Blume Levy

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Abelone
• Også kaldet: Blome

Notater:

Begravet:
X-5-62-25. Gravsten afbildet.

Blume blev gift med Moses Salomonsen den 30 mar. 1767 i MT København, Sokkelund, København. Moses blev født i 1720 i København, Sokkelund, København; døde den 5 mar. 1803; blev begravet i mar. 1803 i København, Møllegade Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet:
Salomon Moses Salomonsen (1775 - 1838; Gift med Martha Glückstadt, 1775-1858),
(Tolze) Therese Salomonsen (1776 - 1835; Gift med Joseph Philip, 1760 - 1840)
Samuel Moses Salomonsen (1778 - 1855; Gift med Malchen (Malka) Henriques, 1777 - 1835),
Hanne Salomonsen (1781 - 1855; Gift med Magnus Ephraim Ruben, 1767 - 1850).

1. Marcus Moses Salomonsen blev født cirka 1770 i København, Sokkelund, København; døde den 11 jan. 1849 i Helligånd, Sokkelund, København; blev begravet den 14 jan. 1849 i København, Møllegade Begravelsesplads.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: før 1730, Fredericia, Elbo, Vejle
• Beskæftigelse: ca. 1730, Fredericia, Elbo, Vejle; Købmand

Notater:

En (dansk) anonym geni-kilde har som far til Marcus Moses Levy, der hævdes også at hedde Mordechai Rothenborg, Moshe Ber Rothenburg, af Altona gift med Rechle Rottenburg. Dette understøttes ikke af Brøndsted, som anfører den lange Rothenburg-linje. Brøndsted har ikke Marcus som søn af Moses Mordechaj ROTHENBURG, og der er ingen forbindelse til personer i Fredericia.

Hvis Geni-kilden havde ret, ville forslægten se ud som følger (sammenstykket fra mange Geni-kilder):

1. Kalonymus Kalonymus ca. 1100 -
Født ca. 1100. [4]
Børn:
Yehuda ben Kalonymus Kalonymus (ca.1130-1169)

2. Yehuda ben Kalonymus Kalonymus ca. 1130 - 1169
Født ca 1130 (i Mainz, Rheinland-Pfalz, død 1169 samme sted. Søn af Kalonymus Kalonymus. Gift med Bas Yehuda Kalonymus (Shipeira).
Børn:
Eleasar ben Yehuda Kalonymus (ca.1160 i Mainz, Rheinland-Pfalz - ca.1238 i Rheinland-Pfalz)

3. Eleasar ben Yehuda Kalonymus ca. 1160 - ca. 1238
Født ca.1160 i Mainz, Rheinland-Pfalz, død ca.1238 i Rheinland-Pfalz. Søn af Yehuda ben Kalonymus Kalonymus. Gift med Dolce (af Falasi) ( - 1196 i Erfurt, Türingen)
Børn:
Bat Eleasar Kalonymus ca. 1205 -

1. Ruben Chaim Fürst
(Nd.). Også kendt som Ruben Heinrichsen. Gift med Sara Fürst (nd.)
Børn:
Chaim Ruben Fürst (1580-1643)
Esther Ruben Cleve (nd. )
Michel Ruben Heinrichsen (nd.)

2. Chaim Ruben Fürst 1580 - 1643
født 1580 i Altona, død 28.5.1653 i Altona.Også kendt som Heinrich, Hayyim ben Reuven, og Chajim ben Reuwen. Handelsmand og menighedsforstander for det jødiske samfund i Altona. Schutzjude under greven af Schauemburg. "1640 blev han taget i ed af den danske konge og gjort ansvarlig for ro og orden indenfor den jødiske menighed. Han omtales i Glückel Hamelns erindringer som den mest velhavende jøde på den tid (ca. 1650). Han ernærede sig "ærligt og beskedent" og ejede ved sin død ca. 10.000 rdl. 1651 var han husejer og bosiddende i Breitenstrasse i Altona" [2] . Søn af Ruben Chaim Fürst and Sara Fürst. Gift med Sara Fürst (- 1.9.1666), datter af "NN Abraham".
Børn:
Samuel Chaim Fürst ( - 20.4.1700)
Salomon Chaim Fürst (-30.3.1653)
Freudchen Fürst (- 21.3.1698)
Brendel Fürst ( - 28.5.1666)
Nataniel Chaim Fürst (- 3.12.1681)
Jeremias Chaim Fürst (- 12.2.1703)
Moses Chaim Fürst (- ca 1640)
Esther Fürst ( - 14.10.1689)

