Christopher Wilhelm Schrøder

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1801, Fuglse, Fuglse, Maribo; Skytte; Adresse:
  Søholt Hovedgård Bursøe By, Fuglse
• Beskæftigelse: 1825, Bursø, Fuglse, Maribo; Skovrider; Adresse:
  Søholt, Bursø

Notater:

Beskæftigelse:
FT 1801 Søeholts Hovedgaard, Krønge by: Christopher Wilhelm (26, Ugift, Tienestefolk, Skiøtte. Hos Friderich Julian Christian v. Bertouch (40, Husbonde Kammerjunker, Ritmester og Chef for en Escadron Husarer), og familie.
Ved datteren Catrines dåb 1804: Schøtte.

Beskæftigelse:
Ved datteren Helenes konfirmation 1825: "Skovridder Schrøder ved Søholt, bor i Bursø".
FT 1834: Kristoffer Vilhelm Schrøder, 60, Gaardmand og Skytte. Med ægtefælle Martha Marie Læscher (57), børnene Lene Schrøder 1810, Ugift), Johannes Schrøder (22, Ugift), Juliane Schrøder (18, Ugift), samt Jensine Anine Schou (24, Ugift, lever af sine Midle), og fem tjenestefolk.
KB ved død: Skovrider på Søeholt.

Christopher blev gift med Martha Maria Læschert den 2 maj 1802 i Krønge, Fuglse, Maribo. Martha blev født den 22 jul. 1777 i Assens, Båg, Odense; blev døbt den 25 jul. 1777 i Assens, Båg, Odense; døde den 15 jan. 1856 i Bursø, Fuglse, Maribo; blev begravet den 23 jan. 1856 i Bursø, Fuglse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:
Helena Schrøder (c. 1802, Krønge, Fuglse, Maribo - 2 Sep 1810, Bursø, Maribo, "8 år gl"),
Peder Schrøder (24 May 1809, Bursø, Fuglse, Maribo - begr. 27 Feb 1810, Bursø, Fuglse, Maribo).

1. Catrine Elsabeth Schrøder blev født den 30 apr. 1804 i Krønge, Fuglse, Maribo; blev døbt den 14 maj 1804; døde den 6 okt. 1885 i Nordlunde, Lollands Nørre, Maribo; blev begravet den 12 okt. 1885 i Vindeby, Lollands Nørre, Maribo.
2. Johanne Schrøder blev født den 15 feb. 1807 i Maribo Amt; døde den 5 apr. 1883 i Bursø, Fuglse, Maribo; blev begravet den 13 apr. 1883 i Bursø, Fuglse, Maribo.
3. Anne Catrine Schrøder blev født den 8 feb. 1807 i Maribo Amt; døde den 8 maj 1871 i Krønge, Fuglse, Maribo; blev begravet den 13 maj 1871 i Krønge, Fuglse, Maribo.
4. Helena Schrøder blev født den 1 dec. 1810 i Bursø, Fuglse, Maribo; blev døbt den 3 feb. 1811 i Bursø, Fuglse, Maribo; døde den 22 maj 1900 i Horslunde, Lollands Nørre, Maribo; blev begravet den 28 maj 1900 i Horslunde, Lollands Nørre, Maribo.
5. Peter Schrøder blev født den 1 dec. 1810 i Bursø, Fuglse, Maribo; blev døbt den 3 feb. 1811 i Bursø, Fuglse, Maribo; døde den 7 jan. 1872 i Aalborg Købstad, Fleskum, Aalborg; blev begravet den 11 jan. 1872 i Torslev, Øster Han, Hjørring.
6. Johannes Schrøder blev født den 14 jan. 1813 i Bursø, Fuglse, Maribo; blev døbt den 15 apr. 1813 i Bursø, Fuglse, Maribo; døde den 6 mar. 1882 i Maribo, Musse, Maribo; blev begravet den 10 mar. 1882 i Maribo, Musse, Maribo.
7. Juliane Schrøder blev født den 12 mar. 1816 i Bursø, Fuglse, Maribo; blev døbt den 24 mar. 1816 i Bursø, Fuglse, Maribo; døde den 25 nov. 1882 i Maribo, Musse, Maribo; blev begravet den 29 nov. 1882 i Maribo, Musse, Maribo.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peter Johannsen Schrøder
• Beskæftigelse: Skovrider
• Beskæftigelse: 1761, København, Københavns Universitet; Studerende

Notater:

"Rektor H. Schrøders barn Peder ..."

