Benedicta Sunesdatter, af Ymseborg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Benedikte Sunadotter af Ymseborg
• Også kaldet: Benedikte Sunesdatter

Notater:

Levned:
"Gifte sig senast 1253 med Benedicta, som nämnes i livet senast 1261 och var dotter av Folke jarls son Sune Folkeson i äktenskap med Helena, konung Sverker Karlssons dotter, och 1244 blivit bortrövad av östgötalagmannen Lars Petersson. Fru Benedicta ägde staden Söderköping, som hon 1250 fått av sin syster drottning Katarina och jord i Norra Vedbo hdi Småland och hade i sitt sigill en kvinna med en falk i högra handen, stående på ett krenelerat tom, omgivet av tre stjärnor (HiSig 3:129). (Adelsvapen)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Svantepolk Knutsson, til Viby. Svantepolk (søn af Knud Valdemarsen Skarsholm, af Lolland og Hedevig Svantepolksdatter, von Pomorze Gdanskie) døde før 21 feb. 1310. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:
Katarina Svantepolksdotter Skarsholm (d. 29 Apr 1329; " ingavs i Vreta kloster 1266, abbedissa där 1289, avgick 1322 eller 1323 och dog 1329"),
Ingrid Svantepolksdotter Skarsholm (d. bef 1360; gift 1288 med ridder Folke Algotsson, död bef 1310),
Ingerd Svantepolksdotter Skarsholm, af Hendelø (d. aft. 1322; gift 1 med Brynolf Bengtsson; gift 2: med Mats Törneson (Hjorthorn)),
Knut Svantopolksen Skarsholm (d. aft 1301; væbner),
Lucia Svantepolksdatter.

1. Ingeborg Svantepolksdotter døde før 2 feb. 1341.

Sune blev gift med Helena Sverkersdotter mellem 1220 og 1230. Helena (datter af Sverker II Karlsson og Benedikte Ebbesdatter) blev født cirka 1191; døde før 1251. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elena Sverkersdotter

Notater:

Fødsel:
Datter af Kong Sverker II (den yngre) af Sverige (c. 1164 - 17 jul. 1210, Gestilren, Västergötland) og dronning Benedikte Ebbesdatter (Hvide).
Forslægt ikke medtaget her.

Levned:
"Helena Sverkersdotter, död troligen före 1251, var en svensk kungadotter, gift med Sune Folkesson (Folkungaätten). Hon var dotter till kung Sverker den yngre och drottning Benedikta (Hvide). Med sin make fick hon döttrarna Katarina, gift med Erik Eriksson och därmed svensk drottning, samt Bengta, känd från visan Junker Lars klosterrov. [2]
Helena förekommer själv endast i två samtida urkunder, båda gällande donationer: 1237 donerades hennes makes och hennes arvegods i Kimstad till Vreta kloster, 1240 donerades hennes arvegods bl a på Visingsö till Alvastra kloster. Den senare urkunden är enbart känd i vidimation från 1340.[2]
Enligt visan om Vreta klosterrov, troligen från mitten av 1300-talet, nedtecknad på 1500-talets slut skall Helena, liksom sedermera hennes dotter, ha enlevererats ur Vreta av sin blivande make. En sådan händelse är dock inte omvittnad i samtida dokument." (Wikipedia).

Notater:

Gift:
"På 1220-talet rövade han bort sin blivande maka Helena Sverkersdotter från Vreta kloster"
Yderligere barn i ægteskabet: Katharina Sunesdatter (d. 1252).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Folke Jarl
• Beskæftigelse: Jarl

Notater:

Yderligere børn: (Ukendt datter), gift med Johan Ängel d.ä, (Ukendt datter), gift med Ulf fase.

Levned:
"I Erikskrönikan karaktäriseras F som folkungarnas, dvs folkungapartiets upphovsman. Han har tydligen först efter Birger brosas son Knut jarls fall i slaget vid Lena 1208 blivit jarl och kämpade jämte sina anhängare på Erik Knutssons sida i slaget vid Gestilren, där han stupade". (anonym, Svensk Biografisk Leksikon).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konge; Adresse:
  Sverige

Notater:

Fødsel:
Forslægt: Danske og Svenske kongehuse, samt Europæiske fyrstehuse.

