Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Hr. Johan Oxe, til Torsø og Veksø

Hr. Johan Oxe, til Torsø og Veksø

Mand - før 1491

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Hr. Johan Oxe, til Torsø og VeksøHr. Johan Oxe, til Torsø og Veksø (søn af Hr. Peder Oxe, til Asserbo og Mette Hennekesdatter Godov); døde før 18 maj 1491.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Høvedsmand
    • Beskæftigelse: 1451; Hofsinde
    • Beskæftigelse: 1454; Lensmand
    • Beskæftigelse: 1455; Rigsråd
    • Titel: 1457; Ridder
    • Beskæftigelse: 1475; Hofmester

    Notater:

    Levned:
    "Oxe, Johan, –o.1490, til Tordsø, Rigsraad, var Søn af nedennævnte Peder O. og er sikkert den Johannes Petri, der 1444 blev immatrikuleret ved Universitetet i Erfurt. 1451 og 1453 var han Hofsinde og skrev sig da endnu til sin Fædrenegaard Asserbo, men kort efter blev han Ejer af Tordsø i Skaane ved sit Ægteskab med en formuende Enke, Birgitte Bondesdatter Thott (gift 1. med Peder Brahe, 2. med Hr. Folmer Knob), der rigtignok ogsaa bragte ham 2 Kuld Stifbørn. Ved det endelige Skifte efter hendes Forældre i 1470 blev han end videre Ejer af Brødager Hovedgaard i Halland. Omtrent samtidig med sit Giftermaal, i alt Fald ved 1454, blev han forlenet med Krogen og Søborg, som Hr. Folmer Knob havde haft, og med Kjøbenhavns Slot. Kongen synes nemlig at have sat megen Pris paa ham; alt 1451 havde han givet ham Brev paa alle 40 Marks Sager af hans Gods i Danmark, og senere gav han ham atter og atter Beviser paa sin særlige Yndest. Alt 1455 var han Rigsraad, og hans Navn er herefter knyttet til de fleste af Tidens vigtigste Regeringsaktstykker. 1457 blev han Ridder ved Kroningen i Upsala. 1468 førte han sammen med Hr. Oluf Ged den kongelige Hær, som sendtes til Skaane for at indtage Hr. Iver Axelsens Gaard Lillø, men Belejringen mislykkedes, i det Hr. Iver naaede at undsætte sin Borg og endog at fange Hr. Oluf Ged. Den Gang var J. O., som endnu 1466 havde Krogen Len, bleven Lensmand paa Helsingborg Slot. I de følgende Aar tog han virksom Del i Forhandlingerne med de svenske, i det han var Sendebud til alle de Møder, som holdtes 1468, 1472, 1473, 1474 og 1476, først i Halmstad, i de senere Aar i Kalmar. For øvrigt havde han adskillige mindre Pantelen paa Laaland og Falster (Bredemade Birk osv.), men da disse bleve overdragne til Dronningen, fik han 1473 i Stedet Fogediet i Landskrone. Ogsaa efter Tronskiftet 1481 bevarede han sin Anseelse usvækket; da Kong Hans 1486 drog til Norge, blev det midlertidig overdraget til J. O. selv fjerde at føre Regeringen i Skaane. Desuden blev han Hofmester hos Enkedronning Dorothea og ledsagede Dronningen paa hendes Rejse til Rom 1488.