Levned:
Student 1761, men ikke glad for akademisk arbejde:" "Naar jeg rider forbi en Skole, rider jeg for en Ulykke alt hvad min Hest kan rende, for jeg kan ikke holde ud at høre paa den Mumlen i Skolen" [F. Schrøder, s. 15]. Jagtlærling, forstelev, jæger på gods i Jylland, kongelig. Skovfoged i Stenderup (1770-1784), siden i Aabenraa Amt (1784-1794), kongelig skovrider i Ulfshus under Haderslev Amt (179 -1821). Kongelig pension 1821.
"Naar han færdedes i Mark og Skov, havde han ofte sin Søn Jens Peter med, der tidlig selv fik Jagtgevær paa. De jævne sønderjyske Bønder, som mødte Fader og Søn fuldt udrustende, spurgte da ofte: "Men ka' den bæt' Knejt da åsse skyj'?'' "Ja," svarede faderen, "han skyder lige saa godt som jeg." Ofte tilføjede han med et lunt Smil: "Men det er ikke sagt, han rammer lige saa godt." (Frederik Schrøder s. 16).

Beskæftigelse:
Pensioneret skovrider (1821) ved død

Beskæftigelse:
KB ved død: "Efter Latinskolen blev han 1761 dimitteret til Student ved Kjøbenhavns Universitet ..."

Begravet:
KB giver en 3 sider lang biografi, Herunder anføres hustru og børn.

Peder blev gift med Lene Andersdatter Andkier den 25 sep. 1767 i Skrave, Frøs, Haderslev. Lene (datter af Anders Sørensen Andkier og Anne Cathrine Nisdatter Dall) blev født den 8 okt. 1744 i Vester Vamdrup, Anst, Ribe; døde den 6 jun. 1826 i Hammelev, Gram, Haderslev; blev begravet den 10 jun. 1826 i Hammelev, Gram, Haderslev. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Helene Andresen

Notater:

Omtales som Helene eller Helena ifm. flere af børnene.

Fødsel:
Ifl. KB ved død (måske dåbsdato). KB for Vamdrup findes ej digitalt for året 1735-1759.

Notater:

Gift:
"D. 25 Sept copulerede jeg i hr. Skovrider Wegges Huus Mons. Peder Schrøder og Lene Andersdatter Andkier."
[Skovrider Oluf Wegge gift med Peder Schrøders søster Anna Sophia Schrøder; se disse]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1716; Lærer
• Titel: 1717; Cand.theol.
• Beskæftigelse: 1722, Frederikshald, Østfold, Norge; Rektor
• Beskæftigelse: 1730, Frederiksborg Slotssogn, Lynge Frederiksborg, Frederiksborg; Rektor; Adresse:
  Frederiksborg Latinskole, Hillerød
• Beskæftigelse: 1756, København, Københavns Universitet; Professor

Notater:

Levned:
Schrøder, Johannes, 1696-1774, Rektor, blev født 4. Febr. 1696 i Helsingør, hvor hans Fader – af samme Navn – den Gang var Kapellan ved St. Olai Kirke, men, samtidig med at han forfremmedes til Sognepræst, døde af Pest (1711); Moderen, Sophie f. Rosenmeyer (d. 1732), var Datter af den store Handelsmand og Godsejer Carl R. Han blev Student 1715 og Aaret efter Hører ved Helsingørs Skole. 1717 tog han Attestats og besøgte derefter tyske Universiteter indtil 1720, da han vendte tilbage til Skolegjerningen i Helsingør. Hans Moster Bispinde Deichman i Christiania ønskede ham imidlertid til Huslærer for sine Børn, og han drog da 1721 til Norge og blev tillige Biskoppens Amanuensis; men han befandt sig alt andet end vel i denne Stilling og foretrak den usle Plads som Rektor i Frederikshald (1722). Denne Skole var i yderligt Forfald; i mange Aar var ikke en eneste Discipel dimitteret der fra. I 8 Aar holdt S. ud (1726 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn), og i alle disse Aar lykkedes det kun
at faa én Discipel dimitteret. 1730 opnaaede han endelig Forflyttelse, i det han ved Lintrups Hjælp blev Rektor i Frederiksborg. Han virkede her med stor Dygtighed og vidste at omgaas Ungdommen med Venlighed. 1756 fik han Kancellipræsidentens, Grev Holsteins, egenhændige Brev med Underretning om, at han var udnævnt til Domprovst i Roskilde; men inden Kaldsbrevet blev udfærdiget, fattede Regeringen andre Tanker, og i Steden for Kaldsbrev fik S. Bestalling som titulær Professor. Han vedblev da sit Rektorat, indtil Alder og Sygdom nødsagede ham til at tage Afsked 1766. Han døde i Slaglille Præstegaard ved Sorø 16. Maj 1774. Hans Hustru, Gunild f. Bendike, hvem han havde ægtet i Frederikshald 1724, var allerede død 1747. – S. nød baade Anseelse som Skolemand og var en betydelig lærd, der stod i Venskabsforhold til adskillige af sin Tids litterære Mænd; han havde rige Kundskaber i Filologi og Historie. Som Forfatter har han kun i sin norske Embedstid ladet trykke et Par Smaaskrifter:
«Kort hist. Beskrivelse over Frederikshald paa Rim» (1727) og «Frederikshalds Kirkes Indvielse» (1729). (DBL, 1. udg).
Omfattende og detaljeret biografi samt slægtshorie med tavler i Giessing 1781.
Omtalt i Jens Kruuse: "Min hat sidder Skævt".

Beskæftigelse:
1716 tredie Lectie-Hører i Helsingør, hvor han underviste på skolen og studerede om aftenen og natten. 1720 fjerde Lectie-Hører i Helsingør. 1721. Huslærer hos biskop Deichmann i Christiania (gift med hans moster).

Titel:
Student 1715, Filosofikum, Teologisk eksamen (cum laud) 1717. Udlandsrejse 1719 til flere berømte lutherske universiteter, bl.a. Wittenberg, hvor han læste østerlandske Sprog og holdt en teologisk disputats. Magistergrad 1726.

Beskæftigelse:
Rektor i Frederikshald, Norge 1722-1730.

Beskæftigelse:
1730 - 1766. ”Som sin Tids betydeligste danske Skolemand øvede Johs. Schrøder en overordentlig Indflydelse”. ”Som Lærer var han utrættelig; han lod det ikke være nok med den almindelige Undervisning på Skolen, men læste også privat med de tungnemme Elever på sit Studerekammer fra Kl. 5 om Morgenen til Skoletid, og fra dennes Slutning til Kl. 8 om Aftenen, så længe hans Kræfter kunde slå til”. ”Med sin medfødte Sagtmodighed var han på Skoletugtens Område langt forud for sin Tid; "thi Barskhed, Strænghed, Riiset, som da var det almindelige Skole-Scepter, var ham altid modbydelig." Pietist i den oprindelige betydning, senere modstander af den fanatiske pietisme og ”Kendemærke på en pietistisk Præst at være dimitteret fra Johs. Schrøders Skole.”

Beskæftigelse:
Professor philosophiæ extraord. ved Kjøbenhavns Akademie 22/10 1756 - 1766,

Død:
Epitafi i Slaglille Kirke over "den velfortiente og elskte fromme Gamle Herr Magister'' : "Han var en ufortröden Lærer, en venlig og from Mand, Fader og Menneske-Ven, En god Christen, altid fornöyet med Guds Veye og tryg under hans Varetægt. Sov her hen i et fast Håb om det Tilkommende: Jeg veed, at min Frelser lever, Job. XIX, 25."
"Kisteplade over Johannes Schrøder, Magister, Professor extraordinarius philos., Rektor emeritus i Frederiksborg, født i Helsingør 4. Febr. 1696, død i Slaglille 16. Maj 1774, hvor han i Rolighed tilbragte sine sidste Dage hos sine Born efter 50 Aars Skoletjeneste i Frederikshald, Helsingør og Frederieksborg, i hvilken han befordrede 392 til Studenter, gift med Gunnild Pedersdatter Bendike 24. Okt. 1724, død 9. Nov. 1747; ni Sønner, fem Døtre, hvoraf fire Sønner, to Døtre og tyve Børnebørn efterlever. Blyplade og Kistebeslag opsat paa en Trætavle paa Skibets Nordvæg. (Danmarks Kirker).

