Hr. Aage Axelsen Thott, til Hjulebjerg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Åke Axelsson
• Beskæftigelse: ca. 1426; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1447; Lensmand
• Beskæftigelse: ca. 1448; Rigsråd
• Titel: 1449; Ridder

Notater:

Levned:
"Thott, Aage Axelsen, –1477, Rigsraad, Søn af nedennævnte Axel Pedersen T. og hans 1. Hustru, omtales som voxen 1421. 1432 og senere betegnes han «af Hjuleberg», en Hovedgaard i Halland, som var kommen til Slægten gjennem hans Moder. Han var Høvedsmand paa Falkenberg maaske 1426, men i alt Fald 1433 og ligeledes i det følgende Aar, i hvilket han under Engelbrechts Indfald i Halland afslog en Storm af en af dennes Underanførere; men da han ikke turde afvente en fornyet Storm, sejlede han bort efter at have stukket Ild paa Slottet. Det er dog tvivlsomt, om han har haft Lenet selvstændig eller blot styret det som Faderens Foged. A. A. har formodentlig tøvet lige saa længe som Faderen med at anerkjende Christoffer af Bajern, og heri maa vel Grunden søges til, at han først 1449 fik Ridderslaget, sikkert ved Christian I’s Kroning. Faderen havde i 1441 faaet Løfte af Kong Christoffer om, at en af hans Sønner maatte beholde Varberg i 6 Aar efter hans Død, og i Henhold hertil traf Sønnerne i 1447 Aftale om, at Brødrene A. og Iver skulde styre Lenet. Men der vides intet fra den følgende Tid om, at Iver har deltaget i Lenets Styrelse, hvorimod A. A. i mange Aar Gang paa Gang nævnes som Lensmand paa Varberg, som han havde i Pant; ligeledes fik han og hans Hustru i 1450 for deres Livstid Pantebrev paa Aarstad og Halmstad Herreder, som han allerede da havde i Værge.
A. A. var blevet Rigsraad allerede før 1448; men det er dog især efter dette Aar, at han omtales i offentlige Anliggender. Navnlig træffer man ham i Forholdet til de andre nordiske Riger; saaledes var han i 1449 2 Gange i Norge for at virke for Christian I’s Valg her; 1450 deltog han i Halmstadmødet og var s. A. med Kongen i Norge paa hans Kroningsrejse; ligeledes var han til Møder med Svenskerne i Rønneby 1453 og maaske 1454 og i Vadstena 1455. I 1462 blandede han sig sammen med sine Brødre Oluf og Erik i en Strid om Øsel Bispestol og støttede med væbnet Magt den ene af Kandidaterne til denne. 1466 var han paa ny til Møde med Svenskerne, i Jønkøping, men s. A. fandt der et Møde Sted i Nykøping, der blev af stor Betydning for Forholdet mellem Christian I og Axelssønnerne. A. A. havde i lang Tid selv erhvervet Jordegods lige saa vel i Sverige som i Danmark; hans Hustru Merete var svensk, Datter af Bengt Uddsson af den saakaldte Vinstorpa-Slægt; en af hans Døtre havde allerede i 1455 ægtet den svenske Marsk Thord Carlsson Bonde, der dog blev dræbt Aaret efter, og en anden Datter, Ingeborg, blev (vistnok kort efter Nykøpingmødet) forlovet med den senere saa bekjendte Sten Sture den ældre. A. A. selv er da øjensynlig ogsaa efter Nykøpingmødet blevet mistænkt af Kongen, der synes at have forsøgt at komme ham til Livs ved at begunstige Fremsættelsen af Klager over ham fra Beboerne i hans Len. Forsøget er dog, saa vidt det kan ses, ikke lykkedes; i alt Fald fik A. A. et hædrende Vidnesbyrd af Almuen om sin Styrelse, og i Febr. 1467 forlenede Kongen hans Hustru for hendes Livstid med Hammergaard og Hammerø syd for Kongsbakke. Hr. A. maa saaledes antages endnu paa dette Tidspunkt at have været i Besiddelse af sine Len og betegnes netop i Febr. 1467 udtrykkelig som Høvedsmand paa Varberg; men i Maj s. A. har han aabenbart ikke mere Varberg, uden at det vides, paa hvad Maade han har mistet Lenet. Foreløbig maa han dog antages at have beholdt Aarstad og Halmstad Herreder, og han kunde endnu opholde sig paa Hjuleberg, ligesom han i Maj 1469 var tilstede ved et Møde i Kjøbenhavn; men han omtaler ganske vist allerede i Jan. 1468, hvorledes noget af hans Gods er blevet beslaglagt, ligesom hele hans Stilling aabenbart efterhaanden blev ret vanskelig. Til sidst blev Hjuleberg i 1469 ødelagt af Kongen, og øjensynlig i det samme Aar blev alt A. A.s Gods tildømt Kronen. Hr. A. er derefter draget til Sverige; man finder ham saaledes i Stockholm 1470 og helt ovre i Finland 1472. Paa Fredsmødet i Kalmar 1472 fik han imidlertid ligesom alle andre sit eget Gods tilbage, og hvad hans Len angaar, bestemtes, at han foreløbig skulde have Halmstad og Aarstad Herreder og Falkenberg By i Pant igjen, indtil der kunde fældes Dom om, hvorvidt de tilkom ham eller Kongen; ligeledes skulde det paadømmes, hvem af dem der havde Ret til Varberg. Paa Kalmarmødet 1473 lovede de danske Sendebud at skaffe Hr. A. Varberg tilbage,