3. Moses Chaim Fürst - ca. 1640
Død ca 1640. Købmand i Altona og Hamburg. Søn of Chaim Ruben Fürst og Sara Fürst. Gift med Bella Fürst (Betti)‎ (- 13.7.1665 i Hamburg), datter af "Israel".
Børn: Channah Fürst, gift Hagen (ca. 1627 - 6.2.1697)
Israel Moses Fürst ( -2.9.1710)
Jeremias Moses Fürst ( - 16.7.1699)
Salomon Moses Fürst ( - 17.12.1703)

4. Israel Moses Fürst - 1710
Gottorfisk hofjuveler, menighedsforstander i Altona. Født i Altona(?). Søn af Moses Chaim Fürst og Bella Fürst. Forstander for de tre jødiske menigheder i Hamborg-Altona. Velhavende. Pas til at rejse og bo i Danmark i 1673, men forblev i Altona. 1699 af menigheden i Altona sendt til København i 1699 for at udvirke at menighedens privilegier indført af Chr.IV i 1641 blev konfirmerede af Frederik IV. [2] Gift med Rane Levi, datter af Aron Joef Levi og Bella Levi [2]. Alternativt hævder [3], at Rane (Rina) var datter af Aaron Josef Halevy Siegel og Bella Halevy Siegel, som var datter af NN Ellers.
Børn:
Rechle Fürst( - marts 1751), gift med Moses Mordechaj Rothenburg (1665-1712) (se nedenfor).
Chajim (Henrik) Fürst
Jitsche Fürst ( - 5.5.1717)
(datter) Fürst
Aron Fürst ( - 16.6.1729)
Moses Israel Fürst ( - 18.1715)
Ruben Fürst ( - ca 1739)
Freudchen Fürst (- 15.12.1705)

1. R' Meier von Rothenburg 1160-1215
Også kendt som "Meier von Rothenberg".
Børn:
Baruch ben Meir von Rothenburg (ca. 1195-ca 1276)
Josef ben Meir von Rothenburg
Nathan ben Meir von Rothenburg

2. Baruch ben Meir von Rothenburg ca. 1195 - 1281
Født i Worms, Rhineland-Palatinate. Rabbiner. Gift med Bat Eleasar Kalonymus, datter af Eleasar ben Yehuda Kalonymus (ca.1160 - ca.1238) og Dolce (af Falasi), datter af Yehuda Azriel ben Nathan og Miriam Bat Rashi Ben Natan (Yitzchaki)Yehuda,
Børn:

Rabbi Meir ben Baruch von Rotenberg
Avraham ben Boruch
(datter) af Rothenburg

3. Rabbi Meir ben Baruch von Rotenberg 1215 - 2.5.1293
Født 1215 i Worms, død i fængsel 2.5.1293 i Ensisheim, Haut-Rhin, Alsace. (Portæt 61KB). Fænglset da han ikke kunne udrede den skat, kejser Rudolph havde pålagt jøderne. Også kendt som, "MaHaRa'M" of Rothenburg, "Mahara'm", "R. Meir ben Baruch of Rothenburg MAHARA"M", og "Maharam MeRotenburg". Rabbiner, tosafist, liturgisk digter. Gift med Rachel MaHaRam of Rothenburg, datter af læge Nathan ben Israel Shmuel (ca. 1160 - ) og Rivka Nathan. Nathan Israel var søn af Israel Shmuel (ca. 1130 -). Rivka Rivka Nathan (Benamnon) (ca 1175-) også kendt som "Rebecca of York" var datter af Yitzhak Benamnon (Isaac of York) and Rachel Yitzhak Banamnon. Yitzhak var søn af Adonikam Benamnon.

