Jacob Trolle, til Lillø

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Joakim Trolle
• Beskæftigelse: 1502; Lensmand
• Titel: 1503; Ridder
• Beskæftigelse: 1517; Admiral

Notater:

Fødsel:
Reventlow: 26 Jun 1475

Levned:
"Trolle, Jacob (el. Joachim), 1475-J546, til Lillø og Knabstrup, var Søn af den svenske Rigsraad Arvid T. og Beate Thott og blev tillige med en Tvillingsøster født 21. Maj 1475 paa Gaarden Ed i Jønkøping Len. Uagtet sin mere end halv svenske Herkomst blev han dog dels gjennem sine Skaanske Godser, dels ved 1498 at tage sig en dansk Hustru, Kirsten Herlufsdatter Skave (d. 18. Sept. 1534), helt draget over til Danmark. Fra senest 1502 og til sin Død havde han Gers Herred og Væ By i Forlening, 1503 var han Ridder og 1505 Lensmand paa Kalmar. 1517 var han sammen med den berømte Søren Norby Admiral for den Flaade, der sendtes til Undsætning for hans af Sten Sture paa Stækeborg belejrede Halvbrodersøn Ærkebisp Gustav Trolle, men Undsætningen mislykkedes, og Togtet indskrænkede sig til en Plyndring af Skjærgaardens Kyster og varslede kun lidet om den Hæder, hans Sønner skulde indlægge sig paa Søen. Skjønt han af ukjendte Grunde ingensinde fik Sæde i Rigsraadet, maa han dog have været en anset og betydelig Mand. Han er den først nævnte verdslige Adelsmand uden for Raadet, der besegier Frederik I’s Haandfæstning 1523, ligeledes 1524 den først nævnte i Forbundet mod Lutheranismen. Sit fædrene Gods i Sverige, deriblandt Fødegaarden Ed, der i lang Tid havde været beslaglagt, gjenfik han 1527, ja Kong Gustav skal endog have forlenet ham med et svensk Herred. Han har antagelig under Grevefejden benyttet den første Lejlighed til at erklære sig for Kong Christian III, thi han modtog 1535 sammen med Knud Bille (II, 234) Hyldingen i Skaane paa denne Konges Vegne, og 1536 var han den første af den Skaanske Adels befuldmægtigede til den vigtige Herredag i Kjøbenhavn; men dermed var hans Rolle i det væsentlige udspillet, skjønt han først døde 26. Febr. 1546 paa Lillø. (Thiset). (Dansk Biografisk Leksion 1 udg)
(Yderligere biografi i Trolle)

Beskæftigelse:
Gers Herred og Væ By. 1505 Lensmand paa Kalmar.

Død:
Reventlow: 7 apr. 1546.

Jacob blev gift med Kirsten Herlufsdatter Skave i 1498 i Östra Karup, Skåne, Sverige. Kirsten (datter af Herluf Skave, til Eskildsrup, og Øllegaard Henningsdatter Walkendorff) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 18 sep. 1534; blev begravet i 1534 i Torup, Strø, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet (biografiske oplysninger efter Trolle S. 7 ff.):
Jørgen Trolle (f. 28 Dec 1499; "'en god, forsøgt, duelig Krigsmand', blev forgivet i Sverige; da han skønt dansk var yndet af den svenske Konge"),
Iver Trolle (f. aft 1498, d. som barn),
Axel Trolle (f. 19 Aug 1502 paa Knabstrup, d 1 Nov. 1534 i Odense; d. "ved med sit eget Sværd at skære sig i sin Haand");
Beate Jacobsdatter Trolle (28 jJun 1510 -1511),
Else Jacobsdatter Trolle (f. 28 Apr 1512, d. som barn),
Beate Jacobsdatter Trolle (f. 13 Sep 1514, d. Slangerup Kloster, Lynge-Frederiksborg; " ... af Pest ... Kloster. 'Hun vaar der at lere at læse oc sye'"),
Iver Trolle (f. 9 dec. 1515 ifl Holbek & Brun; "f. St. Annædag 1508, „han fich hansz død af thou myrer kom i hansz Ørne oc forfølte hansz Hoffued, at siden hånd vaar dødt, da sprach hansz Hoffued“ (Trolle).
Oluf Trolle (f. 16 Mar 1517, d. "paa en Rejse i Tyskland"),
Philip Trolle (1518 - 1526).

