Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær

Notater:

Levned:
"til Møgelkjær (Bjerre herred) og Elvedgård (Skovby herred). - Mistede 1505 Stegehus, men fik samme år for sig og en af sine sønner livsbrev paa Ranes gods, levede 12. februar 1509, da hun gjorde sit testamente, men var død 5. april samme år." (Holbek & Brun)

Død:
Årstal ifl.ligstenen.

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Kristine blev gift med Jørgen Rud, til Vedby cirka 1474. Jørgen (søn af Hr. Mikkel Rud, til Vedby og Elsebe Ottesdatter Markmand, af Falster) døde den 31 mar. 1505; blev begravet i 1505 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Otte Rud, til Vedby (aft 1474 - bef 9 Jun 1511, Landsperg, Augsburg, Tyskland),
Mikkel Rud, til Møgelkjær (aft 1474 - bef 2 Sep 1520, Sverige),
Henrik Rud, til Elved (aft 1474 - btw 1510-1513),
Elsebe Jørgensdatter Rud (est aft 1490 - aft. 1542, Mariager Kloster, Onsild, Randers).

1. Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær blev født efter 1474; døde den 27 mar. 1554; blev begravet i 1554 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk.
2. Anne Jørgensdatter Rud blev født efter 1474; døde før 10 mar. 1533 i Oxie, Skåne, Sverige.
3. Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved blev født i 1488 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde i mar. 1555 i Tureby, Fakse, Præstø; blev begravet i 1555 i Tersløse, Merløse, Holbæk.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1449; Lensmand
• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1456; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Erik Ottesen, –1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af nedennævnte Otte Nielsen R. (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskjellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer han som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af o. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I’s Død eller i omtrent 25 Aar.
I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog han en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i Kjøbenhavn; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. 1465 var han Medlem af et dansk Gesandtskab, der i Hamborg sluttede en Traktat med England, og for sin Umage ved denne Lejlighed modtog han en særlig Takskrivelse fra den engelske Konge. Han var til Møde med Svenskerne i Halmstad 1468 og i Lybek 1469, var nærværende ved Opgjøret mellem Christian og hans Broder Gerhard 1470 (i Anledning af den sidstnævntes Styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog paa ny i Møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476; 1477 vare han og flere andre i Sachsen for paa den senere Kong Hans’ Vegne at bejle til Kurfyrst Ernsts Datter Christine. Ogsaa i Landets indre Styrelse spillede han en fremtrædende Rolle; exempelvis skal blot anføres, hvorledes Kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske Stormænd i Sager, «som os og vore Riger nu synderlig og saa stor Magt paa ligger, som det nogen Tid i vore Dage gjort haver». Det er da ikke til at undres over, at en Mand af hans Betydning modtog gjentagne Beviser paa Kongens Naade; saaledes fik han 1457 Hals- og Haandsret over sine Bønder, en begunstigelse, som den Gang hørte til Sjældenhederne i Danmark; og 1459 fik han tillige med Faderen Birkeret over Bjørnholm, ligesom der s. A. gaves ham Tilladelse til selv at beholde den Pengeafgift, som han skulde betale Kronen af sine Len.
Hvorvidt E. O. har været Hofmester i Kongs Hans’ Tid, er uklart. Han kaldes saaledes 1484 i et Brev, som man under almindelige Forhold vilde anse for en paalidelig Kilde; men andre troværdige Vidnesbyrd om, at han har beholdt sit Embede efter Tronskiftet, foreligge næppe, og da en anden nævnes som Hofmester baade 1482, 1483 og 1487, skal maaske den samme Betegnelse for E. O. i Brevet af 1484 opfattes blot som et høfligt Udtryk i Steden for forhenværende Hofmester. Hvorledes dette end forholder sig, beholdt Hr. E. dog i alt Fald sin Plads i Rigsraadet, og i Behandlingen af Statens Sager tog han endnu en Tid lang betydelig Del, saaledes ved Møderne med Svenskerne 1482 og 1483; 1484 var han den mest fremtrædende ved Forhandlinger, der førtes i Kjøbenhavn med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til Aar 1500 kan man træffe ham nævnt ved Møder af Rigsraader.
Hvad E. O.s private Liv angaar, er det nedenfor under hans Fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i Stridighederne med Bisp Jens af Aarhus og med Lave Brock. Allerede temmelig tidlig forekommer Hr. E. som Medejer af Faderens Gaard Bjørnholm, og ligesom Otte Nielsen udkjøbte han forskjellige Parthavere af den; omtrent fra 1468 synes han at have overtaget Gaardens Styrelse, og ved Faderens Død 1477 arvede han dennes Del i den. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. – Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen, men faldt tilbage til Hr. E., da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant).
At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Han døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 182 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 540 ff. ; (William Christensen)). (DBL, 1.udg)
"til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom h.) - nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans.
Havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans’ tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skanderborg Slot.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller før 13 jan. 1456. Sophie (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) blev født i 1430; døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Otte Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492),
Mogens Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - 4 Mar 1486, Bologna, Italien),
Henrik Eriksen Rosenkrantz (f. aft 1456),
Knud Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492, Italien),
Jørgen Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - Apr 1496),
Henrik Eriksen Rosenkrantz, til Bidstrup (aft 1456 -17 Feb 1500, falden ved Hemmingstedt, Slesvig-Holsten),
Tønne Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492),
Anne Eriksdatter Rosenkrantz (aft 1456 - aft 1517, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
Karen Eriksdatter Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1539, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
Dorothea Eriksdatter Rosenkrantz (f. aft 1456),
Else Eriksdatter Rosenkrantz (f. aft 1456),
Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær (aft 1456 - bef 5 Apr 1509, Elvedgaard Gods, Veflinge, Skovby, Odense).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1434; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1438; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1441; Hofmester
• Titel: ca. 1441; Ridder

