Pedersdatter Jernskæg, datter af Peder Nelsen Jernskæg (se denne).

    Børn:
    1. 5. Elsebe Ottesdatter Markmand, af Falster og døde.
    2. Christine Ottesdatter Markmand, af Falster og døde.
    3. Karen Markmand, af Falster og døde.

  5. 12.  Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz, til BjørnholmHr. Otte Nielsen Rosenkrantz, til Bjørnholm blev født cirka 1395 i Tange, Gudme, Svendborg (søn af Niels Jensen Rosenkrantz, til Hevringholm og Tange og Anne Ottesdatter Bild); døde før okt. 1477; blev begravet cirka 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1434; Rigsråd
    • Beskæftigelse: 1438; Høvedsmand
    • Beskæftigelse: 1441; Hofmester
    • Titel: ca. 1441; Ridder

    Notater:

    Levned:
    "til Bjørnholm -, 1420 såret i slaget ved Immervad, var 1434 rigsråd, 1435 beseglede forliget i Vordingborg som den første blandt væbnerne, 1436 synes han at have været med kongen i Stockholm, 1438 deltog i opsigelsen af kong Erik og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, 1441 fik af Christoffer af Bayern den i oprøret faldne Henrik Tagesen Reventlows anpart i Bjørnholm og 1459 gav Christian 1. ham Dirkeret, 1446 fik af bispen i Slesvig kvittering for al dennes tilgodehavende hos hr. Niels Iversen Rosenkrantz som høvedsmand på Schwabstedt, synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget af Christian I., den første oldenborger, 1449 m. kongen til Norge, hvor han medbeseglede hans norske håndfæstning, 1449 deltog i forhandlingerne m. svenskerne i Visby, hvor der blev afsluttet et foreløbigt forlig om Gotland. Var 1450 blandt de danske råder, der tiltrådte Halmstadforliget, 1451 fik beføjelse til i Jylland at gengive fredløse mænd deres fred, 1452 blev han fritaget for al personlig tjeneste, herunder også hofmesterembedet, førte en langvarig og forbitret proces m. Lage Brock til Estrup, 1466 tilskødede sin bror, hr. Stygge Nielsen (Anders Nielsen Stygge) sin broderpart i Hevringholm, deltog endnu efter sin afgang som rigshofmester 1 mange vigtige statsakter, som 1460 i udstedelsen af Hertugdømmernes privilegier (Ribeprivilegiet), 1465 i forliget mellem Christian I. og ærkebispen af Uppsala, byggede Marie Magdalene k. på Djursland, medstifter af Birgittinerklosteret i Mariager, var død i okt. 1477. Parret er begr. ved Gråbrødreklostret i Randers, hvorfra de senere er ført til Hornslet kirke. "(Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    Slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 på Kalø.

    Beskæftigelse:
    Rigshofmester,

    Titel:
    Væbner 1435.

    Begravet:
    Ligsten afbildet. Oprindeligt begr. Gråbrødreklostret i Randers, senere ført til Hornslet kirke.

    Otte blev gift med Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm før 10 jan. 1426. Else (datter af Hr. Holger Gregersen Krognos, Hejreholm og Vittskövle og Karen Eriksdatter Saltensee, af Linde) blev født i 1379 i Luggude, Skåne, Sverige; døde i 1470; blev begravet i 1470 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 13.  Else Holgersdatter Krognos, til BjørnholmElse Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm blev født i 1379 i Luggude, Skåne, Sverige (datter af Hr. Holger Gregersen Krognos, Hejreholm og Vittskövle og Karen Eriksdatter Saltensee, af Linde); døde i 1470; blev begravet i 1470 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.

    Notater:

    Begravet:
    Ligsten afbildet. Oprindeligt begr. Gråbrødreklostret i Randers, senere ført til Hornslet kirke.

    Notater:

    Gift:
    Yderligere barn i ægteskabet: Anne Ottesdatter Rosenkrantz (f. aft 1426).

    Børn:
    1. 6. Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm blev født cirka 1427; døde den 7 jan. 1503; blev begravet i 1503 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.

  7. 14.  Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til RestrupHr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup (søn af Knud Nielsen Gyldenstierne, til Bostrup og Anne Kristiansdatter); døde den 28 maj 1456.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: 1409; Ridder
    • Beskæftigelse: 1419; Lensmand
    • Beskæftigelse: 1421; Amtmand

    Notater:

    Levned:
    "Gav 1397 med sin frue gods til St Knuds Kirke i Odense, hvor de havde udsøgt deres lejested, tilskødede 1401 dronning Margrethe al sin ret i Lunholm (Skagen) og så megen ret, han fik efter sin fader i Galgebjerg, 1409 ridder, 1411 ved mødet i Kolding, beseglede 1416 hr. Axel Andersens (Mule) skifte med Steen Basse, 1417 medlover for kong Eriks fredsslutning med hertug Henrik og greve Henrik, 1419 lensmand i Thy, 1421 amtmand i Flensborg, fulgte 1423-25 kong Erik på dennes udenlandsrejse, medlem af rigsrådet, nævnes 1439 som rigsråd, skrives 1440 til Restrup, fik 1443 Horsens by i pant af kong Christopher for 1000 rhinske gylden, fik ved mageskifte 1444 til Restrup af kongen al kronens gods i Dagnæs (Hatting H.), fik 1445 efter pavelig befaling af abbeden i Øm Kloster bekræftelse som patron til Sønderholm og Frejlev kirker, da privilegiet var tabt, skrives 1449-50 til Restrup, modtog 1451 Bygholm i pant uafløst i sin og hustrus levetid, levede 1456, 9. februar, men var død 28. maj, da hans enke af kongen fik Bygholm pantet forhøjet med 2000 mk. lybsk, for hvilke hun overlod kongen Vejle Købstad med Møllen, som hendes husbond havde i pant af kronen, og nu fik Bygholm og Horsens i pant for. - Gift med Anne Munk ("den hovmodige") til Boller (Forældre: Rigsråd Hr. Mogens Munk til Holbækgaard og Kirsten Pedersdatter Thott). (S. 9, L. 13 f. n.) Halling; læs Hatting; L. 3 f. n. Holbækgaard, læs Boller." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    I Thy.

    Beskæftigelse:
    I Flensborg

    Henrik blev gift med Anne Munk, til Boller. Anne (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott) døde før 1462. [Gruppeskema] [Familietavle]


  8. 15.  Anne Munk, til BollerAnne Munk, til Boller (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott); døde før 1462.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Anne Munk Bjelke

    Børn:
    1. 7. Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller blev født i 1430; døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.
    2. Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup døde mellem 4 jan. 1466 og 2 okt. 1467; blev begravet før 1467 i Sankt Hans, Odense, Odense.
    3. Ellen Henriksdatter Gyldenstierne døde før 1472.
    4. Kirsten Henriksdatter Gyldenstierne døde før 1454; blev begravet i Sankt Hans, Odense, Odense.