1. Hr. Børge Trolle, til Lillø og Knabstrup blev født den 14 jul. 1501; døde mellem 27 jul. 1571 og 28 jul. 1571; blev begravet i 1571 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø.
2. Arvid Trolle, til Engsjö blev født den 5 apr. 1503; døde den 4 dec. 1549.
3. Margrethe Jacobsdatter Trolle blev født den 22 sep. 1511; døde i 1551 i Ottarp, Skåne, Sverige; blev begravet i 1551 i Ottarp, Skåne, Sverige.
4. Øllegård Jacobsdatter Trolle blev født den 26 maj 1513 i Gers, Skåne, Sverige; døde den 4 jan. 1578 i Gers, Skåne, Sverige.
5. Hr. Herluf Trolle blev født den 14 jan. 1516; døde den 25 jun. 1564 i Helligånd, Sokkelund, København; blev begravet den 15 jul. 1564 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø.
6. Niels Trolle blev født den 23 apr. 1520; døde den 7 jul. 1565 i på Havet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Arvidus Trolle de Berquars
• Beskæftigelse: 1467; Rigsråd
• Titel: 1467; Ridder
• Beskæftigelse: 1470; Lagmand
• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand

Notater:

Gift 1: c. 1460 med Kristina Jonsdatter Gädda (d. c. 1465), datter af rigsråd Joan Gädda og Kristina Königsmarck.
Gift 3: 23 Sep 1466 med Beata Thuresdotter (1467 - 28 Oct 1513), datter af Thure Thuresson (Bjelke till Åkerö) och Ingeborg Körning. Børn i 3. ægteskab: Arvid Trolle (1503 - 1542, Bergqvara),
Ture Arvidsson Trolle, til Bergqvara (aft. 1488 - 12 Mar 1555, Bergqvara, Sverige),
Beate Arvidsdatter Trolle (aft 1488 - 5 Aug 1515),
Anne Arvidsdatter Trolle (aft 1488 - 1560).

Fødsel:
Reventlow: c. 1435

Levned:
Arvid Trolle den yngre till Edh och Bergkvara i Småland samt Engsö och Aspenäs i Vestmanland, blef väpnare 1465, riddare och riksråd, lagman i Tiohärad 1467, lagman i Östergötland 1470—1490, höfvidsman på Nyköpingshus
1470, på Stegeborg 1493 och på Borgholm 1494, död 1511 på Herlöfsgård, nuvarande Lillö i Skåne i trakten af Kristianstad samt begrafd i Lunds domkyrka.
Han säges ha uppfört Bergqvara gamla slott af huggen sten på en udde i Bergkvarasjön. Ruiner af vallar och torn med Trollevapnet samt hans båda hustrurs sköldemärken, Gädda och Tott, inhuggna öfver portarne visas ännu.
År 1464 gjorde hans svärfader Ivar Axelson Tott, som innehade Gotland, en landstigning med en ansenlig truppstyrka och tågade mot Örebro samt började belägra Örebro slott. Befälet öfver belägringshären öfverlemnades till
hans måg Arvid Trolles och märkligt nog åt Engelbrekts mördare Måns Bengtsson Natt och Dag, hvilken nu var lagman i Nerike. Slottet blef intaget och dess höfvidsman Erik Nilsson Wase tillfångatogs. Jemte Karl Knutsson Gera
och Erik Magnusson Örnefot anförde han södermanlänningarne i slaget vid Brunkeberg den 10 oktober 1471, der konung Kristian I och danskarne led ett afgörande nederlag mot Sten Sture d. ä. med den svenska hären.
Arvid Trolle stod länge på det svensksinnade partiets sida under unionsstriderna, men öfvergick slutligen till det danska partiet och var 1497 en af de förste som hyllade konung Hans eller Johan.
Gift första gången med Kristina Gädda, dotter till riksrådet Joan Gädda och Kristina Königsmarck, andra gången med Brita Ivarsdotter Tott, dotter till den mäktige Ivar Axelsson Tott, hvilken 1484 tillställde ett upplopp i Stockholm för att få Arvid Trolle utsedd till riksföreståndare i stället för Sten Sture den äldre samt tredje gången 1466 med Beata Thuresdotter, dotter till Thure Thuresson (Bjelke till Åkerö N:o 8) och Ingeborg Körning (N:o 67).
Han erhöll 13 barn, sex döttrar och sju söner. (Strøkirk)

Titel:
Væbner 1465.

