Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1443; Hofsinde
• Titel: 1443; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1452; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Gyldenstjerne, Knud Henriksen, –1467, Rigsraad, Søn af ovennævnte Henrik Knudsen G. (d. 1456), blev slaaet til Ridder ved Christoffer af Bajerns Kroning 1443 og tjente siden som Hofsinde ved denne Konges Hof. Lidt inde i Christian I’s Tid kom han ind i Rigsraadet, endnu medens hans Fader var dettes ældste Medlem; Faderen døde dog lige efter, og selv vides K. H. ikke at have spillet nogen politisk Rolle. Endnu ung døde han 1467 og blev begravet hos St. Hansbrødrene i Odense; hans Hustru, Hilleborg Ottesdatter Skinkel, overlevede ham og døde først 1494. Tanke at blive Danmarks Konge efter Christoffer af Bajerns uventede Død 1448. Huitfeldt fortæller derom, at da Svenskerne havde valgt sig en Særkonge i Carl Knutsson, «bleve de danske foraarsagede at se dennem og om efter en Herre og Konge; paa de Tider var en af vore danske Riddere, som havde gjort sig stor Forhaabning derpaa, hvis Navn skal forblive her uformeldt». Huitfeldts Kilde er i dette Tilfælde som saa ofte Svaning, der heller ikke nævner Ridderens Navn; dette erfarer man derimod af Cornelius Hamsfort, som fortæller herom i sin Biografi af K. H.s Sønnesøn og Navne, Biskoppen af Odense. Det er altsaa en Slægttradition i Familien Gyldenstjerne; dog ses den kun at have gaaet ud paa, at Enkedronning Dorothea skulde have haft Lyst til at ægte K. H. Selv i denne formindskede Skikkelse er Sagnet meget usandsynligt; K. H. var i alt Fald allerede 1446 forlovet med sin senere Hustru, og dette gjør jo Dronningens Ønske lidet troligt og vanskelig opfyldeligt. Hvorledes det end forholder sig hermed, tør man vistnok med fuld Sikkerhed sige, at der aldeles ikke var Tale om at gjøre den unge K. H. til Danmarks Konge; det vilde stride fuldstændig mod hele Tidsalderens Tænkesæt, og naar man har henvist til, at Adelsmanden Carl Knutsson dog blev taget til Konge i Sverige, vare Forholdene her jo i alle Maader anderledes end i Danmark. Hvad nyere Forfattere have udmalet om den danske Tronprætendent i 1448, er da ganske løse og usandsynlige Gætninger. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. I, 2, 13 f. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 535. (Kr. Erslev. ). (DBL 1. udg.)
Denne Mand, hvis Levnedsløb er saa lidet mærkeligt, har dog opnaaet en vis Navnkundighed, i det man har tillagt ham den "Blev 1443 slået til ridder ved kong Christopher af Bayerns kroning, skænkede 1446 med sin trolovede, jomfru Hilleborg, 3 gårde i Asperup til sognepræsterne i Vends H, fra omkring 1452 i rigsrådet, medbeseglede 1455 kong Christierns stadfæstelse af hertug Adolfs lensbrev på Slesvig, 1457 af Restrup, fik 1459 sammen med hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) tilskødet Møgelkjær af Henneke Limbek, beseglede 1460 hertugdømmernes privilegier, var blandt dem, der 1462 sendte borger og råd i Bremen et undsigelsesbrev, fik 1463 af kong Christiern pantebrev på Bygholm slot og Horsens by, 1465 medlover for kongens forlig med ærkebiskop Jens af Uppsala, levede 1466, 4. januar, men var død 2. oktober 1467, da hans enke, fru Hilleborg, af kongen fik taget sig og sine børn med alt deres gods og "Hion", Voruede og tjenere overalt i Danmark i sin kongelige fred." (Holbek & Brun)

Død:
"Knud Gyldenstjerne levede endnu 4. jan. 1466, men var død 2. okt. 1467, da hans enke med sine børn modtog kongens beskærmelse, jfr. Repert 2. II nr. 2309. Se også Hilleborg Skinkels samtykke, dateret 1467, på hendes salige mands donation til kirken, jfr. ÆldDaArkReg V, 626. ..." (Danmarks Kirker)

