(Ukendt) Herlufsdatter Grubbe, af Særslev

Familie/Ægtefælle/Partner: Stig Pedersen Hak, af Riis. Stig (søn af Hr. Peder Gregersen Egeside Hak) døde før 1352. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Christine Stigsdatter Hak (d. aft 1360, gift med Jens Esbernsen Krumpen, d. bef 1360).

1. Inger Stigsdatter Hak og døde.
2. Hr. Niels Stigsen Hak, af Riis døde før 1381.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder

Notater:

Levned:
"Ridder, beseglede 1307 et Forlig mellem Sorø Kloster og Hr. Asser Jonsen, købte 1313 Gods i Nyrup, Borup, Thorstenstrup og Merløse, nævnes 1315 blandt Forloverne ved Forliget i Nyborg, levede endnu 1316." (Holbek & Brun)

Herluf blev gift med (Ukendt) Pedersdatter Grubbe. (Ukendt) (datter af Peder Grubbe) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Denne gamle sjællandske slægt, hvis våben var en gående vildbasse i skjoldet - oprindelig over tre bølger, hvis man kan stole på Klevenfeldts afbildning af hr. Herluf Jakobsens nu tabte Sigil - på hjelmen to vesselhorn (jvf. D. Adel. Sig. 88, 448-49), kan man kun i mangel af et andet slægtnavn tillægge navnet Grubbe; thi, såvidt vides, var det kun hr. Herlufs to sønner Peder og Jakob, der benyttede dette tilnavn, vistnok en mødrene arv, medens hans tredje søn Bo, troligvis af lignende årsag, kaldte sig Bo Dyre; både Grubbe- og Dyre-navnet synes desuden at være gået af brug i denne slægt ved de nævnte tre brødres død." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Synes at have været bosiddende på Sjælland, hvor han 1296 har beseglet et gavebrev til St. Clare Kloster i Roskilde, og atter nævnes 1298. [1] "Ordrup-Grubberne", har også sit udgangspunkt i egnen vest for Roskilde. Først kendte mand er hr. Peder Grubbe, nævnt i to breve 1296 og 1298 sammen med Niels Mandrup. Hans fornemme placering i de to breve skyldes høj alder. Hr. Peder Grubbe (1313-41) og hr. Jens Grubbe (1313-20) var formentlig hans sønner. [2] (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
Stamfar til Grubbe-slægten. "Nævnes 1280 som medudsteder af et vidne om en gave til Løgum Kloster, har 1284 beseglet en mellem kongen og kong Erik Plovpennings døtre afsagt Dom, var samme år nærværende, da hertug Valdemar stadfæstede Flensborg Bys privilegier, og synes at have stået i hertugens tjeneste." (Holbek & Brun)