Mette Andersdatter Banner, til Løgismose

Notater:

Gift 2: 10 Mar 1605 med Jørgen Kaas (Sparre), til Birkelse (d. c. 1634). Børn i 2. ægteskab:
Pernille Jørgensdatter Kaas (Sparre),
Dorte Jørgensdatter Kaas (Sparre) (7 Aug 1608 - 11 Apr 1614),
Ingeborg Jørgensdatter Kaas (Sparre) (d. 24 Sep 1609),
Erik Kaas (Sparre) (d. aft 1638).

Mette blev gift med Erik Bille, til Rønnovsholm den 26 sep. 1596 i Odense Købstad, Odense, Odense. Erik (søn af Jens Bille og Karen Eilersdatter Rønnow, til Hvidkilde) blev født den 26 apr. 1570 i Visborg, Hindsted, Aalborg; døde den 6 sep. 1600 i Vrejlev, Børglum, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Jens Bille blev født den 15 jan. 1598 i Vrejlev, Børglum, Hjørring; døde i 1626.
2. Anders Bille, til Damsbo og Søbo blev født den 19 mar. 1600 i Vrejlev, Børglum, Hjørring; døde den 10 nov. 1657 i Fredericia, Elbo, Vejle; blev begravet den 6 nov. 1660 i Haarby, Båg, Odense.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde

Anders blev gift med Dorthe Ottesdatter Rud. Dorthe (datter af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født i 1550 i Haarby, Båg, Odense; døde den 1 jan. 1580 i Gjesing, Sønderhald, Randers; blev begravet den 10 jan. 1580 i Gjesing, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1514; Lensmand; Adresse:
  Kalø Slot
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: ca. 1523; Statholder
• Beskæftigelse: 1541; Marsk

Notater:

Først trolovet med ar trolovet med Karen Nielsdatter Rosenkrantz (f. aft 1485), men siden gift med hendes søster, Mette Rosenkrantz. Karen R. forblev ugift.