Begravet:
"(Fig. 220-22), o. 1467. Knud Henriksen (Gyldenstjerne), (†før 2. okt. 1467), rigsråd, og hustru, Hilleborg (Skinkel), (†5. febr. 1494). »[Hic jacet strenuus miles d(omi)n(us) canutus henrici q(ui) o(biit) an(n)o d(o)m(ini) mcdlxviii[!] inf(ra) octa(vas) michaelis cum uxore sua d(omi)na hilleborg q(ui) o(biit) an(no) d(omi)n(i) mcdlxx](xxiiii die agathe virginis)« (Her ligger den tapre ridder, hr. Knud Henriksen som døde i det Herrens år 1468(!) inden for ottendedagen (efter) S. Michaels dag (29. sept.)
med sin hustru, fru Hilleborg som døde i det Herrens år 1494 på jomfru Agathes dag (5. febr.)) (Bircherod, Monumenta nr. XLVI; Vedel Simonsen, Samlinger; Winstrup/Lendorf nr. 12; Løffler 33). Jfr. s. 1225f.
Lys gråbrun kalksten, 295,5x150,5 cm. Kanterne delvist udbedret med cement. Udsparinger i stenen med riffelhugning viser, at randskriften med hjørnecirkler og ægteparrets våbenskjolde i midtfeltet har været udført i et andet materiale, fæstnet på stenen med jernsøm og bly, hvoraf endnu enkelte spor ses. Som det fremgår af en beskrivelse fra 1606, var gravstenen således 'omlagt med messing' og våbenerne midtpå tilsvarende 'udstukket i messing'.56 En supplerende, formentlig senere tidsangivelse (dele af hustruens dødsår samt -dagen) er hugget i tolinjers indskrift i reliefminuskler inden for den lodrette randskrift nederst til venstre. Denne del er formentlig af pladsmangel og som udtryk for den senere tilkomst placeret uden for metalpladerne. At dømme efter den tegnede afbildning hos Bircherod (fig. 221) har Hilleborg Skinkels navn og dødsårets første del antagelig - med mindre typer - været anført på randskriftens venstre lodrette del over den indhuggede tilføjelse og næppe, som gengivet på kobberstikket fra samme værk (fig. 222), på randskriftens lodrette højre del. Indskrift med minuskier; skilletegn i form af rhomber samt (mellem de to sidste ord) kurveblomstlignende ornament. Hjørnecirkler med evangelistsymboler (øverst tv. og th. Mattæus og Markus, nederst tv. og th. Lukas og Johannes). Midtfeltet var smykket med ægteparrets våbenskjolde, vendt i courtoisie mod hinanden, til heraldisk højre Gyldenstjerne, til venstre Skinkel ..." Danmarks Kirker)

Knud blev gift med Hilleborg Skinkel i 1446. Hilleborg (datter af Otte Skinkel, til Iversnæs og Enggaard og Cecilie Ludvigsdatter Barsebek) døde den 5 feb. 1468; blev begravet i 1468 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Sophie Knudsdatter Gyldenstierne (f. aft1446),
Otte Knudsen Gyldenstierne.

1. Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs blev født efter 1446 i Sønderholm, Hornum, Aalborg; døde den 14 nov. 1517 i Husby, Vends, Odense; blev begravet i 1517 i Odense Købstad, Odense, Odense.
2. Anne Knudsdatter Gyldenstierne blev født efter 1446; døde den 26 jun. 1531; blev begravet i 1531 i Antvorskov, Slagelse, Sorø.
3. Karen Knudsdatter Gyldenstierne døde i 1528; blev begravet i 1528 i Sankt Hans, Odense, Odense.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1409; Ridder
• Beskæftigelse: 1419; Lensmand
• Beskæftigelse: 1421; Amtmand

Notater:

Levned:
"Gav 1397 med sin frue gods til St Knuds Kirke i Odense, hvor de havde udsøgt deres lejested, tilskødede 1401 dronning Margrethe al sin ret i Lunholm (Skagen) og så megen ret, han fik efter sin fader i Galgebjerg, 1409 ridder, 1411 ved mødet i Kolding, beseglede 1416 hr. Axel Andersens (Mule) skifte med Steen Basse, 1417 medlover for kong Eriks fredsslutning med hertug Henrik og greve Henrik, 1419 lensmand i Thy, 1421 amtmand i Flensborg, fulgte 1423-25 kong Erik på dennes udenlandsrejse, medlem af rigsrådet, nævnes 1439 som rigsråd, skrives 1440 til Restrup, fik 1443 Horsens by i pant af kong Christopher for 1000 rhinske gylden, fik ved mageskifte 1444 til Restrup af kongen al kronens gods i Dagnæs (Hatting H.), fik 1445 efter pavelig befaling af abbeden i Øm Kloster bekræftelse som patron til Sønderholm og Frejlev kirker, da privilegiet var tabt, skrives 1449-50 til Restrup, modtog 1451 Bygholm i pant uafløst i sin og hustrus levetid, levede 1456, 9. februar, men var død 28. maj, da hans enke af kongen fik Bygholm pantet forhøjet med 2000 mk. lybsk, for hvilke hun overlod kongen Vejle Købstad med Møllen, som hendes husbond havde i pant af kronen, og nu fik Bygholm og Horsens i pant for. - Gift med Anne Munk ("den hovmodige") til Boller (Forældre: Rigsråd Hr. Mogens Munk til Holbækgaard og Kirsten Pedersdatter Thott). (S. 9, L. 13 f. n.) Halling; læs Hatting; L. 3 f. n. Holbækgaard, læs Boller." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Thy.