Beskæftigelse:
1470-97 lagmand i Østergötland, 1497-1505 i Tio herred

Beskæftigelse:
1475-83 høvedsmand på Nyköping, 1493 på Stäkeborg, 1495 på Borgholm.

Død:
Daværende Herlöfsgård

Arvid blev gift med Beate Ivarsdatter Thott den 22 sep. 1466 i Nyköbing, Södermanland, Sverige. Beate (datter af Hr. Iver Axelsen Thott, til Lillø og Margrethe Poulsdatter Laxmand, til Knabstrup) døde den 4 dec. 1487; blev begravet i 1487 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Brita Ivarsdotter Tott

Notater:

Gift 1: med Truid Pedersen (Galen) (d. aft 1435), barn i ægteskabet: Peder Truidsen (Galen).


Død:
Sted angiveligt: Effrid by, Tröjd, Skåne, Sverige, men denne ej lokaliseret, måske Tjörnarp Sogn, Skåne?
Reventlow: d. 9 jan. 1488

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Anne Arvidsdatter Trolle (aft 1466 - 26 Oct 1473),
Kirsten Arvidsdatter Trolle (f. aft 1466),
Elisabeth Arvidsdatter Trolle (f. aft 1466),
Iver Trolle (aft 1466 - 1500, Ditmarsken, Schleswig-Holstein),
Birger Trolle (aft 1466 - 1500, Ditmarsken, Schleswig-Holstein),
Christine Arvidsdatter Trolle (f. aft 1466).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Birger Birgersson Trolle
• Også kaldet: Birgerius Trolle de Berquars
• Beskæftigelse: 1436; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1440; Høvedsmand
• Titel: 1448; Ridder

Notater:

Fødsel:
Reventlow: c. 1401

Levned:
"Hr. Birger Trolle „den Unge“ til Bergqvara, som han arvede efter sin Halvbroder Hakon Karlsen. 1425 Væbner, 1436 Sveriges Riges Raad, beseglede Unionsakten 1438, 1440 Høvedsmand paa Kalmar, 1448 paa Gulland, samme Aar Ridder, 1463 Høvedsmand paa Aabo, d. 4. April 1471; g. 9. Jan. 1424 paa Bo m. Christine, Datter af Sveriges Riges Raad Knut Bengtsen (Blaa) til Arnæs og Sophie Gertsdatter (Snakenbog), levede 1459 og var 1ste Gang gift med Knud Steensen, hvis Vaaben var et Blad."

Beskæftigelse:
1440 på Kalmar, 1448 på Gulland, 1463 på Åbo.

Titel:
1425 væbner.

Død:
Reventlow: 1471

Birger blev gift med Christine Knutsdotter Aspenäsätten den 9 jan. 1424 i Lemnhult, Jönköping, Sverige. Christine (datter af Knut Bengtsson Aspenäsätten og Sophia Gertsdotter Snakenborg) døde efter 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christine Knutsdotter Aspenäsätten Blaa

Notater:

Gift 1: med Knud Steensen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ivar Axelsson Tott
• Beskæftigelse: Gotland, Sverige; Sørøver
• Titel: 1444; Ridder
• Beskæftigelse: 1447; Lensmand
• Beskæftigelse: 1449; Rigsråd

Notater:

Gift 3: med Magdalena Karlsdotter Bonde (c. 1445 - c. 24 Aug 1495, Bosgård, Söderköping). Barn i ægteskabet: Margrethe Iversdatter Thott (d. 10 Nov 1473).

