Hr. Jon Jonsen Lille, til Tommerup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1264; Gælker (Prefectus Lundensis)

Notater:

Levned:
"Arvede 19 øre og 1 ørtug skyldjord i Lille Værløse (Kirke Værløse S., Smørum H.) med sin mor Cecilie, som han 1248 mageskiftede med Esrum Kloster mod 1 mark 2 ørtug skyldjord i Langerød (Asminderød S., Lynge Kronborg H.) og 1 mark skyldjord i Ordrup (sandsynligvis Gentofte S., Sokkelund H.) samt en gård i København Vor Frue sogn. Skænkede 1285 Esrum Kloster jord til Vi mark skyld i Kollerød (Lynge S., Lynge-Frederiksborg H.) samt 1299 til mindemåltid alt sit gods i Langerød og Vejby (Vejby S., Holbo H.), 1306 til årlige messer for sig og sin familie hele Uvelse (Uvelse S., Lynge-Frederiksborg H.). Skænkede 1285 gods i Kirkelte (Karlebo S., Lynge-Kronborg H.) og Vassingerød (Uggeløse, Lynge-Frederiksborg H.) til Kbh. Vor Frue. Ejede formentlig også gods i Tommarp (Östra Tommarp S., Järestad H. eller Kvidinge S., Åsbo H.), som han synes at repræsentere i begyndelsen af 14. årh. Afgav 1300 patronatsretten til Våsby Kirke (Våsby S., Luggude H.), det vides ikke om han ejede jord her.
Underskrev sig selv Jon Lille. En enkelt gang (1272) Jon Lille af Skåne. Der er også skånsk tilknytning i dokumenter fra 1262, -64, -82/83, men altid embedsmæssigt, mens de mange private dokumenter næsten udelukkende er sjællandske. 1285 imidlertid udtrykkeligt deltager fra Skåne i en regionalt sammensat voldgiftskommission. Konsekvent på Kristoffer-linjens side i tidens mange konflikter. Adskillige kongelige nøgleopgaver og tillidshverv. 1262 fandt Lundekapitlet ham ansvarlig for den kongeligt iværksatte konfiskering af Roskilde- og Lundekirkens værdier samt fængsling af gejstlige.
1264 gældker af Lund, et hverv der ellers i perioden blev varetaget af slægtningen Niels Erlandsen (se denne). Vidne 1264 i Roskilde for enkedronning Margrethe Sambiria, for kong Erik V Klipping 1268 i Roskilde, 1268 i Slagelse, 1271på Amager, 1271 p å Søborg, 1277 i Malmø, 1282 på Vordingborg, 1283 i Lund, for kong Erik VI Menved 1288 i Helsingborg, 1288 Helsingborg, 1289 på Søborg, 1290 på Nyborg, 1293 i Næstved, 1295 i Roskilde, 1297 i Slagelse, for enkedronning Agnes 1288 i Skælskør. 1271 i kongens råd. 1272 en af garanterne i Lübeck for kong Erik V Klippings lån. 1282-83 med bl.a. Niels Erlandsen sendt til Bara H. for at dømme og rydde op i retsfejder. 1284 en af voldgiftsdommerne i rigssagen vedr. kong Erik IV Plovpennings døtres gods. 1285 en af voldgiftsdommerne i en sag om sønderjyske forhold mellem kong Erik V Klipping og hertug Valdemar IV af Sønderjylland. 1285 forhandler på Erik V’s og fyrst Vizlav af Rygens vegne over for kong Magnus af Sverige. 1295 en af 5 stående dommere (mæglere) i sagen mellem kongen og hertug Erik af Sønder Halland. 1303 en af voldgiftsdommerne i sagen om Lundekirkens gods mellem kong Erik VI Menved og ærkebiskop Isam af Lund. 1303 sendt til Rom i.f.m. forsøget på at fa ophævet interdiktet over Danmark.
1299 medunderskriver på Johannes Grands lejdebrev, august 1300 medudsteder af lejdebrev for kong Håkon V af Norge, 1306-07 vidne for kong Erik VI Menved i Lund. Vidne 1256 samt udateret (1257-68) for Jakob Erlandsen, 1262 eksekutor bl.a. med Jakob Erlandsen på Estrid Nielsdatters (se I, 43) testamente. 1263 vidne på Erik IV’s døtres arveudlæg. Beseglede 1269 (21. okt.) Erland Erlandsens testamente i Lund. Beseglede 1274 i Langesøhus Cecilie Pederdatters (se II, 61) gave til Esrum Kloster. Beseglede 1278 i Næstved Jakob Nielsens mageskifte med Niels Mandrup. Beseglede 1279 (11. nov.) Olaf Haraldsens testamente.
Sendte 1283-85 en borger i Lund, ved navn Hartlev, til Norge for at handle på sine vegne. 1284 vidne på Peder Olafsens forlig med Sorø Kloster, nok på Ringsted Herredsting. 1289 vidne i Roskilde på Niels Absalonsens (se IV, 22) pantsættelse af Knapstrup. Beseglede 1291 Knud Røds hustru Margrethes gave til Esrum Kloster. 1299 udpeget til eksekutor på Lundekanniken Kristians testamente. Forhandlede omkring 1303 Tommarp-beboernes interesser over for kong Erik VI. Segl 1285 og 1293 tre bjælker med ranker, i 1264 med ruder. Den Jon Lille, der af greve Niels II af Hallands sønner anklages for at have fusket med deres arv, er Jakob Sunesens sønnesøn Johannes (se II, 45). Den Jon Lille, der 1295 vidnede med sin bror, Tøre af Vejlby, kunne være denne Jon, hvilket her er antaget." (Holbek & Brun)