Levned:
"Banner, Erik Eriksen, o. 1484-1554, Rigsraad og til sidst Rigsmarsk, en af de betydeligste Førere for det lutherske Adelsparti paa Reformationstiden, var en Søn af Erik Andersen til Kokkedal og Asdal (Søn af den ovennævnte Anders B.) og Karen Gjøe. 1514 forlenedes han med Kalø Slot, som han beholdt til sin Død. Her modtog han i Aaret 1518 Gustav Eriksson (Vasa) som Fange, da Christian II paa en svigefuld Maade havde ført denne med sig fra Sverige. Fangen nød stor Frihed paa Kalø, men i Aaret 1519, da E. B. var stærkt optagen af Krigsudrustningerne til Christian II’s nye Tog til Sverige, undslap han til Lybek, hvor E. B. forgjæves søgte at faa ham udleveret. E. B. maatte i Bøde til Christian II betale 1600 Gylden, en for den Tid stor Sum (o. 8000 Tdr. Rug), uden at det lykkedes ham senere at faa nogen Erstatning hos Kong Gustav, der mod E. B. paastod ikke at have givet noget Løfte om ikke at flygte. At der skulde have været noget Slægtskab mellem E. B. og Gustav Vasa gjennem den svenske Familie, der senere kaldte sig Banér, lader sig ikke paavise.
I Forholdet til Christian II bragte dette dog ikke nogen Forandring; da Oprøret udbrød i Dec. 1522, sluttede E. B. sig til Mogens Gjøes Parti og søgte ligesom denne og sin ene Svoger, Oluf Nielsen Rosenkrantz, at mægle mellem Oprørerne og Kongen, medens hans anden Svoger, Tyge Krabbe, var Opstandens betydeligste Leder. Ligesom Mogens Gjøe opsagde E. B. ogsaa først Christian II Troskab, da Hertug Frederiks Hær stod i Jylland, og Kongens Tilhængere truedes paa Liv og Gods. Hans Navn findes derfor under Frederik I’s jyske Haandfæstning af 26. Marts 1523; samtidig optoges han i Rigsraadet, fulgte Hertug Christian og Johan Rantzau til Fyn, deltog ogsaa i Kjøbenhavns Belejring, men var dog mest i Jylland, hvor han var blandt de Rigsraader, Kong Frederik under sin Fraværelse havde indsat til Statholdere. Ligesom Mogens Gjøe sluttede E. B. sig tidlig til Reformationen og understøttede paa forskjellig Vis de luthersksindede Prædikanter, der fremstode paa flere Steder; i hans egen Sognekirke til Kalø blev saaledes Prædikanten Simon Skjønning Sognepræst. Det katholske Partis Forbitrelse rettedes derfor lige saa fuldt mod E. B. som mod Mogens Gjøe. Den bekjendte Lektor Poul Helgesen (Paulus Helie) ytrer om ham, at han ved sine Ansporinger drev Mogens Gjøe fremad. Under de Tiendeuroligheder, der fandt Sted i Jylland, viste Bønderne i Kalø Len sig ogsaa uvillige til at yde Bispetiender, saa at Kong Frederik maatte bede E. B. at skaffe Biskoppen i Aarhus hans Indtægter. Hos Almuen skal E. B. have været meget vel set. Da Christian II’s Rustninger 1531 fremkaldte stærk Gjæring i Jylland, især mod den forhadte Mogens Munk, var det ogsaa ham og Mogens Gjøe, der ved deres Besindighed fik Gjæringen dæmpet.
Efter Frederik I’s Død (10. April 1533) deltog E. B. i det jyske Raads Sammenkomst i Karup (1. Maj), hvor der blev truffet forskjellige Foranstaltninger til Jyllands Sikkerhed, og paa den store Herredag, som holdtes i Kjøbenhavn angaaende Kongevalget, støttede han atter Mogens Gjøes Bestræbelser for at faa Hertug Christian valgt til Konge; han medbeseglede heller ikke Recessen af 3. Juli, hvori man søgte at lægge Hindringer i Vejen for den nye Læres videre Fremtrængen, og forlod til sidst tillige med Mogens Gjøe Herredagen, protesterende mod sin Svoger Tyge Krabbes og de øvrige Bispevenners Adfærd, der hindrede et Kongevalgs Afholdelse. E. B. var ogsaa blandt de Adelsmænd, der tillige med Mogens Gjøe bevægede Biskop Joachim Rønnov til atter at lade Hans Tausen vende tilbage til Kjøbenhavn. I Nov. s. A. var E. B. med som Udsending til Hertug Christian i Anledning af Ratifikationen af Unionstraktaten med Hertugdømmerne og søgte tillige med Mogens Gjøe og ligesom det demokratisk-lutherske Partis Førere, Ambrosius Bogbinder og Jørgen Kock, at bevæge Hertug Christian