Ingerd Jensdatter Kalf, af Vinderup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingerd Jensdatter
• Også kaldet: nger af Vindrup

Notater:

Død:
"Gav 1349 gods til St. Mikkels Alter i Sal kirke." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Albert Albertsen von Everstein, til Lanting. Albert (søn af Albert von Everstein og Mariane) døde efter maj 1330. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægeskabet: Herman IV. Albertsen von Everstein (Eberstein) (d. aft 1349),
Ludwig VI. von Everstein (Eberstein), til Sæbyholm (d. bef 1355),
Christian von Everstein (Eberstein).

1. Henrik Albertsen von Everstein, til Landting døde efter 1349.
2. Albert Albertsen von Everstein døde mellem 1366 og 1370.
3. Hr. Peder Albertsen von Everstein døde efter 1386.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jens Kalv
• Også kaldet: Johannes. Kalf
• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1255; Marsk

Notater:

Levned:
Kalv, Jens, –1260–, Marsk hos Christoffer I (i det mindste Aar 1255) og dernæst i en Aarrække hos den unge Erik Glipping, kom til at spille en Rolle i den Tids Stridigheder. Da Jacob Erlandsen havde indviet Arnfast (I, 337) til Biskop i Aarhus (1260), troede Dronning Margrethe, at denne Kongehusets Fjende havde fundet Ly i Øm Kloster, og 7 Gange mødte J. K. ved Klosteret for at gribe Arnfast, om det saa skulde være foran Højalteret; men hans Efterforskninger vare forgjæves. Klosterets Uven var han dog ikke; han søgte endog at mægle mellem Abbeden i Øm og Biskop Tyge af Aarhus. Senest 1272 ophørte han at være Marsk, og 1274 skjænkede han Stubber Kloster sin Gaard Vinderup; men han er ikke identisk med den J. K., der ved samme Tid lod sig optage blandt de Lægbrødre, som sluttede sig til Sorø Kloster. Han døde vistnok før 1302, og i alt Fald inden 1304, da hans Hustru, Cæcilia Nielsdatter (af Slægten Galen), nævnes som Enke; hun gav i dette Aar Penge for at løse sig fra Løfte om Pilegrimsfærd og testamenterede Godser og store Summer til mange Kirker og Klostre, men hendes Død indtraf først 28. Juli 1318. J. K. og Cæcilia havde mindst 3 Sønner. Den ene, som bar Faderens Navn (d. 1308), blev Kannik, siden Dekan, ved Lunds Domkapitel og stod Jens Grand nær, medens derimod Broderen Jacob var med til at fængsle Ærkebispen. I sit Skjold førte J. K., ligesom flere indvandrede tyske Slægter, Arpen (o: Harpyjen). (Script, rer. Dan. V. ; Weeke, Lundekapitlets Mindebøger. ; (Hans Olrik). "(DBL, 1. Udg.)
"Ridder, var 1255 marsk, men fratrådte denne stilling ved 1272, fik 1274 af en fru Lucie tilskødet Vinderup (Ginding herred) mod at bekoste en ugentlig messe for hende i Stubberup Kloster."
Denne gamle slægt førte samme skjoldemærke som de holstenske slægter Wiltberg, van Owe og Rixdorf, nemlig en kronet jomfru i en fjederham, der for Kalf'ernes vedkommende angives at stå i et guld-felt med hjelmtegn: to arme holdende et guld-spejl, medens de holstenske slægter skulle have ført feltet blåt og skjoldemærket gentaget på hjelmen.
Slægtebøgerne beretter endvidere, at der på Vejlegaard i Fyn har levet en Slægt Knob med samme våbenmærke, og at denne efterretning er noget mere end en blot og bar forveksling, f.eks. stammende fra den nedennævnte Tyge Kalf s ægteskab med Helle Knob, derpå tyder, at der 1394 på Sjælland levede en Eggert Wiltberg dictus Knog, som forøvrigt var gift med en datter af Henrik Barnekow, ligesom også hr. Jakob og Axel Kalf forekommer under navnet Knap el. Knop." (Holbek & Brun)