Begravet:
"Klosterets betydning afspejledes også i den rolle, dets kirke kom til at spille som gravkirke. ... Desuden må nævnes, at stormanden Jon Litle og hans datter Cecilia begge fik deres grave i koret 1307" (Danmarks Kirker)
.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingefred. Ingefred døde mellem 1299 og 1307. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Peder Jonsen (d. c. 1299),
Johannes Jonsen (d. aft 1284),
Jakob Jonsen (d. aft 1301).

1. Torbern Jonsen Galen døde efter 1306.
2. Cecilie Jondatter døde den 29 dec. 1307; blev begravet cirka 1308 i Esbønderup, Holbo, Frederiksborg.
3. Marine Jonsdatter Galen og døde.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jon Reymote

Notater:

Levned:
"Formentlig skånsk stormand, nævnt 1224 i den svenske konges følge, død før Cecilie. I DAAs stamtavle Litle under Galen fra 1893 stamfar til denne." (Holbek & Brun)

Jon blev gift med Cecilie Ebbesdatter. Cecilie (datter af Ebbe Sunesen) døde før 1248. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cecilie Ebbesdatter (Hvide)

Notater:

Levned:
"Arvede sammen med sønnen Jon gods i Lille Værløse (Kirke Værløse S., Smørum H.). - Gift med Jon Reymote, formentlig skånsk stormand, nævnt 1224 i den svenske konges følge, død før Cecilie. I DAAs stamtavle Litle under Galen fra 1893 stamfar til denne. Børnene Jon Lille, Cecilie og Tøre?" (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Tøre Jonsen (d. aft 1305).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ebbe Sunesen (Hvide)

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Kirstine Ebbesdatter (Hvide) (d. aft 1250),
Peder Ebbesen (Hvide) (d. 1256),
Marsk Johannes Ebbesen (Hvide) (d. 1232).


Levned:
"Sunesen, Ebbe, o.1158-1208, sjællandsk Stormand, en af de ældste Sunesønner, fik efter sin Fader, Sune Ebbesen (IV, 397), Gaarden Knardrup i Nordsjælland, hvortil der hørte meget andet Gods; saaledes havde E. S. Ejendomme i Herlev, som han skjænkede til Esrom Kloster, og i Alsønderup ved Arresø. Han stod i Venskabsforhold til Abbed Vilhelm i Æbelholt, og denne priser i høje Toner E. S.s Ædelhed og Fromhed, men maatte dog en Gang klage over hans Fogeds Overgreb. E. S. hørte til Danmarks anseteste Mænd. Kong Knud lod ham og hans Broder Anders mægle i en Fiskeristrid mellem Æbelholt Kloster og Kronens Landboer og paa Borgen Grønholt 1196 bevidne Stadfæstelsen af Dommen mellem Cistercienserne i Guldholm og Cluniacenserne ved Slesvig, og ligesom de andre Sunesønner (undtagen Jacob) hørte han til det fornemme Broderskab, som i denne Konges Tid var udbredt over hele Landet. En Datter af E. S., Benedicte, blev endog Sveriges Dronning, i det Kong Sverker II, som var opfostret i Danmark, kaarede hende til Brud; hun døde for øvrigt tidlig efter at have født en Datter. Baandet mellem Sverker og hans Svigerfader brast dog ikke, og hans Herredømme opretholdtes længe, sikkert ved Støtte fra dansk Side. Endelig lykkedes det hans Medbejler, Erik Knutsson, at fordrive ham, og Sverker tyede til Danmark, hvor E. S. og hans Brødre rustede en Hær for at hjælpe ham. Man trængte frem i Vestergøtland, og ved Lena kom det til en haard Kamp (31. Jan. 1208), der endte med Nederlag for Sverker, og blandt de faldne vare E. S. og hans Broder Laurens; 2 Aar efter gjorde Sverker et nyt Forsøg paa at gjenvinde sit Rige, men faldt i Slaget ved Gestilren. Skjønt Sunesønnernes Tog til Sverige næppe har været et dansk Rigsforetagende, var Indtrykket ved den stolte Æts Nederlag dog ikke mindre overvældende; man mindedes det i en tungsindig Folkevise. E. S. og Laurens bleve jordfæstede i Sorø Klosterkirke; begge havde de været Klosterets Velgjørere. Af E. S.s Sønner blev Johannes (d. 1232) Marsk, Peder (d. 1256) arvede Knardrup og havde en Strid med Erik Plovpenning; af de 4 Døtre ægtede Cæcilie Jon Reinmothsen og blev ved ham Moder til Jon Litle (X, 343), en anden var gift med en tysk Grev Engelbert, hvem Folkevisen om Lenaslaget berømmer. (Hans Olrik)." (DBL 1 Udg)
"død 1208 i slaget ved Lena, hvor han var ledende hærfører og hvor også broderen Lars døde. Kaldes i fremstillinger ofte "af Knardrup", men tilhøret hertil er først påviseligt for sønnen Peder. Vidne for kong Knud VI 1192/1201 og 1196 i Grønholt. - Sandsynligvis den Ebbe der nævnes i tre af Vilhelm af Æbelholts breve: havde bryde og landbo i Alsønderup og blev af abbeden anmodet om bidrag og hjælp. Desuden nævner Vilhelm en bøn for Ebbe i Æbelholt Kloster, et tegn på, at Ebbe har været en af klostrets velgørere." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sune Ebbesen (Hvide)