til mod Rigsraadets Vilje at modtage den danske Trone, hvilket dog denne Gang strandede. Da Tiden til det nye Kongevalgs Afholdelse i Kjøbenhavn i Juni 1534 nærmede sig, holdtes der paa E. B.s Borg Kalø forskjellige Sammenkomster i Anledning af det forestaaende Valg. Men da Grevefejden pludselig udbrød, deltog han i Møderne i Ry Kirke 4. Juni og 4. Juli, hvor det jyske Raad erklærede sig for Hertug Christian, var derpaa Adelens Hovedfører under Clemensfejden, under hvilken formodentlig Asdal og Kokkedal (i Vendsyssel) gik op i Luer. Efter Adelens Nederlag ved Svendstrup organiserede han en Modstand i Randers, hvorved baade Kalø og i det hele Landet syd for Gudenaa reddedes. Da Hertug Christian sendte Johan Rantzau til Jylland, indsattes E. B. tillige med denne til Befalingsmand over Krigsfolket i Jylland og blev efter Clemens’ Nederlag i Aalborg indsat til Lensmand paa Aalborghus. Da der efter de haarde Straffedomme, som vare overgaaede Bønderne, atter viste sig en urolig Gjæring i Vendsyssel, blev E. B. tillige med Mogens Gjøe sendt her til for at berolige Stemningen. Han kom under disse Tilstande i et fjendtligt Forhold til Biskoppen her, Styge Krumpen, der var meget misfornøjet med den nyvalgte lutherske Konge og synes at have bidraget sit til Gjæringen; han beskyldes saaledes for at have forbudt Bønderne at udgive den paalagte Skat, han samlede dem paa Tinge og sagde om E. B.: «Ikke lader jeg hænge, ikke lader jeg stejle Folk, som han gjør». Herved sigtes maaske nærmest til den Skæbne, der overgik Skipper Clemens og andre af Bøndernes Ledere; men E. B. blev ham ikke Svar skyldig; han lod ham høre, at han under Fejden «var krøben i Skjul i Peder Ridemands Bagerovn». Nogen personlig Strænghed mod Bønderne spores ellers ikke hos E. B., der i det mindste tidligere altid siges at have været vel lidt af Almuen.
Under Christian III vedblev E. B. at indtage en betydelig Stilling; 1538 fulgte han saaledes Kongen til det schmalkaldiske Fyrstemøde i Brunsvig, blev efter Tyge Krabbes Død 1541 Rigsmarsk og deltog samme Aar i Kongemødet i Brømsebro, hvor han første Gang siden Begivenhederne 1519 stod Ansigt til Ansigt med Kong Gustav. 1542 var han Anfører for de danske Tropper, der sendtes KongGustav til Hjælp i Anledning af Dacke-Fejden. 1547 sendtes han med flere andre Raader til Nürnberg for ved Mægling at søge at hindre Udbruddet af den schmalkaldiske Krig og vedblev at bruges i en Mængde forskjellige Hverv lige til sin Død paa Kalø 28. Marts 1554.
E. B. havde først været trolovet med Karen Rosenkrantz, Datter af Christian II’s Hofmester Niels Eriksen R. til Bjørnsholm (i Kalø-Egnen) og Fru Birgitte Olufsdatter Thott til Vallø; da hun døde før Brylluppet, ægtede han senere hendes Søster Mette Rosenkrantz, d. paa Kalø 13. April 1533. I Jan. 1537 ægtede han derpaa Margrethe Gyldenstjerne, Datter af Henrik Knudsen G. til Iversnæs (Wedellsborg) m. m. og Fru Karen Bille, Søster til de bekjendte Brødre Mogens Gyldenstjerne og Knud Gyldenstjerne, Biskop i Fyn; hun døde kort efter Manden, 1. Dec. 1554, og blev ligesom han begraven i Torslev Kirke ved Kokkedal, hvor der findes en stor Ligsten med Billeder af ham og hans to Hustruer. Ved Arv, ved sine Giftermaal, ved Godskjøb og Mageskifter var E. B. bleven en af de rigeste Adelsmænd i Danmark; han ejede saaledes Asdal og Kokkedal i Vendsyssel, Højris paa Mors, Gjessingholm (Løvenholm) i Randers-Egnen, Rygaard i Sjælland m. m. – Det fortjener at bemærkes, at han uagtet sin fremragende Stilling som Rigsraad og Rigsmarsk aldrig udmærkedes med Ridderslaget, formodentlig fordi han som Protestant ikke selv har ønsket det. Af hans 7 Børn er den nedenfor nævnte Frants B. den mest bekjendte. - Med Navnet «Banner» skriver han sig først efter Forordningen af 1526 om Adelens faste Slægtsnavne. (A. Heise, Fam. Rosenkrantz’ s Hist. II, passim. ; A. Heise)" (DBL, 1. udg.)

