Hr. Oluf Axelsen Thott, til Vallø

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1435; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1440; Høvedsmand
• Titel: ca. 1440; Ridder
• Beskæftigelse: 1447; Marsk
• Beskæftigelse: 1449; Admiral

Notater:

Gift 1: med Karen Jensdatter Falk, til Vallø (d. bef 1430). Barn:
Birgitte Olufsdatter Thott, til Hammerstad (d. aft 1498);
Gift 2: med Johanne Nielsdatter Brok af Estrup (d. bef 1461).

Levned:
Thott, Oluf Axelsen, –1464, Marsk, var Søn af ovennævnte Axel Pedersen T. og hans første Hustru og blev 1414 immatrikuleret ved Leipziger-Universitetet. 1419 lovede Hr. Henning Podebusk at udlægge ham den ene Halvdel af Vallø med tilliggende Gods, medens Hr. Henning samtidig pantsatte til hans Fader den anden Halvdel (som Axel Pedersen senere overdrog O. A.), og O. A. har saaledes sikkert allerede da været gift eller trolovet med Karen, Datter af den forrige Ejer af Vallø, Hr. Jens Eskilsen Falk, og Søster til Henning Podebusks Hustru. O. A. var blandt dem, der medbeseglede Kongens Brev til Svenskerne i Stockholm 1434, og nævnes i det følgende Aar som Rigsraad. I Erik af Pommerns sidste Regeringstid er der imidlertid øjensynlig opstaaet en stærk Spænding mellem O. A. og Kongen. 1439 taler den sidstnævnte om, at Rigsraadet havde skullet skaffe ham Lejde af O. A., men ikke havde gjort det, saa at Kongen ikke har anset sig for sikker paa Liv og Gods; og yngre Beretninger vide at fortælle, hvorledes O. A. en Gang, da han mødte Kongens Frille Cæcilie, havde slaaet hende og i djærve Ord udtalt, at hun en Gang vilde skille Kongen ved Danmark. O. A. er da ogsaa, i stærk Modsætning til hans Fader, blandt de Rigsraader, der i 1438 henvendte sig til Christoffer af Bajern, og blandt Udstederne af Opsigelsesbrevet 1439. Og han opnaar hurtig betydelige Gunstbevisninger under den ny Regering. Ridderslaget har han rimeligvis faaet ved Kong Christoffers Kroning i Sverige 1441. I 1442 er han Lensmand paa Vordingborg, og ligeledes er han under Christoffer af Bajern blevet Lensmand paa Aalholm, en Stilling, han beklædte endnu i Sept. 1448. Og 1443 var han Marsk og beholdt ogsaa dette Embede efter Kongens Død, om end der i 1449 nævnes en anden Indehaver af det. O. A. var blandt dem, som Kong Christoffer i sit Testamente indsatte til sine Exekutorer, og en tysk Krønnike, der indeholder en lidet sandsynlig Fortælling om, at O. A. under Tronledigheden, da man ikke vilde give Dronning Dorothea Adgang til noget Slot i Riget, havde taget sig af hende og skaffet hende Bolig, føjer hertil, at «han red vel med 300 Heste i Landet, fordi han var Marsk».
I 1448 foretog den ny svenske Konge, Carl Knutsson, et Angreb paa Gulland. Men Kong Erik paa Visborg satte sig i Forbindelse med Christian I, og strax efter Paaske 1449 ankom Kong Eriks tidligere Uven O. A. med en Del danske Skibe til Øen; han kunde vel ikke trænge ind i Visby Havn, der var spærret af Svenskerne, men kom ad en hemmelig Vej i Forbindelse med Slottet, som nu fik dansk Besætning, medens Kong Erik sejlede bort. Midt i Juli 1449 sluttede O. A., der ved denne Lejlighed kalder sig Høvedsmand paa Visborg, en Overenskomst med den svenske Høvedsmand paa Gulland, Magnus Gren, om, at hver af Parterne skulde beholde, hvad de havde inde, indtil en Domstol af danske og svenske Rigsraader afgjorde, om hele Øen tilkom Danmark eller Sverige. Men snart efter ankom Christian I med den danske Hovedstyrke, og skjønt O. A. skal have udtalt til Svenskerne, at han vilde lade sig dræbe for Kongens Fødder, førend denne skulde bryde det indgaaede Forlig, forsøgte