Cecilie Pedersdatter Vendelbo

Cecilie blev gift med Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne, til Aagaard cirka 1328. Erik (søn af Niels Eriksen Gyldenstierne og (Ukendt) Nielsdatter Panter) døde efter 1378. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
"Gift senest 6. februar 1328." (Holbek & Brun)

1. Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Restrup blev født skønnet 1340; døde før 1388; blev begravet før 1388 i Sorø, Alsted, Sorø.
2. Cecilie Eriksdatter Gyldenstierne og døde.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1317; Marsk
• Beskæftigelse: 1329; Drost

Notater:

Levned:
"Vendelbo, Peder, –o.1347, tilhørte en gammel og højt anset nørrejysk Adelsslægt og fremtræder selv først i Christoffer II’s Tid. Da denne Konge kom i Strid med de Raadgivere, han havde arvet fra sin Broder, udnævnte han P. V. til sin Marsk i Stedet for Ludvig Albertsen (Eberstein IV, 401) og sendte ham imod denne, der havde sat sig fast paa Hammershus; det lykkedes ogsaa P. V. at indtage den stærke Borg. Aaret efter blev Christoffer imidlertid fordrevet (1326), og P. V. mistede sin høje Stilling. Han traadte dog i Tjeneste hos Modkongen Valdemar og nævnes som dennes Raad, men da Christoffer vendte tilbage til Riget, sluttede han sig atter til ham og blev hans Drost, uden for øvrigt, som det synes, at komme til at spille nogen større Rolle. I den følgende kongeløse Tid hører man næsten intet til P. V., men da Valdemar Atterdag havde vundet Kronen, træder han frem i forreste Række blandt denne Konges Mænd; han indtog atter Stillingen som Drost, hvad han dog hurtig opgav. Allerede 1347 nævnes hans Hustru Arine som Enke. P. V. efterlod sig et Par Sønner, og hans Døtre vare indgiftede i Jyllands største Slægter; den ene havde saaledes ægtet Erik Nielsen Gyldenstjerne, den anden den bekjendte Niels Bugge (III, 234). (Kr. Erslev.)"(DBL, 1 Udg)
"Hr. Peder (Pedersen?) Vendelbo var fra først af ligesom Saxe Pedersen i Christoffer II's tjeneste og var 1317 dennes marskal, udsendtes mod sin oprørske embedsforgænger Ludvig Albertsen (Eberstein), der havde sat sig fast på Hammershus, som det i 1325 lykkedes Peder Vendelbo at indtage, men da kongen året efter blev fordrevet, mistede han sit embede og gik over til Kong Valdemar, var i 1328 (»Hr. Pæther Wendelbo fordum Danerkongens Marskalk«) dennes råd, da han dette år fik tildømt en gård Kragelund (Vindblæs sogn), en gård i Haderup og Aamølle (Gjerlev herred), blev ved kong Christoffers tilbagevenden i 1329 dennes drost, var 1333 på Viborg ting, blev, efter at Valdemar Atterdag havde grundet kongedømmet, drost hos ham, og nævnes 1341 (17. januar) som sådan (»Petrus dictus Wændelbo dapifer«), dog kun kort; afgået året efter, da han (24 december) betegnes som »quondam regis Danorum dapifer«, men vedblev at indtage en høj og betroet stilling hos kongen.
Fik 1343 af Andreas Pedersen af Grandeslef tilskødet Karæthorp og Karæthorp Fang (Korrup) i Hellum herred, pantsatte samme år halvdelen af Gjern herred til Iven Rostrup, betegnes 1344 af kongen som »Justitiarius noster«, pantsatte 1345 (17. juni), da han nævnes sidste gang, sin gård i »Langhgu« til Jens Aagesen.