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Erik blev gift med Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne den 6 jan. 1537 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers. Margrethe (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) døde den 1 dec. 1554; blev begravet den 8 dec. 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Ang. f. aft 1481 - men nok også væsentligt senere, hvis hun blev gift 1537 og blev moder til et barn c. 1538

Begravet:
Ligsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Otto Knudsen Rud
• Beskæftigelse: 1543; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1549; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Admiral

Notater:

Levned:
Rud, Otte (Knudsen), 1520-65, til Møgelkjær, var Søn af ovennævnte Knud R. (d. 1554) og blev født 15. Maj 1520 paa sin Fædrenegaard Vedby. I Daaben opkaldtes han efter sin afdøde Farbroder, og blandt Fadderne var foruden bl. a. flere Helgener ogsaa Biskoppen i Roskilde Lage Urne, hvilket forklarer, at da samme Biskop 1529 gav hans Forældre Livsbrev paa Venslev Len, udstraktes denne Forlening til ogsaa at gjælde for Gudsønnens Levetid, og virkelig tiltraadte O. R. dette Len, der ved Reformationen var bleven et Kronlen, 1554 ved Faderens Død, men mistede det rigtignok alt igjen 1558.
O. R. fik sin første Undervisning i Sorø Kloster, tjente saa Grev Just af Mansfeld som Smaadreng og kom derefter til Greven af Schwarzburg, der i hans 18. Aar gjorde ham væragtig, hvorefter han deltog i Biskoppen af Ministers Krig mod Gjendøberne. Ved denne Tid (1539) havde han det Uheld at blive sat fast i Hamborg, vel for et begaaet Drab, men da Kong Christian III gik i Forbøn for ham, kom han sagtens derved løs igjen. I alt Fald var han snart efter i sachsisk Tjeneste og deltog først som Rytter, siden som Landsknægt i Krigen mod Brunsvig til 1543, da han drog hjem til sit Fødeland. Her tog han strax Tjeneste blandt Hofsinderne og var som saadan i det store Følge, der 1548 ledsagede Frøken Anna til Meissen. Aaret efter fik han sin første Forlening, Dragsholm, og giftede sig samtidig med den 18-aarige Pernille Oxe, Søster til den siden saa berømte Statsmand Peder O.; i dette Ægteskab blev han Fader til 5 Sønner og 3 Døtre. 1551 blev han forflyttet fra Dragsholm til Gulland, men her gav hans Lensstyrelse snart Anledning til en Række Klager, navnlig fra Visby Borgere, der mente, at Slottets Tjenere gjorde Indgreb i deres borgerlige Næring. Kongen gav for saa vidt Klagerne Medhold, som han 1555 udfærdigede nye Privilegier for Borgerne, og da Klagerne vedbleve, nu over at O. R. ikke overholdt disse Privilegier, mistede han endog 1557 efter et Par skarpe Paamindelser Lenet. Selv efter den Tid forfulgtes han med Processer af enkelte af Øens Indvaanere, men ligesom disse Processer ingenlunde faldt ud til hane Skade, saaledes gav ogsaa den menige Almue ham paa Øens Landsting det bedste Vidnesbyrd som Lensmand. Han opnaaede da ogsaa snart anden Forlening, nemlig 1559-62 Odensegaard, 1562 Korsør og 1565 Ranes Gods i Kalø Len. Selv besad han, foruden sin Fædrenearv Møgelkjær, Sæbygaard i Vendsyssel, som han 1560 havde tilbyttet sig fra Kronen.
Da Krigen med Sverige udbrød 1563, blev der naturligvis særlig Brug for en fra Ungdommen saa krigserfaren Mand som O. R. I Sept. sendtes han op til Elfsborg som Kommissær hos Daniel Rantzau, og i Nov. udmærkede han sig for Kongens Øjne i Kampen ved Mared ved Halmstad, - og saa blev det dog til Søs, at han gjorde sit Navn udødeligt. Allerede under Opholdet i Halmstad beskikkede Kongen ham til Chef for Orlogsskibet «Byens Løve», og næste Foraar fulgte han med dette Skib Herluf Trolles Flaade. I 2 Dages Slaget 30.-31. Maj i Farvandet mellem Gulland og Øland udmærkede han sig i høj Grad, i det han og Jørgen Brahe den første Dag tappert bistode Herluf Trolles Skib i den ulige Kamp med det store svenske Admiralskib «Mars», kaldet «Makalos», og 7 andre Skibe, og Dagen derpaa var det O. R., der sønderskød Roret paa «Makalos» og kastede sine Dræg om Bord i det store Skib, som han derpaa, understøttet af 2 lybske Skibe, entrede, og det vilde sikkert være blevet taget, om der ikke var stukket Ild i Skibet, som saa sprang i Luften. I en senere Træfning, 14. Avg., blev «Byens Løve» taget af de svenske, men da var O. R., uvist af hvilken Aarsag, ikke om Bord. Formodentlig har Kongen haft Brug andensteds for den uforfærdede Kriger; i Dec. fik han i alt Fald Befaling at møde med sine Heste og Harnisk i Skaane, men alt i Febr. 1565 kom ny Ordre til ham om ogsaa dette Aar at tjene til Søs. Da Herluf Trolle i Maj løb ud, fulgte O. R. ham, nu som Chef paa et tidligere erobret svensk Skib, «Krabat», og i Slaget ved Rødesand 4. Juni, hvor Herluf fik sit Banesaar, var han en af de 5 danske Skibschefer, som udmærkede sig ved trofast at støtte Admiralen. Efter Slaget søgte Flaaden til Kjøbenhavn, hvor Herluf Trolle nedlagde Kommandoen, der blev overdraget til O. R., med Broderen Erik R. som Underadmiral. Ved Efterretningen om sin Eftermands Udnævnelse skal Herluf Trolle have ytret, at han vidste ingen i Danmarks Rige bedre til Admiral end O. R.; han vilde sige god for denne, at han skulde ikke sky sin Fjende, – og dette Skudsmaal gjorde O. R. visselig ikke til Skamme.
