Børge Jensen Ulfstand, til Glimminge og Ørup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1526; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1535; Lensmand
• Beskæftigelse: 1543; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Børge Jensen, –1558, til Glimminge og Ørup, var Søn af nedennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og arvede sammen med sin Broder Gregers Ørup efter deres Farbroder Oluf Holgersen. Til Dels sammen med sine Søskende arvede han ligeledes flere Pantelen, som Faderen havde haft af Kronen: Villands Herred, Høgby og Gnested samt Bursø; men medens han alt 1528 og 1526 afstod sin Andel i de første, beholdt han derimod Bursø til sin Død. Han deltog 1525 i Forligsforhandlingerne med Søren Norby, nævnes endnu i Aarene 1526-35 som Hofsinde, men var derefter en kort Tid verdslig Forstander for Tommerup Kloster. Han mødte paa den store Herredag i Kjøbenhavn 1536 som en af den Skaanske Adels befuldmægtigede. Foruden de 2 nævnte Skaanske Hovedgaarde ejede han Part i et Par andre, Løgtved, som han dog 1538 solgte til sin Broder Gert, og Lyngbygaard, som han fik efter sin Broder Arvid, men 1540 mageskiftede til Broderen Gregers. 1543-54 var han Lensmand paa Laholm, og henholdsvis fra 1542 og 1543 og til sin Død havde han Strø og Ønnestad Len i Pant af Kongen, der jævnlig lagde Beslag paa hans Tjeneste: 1543 sendtes han f. Ex. til Gulland, 1548 var han Skjænk paa Hertug Frederiks Norgesrejse, 1550 førte han Tilsyn med Befæstningsarbejder paa Varberg og Halmstad, og endelig overdroges ham selv anden 1557 Befalingen over Borgere og Bønder i Skaane i Krigstilfælde. Han døde 1558 paa Glimminge. Hans Enke, Magdalene Krabbe (f. 1. Febr. 1512), Datter af Marsken Tyge K. (IX, 403), overlevede ham i mange Aar. (Thiset)." (DBL 1. udg)
"til Glimminge og Ørup, som han og Gregers arvede efter hr. Oluf Holgersen, havde tildels med sine medarvinger 1523-28 Villands Herred, 1523 til sin død Bursø, 1523-26 Høgby og Gnested, beseglede 1525 det om forliget mellem kong Frederik I. og hr. Søren Norby udstedte vidne, 1526-35 hofsinde, 1535-40 forlenet med Tommerup Kloster, 1542-58 med Strø, 1543-54 høvedsmand på Laholm, havde desuden til sin død Önnestad len, 1548 skænk på hertug Frederiks rejse til Norge. Død 1558 før 11. december på Glimminge." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1535-40 Tommerup Kloster(tillige forstander), 1542-1558 med Strø.

Beskæftigelse:
På Laholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Tygesdatter Krabbe, af Østergaard. Magdalene (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 30 jan. 1512; døde den 27 feb. 1602. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Holger Ulfstand, til Glimminge og Ørup (d. bef 18 Oct 1565). Desuden otte børn døde der døde som små.

1. Margrethe Børgesdatter Ulfstand, til Assertorp, Glimminge og Ørup døde før 14 jun. 1582.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Lensmand
• Beskæftigelse: 1505; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1511; Admiral
• Titel: ml. 1513 og 1515; Ridder

