(Ukendt) Andersdatter Uldsax, af Alnerup

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Peder Lauridsen Panter, til Nebbe. Peder (søn af Hr. Laurids Jonsen Panter og Cecilie) døde efter 1360. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Laurids Pedersen Panter, til Nebbe (d. aft 1365),
Elne Panter (d. bef 1401),
Edle Panter,
Marine Panter.

1. Sophie Pedersdatter Panter døde efter 1389.
2. Anders Pedersen Panter, til Sonnerup døde efter 1408.
3. Jens Pedersen Panter, til Løgismose døde i 1417.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder

Notater:

Levned:
"Beseglede håndfæstningen af 1326 og da førte Uldsaxvåbnet. Der er imidlertid det mærkelige ved denne ridder, at han besegler håndfæstningen som skåning. Han nævnes kun i dette ene brev, men rimeligvis er han identisk med den fremtrædende skånske ridder Anders Pedersen af Alnarp, som gentagne gange optræder også på Sjælland. Dennes, og dennes søn Ludvig Andersens, våben og slægt er ellers aldeles ubekendte. [2] til Alnarp m.fl. gods, ridder. - død 23. sept. 1356? [5]

Anders blev gift med Cecilie Nielsdatter Rani. Cecilie (datter af Niels Rane og Edel Jakobsdatter Blåfod) døde efter 1349. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
" Nævnt i søsteren Elenes gavebrev til Sankt Agnete 1337 og igen 1349, nu som nonne samme sted.
var enke 1337 og beseglede da til vitterlighed med søsteren Elene af Havnelev." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:
Hr. Ludvig Andersen Uldsax (d. aft 1378),
Falck Andersson Uldsax (d. aft 1356).

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Indgav 1291 sine døtre i St. Clara kloster, og som betaling derfor pantsatte han klostret gods i Gershøj i Volborg hd. for 200 mr. penge." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1282; Væbner

Notater:

Levned:
"Gods i Dronningholm (Kregme S., Strø H.). Modtog gods i Skørpinge (Havnelev S., Stevns H.), Uglerup (Sæby S. i Løve H.) og Klinteskov mod gods i Værløse (Fakse S., Fakse H.) ved mageskifte med Stig af Roskilde 1279. Købte 1306 gård i Sønder Jernløse (Sønder Jernløse S., Merløse H.) for 300 mark gængs. Modtog 1308 gård i Havnelev (Havnelev S., Stevns H.) ved Jakob Blåfods enke Kristines testamente.
1282 kaldt væbner. På hof i Vordingborg i 1282 medgarant for Olaf Tagesen. 1291 (30. aug.) i Københan gjort til medeksekutor på Peder Uds testamente. 1302 (20. nov.) vidne for kong Erik V I Menved i Odense og 1306/07 i Lund. Nævnt i Jon Jonsens datter Cecilies testamente 1307 (9. okt.). 1308 (23. maj) eksekutor på sin svigermor, Jakob Blåfods enke Kristines testamente. 13 [13] vidne på kongens forhandlinger med de jyske oprørere. 1314 (19. april) garant for Esger Juul på dennes forlig med kongen. Et brev af 1307 (25. juli), angiveligt fundet i begyndelsen af 1315 videregivet til kongen, skulle røbe Niels som konspirator mod kongen i fællesskab med Tue Vindsen. Segl 1306 delt på langs med hjortehorn og bjælker. Død (stejlet) 1315 ved Vordingborg. Mageskiftede 1279 gods i Værløse til bispen i Roskilde mod gods i Skørpinge, Uglerup og Klinteskov, nævnes 1302 blandt de første af kong Eriks talrige forlovere i gældsbrevet til staden Rostock, købte 1306 gods i Øster Jernløse af søstrene i St. Clare Kloster i Roskilde, hvilket de havde fået med honesta domicella Margarethe Jakobsdatter, var 1308 en af eksekutorerne af sin hustrus moder fru Christines testamente, var samme år kong Eriks råd og 1314 en af dommerne over de oprørske, blev selv 1315 sammen med hertug Christoffers forrige drost Anders Høiby stejlet ved Vordingborg som tilhænger af hertug Christoffer, men nævnes dog endnu 1316 sammen med sin søn Jakob blandt ærkebisp Esges forlovere i Helsingborg. (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Edel Jakobsdatter Blåfod før 1308. Edel (datter af Jakob Blåfod og Kristine) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Ove Nielsen Rani, af Havnelev (d. aft 1321),
Elena Nielsdatter Rani, af Havnelev (d. est btw 1350 -1356),
Jon Nielsen Rani ( d. aft 1328).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Ranesen
• Også kaldet: Jon Ranesen

Notater:

Far: Rane.
Søskende: Hr. Oluf Ranesen (d. aft 1268), Herlogus Ranisen.