Med Admiralens Flag vajende paa «Jægermesteren» forlod den forenede dansk-lybske Flaade 2. Juli Kjøbenhavn, og 5 Dage efter traf den den svenske Flaade under Clas Christersson Horn i Farvandet mellem Nydyb og Bornholm, hvor saa det blodigste Søslag i hele denne Krig blev udkæmpet. Skjønt den svenske Flaade talte 13 Skibe flere end de forenede Flaader, angreb O. R. den dog uden Betænkning om Morgenen. O. R. søgte det svenske Admiralskib «St. Erik», der understøttedes af 2-3 svenske Skibe, medens O. R. fik Undsætning af sin Broder paa «Jomfruen». Under den voldsomme Ild fra begge Brødrenes Skibe faldt den største Del af Besætningen paa «St. Erik» og «F6rgylda Lejonet», medens et tredje svensk Skib, «Gripen», blev skudt i Sænk, men andre svenske Skibe kom til, og da Vinden bar fra «Lejonet», som var kommet i Brand, hen paa «Jomfruen», der ogsaa antændtes, maatte Erik Rud med Besvær drage sit Skib ud af Kampen, saa meget mere som kun Vi o af Besætningen var kampdygtig. Imidlertid rasede Kampen fremdeles omkring «Jægermesteren», der nu havde hele den svenske Flaade om sig, saa vidt muligt var. Forgjæves skikkede O. R. Bud efter Bud til sine Skibschefer om at komme til Hjælp, - dels skortede det dem paa Evne, i det det brændende «Lejonet» til Dels havde isoleret det danske Admiralskib, dels skortede det paa god Vilje. Kun 2 danske Skibe og 2 lybske søgte at undsætte deres Admiral, men uden Held, og efter det heltemodigste Forsvar nødtes derfor O. R., selv saaret, til ved Solnedgang at overgive sit synkefærdige Skib og de tiloversblevne 100 Mand af de 1050, der udgjorde dets oprindelige Besætning, til sin ikke mindre tapre Fjende mod Løfte om ærefuldt Fængsel, et Løfte, der ikke blev holdt. Fangerne bleve nemlig førte til Stockholm, hvor de, lænkede sammen 2 og 2, maatte gaa i det Triumftog, Kong Erik lod anstille. O. R. blev desuden ført til Skara og fremstillet for Kong Erik, der overfusede ham med grove Ord for hans haardnakkede Forsvar, og da O. R. frejdig svarede igjen, hindrede kun Glas Ghristerssons Mellemkomst den forbitrede Konge i at støde den lænkede og værgeløse Fange ned.
Efter et 14 Dages Ophold i Stockholm blev O. R. for Pestens Skyld med flere andre Fanger ført til Svartsjø Slot i Mälaren. Men ogsaa her hen naaede Pesten og bortrev hurtig hans Fæller, saa han til sidst selv maatte rede sin Seng, gjøre Ild paa osv. Endelig angreb Smitten ogsaa ham, og n. Okt. 1565 udfriede Døden ham af Fængselet. Først et Par Aar efter naaede Efterretningen om Heltens Død Danmark, hans Enkes Anstrængelser for tidligere at komme i Forbindelse med ham vare spildte. Derimod lykkedes det hende i 1571 efter Fredslutningen at faa hans Lig, der imidlertid havde henstaaet i Svartsjøs Kirke, til Danmark. Det førtes til Dragør af et mindre Orlogsskib og blev her efter kongelig Befaling modtaget af O. R.s gamle, ved Freden tilbagegivne Admiralskib, «Jægermesteren», der førte det ind til Kjøbenhavn. Men da Fru Pernille over hans Grav i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn lod indrette en, som det synes, overjordisk Begravelse «paa Fyrsters og Herrers Vis», blev Kongen fortørnet. Et skarpt Kongebrev til hende (1576) paabød dens Forandring, og da hun nølede med at adlyde, udgik en ikke mindre bestemt Ordre til Kjøbenhavns Universitet og Kirkeværgerne. Fru Pernille, der i sin Enkestand havde opført nye Hovedbygninger baade paa Møgelkjær og paa Sæbygaard og til 1574 havde beholdt Korsør Len og Ranes Gods, var formodentlig alt den Gang selv dødssyg, thi hun døde 26. Okt. 1576. (N. Hemmingsen, Ligpræd. ov. O. R. (1571). ; Vedel Simonsen, De danske Ruder II, 86 ff. ;A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier, 1536-1618 S. 93 ff. (Thiset.). (DBL, 1. Udg.)
"til Møgelkjær, fik 1529 af sin gudfader bisp Lage Urne ventebrev på Venslev len, som han virkelig 1554 overtog efter sin faders død, men atter mistede 1558, opdraget i Sorø Kloster, smådreng hos greve Just af Mansfeld, tjente så greven af Schwarzburg og derefter biskoppen af Münster mod gendøberne, sad 1539 fangen i Hamborg for et begået drab, tjente til 1543 som rytter og landsknægt i Sachsen. 1543 hofsinde i Danmark, deltog 1548 i brudetoget til Meissen, 1549-51 lensmand på Dragsholm, 1551-57 på Gulland, 1559-61 på Odensegård, 1562 på Korsør, 1565 forlenet med Ranes gods i Kalø len, tilbyttede sig 1560 Sæbygaard (Dronninglund herred) af kronen, 1563 kommissær på Elfsborg og udmærkede sig for kongens øjne i krigen; men blev snart efter skibschef, udmærkede sig 1564 i slaget ved Gulland og atter året efter ved Rødesand, Herluf Trolles eftermand som admiral over flåden, blev efter den heltemodigste kamp, selv såret, fangen i slaget ved Bornholm." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Dragsholm. 1551 Gotland, 1559 - 1562 Odensegaard, 1562 Korsør, 1565 Ranes Gods i Kalø Len.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1563.