Artikel i Wikipedia (set 19.1.2018) : "Meir, der aus einer Familie bedeutenderTalmudgelehrter stammte, studierte in Würzburg, Mainz und Paris. In Paris erlebte er 1242 die öffentliche Verbrennung jüdischer Schriften, die Pariser Talmudverbrennung. Sein Trauerlied darüber wird in den Synagogen bis heute an Tischa beAv, dem Gedenktag für die Zerstörung des Jerusalemer Tempels, gesungen. Nach seinen Studien lebte Meir mehr als 40 Jahre in Rothenburg ob der Tauber [2], wo er eine Jeschiwa mit 21 Zimmern, einem Lehrsaal und weiteren Einrichtungen in der Nähe des Kapellenplatzes gründete, die Schüler aus ganz Europa anzog. Während seiner Zeit in Rothenburg wurde Meir zu einer der wichtigsten Autoritäten in halachischen Rechtsfragen, mehr als 1.500 seiner Responsen haben sich erhalten. Erst nach dem Tod seines Vaters kehrte er um 1276 nach Worms zurück.
Als 1286 König Rudolf I. die jüdischen Gemeinden erneut als Kammerknechte (servi camerae) mit hohen Steuern belegte, kam es zu einer Auswanderungswelle nach Palästina. Meir sah die Auswanderung im Wesentlichen als spirituelles Ereignis und schloss sich der Bewegung mit seiner Familie an. Noch vor dem Überschreiten der Alpen wurde er als Anstifter der Auswanderung, die die Obrigkeit als finanzielle Bedrohung wertete, von einem Apostaten denunziert, von Graf Meinhard von Görz verhaftet, an Rudolf I. ausgeliefert und in Ensisheim eingekerkert. Die Verhandlungen über eine Freilassung wurden von Meirs Schüler Ascher ben Jechiel geleitet, blieben aber trotz eines Angebotes über 23.000 Mark erfolglos, da Meir eine Zahlung selbst verbot, um keinen Präzedenzfall für die Verhaftung anderer Rabbiner zu schaffen. Meir starb 1293 in Gefangenschaft. Selbst die Leiche wurde zurückgehalten, um damit noch Geld zu erpressen. Erst 1307 konnte Meirs Leichnam durch den Frankfurter Kaufmann Alexander ben Salomon Wimpfen unter Aufopferung seines gesamten Vermögens für mehr als 20.000 Pfund Silber ausgelöst werden. Er selbst überführte die Leiche nach Worms, wo sie nach dem Wunsch von Meir auf dem jüdischen Friedhof, Heiliger Sand, am 8. September 1307 bestattet wurde.[3] Der Grabstein trägt nach der alten Inventarisation die Nummer 88[4], nach der Nummerierung des Salomon Ludwig Steinheim-Instituts die Nummer 794.[5]".
Om fængslingen, se: Dessauer, J. H. (1846). Geschichte der Israeliten: mit besonderer Berücksichtigung der Kulturgeschichte derselben : von Alexander dem Grossen bis auf die neuere Zeit. Palm. p. 360, og: Telgene, E. A. (1831). Aedificium Salomonis, enthaltend eine vollständige Geschichte der hebräischen Sprache, des Thalmuds und vieler merkwürdiger Begebenheiten des Alterthums, die bis dahin gänzlich unbekannt geblieben: nebst einem Anhange die Targumen betreffend, und die Biographieen der grössten Gelehrten aller Confessionen, die zich um die Hebräische Sprache und die Thalmus verdient gemacht haben. Hannover: S. E. Blogg. p. 80
Børn:
Sarah d. MaHaRam of Rothenburg
(datter) Rothenburg (ca 1280-) gift medYehuda Weil
Susskind ben Meir Rothenburg

4. Susskind ben Meir Rothenburg
Rabbiner

Her mangler flere generationer

5. Meir af Rothenburg
Barn:
Susskind ben Meir Rothenburg ca 1370 -

6. Susskind ben Meir Rothenburg ca 1370 -
Også kendt som "Suesskind Rothenberg", "Suesskind von Rothenberg", "Süsskind von Rothenberg, Suesskind Rothenberg", "Suesskind ben Meir Rothenberg", "Seusskind Rothenberg", "Susskind of Rothenburg". Rabbiner. Søn af Meir af Rothenburg.
Børn:
Getschlick ben Süsskind Rothenburg