indtil Dommen var fældet; han erklærede vel, at han ikke kunde skille sig fra sine Brødre og Broderbørn, men fik dog endnu s. A. Følgebrev paa Varberg Len. Og da Dommen stadig ikke blev fældet, beholdt Hr. A. Lenene til sin Død, ligesom han i disse sine sidste Aar atter forekommer som Rigsraad. Han døde 1477, vistnok omkring i. Maj, i alt Fald før 2. Juli; hans Hustru og hendes Medarvinger beholdt Aarstad og Halmstad Herreder i Pant, hvorimod Kongen endnu i 1477 indløste Varberg fra Arvingerne. Fru Merete levede endnu 1479, men var død 12. Okt. 1481.
Ligesom A. A. øjensynlig har holdt betydelig længere fast ved Erik af Pommern end f. Ex. Broderen Oluf, saaledes viste han omkring Aar 1470 større Troskab mod Christian I end hans yngre Halvbrødre. Er der end adskilligt dunkelt i hans Historie i disse Aar, er saa meget dog klart, at han var den mest danske af de Axelssønner, der levede efter 1464, og han har vistnok saa længe som muligt stræbt at undgaa Bruddet med Kongen. Ogsaa i Styrelsen af sine Len viser han sig i det hele i et heldigt Lys, saa at Befolkningen gjentagne Gange roser ham for hans Forhold over for den. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 420 f.; 1901, S. 566. ; P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 141 ff. ; (William Christensen)." (DBL, 1 Udg.)
"til Hjuleberg, som han købte af hr. Oluf Axelsen, nævnes på skiftet 1421, var 1432 høvedsmand på Örebro, 1434 på Falkenbjerg, som da blev belejret af Engelbrechts høvedsmand Henneke Bermann. Afslog et angreb, men afbrændte slottet og indskibede sig med besætningen, afkøbte 1440 sin broder Oluf dennes arv efter sin moder, fru Cathrine, fik 1441 livsbrev på Varbjerg Slot. købte 1446 hovedgården i Kleve (Bahus Len) af Aage Star, deltog i skiftet 1447, rigsråd, var 1 Aug. 1449 kun væbner, men 3 nov. s.å. ridder, s.å. med hr. Eggert Frille sendebud til Norge for at forhandle om kongevalg og 1460 sendebud til mødet i Halmstad, var atter med kongen i Norge, fik s.å. Årstad og Halmstad herreder i pant i sin og sin frues levetid.
Drog 1453 sammen med sine brødre misfornøjet til Sverige og mistede derfor sine len Varbjerg, Falkenbjerg og Halmstad, forsonedes dog snart med kong Christiern, var 1454 sendebud til mødet i Rønneby og 1455 til forhandlinger i Vadstena. Fik 1401 Borgunda og Nötetorp på skifte efter sin hustrus fader, sad 1465 med fire andre af sin slægt i rigens råd (Hr. Jens Due, Erik Aagesen, Peder Nielsen og Laurens Axelsen) og nævnes da i forliget mellem kongen og ærkebispen af Uppsala. Var atter s.å. sendebud til svenske forhandlinger, holdt 1466 skifte med hr. Iver og hr. Erik Axelsen og fru Anne Jensdatter m.fl. efter hr. Axel Pedersen, hr. Peder, hr. Kjeld og Anders Axelsen, fik udlagt Vester Vesterstad treding, som medarvingerne forpligtede sig til at holde ham skadesløst, var s.å. nærværende ved foreningen i Jönköping.
Var atter 1469 på kant med kongen, der fratog ham hans len og ødelagde Hjulebjerg, fik 1471 lejde til et møde med kongen i Djurshamn, fik 1472 på mødet i Kalmar sine pantelen Halmstad herred og Falkenbjerg tilbage og kort efter tildømt Varbjerg ved en voldgiftskendelse, hvilket bekræftedes 1474 på et nyt møde i Kalmar, gav 1476 kongen kvit for al den ham og hans hustru tilføjede skade, fik 1477 Hammergaard i forlening.
Levede 7. juni 1477, men var død 7. Aug. s.å., da enken fik pantebrev på Årstad og Halmstad herreder, hans arvinger forligte sig s.å. med kongen om den Varbjerg og Hjulebjerg tilføjede skade, begr. i Gammelby Kirke." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Falkenberg (også 1433)