Begravet:
Kisten midlertidigt opbevaret i Svartsjø Kirke.

Otte blev gift med Pernille Johansdatter Oxe i 1549. Pernille (datter af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født i 1530 i Våbensted, Musse, Maribo; døde den 26 okt. 1576. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Knud Rud, til Sæbygaard og Søndergaarde (aft 1549 - 3 Apr 1589, Vedbygaard Gods, Ruds Vedby, Løve, Holbæk),
Pernille Ottesdatter Rud (1556, Visborg, Hindsted, Aalborg - 1608),
Mogens Rud (aft 1549 - 1559, Odense Slot, Odense),
Torbern Rud (aft 1549 -1577, Magdeburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland),
Jørgen Rud (f. aft 1549).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1490; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
På Aalborg.

Erik blev gift med Karine Steensdatter. Karine (datter af Steen Pedersen, til Ingelstad og Anne Pedersdatter Bille) blev født cirka 1465; døde efter 1527 i Grinderslev, Nørre, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Karine Steensdatter (Gøye)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1488; Rigsråd
• Titel: 1488; Ridder

Notater:

Levned:
"Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, –1517, Rigsraad, til Restrup og Iversnæs, Søn af ndfr. nævnte Knud Henriksen (d. 1467), Lensmand paa Bygholm, som han fik i Pant efter Faderen, og fra 1492 tillige paa Tørning i Nordslesvig, ledsagede 1486 Kong Hans til Norge, var 1488 Rigsraad og Ridder og deltog i den følgende Tid hyppig i Togene mod Sverige, hvor han især skal have udmærket sig i Slaget ved Rødebro 1497. I Aaret 1505 deltog han som Rigsraad i den store Kalmardom, hvorved den svenske Adels Godser i Danmark konfiskeredes. Aaret efter tilskjødede Kong Hans ham derfor al den Arvelod i Gammel Estrup, Frøberg, Vemmetofte, Barsebæk og Hammer Hovedgaarde, som kunde tilfalde Fru Margrethe Brock og hendes Ægtefælle, den svenske Niels Clausen (Sparre), efter hendes Fader, Hr. Lave B.; i Aaret 1540 blev dette Gods dog tilbagegivet mod Erstatning af Kronen til H. G.s Arvinger. H. G. deltog endnu i Christian II’s Tid i forskjellige Rigsraadsmøder og døde paa Iversnæs (Wedellsborg) 14. Nov. 1517. Han begravedes i St. Hans Kloster i Odense, hvortil han som from Katholik havde skjænket betydeligt Gods saa vel som til andre Kirker. Han havde ogsaa, formodentlig i sin Ungdom, gjort en Rejse til det hellige Land. Senere inddroge hans Sønner det af H. G. og hans Forfædre til Kirker og Klostre skjænkede Messegods og skiftede det mellem sig, til stor Ærgrelse for Bille-Slægten, der ogsaa havde Del i dette Messegods, men som endnu efter 1536 haabede, at «den gamle Skikkelse paa Kirker og Klostre, Guds Lære og Tjeneste herefter igjen maatte opkomme». – I sit Ægteskab med Karen Bille, Datter af Bent B. til Søholm, skal H. G. have haft 22 Børn, hvoraf dog mange døde i en ung Alder. I Aaret 1530 foretoges en foreløbig Deling mellem Sønnerne Knud, Biskop i Odense, Mogens, Jørgen, Otte, Christoffer, Gabriel og Datteren Margrethe, der senere ægtede Erik Banner (I, 514). Iversnæs saa vel som Bygholm-Pantet forblev dog uskiftet hos Fru Karen Bille, der først døde 8. April 1540. (Mag. t. d. danske Adels Hist. S. 55. ; Danske Mag. IV, 163 ff. ; Danske Herregaarde IV: Estrup; VIII: Wedellsborg; XV: Restrup; XVII: Bygholm. ; Ny kirkehist. Saml. VI, 762. (A. Heise.) (DBL 1 Udg.)
"til Restrup, Iversnæs (efter moderen), Bygholm og Rugaard (Skovby H.), arvet efter svigerfaderen, fulgte 1486 kong Hans til Norge, var 1488 rigsråd og ridder, 1492 og endnu 1508 lensmand på Tørning, deltog i krigen med Sverige og udmærkede sig 1497 i slaget ved Rødebro, var samme år blandt dem, der på kongens vegne stadfæstede Stockholms privilegier, tilskødede 1499 sin svoger Peder Bille af Svaneholm følgende efter forældrene arvet gods: Kjærsgaard i Vends herred og Vorbjerggaard i Vrenderup sogn samt en gård i Vejrup for Vederlag i andet jordegods, nævnes 1500 til Aagaard, deltog 1505 som rigsråd i den store Kalmardom, fik 1506 af kongen tilskødet al den arvelod i Estrup, Frøbjerg, Vemmetofte, Barsebäck og Hammer Hovedgård, som kunne tilfalde den til Sverige flygtede fru Margrethe Brok, hvis gods var konfiskeret, sad 1511 på Iversnæs." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bygholm, 1492 Tørning i Nordslesvig.

