Eslif Christiernsdatter Vendelbo, til Støvringgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Else Christiernsdatter Vendelbo

Notater:

Levned:
"til Støvring, skødede 1438 Riene Mølle (Hids H.) til Alling Kloster, lod 1440 (Fru Ælsuf af Støvringe) i Randers rådhus læse det ovfr. nævnte brev af 1328 vedrørende gods i Gjerlev H., skænkede 1442 (Fru Elsef Christiernsdatter af Støvringe) til Helligkors lav i Randers sin gård i Kastbjerg, Gjerlev Herred (vistnok udskilt fra faderens gård, det nærliggende Trudsholm) og s.å. til Helligåndshuset i Aalborg sin gård Kalstrup i Veggerby S., Hornum H." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Lyder Holck, til Støvringgaard Kloster. Lyder døde efter 1437. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Ide Lydersdatter Holck, af Asdal døde efter 1426.

Eslif blev gift med Axel Jepsen Thott, til Sørup før 9 jun. 1401. Axel (søn af Hr. Jep Axelsen Thott, til Sørup og Margrethe Bondesdatter Due, til Sørup og Bollerup) døde efter 6 apr. 1407. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Jep Axelsen Thott, til Sørup og Støvringgaard (d. bef 1459). Desuden to ukendte sønner, som druknede i Ørslev Å, arvedes af faderen. To ukendte døtre, omkom ved at træde en fjæl sønder, faderen arvede dem.
[Historien om ulykkestilfældene minder mstænkeligt meget om om en tilsvarende berettet om Knud Truidsen Has og Maren Bondesdatter Thotts børn, se disse]

1. Christence Axelsdatter Thott døde efter 1419.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christiern Vendelbo
• Beskæftigelse: Høvedsmand
• Beskæftigelse: Landsdommer
• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1369; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Vendelbo, Christian, –o.1400, fremtræder i Slutningen af Valdemar Atterdags Tid; han var da Ridder, Høvedsmand paa Skanderborg Slot og Medlem af Kongens Raad. Som saadan deltog han i Fredsforhandlingerne med Hansestæderne 1369-70, og efter Valdemars Død har han saa vel medbeseglet den Haandfæstning, Kong Oluf udstedte 1376, som Aaret efter paa Danehoffet i Nyborg den der vedtagne Landefred. Ellers træder han lidet frem i Datidens Statsakter, og der er ogsaa kun bevaret faa Vidnesbyrd om hans personlige Forhold. Han deltog i Fredsmødet paa Lindholm 1395, der gjorde Ende paa Krigen med Albrecht af Meklenborg, og da Erik af Pommern blev valgt til Konge, udnævnte Dronning Margrethe C. V., der nu var den ældste i Rigsraadet, til Landshøvedsmand og «Rettere» i Jylland; i denne Egenskab holdt han i de følgende Aar Retterting paa Kongens Vegne. I de store Rigsmøder deltog han derimod ikke siden og var heller ikke med ved Unionsmødet i Kalmar; han levede endnu i Aaret 1400, men det følgende Aar nævnes hans Hustru, Elene Buggesdatter, som Enke. (Kr. Erslev.)"(DBL 1. udg)
"købte 1363 af Peder Jensen dennes andel i Odsgaard i Middelsom herred, medbeseglede 1367 et af hr. Peder Munk af Holbek udstedt skøde, deltog 1369-70, som medlem af kong Valdemars råd, i fredsforhandlingerne med Hansestæderne og var da høvedsmand på Skanderborghus. Var 1373 medlover for Lydike Arildsen, da denne overdrog kong Valdemar sin til Grenne Jensen pantsatte gård Diernæs i Hundborg herred, medbeseglede 1376 den af Kong Oluf udstedte håndfæstning og året efter den på Danehoffet i Nyborg vedtagne landefred.
Nævnes derefter 1381, da Mogens Jensen til ham afstod gård og gods Trudsholm i Gjerlev herred, for at han skulle udløse ham og hans Staldbrødre af det Fangenskab, hvori de var, og beholde det indtil han var fyldestgjort. Fremviste 1387 sine brevskaber på Trudsholm på Landstinget i Viborg, hvor ingen gjorde indsigelse mod hans ret, fik 1393 af Ingvar Petersen Tranekær i pant dennes gods i Vinkel sogn (Fjends herred), havde 1394 den befæstede borg Lunholm i Skagens landdistrikt inde, som han havde arvet med sin hustru Helene.
Deltog i fredsmødet på Lindholm og blev, efter at Erik af Pommern var blevet valgt til konge i 1396, af dronning Margrethe valgt til landshøvedsmand og »rettere« i Jylland og var da den ældste i rigsrådet; "Købte 1397 Brøndumgaard af Anders Globs enke Lene, forekommer, sidste gang 1400 (12. juli), da han var til stede på rettertinget, men var død 1401 (16. juli), da Elnæ Bugges datter, hr. Christiern Wendelboes efterleverske og Hans van Podebusk, ridder, som en af hr. Christierns døtre til husfrue havde, og Predbjørn Podebusk, ridder, og Axel Jakobsøn, som hr. Christierns to døtre nu til husfruer havde, "antvordede Dronning Margrethe gården Karthorp", som de tilligemed Aalborg havde i pant af kong Valdemar. samme år (29. august) medbeseglede hun (Dn. Elena relicta Dn. Vendelbo) det af hr. Johan Skarpenberg til hr. Predbjørn Podebusk udstedte afkaldsbrev på den førstnævntes gods i Utterslev i Lolland." (Holbek & Brun)
se også:"Høvedsmand og dommer på kongens vegne : om slægten Vendelbo og dens forhold til kongemagten." 1066, Årg. 31, nr. 1 (2001), S. 3-16,