Levned:
Dansk og senere svensk Rigsraad, var Helbroder til ovennævnte Erik Axelsen T. Han var maaske Væbner i 1442, men betegnes i 1444 som Ridder og til Knabstrup (i Merløse Herred), en Gaard, som han sikkert har faaet med sin Hustru Margrethe Poulsdatter Laxmand. l 1447 aftalte Axelssønnerne, at I. og den ældre Halvbroder Aage i Forening skulde styre den afdøde Faders Len Varberg; men at denne Aftale er kommet til Udførelse for I.s Vedkommende, vides der intet om (ovfr. S. 315). I alt Fald fra 1449 var han dansk Rigsraad, i hvilken Egenskab han i 1453 sammen med Claus Rønnov sluttede Stilstand med Carl Knutsson i Vadstena og i Stockholm, ligesom han i 1454 fik Fuldmagt til at deltage i et nyt Møde med Svenskerne i Rønneby og i 1455 forhandlede med dem i Vadstena. I 1452 var han kommet i en ublidere Berøring med dem under Kong Carls Indfald i Skaane, da hans efter Faderen arvede Gaard Herlev blev brændt af dem; han skal den Gang i Følge en yngre Beretning have vist sin Fædrelandskærlighed ved foreløbig at slutte Forlig med Ærkebiskop Tuve Nielsen af Lund (med hvem han virkelig har ligget i Strid) for i Forening med Ærkebispen efter Evne at forsvare Landet mod Fjenden. Beretningen er dog muligvis upaalidelig og stemmer mindre godt med I. A.s Optræden i en senere Tid, da han afgjort satte sine egne og sin Slægts Interesser over sit Fædrelands.
I 1464 døde Broderen Philippus Axelsen, der havde efterfulgt den ældre Halvbroder Oluf som Styrer af Gulland, og Hr. L, der s. A. havde deltaget i et dansk Gesandtskab til Preussen, overtog derefter, foreløbig som Kong Christians Mand, Gulland, der havde været Olufs Pant. Hvad der har bevirket, at I. A. ved denne Tid begyndte at nærme sig det svenske Selvstændighedsparti og derved slog ind paa en Bane, der vel kunde aabne ham store Muligheder i Sverige, men maatte bringe hele hans Stilling i Danmark i Fare, vides ikke; han har i alt Fald ikke saaledes som Broderen Erik kunnet være misfornøjet med, at han ikke paa ny opnaaede en fremtrædende Plads i Sverige, da han ikke tidligere havde beklædt en saadan. Men vist er det, at der i Okt. 1465 udfærdigedes en pavelig Dispensation for I. A. – der da maa have været Enkemand, og det ikke blot efter Margrethe Laxmand, men ogsaa efter en senere Hustru, Marine, Datter af Torbern Bille (II, 259) – til at ægte sin Slægtning Kong Carl Knutssons Datter Magdalene. Det følgende Efteraar, paa Unionsmødet i Nykøping, hvor I. A. mødte som dansk Repræsentant, fandt Brylluppet Sted, samtidig med at Hr. I.s Datter Beate ægtede den daværende Tilhænger af det svenske Selvstændighedsparti Arvid Trolle. Hertil kom nu den Beslutning, som Svenskerne, til Dels paa Foranledning af ham, toge paa Nykøpingmødet om Carl Knutssons Gods (ovfr. S. 323), og den derefter følgende Indsættelse af Erik Axelsen som svensk Rigsforstander; begge Dele maatte i høj Grad vække Christian I’s Vrede mod Axelssønnerne. Rimeligvis som en Følge heraf fratog Kongen Philippus Axelsens Arvinger Tranekjær; men dette, bevirkede atter, at Erik og I. A. sendte Kongen deres Op-sigelsesbreve, I. A. ved Pinsetid 1467. Hr. L, der fra nu af sad som faktisk uafhængig Hersker paa Gulland i 20 Aar, undsatte derpaa Erik i Stockholm i Sommeren 1467; men formodentlig allerede den Gang var saa vel deres som den tredje Broder Laurens’ Gods i Danmark blevet tildømt Kronen. Af Ejendomme havde I. A. foruden Herlev Lillø, ligeledes i Gers Herred, og af Len Sølvitsborg samt Gers og Villands Herreder og Væ By, alt i Pant. Kongen lod nu Sølvitsborg og Lillø belejre, og i Sept. maatte Besætningen paa Sølvitsborg overgive Slottet. Lillø derimod holdt sig i Vinteren 1467-68, og det lykkedes I. A. i 1468 at bringe Gaarden Undsætning, men ved Midfastetid s. A. blev Kongen dog Herre over Lillø, som han lod nedrive. De Forsøg, som gjordes paa at bringe et Forlig i Stand mellem Kongen og Hr. I. (ved Møder i Halmstad 1468 og i Lybek 1469), førte foreløbig ikke til noget.
