Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Henning van Podebusk

Henning van Podebusk

Mand ca. 1310 - 1388  (77 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Henning van PodebuskHenning van Podebusk blev født cirka 1310 i Sæby, Voldborg, Roskilde (søn af Hr. Borante Putbus og Catharina Starkow); døde mellem aug. 1387 og 4 okt. 1388; blev begravet cirka 1388 i Sorø, Alsted, Sorø.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Henning II van Podebusk
    • Også kaldet: Henning Podebusk
    • Indvandring: ca. 1350, Danmark
    • Beskæftigelse: ca. 1365; Drost
    • Beskæftigelse: 1375; Høvedsmand
    • Beskæftigelse: 1375; Rigsforstander

    Notater:

    Levned:
    Podebusk, Henning, –o.1388, Drost, tilhørte en fornem rygisk Adelsæt, som var i Slægt med selve Øens gamle Fyrster; hans Fader hed Brantho. Da Valdemar Atterdag 1350 opholdt sig i Nordtyskland, traadte H. P. i hans Tjeneste, og allerede 1353 spillede han en Hovedrolle ved de Forhandlinger, der førte til, at Johan den milde afstod Nykjøbing Slot paa Falster. 1360 overværede han den store Rigsforsamling i Kalundborg, Aaret efter var han med paa Valdemars Tog til Gulland. Kongen havde i ham
    fundet en Hjælper, paa hvem han fuldstændig kunde lide, og drog ham stedse længere frem; i 1365 nævnes han som Gjældkjær i Skaane, og da kort efter Kongens mangeaarige Drost Claus Limbek (X, 294) stillede sig op imod Valdemar, blev H. P. hans Efterfølger. Haardt trængt af det store Forbund mellem hans fyrstelige Modstandere og Hansestæderne maatte Valdemar selv forlade sit Rige; Styrelsen førtes nu af Rigsraadet med H. P. i Spidsen, og denne kaldes «Høvedsmand i Danmark». Med Vaaben i Haand at modstaa de overmægtige Fjender var der ikke Tale om, men H. P. viste sig som en kløgtig Diplomat; han forstod at udbytte den Modsætning i Interesser, der var imellem Fyrster og Stæder, og han sluttede med de sidste Freden i Stralsund (1370), der vel kun kjøbtes ved store Indrømmelser, men fjærnede den Fare for fuldstændig Opløsning, som truede Riget; Fyrsterne maatte snart efter gaa paa Forlig, og Valdemar kunde vende tilbage til sit Land.