Johannes blev gift med Gunnild Pedersdatter Bendike den 24 okt. 1724. Gunnild (datter af Peder Pedersen og Anna Maria Bendike) blev født i 1702 i Frederikshald, Østfold, Norge; døde den 29 nov. 1747 i Frederiksborg Slotssogn, Lynge Frederiksborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
KB-side for året mangler.

Notater:

Gift:
Gunnild Bendike blev mor til ni sønner og fem døtre, hvoraf dog kun fire sønner og tre døtre overlevede hende. (F. Schrøder).
Blandt yderligere børn: Peder (bap. 29 Dec 1737), Peder (bap. 6 Feb 1739), Anna Elisabeth (bap. 25 mar 1740), Christian Friederich (bap. 4 Apr. 1745).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vester Vamdrup, Anst, Ribe; Lærer

Notater:

Fødsel:
KB ved død: 56 år. Ej fundet i KB Vamdrup 1701-15, men der er dog et uægte barn, Anders bap 11 Apr 1711.


Beskæftigelse:
Kgl. Skolelærer i Vester Vamdrup.

Anders blev gift med Anne Cathrine Nisdatter Dall den 21 apr. 1740 i Skodborg, Frøs, Haderslev. Anne døde den 10 aug. 1749 i Vamdrup, Anst, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Catharina Dal

Notater:

Død:
KB mangler digitalt 1735-1759.

Notater:

Gift:
D. 28 Febr. trolovet Anders Sørensen Ankier og Anne Catharina Dals, og D. 21 Apriel Copuleret.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 23 jun. 1675; Cand.theol.
• Beskæftigelse: 20 sep. 1684, Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; Kapellan; Adresse:
  Sankt Olai Kirke
• Beskæftigelse: 7 aug. 1711, Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; Sognepræst; Adresse:
  Sankt Olai Kirke

Notater:

Fødsel:
KB findes først fra 1760.
KB ved død: 61 år.
"blev født 11 Uger efter sin Faders død i Faxøe den 18 October 1650, hvorfore Præste-Enken hans Modr gav ham hans Faders Navn, og for at oprette sin Mands Minde i Sønnen" (Giessing)

Levned:
Uddannet på Herlufsholm Skole, siden Metropolitanskolen, student 1673. Huslærer under studierne, teologisk embedseksamen 1675. 1677-1680 udenlandsophold i Nederlandene, England og Sachsen (Universiteterne i Leipzig og Wittenberg). 20/9 1684 nederste Kapellan ved St. Olai danske Kirke i Helsingør, 30/5 1692 Enekapellan, Sognepræst 7/8 1711. " Da den danske Hær 1710 var bleven oprevet og slaaet af Stenbock ved Helsingborg, blev Præstegaarden i Helsingør et Herberg for Flygtninge, særlig gejstlige. Blandt de saarede og udmattede Soldater udbrød der en heftig Forraadnelsesfeber, der i Begyndelsen af Aaret 1711 antog en pestagtig Karakter og alene i Helsingør bortrev ca. 1500 Mennesker. Under Pesten besøgte Schrøder uforsagt og utrættelig de syge og tilbragte halve Dage paa Kirkegaarden med at begrave de døde. Til sidst blev han selv smittet og maatte, selvtredie i Præstegaarden, (11/8) bukke under for denne frygtelige Sygdom, der allerede to Gange tidligere havde grebet ind i Slægtens Historie. Hans Lig blev sammen med to Børns nedsat imellem Skrifte-Stoelene op til nørre Muur. Om hans mandige Færd som Præst vidner ogsaa følgende Træk.
I Embeds Medfør havde han maattet mægle imellem et Par Ægtefolk, hvorover Manden bar hemmelig Nag til ham. En Dag, da Præsten gik i dybe Tanker og ventede paa et Ligtog ude paa de fattiges Kirkegaard, kommer Manden springende ham hovedkulds i møde med en Kniv i Haanden, som han satte mod Præstens Bryst, idet han fraadende raabte: "Hvad kunde jeg nu gøre ved Jer, Hr. Johannes?" Men denne svarede nok saa frimodigt: ”Gør, hvad Gud befaler dig." Da blev Manden saa beskæmmet, at han slap Kniven og løb sin Vej; men han kom siden og bad om Tilgivelse, hvad der sagtmodig blev ham forundt." (F. Schrøder)
Nationalmusset, Danmarks Kirker: (portræt) "Johannes Schrøder, førstepræst i denne kirke — faderen var præsten [Hans Andresen Schrøder] med tilnavnet Faxø — født i Faxe; rejser til »Germanerne, Bataverne og Anglerne«. Præst i 27 år, død 11. aug. 1712 ... i sin alders 61. år. Latinsk distichon. Store skønskriftsbogstaver og versaler [opmalet af Rosendahl]. 208x141 cm. Opslået håndskreven bog med dansk tekst. Som den første af de portrætterede har Schrøder gråt, pudret og buklet hår. Bag ham et rustrødt forhæng, som halvt skjuler en reol med store pergamentsindbundne bøger. Karnationen er hvidlig med stærkt røde læber. I søndre sideskib. "
(Gravsten): "1711. Johannes Schrøder, førstepræst, † 11. aug. 1711, 61 år, præst i 27 år, og hustru Sophie Rosenmeiier († 1732) samt fire af ti børn. Rødlig kalksten savet over på midten. Den øvre halvdel, 125 X140 cm, afhugget i bredden, den nedre halvdel 86x163 cm. Hjørnecirkler hvori evangelisttegn med skriftbånd. Latinsk indskrift med fordybede versaler. Øvre halvdel under orglet, nedre i våbenhuset. ... 1790 ønskede provst Schrøder i Søborg at forny sin farfars, Johs. Schrøders gravsted i koret mellem skriftestolen og klokkerstolen51 »op til den nørre Mur«"