Begravet:
Ligsten i lysgrå marmor afbildet

Henrik blev gift med Karen Bentsdatter Bille før 1481. Karen (datter af Bent Torbensen Bille, til Egede og Søholm og Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt) blev født skønnet 1460; døde i 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Bent Gyldenstierne (f. bef 1481),
Jørgen Gyldenstierne (aft 1481 - 3 May 1551),
Gabriel Gyldenstierne, til Restrup (aft 1481 - 5 Feb 1555),
Frantz Gyldenstierne (aft 1481 - aft 1530).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knud Rud Jørgensen
• Beskæftigelse: 1509; Kannik
• Beskæftigelse: 1510; Lensmand
• Beskæftigelse: 1527; Rigsråd
• Titel: 1527; Ridder
• Beskæftigelse: 1529; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Rud, Knud (Jørgensen), –1554, til Vedby og Møgelkjær, Rigsraad, var Søn af ovennævnte Jørgen Mikkelsen R. Lisbet Bryske beretter, at han var lærd og skulde have været Bisp, men vilde ikke, og virkelig nævnes han 1509 som Kannik i Roskilde. Formodentlig har en ældre Broders Død medvirket til, at han opgav den gejstlige Stand. For denne Broder, der da var paa den Pilegrimsrejse til det hellige Land, paa hvilken han døde, førte K. R. 1510 Befalingen over hans Len, Borgholm med Øland, men nødtes til at overgive Øen til de svenske efter en 18 Ugers Belejring, og efter at ethvert Haab om Undsætning var glippet. Til Trods for, at der ved Overgivelsen var betinget fri Afmarche for Besætningen, blev han ført til Sverige, hvor han endnu i Maj 1511 holdtes i Fangenskab. 1517 forlenede Roskilde Biskop ham med Venslev, og faa Aar efter arvede han ved sin Broder Mikkels Død Pantelenet Ranes Gods i Kalø Len. Kong Christian II ansaa ham for sin Tilhænger* han havde nemlig 1523 paa ny tilsvoret Kongen Troskab, og Kongen gav ham derfor Befaling over en Del af det i Kjøbenhavn indlagte Krigsfolk, og han deltog derefter i Byens Forsvar og Overgivelse, ved hvilken Lejlighed han betingede sig Bibeholdelse af sine nys nævnte Len og Sæby Len, som han kort forinden maa have faaet og siden havde til 1540. Som bispelig Lensmand har han sikkert været Katholicismen tro; han beseglede 1524 Adelens Forbund mod Lutheranismen og fik da ogsaa ikke blot 1529 Livsbrev paa Venslev, men havde ogsaa i disse Aar et andet Bispelen, Gjorslev, og det hele 2 Gange. Men han var nu Kong Frederik Fs Mand, deltog 1525 i Kampene i Skaane mod Hr. Søren Norby, blev Ridder 1527, vistnok omtrent samtidig Rigsraad og 1529 Lensmand paa Korsør, som han beholdt til sin Død.
Da Grevefejden udbrød, maatte han som de fleste andre sjællandske Adelsmænd i Begyndelsen gaa Grev Christoffer til Haande; men det skete nødtvungent og ikke af gammel Kjærlighed til Christian II, thi ved første Lejlighed forlod han dennes Sag, kastede sig 1535 ligesom hans Svoger Erik Madsen Bølle ind paa Dragsholm, i hvis heldige Forsvar mod de grevelige Tropper han deltog. Han undgik derved at dele sin Søns Skæbne, hvem Greven lod fængsle, men til Gjengjæld led han ved de greveliges og Bøndernes Plyndringer et uerstatteligt Tab paa sit Gods og Løsøre. Senere paa Aaret var han Anfører for de Krigsfolk, som Christian III sendte mod Kalundborg. Om hans Sindelag synes altsaa den nye Regering ikke at have næret Tvivl, og han gjenindtog da vistnok ogsaa strax sin tidligere Plads i Rigsraadet. I denne Stilling vedblev han at spille en fremtrædende Rolle ogsaa under de følgende Aars mere rolige Forhold. Særlig maa nævnes, at han 1541 sendtes som Gissel til Kong Gustav, 1542 var Sendebud til Bremen for at forhandle med nogle nederlandske Gesandter og 1548 ledsagede Prins Frederik paa den norske Hyldingsrejse.
K. R. døde 27. Marts 1554, vistnok paa Vedby, som han havde ombygget. Sin Hustru, Dorthe Madsdatter Bølle, havde han alt mistet 12. Nov. 1545. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 74 ff. ; (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)
"Til Vedby og Møgelkjær, 1504 immatrikuleret ved universitetet i Rostock, var 1509 kannik i Roskilde og medlem af St. Luciigilde samme sted, skulle have været biskop, førte 1510 under sin broders pilgrimsrejse befalingen på Øland, men måtte efter en 18 ugers belejring overgive Borgholm og Øen til de svenske, var endnu 1511 i svensk fangenskab, 1517 af bispen i Roskilde forlenet med Venslev, fik 1520 Ranes gods i pant, svor 1523 påny kong Christiern troskab.1523-40 forlenet med Sæby, deltog i Københavns forsvar, beseglede 1524 forbundet mod Lutheranismen, bispelig lensmand på Gjorslev, deltog 1525 i Kampene i Skåne mod hr. Søren Norby, 1527 ridder og rigsråd, 1529 høvedsmand på Korsør; fik samme år nyt lensbrev på Venslev, måtte 1534 nødtvungen gå grev Christoffer til hånde, men deltog alt 1535 i Dragsholms forsvar mod de grevelige, samme år anfører for det mod Kalundborg sendte krigsfolk, 1541 sendt som gidsel til kong Gustav, 1542 sendebud til Bremen, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge. Hr. Knud Rud, blev 1504 kannik i Roskilde (Pavebr. V. 388)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Øland, 1517 Venslev, 1520 Ranes gods, 1523 - 1540 Sæby, 1524 Gjorslev.

Beskæftigelse:
På Korsør.