Beskæftigelse:
konge af Sverige 1196-1208.

Sverker blev gift med Benedikte Ebbesdatter. Benedikte (datter af Ebbe Sunesen) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1174; Jarl

Notater:

Levned:
Birger Brosa (Old Norse: Birgir Brósa where Brósa means "smiling"), jarl of Sweden 1174–1202, d. 9 January 1202 on Visingsö, was a son of Bengt Snivil and a member of the powerful House of Bjälbo. In the medieval texts he is either called the jarl of the Swedes or the jarl of the Swedes and the Geats.
Birger was appointed to the position of jarl during the reign of Knut Eriksson. He maintained the position during Knut's successor Sverker II until his death in 1202.
Before 1170, Birger was married to Brigida Haraldsdotter, the daughter of the Norwegian king Harald Gille. She had formerly been married to the Danish pretender Magnus Henriksson, who had briefly ruled in Uppsala 1160–1161.[1]
Birger appears to have maintained peace in Sweden during the civil wars that ravaged Denmark and Norway. Many of the pretenders in these kingdoms sought refuge with Birger. Among them were the Birkebeiner chieftains Eystein Meyla and Sverre Sigurdsson who were kinsmen of Brigida Haraldsdotter. Birger's son Philippus was in the service of King Sverre and died as his Earl in 1200. Birger owned estates in Östergötland, Närke, Värmland and Södermanland. He was a great donor to the convent of Riseberga in Närke, where Birgitta spent her last years after Birger's death. As soon as he was dead, a civil war broke out.[2]

Beskæftigelse:
Jarl af Sverige 1174–1202.

Birger blev gift med Brigida Haraldsdotter, af Norge. Brigida (datter af Harald IV Gille og Tora Guttormsdotter) blev født skønnet 1133; døde efter 1202 i Edsberg, Örebro, Sverige; blev begravet i Edsberg, Örebro, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med kong Magnus II af Sverige.

Fødsel:
Født uden for ægteskab.

Levned:
Bridget Haraldsdotter, also Brigida (Swedish: Birgitta Haraldsdotter) (c. 1131 – c. 1208) was a medieval Swedish queen, spouse of King Magnus (II) of Sweden.
Brigida Haraldsdotter, was the illegitimate daughter of King Harald IV of Norway. Her mother is unknown, but she was possibly Tora Gudmundsdotter, long-term lover of her father and the mother of King Sigurd Munn. Her Irish first name was the same as that of her father's Irish mother, Brigida O'Brien (d. 1138). According to legend, she was first married to King Inge the Younger, but this is not considered possible; likely, her first marriage was to the Swedish Earl Karl Sunesson. She was married to Magnus Henriksen, son of her stepmother Ingrid Ragnvaldsdotter and Ingrid's first husband, Henrik Skadelår. Her spouse claimed the Swedish throne through his mother in 1160–61. After his death in 1161, she remarried the Swedish jarl Birger Brosa of Bjelbo. The daughter she had during her marriage to Brosa, Ingegerd Birgersdotter of Bjelbo, was to be Queen of Sweden in 1200.
In 1174, the Norwegian throne claimant Øystein Møyla, who claimed to be her nephew, asked for the support of her and her husband, which they also granted. In 1176, the Norwegian throne claimant Sverre of Norway did the very same thing. He was turned away at first, but in 1177, they advised the Birkebeiner to acknowledge Sverre as their King and gave him the support of them and of the Swedish King. Bridget's son Filippus would also join Sverre's service. Brosa died in 1202. In 1205, a conflict broke out between her daughter Queen Ingegerd and the Bjelbo family.
The dates of her birth and death are not known, though her daughter's birth year is set at c. 1180. The dates c. 1131–1208 have been suggested. After the death of her second spouse in 1202, she retired to the Riseberga Nunnery in Närke, where she died and was buried. [1]

Begravet:
Jorden till egendomen skänktes år 1202 av jarlen Birger Brosa, och hans maka änkedrottning Birgitta. Änkedrottning Birgitta blev nunna i Riseberga efter Birgers Brosas död 1202 och anses vara klostrets första kända nunna. Hon blev även gravsatt där.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:
Philippus Birgersson (d. 1200; Jarl af Norge " in the service of King Sverre of Norway and one of his most staunch supporters"),
Magnus Birgersson,
Ingegerd Birgersdotter (gift med kong Sverker II og omr til kong Johan I),
Kristina Birgersdotter,
Margareta Birgersdotter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ebbe Sunesen (Hvide)

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Kirstine Ebbesdatter (Hvide) (d. aft 1250),
Peder Ebbesen (Hvide) (d. 1256),
Marsk Johannes Ebbesen (Hvide) (d. 1232).