Notater:

Levned:
"til Bjørnholm -, 1420 såret i slaget ved Immervad, var 1434 rigsråd, 1435 beseglede forliget i Vordingborg som den første blandt væbnerne, 1436 synes han at have været med kongen i Stockholm, 1438 deltog i opsigelsen af kong Erik og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, 1441 fik af Christoffer af Bayern den i oprøret faldne Henrik Tagesen Reventlows anpart i Bjørnholm og 1459 gav Christian 1. ham Dirkeret, 1446 fik af bispen i Slesvig kvittering for al dennes tilgodehavende hos hr. Niels Iversen Rosenkrantz som høvedsmand på Schwabstedt, synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget af Christian I., den første oldenborger, 1449 m. kongen til Norge, hvor han medbeseglede hans norske håndfæstning, 1449 deltog i forhandlingerne m. svenskerne i Visby, hvor der blev afsluttet et foreløbigt forlig om Gotland. Var 1450 blandt de danske råder, der tiltrådte Halmstadforliget, 1451 fik beføjelse til i Jylland at gengive fredløse mænd deres fred, 1452 blev han fritaget for al personlig tjeneste, herunder også hofmesterembedet, førte en langvarig og forbitret proces m. Lage Brock til Estrup, 1466 tilskødede sin bror, hr. Stygge Nielsen (Anders Nielsen Stygge) sin broderpart i Hevringholm, deltog endnu efter sin afgang som rigshofmester 1 mange vigtige statsakter, som 1460 i udstedelsen af Hertugdømmernes privilegier (Ribeprivilegiet), 1465 i forliget mellem Christian I. og ærkebispen af Uppsala, byggede Marie Magdalene k. på Djursland, medstifter af Birgittinerklosteret i Mariager, var død i okt. 1477. Parret er begr. ved Gråbrødreklostret i Randers, hvorfra de senere er ført til Hornslet kirke. "(Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 på Kalø.

Beskæftigelse:
Rigshofmester,

Titel:
Væbner 1435.

Begravet:
Ligsten afbildet. Oprindeligt begr. Gråbrødreklostret i Randers, senere ført til Hornslet kirke.

Otte blev gift med Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm før 10 jan. 1426. Else (datter af Hr. Holger Gregersen Krognos, Hejreholm og Vittskövle og Karen Eriksdatter Saltensee, af Linde) blev født i 1379 i Luggude, Skåne, Sverige; døde i 1470; blev begravet i 1470 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. Oprindeligt begr. Gråbrødreklostret i Randers, senere ført til Hornslet kirke.

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Anne Ottesdatter Rosenkrantz (f. aft 1426).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1409; Ridder
• Beskæftigelse: 1419; Lensmand
• Beskæftigelse: 1421; Amtmand

Notater:

Levned:
"Gav 1397 med sin frue gods til St Knuds Kirke i Odense, hvor de havde udsøgt deres lejested, tilskødede 1401 dronning Margrethe al sin ret i Lunholm (Skagen) og så megen ret, han fik efter sin fader i Galgebjerg, 1409 ridder, 1411 ved mødet i Kolding, beseglede 1416 hr. Axel Andersens (Mule) skifte med Steen Basse, 1417 medlover for kong Eriks fredsslutning med hertug Henrik og greve Henrik, 1419 lensmand i Thy, 1421 amtmand i Flensborg, fulgte 1423-25 kong Erik på dennes udenlandsrejse, medlem af rigsrådet, nævnes 1439 som rigsråd, skrives 1440 til Restrup, fik 1443 Horsens by i pant af kong Christopher for 1000 rhinske gylden, fik ved mageskifte 1444 til Restrup af kongen al kronens gods i Dagnæs (Hatting H.), fik 1445 efter pavelig befaling af abbeden i Øm Kloster bekræftelse som patron til Sønderholm og Frejlev kirker, da privilegiet var tabt, skrives 1449-50 til Restrup, modtog 1451 Bygholm i pant uafløst i sin og hustrus levetid, levede 1456, 9. februar, men var død 28. maj, da hans enke af kongen fik Bygholm pantet forhøjet med 2000 mk. lybsk, for hvilke hun overlod kongen Vejle Købstad med Møllen, som hendes husbond havde i pant af kronen, og nu fik Bygholm og Horsens i pant for. - Gift med Anne Munk ("den hovmodige") til Boller (Forældre: Rigsråd Hr. Mogens Munk til Holbækgaard og Kirsten Pedersdatter Thott). (S. 9, L. 13 f. n.) Halling; læs Hatting; L. 3 f. n. Holbækgaard, læs Boller." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Thy.

Beskæftigelse:
I Flensborg

Henrik blev gift med Anne Munk, til Boller. Anne (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott) døde før 1462. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Munk Bjelke

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1391; Ridder

Notater:

Levned:
"til Hevringholm og Tange (Gudme h.), som han 1391 m. Øksendrup s. indløste fra Otte Strangesen Bild - 1391 beseglede til vitterlighed m. Albert Andersen Eberstein og var da ridder, 1399 ligeledes m. hr. Niels Iversen Rosenkrantz og fører skaktavlvåbenet, 1405 m. denne og sin bror forlover for de Brock'er ved Orfeiden i Helsingborg, 1411 beseglede forliget i Kolding, 1412 skrev sig til Tange, nævnes endnu i holstenernes klageskrift ved processen 1424." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Anne Ottesdatter Bild. Anne (datter af Otte Strangesen Bild, til Tange og (Ukendt) Steensen) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"(Hun henregnes ellers overalt til slægten Skinckel)." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Jens Nielsen Rosenkrantz,
Skarsow Nielsen Rosenkrantz (d. aft 1455, Italien).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1363; Ridder

Notater:

Levned:
"Krognos, Holger Gregersen, –1382, hørte til en rig Adelsslægt i Skaane og ejede Vidskøfle. Allerede i Valdemar Atterdags Tid opnaaede han Ridderværdigheden, og ved Kongens Død hørte han til de mest fremragende Mænd i Skaane- han var blandt dem, der tilraadede Jyderne at vælge Oluf til Konge, og nævnes baade i denne Konges Haandfæstning og i den store Reces, der 1377 udgik fra Danehoffet i Nyborg. 1381 var han en af Hovedmændene for at afslutte en Særfred mellem Skaane og Kong Albrecht i Sverige, hvad der næppe har været ganske efter Dronning Margrethes Hjærte. I denne Traktat nævnes H. G. umiddelbart efter Skaanes Gjældkjær, den mægtige Tuve Galen (V, 544); Aaret efter blev denne imidlertid afsat, og Dronningens Tropper indtoge hans Borg Tustropsø. Ved den Lejlighed blev Hr. H. dræbt, og det er da ikke helt grebet ud af Luften, naar adelige Slægtebogssagn lade ham blive ombragt paa Dronningens Foranstaltning, «fordi han var hende alt for mægtig»; en Udpyntning er det derimod vel nok, naar det hedder, at H. G. myrdedes af en Mand, som Margrethe lige forud havde adlet med det underlige Navn Sankepil, og som hun 8 Dage efter lod henrette. – K. var gift med Karen Eriksdatter Saltensee, Datter af Erik Nielsen S. (XIV, 580). (Erslev, Dronn. Margrethe S. 86 f. 327.; (Kr. Erslev)." ((DBL 1.udg)

til Hejreholm (Färs H.?) og Vittskövle, nævnes 1355, var 1363 ridder, beseglede 1376 den skånske adels fuldmagt til kong Olufs hylding og kongens håndfæstninger 1376-77, levede endnu 1381, skal være blevet snigmyrdet af Henrik Sankepil, der havde tjent ham og var blevet "adlet" af dronning Margrethe og forlenet med Helsingborg slot; efter nogle havde dronningen selv anstiftet drabet, efter andre lod hun morderen henrette; måske skete drabet 1382 ved Tustrupsøs indtagelse. Ægteskaberne angives i 1893 med Margrethe som 1. hustru, men i.flg. rettelsen i 1942 må hun have været hustru nr. 2, hvilket medfører at Holger Holgersdatter må være af andet ægteskab, da hun er født efter faderens død. NB. Forbindelsen til resten af slægten Krognos er ukendt. Jævnfør rettelsen i DAA 2006-08:777, hvor det bevises at den "Gregers", som hidtil har været regnet som fader til Holger Gregersen, var af slægten Hak. - Et gæt kunne være at han er søn af ovenfor anførte Gregers Holgersen Krognos, som "1313 var en af Peder Porses forlovere", hvilket dog ikke kan dokumenteres: "Der er blot tale om et forslag – én Gregers på Krognos-tavlen, som kunne være … Men man kan næppe være sikker på, at den har alle Gregerser med fra starten af 1300-tallet". (lektor dr.phil. Anders Bøgh"). (Holbek & Brun)