Beskæftigelse:
I Flensborg

Henrik blev gift med Anne Munk, til Boller. Anne (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott) døde før 1462. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Munk Bjelke

Knud blev gift med Anne Kristiansdatter. Anne døde før 1401. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Niels Knudsen Gyldenstierne (d. bef 1460).

"Knud Nielsen, om hvem intet sikkert vides, var død 1401; skal have været gift med Anne Vendelbo Christensdatter, - ifølge anerne for Sophie Rud på dennes ligsten gift med en Rosenkrantz." (Holbek og Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mogens Pedersen Munk Bjelke
• Titel: 1397; Ridder
• Beskæftigelse: 1401; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1406; Lensmand
• Beskæftigelse: 1409; Rigsråd

Notater:

Gift 1: med (ukendt) Iversdatter (?) Lykke (Møllehjul) (d. bef 1396).

Levned:
Munk, Mogens, –1410, Rigsraad, var en Søn af nedennævnte Peder M. til Holbækgaard. Han nævnes som Væbner 1394; 3 Aar efter var han Ridder og fremtræder som en af de mere fremragende Mænd i Jylland. 1401 nævnes han som Lensmand paa Aalborg; 1406 indløste Dronning Margrethe af ham Galten Herred, som han havde haft i Pant for 700 lødige Mark; men s. A. blev han forlenet med baade Kolding og Bygholm, og det sidste Slot, der laa tæt ved hans Fædrenegaard Boller, fik han paa Livstid. Han var ogsaa Medlem af Rigens Raad og optræder i denne Egenskab endnu 1409, da der sluttedes et Forbund med Ditmarskerne. Aaret efter anførte han sammen med Henneke Skarpenberg en Hærafdeling, der langs Vestkysten drog ned i Sønderjylland, samtidig med at Kong Erik selv erobrede Ærø og landede paa Als; ved Eggebæk mødtes Jyderne dog af Holstenerne under Grev Adolf af Schaumburg, og denne vandt en blodig Sejer; blandt de faldne var ogsaa M. M. (12. Avg. 1410). Det hed sig senere, at Dronning Margrethe, skjønt M. M. lod sit Liv for hendes Skyld, bag efter tog alt, hvad han efterlod af Guld og Penge; dog bevistes det, at hun havde tilbagegivet hans Arvinger i det mindste en Del af, hvad hun havde lagt Beslag paa. Erslev, Dron. Margrethe S. 324 f. 399. 477. ; Kr. Erslev. ) (DBL, 1. udg.)

"Til Boller (Bjerge H.), nævnes 1394 som væbner, blev 1397 ridder ved kroningsfestlighederne i Kalmar, 1401 høvedsmand på Aalborghus, men mistede samme år Berritsholm og Fers herred i Skåne som dronningen indløste fra ham. Nævnes i de følgende år atter og atter som dronning Margrethes betroede mand, havde til 1406 Galten herred i pant og fik da livsbrev på Bygholm og i forlening Kolding og Rosborg. Beseglede 1409 som rigsråd forbundet med Dittermarskerne, sendtes 1410 sammen med hr. Lyder Kabel en hær ind i Sønderjylland, men faldt 18. august samme år i slaget ved Søllerup. Dronning Margrethe beskyldtes siden for at have bemægtiget sig hans bohave og løsøre på Bygholm og Boller, men det vidnedes, at hun havde givet det tilbage til hans broder hr. Stig Munk. Gift med Kirsten Pedersdatter Thott, som efter slægtebøgernes beretning var ham tilsagt, men så af dronning Margrethe blev tvungen til at ægte hr. Jep Mus Thott, hvem Mogens Munk derfor dræbte." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1394.

Beskæftigelse:
På Aalborghus.

Beskæftigelse:
Kolding og Rosborg.

Mogens blev gift med Kirsten Pedersdatter Thott før 1396. Kirsten (datter af Peder Axelsen Thott, til Herlev og Juliane Pedersdatter Grubbe) blev født cirka 1375; døde cirka 1461. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Jep Mus, til Ellinge (d. 14 sep. 1394).