Jens blev gift med Cecilie Nielsdatter Galen. Cecilie (datter af Gældker Niels Erlandsen Galen og Elisabeth Pedersdatter) døde den 27 jul. 1318. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Skænkede Lundekirken gods i Vragerup (Uppåkra S., Bara H.). Testamente 1304. Kan være den datter af Niels Erlandsen, der var gift med Olaf Rostok. I DAAs stamtavle over Kalv-slægten fra 1899 stamfar til denne. Ville begraves hos dominikanerne. Havde taget korset og løskøbte sig, desuden omfattende gaver til adskillige kirkelige institutioner. Gav 1309 afkald på jorder i Lom mamark (Lomma S., Bara H .), som hendes afdøde mand tidligere havde skænket til Lundekirkens studerende. [1] Gjorde 1304 testamente og da indsatte sin søn Johan Kalf, degn i Lund, og hans brødre samt sin broder hr. Peder af Eljarød til eksekutorer, stadfæstede 1309 med sin søn Jakob Kalf den gave, hendes søn degnen havde givet fattige skolediciple i Lund, beseglet af hr. Peder Nielsen af Eljarød, gav 1310 denne sin broder fuldmagt at tilskøde gods til St. Laurentii Kirke i Lund." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Johannes Kalf (d. 18 Apr 1308),
Anders Kalf (d. aft 1302).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Hvide Erlandsen
• Beskæftigelse: 1251; Gælker (Prefectus Lundensis)

Notater:

Levned:
"Nævnt 1251-85. - Omtalt som gældker i Skåne/Lund fra 1251 til marts 1282, fra juni 1283 benævnt som forhenværende. Vidne for kongerne Abel 1251, og Kristoffer I 1255 og medbesegler for broderen Erland i 1269. Tre gange vidne for kong Erik V Klipping 1265, -68 , -72. Ikke nævnt 1273-81. 1282-85 fire gange vidne for Erik V Klipping. 1285 med til at tildømme kongen Als. Omtalt flere gange i.f.m. broderen Jakobs tiltræden og første tid som ærkebiskop. 1254 tilkaldt af denne for at ændre den skånske kirkelov, af Jakob senere anklaget for ikke at ville hjælpe sig og for at skylde sig penge, der ikke blev tilbagebetalt, begge dele i perioden 1254-56. Forhandlede under den skærpede konflikt på kongens vegne over for broderen 1256-57. Af den senere ærkebiskop Johannes Grand kaldt en af landets store baroner og anklaget for at have svigtet Jakob og stillet sig imod ham pga. frygt for og løfter fra kongen.
Segl 1285 med 3 bjælker, ranker og roser. - Kan være den Niels Erlandsen der ifølge Genealogien var gift med Esbern Snares datterdatter Elisabeth af Asser-linjen (se 1 ,16) hvilket her er antaget. Døtrene Marianne og Cecilie samt muligvis endnu to døtre. Sønnerne Johannes og Peder. DAAs sønner ? Offe, Andreas, Åge og Jakob er ikke antaget." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Elisabeth Pedersdatter. Elisabeth (datter af Peder Strangesen og Ingeborg Esbernsdatter, af Kalundborg) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Marianne Nielsdatter (Galen) (d. bef 1313),
(Ukendt Nielsdatter (Galen),
Peder Nielsen (Galen), til Tåsinge (d. bef 1336),
Johannes Nielsen (Galen) (d. aft 1326),
(Ukendt) Nielsdatter (Galen),
Aage Nielsen (Galen), af Ellinge,
Jakob Nielsen (Galen), af Ellinge.