I Sverige havde i Marts 1468 de paa et Møde i Ørebro tilstedeværende Rigsraader lovet, at naar Kong Carl døde, vilde de have hans Svigersøn I. A. (der sagtens allerede nu var svensk Rigsraad) til deres fuldmægtige Høvedsmand, indtil det hele Rigsraad kom sammen og blev enigt om en ny Regent. I Okt. 1469, da Carl Knutssons svenske Modstandere atter rejste sig, bleve I. A.s Hustru Magdalene og Svigersøn Arvid Trolle m. fl. tagne til Fange i Vadstena af Erik Carlsson Vasa-, men Fangenskabet har dog næppe varet længe. Det følgende Aar døde Carl Knutsson; paa sit Dødsleje havde han overdraget Sten Sture at forestaa Riget uden at tage Hensyn til det Løfte, som 2 Aar før var givet I. A. Foreløbig mærkes der dog ikke af den Grund nogen Uvilje mellem I. A. og Sten Sture, af hvilke den første efterhaanden havde faaet og fik forskjellige svenske Len, saaledes Stäkeborg. Gulland stillede han derimod ikke i Afhængighed af Sverige; da Hanseaterne klagede over de Kaperier, de gullandske Udliggere forøvede, havde Carl Knutsson kort før sin Død svaret, at han ingen Magt havde paa Øen, som I. A. holdt til Kong Christians Haand, indtil han fik betalt, hvad Christian skyldte ham og hans Broderbørn, hvorefter han agtede at overgive den danske Konge Øen. Ved Fredsmødet i Kalmar 1472 mellem Danmark og Sverige bestemtes bl. a. for I. A.s Vedkommende, at han foreløbig skulde have Gers Herred, Væ og Villands Herred tilbage, indtil det kunde blive paadømt, hvorvidt disse Len tilkom ham eller Kongen, og en lignende Dom skulde fældes om Sølvitsborg, uden at Hr. I. dog skulde have dette Len tilbage inden Dommens Afsigelse. I. A. var tilstede som svensk Prokurator paa de følgende Kalmarmøder 1473, 1474 og 1476, men til Trods for de i 1473 og 1474 fra dansk Side gjentagne Løfter er det aabenbart, at den Dom, som var stillet i Udsigt 1472, aldrig er bleven afsagt. I 1476 erklærede Hr. I. over for Kong Christian selv, at han hidtil havde holdt Visborg til Kongens og Danmarks Krones Haand og ogsaa agtede at vedblive hermed i Fremtiden, en Erklæring, der ganske vist foreløbig ikke fik praktisk Betydning.
Der kunde ved denne Tid være Grund for I. A. til at stille sig i et nogenlunde taaleligt Forhold til Danmark, da han efterhaanden vakte sig Uvenner paa andre Kanter. At han ligesom Broderen Erik havde blandet sig i den liflandske Ordens Anliggender, havde mindre at sige, da ogsaa den svenske Regering snart efter gjorde det samme. Hansestædernes Vrede havde han vakt allerede i Carl Knutssons sidste Tid, i det de Udliggere, han udsendte fra Gulland, gjorde Skibsfarten usikker. Dette var ikke blevet bedre siden da, og en Tid lang gik hans Kaperier især ud over Hollænderne; men det fik dog ingen større Betydning, saa længe Hr. I. stod paa en god Fod med Sten Sture. Men i 1481 døde I. A.s Broder Erik efter at have overdraget Slotslovene over sine omfattende finske Len til Brødrene I. og Laurens (ovfr. S. 323), Sten Sture, der maatte være meget misfornøjet med en saadan Magtudvidelse for Hr. I. og Broderen, søgte at faa Lenene tilbage under Kronen, og Forhandlingerne førte endelig i 1483 efter Laurens’ Død til en Overenskomst mellem I. A. og Sten Sture, hvorved den første afstod Erik Axelsens finske Len (Viborg, Tavastehus og St. Olofsborg) mod at faa Borgholm med Øland for Livstid og ligesaa Raseborg