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Jens Holgersen, –1523, Lensmand paa Gulland, Søkriger, var Søn af Holger Henriksen (Ulfstand) til Glimminge i Jerrestad Herred og Birgitte Jensdatter (Rosensparre). Efter Faderen, der døde i Tiden 1485-86, arvede han Glimminge og byggede her senere det mærkelige Stenhus, hvortil han 1499 lagde Lindholm 1486 og fik 1487 for Livstid Pantebrev paa Kronens Gods i Jønested i Skaane, som hans Fader ogsaa havde haft i Pant En mere betroet Stilling opnaaede han dog senere i 1487, da Kong Hans efter at have vundet Gulland tilbage fra Iver Axelsen Thott (XVII, 329) satte J. H. til Lensmand paa Øen. At der overdroges ham en saa vigtig Post paa en Tid, da han endnu maa antages at have været en yngre Mand, vidner om, at Kongen allerede da har næret en ikke ringe Tillid til ham. Han svigtede da heller ikke denne Tillid for saa vidt, som han altid bevarede Troskaben mod Kongen; men i sin Styrelse af Øen tillod han sig rigtignok saa mange Overgreb mod Beboerne, at Regeringen (vistnok i 1492) maatte sende 4 Rigsraader der over for at stille Befolkningen til Freds, i det dens Stemning mod J. H. var bleven saadan, at man frygtede for, at Øen kunde gaa tabt til Sverige. Nogen varig Forsoning er dog ikke kommen i Stand; endnu efter at J. H. havde fratraadt Lenet, klages der over alle de nye Paalæg, han havde indført. Og hvad en anden Side af hans Styrelse angaar, Et bedre Navn end ved sin Styrelse af Gulland har J. H. erhvervet sig som Søkriger. Allerede under Kong Hans’ Sverigestog i 1497 synes han at have spillet en fremtrædende Rolle blandt Befalingsmændene til Søs; men om betydeligere Foretagender til Vands høres intet under det kortvarige Felttog. Større Betydning fik J. H. efter Svenskernes Rejsning mod Kong Hans i 1501; Gang paa Gang i det ny Aarhundrede nævnes det, hvorledes han er paa Færde med sine Skibe for at undsætte det belejrede Kalmar eller hærge paa de svenske Kyster, hvor han fór frem paa en Maade, der ganske stemmer med hin Tids barbariske Krigsførelse.
I Sommeren 1509 afløstes J. H. som Lensmand paa Visborg af Laurens Skinkel, uden at det kan oplyses, hvad Grunden hertil har været; derimod kan det nævnes, at Kong Hans, medens J. H. sad paa Gulland, havde givet ham et i høj Grad anerkjendende Brev, hvori han opfordrer sin Søn Christian til at belønne hans Tjeneste, hvis Kongen selv skulde dø, inden han fik gjort det, og tillige erklærer, at dersom nogen vil træde Kongen selv paa Halsen eller fortrænge Sønnen, er J. H. en Mand, som Sønnen fuldkommen kan stole paa. Da Kong Hans ogsaa var kommen i Krig med flere af H ansestæderne og efterhaanden havde faaet sin Sømagt forøget, blev J. H. i 1511 Anfører for den danske Flaade, hvis største Skib «Engelen» han selv førte. I Forsommeren 1511, inden Fjendens Sømagt var løben ud, foretog han et Hærgningstog mod de tyske Kyster, hvor et Forsøg mod Travemünde mislykkedes, men Wismars og Rostocks Omegn og Stralsunds Besiddelser paa Rygen bleve plyndrede, ligesom den sidstnævnte Bys Borgere led et ret betydeligt Nederlag paa Rygen. Flaaden løb derefter til Øland og brændte en Del af Øen, men Befolkningen samlede sig og slog de Tropper, der vare satte i Land, saa at de maatte indskibe sig igjen. Den lybske Flaade kom imidlertid nu i Søen, og 9. Avg. 1511 mødtes den med den danske under J. H. i et heftigt Søslag under Bornholm, det største, der i meget lange Tider var leveret i Østersøen, men ikke mere afgjørende end, at begge Parter tilskrev sig Sejren. Kort efter erobrede J. H. 2 stralsundske Orlogsskibe, der vare komne sejlende til den danske Flaade i den Tro, at det var den lybske. Denne sidste bemægtigede sig derimod en rigtladet hollandsk Handelsflaade og vendte derefter tilbage til Trave; et Forsøg, som J. H., der havde faaet Forstærkning af 4 hollandske Orlogsskibe, 14. Avg. 1511 gjorde paa at standse Lybekkerne med deres Bytte, mislykkedes, da hans eget Skib «Engelen» blev ilde medtaget af de lybske Kugler, saa at han maatte standse Forfølgelsen.
J. H. nævnes fra 1505 som Rigsraad og deltog som saadan i forskjellige Forhandlinger om offentlige Anliggender; derimod er han først bleven Ridder i Tiden 1513-15, maaske ved Christian II’s Kroning i Juni 1514. Han har muligvis en Gang under Kong Hans haft Gladsaxe i Forlening; 1510 blev han forlenet med Villands Herred (som han i 1520 fik i Pant), og ligeledes i Kong Hans’ senere Tid fik han Sølvitsborg, som han imidlertid kun beholdt til 1519; forskjellige mindre Len i Skaane havde han i Pant til sin Død. Som allerede nævnt, havde han arvet Glimminge; Lyngbygaard i Villands Herred kjøbte han af forskjellige i Tiden 1509-15. Han var gift først med Holmger Axelsdatter Brahe, der døde 19. Nov. 1495 Paa Visborg, og derefter (fra 29. Juli 1498) med Margrethe Arvidsdatter Trolle; selv døde han 6, Febr. 1523. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 437 f.; Allen, De tre nord. Rigers Hist. I. Hist. Tidsskr. V, 565 ff.; (William Christensen.) (DDBL 1, Udg,)
"til Glimminge, hvor han 1499 opførte det mærkelige Stenhus, og Lyngbygård (Villands H.), som han købte 1509-15 af Axel Brostrup og flere. Lensmand på Gladsaxe, 1487-1509 lensmand på Gulland, var 1505 rigsråd, førte sammen med Anders Bille den danske flåde, 1510-23 forlenet med Villands Herred. 1511 anfører for den flåde, der hærgede Wismar, Warnemünde og Rügen, og kæmpede hæderlig med den lybske flåde ved Bornholm og ved Travemünde, hvorfor han af kongen og sin samtid høstede stor ros, 1517-19 lensmand på Sølvitsborg, var 1518 Ridder, 1520-23 forlenet med Bursø, havde endvidere Gnested og Høgby." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1487 Gotland. 1520 - 1523 Bursø.