Beskæftigelse:
På Skanderborg Slot. Senere Landshøvedsmand.

Beskæftigelse:
«Rettere» i Jylland.

Kristian blev gift med Ellen Buggesdatter den Ja, dato ukendt. Ellen (datter af Niels Bugge, til Hald og Nørre Vosborg, og Lisbeth Pallesdatter Juul, til Støvringgaard) døde efter 1402. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elene Buggesdatter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1317; Marsk
• Beskæftigelse: 1329; Drost

Notater:

Levned:
"Vendelbo, Peder, –o.1347, tilhørte en gammel og højt anset nørrejysk Adelsslægt og fremtræder selv først i Christoffer II’s Tid. Da denne Konge kom i Strid med de Raadgivere, han havde arvet fra sin Broder, udnævnte han P. V. til sin Marsk i Stedet for Ludvig Albertsen (Eberstein IV, 401) og sendte ham imod denne, der havde sat sig fast paa Hammershus; det lykkedes ogsaa P. V. at indtage den stærke Borg. Aaret efter blev Christoffer imidlertid fordrevet (1326), og P. V. mistede sin høje Stilling. Han traadte dog i Tjeneste hos Modkongen Valdemar og nævnes som dennes Raad, men da Christoffer vendte tilbage til Riget, sluttede han sig atter til ham og blev hans Drost, uden for øvrigt, som det synes, at komme til at spille nogen større Rolle. I den følgende kongeløse Tid hører man næsten intet til P. V., men da Valdemar Atterdag havde vundet Kronen, træder han frem i forreste Række blandt denne Konges Mænd; han indtog atter Stillingen som Drost, hvad han dog hurtig opgav. Allerede 1347 nævnes hans Hustru Arine som Enke. P. V. efterlod sig et Par Sønner, og hans Døtre vare indgiftede i Jyllands største Slægter; den ene havde saaledes ægtet Erik Nielsen Gyldenstjerne, den anden den bekjendte Niels Bugge (III, 234). (Kr. Erslev.)"(DBL, 1 Udg)
"Hr. Peder (Pedersen?) Vendelbo var fra først af ligesom Saxe Pedersen i Christoffer II's tjeneste og var 1317 dennes marskal, udsendtes mod sin oprørske embedsforgænger Ludvig Albertsen (Eberstein), der havde sat sig fast på Hammershus, som det i 1325 lykkedes Peder Vendelbo at indtage, men da kongen året efter blev fordrevet, mistede han sit embede og gik over til Kong Valdemar, var i 1328 (»Hr. Pæther Wendelbo fordum Danerkongens Marskalk«) dennes råd, da han dette år fik tildømt en gård Kragelund (Vindblæs sogn), en gård i Haderup og Aamølle (Gjerlev herred), blev ved kong Christoffers tilbagevenden i 1329 dennes drost, var 1333 på Viborg ting, blev, efter at Valdemar Atterdag havde grundet kongedømmet, drost hos ham, og nævnes 1341 (17. januar) som sådan (»Petrus dictus Wændelbo dapifer«), dog kun kort; afgået året efter, da han (24 december) betegnes som »quondam regis Danorum dapifer«, men vedblev at indtage en høj og betroet stilling hos kongen.
Fik 1343 af Andreas Pedersen af Grandeslef tilskødet Karæthorp og Karæthorp Fang (Korrup) i Hellum herred, pantsatte samme år halvdelen af Gjern herred til Iven Rostrup, betegnes 1344 af kongen som »Justitiarius noster«, pantsatte 1345 (17. juni), da han nævnes sidste gang, sin gård i »Langhgu« til Jens Aagesen.