Len, som Laurens Axelsen selv havde haft, og som dennes Børn nu skulde have Ret til at beholde i et vist Antal Aar efter Hr. I.s Død. Et Par Maaneder efter var I. A. som svensk Sendebud tilstede ved det Unionsmøde i Kalmar, hvor Kalmar Reces vedtoges, ligesom han baade i 1482 og 1484 deltog i Møder mellem danske og svenske i den samme By. Men i det sidstnævnte Aar, 1484, skal Hr. I. ved et Raadsmøde i Stockholm have søgt at faa Sten Sture afsat som Rigsforstander og sin Svigersøn Arvid Trolle indsat i hans Sted. Hans Kaperier fremkaldte imidlertid fremdeles Misfornøjelse hos de søfarende, der vendte sig med Klager til den svenske Regering; og da den egenmægtige Maade, hvorpaa I. A. styrede sine svenske Len, ogsaa vakte Sten Stures Vrede, og Forsøg paa at udjævne Stridspunkterne ad fredelig Vej mislykkedes, i det Hr. I. ikke vilde møde til Forhandlinger med Rigsforstanderen, begyndte denne endelig i 1487 at belejre Borgholm, hvor hans Modstander da opholdt sig, ligesom han sagtens ved samme Tid, lod Stäkeborg og Raseborg indeslutte. Naar I. A. saa længe havde kunnet holde sig i sin faktiske Uafhængighed paa Gulland, laa det naturligvis i, at man hverken i Danmark eller Sverige havde turdet gribe til de yderste Forholdsregler mod ham af Frygt for, at han derved skulde drives til fuldt ud at kaste sig i det andet Riges Arme og skaffe dette den betydelige Fordel, som Herredømmet over den vigtige Østersøø vilde give. Nu havde Sten Sture imidlertid begyndt Angrebet, og det viste sig da snart, hvor usikker Hr. I.s Stilling under disse Forhold var. Ikke længe efter, at Belejringen af Borgholm var begyndt, lykkedes det ham i Febr. 1487 ved Nattetid at slippe over til Visby i en Baad, i det han efterlod sin Hustru paa Borgholm; men da han mistvivlede om alene at kunne tage det op med Sten Sture, traadte han i Forbindelse med Kong Hans og lovede at overgive ham Gulland. En dansk Flaade afsejlede nu til Gulland, og Slottet og Øen kom uden Vanskeligheder i Kongens Hænder; i Juni hyldedes Kong Hans i Visby af Befolkningen, ligesom I. A. aflagde Troskabsed til ham og derpaa blev taget til Naade igjen. Besætningen paa Stäkeborg havde vistnok i Maj maattet overgive Sten Sture Slottet, og ogsaa Raseborg overgav sig, og efter Visborgs Overgivelse havde Kong Hans en Sammenkomst med Sten Sture, ved hvilken denne forpligtede sig til at oplade Kongen Sverige, medens Kongen til Gjengjæld lovede, at Hr. I. skulde overgive Sten Sture Øland og Borgholm. Hr. I. søgte at unddrage sig denne Forpligtelse, men Kongen nødte ham til at opfylde den, og Hr. I. tog derpaa med sin Hustru Magdalene, der havde været paa Borgholm lige til Slottets Overgivelse, Ophold paa Lillø. Han var nu en slagen Mand; sin uafhængige Stilling paa Gulland, hvor Kong Hans indsatte en anden Lensmand, havde han mistet og ligesaa sine svenske Len; og at han har faaet sine tidligere danske Pantelen tilbage, kan ikke antages, ligesom der heller ikke er Tale om, at han atter blev optaget i det danske Rigsraad. Han overlevede ikke længe sit Nederlag; 1. Okt. 1487 døde han, og 8 Aar senere, 1495 (o. 24. Avg.), fulgte hans Hustru ham i Graven. Den mærkelige Stilling, han i en Snes Aar havde kunnet indtage som en i Virkeligheden uafhængig Fyrste paa Gulland, vidner selvfølgelig om en betydelig Begavelse; men at hans Magt dog først og fremmest beroede paa Modsætningen mellem Danmark og Sverige og ikke havde noget naturligt Grundlag, fremgaar klart af den Hurtighed, hvormed den knækkedes i 1487. (Styffe, Bidrag t. Skandinaviens hist. III-IV. P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 127 ff. , William Christensen.)