Notater:

Levned:
"Ebbesen, Sune, –1186. Hans Fader Ebbe, en Søn af Skjalm Hvide, havde i Tronstridighederne efter Erik Lams Død taget Parti for Svend Grade og var til sin Død (o. 1150) en af dennes højt betroede Mænd. Selv sluttede han sig ligeledes fra først af til Svend, men løste senere sit Forhold til ham. Da Svend nemlig 1154 ved Odense samlede sine Folk og udspurgte dem, om de vilde være ham tro i den forestaaende Kamp med hans Medbejlere Knud og Valdemar, samt forlangte deres troskabsløfte bekræftet ved Ed, vilde S. paa ingen Maade opfylde dette Forlangende, men forlod Svend. Som Grund til sin Bortgang angav han en Forurettelse, Svend en Gang tidligere havde ttilføjet ham, men man faar af Fremstillingen af hans Færd ved denne Lejlighed det Indtryk, at det ikke har været den eneste Grund. Fuldt ud lige saa meget som den har uden Tvivl Venskabet til Valdemar været bestemmende for det Skridt, han gjorde. Baaren frem af Kong Valdemar og Absalon begyndte der efter Svends Fald (1157) en ny og lysere Tid, i hvilken der ofte og paa flere Maader blev Anvendelse for S. Snart var det som Raadgiver – det siges udtrykkelig, at han og hans to Fættere Absalon og Esbern vare de Mænd, hvis Raad Valdemar plejede at høre og helst fulgte –, og snart var det som Stridsmand. I saa godt som alle de Tog, der næsten Aar efter Aar hele Valdemars Regeringstid igjennem, og somme Tider to Gange i et Aar, gik til de vendiske Lande, nævnes S. som Deltager. En Tid var han derhos en af Kongens Lensmænd i Skaane og forvaltede Oppebørslerne derfra. Disse Lensmænd fik i øvrigt ved deres Strænghed, og fordi de vare Sjællændere, til sidst Skaaningerne saa meget imod sig, at disse o. 1180 gjorde Oprør for at blive dem kvit. Oprøret, der 1181 kaldte Kongen med en Hær til Skaane, førte dog ikke til det tilsigtede Maal. 1182 døde Kong Valdemar, og med Riget gik ogsaa hans prøvede Raadgivere i Arv til hans Søn Knud. Længe overlevede S. dog ikke Valdemar; han deltog i Forhandlingerne med den tyske Kejsers Afsending, Grev Sigfred, og var derefter endnu 1184 med paa et Tog til Pommern, men 1186 døde han efter at have givet sin halve Boslod til Sorø Kloster, hvor han blev begravet. Efter alt at dømme maa han have været en betydelig Mand; klog og besindig, mægtig i Gjerning og Tale kaldes han af Abbed Vilhelm, der kjendte ham og havde nydt Velvilje af ham. S. efterlod sig en Datter Margrethe, som maaske er den Margrethe, der o. 1177 dræbtes af sin Mand Herluf og langt ned i Tiden dyrkedes som en Helgeninde, samt 7 Sønner, hvoriblandt Peder, der blev Biskop i Roskilde, og Anders, Absalons Efterfølger i Ærkesædet." (C. Weeke.) (DBL, 1 udg)
"Begravet i Sorø ved sin kones side. Skyldte ved sin død fætteren Absalon (se denne) 130 mark sølv. - Skænkede med en “vis Torben” særjord i Asserbo (Tibirke S., Holbo H.) til Sorø Kloster. Besad formentlig en part i Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.), som alle hans børn ejede en part af. Besad formentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han rejste den nuværende kirke. Testamenterede senest 1177 Sorø Kloster sin halve hovedlod. Ved hans