Hans arvinger nævnes 1346 (25. april). I 1347 (25. marts) erklærer hans enke Arine, hendes søn Peder (Petrus Pætherfz dictus Wendelbo) og Niels Eriksen (Saltensee) af Linde, at ville holde væbneren Mikkel Pedersøn skadesløs for det tab, der måtte ramme ham for den forpligtelse, han har indgået sammen med dem overfor den danske konges drost Erik Nielsøn (Gyldenstierne) og Peder Povlsøn, nemlig at alt gods i Middelsom herred, Grensten sogn, som tilfaldt de førstnævnte tilligemed hr. Peder Vendelbos øvrige arvinger skal overgå til Niels Eriksen som arv fra hustruen efter dennes fader hr. Peder Vendelbo. Ligeledes skal Mikkel Pedersen holdes skadesløs for den forpligtelse, han har indgået, at alt gods i Fjends herred, som tilfaldt alle Peder Vendelbos arvinger, skal overgå til Peder Povlsen som arv fra hustruen efter dennes fader hr. Peder Vendelbo. Endelig bestemmes det, at Bo Falk og Ludvig Albertsen (Eberstein) skal have del i borgen Skjerne, og at denne ikke må afhændes til nogen uden de nævnte Erik Nielsens og Peder Pedersens samtykke, men at den med jordtilliggende skal overgå til sidst anførte og hans 4 kødelige brødre.
Louis Bobé noterer : Hr. Peder. Vendelbo angives (D.A.A. XV (1898), 231) at have været gift 1° m. Sofie, søster til marsk Stig Andersen (Hvide), som i 2. ægteskab var gift med hr. Timme Timmesen (Abildgaard); dette er urigtigt, hvad jeg før har gjort opmærksom på (årg. XLV (1929) I, 9)." (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Arine Saltensee, af Linde. Arine (datter af Niels Saltensee, af Linde) døde efter 25 mar. 1347. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Er ikke i DAA 1914, men optræder i et delvist skifte af arven efter Peder Vendelboe fra 25. marts 1347.
Det hedder videre: DD III, 2 nr. 338 sammenholdt med DD IV, 11 nr. 566-567, Antoniewietz s. 35ff. Peders brødre kaldes ”fratres couterini”, hvilket i DRB oversættes ”halvbrødre”. Ordret betyder det imidlertid brødre med/af samme mor, og da disse ifølge brevet ligesom Peder skal have andel i borgen Skjern, må meningen være at skelne disse fra nogle arvinger, som var børn af Peder Vendelbo i et tidligere ægteskab, fx (nogle af) de omtalte døtre. Når Niels Eriksen af Linde af den såkaldte Saltensee af Linde-slægt optræder som udsteder af brevet indicerer det nok, at han var enken og den som umyndig nævnte Peders (og hans brødres) formynder, hvilket atter indicerer, at fru Arine tilhørte denne slægt. Erik Nielsen Saltensee har da sikkert været hendes bror." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Peder Pedersen Vendelbo (d. aft 1355),
(Ukendt) Pedersdatter Vendelbo (gift med Peder Poulsen Munk (d. aft. 1347).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1351; Oprørsleder

Notater:

Fødsel:
Holbek & Brun anfører, at hans forældre var (Ukendt) Bugge (d. bef 1320) og (Ukendt) Nielsdatter Panter, som i et andet ægteskab var gift med Niels Eriksen Gyldenstierne!

