Hemming Nielsen Neb

Notater:

Gift med (Ukendt).
NB: ikke nævnt i DAA 2009-11.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Niels Hemmingsen Neb døde den 14 mar. 1339; blev begravet i 1439 i Godsted, Musse, Maribo.

Notater:

Levned:
"Niels Uffesen erhvervede i 1277 Rønne herred af hertug Vitslav af Rygen.
Denne gamle æt var i det trettende og fjortende århundrede en af de mægtigste og anseteste slægter i Sjælland og Skåne, men i det følgende århundrede synes det at være gået tilbage for den, og omkring år 1520 synes den at være uddød. Neb-våbnet var et sort anker i sølv-felt (efter andre angivelser i rødt felt), på hjelmen en båd med en busk påfuglefjer i hver stavn, eller senere et omvendt anker eller tre hejrefjer. Måske stammer den på Langeland i det 15 århundrede levende slægt Grubbe, der også førte ankeret, fra de Neb'er." (Holbek & Brun)

Død:
Nævnt 1277.

Niels blev gift med (Ukendt) Engelbrectsdatter. (Ukendt) (datter af Engelbrect og (Ukendt) Ebbesdatter) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Ukendt) Engelbrectsdatter Hvide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Greve

Engelbrect blev gift med (Ukendt) Ebbesdatter. (Ukendt) (datter af Ebbe Sunesen) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Gift med greve Engelbrect. - Folkevisen om slaget ved Lena, hvor Ebbe Sunesen deltog, nævner en greve Engelbret som deltager på Ebbes og Sverkers side." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ebbe Sunesen (Hvide)

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Kirstine Ebbesdatter (Hvide) (d. aft 1250),
Peder Ebbesen (Hvide) (d. 1256),
Marsk Johannes Ebbesen (Hvide) (d. 1232).


Levned:
"Sunesen, Ebbe, o.1158-1208, sjællandsk Stormand, en af de ældste Sunesønner, fik efter sin Fader, Sune Ebbesen (IV, 397), Gaarden Knardrup i Nordsjælland, hvortil der hørte meget andet Gods; saaledes havde E. S. Ejendomme i Herlev, som han skjænkede til Esrom Kloster, og i Alsønderup ved Arresø. Han stod i Venskabsforhold til Abbed Vilhelm i Æbelholt, og denne priser i høje Toner E. S.s Ædelhed og Fromhed, men maatte dog en Gang klage over hans Fogeds Overgreb. E. S. hørte til Danmarks anseteste Mænd. Kong Knud lod ham og hans Broder Anders mægle i en Fiskeristrid mellem Æbelholt Kloster og Kronens Landboer og paa Borgen Grønholt 1196 bevidne Stadfæstelsen af Dommen mellem Cistercienserne i Guldholm og Cluniacenserne ved Slesvig, og ligesom de andre Sunesønner (undtagen Jacob) hørte han til det fornemme Broderskab, som i denne Konges Tid var udbredt over hele Landet. En Datter af E. S., Benedicte, blev endog Sveriges Dronning, i det Kong Sverker II, som var opfostret i Danmark, kaarede hende til Brud; hun døde for øvrigt tidlig efter at have født en Datter. Baandet mellem Sverker og hans Svigerfader brast dog ikke, og hans Herredømme opretholdtes længe, sikkert ved Støtte fra dansk Side. Endelig lykkedes det hans Medbejler, Erik Knutsson, at fordrive ham, og Sverker tyede til Danmark, hvor E. S. og hans Brødre rustede en Hær for at hjælpe ham. Man trængte frem i Vestergøtland, og ved Lena kom det til en haard Kamp (31. Jan. 1208), der endte med Nederlag for Sverker, og blandt de faldne vare E. S. og hans Broder Laurens; 2 Aar efter gjorde Sverker et nyt Forsøg paa at gjenvinde sit Rige, men faldt i Slaget ved Gestilren. Skjønt Sunesønnernes Tog til Sverige næppe har været et dansk Rigsforetagende, var Indtrykket ved den stolte Æts Nederlag dog ikke mindre overvældende; man mindedes det i en tungsindig Folkevise. E. S. og Laurens bleve jordfæstede i Sorø Klosterkirke; begge havde de været Klosterets Velgjørere. Af E. S.s Sønner blev Johannes (d. 1232) Marsk, Peder (d. 1256) arvede Knardrup og havde en Strid med Erik Plovpenning; af de 4 Døtre ægtede Cæcilie Jon Reinmothsen og blev ved ham Moder til Jon Litle (X, 343), en anden var gift med en tysk Grev Engelbert, hvem Folkevisen om Lenaslaget berømmer. (Hans Olrik)." (DBL 1 Udg)
"død 1208 i slaget ved Lena, hvor han var ledende hærfører og hvor også broderen Lars døde. Kaldes i fremstillinger ofte "af Knardrup", men tilhøret hertil er først påviseligt for sønnen Peder. Vidne for kong Knud VI 1192/1201 og 1196 i Grønholt. - Sandsynligvis den Ebbe der nævnes i tre af Vilhelm af Æbelholts breve: havde bryde og landbo i Alsønderup og blev af abbeden anmodet om bidrag og hjælp. Desuden nævner Vilhelm en bøn for Ebbe i Æbelholt Kloster, et tegn på, at Ebbe har været en af klostrets velgørere." (Holbek & Brun)