Hans arvinger nævnes 1346 (25. april). I 1347 (25. marts) erklærer hans enke Arine, hendes søn Peder (Petrus Pætherfz dictus Wendelbo) og Niels Eriksen (Saltensee) af Linde, at ville holde væbneren Mikkel Pedersøn skadesløs for det tab, der måtte ramme ham for den forpligtelse, han har indgået sammen med dem overfor den danske konges drost Erik Nielsøn (Gyldenstierne) og Peder Povlsøn, nemlig at alt gods i Middelsom herred, Grensten sogn, som tilfaldt de førstnævnte tilligemed hr. Peder Vendelbos øvrige arvinger skal overgå til Niels Eriksen som arv fra hustruen efter dennes fader hr. Peder Vendelbo. Ligeledes skal Mikkel Pedersen holdes skadesløs for den forpligtelse, han har indgået, at alt gods i Fjends herred, som tilfaldt alle Peder Vendelbos arvinger, skal overgå til Peder Povlsen som arv fra hustruen efter dennes fader hr. Peder Vendelbo. Endelig bestemmes det, at Bo Falk og Ludvig Albertsen (Eberstein) skal have del i borgen Skjerne, og at denne ikke må afhændes til nogen uden de nævnte Erik Nielsens og Peder Pedersens samtykke, men at den med jordtilliggende skal overgå til sidst anførte og hans 4 kødelige brødre.
Louis Bobé noterer : Hr. Peder. Vendelbo angives (D.A.A. XV (1898), 231) at have været gift 1° m. Sofie, søster til marsk Stig Andersen (Hvide), som i 2. ægteskab var gift med hr. Timme Timmesen (Abildgaard); dette er urigtigt, hvad jeg før har gjort opmærksom på (årg. XLV (1929) I, 9)." (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Arine Saltensee, af Linde. Arine (datter af Niels Saltensee, af Linde) døde efter 25 mar. 1347. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Er ikke i DAA 1914, men optræder i et delvist skifte af arven efter Peder Vendelboe fra 25. marts 1347.
Det hedder videre: DD III, 2 nr. 338 sammenholdt med DD IV, 11 nr. 566-567, Antoniewietz s. 35ff. Peders brødre kaldes ”fratres couterini”, hvilket i DRB oversættes ”halvbrødre”. Ordret betyder det imidlertid brødre med/af samme mor, og da disse ifølge brevet ligesom Peder skal have andel i borgen Skjern, må meningen være at skelne disse fra nogle arvinger, som var børn af Peder Vendelbo i et tidligere ægteskab, fx (nogle af) de omtalte døtre. Når Niels Eriksen af Linde af den såkaldte Saltensee af Linde-slægt optræder som udsteder af brevet indicerer det nok, at han var enken og den som umyndig nævnte Peders (og hans brødres) formynder, hvilket atter indicerer, at fru Arine tilhørte denne slægt. Erik Nielsen Saltensee har da sikkert været hendes bror." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Peder Pedersen Vendelbo (d. aft 1355),
(Ukendt) Pedersdatter Vendelbo (gift med Peder Poulsen Munk (d. aft. 1347).

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Jens Nielsen Saltensee af Linde (d. aft 1318).

Levned:
"Slægtebøgerne synes at mene, at denne gamle slægt er den oprindelige indehaver af navnet Saltensee, der som bekendt alt forekommer i den gamle vise om Riberhus's indtagelse ved de fredløse, men de have næppe ret; thi dels have denne slægts medlemmer, såvidt vides, ingensinde selv brugt navnet Saltensee, men tværtimod af og til ført et helt andet tilnavn Braat, Bratzese eller Brase, og dels synes slægten at være af ren jysk herkomst og ikke at være indvandret syd fra, hvad navnet Saltensee skulle lade formode.
Dens våben var et ved et tretindet mursnit i sølv og rødt delt skjold, på Hjelmen et rødt og et sølv-vesselhorn, ganske samme våben som den i D.A.A. XXII. omtalte slægt Munk af Kovstrup, som derfor må antages at have fælles oprindelse med disse såkaldte Saltensee'er. Også en slægt Bryning førte dette våben. Mærkeligt er det, at fru Edel Jens Kaas's i fru Kirsten Kaas's anetavle kaldes „Fru Edel Ibs som kaldes Wlffishoren". Slægten uddøde ved år 1500." (Holbek & Brun)