de danske dog ved Overrumpling at faa Visby Stad i deres Magt. Forsøget mislykkedes vel, men alligevel sluttedes der en ny Overenskomst, i Følge hvilken Spørgsmaalet om Retten til Øen ganske vist, ligesom tidligere bestemt, skulde afgjøres ved en Dom, men indtil da Den Dom, som skulde fældes, blev imidlertid aldrig afsagt, og de danske vare altsaa nu atter i Besiddelse af Gulland. I Valget af Midlerne til at naa dette Maal har hverken Christian I eller O. A., saa vidt det kan ses, været meget nøjeregnende; men mulig vilde Sagen tage sig en Del anderledes ud, hvis man havde en udførlig Fremstilling af den fra dansk Side. O. A. blev indtil sin Død siddende som Lensmand paa Gulland, som han, uvist naar, fik i Pant, og som en Følge af Øens Beliggenhed midt i Østersøen kom han til at spille en ikke ringe Rolle i Danmarks Forhold til Sverige, men næsten endnu mere til Hansestæderne. Allerede i Slutningen af 1451 lod han hærge paa de svenske Kyster,, i 1452 var han tillige med Magnus Gren Anfører for en dansk Flaade, der foretog et mislykket Angreb paa Stockholm og det østlige Sverige, og i 1457, efter Ærkebiskop Jøns Bengtssons Rejsning, ankom han med en Flaade for Stockholm længe før Christian I selv. I hans Stilling sorn Lensmand paa Gulland var det ikke blot hans Optræden over for skibbrudne, der fremkaldte Misfornøjelse hos Hanseaterne; det samme gjaldt hans stadige Bestræbelser for ved Hjælp af sine Udliggere at hindre al Handel paa Sverige, saa snart dette Rige stod i et fjendtligt Forhold til Danmark. Forliget mellem Christian I og Hansestæderne i Flensborg 1455 indeholdt endogsaa en særlig Bestemmelse om, at Kongen skulde faa O. A. til at ophøre med sine Kaperier; men da Hanseaterne samtidig i Følge Kongens Fremstilling lovede at afholde sig fra al Handel paa Sverige og Preussen, kan det ikke undre, at man senere i den samme Sommer træffer O. A. og andre danske Stormænd med et Antal Skibe ved Estlands Kyst for at hindre denne Handel. En Del Aar senere, i 1462, tog han tillige med sine Brødre Aage og Erik Del i en Strid om Øsel Stift, i det han med Vaabenmagt hjalp den ene af Kandidaterne til Bispestolen.
Foruden Gulland havde O. A. ved sin Død ogsaa Stævns og Bjeverskov Herreder i Pant. Hans vigtigste Ejendom var Vallø, som han skrives til endnu i sine senere Aar; derimod havde han allerede i Boerne afstaaet sin Ret i Gaarden Hjuleberg til Broderen Aage. I 1451 fik han Skullerupholm i Voldborg Herred i Pant af Steen Basses Enke, Fru Eline Johansdatter Bjørn, hvis Værge han var, ligesom han fik Lykkesholm i Vinding Herred overdraget af O. A. døde paa Gulland 16. Sept. 1464. Med sin første Hustru, den ovennævnte Karen Jensdatter Falk, havde han Datteren Birgitte (ovfr. S. 320). Om Fru Karens Forhold til O. A. hedder det i Slægtebøger, at «hendes Vis befaldt hannem ikke», og at han derefter sad ugift i 22 Aar, hvilket sidste dog sikkert er urigtigt; i alt Fald var han i 1430 gift paa ny, med Johanne Nielsdatter Brock af Vemmetofte, der vistnok levede 1445, hvorimod hun var død 1456. Efter hende ægtede O. A. Anne Jensdatter Present, der ved Mandens Død overtog Styrelsen af Gulland sammen med hans Halvbroder Philippus, men dog allerede det følgende Aar havde forladt Øen; af hendes og O. A.s Børn er det mest bekjendte en anden Datter Birgitte, som senere ægtede Niels Eriksen Rosenkrantz (XIV, 274). Fru Anne Jensdatter levede 1485, men var død 28. Marts 1487. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 418 f.; P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 109 ff. 115.; William Christensen)." (DBL, 1. udg)