Levned:
"Sunesen, Ebbe, o.1158-1208, sjællandsk Stormand, en af de ældste Sunesønner, fik efter sin Fader, Sune Ebbesen (IV, 397), Gaarden Knardrup i Nordsjælland, hvortil der hørte meget andet Gods; saaledes havde E. S. Ejendomme i Herlev, som han skjænkede til Esrom Kloster, og i Alsønderup ved Arresø. Han stod i Venskabsforhold til Abbed Vilhelm i Æbelholt, og denne priser i høje Toner E. S.s Ædelhed og Fromhed, men maatte dog en Gang klage over hans Fogeds Overgreb. E. S. hørte til Danmarks anseteste Mænd. Kong Knud lod ham og hans Broder Anders mægle i en Fiskeristrid mellem Æbelholt Kloster og Kronens Landboer og paa Borgen Grønholt 1196 bevidne Stadfæstelsen af Dommen mellem Cistercienserne i Guldholm og Cluniacenserne ved Slesvig, og ligesom de andre Sunesønner (undtagen Jacob) hørte han til det fornemme Broderskab, som i denne Konges Tid var udbredt over hele Landet. En Datter af E. S., Benedicte, blev endog Sveriges Dronning, i det Kong Sverker II, som var opfostret i Danmark, kaarede hende til Brud; hun døde for øvrigt tidlig efter at have født en Datter. Baandet mellem Sverker og hans Svigerfader brast dog ikke, og hans Herredømme opretholdtes længe, sikkert ved Støtte fra dansk Side. Endelig lykkedes det hans Medbejler, Erik Knutsson, at fordrive ham, og Sverker tyede til Danmark, hvor E. S. og hans Brødre rustede en Hær for at hjælpe ham. Man trængte frem i Vestergøtland, og ved Lena kom det til en haard Kamp (31. Jan. 1208), der endte med Nederlag for Sverker, og blandt de faldne vare E. S. og hans Broder Laurens; 2 Aar efter gjorde Sverker et nyt Forsøg paa at gjenvinde sit Rige, men faldt i Slaget ved Gestilren. Skjønt Sunesønnernes Tog til Sverige næppe har været et dansk Rigsforetagende, var Indtrykket ved den stolte Æts Nederlag dog ikke mindre overvældende; man mindedes det i en tungsindig Folkevise. E. S. og Laurens bleve jordfæstede i Sorø Klosterkirke; begge havde de været Klosterets Velgjørere. Af E. S.s Sønner blev Johannes (d. 1232) Marsk, Peder (d. 1256) arvede Knardrup og havde en Strid med Erik Plovpenning; af de 4 Døtre ægtede Cæcilie Jon Reinmothsen og blev ved ham Moder til Jon Litle (X, 343), en anden var gift med en tysk Grev Engelbert, hvem Folkevisen om Lenaslaget berømmer. (Hans Olrik)." (DBL 1 Udg)
"død 1208 i slaget ved Lena, hvor han var ledende hærfører og hvor også broderen Lars døde. Kaldes i fremstillinger ofte "af Knardrup", men tilhøret hertil er først påviseligt for sønnen Peder. Vidne for kong Knud VI 1192/1201 og 1196 i Grønholt. - Sandsynligvis den Ebbe der nævnes i tre af Vilhelm af Æbelholts breve: havde bryde og landbo i Alsønderup og blev af abbeden anmodet om bidrag og hjælp. Desuden nævner Vilhelm en bøn for Ebbe i Æbelholt Kloster, et tegn på, at Ebbe har været en af klostrets velgørere." (Holbek & Brun)