Levned:
"Niels Bugge hørte til de jyske stormænd, som kom til magt ved at slutte sig til grev Gert. Han opnåede store rigdomme og ejede flere hovedgårde, af hvilke Nørre Vosborg tæt ved Storåens udløb i Nissum fjord skal have været hans fædrenegård. I folkevisen om Niels Ebbesen, (som var Bugges søstersøn), nævnes Bugge blandt dem, der havde opsagt den holstenske greve troskab – men noget sikkert vides der ikke om hans holdning i denne tid. 1345 erhvervede han Hald Hovedgård, der siden var hans hovedsæde. Han hørte til Valdemar Atterdags råd og deltog i kongens krigstog til Mecklenburg og Brandenburg 1349-50, men faldt snart efter fra, ligesom de andre jyder misfornøjet med Valdemars strenge regimente. I 1351 deltog han i opstanden mod kongen i forbund med de holstenske grever og hertug Valdemar af Sønderjylland, men da forliget blev sluttet 1353 ved Vindinge Å, blev han optaget deri. 1355 var han et virksomt medlem af det kongelige Retterting, der blev afholdt rundt om i Jylland, men i de følgende år kom jydernes misfornøjelse atter til udbrud, og Bugge hørte til deres hovedledere. I slutningen af 1358 skulle der finde en forligsforhandling sted, mæglet af kongens søn Christoffer og et par bisper. Med frit lejde drog Bugge til Sjælland, ledsaget af Ove Stigsen og Peder Andersen. I Slagelse mødtes de med Valdemar, hvis krav dog var uacceptabelt, hvorfor jyderne et par dage før jul tog forbitrede af sted. På hjemrejsen blev alle tre adelsmænd myrdet i Middelfart. Dette drab er besunget i en folkevise, der har al sympati for Bugges:
Herre Christ give de Medelfarer Skam, de vog Hr. Bugge, den velbyrdige Mand
Kongen blev opfattet som den, der stod bag drabet, men han fralagde sig alt ansvar. Byens borgere blev dømt til at betale en årlig bod til kongen, en bod som først blev afskaffet i 1874.
Bugges efterkommere sank ved et ufrit ægteskab[3] ned i bondestanden. Hans gård Hald blev købt af Valdemar og af dronning Margrete 1. skænket til Viborg bisp
Niels Bugge var gift to gange. Hans første hustru, Lisbeth Palnesdatter Juul, var datter af marsken Palne Jonsen Juul og Elne Nielsdatter Lendi af Troldorp. Anden gang blev han gift med Ingeborg Vendelbo.
I sit første ægteskab fik han døtrene Kirsten og Ellen, som blev gift med hhv. Niels og Christiern Vendelbo, samt sønnerne Niels og Mikkel. I sit andet ægteskab fik han sønnen Knud samt datteren Lisbet, gift med Gotskalk Skarpenberg. Johan Skarpenberg var således dattersøn af Niels Bugge." (Wikipedia, https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Bugge , set 12 Jul 2018)
"Niels Bugge var en af Grev Gerts ivrige Tilhængere og i den kongeløse Tid 1332—40 en af de mægtigste blandt den nørrejyske Adel. Senere brød han med Grev Gert og blev en af Hovedlederne for det store Oprør, som endte med Grev Gerts Indfald i Nørrejylland og hans Død i Randers. Oprindelig boede Niels Bugge paa Nørre Vosborg, og først 1345 kom han i fuld Besiddelse af Hald. Han var sin Tids rigeste Herremand og ejede mange Herregaarde. Med sin første Kone fik han Støvringgaard. Efter det mislykkede Forsøg paa Forlig med Kongen i 1358 blev han paa Hjemvejen i Middelfart slaaet ihjel af nogle Fiskere, hvorfor denne By til Straf fik paalagt en aarlig Afgift, som først blev hævet 1874." (Th. Thaulow).