"til Vallø, som han dels fik af sin fader, dels giftede sig til, og Hjulebjerg, som han solgte til sin broder Aage, blev 1414 immatr. ved universitetet i Leipzig, var vist alt gift eller trolovet 1419, da Vallø og Nielstrup deltes mellem hr. Henning Podebusk og hr. Axel Pedersen på sin søns vegne, der tillige fik hr. Hennings part i pant, fik 1421 på et nyt skifte Østre-Vallø, var 1435 med kongen i Stockholm og beseglede s.å. forliget i Vordingborg, bl.a. bekendt fra sit plumpe overfald på kong Eriks frille, beseglede 1438 den fornyede union i Kalmar og var da alt rigsråd, trættede s.å. sammen med Fikke Lauridsen og Jens Hvas mod Oluf Pedersen (Godov) om Lystrup.
Beseglede 1439 opsigelsen til kong Erik, der beskyldte ham for at have stræbt ham efter livet, og kong Christoffers indkaldelse, var s.å. sendebud til mødet med de svenske i Enköping, var 14 Febr. 1440 endnu kun væbner, men kort efter ridder, solgte s.å. sin mødrene arv til sin broder Aage, var 1440 og 1449 høvedsmand på Aalholm, deltog i slægtmøderne 1442 og 1447, var 1417 rigsmarsk, 1448 dronningens værge og eksekutor af kong Christoffers testamente, siges ved denne tid at have redet mod 300 Mand i panser og plade.
Førte 1449 som admiral en flåde til Gulland, som han fik til len. Gav s.å. Lundegård (Fuglse H.) til Maribo kloster, var 1451 værge for hr. Steen Basses enke, der overdrog ham Skullerupholm i pant i 3 år. Fik 1454 ved forlig med hr. Steens arvinger en tredjedel i Lykkesholm og Skullerupholm, førte 1452 en dansk flåde mod Stockholm, deltog 1456 i Borgholms belejring, var atter 1457 i Stockholm, afstod s.å. sin del i Grubbeordrup til sin broder Philip, deltog 1459 i trætten om hr. Kjeld Axelsens gods, kaldes s.å. rigsadmiral, havde s.å. Ramsø len i leje af Antvorskov kloster, fik 1461 meget gods i pant af sin broder Peder, udkøbte sin ældste datter af Vallø, skal have haft Stevns og Bjæverskov herreder, han kaldes „den onde" eller „den uretfærdige", nævnes med sin søn Laurids og datter Cecilie i Næstved klosters dødebog, hans Anetavle fandtes fordum på Vallø." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1440 og 1449 på Aalholm, 1449 på Visborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter Present. Anne (datter af Jens Pedersen Present, af Vollerup og Karen Nielsdatter Bild) døde efter 4 dec. 1484; blev begravet i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Cecilie Olufsdatter Thott (d. 1474),
Axel Olufsen Thott (d. aft 1464),
Margrethe Olufsdatter Thott (d. aft 1464),
Olive Olufsdatter Thott (d. aft 1464),
Jørgen Olsen Thott (d. aft 1525).

1. Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø blev født skønnet 1460; døde i 1528 i Skjern, Middelsom, Viborg; blev begravet i 1528 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1397; Rigsråd
• Titel: 1397; Ridder

Notater:

Levned:
Rigsraad, var Søn af Væbneren Peder Axelsen af Herlev i Gers Herred og Juliane Pedersdatter Grubbe og forekommer som Væbner maaske 1390, men i alt Fald 1394; Ridder er han sandsynligvis blevet ved Erik af Pommerns Kroning 1397. Allerede under Dronning Margrethe nævnes han flere Gange i offentlige Anliggender og har vistnok alt da været Medlem af Rigsraadet;, en mere fremtrædende Rolle spiller han dog under Erik af Pommerns Eneregering. Saaledes var han i 1417 blandt dem, der skulde dømme mellem Kongen og Roskilde Bispestol om Retten til Kjøbenhavn, og var 1423 hos Kong Sigismund i Anledning af Striden om Slesvig og Aaret efter i Flensborg som en af Kong Eriks befuldmægtigede i den samme Sag.
1428 nævnes han som Flaadeanfører under Krigen med Hansestæderne og deltager i den følgende Tid gjentagne Gange i Forligsforhandlinger saa vel med disse sidste som med Svenskerne efter Engelbrechts Rejsning, der i øvrigt ogsaa havde berørt ham paa anden Maade.
A. P. havde senest 1410 faaet Lunde Ærkestols Slot Elleholm i Pant, som først efter længere Tids Forløb indløstes fra ham. Af Kronlen havde han i 1414 Helsingborg, i 1415 Varberg og i 1419 foruden det sidste Slot tillige Falkenberg, Skanør og Falsterbo. Skanør og Falsterbo har han, som det synes, haft allerede 1416; men især er det Varberg, hvortil hans Navn er knyttet, i det han beholdt dette Len lige til sin Død. I 1434 faldt dog Engelbrecht ind i Halland, og Nørrehallands Almue gik ham til Haande, saa at A. P. maatte slutte Forlig med ham, saaledes at Engelbrecht skulde styre Lenet og opkræve Skatterne, men betale Halvdelen af dem til Hr. A. Senere straffede A. P. Ny Varbergs Borgere haardt, fordi de vare faldne fra Kongen, men maatte ved Engelbrechts anden Rejsning, i 1436, paa ny se Svenskerne i sit Len. Da de danske Rigsraader i 1439 havde opsagt Erik af Pommern Huldskab og Troskab, vedblev A. P. endnu en Tid at holde fast ved den afsatte Konge, der paa forskjellig Maade havde vist ham sin Gunst, saaledes ved at skjænke ham en Gaard i Malmø; først i 1441 opsagde A. P. Kongen sin Tjeneste, hvis han ikke inden St. Hans Dag fik Undsætning paa Varberg. Allerede i Okt. 1440 synes A. P. dog at have staaet paa en ret venskabelig Fod med den nye Konge, der kalder ham sin Raad; og han overholdt da heller ikke den Termin, han selv havde fastsat over for Kong Erik: endnu i Jan. 1441 lod han sig af Kong Christoifer forlene med Varberg samt med de 2 Herreder, der havde ligget til Falkenberg, og Gers Herred og Væ. Noget større Offer for den afsatte Konges Sag har han saaledes ikke villet bringe, og han sad nu i de følgende Aar paa Varberg som Kong Christoffers Mand, indtil han i Tiden mellem 24. Nov. 1446 og 25. Jan. 1447 afgik ved Døden i en høj, Alder. – Fra sin Fader havde han arvet Herlev, 1413 fik han i Pant Hovedgaarden Grubbe-Ordrup i Voldborg Herred og kjøbte senere forskjellige Parter i den, men maatte føre langvarige Stridigheder om den med andre, der havde Krav paa den. Ogsaa Vallø fik han Panteret i.
A. P. blev i 2 Ægteskaber Fader til de 9 «Axelssønner», af hvilke flere kom til at spille en betydelig Rolle i Nordens Historie. Med sin første Hustru, en Datter af Axel Kjeldsen Krognos og Catharina Eriksdatter Puke, havde han Sønnerne Peder, Oluf, Aage og Kjeld. Med sin anden Hustru, Ingeborg, som var Datter af Svenskeren Ivar Nilsson og Margrethe Thordsdatter Bonde, og med hvem han var gift 1418, havde han Sønnerne Erik, Iver, Anders, Philippus og Laurens; hun døde i Tiden 1458-66. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 416 ff. ,P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 101 ff. William Christensen. ) (DBL,1)


Titel:
Væbner btw 1390-1394.