Jens blev gift med Margrethe Arvidsdatter Trolle den 29 jul. 1498 i Visby, Gotland, Sverige. Margrethe (datter af Arvid Birgarsson Trolle, til Bergqvara og Beate Ivarsdatter Thott) blev født den 21 maj 1475 i Grums, Värmland, Sverige; døde den 6 feb. 1522 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Holger Ulfstand (f. aft 1498),
Arvid Jensen Ulfstand, til Bønnet (aft 1498 - 14 Jun 1539),
Gert Jensen Ulfstand, til Bønnet og Lyngby (aft 1498 - 6 Aug1560, Bønnet Slot, Horbelev,Falsters Sønder, Maribo),
Gregers Jensen Ulfstand, til Ørup og Lyngby (aft 1498- 20 Dec 1544, København).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1473; Høvedsmand

Notater:

Gift 2: med Eline (Ellen) Axelsdatter Saxstrup.

Levned:
"Til Glimminge 1435, nævnes 1435, betænkes 1456 i hr. Niels Pedersen Gyldenstiernes testamente, 1473-74 høvedsmand på Varberg, mageskiftede 1484 til hr. Johan Oxe sin husfrues arvepart i Bjergbygaard efter Erik Bille, gav 23. oktober 1485 sjælegave til Tommerup Kloster. Var ikke rigsråd 1470. [2]" (Holbek & Brun)



Beskæftigelse:
1473-1474 på Varberg.

Holger blev gift med Birgitte Jensdatter Rosensparre. Birgitte (datter af Jens Rosensparre, i Skarholt og Mæritslef Jakobsdatter Bille) døde efter 1486; blev begravet efter 1486 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Mødte 1472 for sin husbond i en sag på Albo Herredsting, levede 1486, begravet i Valby kyrka." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Holger Henriksen Ulfstands tredje ægteskab.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Arvidus Trolle de Berquars
• Beskæftigelse: 1467; Rigsråd
• Titel: 1467; Ridder
• Beskæftigelse: 1470; Lagmand
• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand

Notater:

Gift 1: c. 1460 med Kristina Jonsdatter Gädda (d. c. 1465), datter af rigsråd Joan Gädda og Kristina Königsmarck.
Gift 3: 23 Sep 1466 med Beata Thuresdotter (1467 - 28 Oct 1513), datter af Thure Thuresson (Bjelke till Åkerö) och Ingeborg Körning. Børn i 3. ægteskab: Arvid Trolle (1503 - 1542, Bergqvara),
Ture Arvidsson Trolle, til Bergqvara (aft. 1488 - 12 Mar 1555, Bergqvara, Sverige),
Beate Arvidsdatter Trolle (aft 1488 - 5 Aug 1515),
Anne Arvidsdatter Trolle (aft 1488 - 1560).