Begravet:
Ligsten afbildet.
" »Her ligger begrafuen Erlig velbyrdige mand Och stre(n)ge rjdder her Knud Ruud til Vedby oc ha(n)s kere (høstru) Fruv Dorethe bøllesdater som døde d martini An(n)o mdxlvij (ll.nov. 1547) Oc nogre af ther(is) børn gud vere them na(a)dig oc barm)hiartig.«. Foroven er med fordybet fraktur indføjet: »S(alig) h(r.) knud Ruud døde trijddie dag paeske Anno d(omi)n(i) Mdliiij (27. marts 1554)«" (Danmarks Kirker)

Knud blev gift med Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang. Dorthe (datter af Hr. Mads Eriksen Bølle, til Tersløse, Orebygaard og Fuglesang og Birgitte Clausdatter Daa) blev født efter 1494; døde den 12 nov. 1547 i København; blev begravet i 1547 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For inskription, se ægtefællen.

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Mikkel Rud (5 Oct 1526 - aft 1544).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1503; Hofsinde
• Titel: 1519; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Oxe, Johan, –1534, til Nielstrup, Rigsraad, Søn af Ovenstaaende Johan O., antages at være født omtr. 1487. I Kong Hans’ Tid nævnes han som Hofsinde-, under Christian II havde han efter sin Broder Torben fra 1517-22 Lindholm i Skaane i Pant, men var som Torben O. s Broder næppe velset af denne Konge; i Klageskrifterne mod Kongen ankes ogsaa over, at nogle Herreder i Skaane vare blevne ham fratagne. Under Frederik I blev han strax 1523 Rigsraad og kort efter Ridder samt forlenedes med Ravnsborg Len paa Laaland, hvori han snart fik Pant. Han nævnes oftere i Rigsraadsforhandlinger, men synes ikke at have haft større Betydning. Han ejede Nielstrup paa Laaland og blev gift med Mogens Gjøes Datter Mette, formodentlig for derved at gjøre en Ende paa den langvarige Strid mellem Gjøerne og Oxerne om disses Gaard Tordsø i Skaane. Gisselfeld solgte Henrik Gjøe under sine uheldige Pengeforhold til J. O., men denne Handel erklæredes senere for ugyldig. – J. O. hørte, i Modsætning til sin Svigerfader, til Rigsraadets katholske Parti. Under Grevefejden gik han, ligesom den øvrige Adel i Sjælland og Smaalandene, hurtig over til Grev Christoffer, der gav ham fornyet Brev paa Ravnsborg Len, men under Folkerejsningen i Slutningen af 1534 blev han paa sin Gaard Nielstrup angreben af Borgere og Bønder. Netop som han vilde rette en Falkonet mod disse, sprang den og dræbte ham selv 24. Dec. 1534. (Ryge, Peder Oxe S. 25 ff. ; (A. Heise)." (DBL, 1. Udg)
"til Nielstrup, nævnes 1503, Hofsinde, stiftede 1517 Sjælemesser i Kippinge Kirke for Hr. Torbern Oxes Sjæl, havde 1517—22 Lindholm Slot i Pant, var 1517 Væbner, men 1519 Ridder. Gjorde 1518 en Rejse til den hellige Grav, 1523 Rigsraad, s. A. Lensmand paa Ravnsborg som Indløsning for Lindholm, købte 1527 Gisselfeld af Hr. Henrik Gøye, men Handelen erklæredes 1532 ugyldig, sluttede sig siden til Greve Christoffer, der 1534 paany forlenede ham med Ravnsborg, blev dog belejret paa Nielstrup af Borgere og Bønder og dræbt 24 Dec. 1534, ved at en Falkonet sprang." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1517.

Beskæftigelse:
På Ravnsborg.

Begravet:
Ligsten afbildet. "Under tene sten liger her Jehan Oxe salig met Gud, ridder til Nielstrup, som døde paa Nielstrup ten torsdag for juul an(n)o d(omi)ni 1535" (fejl for 1534) (Danmarks Kirker)

Johan blev gift med Mette Mogensdatter Gøye før 3 jan. 1520. Mette (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) døde efter 30 jul. 1536; blev begravet efter 1536 i Våbensted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift:
"Herr Johan Oxe og Mette Mogensdatter Gøyes ansøgning om ægteskab blev behandlet af Pønitentiariet 3. jan. 1520. Parret var da gift." (Holbek & Brun)
Yderligere børn i ægteskabet: Eskild Oxe (d. 19 Dec 1563, København),
Torbern Oxe, til Gisselfeld (d. 9 Jan 1547, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø),
Johan Oxe (d. bef 12 Sep 1558),
Sidsel Johansdatter Oxe (d. 23 Feb. 1593; Gift 9 Feb 1567 md Erik Podebusk, til Bidstrup (1533 - 17 Oct 1573, Bidstrup Herregård, Granslev, Houlbjerg, Viborg),
Johanne Johansdatter Oxe (aft 1520 - bef 22 Feb 1589),
Ellen Johansdatter Oxe (f. aft 1520).