    Ved Stralsundfreden havde Stæderne faaet overdraget Slottene i Vestskaane paa 15 Aar, men det var blevet aftalt, at H. P. skulde have dem i Varetægt paa Hanseforbundets Vegne. Han fik derved en ejendommelig Stilling mellem de 2 Partier, og han klagede snart efter til Hanseaterne over, at Kongen berøvede ham den Indtægt af de omliggende Herreder i Skaane, hvormed han skulde underholde Slottene; meget tyder dog paa, at han handlede efter hemmelig Aftale med sin Konge, der samtidig opfordrede Hanseaterne til at tilbagegive ham Slottene. Inden Resultatet af dette Dobbeltspil viste sig, døde Valdemar imidlertid (1375). Atter førte H. P. i Spidsen for Rigsraadet Styrelsen, men allerede i Dec. modtog han Holbæk Slot som Pantelen af Dronning Margrethe, og dermed var hans Stilling givet; sikkert skyldtes det ham mer end nogen anden, at Oluf og ikke Meklenborgeren toges til Konge.
    Lige saa trofast, som han havde hjulpet Valdemar, støttede han fra nu af hans Datter og hendes lille Søn, og man tør formode, at den unge Dronnings Politik i den følgende Tid væsentligst er Drostens Værk. Tydelig spores det over for Hansestæderne; H. P. mistede vel snart efter sin Fogedstilling i deres Tjeneste, men ellers var han den stadige Mægler mellem Byerne og Danmark, og han optraadte endnu som saadan i det afgjørende Øjeblik, da Hanseaterne 1385 skulde tilbagegive de Skaanske Slotte; skjønt de vare yderst uvillige dertil, og den egentlige Termin ogsaa skød over, bleve de dog sluttelig nødte til at gjøre det. Men ogsaa for den rolige Tilbagetrængen af Meklenborgerne og deres Krav, for Udsoningen med Holstenerne bør H. P. vist have Æren, og da man var helt færdig til at optage Kampen for Sveriges Krone, og saa alt sattes i Fare ved den unge Olufs Død (1387), var det atter ham, der sikrede Margrethe Magten i hendes eget Navn. Kort efter døde den aldrende Statsmand; i Okt. 1388 nævnes hans Hustru, der kalder sig Drostinde, som Enke. Faa Udlændinger have gjort sig saa vel fortjente af Danmark som han, og sammen med nogle andre af Valdemar Atterdag indkaldte Tyskere gav han de indfødte Stormænd et følgeværdigt Exempel paa ubrødelig Troskab mod Riget og dets Herskere.
    Den fremragende Stilling, H. P. vandt i Danmark, førte ganske naturlig flere af hans Slægt til Danmark. Allerede 1373 viser sig saaledes en Henning P., der til Adskillelse fra Drosten kaldes «den unge»; han ægtede siden en dansk Adelsjomfru, Kirstine Timmesdatter. En Valdemar P., maaske en Broder til Drosten, blev 1376 Biskop i Odense og døde 1392. Selv efterlod H. P. sig 4 Sønner, af hvilke Tetz P. gik den gejstlige Vej og opnaaede Kanonikater i Roskilde og Lund, indtil han 1392 fik Odense Bispestol efter sin nysnævnte Frænde; han døde 1400. En anden Søn, der efter Farfaderen kaldtes Brantho eller Brand, døde ogsaa tidlig; længere levede derimod Johan (Hans) og Predbjørn, som begge bleve i Danmark og ægtede danske Adelsdamer. – En tidligere Tids Gætninger om, at Valdemar Atterdags Elskerinde Tove skulde have været en Søster til H. P. og have banet denne Vej til Kongens Gunst, ere naturligvis grebne ud af Luften, saa vist som Tove i Virkeligheden hører hjemme i Valdemar den stores Historie. (Kr. Erslev.) (DBL 1. Udg)

    Beskæftigelse:
    På Holbæk med Merløse herred.

    Begravet:
    "Ved Vestenden af Valdemars Sarkofag fik hans Drost Henning Podbusk (død 1388) sin Grav ... Midt i Korsskæringen fandtes i 1873 ved Siden af et Skelet uden muret Grav et Jernsværd fra o. 1400 (Sorø I, S. 81, Fig. 12). Det er antaget for at være Henning Podbusks og er ophængt paa Højkirkens Nordside under hans malede Vaabenskjold, men hans Grav har sandsynligvis været adskillig vest­ligere, ved eller vest for den nuværende Kordør." (Danmarks Kirker)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Gisela von dem Sunde Putbus. Gisela (datter af Hr. Henning Podebusk og Eufemia Jakobsdatter, af Halland) døde efter 1396. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskabet: Tetz van Podebusk (d. bef 1401, Kannik),
    Gese Podebusk (d. aft 1408, gift med Hr. Jep Trugildsen, til Steensballe (d. aft 1411).

    Børn:
    1. Hr. Hans van Podebusk, til Putbus, Egholm og Skjern døde efter okt. 1412.
    2. Hr. Predbjørn Podebusk, til Egholm blev født før 1380; døde efter 1425.
    3. Borante van Podebusk blev født den Ja, dato ukendt; døde i 1397.

Generation: 2

  1. 2.  Hr. Borante PutbusHr. Borante Putbus blev født cirka 1284 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland (søn af Nicolaus Putbus, il Borantenhagen og (Ukendt) Hinricusdatter de Cernin); døde efter 1375.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Borante III Putbus
    • Også kaldet: Boriante van Putbusse
    • Titel: 1325; Ridder

    Notater:

    Levned:
    "Var 1314 og 1320 væbner, 1325 ridder, gjorde 1339 med sin broder Tetz og sine fætre Henning og Stoislav, herrer til Putbus, et mageskifte med klostret i Berg, solgte 1346 med hr. Henning, Tetz og Stoislav von Pudtbuszke gods til deres onkel Henning von Cernin, levede 1370." (Holbek & Brun)

    Titel:
    Væbner 1314 og 1320.

    Borante blev gift med Catharina Starkow. Catharina blev født cirka 1286 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Catharina Starkow blev født cirka 1286 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland.