Fødsel:
Reventlow: c. 1435

Levned:
Arvid Trolle den yngre till Edh och Bergkvara i Småland samt Engsö och Aspenäs i Vestmanland, blef väpnare 1465, riddare och riksråd, lagman i Tiohärad 1467, lagman i Östergötland 1470—1490, höfvidsman på Nyköpingshus
1470, på Stegeborg 1493 och på Borgholm 1494, död 1511 på Herlöfsgård, nuvarande Lillö i Skåne i trakten af Kristianstad samt begrafd i Lunds domkyrka.
Han säges ha uppfört Bergqvara gamla slott af huggen sten på en udde i Bergkvarasjön. Ruiner af vallar och torn med Trollevapnet samt hans båda hustrurs sköldemärken, Gädda och Tott, inhuggna öfver portarne visas ännu.
År 1464 gjorde hans svärfader Ivar Axelson Tott, som innehade Gotland, en landstigning med en ansenlig truppstyrka och tågade mot Örebro samt började belägra Örebro slott. Befälet öfver belägringshären öfverlemnades till
hans måg Arvid Trolles och märkligt nog åt Engelbrekts mördare Måns Bengtsson Natt och Dag, hvilken nu var lagman i Nerike. Slottet blef intaget och dess höfvidsman Erik Nilsson Wase tillfångatogs. Jemte Karl Knutsson Gera
och Erik Magnusson Örnefot anförde han södermanlänningarne i slaget vid Brunkeberg den 10 oktober 1471, der konung Kristian I och danskarne led ett afgörande nederlag mot Sten Sture d. ä. med den svenska hären.
Arvid Trolle stod länge på det svensksinnade partiets sida under unionsstriderna, men öfvergick slutligen till det danska partiet och var 1497 en af de förste som hyllade konung Hans eller Johan.
Gift första gången med Kristina Gädda, dotter till riksrådet Joan Gädda och Kristina Königsmarck, andra gången med Brita Ivarsdotter Tott, dotter till den mäktige Ivar Axelsson Tott, hvilken 1484 tillställde ett upplopp i Stockholm för att få Arvid Trolle utsedd till riksföreståndare i stället för Sten Sture den äldre samt tredje gången 1466 med Beata Thuresdotter, dotter till Thure Thuresson (Bjelke till Åkerö N:o 8) och Ingeborg Körning (N:o 67).
Han erhöll 13 barn, sex döttrar och sju söner. (Strøkirk)

Titel:
Væbner 1465.

Beskæftigelse:
1470-97 lagmand i Østergötland, 1497-1505 i Tio herred

Beskæftigelse:
1475-83 høvedsmand på Nyköping, 1493 på Stäkeborg, 1495 på Borgholm.

Død:
Daværende Herlöfsgård

Arvid blev gift med Beate Ivarsdatter Thott den 22 sep. 1466 i Nyköbing, Södermanland, Sverige. Beate (datter af Hr. Iver Axelsen Thott, til Lillø og Margrethe Poulsdatter Laxmand, til Knabstrup) døde den 4 dec. 1487; blev begravet i 1487 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Brita Ivarsdotter Tott

Notater:

Gift 1: med Truid Pedersen (Galen) (d. aft 1435), barn i ægteskabet: Peder Truidsen (Galen).


Død:
Sted angiveligt: Effrid by, Tröjd, Skåne, Sverige, men denne ej lokaliseret, måske Tjörnarp Sogn, Skåne?
Reventlow: d. 9 jan. 1488

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Anne Arvidsdatter Trolle (aft 1466 - 26 Oct 1473),
Kirsten Arvidsdatter Trolle (f. aft 1466),
Elisabeth Arvidsdatter Trolle (f. aft 1466),
Iver Trolle (aft 1466 - 1500, Ditmarsken, Schleswig-Holstein),
Birger Trolle (aft 1466 - 1500, Ditmarsken, Schleswig-Holstein),
Christine Arvidsdatter Trolle (f. aft 1466).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1401; Ridder

Notater:

Levned:
"til Glimminge, nævnes 1390, var 1401 ridder og beseglede da Kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente, levede 1439. Er måske af faderens første ægteskab (se bemærkning under moderen Kirstine Urup). Nævnes 1416 sammen med Herman von Oertzen, der ligesom han kaldes broder til ærkebisp Jakob Gertsen. [2] Hr. Henrik Gertsen, udstedte 1402 m. fl. et vidne om kong Olufs død. [3] Gese Olufsdatter havde vist endnu en søster Catharine Olufsdatter, der med hende og hendes søstersønner ærkebisp Jacob og Henrik Gertsen 1392 fik pavelig tilladelse til selv at vælge skriftefader. [4]" (Holbek & Brun)