Levned:
"Johannes Ranesen, nævnt 1261-67, - indgår som 2. led i DAAs stamtavle fra 1910 over slægten Rani. Sønnen Rane Jonsen, antagelig også mor til Ranes brødre Niels Rane og Peder. I hvert fald Niels og Rane må i henhold til deres navne være sønner af Johannes. - Niels Rane og hans efterslægt anvender segl delt på langs med henholdsvis et halvt hjortegevir og bjælker. Det synes umiddelbart at være en sammensmeltning af de to mest anvendte skjold i Ebbe-linjen. Der er imidlertid ingen påviselig sammenhæng. Eneste indicie er, at Ingerd af Regenstein, Jakob Sunesens datter, ejede en del gods i Stevns ligesom at Johannes Ranesens efterslægt ses at gøre det. Johannes kan altså være i slægt med f.eks. Ingerds far, Jakob Sunesen af Møn , men hvordan slægtskabet har været er umuligt at påvise. Trættede 1260 med Sorø Kloster om gods i Gydemath og Windethorp, kaldes Hr., var 1261 med sin broder hr. Oluf Ranisen eksekutorer af deres frænde Peder Olsen af Kalveris' testamente, havde før 1267 givet gods til St. Clare Kloster i Roskilde, men hr. Peder Olsen havde tilegnet sig det. (Holbek & Brun)

Johannes blev gift med Elisabeth Nielsdatter Hvide. Elisabeth (datter af Niels Aleksandersen Hvide) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elisabeth Nielsdatter (Hvide)

Notater:

Levned:
"Gift med Johannes Ranesen, nævnt 1261-67. Johannes Ranesen indgår som 2. led i DAAs stamtavle fra 1910 over slægten Rani. Sønnen Rane Jonsen, antagelig også mor til Ranes brødre Niels Rane og Peder. I hvert fald Niels og Rane må i henhold til deres navne være sønner af Johannes.
- Niels Rane og hans efterslægt anvender segl delt på langs med henholdsvis et halvt hjortegevir og bjælker. Det synes umiddelbart at være en sammensmeltning af de to mest anvendte skjold i Ebbe-linjen. Der er imidlertid ingen påviselig sammenhæng. Eneste indicie er, at Ingerd af Regenstein, Jakob Sunesens datter, ejede en del gods i Stevns H., ligesom at Johannes Ranesens efterslægt ses at gøre det. Johannes kan altså være i slægt med f.eks. Ingerds far, Jakob Sunesen af Møn, men hvordan slægtskabet har været umuligt at påvise." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Peder Jonsen Rane (d. aft 1279)..

Jakob blev gift med Kristine. Kristine døde efter 1308. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"NB. - er ikke en datter af Niels Erlandsen (Galen) og Elisabeth Pedersdatter.
Rane Jonsens broder Niels Rane (nævnt 1279-1316) tilskiftede 1279 Roskildebispen 14 ½ øre skyldjord i Værløse og fik derfor 12 øre jord i Skørpinge, 8 øre i Uglerup samt Klinteskoven på Stevns. Hans svigermoder fru Kirsten, Jacob Blåfods enke, gjorde ham 1308 til sin testamenteksekutor og testerede ham sin brydegård i Havnelev på Stevns; to andre gårde i byen gav hun til St. Clara kloster i Roskilde.
Note 36. Ibid . VI, nr. 126. Allerede 1303 (ibid. V, nr. 265-67 ) havde hun skænket klostret en gård i Jernløse (Merløse h d .). 1306 købte Niels Rane samme gård i Ø. Jernløse af klostret (ibid. V I, nr. 9 ). [2]" (Holbek & Brun)