    Fru Birgitte var alt død 1474 (mellem 14. Juni og 25. Okt.), men J. O. tog sig en ung Hustru i Steden, Inger Torbernsdatter Bille, med hvem han fik Nielstrup paa Laaland. I det hele taget er det som en hensynsløs og virksom Godserhverver, at vi bedst kjende J. O., og det kaster ikke det bedste Skjær over hans Virksomhed i denne Retning, at han fortrinsvis handlede med Enker og andre værgeløse Personer. Foruden de alt nævnte 4 Hovedgaarde erhvervede han dels ved Kjøb, dels ved Pant større eller mindre Andele i Slimminge, Bæltebjærg, Højby og Sørup i Skaane, Lundegaard paa Laaland, Bjærgbygaard i Sjælland, lige som han 1456 kjøbte Vixø Hovedgaard, men den solgte han kort efter til Kongen. Foruden mangfoldigt Bøndergods erhvervede han Kjøbstadgaarde i Helsingør, Roskilde, Kjøge, Næstved, Malmø og Landskrone, og saa havde den driftige Herre endda betydeligt Klostergods i Leje saa vel af Sorø, Esrom og de roskildske Nonneklostre som af St. Peders Kloster i Lund. Men J. O. var ogsaa en, i alt Fald udvortes, from Herre, der 1480 havde stiftet et Alter i Landskrone Kirke og 1483 byggede et Kapel i Helsingør Kirke, desuden stiftede han et Alter i Esrom, alle rigelig doterede. Endnu Sommeren 1489 var han i fuld Virksomhed, indløste bl. a. til sig Majbølle Birk, men 18. Maj 1491 var Fru Inger Enke, og der oprandt nu en brydsom Tid for hende og hendes umyndige Børn, i det hendes urolige Stifsøn Oluf O. paaførte hende en langvarig og meget bitter Proces om Besiddelsen af Tordsø, af hvilken Gaard J. O. i sin Tid havde udkjøbt sine Stifbørn. Fru Inger levede endnu ind i det følgende Aarhundrede. (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)
    "til Torsø (Vemmenhøg H.) og Veksø (Vixø) (Ølstykke H., købt 1456, solgt til Kongen), er vel den Johannes Petri, som 1444 blev immatrikuleret ved Universitetet i Erfurt, var 1451 og 1453 Hofsinde hos Kong Christiern I., hos hvem han i flg. et samtidigt Vidnesbyrd stod i stor Gunst, fik 1451 Brev paa alle 40 Mrk. Sager af sit Gods, skrev sig s. A. til Asserbo og blev da Værge for sin Morbroder Oluf Godovs Børn.
    1454 Lensmand paa Københavns Slot, 1453 og 1465 paa Krogen og Søborg, 1455 Rigsraad, blev 1457 Ridder ved Kroningen i Upsala, indløste 1460 sin Moders fædrene Gaard Lundegaard (Nørre H., Laaland) , som hans Morfader og Morbrødre havde pantsat, var 1468 og 1480 Høvedsmand paa Helsingborg og 1468 den ene af de to Anførere for den Hær, der belejrede Lillø, men blev slaaet af Hr. Iver Axelsen, var i Aarene 1468—70 gentagne Gange Sendebud til Møder i Halmstad og Kalmar med de Svenske, arvede 1470 Brødager i Sønder Halland efter sin første Frues Forældre. Fik 1473 Fogediet i Landskrone i Forlening i Erstatning for Bredemade Birk m. m., var 1475 Dronningens Hofmester paa Rejsen til Rom, stiftede 1480 et Alter i Landskrone Kirke, byggede 1483 et Kapel i Helsingør og stiftede ogsaa 1485 en daglig Messe i Esrom, fik 1484 tildømt Beltebjerg (Luggude H.), som han havde købt 1469, og udkøbte ved samme Tid sine Halvbrødre af Torsø, førte 1486 selvfjerde Regeringen i Skaane, medens Kongen var i Norge, var i 1488 endnu Hofmester hos Enkedronning Dorothea, hvem han for anden Gang ledsagede til Rom, levede 27 Juli 1489, var død 18 Maj 1491." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    Københavns Slot, Krogen og Søborg. Siden Helsingborg Slot.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Berete Bondesdatter Thott, til Krogholm. Berete (datter af Bonde Jepsen Thott, til Krogholm og Cecilie Nielsdatter Jernskæg, af Dronningholm) døde før 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Notater:

    Gift:
    Børn i ægteskabet: Peder Oxe (d. bef 4 Sep 1500),
    Oluf Oxe, til Torsø og Emindrup (d. aft 1500).

    Johan blev gift med Inger Torbernsdatter Bille, til Nielstrup før 1487. Inger (datter af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) døde i 1507. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskabet: Peder Oxe (f. aft 1487),
    Torbern Oxe (aft 1487 - 29 Nov 1517, København),
    Birgitte Johansdatter Oxe (aft 1487 - 26 Jul 1541, Maribo Kloster, Musse, Maribo).

    Børn:
    1. Johan Oxe, til Nielstrup blev født efter 1487; døde den 24 dec. 1534; blev begravet cirka 1534 i Våbensted, Musse, Maribo.
    2. Anne Johansdatter Oxe blev født efter 1487; døde før 1524.
    3. Mette Johansdatter Oxe blev født efter 1487; døde efter 1521.

Generation: 2

  1. 2.  Hr. Peder Oxe, til AsserboHr. Peder Oxe, til Asserbo (søn af Johan Reiendorff Oxe og Eslif Ketelskov); døde mellem 1440 og 1450.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1420; Høvedsmand
    • Beskæftigelse: 1420; Rigsråd

    Notater:

    Levned:
    "Oxe, Peder, –1435–, Rigsraad, er den første kjendte Mand af Slægten O. i Danmark. Faderen skal have været en tysk Adelsmand Johan Reiendorf, men denne Beretning er næppe rigtig, thi den bekjendte Peder Oxe optraadte som Arving efter den 1563 afdøde sidste Ætling af den frankiske Slægt Ochs v. Guntzendorf, saa formodentlig maa den ældste P. O.s Fader have været af denne Slægt, der ogsaa førte samme Vaaben som de danske Oxer, og vi træffe da formodentlig hans Forældre i de i Næstveds St. Peders Klosters Dødebog nævnte Hr. Johan O. og Fru Elsif (af den ellers ukjendte Slægt Ketelskov). Selv nævnes P. O. første Gang 1408 og havde maaske da alt erhvervet Asserbo ved Kjøb eller Mageskifte. 1420 var han Rigsraad og senest fra 1422 til sin Død Høvedsmand paa Søborg, 1425 og 1436 paa Krogen og desuden senest fra 1435 Paa Helsingborg. Fra disse Slotte drev den energiske Mand, sine dygtige Ætlingers værdige Stamfader, under Stridighederne med Hansestæderne et hensynsløst Kaperi mod disses Handelsskibe, hvorover stærke Klager fremkom. 1436 var han Anfører for den Styrke, som sendtes mod Engelbrecht Engelbrechtsson, hvem han standsede ved Rønneaaen. Kun nødig synes P. O. at have forladt Kong Erik af Pommerns Sag, og først i Juli 1440 opgav han sine Slotte Krogen og Helsingborg til Kong Christoffer. Snart efter synes han at være død. Hans Enke, Mette Johansdatter Godov, levede endnu 1465. (Thiset.)" (DBL, 1. Udg.)
    "til Asserbo (Holbo herred), nævnes 1408, var 1420 rigsråd, 1422 høvedsmand på Søborg, 1425 og 36 på Krogen, 1435 tillige på Helsingborg, 1436 anfører for den mod Engelbrecht Engelbrechtsson sendte hær, var en tro tilhænger af Erik af Pommern og opgav først i juli 1440 sine slotte Krogen og Helsingborg til kong Christoffer." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    På Søborg, 1425 og 1436 på Krogen, 1435 på Helsingborg.

    Peder blev gift med Mette Hennekesdatter Godov. Mette (datter af Hr. Henneke Godov og Mette Nielsdatter) døde efter 1465. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Mette Hennekesdatter GodovMette Hennekesdatter Godov (datter af Hr. Henneke Godov og Mette Nielsdatter); døde efter 1465.

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskbet: Lucie Pedersdatter Oxe,
    Birgitte Pedersdatter Oxe.

    Børn:
    1. Anne Pedersdatter Oxe og døde.
    2. 1. Hr. Johan Oxe, til Torsø og Veksø døde før 18 maj 1491.
    3. Else Pedersdatter Oxe døde efter 1471.
    4. Christine Pedersdatter Oxe døde efter 1503.