Henrik blev gift med Kirsten Pedersdatter Due, til Skabersø. Kirsten (datter af Peder Andersen Due, til Skabersø og Boserup og (Ukendt) Pedersdatter, til Boserup) blev født før 1400; døde efter 1471. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Skabersø, var enke 1471. Må antages at være datter af Peder Due til Skabersjö, selvom det kun fremgår indirekte." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Lille Jep Henriksen Ulfstand.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Rosensparre
• Beskæftigelse: 1427; Landsdommer

Notater:

Levned:
"i Skarholt, nævnes 1410, beseglede 1421 vidnet af Skånes landsting, at Sønderjylland hører til Danmark, 1427-46 landsdommer i Skåne, gjorde 1434 med sin hustrus søskende skifte med Bent Bille og hans børn og skødede 1450 gods til hr. Torbern Bille." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1427 - 1446 landsdommer i Skåne.

Jens blev gift med Mæritslef Jakobsdatter Bille. Mæritslef (datter af Hr. Jakob Bille, til Bjergbygaard og Gyde Torbensdatter Galen, til Lyngbygaard) døde efter 2 aug. 1473. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Torben Jensen Rosensparre, til Skarholt (gift med Anne Axelsdatter Saxstrup).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Birger Birgersson Trolle
• Også kaldet: Birgerius Trolle de Berquars
• Beskæftigelse: 1436; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1440; Høvedsmand
• Titel: 1448; Ridder

Notater:

Fødsel:
Reventlow: c. 1401

Levned:
"Hr. Birger Trolle „den Unge“ til Bergqvara, som han arvede efter sin Halvbroder Hakon Karlsen. 1425 Væbner, 1436 Sveriges Riges Raad, beseglede Unionsakten 1438, 1440 Høvedsmand paa Kalmar, 1448 paa Gulland, samme Aar Ridder, 1463 Høvedsmand paa Aabo, d. 4. April 1471; g. 9. Jan. 1424 paa Bo m. Christine, Datter af Sveriges Riges Raad Knut Bengtsen (Blaa) til Arnæs og Sophie Gertsdatter (Snakenbog), levede 1459 og var 1ste Gang gift med Knud Steensen, hvis Vaaben var et Blad."

Beskæftigelse:
1440 på Kalmar, 1448 på Gulland, 1463 på Åbo.

Titel:
1425 væbner.

Død:
Reventlow: 1471

Birger blev gift med Christine Knutsdotter Aspenäsätten den 9 jan. 1424 i Lemnhult, Jönköping, Sverige. Christine (datter af Knut Bengtsson Aspenäsätten og Sophia Gertsdotter Snakenborg) døde efter 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christine Knutsdotter Aspenäsätten Blaa

Notater:

Gift 1: med Knud Steensen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ivar Axelsson Tott
• Beskæftigelse: Gotland, Sverige; Sørøver
• Titel: 1444; Ridder
• Beskæftigelse: 1447; Lensmand
• Beskæftigelse: 1449; Rigsråd

Notater:

Gift 3: med Magdalena Karlsdotter Bonde (c. 1445 - c. 24 Aug 1495, Bosgård, Söderköping). Barn i ægteskabet: Margrethe Iversdatter Thott (d. 10 Nov 1473).