Beskæftigelse:
1684: Nederste Capellan. 30 May 1692 Enecapellan, samme sted

Død:
Blev syg af pesten 3 Aug 1711.

Begravet:
Jf. ægtefællens begravelse: Familiegravsted i koret.

Johannes blev gift med Sophie Carlsdatter Rosenmeyer den 23 sep. 1685 i København. Sophie (datter af Carl Rosenmeyer og Anna Pedersdatter) blev født i 1662 i København; døde i apr. 1732 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 17 apr. 1732 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Ej fundet i KB.

Levned:
Omtalt i Jens Kruuse: "Min Hat sidder Skævt".

Begravet:
Sofie Rosenmejer, 70 år, begravet i koret i familiegravstedet
"for jorden betalt efter moderation af magistraten 2Dl."

Notater:

Gift:
Ej fundet i KB.
Brylluppet fanf sted i justitsråd Hans Nansen den yngres hus i København

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1698, Frederikshald, Østfold, Norge; Købmand

Notater:

Fødsel:
bap 9 Feb? Munk: Store Langelund, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing. KB findes ej for året hverken i Horsens eller Gjellerup

Levned:
Efter forældrenes død 1672 rejste han 1781 til Frederikshald i Norge, hvor han arbejdede med sin bror Christen i 14 år. I første ægteskab fik han 14 børn, 9 overlevede ham. I andet ægteskab 3 døtre, hvoraf 2 efterlevede ham. Under Karl XII's belejring af byen satte han 4 Jul 1716 sammen med andre borgere ild til deres ejendomme. Var som entreprenør med til at bygge den nye Emanuels Kirke. Derfor som den første begravet under prædikestolen. (Giessing).

Beskæftigelse:
Borgerskab som købmand 1698, men bopæl i Frederikshald fra 1671.

Død:
Begges kister nedsat under prædikestolen i Frederikshald kirke. KB først fra 1758.

Peder blev gift med Anna Maria Bendike den 24 aug. 1700 i Frederikshald, Østfold, Norge. Anna (datter af Jochum Bendike og Gunhild Lauridsdatter) blev født i 1674 i Frederikshald, Østfold, Norge; døde den 18 sep. 1719 i Frederikshald, Østfold, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Munk: Bef. 1683 i Christiania (Oslo), Norge.

Død:
Begges kister nedsat under prædikestolen i Frederikshald kirke.

Notater:

Gift:
14 børn i ægteskabet, hvoraf fem døde som små.