Notater:

Ifl Reventlow: Niels Erlandsens far er (Ukendt), gift med Margrethe Hvide Sunesdatter [som Holbek & Brun anfører som Cecilie Margrethessatters moder].

Levned:
"Formentlig skånsk stormand, da sønnerne alle synes at have skånsk tilhørsforhold. I DAAs stamtavle Erlandssønnerne under Galen fra 1893 stamfar til denne gren.- oplysning om at han faldt ved Rendsburg 1250 er ikke bekræftet i DAA 2009." (Holbek & Brun)

Erland blev gift med Cecilie Margrethesdatter. Cecilie (datter af Herluf og Margrethe Sunesdatter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Cecilie Margrethesdatter (Hvide)

Notater:

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Jakob Erlandsen (d. 18 Feb 1274, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tysklan),
Johannes Erlandsen (d. 25 Dec 1272),
Andeas Erlandsen (d. btw 1283-1297),
Margrethe Erlandsdatter,
Peder Erlandsen,
Erland Erlandsen (d. 23 Aug 1276).

Notater:

Fødsel:
Reventlow: c. 1200

Levned:
"Peder Strangesen, hørte allerede 1193 til Kong Knuds fornemste mænd og synes i de næstfølgende år at have opholdt sig hos greverne af Orlamünde og sin svoger greven af Gleichen, stod under Valdemar II i stor anseelse og kom ved sit ægteskab med Esbern Snares datter i besiddelse af Kalundborg og må derfor være den Peder af Kalundborg, hvem Valdemar II skænkede 12 gårde på Femern, som kaldtes Petersdorf, virkede 1225 for Kong Valdemars udfrielse af fangenskabet og besegler næst efter Jakob af Møn det 2. forlig om Kong Valdemars og hans søns frigivelse, 1229 næst efter Jakob Sunesøn det brev, hvormed Valdemar II skænkede sin svigerdatter det sydlige Fyn (Petrus Strangonis fil.) samt 1230 slutforliget mellem Kong Valdemar og Grev Gunzelin af Schwerin om løsladelsen af kongens sønner og de sidste danske gidsler fra grevens fangenskab. Trættede med Sorø Kloster om det af Esbern Snares søn marsken Johannes 1213 til klostret skænkede Stensømagle, som Peder og Anders Grosen trods kirkens dom tilegnede sig, ville efter Kong Valdemar II's død drage på pilgrimsfærd til det hellige land, men døde i Ribe samme år (1241)." (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Ingeborg Esbernsdatter, af Kalundborg. Ingeborg (datter af Esbern Snare Hvide og Elene Guttormsdatter) døde i 1267 i Hedeby, Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Esbernsdatter (Hvide)

Notater:

Levned:
"Esbern Snares datter, der ejede Borg (Petersborg i Alsted H.) og Sæbygaard samt efter faderen fik Kalundborg, til hvilket hun oftere skrives, er vel den fru Ingeborg, hvis syge søn Andreas søgte og fandt lægedom ved Hellig Niels' grav i Aarhus Domkirke, skænkede efter sin mands død en tredjedel af Ørslev Øster og en tredjedel af Møllen samt sin gård i Bringstrup til Sorø Kloster for at bygge kirkens hvælving med og til vokslys på det store alter dag og nat, hvilket bekræftedes af hendes søn Andreas, kongens marskal, hendes halvbroder hertug Knud, og hendes dattersønner, greverne Erwin og Albert af Gleichen, blev 1262, formentlig på grund af, at hun under striden mellem kronen og Jakob Erlandsen sluttede sig til denne sidste, fordreven 1262 fra Kalundborg og døde i høj alder i Hedeby 1267." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Magga Pedersdatter,
Marina Pedersdatter,
Margrethe Pedersdatter,
Ingeborg Pedersdatter (Ulfeldt) (d. bef 1266),
Andreas Pedersen Strangesen (d. aft 1261),
Johannes Pedersen Strangesen,
Elene Pedersdatter.