Levned:
Dansk og senere svensk Rigsraad, var Helbroder til ovennævnte Erik Axelsen T. Han var maaske Væbner i 1442, men betegnes i 1444 som Ridder og til Knabstrup (i Merløse Herred), en Gaard, som han sikkert har faaet med sin Hustru Margrethe Poulsdatter Laxmand. l 1447 aftalte Axelssønnerne, at I. og den ældre Halvbroder Aage i Forening skulde styre den afdøde Faders Len Varberg; men at denne Aftale er kommet til Udførelse for I.s Vedkommende, vides der intet om (ovfr. S. 315). I alt Fald fra 1449 var han dansk Rigsraad, i hvilken Egenskab han i 1453 sammen med Claus Rønnov sluttede Stilstand med Carl Knutsson i Vadstena og i Stockholm, ligesom han i 1454 fik Fuldmagt til at deltage i et nyt Møde med Svenskerne i Rønneby og i 1455 forhandlede med dem i Vadstena. I 1452 var han kommet i en ublidere Berøring med dem under Kong Carls Indfald i Skaane, da hans efter Faderen arvede Gaard Herlev blev brændt af dem; han skal den Gang i Følge en yngre Beretning have vist sin Fædrelandskærlighed ved foreløbig at slutte Forlig med Ærkebiskop Tuve Nielsen af Lund (med hvem han virkelig har ligget i Strid) for i Forening med Ærkebispen efter Evne at forsvare Landet mod Fjenden. Beretningen er dog muligvis upaalidelig og stemmer mindre godt med I. A.s Optræden i en senere Tid, da han afgjort satte sine egne og sin Slægts Interesser over sit Fædrelands.
I 1464 døde Broderen Philippus Axelsen, der havde efterfulgt den ældre Halvbroder Oluf som Styrer af Gulland, og Hr. L, der s. A. havde deltaget i et dansk Gesandtskab til Preussen, overtog derefter, foreløbig som Kong Christians Mand, Gulland, der havde været Olufs Pant. Hvad der har bevirket, at I. A. ved denne Tid begyndte at nærme sig det svenske Selvstændighedsparti og derved slog ind paa en Bane, der vel kunde aabne ham store Muligheder i Sverige, men maatte bringe hele hans Stilling i Danmark i Fare, vides ikke; han har i alt Fald ikke saaledes som Broderen Erik kunnet være misfornøjet med, at han ikke paa ny opnaaede en fremtrædende Plads i Sverige, da han ikke tidligere havde beklædt en saadan. Men vist er det, at der i Okt. 1465 udfærdigedes en pavelig Dispensation for I. A. – der da maa have været Enkemand, og det ikke blot efter Margrethe Laxmand, men ogsaa efter en senere Hustru, Marine, Datter af Torbern Bille (II, 259) – til at ægte sin Slægtning Kong Carl Knutssons Datter Magdalene. Det følgende Efteraar, paa Unionsmødet i Nykøping, hvor I. A. mødte som dansk Repræsentant, fandt Brylluppet Sted, samtidig med at Hr. I.s Datter Beate ægtede den daværende Tilhænger af det svenske Selvstændighedsparti Arvid Trolle. Hertil kom nu den Beslutning, som Svenskerne, til Dels paa Foranledning af ham, toge paa Nykøpingmødet om Carl Knutssons Gods (ovfr. S. 323), og den derefter følgende Indsættelse af Erik Axelsen som svensk Rigsforstander; begge Dele maatte i høj Grad vække Christian I’s Vrede mod Axelssønnerne. Rimeligvis som en Følge heraf fratog Kongen Philippus Axelsens Arvinger Tranekjær; men dette, bevirkede atter, at Erik og I. A. sendte Kongen deres Op-sigelsesbreve, I. A. ved Pinsetid 1467. Hr. L, der fra nu af sad som faktisk uafhængig Hersker paa Gulland i 20 Aar, undsatte derpaa Erik i Stockholm i Sommeren 1467; men formodentlig allerede den Gang var saa vel deres som den tredje Broder Laurens’ Gods i Danmark blevet tildømt Kronen. Af Ejendomme havde I. A. foruden Herlev Lillø, ligeledes i Gers Herred, og af Len Sølvitsborg samt Gers og Villands Herreder og Væ By, alt i Pant. Kongen lod nu Sølvitsborg og Lillø belejre, og i Sept. maatte Besætningen paa Sølvitsborg overgive Slottet. Lillø derimod holdt sig i Vinteren 1467-68, og det lykkedes I. A. i 1468 at bringe Gaarden Undsætning, men ved Midfastetid s. A. blev Kongen dog Herre over Lillø, som han lod nedrive. De Forsøg, som gjordes paa at bringe et Forlig i Stand mellem Kongen og Hr. I. (ved Møder i Halmstad 1468 og i Lybek 1469), førte foreløbig ikke til noget.