Holger blev gift med Karen Eriksdatter Saltensee, af Linde. Karen (datter af Erik Nielsen Saltensee, af Linde) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Anne Kristiansdatter. Anne døde før 1401. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Niels Knudsen Gyldenstierne (d. bef 1460).

"Knud Nielsen, om hvem intet sikkert vides, var død 1401; skal have været gift med Anne Vendelbo Christensdatter, - ifølge anerne for Sophie Rud på dennes ligsten gift med en Rosenkrantz." (Holbek og Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mogens Pedersen Munk Bjelke
• Titel: 1397; Ridder
• Beskæftigelse: 1401; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1406; Lensmand
• Beskæftigelse: 1409; Rigsråd

Notater:

Gift 1: med (ukendt) Iversdatter (?) Lykke (Møllehjul) (d. bef 1396).

Levned:
Munk, Mogens, –1410, Rigsraad, var en Søn af nedennævnte Peder M. til Holbækgaard. Han nævnes som Væbner 1394; 3 Aar efter var han Ridder og fremtræder som en af de mere fremragende Mænd i Jylland. 1401 nævnes han som Lensmand paa Aalborg; 1406 indløste Dronning Margrethe af ham Galten Herred, som han havde haft i Pant for 700 lødige Mark; men s. A. blev han forlenet med baade Kolding og Bygholm, og det sidste Slot, der laa tæt ved hans Fædrenegaard Boller, fik han paa Livstid. Han var ogsaa Medlem af Rigens Raad og optræder i denne Egenskab endnu 1409, da der sluttedes et Forbund med Ditmarskerne. Aaret efter anførte han sammen med Henneke Skarpenberg en Hærafdeling, der langs Vestkysten drog ned i Sønderjylland, samtidig med at Kong Erik selv erobrede Ærø og landede paa Als; ved Eggebæk mødtes Jyderne dog af Holstenerne under Grev Adolf af Schaumburg, og denne vandt en blodig Sejer; blandt de faldne var ogsaa M. M. (12. Avg. 1410). Det hed sig senere, at Dronning Margrethe, skjønt M. M. lod sit Liv for hendes Skyld, bag efter tog alt, hvad han efterlod af Guld og Penge; dog bevistes det, at hun havde tilbagegivet hans Arvinger i det mindste en Del af, hvad hun havde lagt Beslag paa. Erslev, Dron. Margrethe S. 324 f. 399. 477. ; Kr. Erslev. ) (DBL, 1. udg.)

"Til Boller (Bjerge H.), nævnes 1394 som væbner, blev 1397 ridder ved kroningsfestlighederne i Kalmar, 1401 høvedsmand på Aalborghus, men mistede samme år Berritsholm og Fers herred i Skåne som dronningen indløste fra ham. Nævnes i de følgende år atter og atter som dronning Margrethes betroede mand, havde til 1406 Galten herred i pant og fik da livsbrev på Bygholm og i forlening Kolding og Rosborg. Beseglede 1409 som rigsråd forbundet med Dittermarskerne, sendtes 1410 sammen med hr. Lyder Kabel en hær ind i Sønderjylland, men faldt 18. august samme år i slaget ved Søllerup. Dronning Margrethe beskyldtes siden for at have bemægtiget sig hans bohave og løsøre på Bygholm og Boller, men det vidnedes, at hun havde givet det tilbage til hans broder hr. Stig Munk. Gift med Kirsten Pedersdatter Thott, som efter slægtebøgernes beretning var ham tilsagt, men så af dronning Margrethe blev tvungen til at ægte hr. Jep Mus Thott, hvem Mogens Munk derfor dræbte." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1394.

Beskæftigelse:
På Aalborghus.

Beskæftigelse:
Kolding og Rosborg.

Mogens blev gift med Kirsten Pedersdatter Thott før 1396. Kirsten (datter af Peder Axelsen Thott, til Herlev og Juliane Pedersdatter Grubbe) blev født cirka 1375; døde cirka 1461. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Jep Mus, til Ellinge (d. 14 sep. 1394).

Levned:
"Var i Bosø Kloster for at undervises, der tog hr. Jep Mus hende ud mod hendes "Ja og Minde" og førte hende til Helsingborg og gjorde bryllup med hende mod hendes forældres "Ja og Minde". (Holbek & Brun).