7. Getschlick ben Süsskind Rothenburg ca. 1400 -
Også kendt som "Getschlick", "Getschlik ben Suesskind Rothenberg". Rabbiner.
Børn:
Meir ben Getschlik Rothenburg

8. Meir ben Getschlik Rothenburg ca. 1430 -
Rabbiner. Søn af Meir ben Getschlik Rothenburg.
Mordechai ben Meir of Rothenburg ca. 1460

9. Mordechai ben Meir of Rothenburg ca. 1460
Rabbiner. Søn af Meir ben Getschlik Rothenburg
Barn:
Avraham ben Mordekhai of Rothenburg

10. Avraham ben Mordekhai of Rothenburg ca. 1490- ca. 1550
Rabbiner. Søn af Mordechai ben Meir of Rothenburg:.
Børn:
Eljakim ben Abraham Rothenberg (Eliakim) (ca 1520 -ca. 1570)
Mordekhai Rothenburg
Todros Rothenburg

11. Eljakim ben Abraham Rothenberg ca 1520 -ca. 1570
Overrabiner. Søn af Avraham ben Mordekhai of Rothenburg.
Børn:
(søn) Rothenberg (ca. 1570-1630)
Mordekhai Zyskind Rothenburg

12. (søn) Rothenberg 1570 - 1630
Søn af Eljakim ben Abraham Rothenberg.
Børn:
Mordechai Süsskind ben Moshe Rothenburg (1630-1714)

13. Mordechai Süsskind ben Moshe Rothenburg 1630-1714
Født 1630 i Witzenhausen, død 1714 i Hamburg, Alton. Også kaldt Alexander. Rabbiner i Witzenhausen og Grodno (Litauen) samt Posen og Lublin (Polen). Søn of NN Rotenberg. Gift med Rechel Rothenberg ‎
Børn:
Moshe Ber Rothenburg ca 1655-1712
Shlomo Rothenburg

14. Moshe Ber Rothenburg ca. 1665-1712
Født ca 1665 i Altona, død 11.1.1712 i Altona. Rabbiner i Tykoczin, siden i Brest-Litovesk og sidst overrabbiner i Altona. Søn af Mordechai Süsskind ben Moshe Rothenburg and Rechel Rothenberg. Gift med Rechle Rottenburg, datter af hofjuveler i Altona Israel Moses Fürst (d. 2.9.1710) og Rane Fürst (nd).
Børn:
Marcus Moses Levy (ca 1700-1744) (Optræder ikke i hos Brønsted og Falk)
Chana Rothenburg (d. c. 1728)
Behrendt Moses Rothenburg (d. 21.7.1775)
(datter) Rothenburg
Salomon Rothenburg
Hendel Rothenburg (d. 30.3.1726)
Löb (Levi) Moses Rothenburg (d. 19.6.1756)

Bopæl:
... "Marcus Moses Levy, der havde bosat sig i Fredericia før 1730. Allerede 1733 var han blandt Menighedens Repræsentanter og underskriver paa dens Vegne en Beslutning vedrørende Valg af Forstandere. (Fischer S. 10).

Begravet:
A-10-10-3. (Gravsten i dag ulæselig). Fischer S. 10: "»Her ligger begravet en Mand, der handlede redeligt, talte uden Svig, vandrede bramfri sin Vej og delte sit Brød med den trængende, den velbyrdige Mordechaj, Søn af afdøde Moses Levy. Hans Sjæl fandt Hvile i Himmelens Rige. Han døde og begravedes Søndag den 22. Kislev 5504 (8. December 1744). Hans Sjæl maatte blive optaget i de levendes Kreds!«

Marcus blev gift med Hanne Levy i 1729. Hanne (datter af Heyman Moses Levy og Reize Samuel) blev født i 1707 i Fredericia, Elbo, Vejle; døde cirka 1790 i Fredericia, Elbo, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1744, Fredericia, Elbo, Vejle; Købmand
• Bopæl: 1787, Fredericia, Elbo, Vejle; Adresse:
  Riddergade 170, Fredericia

Notater:

Beskæftigelse:
"Isac Meyers Enke, Hanne, der havde fortsat sin Mands Handelsvirksomhed sammen med sine Døtre af sit første Ægteskab (med Marcus Levy), optog den unge, ubemidlede Mand i sin Forretning, som netop trængte til mandlig Medhjælp. ... Joseph Levin kom altsaa ind i Enkens Forretning og efter nogen Tids Forløb blev han gift med dennes Datter Sara. Paa Listen over Extraskatter for Aaret 1764 opføres han som gift, men uden Børn. Borgerskab søgte han ikke før 1775, da Svigermoderen ønskede at
trække sig tilbage fra Forretningen, som han skulde fortsætte under eget Navn." (Fischer: Levin-Friedricia)

Bopæl:
FT 1787: Joseph Levin Rendsborg, 53, Husbonde Guld Jubilerer. Med ægtefælle Sara Marcus (57), barnet Marcus Levi (11), samt Johanne Hendrichs (80, Enke, Konens Moder).

Notater:

Nævnt på sønnens gravsten: "... den velbyrdige Mordechaj, Søn af afdøde Moses Levy. ..."

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Chaim ben Mosche Josef
• Også kaldet: Henrik Moses Levy
• Bopæl: 21 apr. 1699, Fredericia, Elbo, Vejle
• Beskæftigelse: 15 sep. 1721; Slagter

Notater:

Levned:
Blandt de første jøder, der bosatte sig i Fredericia. Borgerskab 21.04.1699. ifl. JFs arkiv (pakke 1153). Fødselsår ifl. JFs arkiv., Er i 1714 blandt de 9 jøder, der købte en ejendom i Riddergade for der at bygge en synagoge ifl. Hans Metzon: "Mine forfædre..." s. 144. På Mandtalsliste af 10 jun 1718 i Fredericia vedr. kop- og hesteskat ifl. samme side 149. Optaget i slagterlavet 15 sep 1721 ifl. samme side 150., I "Stiftsrelationerne Fredericia 1735" (Steen Felding). "Ejer Hus." Hedder Henrich Moses i samme., Død 13 jun 1754 ifl. Margoteket. "Fik 1719 Skøde paa en Ejendom i Riddergade, hvor den første Synagoge blev bygget.", Hebraisk navn Chaim ben Mosche Josef ifl. gravsten (Margos afskrift).AF, (Falk)

Bopæl:
Borgerskab i Fredericia 21 Apr 1699. Medkøber af grund i Riddergade i 1714.

Beskæftigelse:
Optaget i slagterlauget 15 Sep 1721.

Begravet:
A-3-4/1. Dobbeltsten med ægtefælle, afbildet. "Herunder hviler den højtbedagede fromme Mand, som ikke forsømte noget af Herrens Bud. Endnu 82 Aar gammel gav han Pagtens Tegn til Drengebørn. Sin behagelige Stemme brugte han til at dyrke Gud ved Bønnen. Det er den dyrebare Herre Chajim, Søn af afdøde Moses Joseph. Hans Sjæl svæver i Himmelens Rige. Han døde Aftenen til Onsdag og begravedes næste Dag, Onsdag den 23. Sivan 5514. (13. Juni 1754). Hans Sjæl maatte blive optaget i de levendes Kreds!" (Fischer S. 10 f.)

Heyman blev gift med Reize Samuel. Reize (datter af Samuel) døde den 16 jul. 1759 i Fredericia, Elbo, Vejle; blev begravet den 16 jul. 1759 i Fredericia, Fredericia begravelseslads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Reize b' Schmuel ischat Chaim Segal z'l
• Også kaldet: Rosa

Notater:

Begravet:
A-3-3-1. Dobbeltgrav med ægtefællen. Afbildet. "Herunder hviler den fornemme Kvinde, beskeden og from, som var sin Mands Krone, den højtbedagede Fru Reize, Datter af den lærde Samuel, Enke efter den afdøde Herre Chajim af Levis Stamme. Hun
døde og begravedes Mandag den 21. Tamus 5519. (16. Juli 1759). H. S. m. b. o. i d. 1. K." (Fischer S. 10)

Notater:

Nævnt på sønnens gravsten. "... den dyrebare Herre Chajim, Søn af afdøde Moses Joseph ..."

Notater:

Nævnt på datterens gravsten: "... Fru Reize, Datter af den lærde Samuel ..."