I Sverige havde i Marts 1468 de paa et Møde i Ørebro tilstedeværende Rigsraader lovet, at naar Kong Carl døde, vilde de have hans Svigersøn I. A. (der sagtens allerede nu var svensk Rigsraad) til deres fuldmægtige Høvedsmand, indtil det hele Rigsraad kom sammen og blev enigt om en ny Regent. I Okt. 1469, da Carl Knutssons svenske Modstandere atter rejste sig, bleve I. A.s Hustru Magdalene og Svigersøn Arvid Trolle m. fl. tagne til Fange i Vadstena af Erik Carlsson Vasa-, men Fangenskabet har dog næppe varet længe. Det følgende Aar døde Carl Knutsson; paa sit Dødsleje havde han overdraget Sten Sture at forestaa Riget uden at tage Hensyn til det Løfte, som 2 Aar før var givet I. A. Foreløbig mærkes der dog ikke af den Grund nogen Uvilje mellem I. A. og Sten Sture, af hvilke den første efterhaanden havde faaet og fik forskjellige svenske Len, saaledes Stäkeborg. Gulland stillede han derimod ikke i Afhængighed af Sverige; da Hanseaterne klagede over de Kaperier, de gullandske Udliggere forøvede, havde Carl Knutsson kort før sin Død svaret, at han ingen Magt havde paa Øen, som I. A. holdt til Kong Christians Haand, indtil han fik betalt, hvad Christian skyldte ham og hans Broderbørn, hvorefter han agtede at overgive den danske Konge Øen. Ved Fredsmødet i Kalmar 1472 mellem Danmark og Sverige bestemtes bl. a. for I. A.s Vedkommende, at han foreløbig skulde have Gers Herred, Væ og Villands Herred tilbage, indtil det kunde blive paadømt, hvorvidt disse Len tilkom ham eller Kongen, og en lignende Dom skulde fældes om Sølvitsborg, uden at Hr. I. dog skulde have dette Len tilbage inden Dommens Afsigelse. I. A. var tilstede som svensk Prokurator paa de følgende Kalmarmøder 1473, 1474 og 1476, men til Trods for de i 1473 og 1474 fra dansk Side gjentagne Løfter er det aabenbart, at den Dom, som var stillet i Udsigt 1472, aldrig er bleven afsagt. I 1476 erklærede Hr. I. over for Kong Christian selv, at han hidtil havde holdt Visborg til Kongens og Danmarks Krones Haand og ogsaa agtede at vedblive hermed i Fremtiden, en Erklæring, der ganske vist foreløbig ikke fik praktisk Betydning.
Der kunde ved denne Tid være Grund for I. A. til at stille sig i et nogenlunde taaleligt Forhold til Danmark, da han efterhaanden vakte sig Uvenner paa andre Kanter. At han ligesom Broderen Erik havde blandet sig i den liflandske Ordens Anliggender, havde mindre at sige, da ogsaa den svenske Regering snart efter gjorde det samme. Hansestædernes Vrede havde han vakt allerede i Carl Knutssons sidste Tid, i det de Udliggere, han udsendte fra Gulland, gjorde Skibsfarten usikker. Dette var ikke blevet bedre siden da, og en Tid lang gik hans Kaperier især ud over Hollænderne; men det fik dog ingen større Betydning, saa længe Hr. I. stod paa en god Fod med Sten Sture. Men i 1481 døde I. A.s Broder Erik efter at have overdraget Slotslovene over sine omfattende finske Len til Brødrene I. og Laurens (ovfr. S. 323), Sten Sture, der maatte være meget misfornøjet med en saadan Magtudvidelse for Hr. I. og Broderen, søgte at faa Lenene tilbage under Kronen, og Forhandlingerne førte endelig i 1483 efter Laurens’ Død til en Overenskomst mellem I. A. og Sten Sture, hvorved den første afstod Erik Axelsens finske Len (Viborg, Tavastehus og St. Olofsborg) mod at faa Borgholm med Øland for Livstid og ligesaa Raseborg Len, som Laurens Axelsen selv havde haft, og som dennes Børn nu skulde have Ret til at beholde i et vist Antal Aar efter Hr. I.s Død. Et Par Maaneder efter var I. A. som svensk Sendebud tilstede ved det Unionsmøde i Kalmar, hvor Kalmar Reces vedtoges, ligesom han baade i 1482 og 1484 deltog i Møder mellem danske og svenske i den samme By. Men i det sidstnævnte Aar, 1484, skal Hr. I. ved et Raadsmøde i Stockholm have søgt at