    Notater:

    Gift:
    Yderligere barn i ægteskabet: Witzlav Putbus (c. 1312 - aft 1346).

    Børn:
    1. 1. Henning van Podebusk blev født cirka 1310 i Sæby, Voldborg, Roskilde; døde mellem aug. 1387 og 4 okt. 1388; blev begravet cirka 1388 i Sorø, Alsted, Sorø.


Generation: 3

  1. 4.  Nicolaus Putbus, il BorantenhagenNicolaus Putbus, il Borantenhagen blev født efter 1253 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland (søn af Hr. Stoislav Putbus, til Vilmnitz og Margrethe de Podebuz); døde før 31 okt. 1315 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Nicolaus de Pudbusk

    Notater:

    Fødsel:
    Reventlow: c. 1250

    Levned:
    "til Borantenhagen, nævnes 1299, beseglede 1313 det i Helsingør udgivne trolovelsesbrev mellem kong Magnus og hertug Witzlaw af Rügens datter Eufemia og 1314 et forlig mellem hertugen og markgreve Valdemar af Brandenburg, levede 25 januar 1315, var død 31 oktober samme år." (Holbek & Brun)

    Død:
    Reventlow: 2 Dec 1315

    Nicolaus blev gift med (Ukendt) Hinricusdatter de Cernin. (Ukendt) (datter af Hr, Hinricus de Cernin) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  (Ukendt) Hinricusdatter de Cernin(Ukendt) Hinricusdatter de Cernin (datter af Hr, Hinricus de Cernin); og døde.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: (Ukendt) Hinricusdatter de Serlin

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskabet: Tetze Putbus (d. aft 1346),
    (Ukendt) Nicolausdatter Putbus (d. aft 1320).

    Børn:
    1. 2. Hr. Borante Putbus blev født cirka 1284 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde efter 1375.
    2. Hr. Stoislav Putbus døde efter 1335.


Generation: 4

  1. 8.  Hr. Stoislav Putbus, til VilmnitzHr. Stoislav Putbus, til Vilmnitz blev født cirka 1217 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland (søn af Hr. Borante Putbus); døde efter 1278 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Stoislaw II Von Vilmnitz
    • Titel: 1255; Ridder

    Notater:

    Reventlow: Stoislaw II Von Vilmnitz..

    Titel:
    Nævnt 1249, var 1255-1278 ridder.

    Stoislav blev gift med Margrethe de Podebuz cirka 1253. Margrethe (datter af Nicolaus de Podebuz) blev født cirka 1221 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Margrethe de PodebuzMargrethe de Podebuz blev født cirka 1221 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland (datter af Nicolaus de Podebuz).

    Notater:

    Gift:
    "Hr. Stoislav til Vilmnitz var gift med Margarethe, datter af en Nicolaus de Podebuz, til hvilket ægteskab 1253 gaves pavelig dispensation, da hans moder havde holdt hende over dåben." (Holbek & Brun)
    Yderligere barn i ægteskabet: Henrik Putbus (aft 1253 - aft 1314).

    Børn:
    1. 4. Nicolaus Putbus, il Borantenhagen blev født efter 1253 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde før 31 okt. 1315 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland.
    2. Cecislava Stoislavsdatter Putbus blev født i 1247.
    3. (Ukendt) Stoislavsdatter Putbus blev født efter 1253.
    4. Hr. Pridbor Putbus, til Vilmnitz og Borantenhagen blev født efter 1253; døde før 1321.
    5. Hr. Tetze Putbus, af Borantenhagen blev født efter 1253; døde mellem 1310 og 7 dec. 1311.

  3. 10.  Hr, Hinricus de CerninHr, Hinricus de Cernin (søn af Johannes de Cernyn); døde efter 1322.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Hinricus de Serlin
    • Titel: 1303; Ridder

    Notater:

    Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Johannes de Cernyn (Serlin) (d. bef 1367),
    Nicolaus de Cernin (Serlin) (d. aft 1359).

    Titel:
    "Nævnes 1302 som Væbner og 1306 og 1303 som Ridder, hver Gang sammen med sin Fader, var 1322 Vidne med Hr. Henning Putbus" (Holbek & Brun)

    Børn:
    1. 5. (Ukendt) Hinricusdatter de Cernin og døde.