Død:
Myrdet af fiskere. Thaulow: d. 1358

Niels blev gift med Lisbeth Pallesdatter Juul, til Støvringgaard cirka 1323. Lisbeth (datter af Palle Jensen Juul, af Støvring og Helena Nielsdatter Kaas) døde før 1337. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Pallesdatter Juul

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Niels Nielsen Bugge (c. 1324 - aft 1345, Ugift),
Jep Nielsen Bugge til Hald (c. 1326 - 1379, Ugift, rigsråd),
Mikkel Nielsen Bugge (c. 1328 - aft 2 Feb 1375, Høvedmand på Hald og Skive slot),
Bent Bugge (c. 1329 - aft 1371, Ridder, høvedsmand på Holbæk),
Kirsten Bugge (c. 1330 - aft 1350).

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Jens Nielsen Saltensee af Linde (d. aft 1318).

Levned:
"Slægtebøgerne synes at mene, at denne gamle slægt er den oprindelige indehaver af navnet Saltensee, der som bekendt alt forekommer i den gamle vise om Riberhus's indtagelse ved de fredløse, men de have næppe ret; thi dels have denne slægts medlemmer, såvidt vides, ingensinde selv brugt navnet Saltensee, men tværtimod af og til ført et helt andet tilnavn Braat, Bratzese eller Brase, og dels synes slægten at være af ren jysk herkomst og ikke at være indvandret syd fra, hvad navnet Saltensee skulle lade formode.
Dens våben var et ved et tretindet mursnit i sølv og rødt delt skjold, på Hjelmen et rødt og et sølv-vesselhorn, ganske samme våben som den i D.A.A. XXII. omtalte slægt Munk af Kovstrup, som derfor må antages at have fælles oprindelse med disse såkaldte Saltensee'er. Også en slægt Bryning førte dette våben. Mærkeligt er det, at fru Edel Jens Kaas's i fru Kirsten Kaas's anetavle kaldes „Fru Edel Ibs som kaldes Wlffishoren". Slægten uddøde ved år 1500." (Holbek & Brun)

Notater:

Hans Frue siges at have været en Datter af Niels Gyldenstierne til Aagaard. (Bondesen)
Moustgaard anfører desuden 4 børn, bl.a. stormanden og oprørslederen Niels Buggesen Bugge.
Formodet ægtefælle modsiges bl.a. af Munk: "Hans frue siges at have været en datter af Niels Gyldenstjerne til Aagaard (Vester Hanherred) [her er der meget, der tyder på, at kronologien halter, da det ser ud til, at Niels Gyldenstjerne ikke er gammel nok, til at kunne være far til en hustru til Bugge Nielsen]" Men Munk har også som børn, foruden Bege: Niels Bugge (1300-1359) og Erik Bugge 1302-1352).
Også DBL anfører Niels Bugge. Der hersker imidlertid tvivl om, hvem der var Niels Bugges far (fx,danmarkshistorien.dk/).

Levned:
af Hegnet (Harre H.), var 1332 på holstensk side nærværende ved forliget med grev Gert i Kiel, skal være blevet dræbt ved Lyby Kirke af Erik Brune (Banner) til Elkjær. (Holbek & Brun)

Død:
Munk: aft 1334.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Palne Jonsen

Notater:

Levned:
"Af Støvring (-1391- -1328-)- Måske ham der 19. april 1314 forpligtede sig til at gå i indlager sammen med 26 andre mænd, hvis ærkebiskop Esger ikke overholdt forliget med kong Erik, skødede omkring 22. juli 1319 til kanniken Broder i Åarhus en gård i Trollerup m.v. (Skivholme S., Framlev H.) for 500 mark penge, alt som hustruens fader hr. Niels Lændi havde besiddet det, s.d. skødede han til sin hustru, hvis ægteskabet forblev barnløst(!), erstatning for det nævnte gods, handelen bekræftedes 22. november samme år, hvor Palle Jensens "nepos" Knud Jonsen beseglede, pantsatte 11. juli 1324 sin ejendom i Borring (Hvirring S., Nim H.) til Niels Brok for 50 Mark Penge, betegnedes 6. februar 1328 som ridder, og nævnes vedrørende overdragelsen af Jacob Flæbs gods i Gerlev H. til Peder vendelsbo, da førstnævnte havde siddet fire kongebreve overhørig." (Holbek & Brun)

Palle blev gift med Helena Nielsdatter Kaas. Helena (datter af Hr. Niels Lændi Kaas og (Ukendt) Nielsdatter) døde efter 1319. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ellen Nielsdatter Kaas Sparre