faa Sten Sture afsat som Rigsforstander og sin Svigersøn Arvid Trolle indsat i hans Sted. Hans Kaperier fremkaldte imidlertid fremdeles Misfornøjelse hos de søfarende, der vendte sig med Klager til den svenske Regering; og da den egenmægtige Maade, hvorpaa I. A. styrede sine svenske Len, ogsaa vakte Sten Stures Vrede, og Forsøg paa at udjævne Stridspunkterne ad fredelig Vej mislykkedes, i det Hr. I. ikke vilde møde til Forhandlinger med Rigsforstanderen, begyndte denne endelig i 1487 at belejre Borgholm, hvor hans Modstander da opholdt sig, ligesom han sagtens ved samme Tid, lod Stäkeborg og Raseborg indeslutte. Naar I. A. saa længe havde kunnet holde sig i sin faktiske Uafhængighed paa Gulland, laa det naturligvis i, at man hverken i Danmark eller Sverige havde turdet gribe til de yderste Forholdsregler mod ham af Frygt for, at han derved skulde drives til fuldt ud at kaste sig i det andet Riges Arme og skaffe dette den betydelige Fordel, som Herredømmet over den vigtige Østersøø vilde give. Nu havde Sten Sture imidlertid begyndt Angrebet, og det viste sig da snart, hvor usikker Hr. I.s Stilling under disse Forhold var. Ikke længe efter, at Belejringen af Borgholm var begyndt, lykkedes det ham i Febr. 1487 ved Nattetid at slippe over til Visby i en Baad, i det han efterlod sin Hustru paa Borgholm; men da han mistvivlede om alene at kunne tage det op med Sten Sture, traadte han i Forbindelse med Kong Hans og lovede at overgive ham Gulland. En dansk Flaade afsejlede nu til Gulland, og Slottet og Øen kom uden Vanskeligheder i Kongens Hænder; i Juni hyldedes Kong Hans i Visby af Befolkningen, ligesom I. A. aflagde Troskabsed til ham og derpaa blev taget til Naade igjen. Besætningen paa Stäkeborg havde vistnok i Maj maattet overgive Sten Sture Slottet, og ogsaa Raseborg overgav sig, og efter Visborgs Overgivelse havde Kong Hans en Sammenkomst med Sten Sture, ved hvilken denne forpligtede sig til at oplade Kongen Sverige, medens Kongen til Gjengjæld lovede, at Hr. I. skulde overgive Sten Sture Øland og Borgholm. Hr. I. søgte at unddrage sig denne Forpligtelse, men Kongen nødte ham til at opfylde den, og Hr. I. tog derpaa med sin Hustru Magdalene, der havde været paa Borgholm lige til Slottets Overgivelse, Ophold paa Lillø. Han var nu en slagen Mand; sin uafhængige Stilling paa Gulland, hvor Kong Hans indsatte en anden Lensmand, havde han mistet og ligesaa sine svenske Len; og at han har faaet sine tidligere danske Pantelen tilbage, kan ikke antages, ligesom der heller ikke er Tale om, at han atter blev optaget i det danske Rigsraad. Han overlevede ikke længe sit Nederlag; 1. Okt. 1487 døde han, og 8 Aar senere, 1495 (o. 24. Avg.), fulgte hans Hustru ham i Graven. Den mærkelige Stilling, han i en Snes Aar havde kunnet indtage som en i Virkeligheden uafhængig Fyrste paa Gulland, vidner selvfølgelig om en betydelig Begavelse; men at hans Magt dog først og fremmest beroede paa Modsætningen mellem Danmark og Sverige og ikke havde noget naturligt Grundlag, fremgaar klart af den Hurtighed, hvormed den knækkedes i 1487. (Styffe, Bidrag t. Skandinaviens hist. III-IV. P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 127 ff. , William Christensen.)


Titel:
Væbner 1442.

Beskæftigelse:
1447 Varberg og senere adskillige svenke og finske len. Herre over Gotland (Gulland)

Beskæftigelse:
1449 Rigsråd i Danmark, c. 1468 Rigsråd i Sverige

Død:
Holbek & Brun: efter Andre på Lillø eller først død 1495 på Haraldskjær)

Iver blev gift med Margrethe Poulsdatter Laxmand, til Knabstrup i 1450. Margrethe (datter af Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup og Elisabeth Eriksdatter Krummedige) døde efter 1467. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Oluf Iversen Thott (d. som lille),
Ingeborg Iversdatter Thott (d. 1464 af pest),
Lisbeth Iversdatter Thott (d. 1464 af pest).