Beskæftigelse:
På Varberg,1450 på Aarstad og Halmstad Herreder.

Aage blev gift med Merete Bengtsdatter Vinstorp før 1435. Merete (datter af Bengt Uddson Vinstorp og Kerstin Staffansdotter) døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Axel Aagesen Thott (aft 1435 - bef 28 Aug 1477),
Bengt Aagesen Thott, til Hjulebjerg (aft 1435 - bef 1500, Halmstad, Sverige),
Jens Aagesen Thott (aft 1435 - bef 28 Aug 1477),
Ingeborg Aagesdatter Thott (aft 1435 - aft 1466),
Ellen Aagesdatter Thott (aft 1435 - btw 1489-1490),
Agnete Aagesdatter Thott (f. aft 1435).

1. Hr. Erik Aagesen Thott, til Bavelse blev født efter 1435; døde efter 14 jan. 1494.
2. Hans Aagesen Thott, til Bjurum blev født efter 1435; døde mellem 20 dec. 1491 og 21 dec. 1491.
3. Claus Aagesen Thott, til Hjulebjerg blev født efter 1435; døde før 16 mar. 1521.
4. Jørgen Aagesen Thott, till Tidö blev født efter 1435; døde efter 1489.
5. Hr. Bengt Aagesen Thott, til Hjulebjerg, Vadsted og Nygaard blev født efter 1435; døde før 1500 i Halmstad, Halland, Sverige.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1397; Rigsråd
• Titel: 1397; Ridder

Notater:

Levned:
Rigsraad, var Søn af Væbneren Peder Axelsen af Herlev i Gers Herred og Juliane Pedersdatter Grubbe og forekommer som Væbner maaske 1390, men i alt Fald 1394; Ridder er han sandsynligvis blevet ved Erik af Pommerns Kroning 1397. Allerede under Dronning Margrethe nævnes han flere Gange i offentlige Anliggender og har vistnok alt da været Medlem af Rigsraadet;, en mere fremtrædende Rolle spiller han dog under Erik af Pommerns Eneregering. Saaledes var han i 1417 blandt dem, der skulde dømme mellem Kongen og Roskilde Bispestol om Retten til Kjøbenhavn, og var 1423 hos Kong Sigismund i Anledning af Striden om Slesvig og Aaret efter i Flensborg som en af Kong Eriks befuldmægtigede i den samme Sag.
1428 nævnes han som Flaadeanfører under Krigen med Hansestæderne og deltager i den følgende Tid gjentagne Gange i Forligsforhandlinger saa vel med disse sidste som med Svenskerne efter Engelbrechts Rejsning, der i øvrigt ogsaa havde berørt ham paa anden Maade.
A. P. havde senest 1410 faaet Lunde Ærkestols Slot Elleholm i Pant, som først efter længere Tids Forløb indløstes fra ham. Af Kronlen havde han i 1414 Helsingborg, i 1415 Varberg og i 1419 foruden det sidste Slot tillige Falkenberg, Skanør og Falsterbo. Skanør og Falsterbo har han, som det synes, haft allerede 1416; men især er det Varberg, hvortil hans Navn er knyttet, i det han beholdt dette Len lige til sin Død. I 1434 faldt dog Engelbrecht ind i Halland, og Nørrehallands Almue gik ham til Haande, saa at A. P. maatte slutte Forlig med ham, saaledes at Engelbrecht skulde styre Lenet og opkræve Skatterne, men betale Halvdelen af dem til Hr. A. Senere straffede A. P. Ny Varbergs Borgere haardt, fordi de vare faldne fra Kongen, men maatte ved Engelbrechts anden Rejsning, i 1436, paa ny se Svenskerne i sit Len. Da de danske Rigsraader i 1439 havde opsagt Erik af Pommern Huldskab og Troskab, vedblev A. P. endnu en Tid at holde fast ved den afsatte Konge, der paa forskjellig Maade havde vist ham sin Gunst, saaledes ved at skjænke ham en Gaard i Malmø; først i 1441 opsagde A. P. Kongen sin Tjeneste, hvis han ikke inden St. Hans Dag fik Undsætning paa Varberg. Allerede i Okt. 1440 synes A. P. dog at have staaet paa en ret venskabelig Fod med den nye Konge, der kalder ham sin Raad; og han overholdt da heller ikke den Termin, han selv havde fastsat over for Kong Erik: endnu i Jan. 1441 lod han sig af Kong Christoifer forlene med Varberg samt med de 2 Herreder, der havde ligget til Falkenberg, og Gers Herred og Væ. Noget større Offer for den afsatte Konges Sag har han saaledes ikke villet bringe, og han sad nu i de følgende Aar paa Varberg som Kong Christoffers Mand, indtil han i Tiden mellem 24. Nov. 1446 og 25. Jan. 1447 afgik ved Døden i en høj, Alder. – Fra sin Fader havde han arvet Herlev, 1413 fik han i Pant Hovedgaarden Grubbe-Ordrup i Voldborg Herred og kjøbte senere forskjellige Parter i den, men maatte føre langvarige Stridigheder om den med andre, der havde Krav paa den. Ogsaa Vallø fik han Panteret i.
A. P. blev i 2 Ægteskaber Fader til de 9 «Axelssønner», af hvilke flere kom til at spille en betydelig Rolle i Nordens Historie. Med sin første Hustru, en Datter af Axel Kjeldsen Krognos og Catharina Eriksdatter Puke, havde han Sønnerne Peder, Oluf, Aage og Kjeld. Med sin anden Hustru, Ingeborg, som var Datter af Svenskeren Ivar Nilsson og Margrethe Thordsdatter Bonde, og med hvem han var gift 1418, havde han Sønnerne Erik, Iver, Anders, Philippus og Laurens; hun døde i Tiden 1458-66. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 416 ff. ,P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 101 ff. William Christensen. ) (DBL,1)


Titel:
Væbner btw 1390-1394.