Generation: 3

  1. 4.  Johan Reiendorff OxeJohan Reiendorff Oxe og døde; blev begravet i Næstved, Tybjerg, Præstø.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Indvandring: Danmark

    Notater:

    Levned:
    "Slægten Oxe menes at have taget sit Navn efter sit Vaaben, som var en gaaende rød Oxe i Sølv Felt og paa Hjelmen en halv opspringende rød Oxe. Imidlertid berettes, at dens oprindelige Navn var Reiendorff, og at den først efter at være indvandret til Danmark fra sin oprindelige Hjemstavn Franken har forandret Slægtnavn; det lyder ret sandsynligt, men Navnet Reiendorff er dog ikke truffet i samtidige Kilder her i Danmark og var, saavidt spores kan, heller ikke kendt i Franken. Derimod skal der i Franken have levet en Slægt af Navnet Oxe, der uddøde 1564 med Jørgen Pancratz Oxe til Guntzendorf, og det er vel da ret sandsynligt, at de danske Oxe'r var en Linie af denne Slægt, saa meget mere som Rigshofmesteren Peder Oxe paa egne og sin Broder Albrechts Vegne gjorde Fordring paa de af nysnævnte Jørgen Paneratz Oxe indehavie Lensgodser.
    Peder Oxe kalder sidstnævnte sin „lieber Vetter und Schwerdt-magen", og denne havde ogsaa for sin Død erklæret, at han ingen, nærmere Arvinger havde end Peder Oxe; men desuagtet fik denne ikke de paagældende Godser, der var Len under Biskopperne af Würtzburg og Bamberg. Det ses dog, et de Oxe'r af Guntzendorf førte ganske, samme Slægtvaaben som de danske Oxer.
    I Sverige har levet en 1790 uddød adelig Slægt Oxe, der mente sig at nedstamme fra den 1490—95 i Danmark levende Ridder Oluf Oxe, men selve dens Slægttavle modbeviser denne Paastand, som yderligere svækkes af den Omstændighed, at disse svenske Oxer i deres Vaaben kun førte en halv Oxe." (Holbek & Brun)

    Begravet:
    Ej omtalt i Danmarks Kirker.

    Johan blev gift med Eslif Ketelskov. Eslif blev født i 1375 i Ahrweiler, Rheinland-Pfalz, Tyskland; blev begravet i Næstved, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Eslif KetelskovEslif Ketelskov blev født i 1375 i Ahrweiler, Rheinland-Pfalz, Tyskland; blev begravet i Næstved, Tybjerg, Præstø.

    Notater:

    Fødsel:
    Flere anfører fødeår og -sted. Men dokumentation savnes.

    Begravet:
    Ej omtalt i Danmarks Kirker.

    Børn:
    1. 2. Hr. Peder Oxe, til Asserbo døde mellem 1440 og 1450.
    2. Laurids Johansen Oxe og døde.

  3. 6.  Hr. Henneke GodovHr. Henneke Godov (søn af Wolf Godov); døde efter 1422.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Johan Godov
    • Titel: 1398; Ridder

    Notater:

    Levned:
    "Nævnes 1362, kom til Laaland, hvor han 1394 med sin Svoger Jens Jakobsen Skave, holdt Skifte om deres Hustruers Gods, og tilfaldt der da ham Hovedgaarden Ugestorp (Udstolpe, Musse H.), solgte 1398 Gods i Aasmose i Fyn til nævnte sin Svoger, var 14 Okt. s. A. Ridder og nærværende paa Kongens Retterthing paa Ingestofte, levede endnu 1422, da han beseglede et paa Søborg udstedt Dokument." (Holbek & Brun)

    Henneke blev gift med Mette Nielsdatter. Mette (datter af Niels Jensen, til Ugestorp) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Mette Nielsdatter (datter af Niels Jensen, til Ugestorp); og døde.
    Børn:
    1. 3. Mette Hennekesdatter Godov døde efter 1465.
    2. Ulf Godov, i Lundegaard døde efter 1422.


Generation: 4

  1. 12.  Wolf GodovWolf Godov (søn af Hr. Henrik Godov); døde efter 1342.

    Notater:

    Gift med (Ukendt).

    Død:
    "nævnes 1342 i de holstenske Grevers Feide med Kong Valdemar". (Holbek & Brun)

    Børn:
    1. 6. Hr. Henneke Godov døde efter 1422.

  2. 14.  Niels Jensen, til Ugestorp og døde.

    Notater:

    Levned:
    "til Ugestorp. Hans våben var et gående vildsvin i skjoldet og et halvt vildsvin på hjelmen." (Holbek & Brun)

    Børn:
    1. Christine Nielsdatter døde efter 1417; blev begravet efter 1417 i Ringsted, Ringsted, Sorø.
    2. 7. Mette Nielsdatter og døde.