død modtog Sorø som en del af denne jord til 11 mark guld minus 2 øre i Ejby (Ejby S., Ramsø H.), jord til 6 øre guld i Salby (Ejby at 12 mark guld i Ølse (Ølsemagle S., Ramsø H.), en fjerding guld i Køge (Ramsø H.), 2 mark guld i Halseby (Tårnborg S., Slagelse H.), 1 mark guld i Ørløse (Tikøb S., Lynge-Kronborg H.), 6 mark guld og 2 øre i Atterup (Øster Egede S., Fakse H.) 1 mark guld i Vedde (Munke Bjergby S., Alsted H.), 5 øre guld i Stenløse (Stenløse S., Ølstykke H.). Resten af de testamentariske forpligtelser udredtes af hans børn. Beregninger ud de samlede godsoverdragelser, der set i forhold til antallet af børn ifølge loven højst min udgøre 1/14 af hans samlede formue, fører til vekslende resultater, men lavt sat 300 til 500 bol, en enorm godsmængde.
Vidne for kong Valdemar I den Store 1158/60 og 1176, begge gange i.fm. Esrum Kloster. Sattes 1158/60 ved endnu en kongelig gave til Esrum med Absalon til at skifte skoven Villingehoved. Fætteren Absalon besad et sølvbæger skænket ham af Sune. Byggede den nuværende Bjemede Kirke og satte et endnu eksisterende epitafie på kirken, hvori det angives, at Sune som den første har bygget en stenkirke dette sted. Af Abbed Vilhelm af Æbelholt i 1180’erne omtalt som "En mand af indsigt, mægtig i virke og tale". Er efter alt at dømme den Sune, Saxo omtaler i.f.m. borgerkrigen og kong Valdemar I’s regering, slægtskabet med Absalon angives et sted, en familiære tilknytning til Valdemar et andet sted, men ikke patronymiet.
Saxos fremstilling: Forlod 1154 i Odense Sven Grates følge. Indtrådte omkring 1159 i kong Valdemar I’s nærmeste råd. Deltog i 3. vendertog 1160/61. Ledsagede 1162 Valdemar på dennes møde med kejser Frederik Barbarossa ved Dijon. 1 1169 med på 11. vendertog ved erobringen af Arkona. Nedrev her sammen med Absalon Svantevits tempel og statue. Deltog 1170 på 12. vendertog, nedlagde her egenhændigt nogle af fjenderne. Deltog 1171 på 13. vendertog og blev her med bl.a. Absalon tilbage med bevogtningsopgaver Deltog 1172 på 15. vendertog, forhandlede sig her med Gunzelin a f Schwerin til fred med nordtyskerne. Saxo nævner endvidere Sune 1176 i.fm. den første anklage mod Magnus Eriksen for landsforræderi. Foruden Saxo nævner Ældre Sjællandske krønike i.f.m. det skånske oprør 1179/80 Sune som en af dem, der uden at være skåning havde faet et kongeligt ombud i landsdelen og som skåningerne krævede fjernet. Ifølge Saxo til stede ved Valdemars dødsleje 1182 og derefter deltager i kredsen om kong Knud VI." (Holbek & Brun)

Sune blev gift med Cecilie. Cecilie og døde; blev begravet i Sorø, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"En Cecilie, der i Egerton-psalteret benævnes "Sunes kone", er formodentlig Sune Ebbesens ægtefælle." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Andreas Sunesen (Hvide), af Lund (d. 24 Jun 1228, Ivö, Sverige),
Peder Sunesen (Hvide), af Roskilde (bef 1160 - 29 Oct 1214, Brandenburg, Tyskland),
Johannes Sunesen (Hvide) (d c. 1200, Jerusalem, Israel),
Torben Sunesen (Hvide) (d. 1198, Oder, Brandenburg, Tyskland),
Lars Sunesen (Hvide) (d. 31 Jan. 1208, falden i slaget ved Lena).