Død:
Begravet i Gamleby kyrka, Blekinge, Sverige

Axel blev gift med Cathrine Axelsdatter Krognos, til Hjuleberg. Cathrine (datter af Axel Kjeldsen Krognos og Cathrine Eriksdatter Puke) døde før 1419. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe

Notater:

Død:
Ægtefællen gift på ny 1419.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Domprovst Peder Axelsen Thott (d. 7 Jun 1463, Lund, Skåne, Sverige),
Kjeld Axelsen Thott, til Grubbeordrup (d. bef 1455),
Karen Axelsdatter Thott.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Væbner

Notater:

Levned:
Nævnes 1370-71 ved forligene mod hansestæderne, indløste 1371 Ellinge og Danstorp, som Niels Jonsen i Torp havde i pant af Ulf Aagesen (Thott), var død 25 april 1370, hans årtid holdtes 7. dec. i Lund domkirke. (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Juliane Pedersdatter Grubbe. Juliane (datter af Hr. Peder Grubbe, til Ordrup og Ingeborg Saxesdatter, il Skullerupholm) døde efter 1376. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Gav 1376 med sine slægtninge: sin fader Peder Grubbe, Jep Axelsen i Sørup, Anders Jakobsen (Grim) i Tostrup, riddere, og Torkild Nielsen (Bing) i Gladsaxe, gods til Lund domkirkes byggefond for sin husbonds årtid." (Holbek & Brun).

Notater:

Levned:
"Tjente 1366 den norske konge Hakon, beseglede 1377 i Nyborg kong Olufs håndfæstning, 1396 panteherre på Sølvitsborg, fik samme år kvittering af hr. Erik Erlandsen for al skade denne led i marsk Eriks tjeneste, deltog 1397 i kongevalget i Kalmar, levede endnu 1401, var død 1409. Axel Kjeldsen, udstedte 1402 m. Fl. et vidnesbyrd om kong Olufs død (Sv. D. IV. 73). [2]". (Holbek & Brun)

Axel blev gift med Cathrine Eriksdatter Puke. Cathrine (datter af Hr. Erik Kettilsson Puke og Ingrid Magnusdotter) døde efter 1409. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"gav 1409 sjælegaver til Alvastra Kloster, hvilket brev hendes "Maag" Axel Pedersen har beseglet" (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: (Ukendt) Axelsdatter Krognos.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Absalon Aagesen Thot

Notater:

Levned:
Holbek & Brun: Absalon Aagesen Thott; Reventlow: Axel Aagesen Thott.
Fik 1343 en gård i Haragerlille af Mogens Skaaning (Galen), der kalder ham sin „gener", men angives dog g. m. Christence Pedersdatter Wirtenberg.

Axel blev gift med Christence Pedersdatter Wirtenberg. Christence (datter af Peder Wirtenberg) blev født cirka 1318 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Aage Axelsen Thott (f. c. 1340, Sjörup, Ljunits, Skåne, Sverige),
Bjørn Axelsen Thott.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Petrus Jønsson dictus Grubbe
• Titel: 1360; Ridder

Notater:

Levned:
"til Ordrup, nævnes 1330, pantsatte 1333 gods til Antvorskov kloster, kaldes 1346 Petrus Jønsson dictus Grubbe, da han beseglede til vitterlighed med sin svigerfader hr. Saxe Pedersen, lejede 1349 gods i Lundby (Flakkebjerg H.) af Elsif Pedersdatter (Grubbe) og Cecilie Nielsdatter, søstre i St. Agnete Kloster, beseglede 1360 hertug Christoffers håndfæstning og var da ridder, nævnes 1362 blandt kongens forlovere for frøken Ingeborgs medgift samt 1365 ved forliget i Kolding og 1369 ved forliget i Stralsund, skrev sig 1377 til Skullerup (Voldborg H.), beseglede samme år kong Olufs håndfæstning, levede endnu 2. febr. 1378." (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Ingeborg Saxesdatter, il Skullerupholm. Ingeborg (datter af Hr. Saxe Pedersen) døde før 1397. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Saxesdatter Uldsax