Levned:
"Var i Bosø Kloster for at undervises, der tog hr. Jep Mus hende ud mod hendes "Ja og Minde" og førte hende til Helsingborg og gjorde bryllup med hende mod hendes forældres "Ja og Minde". (Holbek & Brun).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1380; Ridder

Notater:

Levned:
"Beseglede 1380 kong Valdemars håndfæstning, og var da ridder, var 1368 blandt de riddere og væbnere der sluttede sig til greverne Henrik og Claus' forbund mod kong Valdemar, var 1369 forlover for Peder Iversen Lykke, forpligtigede sig 1373 overfor kong Valdemar til at opbygge det slot og fæste (Ø. Han Herred), som var bleven afbrændt i sidste oprørs- og fejdetid. Beseglede 1377 kong Olafs håndfæstning. Var død 1388 da hans enke, fru Kirstine af Aagaard (de Ager) solgte alt sit gods i V. Assels til Dueholm Kloster (Morsø S. Herred)." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Kirstine, af Aagaard. Kirstine døde efter 1388. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christina af Aagaard.

Notater:

Død:
"Solgte 1388 alt sit gods i V. Assels til Dueholm Kloster (Morsø S. Herred)." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Munk Bjelke
• Titel: 1355; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
Munk, Peder, –1340–, førte Bjælkevaabenet og skrev sig til Holbækgaard i Jylland. P. M., der nævnes fra 1333, hørte til en kongetro Slægt, hvorfor de holstenske Grever ogsaa havde bemægtiget sig hans Ejendom; men i Forliget i Sønderborg 1340 mellem Kong Valdemar og dem blev det udtrykkelig bestemt, at P. M. skulde have igjen sin «Veste to Holbeke». Det er derfor formodentlig ogsaa ham, der i Jan. 1341 beseglede den Forsikring, som Kong Valdemar gav Adelen, men sikkert er det ikke, thi 1344 nævnes saa vel en P. M. den ældre som en P. M. den yngre, men førstnævnte førte 3 Roser i sit Vaaben. Før 1355 blev han Ridder, og han er mulig derfor den «Petrus Munk, miles», der 1360 besegier den kalundborgske Reces og 1376-77 Kong Olufs Haandfæstninger, men atter her er der Usikkerhed, thi ikke blot levede der 1367 en anden P. M., der førte en Sparre i sit Vaaben, men 1364 og 1367 endog en «P. M. junior, miles», der førte et delt (kløvet) Skjold. En P. M. til Bjersøholm i Skaane, der 1385 havde ægtet Gjældkjæren Hr. Aage Ingvarsens Enke, Anne Snakenborg, og en P. M. Andersen i Jylland, der 1392 førte en Stige i sit Vaaben, ere ogsaa forskjellige fra P. M. til Holbækgaard, om hvem det kun kan siges, at han bevislig endnu levede 23. Maj 1367. Af hans Børn maa nævnes Sønnerne Mogens (s. ovfr.) og Stig samt en Datter, som var gift med den bekjendte jyske Landsdommer Hr. Jens Nielsen Løvenbalk (X, 588). (Thiset) (DBL, 1. udg.)

"Til Holbækgaard, solgte 1333 med Thorsten Mikkelsen af Hinge til hr. Ebbe Galt deres gods i Wærlæfholm og besegler da med våbnet med Bjelken, nævnes 1340 i forliget i Sønderborg, der bestemmer, at han skal have igen "sine veste to Holbeke", købte 1350 gods i Tørring (Gjern herred), var 1355 ridder og besegler da sammen med Niels Jensen (Munk) et vidne af kongens retterting i Aalborg, nævnes 1357 blandt frænderne af Svend Jensens børn, hvis formynder var Peder Munk junior, var 1360 sammen med Poul Jensen (Munk) forlover for kongen ved forliget i Ribe, skrev sig 1367 til Holbæk og solgte da gods i Bjerge herred til kongen og beseglede da med ham Mikkel Nielsen Krabbe og Niels MunK, fik 1371 gods i Tørring i pant af hr. Palne Jonson (Munk)s enke, beseglede 1377 som den fjerde af den verdslige adel Kong Olafs håndfæstning. Han forveksles let med sine samtidige og sikkert frænder Peder Munk senior af slægten Lange (D. A. A. XVIII 243) og Peder Munk junior, der fører et delt skjold." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Væbner

Notater:

Levned:
Nævnes 1370-71 ved forligene mod hansestæderne, indløste 1371 Ellinge og Danstorp, som Niels Jonsen i Torp havde i pant af Ulf Aagesen (Thott), var død 25 april 1370, hans årtid holdtes 7. dec. i Lund domkirke. (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Juliane Pedersdatter Grubbe. Juliane (datter af Hr. Peder Grubbe, til Ordrup og Ingeborg Saxesdatter, il Skullerupholm) døde efter 1376. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Gav 1376 med sine slægtninge: sin fader Peder Grubbe, Jep Axelsen i Sørup, Anders Jakobsen (Grim) i Tostrup, riddere, og Torkild Nielsen (Bing) i Gladsaxe, gods til Lund domkirkes byggefond for sin husbonds årtid." (Holbek & Brun).