Død:
Begravet i Gamleby kyrka, Blekinge, Sverige

Axel blev gift med Cathrine Axelsdatter Krognos, til Hjuleberg. Cathrine (datter af Axel Kjeldsen Krognos og Cathrine Eriksdatter Puke) døde før 1419. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe

Notater:

Død:
Ægtefællen gift på ny 1419.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Domprovst Peder Axelsen Thott (d. 7 Jun 1463, Lund, Skåne, Sverige),
Kjeld Axelsen Thott, til Grubbeordrup (d. bef 1455),
Karen Axelsdatter Thott.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Væbner

Notater:

Levned:
Nævnes 1370-71 ved forligene mod hansestæderne, indløste 1371 Ellinge og Danstorp, som Niels Jonsen i Torp havde i pant af Ulf Aagesen (Thott), var død 25 april 1370, hans årtid holdtes 7. dec. i Lund domkirke. (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Juliane Pedersdatter Grubbe. Juliane (datter af Hr. Peder Grubbe, til Ordrup og Ingeborg Saxesdatter, il Skullerupholm) døde efter 1376. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Gav 1376 med sine slægtninge: sin fader Peder Grubbe, Jep Axelsen i Sørup, Anders Jakobsen (Grim) i Tostrup, riddere, og Torkild Nielsen (Bing) i Gladsaxe, gods til Lund domkirkes byggefond for sin husbonds årtid." (Holbek & Brun).

Notater:

Levned:
"Tjente 1366 den norske konge Hakon, beseglede 1377 i Nyborg kong Olufs håndfæstning, 1396 panteherre på Sølvitsborg, fik samme år kvittering af hr. Erik Erlandsen for al skade denne led i marsk Eriks tjeneste, deltog 1397 i kongevalget i Kalmar, levede endnu 1401, var død 1409. Axel Kjeldsen, udstedte 1402 m. Fl. et vidnesbyrd om kong Olufs død (Sv. D. IV. 73). [2]". (Holbek & Brun)

Axel blev gift med Cathrine Eriksdatter Puke. Cathrine (datter af Hr. Erik Kettilsson Puke og Ingrid Magnusdotter) døde efter 1409. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"gav 1409 sjælegaver til Alvastra Kloster, hvilket brev hendes "Maag" Axel Pedersen har beseglet" (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: (Ukendt) Axelsdatter Krognos.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Absalon Aagesen Thot

Notater:

Levned:
Holbek & Brun: Absalon Aagesen Thott; Reventlow: Axel Aagesen Thott.
Fik 1343 en gård i Haragerlille af Mogens Skaaning (Galen), der kalder ham sin „gener", men angives dog g. m. Christence Pedersdatter Wirtenberg.

Axel blev gift med Christence Pedersdatter Wirtenberg. Christence (datter af Peder Wirtenberg) blev født cirka 1318 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Aage Axelsen Thott (f. c. 1340, Sjörup, Ljunits, Skåne, Sverige),
Bjørn Axelsen Thott.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Petrus Jønsson dictus Grubbe
• Titel: 1360; Ridder

Notater:

Levned:
"til Ordrup, nævnes 1330, pantsatte 1333 gods til Antvorskov kloster, kaldes 1346 Petrus Jønsson dictus Grubbe, da han beseglede til vitterlighed med sin svigerfader hr. Saxe Pedersen, lejede 1349 gods i Lundby (Flakkebjerg H.) af Elsif Pedersdatter (Grubbe) og Cecilie Nielsdatter, søstre i St. Agnete Kloster, beseglede 1360 hertug Christoffers håndfæstning og var da ridder, nævnes 1362 blandt kongens forlovere for frøken Ingeborgs medgift samt 1365 ved forliget i Kolding og 1369 ved forliget i Stralsund, skrev sig 1377 til Skullerup (Voldborg H.), beseglede samme år kong Olufs håndfæstning, levede endnu 2. febr. 1378." (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Ingeborg Saxesdatter, il Skullerupholm. Ingeborg (datter af Hr. Saxe Pedersen) døde før 1397. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Saxesdatter Uldsax

