Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Morten Jacobsen Barfod

Morten Jacobsen Barfod

Mand ca. 1550 - ca. 1618  (68 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Morten Jacobsen Barfod blev født cirka 1550 (søn af Jacob Barfod); døde cirka 1618 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: før 1585, Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
      Waaddegård

    Notater:

    Levned:
    "Han blev ved landbruget, men flyttede til Ikast. Hér erhvervede han den store gård Vådeskov ved at gifte sig med Maren Nielsdatter. I Ikast kirkes regnskabsbog for 1585 nævnes det, at svigermoderen endnu bor på gården, idet der står: "annammet af Else i Wåde og hendes børn af gammel gæld 4 daler 1 mark", og endnu så sent som den 16/6 1606 nævnes det i et brev, at hun bor på gården. I året 1600 udstedte han et pantebrev til sin slægtning Claus Knudsen Barfod (V,3) i Sæddinge mod et lån på 100 daler. Morten var åbenbart en mand, der havde hold på sine pengesager, for på lignende måde udlånte han penge til Lars Nielsen i Gjelleruplund og Christen Christensen i Hesselbjerg og endnu flere. Christen Christensen kunne dog ikke klare sit lån, og han måtte afstå sin gård til Morten Barfod mod at blive boende som fæster. Senere fornyede Morten Barfods fire ældste sønner fæstebrevet efter faderens død. Morten Barfod ejede dog kun den ene halvdel af Vådeskov, og hans svoger Christen Nielsen havde den anden halvdel. Han blev iøvrigt ikke boende her, men flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vistnok døde i 1618. Han havde seks børn med Maren Nielsdatter (VII,19-24), der efter Mortens død giftede sig med Jens Nielsen i Hollingholt. Ved skiftet krævede børnene af deres mor at få et sølvbælte, en sølvknivskede, et sølvnøglebånd og deres fars skårne (fine) klæder eller en erstatning derfor. Der var ligeledes ved skiftet strid om hvem, der skulle tage sig af de to umyndige børn Claus og Inger, men resultatet kendes ikke (Viborg Landstings Dombog 1616-19 og 42 samt Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup side 67-68). Ved skiftet gjorde enken og børnene krav på Niels Graversens gård, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i tide, men denne hævdede til gengæld, at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retmæssige arvegods. Resultatet blev derfor, at de stævnede Niels Graversen først for herredstinget og siden for landstinget, og da sagen blev opsat i 14 dage, hører vi ikke mere til den, så der er muligvis kommet et forlig i stand. Det var i 1618." (Barfod)

    Beskæftigelse:
    Morten Jacobsen giftede sig til halvdelen af Waddegaard, der var på 16 tdr. hartkorn. Han købte senere Hagelskjær og flyttede dertil.
    "Som før nævnt havde Morten Jacobsen Barfod laant Christen Christensen i Hesselbjerg en vis Pengesum, men da denne ikke kunde betale, blev det ordnet saaledes, at han afstod sin Gaard eller Boel til Morten Jacobsen mod at blive boende der som Fæster. Efter Morten Jacobsens Død blev hans Fæstebrev fornyet af fire af hans Sønner." (Abildtrup)

    Morten blev gift med Maren Nielsdatter før 1585. Maren (datter af Niels og Else) blev født cirka 1565 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde i 1656 i Sunds, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Jacob Mortensen Barfod blev født cirka 1585 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde den 3 maj 1656 i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; blev begravet i maj 1656 i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing.
    2. Niels Mortensen Barfod blev født cirka 1592 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde efter 1624 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing.
    3. Christen Mortensen Barfod blev født cirka 1594 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde efter 12 jan. 1619 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing.
    4. Claus Mortensen Barfod blev født efter 1600 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde efter 10 apr. 1619 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing.
    5. Jens Mortensen Barfod blev født cirka 1596 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde efter 1624 i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing.
    6. Inger Mortensdatter blev født efter 1600 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde efter 10 apr. 1619.

Generation: 2

  1. 2.  Jacob Barfod (søn af Olof Skanke); og døde.

    Notater:

    Levned:
    "Kendes blot fra Sv. G. Barfoth's bevarede stamtavle. Han er i givet fald søn af Oluf Skanke og en datter af Markvard Barfod og det må være denne Jakob, der var far til Morten Jakobsen" (Barfod)
    "Ovennævnte Mand (Morten Jacobsen Barfod) hører til den gamle Barfod Slægt fra Sædding Storgaard i Nørre Nebel Sogn. Stamfaderen hed Jens Barfod. Han blev adlet af Kong Christian I Søndag efter Paaske den 13. April 1455. Han havde blandt andre Sønnen Knud Barfod, som ogsaa var Ejer af Sædding Storgaard, og 1494 og 1502 nævnes han som Herredsfoged i Vester Horne Herred. Han førte adeligt Vaaben. Han havde flere Børn, deriblandt en Søn ved Navn Claus, som efter Stamtavlen af 1925 boede paa den gamle Slægtsgaard i Aarene 1534-1554. Han skal have haft 4 Sønner, deriblandt en Søn ved Navn Ib eller Jacob, som er det samme Navn. Det er maaske denne Jacob Clausen Barfod, som er Fader til ovennævnte Morten Jacobsen Barfod, der i Slutningen af 1500’erne boede i Vaade-gaard, ogsaa kaldet Vaade Skov, i Ikast Sogn." (Abildtrup)

    Børn:
    1. 1. Morten Jacobsen Barfod blev født cirka 1550; døde cirka 1618 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing.


Generation: 3

  1. 4.  Olof Skanke og døde.

    Notater:

    (Barfod) anfører hustru: (Ukendt) Barfod, datter af Markvard Barfod (c. 1430 - btw 1461-1468). Herfra fører familien langt tilbage:
    Albert Barfod (c. 1400 - c. 1467), Niels Mikkelsen Barfod (btw 1360-70 - aft 1418), Mikkel, Nils (Nikolas) Hallsteinsson og Kristina Halvardsdatter, Hallstein Torleifsson (1272, Isle of Man - 1345, Egge, Stod Trondelagen, Norge) og Kristina Halvardsdatter, Torleif Haraldsson og Maude, kong Harald III (d. 1287) og videre i kongerækken.

    Levned:
    Det er formentlig ham, der bliver gift med Marquards datter og får en søn med hende (V,6). Olofs bedstefar Peder er en bror til Olof Nilsson, der havde gjort bemærkelsesvædig tjeneste under kong Erik af Pommern, og som under Christian I var blevet høvedsmand på kongsgården i Bergen. Hér ragede han uklar med hanseaterne, der dræbte ham i 1455. Peder var gift med en datter af slægten Hegle og hans to sønner kender vi som Håkon og Sven Skanke, der var bosiddende i Hjørring. Sven Skanke, der er far til Olof, vidnede som byfoged i Hjørring i 1478 og som borgmester i 1484. Sven havde foruden Olof også sønnen Lars, der vidnede den 11/5 1500 og den 25/10 1501 og sammen vidnede de i Hjørring den 9/11 1501
    (Norsk Bibl. Leksikon om Olav Nilsson, Will. Christensen: Fortegn. over Danmarks breve fra middelalderen 1478, 1484, 11/5 1500, 25/10 1501 og 9/11 1501). Se også under konens biografi. (Barfod)

    Børn:
    1. 2. Jacob Barfod og døde.