Notater:

Levned:
"Til Skullerupholm, var 1386 enke, holdt 1390 skifte med sine børn, var død 1397. Det er nærmest umuligt at afgøre hvilken Saxe Pedersen hun er datter af. Saxe Pedersen (Galen) besegler med hendes svigerforældre, men på den anden side tilskrives hun Skullerup(holm), som går videre i Grubbe-slægten. (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Johannes (Jens) Grubbe (d bef. 1404; gift med Elne (Edle) Pallesdatter (d. bef 1421).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1350; Ridder

Notater:

Titel:
Nævnt 1338 og 1350.

Kjeld blev gift med Margrethe. Margrethe og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Ingen information, se info om ægtefællen)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Ingeborg Kjeldsdatter Krognos, af Fjelkestad (d. aft 1420).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1365; Ridder
• Beskæftigelse: 1370; Marsk
• Beskæftigelse: 1370; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Erik Kettilsson (Puke) död 1396, var en svensk riddare, riksråd och folkungasidans marsk under striderna mot Albrekt av Mecklenburg. Han var son till Kettil Ragvaldsson (Puke) och dennes till namnet okända hustru. 1396 blev Erik Kettilsson ihjälslagen i strid på Orust.
Erik Kettilsson omnämns första gången 1361 då han var väpnare och dubbades troligen till riddare 1365; han omnämns som riddare först 1367. Han var kung Håkan Magnussons råd 1370–1379.
I oktober 1370 nämns han av Håkan Magnusson som marsk, då han och Ulf Jonsson (Aspenäsätten) beordrades att ingripa mot en Sven Basse och dennes kumpaner, som tillfångatagit kungens tjänare.
Han hade Värmland som långvarig förläning och innehade där borgarna Edsholmen och Amneholm vid Vänern. Han var en av de tio testamentsexekutorer som Bo Jonsson (Grip) själv utsåg i sitt testamente.
År 1388 tillhörde Erik Kettilsson de missnöjda svenska stormän som på Dalaborgs fästning lovade anta drottning Margareta som regent i Sverige, med utvidgad makt och myndighet, om hon befriade dem från kung Albrekts och hans tyskars regemente. Han var sedan Margeretas officiella och lojale marsk.
Ännu 1395 kallas Erik Kettilsson marsk, då han senast kan beläggas i livet. Han var då bland löftesmännen i fredstraktaten på Lindholmens slott i Skåne om kung Albrekts frigivning och vid drottningens uppgörelse i Helsingborg med hanseaterna om deras övertagande av Stockholm från Albrekts anhängare.
Kettilsson dödades i början av 1396, enligt Vadstenadiariet i strid på Orust, och gravsattes i Vadstena kloster i september samma år tillsammans med en son och ett barnbarn.
Han var gift med Ingrid Magnusdotter som kallades fränka av kung Håkan. Hans dotter Katarina var gift med väpnaren och skånske frälsemannen Axel Kettilsson (Krognos), som nämns efter hans död 1409.[2]
Katarina och Axel Kettilssons Krognos dotter Cathrine Krognos blev i sitt gifte med Axel Pedersen (Tott) mor till några av de frejdade Axelsönerna." (Wikipedia)

Titel:
Væbner 1363.

Beskæftigelse:
Rigsråd 1370 - 1379.

Beskæftigelse:
Nævnt som marsk endnu i 1395.

Erik blev gift med Ingrid Magnusdotter. Ingrid døde mellem 1390 og 1396. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Han [Erik Kerilsson Puke] var gift med Ingrid Magnusdotter som kallades fränka av kung Håkan. Hans dotter Katarina var gift med väpnaren och skånske frälsemannen Axel Kettilsson (Krognos), som nämns efter hans död 1409."