Titel:
Væbner 1442.

Beskæftigelse:
1447 Varberg og senere adskillige svenke og finske len. Herre over Gotland (Gulland)

Beskæftigelse:
1449 Rigsråd i Danmark, c. 1468 Rigsråd i Sverige

Død:
Holbek & Brun: efter Andre på Lillø eller først død 1495 på Haraldskjær)

Iver blev gift med Margrethe Poulsdatter Laxmand, til Knabstrup i 1450. Margrethe (datter af Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup og Elisabeth Eriksdatter Krummedige) døde efter 1467. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Oluf Iversen Thott (d. som lille),
Ingeborg Iversdatter Thott (d. 1464 af pest),
Lisbeth Iversdatter Thott (d. 1464 af pest).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Börge Birger Birgersson Trolle
• Titel: ca. 1441; Ridder

Notater:

Levned:
Hr. Birger Trolle „den Gamle“ til Bo (nu Trollebo, Lemnhults Sogn, Østre Herred, Smaaland), nævnes 1400—1440, var vistnok 1441 Ridder, t o. 1446; g. før 1402 m. Ingeborg, Arvid Bengtsens Datter, hvis Vaaben var en Løve. Hun havde første Gang 1. Feb. 1398 været gift med Karl Magnussen (Baat?) til Bergqvara (Bergunda Sogn, Kinnevalds Herred, Smaaland).

Død:
Nævnes 1400-1440.

Birger blev gift med Ingeborg Arvidsdotter Lejonansikte den 25 jan. 1400. Ingeborg (datter af Arvid Bengtsson Lejonansikte og (Ukendt) Nielsdotter) døde efter 1412. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 1 Feb 1398 med Karl Magnussen.
Strokirk mener, hun er af slægten Blå.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knut Bengtsson Aspenäsätten Blaa
• Beskæftigelse: 1400; Häradshövding

Notater:

Gift 2: med Birgitta Bengtsdotter (begr. 25 Jun 1420, Vadstena).

Levned:
Skrev sig till Sundby i Kärnbo sn i Selebo hd i Södermanland 25.1 1392. Nämnes såsom häradshövding i öknebo hd i Södermanland 1400—1407. Levde ännu 2.4 1419. Begrovs 26.9 1420 i Vadstena kloster. Var gift först efter all sannolikhet redan 20.2 1402 med Sofia Gertsdotter, dotter av riddaren Gerhard Snakenborg och Kristina Bengtsdotter (Bielke), och sedan med Birgitta Bengtsdotter, som 25.6 1420 begrovs i Vadstena kloster. (Adelsvapen)

Beskæftigelse:
häradshövding i Öknebo hd i Södermanland 1400-1407.

Knut blev gift med Sophia Gertsdotter Snakenborg cirka 20 feb. 1402. Sophia (datter af Dominus Gerhard Gerhardsson Snakenborg og Kristina Bengtsdotter Bielke, af Åkerö) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1397; Rigsråd
• Titel: 1397; Ridder

Notater:

Levned:
Rigsraad, var Søn af Væbneren Peder Axelsen af Herlev i Gers Herred og Juliane Pedersdatter Grubbe og forekommer som Væbner maaske 1390, men i alt Fald 1394; Ridder er han sandsynligvis blevet ved Erik af Pommerns Kroning 1397. Allerede under Dronning Margrethe nævnes han flere Gange i offentlige Anliggender og har vistnok alt da været Medlem af Rigsraadet;, en mere fremtrædende Rolle spiller han dog under Erik af Pommerns Eneregering. Saaledes var han i 1417 blandt dem, der skulde dømme mellem Kongen og Roskilde Bispestol om Retten til Kjøbenhavn, og var 1423 hos Kong Sigismund i Anledning af Striden om Slesvig og Aaret efter i Flensborg som en af Kong Eriks befuldmægtigede i den samme Sag.
1428 nævnes han som Flaadeanfører under Krigen med Hansestæderne og deltager i den følgende Tid gjentagne Gange i Forligsforhandlinger saa vel med disse sidste som med Svenskerne efter Engelbrechts Rejsning, der i øvrigt ogsaa havde berørt ham paa anden Maade.
A. P. havde senest 1410 faaet Lunde Ærkestols Slot Elleholm i Pant, som først efter længere Tids Forløb indløstes fra ham. Af Kronlen havde han i 1414 Helsingborg, i 1415 Varberg og i 1419 foruden det sidste Slot tillige Falkenberg, Skanør og Falsterbo. Skanør og Falsterbo har han, som det synes, haft allerede 1416; men især er det Varberg, hvortil hans Navn er knyttet, i det han beholdt dette Len lige til sin Død. I 1434 faldt dog Engelbrecht ind i Halland, og Nørrehallands Almue gik ham til Haande, saa at A. P. maatte slutte Forlig med ham, saaledes at Engelbrecht skulde styre Lenet og opkræve Skatterne, men betale Halvdelen af dem til Hr. A. Senere straffede A. P. Ny Varbergs Borgere haardt, fordi de vare faldne fra Kongen, men maatte ved Engelbrechts anden Rejsning, i 1436, paa ny se Svenskerne i sit Len. Da de danske Rigsraader i 1439 havde opsagt Erik af Pommern Huldskab og Troskab, vedblev A. P. endnu en Tid at holde fast ved den afsatte Konge, der paa forskjellig Maade havde vist ham sin Gunst, saaledes ved at skjænke ham en Gaard i Malmø; først i 1441 opsagde A. P. Kongen sin Tjeneste, hvis han ikke inden St. Hans Dag fik Undsætning paa Varberg. Allerede i Okt. 1440 synes A. P. dog at have staaet paa en ret venskabelig Fod med den nye Konge, der kalder ham sin Raad; og han overholdt da heller ikke den Termin, han selv havde fastsat over for Kong Erik: endnu i Jan. 1441 lod han sig af Kong Christoifer forlene med Varberg samt med de 2 Herreder, der havde ligget til Falkenberg, og Gers Herred og Væ. Noget større Offer for den afsatte Konges Sag har han saaledes ikke villet bringe, og han sad nu i de følgende Aar paa Varberg som Kong Christoffers Mand, indtil han i Tiden mellem 24. Nov. 1446 og 25. Jan. 1447 afgik ved Døden i en høj, Alder. – Fra sin Fader havde han arvet Herlev, 1413 fik han i Pant Hovedgaarden Grubbe-Ordrup i Voldborg Herred og kjøbte senere forskjellige Parter i den, men maatte føre langvarige Stridigheder om den med andre, der havde Krav paa den. Ogsaa Vallø fik han Panteret i.
A. P. blev i 2 Ægteskaber Fader til de 9 «Axelssønner», af hvilke flere kom til at spille en betydelig Rolle i Nordens Historie. Med sin første Hustru, en Datter af Axel Kjeldsen Krognos og Catharina Eriksdatter Puke, havde han Sønnerne Peder, Oluf, Aage og Kjeld. Med sin anden Hustru, Ingeborg, som var Datter af Svenskeren Ivar Nilsson og Margrethe Thordsdatter Bonde, og med hvem han var gift 1418, havde han Sønnerne Erik, Iver, Anders, Philippus og Laurens; hun døde i Tiden 1458-66. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 416 ff. ,P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 101 ff. William Christensen. ) (DBL,1)


Titel:
Væbner btw 1390-1394.

Død:
Begravet i Gamleby kyrka, Blekinge, Sverige

Axel blev gift med Ingeborg Ivarsdatter før 26 mar. 1419. Ingeborg (datter af Hr. Ivar Nilsson og Margrethe Thordsdotter Bonde) blev født efter 1390; døde mellem 3 mar. 1447 og 3 mar. 1466. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Begravet i Gamleby kyrka, Blekinge, Sverige.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1423; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1434; Rigsråd

Notater:

Levned:
til Valden og Knabstrup (Merløse H.), var 1423 hofsinde og ledsagede da kong Erik af Pommern udenlands, solgte 1433 til Peder Oxe gods i Slagelse herred, som han havde arvet efter sin morfader Gotskalk Degn, var 1434 rigsråd, og skulle have været en af de 4 råder, til hvem stridighederne mellem rigerne skulde voldgives på møderne i Stockholm, men kom dog ikke til at udføre dette hverv, var 1435 forlover for kong Erik ved forliget i Vordingborg, beseglede 1439 opsigelsen til kongen, kaldes af fru Lisbet Bryske, "Rige Poul Laxmand". (Holbek & Brun)

Poul blev gift med Elisabeth Eriksdatter Krummedige. Elisabeth (datter af Erik Krummedige, til Rundtoft og Beate von Thienen) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elisabeth Eriksdatter Krummendiek
• Også kaldet: Lisbet Eriksdatter Krummedige