Notater:

Levned:
"Til Skullerupholm, var 1386 enke, holdt 1390 skifte med sine børn, var død 1397. Det er nærmest umuligt at afgøre hvilken Saxe Pedersen hun er datter af. Saxe Pedersen (Galen) besegler med hendes svigerforældre, men på den anden side tilskrives hun Skullerup(holm), som går videre i Grubbe-slægten. (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Johannes (Jens) Grubbe (d bef. 1404; gift med Elne (Edle) Pallesdatter (d. bef 1421).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1350; Ridder

Notater:

Titel:
Nævnt 1338 og 1350.

Kjeld blev gift med Margrethe. Margrethe og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Ingen information, se info om ægtefællen)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Ingeborg Kjeldsdatter Krognos, af Fjelkestad (d. aft 1420).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1365; Ridder
• Beskæftigelse: 1370; Marsk
• Beskæftigelse: 1370; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Erik Kettilsson (Puke) död 1396, var en svensk riddare, riksråd och folkungasidans marsk under striderna mot Albrekt av Mecklenburg. Han var son till Kettil Ragvaldsson (Puke) och dennes till namnet okända hustru. 1396 blev Erik Kettilsson ihjälslagen i strid på Orust.
Erik Kettilsson omnämns första gången 1361 då han var väpnare och dubbades troligen till riddare 1365; han omnämns som riddare först 1367. Han var kung Håkan Magnussons råd 1370–1379.
I oktober 1370 nämns han av Håkan Magnusson som marsk, då han och Ulf Jonsson (Aspenäsätten) beordrades att ingripa mot en Sven Basse och dennes kumpaner, som tillfångatagit kungens tjänare.
Han hade Värmland som långvarig förläning och innehade där borgarna Edsholmen och Amneholm vid Vänern. Han var en av de tio testamentsexekutorer som Bo Jonsson (Grip) själv utsåg i sitt testamente.
År 1388 tillhörde Erik Kettilsson de missnöjda svenska stormän som på Dalaborgs fästning lovade anta drottning Margareta som regent i Sverige, med utvidgad makt och myndighet, om hon befriade dem från kung Albrekts och hans tyskars regemente. Han var sedan Margeretas officiella och lojale marsk.
Ännu 1395 kallas Erik Kettilsson marsk, då han senast kan beläggas i livet. Han var då bland löftesmännen i fredstraktaten på Lindholmens slott i Skåne om kung Albrekts frigivning och vid drottningens uppgörelse i Helsingborg med hanseaterna om deras övertagande av Stockholm från Albrekts anhängare.
Kettilsson dödades i början av 1396, enligt Vadstenadiariet i strid på Orust, och gravsattes i Vadstena kloster i september samma år tillsammans med en son och ett barnbarn.
Han var gift med Ingrid Magnusdotter som kallades fränka av kung Håkan. Hans dotter Katarina var gift med väpnaren och skånske frälsemannen Axel Kettilsson (Krognos), som nämns efter hans död 1409.[2]
Katarina och Axel Kettilssons Krognos dotter Cathrine Krognos blev i sitt gifte med Axel Pedersen (Tott) mor till några av de frejdade Axelsönerna." (Wikipedia)

Titel:
Væbner 1363.

Beskæftigelse:
Rigsråd 1370 - 1379.

Beskæftigelse:
Nævnt som marsk endnu i 1395.

Erik blev gift med Ingrid Magnusdotter. Ingrid døde mellem 1390 og 1396. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Han [Erik Kerilsson Puke] var gift med Ingrid Magnusdotter som kallades fränka av kung Håkan. Hans dotter Katarina var gift med väpnaren och skånske frälsemannen Axel Kettilsson (Krognos), som nämns efter hans död 1409."